Skriftlig fremsættelse (10. december
2009)
Integrationsministeren (Birthe Rønn
Hornbech):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
ændring af udlændingeloven og lov om aktiv
socialpolitik og udlændingeloven (Ændring af reglerne
om indvandringsprøven, advokatbistand til uledsagede
mindreårige asylansøgere, ændring af
ydelsessystemet for asylansøgere m.v.)
(Lovforslag nr. L 87).
Lovforslaget, som jeg fremsætter i dag, indeholder
forslag til ændrede regler om indvandringsprøven.
Endvidere forslår jeg enkelte justeringer af regler, der
vedrører asylansøgeres vilkår. Der er tale om
anbefalinger fra ekspertudvalget vedrørende forholdene for
asylansøgere i andre lande. Endelig foreslår jeg en
justering af reglen om karensperiode til værtsfamilier, der
misbruger au pair ordningen.
Indvandringsprøven blev - efter nederlandsk forbillede
- indført som betingelse for
ægtefællesammenføring og som betingelse for at
få forlænget en opholdstilladelse som religiøs
forkynder m.v. ved lov nr. 379 af 25. april 2007. Lovens regler
herom er endnu ikke sat i kraft.
Det fremgår af bemærkningerne, at en
udlænding som udgangspunkt skal aflægge
indvandringsprøven i udlandet forud for indgivelse af en
ansøgning om opholdstilladelse. Det fremgår endvidere,
at en udlænding, der opholder sig lovligt i Danmark, f.eks.
på grundlag af et visum eller i kraft et visumfrit ophold,
vil kunne tilmelde sig indvandringsprøven i Danmark med
henblik på at indgive ansøgning om opholdstilladelse
her i landet.
I forbindelse med lovforslagets behandling blev der nedsat en
tværministeriel arbejdsgruppe, der skulle udarbejde en
foranalyse af indvandringsprøven. Foranalysen beskrev bl.a.
mulige modeller for et prøvesystem, prøvens
økonomiske omkostninger, og hvordan prøven kunne
implementeres efter nederlandsk forbillede, men tilpasset danske
forhold.
Resultatet af foranalysen viste et behov for at justere
reglerne for prøven på nogle centrale punkter -
både af hensyn til ansøgerne og af hensyn til en
smidig behandling af ansøgningerne om
opholdstilladelse.
På baggrund af foranalysens anbefalinger indgik
regeringen og Dansk Folkeparti den 6. februar 2008 en aftale om at
ændre i lovgrundlaget vedrørende
indvandringsprøven.
Dette lovforslag skal gennemføre disse
ændringer.
Det foreslås således, at udlændinge, der
søger om ægtefællesammenføring,
først skal aflægge prøven, når
Udlændingeservice har vurderet, at de øvrige
betingelser for opholdstilladelse - undtagen kravet om
økonomisk sikkerhedsstillelse, der stilles som det sidste
krav - er opfyldt. Det betyder, at ansøgere, som ikke
opfylder de andre betingelser for
ægtefællesammenføring, ikke unødigt vil
skulle tage prøven.
Jeg skal bemærke, at der også vil være
ansøgere, som ikke omfattes af kravet om at bestå
indvandringsprøven. Det gælder navnlig tilfælde,
hvor et afslag på ægtefællesammenføring
vil være i strid med Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Lovforslaget indebærer også, at muligheden for at
aflægge prøven i udlandet afskaffes. I stedet
indføres der en ny type nationalt begrænset visum
beregnet for de visumpligtige udlændinge, der skal indrejse i
Danmark for at aflægge indvandringsprøven og få
færdigbehandlet deres ansøgning om
ægtefællesammenføring.
Lovforslaget indeholder derudover forslag om bemyndigelse til
at fastsætte nærmere regler om prøven og om
prøvens ikrafttræden.
Regeringen nedsatte som led i udmøntningen af
regeringsgrundlaget "Mulighedernes samfund" fra november 2007 et
ekspertudvalg bestående af repræsentanter for
Integrationsministeriet (herunder Udlændingeservice),
Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og Flygtningenævnets
sekretariat. Udvalget skulle kortlægge andre landes
asylregler og praksis og komme med anbefalinger til justering af
bl.a. forholdene for asylansøgere og afviste
asylansøgere i Danmark.
I juni 2009 afgav udvalget sin rapport: Rapport fra
ekspertudvalget vedrørende forholdene for
asylansøgere i andre lande. Rapporten indeholder udvalgets
overvejelser og anbefalinger, hvoraf nogle kan gennemføres
administrativt, og nogle kræver lovændring.
Regeringen kan tilslutte sig udvalgets anbefalinger, og
lovforslaget skal gennemføre de anbefalinger, der
kræver lovændring.
Alle asylansøgere får beskikket en advokat, hvis
Udlændingeservice giver afslag, og sagen skal behandles af
Flygtningenævnet. Hvis en asylsag afgøres i
åbenbart grundløs proceduren, og der er tale om en
mindreårig, beskikkes der også en advokat. Det sker i
forbindelse med Dansk Flygtningehjælps vurdering af, om
Flygtningehjælpen kan tiltræde, at sagen afgøres
i denne procedure. Den beskikkede advokats opgaver er knyttet til
asylsagsbehandlingen og ophører derfor ved sagens
afgørelse.
Det kan være vanskeligt for en uledsaget
mindreårig at overskue sin situation og muligheder efter et
endeligt afslag på asyl. Det foreslås derfor, at
uledsagede mindreårige asylansøgere får mulighed
for advokatbistand også efter asylsagens afslutning.
Advokaten vil kunne rådgive den mindreårige i
forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse på
et andet grundlag og - hvis betingelserne for opholdstilladelse
ikke er opfyldt - i forbindelse med tilrettelæggelse af
hjemrejsen og en eventuel forberedt hjemsendelse. Med forslaget
sikres uledsagede mindreårige asylansøgere
således yderligere støtte og hjælp.
På baggrund af ekspertudvalgets anbefalinger
foreslås det derudover at præcisere i loven, at unge
asylansøgere, herunder afviste asylansøgere,
får mulighed for at påbegynde og også
fortsætte med en ungdomsuddannelse efter, at de er blevet
myndige.
Asylansøgere er normalt omfattet af
Udlændingeservices forsørgelsespligt. I dag
afhænger størrelsen af kontante ydelser af flere
forskellige forhold, bl.a. hvilken fase af asylsagsbehandlingen
asylansøgeren befinder sig i, og om udlændingen har
forsørgelsespligt over for mindreårige børn.
Asylekspertudvalgets undersøgelser har vist, at det danske
ydelsessystem er meget kompliceret i forhold til ordningerne i de
undersøgte lande.
Regeringen ønsker at forenkle ydelsessystemet og
gøre det mere gennemskueligt. Det foreslås derfor, at
kontante ydelser til børns underhold fremover skal
være uafhængige af, hvilken fase forældrenes
asylsag befinder sig i. Forslaget skal også være med
til at sikre børnenes trivsel under opholdet i Danmark og
dermed styrke familiens samlede situation, også ved en
tilbagevenden til hjemlandet.
Det er regeringens klare politik, at princippet om, at afviste
asylansøgere har pligt til at udrejse af Danmark, skal
fastholdes. Anbefalingen skal således ikke gælde med
hensyn for familier, der har fået afslag på asyl, men
som ikke medvirker til udrejsen. Ydelserne for denne gruppe skal
derfor ikke forhøjes.
Regeringen finder endvidere ikke grundlag for at
forhøje forsørgelsestillægget for familier i
den indledende fase.
Endvidere foreslås det, at tillægsydelsen ikke
nedsættes, når en udlænding overgår fra at
have en verserende asylsag til at være i
udsendelsesfasen.
Endelig indeholder forslaget en justering af reglen om
registrering af værtsfamilier, der misbruger au pair
ordningen.
I dag registreres værtsfamilier, der har misbrugt
ordningen, først med en karensperiode, når au pair
personens opholdstilladelse bliver inddraget på grund af
misbruget.
Med henblik på at styrke kontrollen med, at au
pair-ordningen anvendes i overensstemmelse med dens formål,
foreslås det, at registrering af værtsfamilier, der har
misbrugt ordningen, kan ske uden at afvente, at au pair-personens
opholdstilladelse eventuelt inddrages.