Fremsat den 2. december 2009 af
justitsministeren (Brian Mikkelsen)
Forslag
til
Lov om hold af malkekvæg og afkom af
malkekvæg
Kapitel 1
Anvendelsesområde, definitioner
m.v.
§ 1.
Loven finder anvendelse på bedrifter med kvæg, der
holdes med henblik på mælkeproduktion
(malkekvæg). Loven finder endvidere anvendelse på
bedrifter med kalve og ungdyr, der er afkom af malkekvæg.
Stk. 2. Loven
finder ikke anvendelse på kreaturer, som anvendes i
forbindelse med tekniske og videnskabelige undersøgelser,
der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet.
Stk. 3.
Justitsministeren kan i særlige tilfælde helt eller
delvis undtage bedrifter eller kreaturer fra loven.
§ 2.
I denne lov forstås ved:
1) Ko: Hundyr, der
har kælvet mindst én gang.
2) Ungdyr:
a) Hundyr på
6 måneder eller derover, som endnu ikke har kælvet
(kvier).
b) Tyr på 6
måneder eller derover i perioden, hvor dyret opfedes med
henblik på slagtning eller avl.
3) Kalv: Et kreatur
på indtil 6 måneder.
4) Små racer:
Racer og krydsninger heraf, der som fuldt udvokset har en
gennemsnitsvægt på mindre end 550 kg.
5) Store racer:
Racer og krydsninger heraf, der som fuldt udvokset har en
gennemsnitsvægt på 550 kg eller derover.
6)
Sengebåsestald: Stald, hvor kreaturerne kan bevæge sig
frit (løsdriftsstald), og hvor hvilearealet er opdelt i
sengebåse.
7) Sengebåse:
Individuelle hvilepladser adskilt af skillebøjler eller
lignende.
§ 3.
Ved siden af reglerne i denne lov finder dyreværnsloven og
regler fastsat i medfør af dyreværnsloven anvendelse
på enhver bedrift med hold af malkekvæg eller afkom af
malkekvæg.
§ 4.
Reglerne i denne lov er minimumskrav, der altid skal opfyldes,
medmindre strengere krav er fastsat i anden lovgivning.
§ 5.
Justitsministeren kan fastsætte regler med henblik på
opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og
beslutninger om forsvarlig behandling af dyr omfattet af denne lov
og om beskyttelse af disse dyrs velfærd. Justitsministeren
kan fastsætte regler, som er nødvendige for
anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger
om forhold, som er omfattet af denne lov. Justitsministeren kan
fastsætte regler om fravigelse af reglerne i ovennævnte
retsakter, i det omfang disse indeholder adgang hertil.
Kapitel 2
Fælles bestemmelser
§ 6.
Anvendelse af stødgivende elektriske aggregater til at styre
kreaturers adfærd er ikke tilladt.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1
ikke omfatter visse anvendelser af nærmere angivne
stødgivende elektriske aggregater.
§ 7.
Den ansvarlige for bedriften skal sørge for, at kreaturer
tilses mindst én gang om dagen.
Stk. 2. Syge eller
tilskadekomne kreaturer skal tilses med en hyppighed, der sikrer
fornøden overvågning af sygdommens udvikling, dog
mindst to gange om dagen.
§ 8.
Stalde, herunder båse, bokse, inventar og redskaber til
kreaturer, skal regelmæssigt rengøres og desinficeres
for at forebygge ophobning af sygdomsfremkaldende organismer.
§ 9.
Luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ
luftfugtighed, koncentrationer af luftarter og støjforhold
skal holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for
kreaturer.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
forhold omfattet af stk. 1.
§ 10.
Justitsministeren kan fastsætte regler om belysning i stalde
og om staldes rumfang.
§ 11.
Kloveftersyn på kreaturer over 12 måneder skal ske
efter behov, dog mindst to gange årligt. Ungdyr, der har
adgang til ustrøede arealer, skal kun efterses efter behov.
Klovbehandling og -beskæring skal ske efter behov.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvem der må
foretage kloveftersyn, -behandling og -beskæring, og
ministeren kan herunder fastsætte krav om uddannelse til
personer, der foretager kloveftersyn, -behandling og
-beskæring. Justitsministeren kan desuden fastsætte
krav til uddannelsen.
§ 12.
Der skal på bedriften være en behandlingsfacilitet, som
gør det muligt at løfte bagben på kreaturer ved
hjælp af mekaniske hjælpemidler.
§ 13.
Når afgræsning anvendes, må kreaturer
først komme på græs, når vejrforhold,
mark, græs og drivveje er egnede hertil. Drivveje skal
bestå af et farbart underlag.
Stk. 2. Ved
ekstreme vejrsituationer skal kreaturer holdes på stald.
Stk. 3. I varme
perioder skal alle kreaturer på afgræsningsarealet have
mulighed for at få skygge eller have adgang til stald.
Stk. 4. Kreaturer
skal have adgang til vand i umiddelbar forbindelse med
afgræsningsarealet.
Kapitel 3
Særlige regler for
malkekøer
§ 14.
§§ 15-26 gælder for malkekøer.
§ 15.
Køer må ikke bindes.
Stk. 2. Køer
kan dog bindes
1) i perioder
på højst én time på det tidspunkt, hvor
køerne fodres, eller
2) hvis det er
nødvendigt kortvarigt at binde koen i forbindelse med
undersøgelser, behandling af sygdom, forebyggende behandling
m.v. eller i forbindelse med malkning.
§ 16.
Totalarealet for det område, hvor køerne opholder sig
i stalden mellem malkningerne, skal pr. malkeko være mindst
6,6 m2 for små racer og 8,0
m2 for store racer.
§ 17.
Køer skal altid have adgang til mindst én roterende
kobørste. Hvis besætningen er på mere end 50
køer, skal der være mindst én roterende
kobørste pr. 50 køer. Ved beregning af kravet til
antallet af roterende kobørster afrundes til nærmeste
hele antal kobørster.
§ 18.
Gulve i gangarealer i stalde skal være skridsikre og
være konstrueret, udformet og vedligeholdt således, at
køerne kan gå naturligt og ikke kommer til skade.
Stk. 2.
Gødning skal fjernes så ofte som nødvendigt for
at sikre skridsikre gulve og god klovsundhed.
§ 19.
Underlaget i hvilearealet i stalde skal bestå af et
tørt og blødt materiale.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om størrelsen
og indretningen af hvilearealet, herunder størrelsen og
indretningen af sengebåse. For bygninger, der er taget i brug
før den 1. juli 2010, kan der ikke fastsættes regler
for længden af sengebåse, der går videre end
kravene i Danske anbefalinger fra 2001.
§ 20.
Gangarealer i stalde, herunder gangarealet mellem
sengebåserækker, skal være indrettet
således, at der er tilstrækkelig mulighed for, at
køerne uhindret kan vende sig og frit passere hinanden. Det
gælder dog ikke i malkeområdet.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
bredden af gangarealet. For bygninger, der er taget i brug
før den 1. juli 2010, kan der ikke fastsættes regler,
der går videre end kravene i Danske anbefalinger fra
2001.
§ 21.
I sengebåsestalde skal der være mindst én
sengebås pr. ko.
Stk. 2.
Sengebåse skal være indrettet således, at koen
kan lægge sig, hvile sig og rejse sig uden besvær.
§ 22.
Der skal være mindst én tværgang for hver
femtende sengebås i stalde med flere end 3 rækker
sengebåse. Der skal være mindst én
tværgang for hver tyvende sengebås i stalde med 2 eller
3 rækker sengebåse. Hvis en række af
sengebåse støder op imod en væg, skal der
være en tværgang efter højst 7
sengebåse.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om bredden af
tværgange.
§ 23.
Syge og tilskadekomne køer skal kunne holdes adskilt fra
andre kreaturer.
§ 24.
Der skal være mindst én sygeplads på bedriften.
Hvis besætningen er på mere end 100 køer, skal
der være mindst én sygeplads pr. 100 køer. Ved
beregning af kravet til antallet af sygepladser afrundes til
nærmeste hele antal sygepladser.
Stk. 2. Syge og
tilskadekomne malkekøer skal opstaldes i enkeltsygebokse,
hvis det er nødvendigt.
Stk. 3. Sygebokse
må ikke bruges som kælvningsboks.
Stk. 4. Underlaget
i sygebokse, herunder i eventuelle sengebåse, skal
bestå af et tørt og blødt materiale.
Stk. 5.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
størrelsen og indretningen af sygebokse og sygepladser.
§ 25.
I malkestalde skal der være en særskilt
opsamlingsplads, hvor køerne kan opholde sig umiddelbart
inden malkning. Opsamlingspladsen skal udgøre et areal
på mindst 1,5 m2 pr. ko for
store racer og 1,35 m2 for
små racer. Gulvet på opsamlingspladsen skal være
eftergiveligt.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
malkning.
§ 26.
Justitsministeren kan fastsætte regler om adgang til foder og
vand, herunder om antallet af ædepladser, indretning af
foderbord og sammensætning af foder.
Kapitel 4
Kælvning m.v.
§ 27.
Kælvning skal ske i en enkeltkælvningsboks, medmindre
der foreligger ganske særlige omstændigheder.
Kælvning kan dog foregå på græs, hvis kvien
eller koen har adgang til et areal, der har en sådan
størrelse og beskaffenhed, at den har mulighed for at
kælve uforstyrret.
Stk. 2. Der skal
være mindst én enkeltkælvningsboks på
bedriften. Hvis besætningen er på mere end 100
kreaturer, skal der i kælvningsfaciliteten være mindst
fire pladser pr. 100 kreaturer, hvoraf mindst halvdelen skal
være enkeltkælvningsbokse. Ved beregning af kravet til
antallet af pladser i kælvningsfaciliteten afrundes til
nærmeste hele antal pladser.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke, hvis alle
kælvninger på en bedrift finder sted på
græs, jf. stk. 1, 2. pkt.
Stk. 4.
Kælvningsbokse og fællesforberedelsesbokse til
højdrægtige køer og kvier må kun bruges
som sygeboks, hvis kreaturet, der opstaldes, lider af en
ikke-smitsom sygdom, eller hvis det bliver sygt i forbindelse med
kælvning.
Stk. 5. Underlaget
i enkeltkælvningsbokse og fællesforberedelsesbokse til
højdrægtige køer og kvier, herunder i
eventuelle sengebåse, skal bestå af et tørt og
blødt materiale.
Stk. 6.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
størrelsen og indretningen af kælvningsbokse og
fællesforberedelsesbokse til højdrægtige
dyr.
§ 28.
Kalve skal opholde sig sammen med koen i en
enkeltkælvningsboks i mindst 12 timer efter fødslen.
Hvis kælvning har fundet sted på græs, jf.
§ 27, stk. 1, 2. pkt., gælder dette dog ikke,
hvis kalven har adgang til koen i mindst 12 timer efter
fødslen, og koen og kalven har adgang til et areal, der har
en sådan størrelse og beskaffenhed, at de kan
færdes uforstyrret.
Stk. 2. Kalven og
koen kan adskilles tidligere end anført i stk. 1, hvis
en dyrlæge har vurderet, at koens eller kalvens helbred eller
adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive
behandlet.
Stk. 3. Når
koen adskilles fra kalven, skal koen flyttes til et
produktionsafsnit, hvor den har mulighed for at få tilgodeset
sine fysiologiske og adfærdsmæssige behov.
Kapitel 5
Særlige regler for ungdyr
§ 29.
Bestemmelserne i § 15, §§ 18-23,
§ 24, stk. 2-4, og § 26 finder tilsvarende
anvendelse på ungdyr.
§ 30.
Fuldspaltegulv må ikke anvendes i stalde med ungdyr.
§ 31.
Justitsministeren kan fastsætte regler om størrelsen
og indretningen af bokse til ungdyr og om ungdyrs adgang til at
udføre hudpleje.
§ 32.
Der skal i stalde med ungdyr altid være mindst én
ledig plads i en sygeboks.
Kapitel 6
Særlige regler for kalve
§ 33.
Bestemmelserne i § 19, stk. 2,
§§ 20-22, 26, 30 og 31 finder tilsvarende anvendelse
på kalve.
§ 34.
Ved produktion af slagtekalve skal der være et modtagerafsnit
for nyankomne kalve, hvor det sikres, at kalvene er sunde og raske,
før de indsættes i besætningen.
Kapitel 7
Påbud og straf
§ 35.
Konstaterer politiet eller en person, der er ansat i eller under
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at regler i
denne lov eller regler, der er fastsat i medfør af denne
lov, er overtrådt, kan politiet eller en myndighed under
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri påbyde
den ansvarlige for bedriften inden for en fastsat frist at rette op
på de forhold, som ikke er i overensstemmelse med disse
regler.
Stk. 2. Påbud
skal meddeles skriftligt. Endvidere skal den, der har ansvaret for
bedriften, have lejlighed til at udtale sig, før
påbudet meddeles.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2 kan fraviges, i det omfang det er
nødvendigt for at afværge en væsentlig lidelse
for dyret.
Stk. 4. Der kan
ikke meddeles påbud efter stk. 1, hvis den ansvarlige
for bedriften i forvejen er meddelt et pålæg efter
dyreværnslovens § 21 vedrørende samme
forhold. Et påbud meddelt efter stk. 1 bortfalder, hvis
der efterfølgende udstedes pålæg efter
dyreværnslovens § 21 vedrørende samme
forhold.
§ 36.
Afgørelser efter § 35, stk. 1, kan
påklages til Sekretariatet for Fødevare- og
Veterinærklager. Klage skal indgives senest 4 uger, efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Sekretariatet kan i særlige tilfælde behandle en klage,
selv om den er indgivet efter fristens udløb. Klage har ikke
opsættende virkning, medmindre sekretariatet træffer
anden afgørelse.
Stk. 2.
Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers
afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
§ 37.
Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes
den, der undlader at efterkomme et påbud efter
§ 35.
Stk. 2. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 8
Ikrafttræden og
overgangsbestemmelser
§ 38.
Loven træder i kraft den 1. juli 2010, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 16, § 20, stk. 1, § 22,
stk. 1, § 24, stk. 2, § 25,
stk. 1, 1. og 2. pkt., § 27, stk. 1-3, og
§§ 28 og 30 træder i kraft den 1. juli
2012.
§ 39.
For bedrifter, der er etableret før den 1. juli 2010, finder
loven først anvendelse fra den 1. juli 2014, jf. dog
stk. 2-4.
Stk. 2. For
bedrifter som nævnt i stk. 1 finder
§§ 11, 12, 17, 18, § 24, stk. 1 og 4,
§ 27, stk. 5, og § 32 først
anvendelse fra den 1. juli 2016.
Stk. 3. For
bedrifter som nævnt i stk. 1 finder § 24,
stk. 2, § 25, stk. 1, 3. pkt., § 27,
stk. 1-3, og §§ 28 og 30 først
anvendelse fra den 1. juli 2024. § 28 finder dog
anvendelse på bedrifter som nævnt i stk. 1, hvis
der er indrettet en enkeltkælvningsboks på
bedriften.
Stk. 4. For
bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010,
herunder bygninger, der før det nævnte tidspunkt er
taget i brug til andet formål, finder § 16, §
20, stk. 1, § 22, stk. 1, og § 25,
stk. 1, 1. og 2. pkt., først anvendelse fra den 1. juli
2034.
§ 40.
For bedrifter, der etableres i perioden fra den 1. juli 2010 til og
med den 30. juni 2012, finder § 24, stk. 2,
§ 27, stk. 1-3, og §§ 28 og 30
først anvendelse fra den 1. juli 2022.
Stk. 2. For
bygninger, der tages i brug i perioden fra den 1. juli 2010 til og
med den 30. juni 2012, herunder bygninger, der i den nævnte
periode tages i brug til andet formål, finder § 16,
§ 20, stk. 1, § 22, stk. 1, og § 25,
stk. 1, 1. og 2. pkt., først anvendelse fra den 1. juli
2032.
§ 41.
Loven finder indtil den 1. juli 2024 ikke anvendelse på
bygninger, hvor kreaturer står opbundet (bindestalde), som er
taget i brug før den 1. juli 2010, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bestemmelsen i
§ 6 finder anvendelse på bygninger som nævnt i
stk. 1.
§ 42.
På bedrifter, der er etableret før den 1. juli 2010,
skal kviekalve og kvier, der holdes på fuldspaltegulve, i
perioden fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2024 have
adgang til græsarealer i mindst 150 dage i mindst 6 timer
dagligt i perioden fra den 15. april til og med den 31. oktober,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kreaturerne
kan holdes på stald
1) hvis det er
nødvendigt for at beskytte dyrene mod unormale
vejrforhold,
2) hvis det er
nødvendigt for at beskytte marken mod skader ved unormale
vejrforhold,
3) hvis det er
nødvendigt for at beskytte dyrene mod alvorlige insekt-
eller parasitangreb,
4) hvis dyret skal
insemineres, dog højst i 30 døgn, eller
5) hvis dyret skal
undersøges eller behandles af veterinære årsager
på en måde, der nødvendiggør, at dyret
ikke opholder sig udendørs.
Stk. 3. Der skal
for det enkelte kreatur ske registrering af,
1) hvilke datoer
det enkelte kreatur har haft adgang til græsarealer og
2) datoerne for
påbegyndelse og afslutning af opstaldning som følge af
de grunde, der er nævnt i stk. 2.
§ 43.
På bedrifter, der etableres i perioden fra den 1. juli 2010
til og med den 30. juni 2012, skal kviekalve og kvier, der holdes
på fuldspaltegulve, i perioden fra den 1. juli 2014 til og
med den 30. juni 2022 have adgang til græsarealer i mindst
150 dage i mindst 6 timer dagligt i perioden fra den 15. april til
og med den 31. oktober, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 42, stk. 2 og 3, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 44.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
| |
Almindelige
bemærkninger |
| |
Indholdsfortegnelse |
| |
1.
Indledning |
| |
2. Lovforslagets
baggrund og hovedindhold |
2.1. Det Dyreetiske Råds udtalelse
om hold af malkekvæg |
2.2. Arbejdsgruppen om hold af
malkekvægs rapport |
2.3. Lovforslagets hovedindhold |
| |
3. Gældende ret i
hovedtræk |
3.1. Dyreværnsloven |
3.2. Bekendtgørelse om mindstekrav
til beskyttelse af landbrugsdyr |
3.3. Bekendtgørelse om beskyttelse
af kalve |
3.4. Anden relevant regulering mv. |
| |
4. Fysiske
rammer |
4.1. Arbejdsgruppens overvejelser |
4.1.1.
Arealer |
4.1.2.
Gulve |
4.1.3.
Sengebåse |
4.1.4. Sygepladser
mv. |
4.1.5.
Klima |
4.1.6.
Komfortadfærd |
4.1.7.
Bindestalde |
4.2. Justitsministeriets
overvejelser |
| |
5.
Kloveftersyn |
5.1. Arbejdsgruppens overvejelser |
5.2. Justitsministeriets
overvejelser |
| |
6. Ko/kalv-relationen
og mælkefodrede kalve |
6.1. Arbejdsgruppens overvejelser |
6.1.1.
Enkeltkælvningsbokse og fællesforberedelsesbokse til
højdrægtige dyr |
6.1.2.
Adskillelsestidspunktet mellem ko og kalv |
6.1.3.
Gruppeopstaldning og -størrelse |
6.2. Justitsministeriets
overvejelser |
| |
7. Kalve og
ungdyr |
7.1. Arbejdsgruppens overvejelser |
7.2. Justitsministeriets
overvejelser |
| |
8.
Afgræsning |
8.1. Arbejdsgruppens overvejelser |
8.1.1. Krav om
afgræsning |
8.1.2. Beskaffenheden
af afgræsningsarealer mv. |
8.2. Justitsministeriets
overvejelser |
| |
| |
9. Andre
emner |
9.1. Arbejdsgruppens overvejelser |
9.1.1.
Malkning |
9.1.2.
Fodring |
9.1.3.
Avl |
9.1.4.
Velfærdsindikatorer |
9.1.5. Påbud og
straf |
9.2. Justitsministeriets
overvejelser |
| |
10. Ikrafttræden
og overgangsregler |
10.1. Arbejdsgruppens overvejelser |
10.2. Justitsministeriets
overvejelser |
| |
11. Økonomiske
og administrative konsekvenser for det offentlige |
| |
12. Økonomiske
og administrative konsekvenser for erhvervslivet |
12.1. Økonomiske konsekvenser |
12.2. Administrative konsekvenser |
| |
13. Administrative
konsekvenser for borgere |
| |
14.
Miljømæssige konsekvenser |
| |
15. Forholdet til
EU-retten |
| |
16. Hørte
myndigheder og organisationer mv. |
| |
17. Sammenfattende
skema |
| |
1. Indledning
Lovforslaget bygger på en rapport afgivet i februar 2009
af Arbejdsgruppen om hold af malkekvæg, som blev nedsat af
Justitsministeriet i januar 2007. Lovforslaget indeholder en
række mindstekrav til hold af malkekvæg og udgør
et supplement til den øvrige dyrevelfærdslovgivning,
herunder de mere generelle regler i dyreværnsloven.
Der foreslås bl.a., at der stilles krav til de fysiske
rammer, som malkekvæg holdes i, herunder til totalareal pr.
ko, gangarealer, gulves skridsikkerhed, indretningen af
sengebåsestalde og sygebokse. Endvidere indeholder
lovforslaget regler om malkning og kælvning, og der
foreslås indført et forbud mod bindestalde (dvs.
stalde, hvor kreaturer står opbundet) og mod fuldspaltegulve
til kalve og ungdyr.
Med lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
vil der for første gang blive fastsat en samlet regulering,
som er særlig rettet mod malkekvægs velfærd. De
foreslåede regler vil betyde et markant løft for
dyrevelfærden på bedrifter med hold af malkekvæg.
Reglerne vil samtidig nødvendiggøre en række
investeringer og medføre øgede årlige
meromkostninger for erhvervet. Der foreslås derfor
overgangsregler, som skal sikre allerede etablerede bedrifter
rimelig tid til at indrette sig på de foreslåede
regler. Lovforslaget indeholder i overensstemmelse hermed
overgangsperioder på henholdsvis 2, 10 og 20 år
afhængig af karakteren af det enkelte krav.
2. Lovforslagets baggrund og hovedindhold
2.1. Det
Dyreetiske Råds udtalelse om hold af
malkekvæg
Det Dyreetiske Råd afgav i februar 2006 en udtalelse om
hold af malkekvæg. I udtalelsen anbefaler rådet bl.a.,
at der nedsættes en lovforberedende arbejdsgruppe med henblik
på at få et markant løft af mindstekravene for
hold af malkekvæg. Herudover anbefaler Det Dyreetiske
Råd, at der bør stilles krav om uddannelse og
autorisation af klovbeskærere.
2.2. Arbejdsgruppen om hold af malkekvægs
rapport
Arbejdsgruppen om hold af malkekvæg blev nedsat i januar
2007. Arbejdsgruppen bestod af formand professor Hans Houe,
Institut for Produktionsdyr og Heste, Københavns
Universitet, et medlem fra Danmarks JordbrugsForskning (i dag Det
Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet) udpeget efter
indstilling fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri samt medlemmer udpeget efter indstilling af Den Danske
Dyrlægeforening, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Kvæg,
Landbrugsraadet (i dag Landbrug & Fødevarer), Det
Dyreetiske Råd, Dyreværnsrådet, Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Justitsministeriet.
I arbejdsgruppens kommissorium blev arbejdsgruppen anmodet om
at undersøge og vurdere behovet for at fastsætte
nærmere regler om hold af malkekvæg, herunder hold af
ungkvæg. Arbejdsgruppen skulle i den forbindelse udarbejde
forslag til regler.
Arbejdsgruppen afgav sin rapport i februar 2009.
Arbejdsgruppen foreslår i rapporten, at der indføres
regler for hold af malkekvæg. Arbejdsgruppen foreslår
bl.a., at der stilles krav til de fysiske rammer, som
malkekvæg holdes i, herunder til totalareal pr. ko, bredden
af gangarealer, gulves skridsikkerhed, antallet og dimensionerne af
sengebåse i sengebåsestalde, sygebokse og
kælvningsfaciliteter. Endvidere foreslår
arbejdsgruppen, at der stilles krav vedrørende fodring,
herunder krav til antallet og bredden af ædepladser, og krav
vedrørende malkning, herunder krav om nødstrøm
til maskinmalkningsanlæg og alarmsystem til automatiske
malkningssystemer. Arbejdsgruppen anbefaler herudover, at
bindestalde (dvs. stalde, hvor kreaturer står opbundet)
forbydes, og at der stilles krav om kloveftersyn.
Arbejdsgruppen anbefaler, at der på sigt indføres
et system med velfærdsindikatorer, der indebærer, at
det løbende skal registreres, at en række
nærmere fastsatte velfærdsindikatorer ikke overskrider
nærmere fastsatte grænseværdier.
For så vidt angår ungdyr og kalve foreslår
arbejdsgruppen, at der ligeledes fastsættes regler
vedrørende bl.a. sengebåse, gangarealer, sygebokse og
fodring. Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at fuldspaltegulv
til ungdyr og kalve forbydes.
Vedrørende spørgsmålet om afgræsning
for malkekøer og kvier har arbejdsgruppens medlemmer
været delt.
For så vidt angår afgræsning for
malkekøer deler arbejdsgruppen sig i et flertal og et
mindretal. Flertallet (alle med undtagelse af Dyrenes Beskyttelse)
anbefaler, at der ikke indføres krav om afgræsning.
Mindretallet (Dyrenes Beskyttelse) anbefaler et generelt krav om
afgræsning i mindst 150 dage i perioden i mindst 6 timer
dagligt fra den 15. april til den 1. november, dog med mulighed for
at holde køerne på stald i en række
nærmere angivne tilfælde, herunder ved sygdom,
insemination og kælvning.
Spørgsmålet om afgræsning for kvier har
givet anledning til særlige overvejelser. Medlemmet udpeget
efter indstilling af Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at der
indføres et krav om afgræsning, som svarer til
medlemmets anbefaling for køer. Et flertal i arbejdsgruppen
(formanden, medlemmerne udpeget efter indstilling af
Dyreværnsrådet, Det Dyreetiske Råd, Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Danmarks
JordbrugsForskning), Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri (Fødevarestyrelsen) og Justitsministeriet)
støtter, at der indføres krav om afgræsning for
kvier ud fra en model, hvorefter besætningens kvier samlet
set skal være 120 dage på græs pr. kvie.
Medlemmerne udpeget efter indstilling af Landbrugsraadet (i dag
Landbrug & Fødevarer), Dansk Kvæg og Den Danske
Dyrlægeforening kan ikke anbefale et krav om afgræsning
for kvier.
Arbejdsgruppen har udarbejdet udkast til en lov om hold af
malkekvæg, en bekendtgørelse om hold af
malkekvæg og en bekendtgørelse om ændring af
bekendtgørelse om beskyttelse af kalve.
2.3. Lovforslagets hovedindhold
Lovforslaget svarer som udgangspunkt til arbejdsgruppens
udkast til lov om hold af malkekvæg. For så vidt
angår spørgsmålet om afgræsning for
malkekøer og kvier indeholder lovforslaget dog ikke forslag
om, at der indføres krav herom.
Lovforslagets kapitel 2 fastsætter fælles
bestemmelser for hold af malkekvæg og afkom af
malkekvæg, herunder forbud mod anvendelse af
stødgivende elektriske aggregater til at styre kreaturers
adfærd samt krav om tilsyn med kreaturer, rengøring og
desinficering af stalde og kloveftersyn på kreaturer.
Lovforslagets kapitel 3 indeholder særlige regler for
malkekøer, herunder forbud mod at binde køer samt
krav til totalareal pr. ko, gulves skridsikkerhed, gangarealer,
indretningen af sengebåsestalde og sygebokse.
I lovforslagets kapitel 4 foreslås det, at der
fastsættes regler om kælvning, herunder indretning af
kælvningsfaciliteten, kælvning på græs og
adskillelsen mellem ko og kalv.
Lovforslagets kapitel 5 indeholder særlige regler for
ungdyr, herunder foreslås det, at forbudet mod at binde
køer og kravene til gulves skridsikkerhed, gangarealer og
indretningen af sengebåsestalde finder tilsvarende anvendelse
på ungdyr. Endvidere foreslås der indført et
forbud mod at holde ungdyr på fuldspaltegulv.
Lovforslagets kapitel 6 indeholder særlige regler for
kalve, herunder foreslås det, at kravene til gangarealer og
indretningen af sengebåsestalde samt forbudet mod
fuldspaltegulve finder tilsvarende anvendelse på kalve.
I lovforslagets kapitel 7 foreslås det, at der
fastsættes regler om påbud og straf.
Endelig indeholder lovforslagets kapitel 8 regler om
ikrafttræden og overgangsbestemmelser. Med henblik på
at sikre allerede etablerede bedrifter tid til at indrette sig
på kravene foreslås det, at loven først finder
anvendelse for bedrifter etableret før lovens
ikrafttræden fra den 1. juli 2014, dvs. 4 år efter
lovens ikrafttræden, ligesom der for visse krav
foreslås overgangsperioder på henholdsvis 2, 10 og 20
år afhængig af karakteren af det enkelte krav. Det
foreslås desuden, at der indføres krav om
afgræsning i udfasningsperioden for fuldspaltegulve.
3. Gældende ret i hovedtræk
3.1. Dyreværnsloven
Dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af
4. december 2007, som ændret ved lov nr. 499 af 12. juni 2009
og lov nr. 500 af 12. juni 2009, indeholder ikke særlige
regler om hold af malkekvæg, men en række af lovens
regler finder anvendelse på alle typer af dyrehold.
Det fremgår bl.a. af dyreværnslovens
§ 1, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst
muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og
væsentlig ulempe. Efter § 2 skal enhver, der holder
dyr, sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de
huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres
fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige
behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige
erfaringer.
For så vidt angår rum eller arealer, hvor dyr
holdes, følger det af § 3, stk. 1, at rum
eller arealer skal indrettes på en sådan måde, at
dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyr har den
fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse
af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr
og vind i overensstemmelse med deres behov. Efter § 3,
stk. 3, skal enhver, der holder dyr, sørge for, at
dyret tilses mindst én gang om dagen. Dette gælder dog
ikke fritgående dyr på græs eller lignende. Disse
dyr skal tilses jævnligt.
Dyreværnsloven giver på en række
områder justitsministeren hjemmel til at fastsætte
nærmere regler om hold af bestemte dyrearter.
Justitsministeren kan bl.a. fastsætte regler om dyrs
opholdsarealer og opholdsrum samt om inventaret heri, jf.
§ 4, stk. 1. Hvis reglerne vedrører dyr i
landbruget og ikke beror på en forpligtelse af international
karakter, kan ministeren dog kun fastsætte regler efter
§ 4, stk. 1, når reglerne er af mindre
indgribende betydning, jf. § 4, stk. 2. Hvis
reglerne er af mere indgribende betydning, skal der i stedet
fremsættes lovforslag herom. I medfør af
dyreværnslovens § 4 a kan justitsministeren
endvidere fastsætte regler med henblik på opfyldelse af
Det Europæiske Fællesskabs direktiver og forordninger
om forsvarlig behandling af dyr og om beskyttelse af dyr.
3.2. Bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse
af landbrugsdyr
I medfør af bl.a. dyreværnslovens § 4
og § 4 a, stk. 1, har justitsministeren udstedt
bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til
beskyttelse af landbrugsdyr. Bekendtgørelsen finder
anvendelse på hold af landbrugsdyr, herunder malkekvæg,
og indeholder minimumskrav, der altid skal være opfyldt ved
hold af landbrugsdyr, medmindre strengere krav er fastsat i anden
lovgivning, jf. bekendtgørelsens § 1.
Bekendtgørelsen gennemfører Rådets direktiv
98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til
landbrugsformål.
Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at alle
dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne,
omgående skal have en passende behandling, jf. § 5.
Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret
enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge
konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller
tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og
bekvem strøelse, når dette er
hensigtsmæssigt.
Endvidere fremgår det af bekendtgørelsen, at
luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ
luftfugtighed og koncentration af gasarter skal holdes på et
niveau, som ikke er skadeligt for dyrene, jf. § 9.
Bekendtgørelsens §§ 17 og 18 indeholder
regler om avl og avlsmetoder.
3.3. Bekendtgørelse om beskyttelse af
kalve
Justitsministeren har i medfør af dyreværnslovens
§§ 4 og 4 a endvidere udstedt bekendtgørelse
nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve, som
ændret ved bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december
1997 (kalvebekendtgørelsen). Bekendtgørelsen
gennemfører Rådets direktiv 91/629/EØF af 19.
november 1991 om fastsættelse af mindstekrav til beskyttelse
af kalve, Rådets direktiv 97/2/EF af 20. januar 1997 om
ændring af direktiv 91/629/EØF og Kommissionens
beslutning 97/182/EF af 24. februar 1997 om ændring af
bilaget til direktiv 91/629/EØF.
Bekendtgørelsen om beskyttelse af kalve indeholder
bl.a. regler om, at kalve ikke må bindes, jf. § 5,
syge og tilskadekomne dyr, jf. bekendtgørelsens
§ 10, stk. 2 og 3, beskaffenhed af gulve i
gangarealer, jf. bekendtgørelsens § 13,
stk. 2, og § 14, stk. 1, og underlaget i
hvilearealer, jf. bekendtgørelsens § 14,
stk. 2.
3.4. Anden relevant regulering mv.
Danmark og Det Europæiske Fællesskab er
kontraherende parter til Den Europæiske Konvention af 10.
marts 1976 om beskyttelse af dyr, der holdes til
landbrugsformål.
Konventionen er udarbejdet i Europarådets regi.
Konventionen finder anvendelse på alle dyr, som
opdrættes eller holdes med henblik på produktion af
fødevarer, uld, skind eller pels eller med henblik på
andre landbrugsformål. Selve konventionen indeholder de
overordnede principper for behandlingen af dyrene, herunder for
indhusning, fodring, vanding, pasning, bevægelsesfrihed,
belysning, temperatur og tilsyn.
I medfør af konventionen er der nedsat en stående
komité med repræsentanter fra de kontraherende parter,
som er ansvarlig for udarbejdelse og vedtagelse af rekommandationer
til de kontraherende parter om gennemførelsen af
principperne i konventionen. Rekommandationerne indebærer -
uanset disses betegnelse som rekommandationer (dvs. anbefalinger) -
en folkeretlig forpligtelse for de kontraherende stater til at
gennemføre dem i overensstemmelse med deres indhold,
medmindre den enkelte part meddeler, at den ikke eller ikke
længere kan gennemføre rekommandationen, jf.
konventionens artikel 9.
Den stående komité vedtog den 21. oktober 1988 en
rekommandation om kvæg, som bl.a. indeholder regler om
pasning og tilsyn, jf. artikel 2 og 3, regler om indretning af
bygninger og udformning af udstyr, jf. artikel 6, og regler om
behandling af kvæg i øvrigt, jf. artikel 8-16.
Rekommandationen om kvæg må anses for opfyldt ved
dyreværnslovens generelle bestemmelser. En revision af
rekommandationen drøftes i øjeblikket i den
stående komité.
Endvidere indeholder bl.a. følgende retsakter regler,
som er relevante for hold af malkekvæg: Lov nr. 256 af 27.
maj 1956 om værn af dyr, lov nr. 269 af 21. april 2004 om
forbud mod slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr
og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden, lov
nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr med senere ændringer,
bekendtgørelse nr. 300 af 1. juli 1951 om
øremærkning af dyr, bekendtgørelse nr. 828 af
7. november 1997 om afhorning af dyr, bekendtgørelse nr.
1043 af 16. december 1999 om forbud mod brug af visse aggregater,
halsbånd m.v. til dyr, bekendtgørelse nr. 324 af 6.
maj 2003 om halekupering og kastration af dyr, som ændret ved
bekendtgørelse nr. 823 af 24. august 2005,
bekendtgørelse nr. 674 af 14. juli 2003 om beskyttelse af
dyr på samlesteder og andre samlinger af dyr med senere
ændringer, bekendtgørelse nr. 1197 af 19. december
2003 om stikprøvekontrol af velfærd for landbrugsdyr
og heste, som ikke holdes med henblik på
landbrugsmæssige formål, bekendtgørelse nr. 1270
af 13. december 2004 om tyresæd og inseminering af
kvæg, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1147 af
3. oktober 2007, bekendtgørelse nr. 954 af 13. oktober 2005
om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr,
bekendtgørelse nr. 1066 af 10. november 2005 om
mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin,
får og geder, bekendtgørelse nr. 815 af 14. juli 2006
om registrering af husdyrbrug i CHR og bekendtgørelse nr.
583 af 6. juni 2007 om slagtning og aflivning af dyr.
Dansk Landbrugsrådgivning har i øvrigt i
samarbejde med en række forsknings- og
forsøgsinstitutioner udarbejdet en tværfaglig rapport,
som kaldes Danske anbefalinger, og som indeholder anbefalinger til
indretning af stalde til kvæg. Danske anbefalinger er
løbende udkommet i nye udgaver, senest i en 4. udgave fra
2005.
4. Fysiske rammer
4.1. Arbejdsgruppens overvejelser
Arbejdsgruppen anfører, at staldes indretning og
funktion har meget stor betydning for malkekvægs
velfærd. Arealerne, som dyrene bevæger sig på,
dvs. hvile-, gang-, opsamlings- og ædearealer, skal derfor
tilgodese og understøtte dyrenes naturlige bevægelser
i en lang række forskellige situationer, herunder i
forbindelse med æde-, flugt-, hvile-, hudpleje-,
bevægelses- og socialadfærd samt »rejse-sig og
lægge-sig adfærd«. Det samlede gangareal har
endvidere betydning for, hvor meget køerne bevæger sig
og dermed køernes mulighed for at få motion.
4.1.1. Arealer
For at sikre, at køerne har tilstrækkelig plads,
og at belægningsgraden i stalden ikke bliver
uhensigtsmæssig høj, finder arbejdsgruppen, at der i
alle løsdriftsstalde, dvs. både sengebåsestalde
og dybstrøelsesstalde, bør stilles krav til
totalareal pr. ko, bredden på gangarealer og tværgange
samt til størrelsen af strøet hvileareal i
dybstrøelsesstalde.
Arbejdsgruppen foreslår således, at totalarealet
for det område, hvor køerne opholder sig mellem
malkningerne, pr. malkeko skal være mindst 6,6 m2 for små racer og 8,0 m2 for store racer. Endvidere
foreslår arbejdsgruppen, at gangarealer, herunder gangarealet
mellem sengebåserækker, skal være indrettet
således, at der er tilstrækkelig mulighed for, at
køerne uhindret kan vende sig og frit passere hinanden. Det
gælder dog ikke i malkeområdet. Arbejdsgruppen
foreslår, at justitsministeren skal kunne fastsætte
nærmere regler om størrelsen og indretningen af
hvilearealet, herunder størrelsen og indretningen af
sengebåse, samt bredden af gangarealet.
Herudover foreslår arbejdsgruppen, at det
fastsættes, at der skal være mindst én
tværgang for hver femtende sengebås i stalde med flere
end 3 rækker sengebåse, og at der skal være
mindst én tværgang for hver tyvende sengebås i
stalde med 2 eller 3 rækker sengebåse. Hvis en
række af sengebåse støder op imod en væg,
skal der være en tværgang efter højst 7
sengebåse. Arbejdsgruppen foreslår, at
justitsministeren skal kunne fastsætte regler om bredden af
tværgange.
Der henvises i øvrigt til kapitel 4, pkt. 4.4.1, i
arbejdsgruppens rapport.
4.1.2. Gulve
Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at gulvets beskaffenhed
er en væsentlig risikofaktor i forhold til klov- og
lemmelidelser. Således kan halthed og begrænset
bevægelse i høj grad være et resultat af, at
gulve i gangarealer er hårde og
gødningsforurenede.
Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der stilles krav om, at
gulve i gangarealer skal være skridsikre og være
konstrueret, udformet og vedligeholdt således, at
køerne kan gå naturligt og ikke kommer til skade.
Endvidere foreslår arbejdsgruppen, at der stilles krav om, at
gødning skal fjernes så ofte som nødvendigt for
at sikre skridsikre gulve og god klovsundhed. Herudover
foreslår arbejdsgruppen, at underlaget i hvilearealet skal
bestå af et tørt og blødt materiale.
Arbejdsgruppen finder endvidere, at der som minimum bør
stilles krav om eftergiveligt gulv (som f.eks. gummi) på
opsamlingspladser i malkeområdet, hvor køerne opholder
sig længe i oprejst tilstand og derfor har et særligt
behov for aflastning.
Der henvises i øvrigt til kapitel 4, pkt. 4.4.2, i
arbejdsgruppens rapport.
4.1.3. Sengebåse
Det er efter arbejdsgruppens opfattelse af afgørende
betydning, at køerne har mulighed for at ligge ned, idet
malkekøer har behov for mindst 10 timers hvile i
døgnet. Mindre hvile vil have negative konsekvenser for
dyrenes sundhed. For at sikre koen den nødvendige hvile skal
sengebåsen have en passende størrelse.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at liggeunderlaget i
sengebåsen skal være tørt og blødt. Der
skal endvidere være sengebåse nok til, at alle dyr har
mulighed for at lægge sig til enhver tid, dvs. at der i
sengebåsestalde skal være mindst én
sengebås pr. ko. Arbejdsgruppen finder, at sengebåses
størrelse, antal mv. bør sikres gennem regler, og at
det samtidig bør fastsættes, at sengebåse skal
være indrettet således, at koen kan lægge sig,
hvile sig og rejse sig uden besvær.
Der henvises i øvrigt til kapitel 4, pkt. 4.4.3, i
arbejdsgruppens rapport.
4.1.4. Sygepladser mv.
Arbejdsgruppen foreslår, at der fastsættes en
bestemmelse om, at stalde, herunder båse, bokse, inventar og
redskaber til kreaturer, regelmæssigt skal rengøres og
desinficeres for at forebygge ophobning af sygdomsfremkaldende
organismer.
Endvidere foreslår arbejdsgruppen, at det
fastsættes, at syge og tilskadekomne køer skal kunne
holdes adskilt fra andre kreaturer. De syge og tilskadekomne
køer skal opstaldes i enkeltsygebokse, hvis det er
nødvendigt. Den ansvarlige for bedriften skal sikre, at
pleje iværksættes. Ved alvorlig lidelse, eller hvis
koen ikke hurtigt bedres, skal en dyrlæge straks tilkaldes.
Herudover er det arbejdsgruppens anbefaling, at sygebokse skal
være indrettet med skridsikkert, tørt og blødt
underlag, der tilgodeser dyrenes liggekomfort, og giver dem
mulighed for uhindret at rejse og lægge sig, og at det
fastsættes, at sygebokse ikke må bruges som
kælvningsbokse.
Arbejdsgruppen foreslår, at det fastsættes, at der
skal være mindst én sygeplads på bedriften. Hvis
besætningen er på mere end 100 køer, skal der
være mindst én sygeplads pr. 100 køer. Ved
beregning af kravet til antallet af sygepladser afrundes til
nærmeste hele tal. Arbejdsgruppen foreslår, at
justitsministeren skal kunne fastsætte nærmere regler
om størrelsen og indretningen af sygebokse.
Arbejdsgruppen finder herudover, at der bør stilles
krav om, at der på bedriften er en behandlingsfacilitet, som
gør det muligt at løfte bagben på kreaturer ved
hjælp af mekaniske hjælpemidler, og som kan anvendes i
forbindelse med undersøgelse for klov- og lemmelidelser.
Dette krav bør ifølge arbejdsgruppen gælde for
alle bedrifter med kreaturer omfattet af loven. Bestemmelsen skal
sikre, at kreaturer med klovlidelser kan undersøges og
vurderes fagligt forsvarligt og under hensyntagen til
arbejdssikkerheden.
Der henvises i øvrigt til kapitel 4, pkt. 4.4.4, i
arbejdsgruppens rapport.
4.1.5. Klima
Luftcirkulation, støvindhold, temperatur,
luftfugtighed, koncentrationer af luftarter og støjforhold
skal efter arbejdsgruppens opfattelse holdes på et niveau,
som ikke er skadeligt for kreaturerne. Dette bør
ifølge arbejdsgruppen gælde for alle kreaturer
omfattet af loven. Der bør endvidere ifølge
arbejdsgruppen kunne fastsættes grænseværdier for
visse forurenende gasser samt regler om belysning i stalde og om
staldes rumfang.
Der henvises i øvrigt til kapitel 4, pkt. 4.4.5, i
arbejdsgruppens rapport.
4.1.6. Komfortadfærd
Arbejdsgruppen har overvejet spørgsmålet om koens
komfortadfærd, dvs. adfærd, der øger det
kropslige velbefindende, f.eks. hudpleje og udstrækning af
muskler.
Adgang til kobørster gør det lettere for
køer at pleje deres pels. Ved adgang til kobørster
udfører køerne mere hudpleje, end hvis de ikke har
adgang til kobørster, og hudplejen udføres på
steder af kroppen, som køerne ikke selv kan pleje.
Hovedparten af køerne anvender kobørster, når
de har adgang til dem. Arbejdsgruppen foreslår, at det
fastsættes, at køer altid skal have adgang til mindst
én roterende kobørste. Hvis besætningen er
på mere end 50 køer, skal der være mindst
én roterende kobørste pr. 50 køer. Ved
beregning af kravet til antallet afrundes til nærmeste hele
antal.
Det er endvidere arbejdsgruppens opfattelse, at styring af
køers adfærd i stalden ved brug af elektricitet ikke
bør finde sted. Dette gælder både brug af
»kotræner« i båsen, dvs. elektrisk
stimulering af koens tilbagegang i båsen ved afsætning
af gødning, og elektriske drivbomme. Der bør derfor
ifølge arbejdsgruppen indføres et forbud mod
anvendelse af elektriske aggregater til at styre kreaturers
adfærd. Forbudet bør ifølge arbejdsgruppen
gælde for alle kreaturer omfattet af loven.
Der henvises i øvrigt til kapitel 4, pkt. 4.4.6, i
arbejdsgruppens rapport.
4.1.7. Bindestalde
Arbejdsgruppen har drøftet anvendelsen af bindestalde.
Arbejdsgruppen har noteret sig, at ca. 15 pct. af danske
køer stadig står i bindestalde. Arbejdsgruppen har
endvidere noteret sig, at bindestalde er under afvikling i Danmark,
da der ikke bygges nye stalde af denne type. Arbejdsgruppen har
ikke fundet det hensigtsmæssigt, at køer opstaldes i
bindestalde, og selv om denne staldtype er under udfasning, vil det
ifølge arbejdsgruppen tage tid, før den er fuldt
udfaset. Arbejdsgruppen finder derfor, at der gennem lovgivning
bør indføres et forbud mod at binde kreaturer i
forbindelse med opstaldning. Arbejdsgruppen anbefaler
således, at det - med en overgangsordning på 15
år - skal forbydes at holde køer i bindestalde. I
bindestalde bør der i udfasningsperioden være adgang
til at bruge elektriske aggregater (kotrænere) til styring af
gødningsafsætning. Den maksimale spænding i
kotræneren bør ifølge arbejdsgruppen kunne
reguleres nærmere. Endvidere anbefaler arbejdsgruppen, at der
i overgangsperioden stilles krav om, at køer i bindestalde
skal have adgang til græsarealer i sommerperioden.
Arbejdsgruppen anbefaler således, at kreaturer i perioden fra
to år efter lovens ikrafttræden til udfasningsperiodens
udløb skal have adgang til græsarealer i mindst 150
dage fra 15. april til 1. november, dog således at kreaturer,
der bliver syge eller kommer til skade, kan holdes på stald
som led i en behandling.
Der henvises i øvrigt til kapitel 4, pkt. 4.5, i
arbejdsgruppens rapport.
4.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig med arbejdsgruppen i, at staldes
indretning og funktion har væsentlig betydning for
kvægs velfærd, og ministeriet kan derfor tilslutte sig
arbejdsgruppens anbefaling om, at der bør fastsættes
krav hertil.
Justitsministeriet kan endvidere tilslutte sig arbejdsgruppens
konkrete anbefalinger vedrørende gulve, sengebåse,
sygebokse, klima og komfortadfærd. Justitsministeriet finder
dog ikke anledning til at fastsætte nærmere regler i
lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg om
iværksættelse af pleje mv. ved sygdom eller
tilskadekomst, da der allerede er fastsat regler herom i
§ 5, 1. og 2. pkt., i bekendtgørelse om
mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, som også
gælder for malkekøer.
For så vidt angår arbejdsgruppens anbefaling om et
forbud mod anvendelse af elektriske aggregater til at styre
kreaturers adfærd har Det Veterinære Sundhedsråd
i sit høringssvar over arbejdsgruppens rapport
anført, at forbudet ikke bør omfatte brug af
elektriske hegn omkring marker og drivgange til kreaturer på
græs. Justitsministeriet er enig med arbejdsgruppen i, at der
som udgangspunkt bør gælde et forbud mod anvendelse af
elektriske aggregater til at styre kreaturers adfærd.
Justitsministeriet er samtidig enig med Det Veterinære
Sundhedsråd i, at forbudet ikke bør omfatte elektrisk
hegn omkring marker og drivgange til kreaturer på græs,
og da Justitsministeriet ikke kan udelukke, at der kan forekomme
andre særlige tilfælde, hvor det kan være
hensigtsmæssigt at tillade brug af elektriske aggregater
(f.eks. i forbindelse med sygdomsbehandling) foreslås det, at
justitsministeren kan fastsætte regler om, at forbudet ikke
gælder for visse anvendelser af nærmere angivne
elektriske aggregater. Endvidere foreslås det, at
bestemmelsen ændres, således at den alene omfatter
stødgivende elektriske aggregater.
Justitsministeriet kan endvidere tilslutte sig arbejdsgruppens
anbefaling om at indføre et forbud mod at binde kreaturer i
forbindelse med opstaldning (bindestalde). Justitsministeriet er
samtidig enig i, at det i udfasningsperioden bør være
tilladt at anvende elektriske aggregater (kotrænere) med
begrænset spænding til styring af
gødningsafsætningen.
Justitsministeriet finder dog, at den udfasningsperiode
på 15 år, som arbejdsgruppen har foreslået,
bør nedsættes, således at forbudet mod
bindestalde vil være fuldt ud gennemført tidligere end
foreslået af arbejdsgruppen. I øvrigt må det
fremhæves, at kun ca. 15 pct. af malkekøerne i dag
opstaldes i bindestalde, og at antallet er nedadgående i takt
med, at bindestalde nedlægges og erstattes af
løsdriftsstalde. Bl.a. i lyset af forslaget om en reduceret
overgangsperiode finder Justitsministeriet ikke, at der bør
fastsættes pligt til afgræsning i overgangsperioden.
Det bemærkes herved, at gennemførelsen af en
sådan pligt efter omstændighederne ville være
meget indgribende for bedrifter, hvis der ikke i dag er umiddelbar
adgang til græsningsarealer, og hvor opfyldelsen af en pligt
til afgræsning i den omtalte overgangsperiode derfor ville
kræve investeringer hos den enkelte bedrift til anlæg
af en sådan adgang i form af drivveje, tunneller mv.
Herudover foreslås undtagelsen til forbudet mod at binde
køer udvidet, således at køer kan bindes
kortvarigt, hvis det er nødvendigt i forbindelse med
malkning. Dette kan f.eks. være nødvendigt i
forbindelse med, at køer, der kælver for første
gang, skal vænnes til at blive malket.
Der henvises til lovforslagets §§ 6, 8-10, 12,
15-24 og 41 og bemærkningerne hertil.
5. Kloveftersyn
5.1. Arbejdsgruppens overvejelser
Det er efter arbejdsgruppens opfattelse vigtigt, at der
foretages regelmæssigt kloveftersyn for at sikre en god
klovsundhed i kvægbesætninger. Arbejdsgruppen anbefaler
således, at der fastsættes krav om, at der skal
foretages regelmæssigt kloveftersyn. Arbejdsgruppen
foreslår derfor, at det fastsættes, at kloveftersyn
på kreaturer over 12 måneder skal ske efter behov, dog
mindst 2 gange årligt. Ungdyr, der har adgang til
ustrøede arealer, skal dog kun efterses efter behov.
Klovbehandling og -beskæring skal ske efter behov.
Efter arbejdsgruppens opfattelse bør der endvidere
kunne fastsættes regler om, hvem der må foretage
kloveftersyn, og om krav om uddannelse til personer, der
foretager kloveftersyn, -behandling og -beskæring. I den
forbindelse anfører arbejdsgruppen, at der med fremtidens
større besætninger og specialuddannede
kvægbrugere ingen grund er til at forbeholde dyrlæger
og professionelle klovbeskærere rutineaktiviteter, der kan
indlægges i dagligdagen og udføres af bedriftens eget
personale. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at den ansvarlige for
bedriften eller dennes medarbejdere bør have mulighed for at
foretage klovpleje på egne køer. Da eftersyn ved
dyrlæger eller uddannede klovbeskærere efter
arbejdsgruppens opfattelse skaber et kvalificeret og
uafhængigt grundlag for at stille korrekte diagnoser til brug
for vurderingen af klovsundheden i besætningen, finder
arbejdsgruppen dog, at hver enkelt bedrift jævnligt skal have
foretaget kloveftersyn af en professionel klovbeskærer eller
dyrlæge.
Der henvises i øvrigt til kapitel i 9 i arbejdsgruppens
rapport.
5.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens
anbefalinger. Der foreslås således en regel om, at
kloveftersyn på kreaturer over 12 måneder skal ske
efter behov, dog mindst to gange årligt. Ungdyr, der har
adgang til ustrøede arealer, skal kun efterses efter behov.
Klovbehandling og -beskæring skal ske efter behov. Endvidere
foreslås, at justitsministeren skal kunne fastsætte
regler om, hvem der må foretage kloveftersyn, -behandling og
-beskæring. Det foreslås, at ministeren herunder kan
fastsætte krav om uddannelse til personer, der foretager
kloveftersyn, -behandling og -beskæring, og fastsætte
krav til uddannelsen.
Der henvises til lovforslagets § 11 og
bemærkningerne hertil.
6. Ko/kalv-relationen og mælkefodrede
kalve
6.1. Arbejdsgruppens overvejelser
6.1.1. Enkeltkælvningsbokse og
fællesforberedelsesbokse til højdrægtige
dyr
For så vidt angår kælvning er det efter
arbejdsgruppens opfattelse vigtigt for køers og kalves
sundhed, at kælvning sker i enkeltkælvningsbokse.
Arbejdsgruppen anbefaler således, at der stilles krav om, at
kælvning skal ske i enkeltkælvningsboks, medmindre der
foreligger ganske særlige omstændigheder. Det
bør endvidere efter arbejdsgruppens opfattelse sikres, at
der er et tilstrækkeligt antal kælvningsbokse.
Arbejdsgruppen foreslår, at det fastsættes, at der skal
være mindst én enkeltkælvningsboks på
bedriften. Hvis besætningen er på mere end 100
kreaturer, skal der i kælvningsfaciliteten være mindst
fire pladser pr. 100 kreaturer, hvoraf mindst halvdelen skal
være enkeltkælvningsbokse. Ved beregning af kravet til
antallet af pladser afrundes til nærmeste hele antal.
Arbejdsgruppen er i øvrigt af den opfattelse, at
fællesforberedelsesbokse til højdrægtige dyr og
enkeltkælvningsbokse ikke bør kunne bruges som
sygeboks, medmindre koen eller kvien bliver syg i forbindelse med
kælvning.
Arbejdsgruppen finder endvidere, at der bør
fastsættes krav om, at underlaget i
enkeltkælvningsbokse og fællesforberedelsesbokse til
højdrægtige dyr skal være tørt og
blødt.
Arbejdsgruppen foreslår, at der skal kunne
fastsættes nærmere regler om størrelsen og
indretningen af kælvningsbokse og
fællesforberedelsesbokse til højdrægtige
dyr.
Der henvises i øvrigt til kapitel 10, pkt. 10.5.1, i
arbejdsgruppens rapport.
6.1.2. Adskillelsestidspunkt mellem ko og kalv
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at kalven bør sikres
en vis minimumsperiode sammen med koen lige efter kælvning.
Kontakt i perioden efter kælvning har således vist sig
at have en dyrevelfærds- og sundhedsmæssig positiv
effekt, men samtidig øges reaktionen på adskillelsen,
hvis ko og kalv går sammen ud over det 1. døgn, og
ophold i kælvningsboksen medfører eksponering over for
smittestoffer, der kan forårsage diarré hos kalve i op
til 14 dage efter fødslen.
Efter en afvejning af hensynene til adfærd og sundhed
anbefaler arbejdsgruppen, at det fastsættes, at kalve skal
opholde sig sammen med koen i en enkeltkælvningsboks i mindst
12 timer efter fødslen. Kalven og koen kan adskilles
tidligere, hvis en dyrlæge har vurderet, at koens eller
kalvens helbred eller adfærd kræver, at de holdes
isoleret for at blive behandlet. Når koen adskilles fra
kalven, skal koen flyttes til et produktionsafsnit, hvor den har
mulighed for at få tilgodeset sine fysiologiske og
adfærdsmæssige behov, herunder f.eks. behov for
yderligere ædeplads ved foderbordet.
Der henvises i øvrigt til kapitel 10, pkt. 10.5.2, i
arbejdsgruppens rapport.
6.1.3. Gruppeopstaldning og -størrelse
Der er ifølge arbejdsgruppen mange fordele ved
opstaldning af kalve parvist eller i små grupper, mens
opstaldning i store grupper kan give problemer på grund af
konkurrence om ressourcer og en øget smittefare. Under
hensyntagen til de sundhedsmæssige forhold bør
størrelsen på grupperne, hvis kalve gruppeopstaldes,
ifølge arbejdsgruppen begrænses til 12 kalve, indtil
de er 8 uger gamle. Arbejdsgruppen anbefaler, at der
fastsættes krav herom.
Der henvises i øvrigt til kapitel 10, pkt. 10.5.5, i
arbejdsgruppens rapport.
6.2. Justitsministeriets overvejelser
For så vidt angår kælvning fremgår det
af arbejdsgruppens udkast til regler om hold af malkekvæg, at
kælvning skal ske i en enkeltkælvningsboks, medmindre
der foreligger ganske særlige omstændigheder. Af
arbejdsgruppens bemærkninger til udkastet fremgår det,
at der foreligger ganske særlige omstændigheder, hvis
en ko eller en kvie uventet begynder at kælve på
græs, da det i sådanne tilfælde vil være
uhensigtsmæssigt at flytte den under kælvningen.
Landbrugsraadet (i dag Landbrug & Fødevarer) har i sit
høringssvar over arbejdsgrupperapporten anført, at
der bør laves en generel undtagelse fra kravet om
kælvning i enkeltkælvningsboks for køer, der
kælver på græs. Danske Mælkeproducenter og
Økologisk Landsforening har støttet dette.
Plantedirektoratet har i den forbindelse oplyst, at det ikke er
dyrevelfærdsmæssigt betænkeligt at lade kreaturer
kælve på græs, hvis arealet har en
størrelse og beskaffenhed, der giver koen mulighed for at
kælve uforstyrret. Kælvning på græs
anvendes navnlig på økologiske bedrifter.
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse,
at kælvning i almindelighed skal kunne foregå på
græs, hvis kvien eller koen har adgang til et areal, der har
en sådan størrelse og beskaffenhed, at den har
mulighed for at kælve uforstyrret. Justitsministeriet er enig
med arbejdsgruppen i, at kælvning på stald skal ske i
enkeltkælvningsboks.
Landbrugsraadet (i dag Landbrug & Fødevarer) har i
øvrigt i sit høringssvar over arbejdsgrupperapporten
anført, at kravet om, at en kælvningsboks ikke
må benyttes som sygeboks, bør ændres,
således at kælvningsbokse ikke må anvendes til
kreaturer med smitsomme sygdomme, da mange former for skader og
sygdomme ikke er smitsomme, f.eks. forhold forårsaget af
fysiologiske forhold.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at
bestemmelsen bør ændres, således at
fællesforberedelsesbokse til højdrægtige dyr og
enkeltkælvningsbokse kun må anvendes som sygeboks, hvis
kreaturet, der opstaldes, lider af en ikke-smitsom sygdom, eller
hvis det bliver sygt i forbindelse med kælvning.
Justitsministeriet kan i øvrigt tilslutte sig
arbejdsgruppens anbefalinger vedrørende
enkeltkælvningsbokse og fællesforberedelsesbokse til
højdrægtige dyr og adskillelsestidspunktet mellem ko
og kalv. Endvidere kan Justitsministeriet tilslutte sig, at der i
medfør af den foreslåede lov udstedes regler om
gruppeopstaldning og -størrelse af kalve på op til 8
uger.
Der henvises til lovforslagets §§ 27 og 28 og
§ 33, jf. § 31, og bemærkningerne
hertil.
7. Kalve
og ungdyr
7.1. Arbejdsgruppens overvejelser
Arbejdsgruppen har besluttet ikke at tage den gældende
kalvebekendtgørelse som udgangspunktet for sine overvejelser
om, hvilke minimumsregler der bør gælde for kalve og
ungdyr. Arbejdsgruppen har derimod valgt at tage sit udgangspunkt i
den tilgængelige videnskabelige forskning og på den
baggrund anbefale regler for ungdyr og kalve. For så vidt
angår den nærmere udformning af nye regler, der
bør gælde for kalve, bevirker dette, at disse regler
foreslås placeret dels i kalvebekendtgørelsen, i det
omfang der er en naturlig sammenhæng med de krav, der
allerede gælder efter kalvebekendtgørelsen, og kravene
kan udstedes med hjemmel i dyreværnslovens § 4,
stk.1, dels i lov om hold af malkekvæg og
bekendtgørelse om hold af malkekvæg.
Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger for kalve og
ungdyr omhandler primært de fysiske rammer i stalden,
sygebokse og muligheden for afgræsning, idet arbejdsgruppen
finder, at der er behov for at sikre dyrene et vist
minimumsbeskyttelsesniveau på disse områder.
Arbejdsgruppen finder, at en lang række af de
bestemmelser, der gælder for malkekøer, ligeledes
bør finde anvendelse for ungdyr og kalve.
For så vidt angår ungdyr finder arbejdsgruppen, at
der bør gælde de tilsvarende regler om forbud mod at
binde kreaturerne, herunder forbud mod bindestalde, og om
beskaffenheden af gulve i gangarealer, underlaget i hvilearealer,
gangarealers indretning og indretningen af sengebåsestalde.
Det bør endvidere gælde for ungdyr, at syge og
tilskadekomne dyr skal holdes adskilt fra øvrige kreaturer,
og at den ansvarlige for bedriften skal sikre, at pleje
iværksættes. Ved alvorlig lidelse, eller hvis kreaturet
ikke hurtigt bedres, skal en dyrlæge straks tilkaldes. Syge
og tilskadekomne ungdyr skal opstaldes i enkeltsygebokse, hvis det
er nødvendigt, og underlaget i sygebokse, herunder i
eventuelle sengebåse, skal bestå af et tørt og
blødt materiale. Der skal i stalde med ungdyr altid
være mindst én ledig plads i en sygeboks.
For så vidt angår kalve gælder allerede
regler om, at kalve ikke må bindes, jf.
kalvebekendtgørelsens § 5, syge og tilskadekomne
dyr, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 2 og 3,
beskaffenhed af gulve i gangarealer, jf. bekendtgørelsens
§ 13, stk. 2, og § 14, stk. 1, og
underlaget i hvilearealer, jf. bekendtgørelsens
§ 14, stk. 2. Arbejdsgruppen finder, at disse regler
bør suppleres af de foreslåede regler for
malkekøer for så vidt angår gangarealernes
indretning og indretningen af sengebåsestalde. Endvidere
bør der kunne fastsættes regler om størrelsen
og indretningen af hvilearealet til kalve, herunder
størrelsen og indretningen af sengebåse.
Det er herudover arbejdsgruppens opfattelse, at fuldspaltegulv
ikke kan anses for at være et hensigtsmæssigt underlag
for kalve og ungdyr, da fuldspaltegulv har vist sig at have en
negativ effekt på både adfærds- og
sundhedstilstanden i besætninger med kalve eller ungdyr.
Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at det ikke længere
bør være tilladt at holde kalve eller ungdyr i stalde
med fuldspaltegulve, og at de eksisterende fuldspaltegulve til
kalve og ungdyr skal udfases. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i
udfasningsperioden stilles krav om afgræsning for kviekalve
og kvier.
Endvidere bør der ifølge arbejdsgruppen
være mulighed for, at justitsministeren kan fastsætte
regler om ungdyrs og kalves adgang til foder og vand, herunder om
antallet af ædepladser, indretning af foderbord og
sammensætning af foder. Endvidere bør
justitsministeren kunne fastsætte regler om størrelsen
og indretningen af bokse til ungdyr og kalve samt om ungdyrs og
kalves adgang til at udføre hudpleje.
Arbejdsgruppen finder, at der herudover bør
fastsættes en særlig regel om modtagerafsnit for
nyankomne kalve ved produktionen af slagtekalve. Den specialiserede
produktion af slagtekalve indebærer, at kalve fra mange
forskellige besætninger samles, og ved denne flytning er
kalvene udsat for stressbelastning, smittefare og foderskift,
hvilket gør kalvene disponerede for sygdomme. Sektionering,
holddrift og små grupper vil mindske belastningen og
smittefaren, og på den baggrund finder arbejdsgruppen, at der
bør stilles krav om etablering af et modtagerafsnit for
nyankomne kalve, således at det sikres, at de er sunde og
raske, før de indsættes i besætningen.
Der henvises i øvrigt til kapitel 11, pkt. 11.5, i
arbejdsgruppens rapport.
7.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens
anbefalinger om regler for hold af ungdyr og kalve.
Justitsministeriet finder samtidig, at det også bør
gælde for kvier, at sygebokse ikke må anvendes som
kælvningsboks. Justitsministeriet finder i øvrigt ikke
anledning til at fastsætte nærmere regler i lov om hold
af malkekvæg og afkom af malkekvæg om
iværksættelse af pleje mv. ved sygdom eller
tilskadekomst af ungdyr og kalve, da der allerede er fastsat regler
herom i § 5, 1. og 2. pkt., i bekendtgørelse om
mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, som også
gælder for ungdyr og kalve, jf. tilsvarende pkt. 4.2
ovenfor.
Justitsministeriet er enig med arbejdsgruppens anbefaling om,
at ungdyr og kalve, der holdes på fuldspaltegulv, skal have
adgang til græsarealer i udfasningsperioden. Det
foreslås således, at kvier og kalve i perioden fra den
15. april til den 1. november skal have adgang til
græsarealer i mindst 150 dage. Justitsministeriet finder
samtidig, at bestemmelsen om afgræsning i et vist omfang
bør udbygges i forhold til arbejdsgruppens lovudkast.
Således bør det fremgå, at kreaturerne i
afgræsningsperioden skal have adgang til
græsarealer i mindst 6 timer dagligt. Endvidere bør
grundene til at holde kreaturerne på stald udbygges til
også at omfatte tilfælde, hvor det er nødvendigt
for at beskytte dyrene mod unormale vejrforhold, hvor det
er nødvendigt for at beskytte marken mod skader ved unormale
vejrforhold, hvor det er nødvendigt for at beskytte dyrene
mod alvorlige insekt- eller parasitangreb, og hvor dyret skal
insemineres, dog højst i 30 døgn. Formuleringen af de
foreslåede bestemmelser om afgræsning, jf.
lovforslagets §§ 42 og 43, svarer herefter til
formuleringen af den generelle bestemmelse om afgræsning, der
foreslås af et mindretal i arbejdsgrupperapporten, jf. pkt.
8.1.1 nedenfor.
Der henvises til lovforslagets §§ 29-34 og
§§ 42-43 og bemærkningerne hertil.
8. Afgræsning
8.1. Arbejdsgruppens overvejelser
8.1.1. Krav om afgræsning
Som nævnt under pkt. 2.2 ovenfor anbefaler
arbejdsgruppens flertal, at der ikke indføres krav om
afgræsning for malkekøer. Mindretallet (medlemmet
udpeget efter indstilling af Dyrenes Beskyttelse) anbefaler et
generelt krav om afgræsning i mindst 150 dage i mindst 6
timer dagligt i perioden fra den 15. april til den 1. november, dog
med mulighed for at holde køerne på stald i en
række nærmere angivne tilfælde, herunder ved
sygdom, insemination og kælvning.
Flertallet i arbejdsgruppen, der ikke anbefaler et krav om
afgræsning for køer, er af den opfattelse, at
afgræsning kan være medvirkende til at forbedre dyrenes
velfærd, navnlig fordi det giver dyrene et godt underlag at
gå, stå og ligge på, og fordi det giver dyrene
mulighed for motion og reducerer aggression. Flertallet er
imidlertid samtidig af den opfattelse, at afgræsning kan have
negative effekter på velfærden, herunder navnlig for
så vidt angår smitsomme klovlidelser og fysiologisk
ubalance. Det er flertallets opfattelse, at der - hvor det kan lade
sig gøre - bør opfordres til at sætte
malkekvæg på græs, men flertallet finder ikke, at
der bør gælde et lovgivningsmæssigt krav herom.
De forslag til regler, som er fremsat i arbejdsgruppens rapport,
vil efter flertallets opfattelse - dvs. alle arbejdsgruppens
medlemmer, bortset fra medlemmet udpeget efter indstilling af
Dyrenes Beskyttelse - sikre et løft af dyrevelfærden
for det danske malkekvæg, hvad enten dyrene går ude
eller inde. Flertallet er samtidig af den opfattelse, at det er
velfærdsmæssigt forsvarligt at opstalde
malkekøer hele året i stalde, som lever op til de nye
regler. Flertallet gør samtidig opmærksom på, at
et krav om afgræsning - ifølge de beregninger, som
Fødevareøkonomisk Institut, Københavns
Universitet, har lavet for arbejdsgruppen - vil kunne
påføre kvægerhvervet årlige
meromkostninger af en samlet størrelsesorden på op til
det, som det koster at gennemføre samtlige øvrige
anbefalinger, der er fremsat i arbejdsgruppens rapport. Flertallet
mener ikke, at det i alle tilfælde vil have en positiv effekt
på køernes velfærd at indføre et krav om
tvungen afgræsning, ligesom flertallet anfører, at den
gennemsnitlige positive effekt formodentlig er begrænset.
Hertil kommer, at et krav om tvungen afgræsning på
grund af de øgede omkostninger formodentlig vil flytte en
del af mælkeproduktionen ud af landet, hvilket ikke altid kan
siges at være til fordel for køernes
velfærd.
For så vidt angår afgræsning for kvier
anbefaler medlemmet udpeget efter indstilling af Dyrenes
Beskyttelse, at der indføres et krav om afgræsning,
som svarer til medlemmets anbefaling for køer. Medlemmerne
udpeget efter indstilling af Landbrugsraadet (i dag Landbrug &
Fødevarer), Dansk Kvæg og Den Danske
Dyrlægeforening kan ikke anbefale et krav om afgræsning
for kvier. Et flertal i arbejdsgruppen (formanden, medlemmerne
udpeget efter indstilling af Dyreværnsrådet, Det
Dyreetiske Råd, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri (Danmarks JordbrugsForskning), Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevarestyrelsen) og
Justitsministeriet) anbefaler imidlertid, at der indføres
krav om afgræsning for kvier ud fra en model, hvorefter
besætningens kvier samlet set skal være 120 dage
på græs pr. kvie. Baggrunden for, at et flertal af
arbejdsgruppens medlemmer anbefaler et krav om afgræsning for
kvier - selv om dette krav ikke anbefales af et flertal for
så vidt angår køer - er, at afgræsning for
kvier ikke er forbundet med de samme praktiske begrænsninger
som for malkekøer for så vidt angår drivveje og
arrondering (dvs. græsarealernes beliggenhed i forhold til
staldbygningen), da det ikke er nødvendigt
regelmæssigt at tage kvierne hjem på stald med henblik
på malkning. Kvier kan således i længere perioder
afgræsse arealer, der ligger længere væk fra
ejendommen.
Der henvises i øvrigt til kapitel 8, pkt. 8.6.1 og
8.6.2, og kapitel 11, pkt. 11.5.3, i arbejdsgruppens rapport.
8.1.2. Beskaffenheden af afgræsningsarealer
mv.
Der er i arbejdsgruppen enighed om, at den periode, hvor
køerne er på græs, først må
begynde, når vejrforhold, marken, græsset og drivveje
er egnede hertil. Det er ligeledes arbejdsgruppens anbefaling, at
køerne skal holdes på stald, når der forekommer
ekstreme vejrsituationer, at der skal fastsættes krav om, at
dyrene i forbindelse med særligt varme perioder skal have
mulighed for at gå i skygge samtidig, og at der skal
være adgang til drikkevand i umiddelbar forbindelse med
afgræsningsarealet. Drivgange skal efter arbejdsgruppens
opfattelse have et farbart underlag.
Arbejdsgruppen anbefaler, at der i lov om hold af
malkekvæg fastsættes hjemmel til at fastsætte
regler om afgræsning, og at de nævnte krav til
beskaffenheden af afgræsningsarealer mv. fastsættes i
medfør heraf. Kravene bør ifølge
arbejdsgruppen gælde for alle kreaturer omfattet af
loven.
Der henvises i øvrigt til kapitel 8, pkt. 8.6.3, i
arbejdsgruppens rapport.
8.2. Justitsministeriets overvejelser
Som det fremgår af arbejdsgruppens rapport, jf. pkt.
8.1.1 ovenfor, er der på den ene side en række forhold,
som taler for, at der indføres krav om afgræsning for
køer, herunder at dyrene får et godt underlag at
gå, stå og ligge på, og at det giver dyrene
mulighed for motion og reducerer aggression. På den anden
side er der en række forhold, som taler imod, at der
indføres krav om afgræsning for køer, herunder
negative effekter for velfærden for så vidt angår
smitsomme klovlidelser og fysiologisk ubalance. Et flertal i
arbejdsgruppen mener således ikke, at et krav om
afgræsning i alle tilfælde vil have en positiv effekt
på køernes velfærd, ligesom flertallet
anfører, at den gennemsnitlige positive effekt formodentlig
er begrænset. Samtidig gør flertallet opmærksom
på, at et krav om afgræsning - ifølge de
beregninger, som Fødevareøkonomisk Institut,
Københavns Universitet, har lavet for arbejdsgruppen - vil
kunne påføre kvægerhvervet årlige
meromkostninger af en samlet størrelsesorden på op til
det, som det koster at gennemføre samtlige øvrige
anbefalinger, der er fremsat af arbejdsgruppen. Bl.a. på den
baggrund anbefaler flertallet, at der ikke indføres krav om
afgræsning for køer. Justitsministeriet kan tilslutte
sig denne anbefaling.
For så vidt angår afgræsning af kvier har
Justitsministeriet efter afslutningen af arbejdsgruppens arbejde
bl.a. i lyset af de indkomne høringssvar på ny
overvejet spørgsmålet. Det er i den forbindelse
Justitsministeriets opfattelse, at et lovmæssigt krav om
afgræsning forudsætter tilstrækkeligt
tungtvejende argumenter, og efter en samlet vurdering finder
Justitsministeriet, at den dyrevelfærdsmæssige effekt
ved indførelse af et krav om afgræsning for kvier ikke
står i et rimeligt forhold til omkostningerne ved
indførelse af et sådant krav. Dette skal også
ses i sammenhæng med, at lovforslagets krav vil
indebære et meget stort løft for dyrevelfærden
for malkekvæg og afkom af malkekvæg, og at
gennemførelsen af de krav, som er omfattet af lovforslaget,
i sig selv vil udgøre en økonomisk byrde for
bedrifterne, jf. pkt. 12.1 nedenfor. Justitsministeriet finder
derfor ikke, at der bør fastsættes krav om
afgræsning for kvier.
Det har også indgået i Justitsministeriets
overvejelser, at regeringen og Dansk Folkeparti den 16. juni 2009
indgik en aftale om Grøn Vækst, som skal sikre, at et
højt niveau af miljø-, natur- og klimabeskyttelse
går hånd i hånd med en moderne og
konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Aftalen
består af to hovedelementer: En miljø- og naturplan
Danmark 2020 og en strategi for et grønt landbrugs- og
fødevareerhverv i vækst. Miljø- og naturplanen
skal sikre bedre miljø og klima samt mere natur af
høj kvalitet, der er tilgængelig for alle, og
indebærer bl.a., at der skal ske en markant reduktion af
pesticiders skadevirkninger på mennesker, dyr og natur og en
reduktion af landbrugets udledning af drivhusgasser.
Vækstplanen har til formål at skabe bedre rammer for et
selvbærende landbrugserhverv, der udvikler sig på
markedsvilkår, beskytter miljøet og naturen og leverer
grøn energi. Vækstplanen skal bl.a. give landbruget
bedre muligheder for vækst ved at modernisere lovgivningen og
herved skabe bedre muligheder for større driftsenheder. Det
fremgår bl.a. af aftalen, at der skal være mulighed for
at drive husdyrproduktion på ikke-landbrugsnoterede ejendomme
uden tilhørende jord (f.eks. industrigrunde).
For så vidt angår spørgsmålet om,
hvilke krav til beskaffenheden af græsningsarealer mv. der
bør gælde, hvis den ansvarlige for bedriften
vælger at anvende afgræsning, kan Justitsministeriet
tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalinger. Det foreslås i
den forbindelse, at det præciseres i loven, at kravet om, at
alle kreaturer på afgræsningsarealet i varme perioder
skal have mulighed for at få skygge, kan opfyldes ved, at
kreaturerne gives adgang til stald. Endvidere finder
Justitsministeriet, at kravene herom har en sådan
væsentlighed, at de bør fastsættes i lov om hold
af malkekvæg og afkom af malkekvæg og ikke i regler
udstedt i medfør heraf.
Der henvises til lovforslagets § 13 og
bemærkningerne hertil.
9. Andre
emner
9.1. Arbejdsgruppens overvejelser
9.1.1. Malkning
Arbejdsgruppen finder, at malkning og den deraf afledte
»ko-trafik« kan have væsentlig betydning for
malkekøers velfærd. Kødannelse og lang ventetid
på opsamlingsarealet er efter arbejdsgruppens opfattelse
uheldig, da dette reducerer køernes tid til at æde og
hvile. For besætninger, der anvender malkestalde, finder
arbejdsgruppen, at der bør stilles krav om, at der er en
opsamlingsplads, hvor køerne kan opholde sig umiddelbart
inden malkning. Der er efter arbejdsgruppens opfattelse endvidere
behov for krav til minimumsstørrelsen af opsamlingspladsen.
Således foreslår arbejdsgruppen, at opsamlingspladsen
skal udgøre et areal på mindst 1,5 m2 pr. ko for store racer og 1,35 m2 pr. ko for små racer. Ligeledes
anbefaler arbejdsgruppen, at der stilles krav om, at der på
opsamlingspladsen er et eftergiveligt gulv, f.eks. et gummibelagt
gulv, da køer opholder sig længe på
opsamlingspladser i oprejst tilstand og derfor har et særligt
behov for aflastning. Arbejdsgruppen foreslår, at
justitsministeren skal kunne fastsætte nærmere regler
om malkning.
Der henvises i øvrigt til kapitel 7, pkt. 7.6, i
arbejdsgruppens rapport.
9.1.2. Fodring
Arbejdsgruppen anbefaler, at der fastsættes
nærmere regler om adgang til foder og vand, herunder om
antallet af ædepladser, indretning af foderbord og
sammensætning af foder. Arbejdsgruppen anbefaler, at regler
herom fastsættes ved bekendtgørelse, og at der
således i lov om hold af malkekvæg indsættes en
bestemmelse om, at justitsministeren kan fastsætte regler
herom.
Der henvises i øvrigt til kapitel 6, pkt. 6.6, i
arbejdsgruppens rapport.
9.1.3. Avl
For at sikre køernes velfærd er det efter
arbejdsgruppens opfattelse nødvendigt i avlen af
malkekvæg ikke kun at fokusere på produktion, men
også på at sikre sunde og robuste dyr. Arbejdsgruppen
finder, at de ansvarlige for kvægavlen i stor
udstrækning forvalter dette positivt.
Det følger af § 17 i bekendtgørelse om
mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, at der ikke må
anvendes naturlig eller kunstig avl eller avlsmetoder, der
påfører eller kan påføre de
berørte dyr smerte, skade, lidelse, angst, varigt men eller
væsentlig ulempe. Det gælder dog ikke ved anvendelse af
metoder, der kan medføre minimale eller kortvarige lidelser
eller sår, eller som kan nødvendiggøre indgreb,
som ikke medfører vedvarende skade, hvis disse metoder er
tilladt i henhold til anden lovgivning. Ifølge
§ 18 må der ikke holdes dyr til
landbrugsformål, hvis det ikke ud fra dyrets genotype eller
fænotype med rimelighed kan forventes, at det kan ske uden at
skade dyrets sundhed eller velfærd.
Samtidig må det ifølge arbejdsgruppen
konstateres, at området meget vanskeligt lader sig regulere
via lovgivning. Det kan således i praksis være meget
vanskeligt at føre bevis for, at en given adfærds-
eller sundhedsmæssig tilstand skyldes avlsplanlægning
og ikke dårlig pasning. Arbejdsgruppen finder således
ikke, at der er grundlag for at indføre yderligere
lovgivningsmæssige krav vedrørende avlsarbejde
på malkekvæg.
Der henvises i øvrigt til kapitel 5, pkt. 5.4, i
arbejdsgruppens rapport.
9.1.4. Velfærdsindikatorer
Arbejdsgruppen anbefaler, at alle dyr tilses mindst én
gang dagligt. Syge og tilskadekomne dyr skal tilses med den
hyppighed, der sikrer fornøden overvågning af
sygdommens udvikling, dog mindst 2 gange dagligt.
Tilsynsforpligtelsen bør ifølge arbejdsgruppen
gælde for alle kreaturer omfattet af loven.
Arbejdsgruppen finder endvidere, at dyrevelfærden i
mælkeproduktionen bør sikres gennem minimumskrav til
produktionssystemet, som på sigt kan kombineres med en
indikatorbaseret overvågning og styring af
problemområder samt intensiveret rådgivning og
udarbejdelse af handlingsplaner, hvis indikatorerne overskrider
nærmere fastsatte grænseværdier.
Arbejdsgruppen finder, at gennemførelsen af et
dyrebaseret indikatorprogram bør ske i forbindelse med det
igangværende arbejde om indførelse af egenkontrol af
dyrevelfærd, jf. dyreværnslovens § 4 b.
Der henvises i øvrigt til kapitel 12, pkt. 12.6, i
arbejdsgruppens rapport.
9.1.5. Påbud og straf
Arbejdsgruppen foreslår i sit lovudkast, at der med
henblik på at sikre overholdelsen af reglerne i lov om hold
af malkekvæg og af regler udstedt i medfør heraf
indføres en påbudsordning, som svarer til ordningen
efter § 33 i lov nr. 528 af 6. juni 2007 om hold af
heste.
Påbudsordningen indebærer, at de kontrollerende
myndigheder i tilfælde af overtrædelse af loven eller
af regler fastsat i medfør heraf kan give den ansvarlige for
bedriften påbud om at rette op på de forhold, som ikke
er i overensstemmelse med reglerne, inden for en nærmere
fastsat frist. Den, der undlader at efterkomme et påbud, kan
straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder. Ordningen indebærer, at den ansvarlige for
bedriften får mulighed for at rette op på de ulovlige
forhold, før der kan blive tale om at gennemføre en
straffesag for overtrædelsen, ligesom den
pågældende - i kraft af rekursadgangen for det meddelte
påbud - får adgang til at fremsætte indsigelser
over for myndighedernes vurdering af forholdene.
9.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens
anbefalinger vedrørende malkning og fodring, og
lovforslagets regler herom er udformet i overensstemmelse med
arbejdsgruppens lovudkast.
Herudover kan Justitsministeriet tilslutte sig arbejdsgruppens
anbefaling om, at der ikke indføres yderligere krav
vedrørende avlsarbejde på malkekvæg.
Justitsministeriet kan endvidere tilslutte sig, at der
fastsættes regler om tilsyn med kreaturer, således som
foreslået af arbejdsgruppen, ligesom ministeriet kan
tilslutte sig arbejdsgruppens overvejelser om
velfærdsindikatorer, herunder at gennemførelsen af et
sådant program bør ske i forbindelse med det
igangværende arbejde vedrørende egenkontrol.
Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens
anbefaling om, at overholdelse af lov om hold af malkekvæg og
afkom af malkekvæg og regler udstedt i medfør heraf
bør sikres ved indførelse af en påbudsordning,
som svarer til ordningen efter § 33 i lov om hold af
heste. For så vidt angår den nærmere affattelse
af bestemmelserne, der omhandler påbudsordningen, herunder om
rekursadgang og forholdet til politiets pålæg efter
dyreværnslovens § 21, foreslås, at
bestemmelserne affattes på tilsvarende vis som
bestemmelserne, der omhandler påbudsordningen efter
dyreværnslovens §§ 24 b og 24 d, som affattet
ved lov nr. 500 af 12. juni 2009.
Der henvises til lovforslagets §§ 7, 25, 26, 35
og 36 og bemærkningerne hertil.
10. Ikrafttræden og overgangsregler
10.1. Arbejdsgruppens overvejelser
Med henblik på at sikre allerede etablerede bedrifter
tid til at indrette sig på kravene efter arbejdsgruppens
udkast til regler om hold af malkekvæg bør der efter
arbejdsgruppens opfattelse fastsættes rimelige
overgangsregler.
Arbejdsgruppen har i øvrigt fundet, at
overgangsreglerne bør differentieres, således at nogle
krav kan træde i kraft - også for allerede etablerede
bedrifter - umiddelbart ved lovens ikrafttræden, mens andre
krav først skal finde anvendelse for allerede etablerede
bedrifter efter en overgangsperiode.
Arbejdsgruppen har foreslået overgangsperioder på
henholdsvis 2, 10, 15 og 20 år afhængig af karakteren
af det enkelte krav.
De anbefalinger, der kan finde anvendelse umiddelbart fra
eller kort tid efter reglernes ikrafttræden, er anbefalinger,
som ikke er forbundet med et stort investeringsbehov. Når
arbejdsgruppen alligevel for visse bestemmelser har anbefalet en
kortere overgangsperiode på to år, skyldes det, at
indførelsen af visse regler vil kunne forårsage en
øget efterspørgsel og dermed en længere
leveringstid på bestemte produkter mv. (f.eks. roterende
kobørster).
Anbefalinger, som har en positiv virkning for
dyrevelfærden, men som samtidig vurderes at ville
nødvendiggøre store investeringer for erhvervet,
bør efter arbejdsgruppens opfattelse først finde
anvendelse for allerede etablerede bedrifter efter en længere
overgangsperiode. Arbejdsgruppen har i den forbindelse
foreslået overgangsperioder på henholdsvis 10, 15 og 20
år.
For så vidt angår de mest indgribende krav
foreslår arbejdsgruppen en overgangsordning på 20
år. Ordningen vil alene skulle finde anvendelse på
bygninger, der er taget i brug før reglernes
ikrafttræden. De nye regler vil derfor skulle gælde
umiddelbart for bygninger, der etableres og tages i brug efter
denne ikrafttræden. Ved udvidelser af allerede eksisterende
bygninger vil kravene alene finde anvendelse på udvidelsen.
De nye krav vil desuden finde anvendelse, hvis bygninger tages i
brug til et nyt formål, f.eks. hvis en stald, der hidtil er
blevet anvendt til malkekøer, fremover anvendes til
kvier.
For visse krav har arbejdsgruppen endvidere foreslået,
at kravene først bør træde i kraft to år
senere end de øvrige anbefalede krav. Baggrunden herfor er,
at etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere
end 15 dyreenheder skal miljøgodkendes af
kommunalbestyrelsen, jf. lov nr. 1572 af 20. december 2006 om
miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug med senere
ændringer. Det vil efter arbejdsgruppens opfattelse
være uhensigtsmæssigt, hvis personer, der forud for en
eventuel vedtagelse af en ny lov om hold af malkekvæg har
indgivet ansøgning om miljøgodkendelse i tillid til
de dagældende krav, skal trække deres
ansøgninger tilbage med henblik på at udarbejde en ny
ansøgning. Dette skal ses i lyset af, at udarbejdelsen og
behandlingen af ansøgninger om miljøgodkendelse er
forbundet med betydelige omkostninger for landmanden. Personer, der
indgiver ansøgninger efter lovforslagets vedtagelse, vil
derimod ikke kunne have en berettiget forventning om, at
bygningerne ikke skal overholde de nye krav. Det vurderes, at en
udskudt ikrafttræden på to år - idet det
forudsættes, at de øvrige krav træder i kraft
for nybyggeri forholdsvis kort tid efter vedtagelsen af reglerne -
vil være tilstrækkelig til, at ansøgninger, der
er indgivet før vedtagelsen af de nye regler, vil kunne
færdigbehandles, og at de relevante bygninger vil kunne
opføres og ibrugtages.
For så vidt angår kravet om, at kalve skal opholde
sig sammen med koen i en enkeltkælvningsboks i mindst 12
timer efter fødslen, har arbejdsgruppen foreslået en
overgangsperiode på 10 år for allerede etablerede
bedrifter. Arbejdsgruppen har dog foreslået, at kravet finder
anvendelse, hvis der er indrettet en enkeltkælvningsboks
på bedriften.
For udfasning af bindestalde og anvendelse af fuldspaltegulve
til kalve og ungdyr har arbejdsgruppen foreslået
udfasningsperioder på henholdsvis 15 og 10 år. Samtidig
har arbejdsgruppen foreslået, at der stilles krav om
afgræsning fra to år efter lovens ikrafttræden
til udfasningsperiodens udløb. Endvidere har arbejdsgruppen
foreslået, at det i bindestalde i udfasningsperioden skal
være tilladt at anvende elektriske aggregater til at styre
kreaturernes gødningsafsætning, jf. pkt. 4.1.7 og 7.1
ovenfor.
10.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan som udgangspunkt tilslutte sig
længden af de overgangsordninger, som arbejdsgruppen
anbefaler. Særligt for så vidt angår udfasning af
bindestalde og anvendelse af fuldspaltegulve til kalve og ungdyr
henvises til pkt. 4.2 og 7.2 ovenfor.
Bl.a. i lyset af den nuværende økonomiske
situation i samfundet finder Justitsministeriet dog, at der i
højere grad end anbefalet af arbejdsgruppen bør tages
hensyn til at sikre allerede etablerede bedrifter rimelig tid til
at indrette sig på kravene efter lov om hold af
malkekvæg. Justitsministeriet finder derfor, at loven
først skal finde anvendelse for allerede etablerede
bedrifter fra den 1. juli 2014. Det indebærer samtidig, at de
foreslåede overgangsregler på 2, 10 og 20 år for
disse bedrifters vedkommende først vil skulle regnes fra
dette tidspunkt.
Endvidere er Justitsministeriet efter afslutningen af
arbejdsgruppens arbejde blevet opmærksom på, at
arbejdsgruppens anbefaling om, at gangarealer skal være
indrettet således, at der er tilstrækkelig mulighed
for, at køerne uhindret kan vende sig og frit passere
hinanden, vil udgøre en stor økonomisk byrde for
mange bedrifter. Justitsministeriet finder derfor, at kravet
bør omfattes af en overgangsperiode på 20
år.
Der vil i bekendtgørelse om hold af malkekvæg og
afkom af malkekvæg, som vil blive udstedt i medfør af
loven, blive fastsat overgangsregler med tilsvarende
overgangsperioder som i loven. I den forbindelse vil der blive
fastsat bestemmelser med den virkning, at der ikke ved
udløbet af overgangsperioderne behøver at skulle
foretages ændringer af allerede eksisterende staldbygningers
indretning som følge af krav til længden af
sengebåse eller bredden af gangarealer, forudsat at disse
bygninger i forvejen lever op til kravene i Danske anbefalinger fra
2001. Om Danske anbefalinger henvises til pkt. 3.4 ovenfor.
Der henvises til lovforslagets § 19, stk. 2, § 20,
stk. 2, og §§ 38-43 og bemærkningerne hertil.
11. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget skønnes at have visse meget
begrænsede statsfinansielle konsekvenser navnlig som
følge af øget tidsforbrug ved
fødevareregionernes kontrol i
kvægbesætninger.
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske
eller administrative konsekvenser for kommuner og regioner.
12. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
12.1. Økonomiske konsekvenser
Fødevareøkonomisk Institut, Københavns
Universitet, har på foranledning af arbejdsgruppen om hold af
malkekvæg udarbejdet en rapport, hvori instituttet på
baggrund af et foreløbigt udkast til lov om hold af
malkekvæg med tilhørende bekendtgørelser har
foretaget en række beregninger over de økonomiske
konsekvenser for erhvervet som følge af en
gennemførelse af arbejdsgruppens anbefalinger. Instituttet
har efterfølgende på Justitsministeriets foranledning
udarbejdet et skøn over de økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet ved lovforslaget.
Fødevareøkonomisk Institut skønner med en
vis usikkerhed, at den langsigtede, årlige meromkostning for
erhvervet som følge af loven vil blive i
størrelsesordenen 125 mio. kr. Under lovens indfasning i
perioden 2010-2034 vil de årlige meromkostninger for
erhvervet dog være større. De samlede meromkostninger
vil være ca. 110 mio. kr. ved udløbet af
overgangsperioden for visse af reglerne i 2016, ca. 150 mio. kr.
ved udløbet af overgangsperioden i 2024, og ca. 200 mio. kr.
ved udløbet af overgangsperioden i 2034. Efter 2034 vil
meromkostningerne for erhvervet over en årrække
være faldende til langtidseffekten på de 125 mio. kr.
årligt.
Det bemærkes, at der ved de nævnte beregninger
ikke er taget hensyn til, at det i lovforslaget fastsættes,
at der ikke i medfør af lovens § 19, stk. 2, og §
20, stk. 2, kan fastsættes krav til henholdsvis længden
af sengebåse eller bredden af gangarealer, der går
videre end kravene i Danske anbefalinger fra 2001, jf. pkt. 10.2.
ovenfor.
12.2. Administrative konsekvenser
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
erhvervslivet af betydning.
13. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
14. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser
af betydning.
15. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder krav til bedrifter, der holder kalve.
Kravene supplerer bekendtgørelsen om beskyttelse af kalve,
der gennemfører Rådets direktiv 91/629/EØF af
19. november 1991 om fastsættelse af mindstekrav til
beskyttelse af kalve med sendere ændringer. Direktivet er et
minimumsharmoniseringsdirektiv, der ikke er til hinder for, at
Danmark nationalt fastsætter skærpede mindstekrav.
Lovforslaget indeholder således ikke EU-retlige
aspekter.
16. Hørte myndigheder og organisationer
mv.
Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg har
været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer mv.:
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Familielandbrug, Dansk
Industri, Dansk Klovbeskærerforening, Dansk Kvæg, Dansk
Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenteret, Danske
Slagterier, De Danske Landboforeninger, Den Danske
Dyrlægeforening, Det Dyreetiske Råd, Det
Veterinære Sundhedsråd, Dyrenes Beskyttelse,
DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation (DOSO),
Dyreværnsrådet, Ergomatic ApS, Fagligt
Fællesforbund 3F, Kødbranchens Fællesråd,
Landbrugsraadet (i dag Landbrug & Fødevarer),
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen
Frie Bønder - Levende Land, Mejeriforeningen,
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,
Slagteriernes Forskningsinstitut, Statens Jordbrugs- og
Veterinærvidenskabelige Forskningsråd, Det
Jordbrugsvidenskabelige Fakultet v/ Aarhus Universitet, Det
Biovidenskabelige Fakultet v/ Københavns Universitet og Det
Naturvidenskabelige Fakultet v/ Københavns
Universitet.
| | | |
17. Sammenfattende
skema | | |
| | | |
| | Positive konsekvenser/ mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Lovforslaget skønnes at have visse
meget begrænsede statsfinansielle konsekvenser, navnlig som
følge af øget tidsforbrug ved
fødevareregionernes kontrol i
kvægbesætninger. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Lovforslaget kan for bedrifter med
malkekvæg medføre en indtægtsreduktion i en
årrække navnlig som følge af omkostninger til
ændringer af staldbygninger mv. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen af betydning |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen af betydning |
Administrative konsekvenser for
borgere | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen fastlægger lovens anvendelsesområde.
Det fremgår således, at loven finder anvendelse
på bedrifter med kvæg, der holdes med henblik på
mælkeproduktion (malkekvæg), jf. stk. 1. Malkekvæg omfatter ikke
alene hundyr, men også tyre, hvis de holdes på en
bedrift, der producerer mælk. Loven finder endvidere
anvendelse på bedrifter med kalve og ungdyr, som er afkom af
malkekvæg, herunder kalve og ungdyr, der indgår i
kødproduktion. Loven finder alene anvendelse på
bedrifter, dvs. de steder, hvor dyrene holdes over en længere
tidsperiode. Loven finder ikke anvendelse på f.eks. dyrskuer
og samlesteder.
Loven finder alene anvendelse på bedrifter, der holder
kvæg med henblik på mælkeproduktion. Herved
forstås, at holdet af kvæget hovedsageligt har til
formål at fremme ejerens (eller ejernes) økonomiske
interesser ved en systematisk indtægtserhvervelse gennem hold
af kvæg og efterfølgende salg af mælk og/eller
mælkeprodukter.
Hold af kvæg, som ikke har systematisk
indtægtserhvervelse til formål, men som overvejende
udøves med henblik på opfyldelse af personlige
interesser og behov (hobbyvirksomhed), er således ikke
omfattet af loven. Ejerens lejlighedsvise salg af mælk
og/eller mælkeprodukter fra bedriften indebærer ikke,
at der foreligger hold af kvæg med henblik på
mælkeproduktion. Sådanne hobbyhold vil dog blandt andet
være omfattet af reglerne i dyreværnsloven (navnlig
§§ 1-3) og i bekendtgørelse om mindstekrav
til beskyttelse af landbrugsdyr (jf. Justitsministeriets
bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000).
Loven finder ikke anvendelse på kreaturer, som anvendes
i forbindelse med tekniske og videnskabelige undersøgelser,
der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet, jf.
stk. 2. Disse dyr omfattes i
stedet af lov om dyreforsøg, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1306 af 23. november 2007.
Justitsministeren kan i særlige tilfælde helt
eller delvis undtage bedrifter eller kreaturer fra loven, jf. stk. 3. Bestemmelsen kan alene finde
anvendelse i helt særlige tilfælde, hvor der i
øvrigt alene er tale om mindre afvigelser fra loven. En
tilsvarende bestemmelse findes i § 1, stk. 3, i lov
nr. 528 af 6. juni 2007 om hold af heste.
Til § 2
Bestemmelsen indeholder definitioner af en række
begreber, som anvendes i loven.
Til § 3
Bestemmelsen præciserer, at dyreværnsloven fortsat
finder anvendelse på malkekvæg, der er omfattet af
loven. Det samme gælder for regler udstedt med hjemmel i
dyreværnsloven. Lov om hold af malkekvæg og afkom af
malkekvæg vil således ikke indeholde en
udtømmende regulering af de dyreværnsmæssige
forhold vedrørende malkekvæg.
En tilsvarende regel findes i bl.a. § 3 i lov nr.
336 af 16. maj 2001 om slagtekyllinger, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 500 af 12. juni 2009, og § 4 i
lov nr. 404 af 26. juni 1998 om indendørs hold af
drægtige søer og gylte med senere
ændringer.
Til § 4
Det fremgår af bestemmelsen, at reglerne i loven er
mindstekrav, som altid skal opfyldes på en bedrift med
malkekvæg. Endvidere fastslår bestemmelsen, at der i
anden lovgivning kan fastsættes strengere krav om hold af
malkekvæg, og i givet fald skal disse strengere krav
opfyldes.
En tilsvarende regel findes i § 4 i lov nr. 528 af
6. juni 2007 om hold af heste med senere ændringer.
Til § 5
Bestemmelsen gør det muligt administrativt at
gennemføre direktiver og beslutninger fra Det
Europæiske Fællesskab om forsvarlig behandling af dyr
omfattet af denne lov og om beskyttelse af disse dyrs
velfærd.
Justitsministeren kan endvidere administrativt fastsætte
regler for anvendelsen af forordninger om forhold, der er omfattet
af loven. Justitsministeren kan endelig fravige reglerne i disse
retsakter, i det omfang der er adgang hertil efter
EU-retsakterne.
En tilsvarende bestemmelse findes i § 32 i lov nr.
528 af 6. juni 2007 om hold af heste med senere
ændringer.
Til § 6
Bestemmelsen i stk. 1
indeholder et forbud mod at anvende stødgivende elektriske
aggregater til at styre kreaturers adfærd. Bestemmelsen
omfatter ethvert aggregat, der påfører dyret elektrisk
stød, når det aktiveres, herunder fjernbetjent eller
automatisk virkende aggregater. Bestemmelsen omfatter bl.a.
elektriske drivstave og kotrænere.
Det følger af stk. 2,
at justitsministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1
ikke gælder for visse anvendelser af nærmere angivne
stødgivende elektriske aggregater. I medfør heraf vil
der bl.a. blive udstedt regler om, at forbudet ikke omfatter
anvendelse af elektrisk hegn omkring marker og drivgange til
kreaturer på græs. Endvidere vil der blive fastsat
regler om, at elektriske aggregater må anvendes til at styre
kreaturers gødningsafsætning i bindestalde i perioden,
hvor brugen af bindestalde udfases, jf. § 41, og en regel
om den maksimale tilladte spænding i sådanne
aggregater.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1.6 og 4.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 7
Bestemmelsen indeholder krav om, at den ansvarlige for
bedriften skal sørge for, at kreaturer tilses mindst
én gang om dagen, jf. stk. 1. Ved tilsynet skal den ansvarlige
sikre sig, at kreaturet behandles omsorgsfuldt, herunder at
kreaturet huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til
dets behov. Bestemmelsen indebærer en skærpelse af
tilsynspligten i forhold til dyreværnslovens § 3,
stk. 3. Efter dyreværnslovens § 3,
stk. 3, skal fritgående dyr på græs
således kun tilses jævnligt.
Det fremgår af stk. 2,
at syge eller tilskadekomne kreaturer skal tilses med en hyppighed,
der sikrer fornøden overvågning af sygdommens
udvikling, dog mindst to gange om dagen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 9.1.4 og 9.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 8
Bestemmelsen opstiller det grundlæggende krav, at
stalden i sin helhed, herunder båse, bokse, inventar og
redskaber til kreaturerne, skal rengøres og desinficeres for
at forebygge ophobning af sygdomsfremkaldende organismer.
En tilsvarende regel findes i § 13, stk. 1, i
bekendtgørelse om beskyttelse af kalve.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1.4 og 4.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 9
Bestemmelsen indeholder krav om, at luftcirkulation,
støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed,
koncentrationer af luftarter og støjforhold skal holdes
på et niveau, som ikke er skadeligt for kreaturer, jf. stk. 1. Dette kan bl.a. sikres ved et
tilstrækkeligt luftskifte, f.eks. ved tilstrækkelige
dimensioner af staldbygningens benhøjde og kipåbning
samt åbninger i siden af bygningen. Bestemmelsen svarer til
§ 9 i bekendtgørelse om mindstekrav til
beskyttelse af landbrugsdyr, bortset fra, at støjforhold
omfattes af den foreslåede bestemmelse.
Det foreslås, at justitsministeren kan fastsætte
nærmere regler om luftcirkulation, støvindhold,
temperatur, luftfugtighed, koncentrationer af luftarter og
støjforhold, jf. stk. 2.
Justitsministeren vil med hjemmel i denne bestemmelse
fastsætte nærmere krav vedrørende kuldioxid,
ammoniak og svovlbrinte.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1.5 og 4.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 10
Bestemmelsen giver justitsministeren bemyndigelse til at
fastsætte regler om belysning i stalde og om staldes rumfang.
Med hjemmel i denne bestemmelse vil der blive fastsat krav om, at
der skal være tilstrækkelig lys til, at kreaturerne til
enhver tid kan tilses, om natbelysning og om belysning af
gangarealer. Herudover vil der blive fastsat krav til rumfanget i
stalde til køer.
Til § 11
Bestemmelsen fastsætter, at klovene på kreaturer
over 12 måneder skal efterses efter behov, dog mindst to
gange årligt, jf. stk. 1.
Ungdyr, der har adgang til ustrøede arealer, skal kun
efterses efter behov.
Ved et kloveftersyn skal der foretages en vurdering af
kreaturets bevægelighed og dets klovsundhed ved at tage alle
klovene i øjesyn og om nødvendigt skrabe disse rene.
Klovbehandling og -beskæring skal ske efter behov.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvem der
må foretage kloveftersyn, -behandling og -beskæring, og
ministeren kan herunder fastsætte krav om uddannelse til
personer, der foretager kloveftersyn, -behandling og
-beskæring, jf. stk. 2.
Justitsministeren kan desuden fastsætte krav til uddannelsen.
Med hjemmel i denne bestemmelse vil justitsministeren
fastsætte krav om, at kloveftersyn skal foretages af en
dyrlæge eller en person, der har gennemført en
uddannelse i kloveftersyn. Den ansvarlige for bedriften eller
én af dennes medarbejdere kan endvidere foretage
kloveftersyn, hvis den pågældende har gennemført
en uddannelse i kloveftersyn af egne dyr. Mindst ét
årligt kloveftersyn vil skulle foretages af en professionel
klovbeskærer eller en dyrlæge, der ikke selv er
ansvarlig for eller arbejder på bedriften.
Besætningsdyrlægen skal kunne foretage samtlige
kloveftersyn.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 12
Bestemmelsen fastsætter et krav om, at der på
bedriften skal være en behandlingsfacilitet, som gør
det muligt at løfte bagben på køer ved
hjælp af mekaniske hjælpemidler. Det skal i den
forbindelse som minimum være muligt at løfte bagben
på køer ved hjælp af mekaniske
hjælpemidler. Behandlingsfaciliteten skal være
tilgængelig, f.eks. ved at være placeret i tilknytning
til staldens separationsafsnit eller ved eksisterende
sygebokse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1.4 og 4.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 13
Det foreslåede stk. 1
indebærer, at kreaturer først må komme på
græs, når vejrforhold, mark, græs og drivveje er
egnede hertil, og at drivveje skal bestå af et farbart
underlag, hvorved forstås, at de skal bestå af en bund
af f.eks. sten, grus, sand eller træflis eventuelt med
belægning af beton eller en eller anden form for netoverlag,
gummibånd eller lignende, der kan flyttes, for at undgå
klov- og lemmelidelser.
Ifølge stk. 2 skal
kreaturerne holdes på stald i ekstreme vejrsituationer, og
ifølge stk. 3 skal alle
kreaturer på afgræsningsarealet have mulighed for i
varme perioder at gå i skygge eller at stå på
stald. Med skygge forstås f.eks., at kreaturerne kan
søge skygge under et levende hegn på marken. Uanset
hvilken form for skygge, der anvendes, skal alle kreaturerne have
mulighed for at opholde sig i skyggen samtidig. En særlig
varm periode i forbindelse med afgræsning er f.eks. solrige
dage, hvor temperaturen er over 25 grader, og der er vindstille
eller svag vind.
Det følger af stk. 4, at kreaturer på
græs skal have adgang til vand i umiddelbar forbindelse med
afgræsningsarealet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 8 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 14
Bestemmelsen fastlægger, at lovforslagets
§§ 15-26 som udgangspunkt alene gælder for
malkekøer, dvs. kun dyr, der har kælvet mindst
én gang, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.
Til § 15
Bestemmelsen indeholder et forbud mod at binde kreaturer.
Bestemmelsen indebærer et forbud mod bindestalde, brug af
bindsler og anden fiksering.
Det fremgår af bestemmelsen, at kreaturer dog kan bindes
i perioder på højst én time på det
tidspunkt, hvor kreaturet fodres, jf. nr.
1, eller hvis det er nødvendigt kortvarigt at binde
kreaturet i forbindelse med undersøgelser, behandling af
sygdom, forebyggende behandling m.v. eller i forbindelse med
malkning, jf. nr. 2.
Lovforslagets § 41 indeholder overgangsregler for
eksisterende bindestalde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1.7 og 4.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 16
Bestemmelsen fastsætter krav om, at totalarealet for det
område i stalden, hvor køerne opholder sig mellem
malkningerne, skal være mindst 6,6 m2 pr. ko for små racer og 8,0
m2 pr. ko for store racer. For
sengebåsestalde omfatter området sengebåsen,
gangarealet, tværgange og området ved foderbordet. I
dybstrøelsesstalde (dvs. løsdriftsstalde, hvor
hvilearealet er et strøet fællesareal) omfatter
området hvilearealet og området ved foderbordet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1.1 og 4.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 17
Bestemmelsen fastsætter krav om, at der altid skal
være mindst én roterende kobørste på
bedriften. Hvis besætningen er på mere end 50
køer, skal der være mindst én roterende
kobørste pr. 50 køer. Der skal ved beregning af, hvor
mange roterende kobørster der skal være i en stald,
afrundes til nærmeste hele antal kobørster. Det
medfører, at der på bedrifter med f.eks. 130
køer skal være mindst 3 roterende kobørster
(130/50 = 2,6). Bestemmelsen skal sikre, at køerne har
mulighed for at udøve komfortadfærd.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1.6 og 4.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 18
Det fremgår af bestemmelsen, at gulvene i gangarealerne
i stalde skal være skridsikre og være konstrueret,
udformet og vedligeholdt således, at køerne kan
gå naturligt og ikke kommer til skade, jf. stk. 1. Gangarealerne omfatter
ustrøede arealer i dybstrøelsesstalde, herunder
ustrøede arealer bag foderbordet. Bestemmelsen omfatter
også gangarealer i sygebokse, kælvningsbokse mv.
Ved betongulve kan skridsikkerhed sikres ved, at gulvene enten
er kostet eller rillet (profileret). Ved gummibelagte gulve kan
skridsikkerhed sikres ved, at gulvet er profileret.
Danske anbefalinger 2005 indeholder anbefalinger om bredden af
spalteåbninger og bjælker. Når disse anbefalinger
følges, vil bredden af spalteåbningen og bjælker
ikke udgøre et problem i forhold til overholdelse af
§ 18.
For at sikre skridsikre gulve og god klovsundhed
foreslås det endvidere, at der fastsættes krav om, at
gødning fjernes så ofte som nødvendigt, jf.
stk. 2. Ved brug af faste
betongulve skal gulvet være drænet for at opfylde
kravet i bestemmelsen.
Bestemmelsen gælder også for gangarealer i f.eks.
sygebokse og kælvningsbokse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1.2 og 4.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 19
Bestemmelsen fastsætter krav om, at underlaget i
hvilearealet i stalde skal bestå af et tørt og
blødt materiale, jf. stk. 1. Med blødt materiale
forstås f.eks. madrasser, gummi, sand, halm eller
savsmuld.
Det foreslås, at justitsministeren kan fastsætte
regler om størrelsen og indretningen af hvilearealet,
herunder om størrelsen og indretningen af sengebåse,
jf. stk. 2. Med hjemmel i denne
bestemmelse vil justitsministeren fastsætte krav til
hvilearealet i dybstrøelsesstalde og til længden og
bredden af sengebåse. Det følger endvidere af
bestemmelsen, at der for bygninger, der er taget i brug før
den 1. juli 2010, ikke kan fastsættes regler for
længden af sengebåse, der går videre end kravene
i Danske anbefalinger fra 2001.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1.1, 4.1.3, 4.2 og
10.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 20
Bestemmelsen fastsætter krav om, at gangarealer i
stalde, herunder gangarealet mellem sengebåserækker
skal være indrettet således, at der er
tilstrækkelig mulighed for, at køerne uhindret kan
vende sig og frit passere hinanden, jf. stk. 1. Kravet gælder ikke i
malkeområdet, hvor det kan være hensigtsmæssigt,
at køer ikke kan passere hinanden.
Det foreslås, at justitsministeren kan fastsætte
regler om bredden af gangarealet, jf. stk. 2. Med hjemmel i denne bestemmelse
vil justitsministeren fastsætte krav til bredden af
gangarealet mellem sengebåserækker samt til gangarealet
lige bag foderbordet. Det følger endvidere af bestemmelsen,
at der for bygninger, der er taget i brug før den 1. juli
2010, ikke kan fastsættes regler, der går videre end
kravene i Danske anbefalinger fra 2001.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1.1, 4.2 og 10.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 21
Bestemmelsen fastsætter krav om, at der skal være
mindst én sengebås pr. ko, jf. stk. 1, og at sengebåse skal
være indrettet således, at koen kan lægge sig,
hvile sig og rejse sig uden besvær, jf. stk. 2. Bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med, at der med hjemmel i lovforslagets
§ 19, stk. 2, vil blive fastsat nærmere regler
om længden og bredden af sengebåse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1.3 og 4.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 22
Stk. 1 fastsætter krav
om antallet af tværgange i stalde med flere rækker af
sengebåse. Herudover fastsætter bestemmelsen krav til
antallet af tværgange, hvis sengebåserækken
støder op imod en væg.
Det foreslås endvidere, at justitsministeren kan
fastsætte regler om bredden af tværgange, jf. stk. 2. Med hjemmel i denne bestemmelse
vil justitsministeren fastsætte krav til bredden af
tværgange afhængig af antallet af
sengebåserækker og af, om der i tværgangen er
placeret drikkekar, kobørster eller begge dele.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1.1 og 4.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 23
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den
ansvarlige for bedriften skal sørge for, at syge og
tilskadekomne køer holdes adskilt fra andre kreaturer.
Bestemmelsen finder både anvendelse på køer, der
opholder sig på stald, og køer, der opholder sig
på græs.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1.4 og 4.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 24
Der skal altid være mindst én sygeplads på
bedriften, jf. stk. 1. Hvis
besætningen er på mere end 100 køer, skal der
være mindst én sygeplads pr. 100 køer. Der skal
ved beregning af, hvor mange sygepladser der skal være i en
stald, afrundes til nærmeste hele antal sygepladser. Dette
medfører, at der på besætninger med f.eks. 230
køer skal være mindst to sygepladser (230/100 = 2,3).
Der kan være flere sygepladser i én sygeboks.
Stk. 2 indeholder krav om, at
den ansvarlige for bedriften skal sikre, at syge og tilskadekomne
køer skal opstaldes i enkeltsygebokse, hvis det er
nødvendigt.
Sygebokse må ikke anvendes som kælvningsboks, jf.
stk. 3.
Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at underlaget i
sygebokse skal bestå af et tørt og blødt
materiale, jf. stk. 3. Tørt
og blødt materiale skal forstås i overensstemmelse med
forslaget til § 19, jf. ovenfor. Det følger af
§ 27, stk. 3, at en kælvningsboks kun må
anvendes som sygeboks, hvis kreaturet, der opstaldes, lider af en
ikke-smitsom sygdom, eller hvis det bliver sygt under
kælvningen.
Det foreslås, at justitsministeren kan fastsætte
nærmere regler om størrelsen og indretningen af
sygebokse, jf. stk. 5. Med hjemmel
i denne bestemmelse vil justitsministeren bl.a. fastsætte
mindstekrav til arealet af en sygeboks.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1.4 og 4.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 25
Bestemmelsen stiller krav om, at malkestalde skal have en
opsamlingsplads, hvor køerne kan opholde sig umiddelbart
inden malkningen, jf. stk. 1.
Kravet om en opsamlingsplads skal sikre, at der er en jævn og
glidende tilgang af nye køer til selve pladsen, hvor
malkningen foretages.
Bestemmelsen fastsætter mindstekrav til areal pr. ko
på opsamlingspladsen. Arealkravet beregnes ud fra det antal
køer, som samtidig befinder sig på opsamlingspladsen,
inden de skal malkes.
Det fremgår endvidere, at gulvet på
opsamlingspladsen skal være eftergiveligt. Kravet kan
opfyldes med gummi eller andet eftergiveligt materiale, der sikrer,
at koens klove og ben belastes mindst muligt.
Endvidere foreslås, at justitsministeren kan
fastsætte nærmere regler om malkning, jf. stk. 2. Med hjemmel i denne bestemmelse
vil justitsministeren fastsætte krav om, at der skal kunne
maskinmalkes i syge- og kælvningsbokse, at der skal
udarbejdes en beredskabsplan for strømsvigt ved
maskinmalkningsanlæg, og at automatiske malkningssystemer
skal være forsynet med et alarmsystem, der sikrer, at det
opdages, hvis systemet ikke fungerer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 9.1.1 og 9.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 26
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at
justitsministeren kan fastsætte regler om adgang til foder og
vand, herunder om antallet af ædepladser, indretning af
foderbord og fodersammensætning.
Med hjemmel i denne bestemmelse vil justitsministeren bl.a.
fastsætte krav om, hvor ofte kreaturerne skal have frisk
foder, størrelsen af ædepladsen ved foderbordet, hvor
mange kreaturer, der må være pr. ædeplads, og om
adgang til vand, herunder om antallet af drikkekopper.
Der henvises i øvrigt til pkt. 9.1.2 og 9.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 27
Ifølge stk. 1 skal
kælvning ske i en enkeltkælvningsboks, medmindre der
foreligger ganske særlige omstændigheder.
Kælvning kan dog foregå på græs, hvis kvien
eller koen har adgang til et areal, der har en sådan
størrelse og beskaffenhed, at den har mulighed for at
kælve uforstyrret.
Der skal altid være mindst én
enkeltkælvningsboks på bedriften, jf. stk. 2. Hvis besætningen er
på mere end 100 kreaturer, skal der være mindst 4
pladser i kælvningsfaciliteten pr. 100 kreaturer, hvoraf
mindst halvdelen skal være enkeltkælvningsbokse. Det
indebærer, at den anden halvdel kan bestå i pladser i
en fælles forberedelsesboks.
Der skal ved beregning af, hvor mange kælvningspladser
der skal være i en stald, afrundes til nærmeste hele
antal pladser. Dette medfører, at der på
besætninger med f.eks. 102 kreaturer skal være mindst 4
kopladser (102/25 = 4,08), hvoraf mindst halvdelen, dvs. to, skal
være enkeltkælvningsbokse. Hvis besætningen
består af 128 kreaturer, skal der være mindst 5
kopladser (128/25 = 5,12), hvoraf mindst 3 skal være
enkeltkælvningsbokse (5/2 = 2,5).
Der stilles ikke krav om kælvningsbokse mv., hvis alle
kælvninger på en bedrift finder sted på
græs, jf. stk. 3.
En kælvningsboks eller fællesforberedelsesboks
må kun anvendes som sygeboks, hvis kreaturet, der opstaldes,
lider af en ikke-smitsom sygdom, eller hvis det bliver sygt i
forbindelse med kælvning, jf. stk. 4.
Underlaget i kælvningsbokse og
fællesforberedelsesbokse til højdrægtige dyr
skal være tørt og blødt, jf. stk. 5. Tørt og blødt
underlag skal forstås i overensstemmelse med forslaget til
§ 19, jf. ovenfor.
Det foreslås, at justitsministeren kan fastsætte
nærmere regler om størrelsen og indretningen af
kælvningsbokse og
fællesforberedelsesbokse til højdrægtige dyr,
jf. stk. 6. Med hjemmel i denne
bestemmelse vil justitsministeren fastsætte mindstekrav til
arealet i enkeltkælvningsbokse samt krav om, at koen eller
kvien skal kunne vende sig rundt. Herudover vil justitsministeren
fastsætte mindstekrav til arealet pr. kreatur i
fællesforberedelsesbokse til højdrægtige dyr
samt krav til hvilearealet og bredden af sengebåse i
fællesforberedelsesbokse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 6.1.1 og 6.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 28
Med den foreslåede bestemmelse stilles der krav om, at
kalv og ko skal opholde sig sammen i en enkeltkælvningsboks i
mindst 12 timer efter fødslen, jf. stk. 1. Hvis kælvning har fundet
sted på græs, gælder dette dog ikke, hvis kalven
har adgang til koen i mindst 12 timer efter fødslen, og koen
og kalven har adgang til et areal, der har en sådan
størrelse og beskaffenhed, at de kan færdes
uforstyrret.
Hvis en dyrlæge vurderer, at koens eller kalvens helbred
eller adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive
behandlet, kan de adskilles tidligere end 12 timer efter
fødslen, jf. stk. 2. En
sådan undtagelse kan f.eks. anvendes i forbindelse med
saneringsprogrammer for besætningen.
Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at koen skal
flyttes til et produktionsafsnit, hvor den har mulighed for at
få tilgodeset sine fysiologiske og adfærdsmæssige
behov, når koen og kalven adskilles, jf. stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 6.1.2 og 6.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 29
Ifølge forslaget til § 29 finder
§ 15, §§ 18-23, § 24,
stk. 2-4, og § 26 tilsvarende anvendelse på
ungdyr, dvs. hundyr på 6 måneder eller derover, som
endnu ikke har kælvet (kvier), og tyre på 6
måneder eller derover i perioden, hvor dyret opfedes med
henblik på slagtning eller avl, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 7 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 30
Med den foreslåede bestemmelse indføres et forbud
mod anvendelse af fuldspaltegulv i stalde med ungdyr. Med
fuldspaltegulv forstås gulve med spalter på både
hvile- og ædearealet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 7 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 31
Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges
justitsministeren til at kunne fastsætte regler om
størrelsen og indretningen af bokse til ungdyr og om ungdyrs
adgang til at udføre hudpleje.
Med hjemmel i denne bestemmelse vil justitsministeren
fastsætte krav til totalarealet i fællesbokse med
strøelse i hele boksen og for fællesbokse med
ustrøet ædeareal. For fællesbokse med
ustrøet ædeareal vil justitsministeren fastsætte
mindstekrav til liggearealet.
Endvidere vil justitsministeren stille krav om, at ungdyr, der
opstaldes i grupper, skal have adgang til at udføre
hudpleje. Ved adgang til at udføre hudpleje forstås,
at ungdyrene skal have mulighed for at gnubbe sig imod en roterende
kobørste eller en stationær børste, placeret
f.eks. på en væg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 7 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 32
Med den foreslåede bestemmelse stilles der krav om, at
der i stalde med ungdyr altid skal være mindst én
ledig plads i en sygeboks. Med mindst én ledig plads i en
sygeboks forstås, at den ansvarlige for bedriften straks skal
gøre mindst én yderligere sygeplads klar til brug,
når øvrige sygepladser anvendes.
Bestemmelsen svarer til § 11 a, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin
med senere ændringer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 7 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 33
Ifølge forslaget til § 33 finder
§ 19, stk. 2, samt §§ 20-22, 26, 30
og 31 tilsvarende anvendelse på kalve, dvs. kreaturer
på indtil 6 måneder, jf. lovforslagets § 2,
nr. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 7 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 34
Ifølge den foreslåede bestemmelse skal der ved
produktion af slagtekalve være et modtagerafsnit for
nyankomne kalve, hvor det sikres, at kalvene er sunde og raske,
før de indsættes i besætningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 7 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 35
Det foreslåede stk. 1
indebærer, at politiet og personer ansat i eller under
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan
påbyde den ansvarlige for bedriften inden for en frist at
rette op på forhold, hvis det konstateres, at regler i loven
eller regler fastsat i medfør heraf er overtrådt, jf.
stk. 1. Udtrykket »personer
ansat i eller under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri« omfatter - ud over dyrlæger - andre ansatte,
der i kraft af deres stilling og faglige indsigt har til opgave at
foretage kontrol med dyrevelfærd.
Ordningen indebærer, at den ansvarlige for bedriften kan
straffes for overtrædelse af lovens krav i tilfælde,
hvor vedkommende ikke efterkommer et påbud inden for den
frist, som myndigheden fastsætter.
Det følger af lovforslagets § 3, at reglerne
i dyreværnsloven og regler, der udfærdiges med hjemmel
i dyreværnsloven, desuden finder anvendelse på ethvert
hold af malkekvæg. Dette indebærer, at der i visse
tilfælde, f.eks. hvor der er tale om vanrøgt af
kreaturerne, vil være adgang til at straffe efter
dyreværnslovens regler.
Adgangen til at udstede påbud har i øvrigt ingen
betydning for dyrlægers anmeldelsespligt, jf.
dyreværnslovens § 20, stk. 1, 1. pkt. En
dyrlæge, der i forbindelse med velfærdskontrollen
bliver bekendt med, at et dyr behandles uforsvarligt, skal
således anmelde forholdet til politiet i medfør af den
almindelige anmeldelsespligt i dyreværnslovens
§ 20, stk. 1, medmindre det konstaterede forhold
ikke er groft og i øvrigt straks rettes.
Det følger af stk. 2,
at påbud skal meddeles skriftligt, og at den, der har
ansvaret for bedriften skal have lejlighed til at udtale sig,
før påbudet meddeles. Stk. 2 kan fraviges, i det
omfang det er nødvendigt for at afværge
væsentlig lidelse for dyret, jf. stk. 3.
Påbudsordningen vil - for politiets vedkommende -
supplere den adgang, som politiet efter dyreværnslovens
§ 21 allerede har til at give pålæg om et
dyrs behandling i tilfælde, hvor et dyr behandles
uforsvarligt. Samspillet mellem de to ordninger er fastlagt ved det
foreslåede stk. 4. Det
fremgår heraf, at der ikke kan meddeles påbud efter den
foreslåede § 35, hvis den ansvarlige for bedriften
i for vejen er meddelt et pålæg efter
dyreværnslovens § 21 vedrørende samme
forhold. Et påbud efter § 35 bortfalder, hvis der
efterfølgende udstedes pålæg efter
§ 21 vedrørende samme forhold.
Den foreslåede påbudsordning svarer til ordningen
efter § 33 i lov nr. 528 af 6. juni 2007 om hold af heste
med senere ændringer. De foreslåede stk. 2-4
svarer til bestemmelserne i dyreværnslovens § 24 b,
stk. 1, 2. og 3. pkt., stk. 2 og 3, som indsat ved lov
nr. 500 af 12. juni 2009.
Der henvises i øvrigt til pkt. 9.1.5 og 9.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 36
Med det foreslåede stk. 1 kan afgørelser om
påbud, der træffes efter § 35, påklages
til Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager.
Det foreslås samtidig, at der fastsættes en klagefrist
på 4 uger, som i særlige tilfælde kan fraviges.
Af hensyn til hurtigst muligt at kunne sikre dyrenes velfærd
tillægges en klage som udgangspunkt ikke opsættende
virkning, medmindre Sekretariatet for Fødevare- og
Veterinærklager træffer anden afgørelse.
Sekretariatets afgørelse i en klagesag kan
ifølge det foreslåede stk. 2 ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Bestemmelsen svarer til dyreværnslovens § 24
d, som indsat ved lov nr. 500 af 12. juni 2009.
Der henvises i øvrigt til pkt. 9.1.5 og 9.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 37
Stk. 1 giver mulighed for at
pålægge straf for undladelse af at efterkomme et
påbud efter § 35 inden for den frist, som
myndighederne fastsætter. Det foreslås, at en
sådan undladelse kan straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder.
Den, som kan ifalde strafansvar, vil være den ansvarlige
for bedriften. Den ansvarlige for bedriften kan være ejeren
af bedriften, hvis kreaturerne er opstaldet hos ejeren, eller det
kan være den ansvarlige på det sted, hvor kreaturerne
mere varigt er opstaldet, f.eks. på et såkaldt
kviehotel.
Efter stk. 2 kan der
pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Der henvises i øvrigt til pkt. 9.1.5 og 9.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 38
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli
2010, jf. det foreslåede stk. 1. Bestemmelserne § 16,
§ 20, stk. 1, § 22, stk. 1, § 24,
stk. 2, § 25, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
§ 27, stk. 1-2, § 28 og § 30
foreslås dog først at træde i kraft den 1. juli
2012, jf. det foreslåede stk. 2. Den udskudte ikrafttræden
af § 24, stk. 2, gælder også for ungdyr,
jf. forslaget til § 29.
Der henvises i øvrigt til pkt. 10 i lovforslagets
almindelige bemærkninger og skemaet nedenfor.
Til § 39
Ifølge det foreslåede stk. 1 finder loven først
anvendelse fra den 1. juli 2014 for bedrifter, der er etableret
før den 1. juli 2010.
For bedrifter som nævnt i stk. 1 finder
bestemmelserne i § 11, § 12, § 17,
§ 18, § 24, stk. 1 og 4, § 27,
stk. 5, og § 32 ifølge det foreslåede
stk. 2 først anvendelse fra
den 1. juli 2016.
For bedrifter som nævnt i stk. 1 finder
bestemmelserne i § 24, stk. 2, § 25,
stk. 1, 3. pkt., § 27, stk. 1-3, og
§§ 28 og 30 ifølge det foreslåede
stk. 3 først anvendelse fra den 1. juli 2024.
§ 28 finder dog anvendelse på bedrifter, der er
etableret før den 1. juli 2010, hvis der er en
enkeltkælvningsboks på bedriften, jf. stk. 3.
Bestemmelserne i § 16, § 20, stk. 1,
§ 22, stk. 1, og § 25, stk. 1, 1. og
2. pkt., finder først anvendelse fra den 1. juli 2034 for
bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010,
herunder bygninger, der før det nævnte tidspunkt er
taget i brug til andet formål, jf. det foreslåede stk. 4. Bygninger, der tages i brug
efter det nævnte tidspunkt, herunder bygninger, der efter det
nævnte tidspunkt tages i brug til andet formål, vil
være omfattet af kravene. Bygninger, der tages i brug til
andet formål, kan f.eks. være en stald, der hidtil er
blevet anvendt til malkekøer, men som fremover skal anvendes
til kvier. Ved udvidelser af allerede eksisterende bygninger vil
kravene i perioden fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni
2034 alene finde anvendelse på udvidelsen. Bygninger, der er
taget i brug før den 1. juli 2010, vil også kunne
anvendes efter den 30. juni 2034, hvis der er foretaget de
nødvendige tilpasninger med henblik på at leve op til
lovens krav, f.eks. ved at nedsætte
belægningsgraden.
I det omfang der i lovforslagets §§ 29 og 33
henvises til bestemmelser, som først finder anvendelse fra
et senere tidspunkt end ikrafttrædelsestidspunktet efter
§ 38, stk. 1, gælder denne udskudte anvendelse
også for ungdyr og kalve.
Der henvises i øvrigt til pkt. 10 i lovforslagets
almindelige bemærkninger og skemaet nedenfor.
Til § 40
Ifølge det foreslåede stk. 1 finder bestemmelserne i
§ 24, stk. 2, § 27, stk. 1-3, og
§§ 28 og 30 først anvendelse fra den 1. juli
2022 for bedrifter, der etableres i perioden fra den 1. juli 2010
til og med den 30. juni 2012.
Bestemmelserne i § 16, § 20, stk. 1,
§ 22, stk. 1, og § 25, stk. 1, 1. og
2. pkt., finder først anvendelse fra den 1. juli 2032 for
bygninger, der tages i brug i perioden fra den 1. juli 2010 til og
med den 30. juni 2012, herunder bygninger, der i den nævnte
periode tages i brug til andet formål, jf. det
foreslåede stk. 2.
Bygninger, der tages i brug efter den nævnte periode,
herunder bygninger, der efter den nævnte periode tages i brug
til andet formål, vil være omfattet af kravene.
Bygninger, der tages i brug til andet formål, kan f.eks.
være en stald, der hidtil er blevet anvendt til
malkekøer, men som fremover skal anvendes til kvier. Ved
udvidelser af allerede eksisterende bygninger vil kravene i
perioden fra den 1. juli 2012 til og med den 30. juni 2032 alene
finde anvendelse på udvidelsen. Bygninger, der er taget i
brug i perioden fra den 1. juli 2010 til og med den 30. juni 2012,
vil også kunne anvendes efter den 30. juni 2032, hvis der er
foretaget de nødvendige tilpasninger med henblik på at
leve op til lovens krav, f.eks. ved at nedsætte
belægningsgraden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 10 i lovforslagets
almindelige bemærkninger og skemaet nedenfor.
Til § 41
Det foreslåede stk. 1
fastsætter en overgangsordning på 10 år for
bygninger, hvor kreaturer står opbundet (bindestalde).
Ifølge bestemmelsen finder loven indtil den 1. juli 2024
ikke anvendelse på bygninger, hvor kreaturer står
opbundet (bindestalde), som er taget i brug før den 1. juli
2010. Bestemmelsen indebærer, at samtlige af lovens
bestemmelser ikke finder anvendelse på bindestalde omfattet
af overgangsordningen.
Det foreslåede stk. 2
indebærer, at forbudet i § 6 mod at anvende
stødgivende elektriske aggregater til at styre kreaturers
adfærd dog finder anvendelse på bindestalde, og at det
vil være muligt at fastsætte regler om, at forbudet
ikke gælder for visse anvendelser af nærmere angivne
aggregater.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1.7, 4.2 og 10 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 42
Den foreslåede bestemmelse opstiller et krav om
afgræsning i udfasningsperioden for kviekalve og kvier, der
opstaldes i stalde med fuldspaltegulv på bedrifter, der er
etableret før den 1. juli 2010.
I det foreslåede stk. 1
fastsættes krav om, at kviekalve og kvier, der opstaldes i
stalde med fuldspaltegulv, fra den 1. juli 2016 og til og med den
30. juni 2024 skal have adgang til græsarealer i mindst 150
dage i mindst 6 timer dagligt i perioden fra den 15. april til og
med den 31. oktober.
Kravet om afgræsning gælder ikke, hvis en af de
grunde til at holde dyrene på stald, som er opregnet i det
foreslåede stk. 2, er
opfyldt. Det er således tilfældet, hvis det er nødvendigt for at beskytte
dyrene mod unormale vejrforhold, hvis
det er nødvendigt for at beskytte marken mod skader ved
unormale vejrforhold, hvis det er
nødvendigt for at beskytte dyrene mod alvorlige insekt-
eller parasitangreb, hvis dyret skal
insemineres, dog højst i 30 døgn, eller hvis dyret skal undersøges eller
behandles af veterinære årsager på en måde,
der nødvendiggør, at dyret ikke opholder sig
udendørs.
Med henblik på at sikre overholdelsen af kravet om
afgræsning skal der ifølge det foreslåede stk. 3 for det enkelte kreatur ske
registrering af, hvilke datoer det enkelte kreatur har haft adgang
til græsarealer og datoerne for påbegyndelse og
afslutning af opstaldning som følge af grundene nævnt
i stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 7 og 10 i lovforslagets
almindelige bemærkninger og skemaet nedenfor.
Til § 43
Den foreslåede bestemmelse opstiller et krav om
afgræsning i udfasningsperioden for kviekalve og kvier, der
opstaldes i stalde med fuldspaltegulv på bedrifter, der
etableres i perioden mellem den 1. juli 2010 og den 30. juni
2012.
I det foreslåede stk. 1
fastsættes krav om, at kviekalve og kvier, der opstaldes i
stalde med fuldspaltegulv, fra den 1. juli 2014 og til og med den
30. juni 2022 skal have adgang til græsarealer i mindst 150
dage i mindst 6 timer dagligt i perioden fra den 15. april til og
med den 31. oktober.
Efter det foreslåede stk. 2 finder bestemmelserne i
§ 42, stk. 2 og 3, om grunde til at holde dyrene
på stald og registrering af datoerne, hvor det enkelte
kreatur har haft adgang til græsarealer, og datoerne for
påbegyndelse og afslutning af opstaldning som følge af
grundene nævnt i § 42, stk. 2, tilsvarende
anvendelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 7 og 10 i lovforslagets
almindelige bemærkninger og skemaet nedenfor.
| | | |
Foreslåede overgangsregler: Bedrifter etableret, herunder bygninger
taget i brug |
| | Før 1/7 2010 | Mellem 1/7 2010 og 30/6 2012 |
§ 11 | 1/7 2016 | 1/7 2010 |
§ 12 | 1/7 2016 | 1/7 2010 |
§ 16 | 1/7 2034 | 1/7 2032 |
§ 17 | 1/7 2016 | 1/7 2010 |
§ 18 | 1/7 2016 | 1/7 2010 |
§ 20, stk. 1 | 1/7 2034 | 1/7 2032 |
§ 22, stk. 1 | 1/7 2034 | 1/7 2032 |
§ 24, stk. 1 | 1/7 2016 | 1/7 2010 |
§ 24, stk. 2 | 1/7 2024 | 1/7 2022 |
§ 24, stk. 4 | 1/7 2016 | 1/7 2010 |
§ 25, stk. 1, 1. og 2.
pkt. | 1/7 2034 | 1/7 2032 |
§ 25, stk. 1, 3. pkt. | 1/7 2024 | 1/7 2010 |
§ 27, stk. 1-3 | 1/7 2024 | 1/7 2022 |
§ 27, stk. 5 | 1/7 2016 | 1/7 2010 |
§ 28 | 1/7 2024 | 1/7 2022 |
§ 30 | 1/7 2024 | 1/7 2022 |
§ 32 | 1/7 2016 | 1/7 2010 |
§ 41 | 1/7 2024 | 1/7 2010 |
Til § 44
Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale
anvendelsesområde og indebærer, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland. Det
skyldes, at dyrevelfærd er et hjemmestyreanliggende for
Færøerne og et
selvstyreanliggende for
Grønland.