Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 27. april 2010
Forslag
til
Lov om hold af malkekvæg og afkom af
malkekvæg
Kapitel 1
Anvendelsesområde, definitioner
m.v.
§ 1.
Loven finder anvendelse på bedrifter med kvæg, der
holdes med henblik på mælkeproduktion
(malkekvæg). Loven finder endvidere anvendelse på
bedrifter med kalve og ungdyr, der er afkom af malkekvæg.
Stk. 2. Loven
finder ikke anvendelse på kreaturer, som anvendes i
forbindelse med tekniske og videnskabelige undersøgelser,
der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet.
Stk. 3.
Justitsministeren kan i særlige tilfælde helt eller
delvis undtage bedrifter eller kreaturer fra loven.
§ 2.
I denne lov forstås ved:
1) Ko: Hundyr, der
har kælvet mindst én gang.
2) Ungdyr:
a) Hundyr på
6 måneder eller derover, som endnu ikke har kælvet
(kvie).
b) Tyr på 6
måneder eller derover i perioden, hvor dyret opfedes med
henblik på slagtning eller avl.
3) Kalv: Et kreatur
på indtil 6 måneder.
4) Små racer:
Racer og krydsninger heraf, der som fuldt udvoksede har en
gennemsnitsvægt på mindre end 550 kg.
5) Store racer:
Racer og krydsninger heraf, der som fuldt udvoksede har en
gennemsnitsvægt på 550 kg eller derover.
6)
Sengebåsestald: Stald, hvor kreaturerne kan bevæge sig
frit (løsdriftsstald), og hvor hvilearealet er opdelt i
sengebåse.
7) Sengebåse:
Individuelle hvilepladser adskilt af skillebøjler
el.lign.
§ 3.
Ved siden af reglerne i denne lov finder dyreværnsloven og
regler fastsat i medfør af dyreværnsloven anvendelse
på enhver bedrift med hold af malkekvæg eller afkom af
malkekvæg.
§ 4.
Reglerne i denne lov er minimumskrav, der altid skal opfyldes,
medmindre strengere krav er fastsat i anden lovgivning.
§ 5.
Justitsministeren kan fastsætte regler med henblik på
opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og
beslutninger om forsvarlig behandling af dyr omfattet af denne lov
og om beskyttelse af disse dyrs velfærd. Justitsministeren
kan fastsætte regler, som er nødvendige for
anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger
om forhold, som er omfattet af denne lov. Justitsministeren kan
fastsætte regler om fravigelse af reglerne i ovennævnte
retsakter, i det omfang disse indeholder adgang hertil.
Kapitel 2
Fælles bestemmelser
§ 6.
Anvendelse af stødgivende elektriske aggregater til at styre
kreaturers adfærd er ikke tilladt.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1
ikke omfatter visse anvendelser af nærmere angivne
stødgivende elektriske aggregater.
§ 7.
Den ansvarlige for bedriften skal sørge for, at kreaturer
tilses mindst en gang om dagen.
Stk. 2. Syge eller
tilskadekomne kreaturer skal tilses med en hyppighed, der sikrer
fornøden overvågning af sygdommens udvikling, dog
mindst to gange om dagen.
§ 8.
Stalde, herunder båse, bokse, inventar og redskaber til
kreaturer, skal regelmæssigt rengøres og desinficeres
for at forebygge ophobning af sygdomsfremkaldende organismer.
§ 9.
Luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ
luftfugtighed, koncentrationer af luftarter og støjforhold
skal holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for
kreaturer.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
forhold omfattet af stk. 1.
§ 10.
Justitsministeren kan fastsætte regler om belysning i stalde
og om staldes rumfang.
§ 11.
Kloveftersyn på kreaturer over 12 måneder skal ske
efter behov, dog mindst to gange årligt. Ungdyr, der har
adgang til ustrøede arealer, skal kun efterses efter behov.
Klovbehandling og -beskæring skal ske efter behov.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvem der må
foretage kloveftersyn, -behandling og -beskæring, og
ministeren kan herunder fastsætte krav om uddannelse til
personer, der foretager kloveftersyn, -behandling og
-beskæring. Justitsministeren kan desuden fastsætte
krav til uddannelsen.
§ 12.
Der skal på bedriften være en behandlingsfacilitet, som
gør det muligt at løfte bagben på kreaturer ved
hjælp af mekaniske hjælpemidler.
§ 13.
Når afgræsning anvendes, må kreaturer
først komme på græs, når vejrforhold,
mark, græs og drivveje er egnede hertil. Drivveje skal
bestå af et farbart underlag.
Stk. 2. Ved
ekstreme vejrsituationer skal kreaturer holdes på stald.
Stk. 3. I varme
perioder skal alle kreaturer på afgræsningsarealet have
mulighed for at få skygge eller have adgang til stald.
Stk. 4. Kreaturer
skal have adgang til vand i umiddelbar forbindelse med
afgræsningsarealet.
Kapitel 3
Særlige regler for
malkekøer
§ 14.
§§ 15-26 gælder for malkekøer.
§ 15.
Køer må ikke bindes.
Stk. 2. Køer
kan dog bindes
1) i perioder
på højst 1 time på det tidspunkt, hvor
køerne fodres, eller
2) hvis det er
nødvendigt kortvarigt at binde koen i forbindelse med
undersøgelser, behandling af sygdom, forebyggende behandling
m.v. eller i forbindelse med malkning.
§ 16.
Totalarealet for det område, hvor køerne opholder sig
i stalden mellem malkningerne, skal pr. malkeko være mindst
6,6 m2 for små racer og 8,0
m2 for store racer.
§ 17.
Køer skal altid have adgang til mindst én roterende
kobørste. Hvis besætningen er på mere end 50
køer, skal der være mindst én roterende
kobørste pr. 50 køer. Ved beregning af kravet til
antallet af roterende kobørster afrundes til nærmeste
hele antal kobørster.
§ 18.
Gulve i gangarealer i stalde skal være skridsikre og
være konstrueret, udformet og vedligeholdt således, at
køerne kan gå naturligt og ikke kommer til skade.
Stk. 2.
Gødning skal fjernes så ofte som nødvendigt for
at sikre skridsikre gulve og god klovsundhed.
§ 19.
Underlaget i hvilearealet i stalde skal bestå af et
tørt og blødt materiale.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om størrelsen
og indretningen af hvilearealet, herunder størrelsen og
indretningen af sengebåse. For bygninger, der er taget i brug
før den 1. juli 2010, kan der ikke fastsættes regler
for længden af sengebåse, der går videre end
kravene i »Indretning af stalde til kvæg - Danske
anbefalinger« fra 2001.
§ 20.
Gangarealer i stalde, herunder gangarealet mellem
sengebåserækker, skal være indrettet
således, at der er tilstrækkelig mulighed for, at
køerne uhindret kan vende sig og frit passere hinanden. Det
gælder dog ikke i malkeområdet.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
bredden af gangarealet. For bygninger, der er taget i brug
før den 1. juli 2010, kan der ikke fastsættes regler,
der går videre end kravene i »Indretning af stalde til
kvæg - Danske anbefalinger« fra 2001.
§ 21.
I sengebåsestalde skal der være mindst én
sengebås pr. ko.
Stk. 2.
Sengebåse skal være indrettet således, at koen
kan lægge sig, hvile sig og rejse sig uden besvær.
§ 22.
Der skal være mindst én tværgang for hver 15.
sengebås i stalde med flere end tre rækker
sengebåse. Der skal være mindst én
tværgang for hver 20. sengebås i stalde med to eller
tre rækker sengebåse. Hvis en række af
sengebåse støder op imod en væg, skal der
være en tværgang efter højst syv
sengebåse.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om bredden af
tværgange.
§ 23.
Syge og tilskadekomne køer skal kunne holdes adskilt fra
andre kreaturer.
§ 24.
Der skal være mindst én sygeplads på bedriften.
Hvis besætningen er på mere end 100 køer, skal
der være mindst én sygeplads pr. 100 køer. Ved
beregning af kravet til antallet af sygepladser afrundes til
nærmeste hele antal sygepladser.
Stk. 2. Syge og
tilskadekomne malkekøer skal opstaldes i enkeltsygebokse,
hvis det er nødvendigt.
Stk. 3. Sygebokse
må ikke bruges som kælvningsbokse.
Stk. 4. Underlaget
i sygebokse, herunder i eventuelle sengebåse, skal
bestå af et tørt og blødt materiale.
Stk. 5.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
størrelsen og indretningen af sygebokse og sygepladser.
§ 25.
I malkestalde skal der være en særskilt
opsamlingsplads, hvor køerne kan opholde sig umiddelbart
inden malkning. Opsamlingspladsen skal udgøre et areal
på mindst 1,5 m2 pr. ko for
store racer og 1,35 m2 for
små racer. Gulvet på opsamlingspladsen skal være
eftergiveligt.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
malkning.
§ 26.
Justitsministeren kan fastsætte regler om adgang til foder og
vand, herunder om antallet af ædepladser, indretning af
foderbord og sammensætning af foder.
Kapitel 4
Kælvning m.v.
§ 27.
Kælvning skal ske i en enkeltkælvningsboks, medmindre
der foreligger ganske særlige omstændigheder.
Kælvning kan dog foregå på græs, hvis kvien
eller koen har adgang til et areal, der har en sådan
størrelse og beskaffenhed, at den har mulighed for at
kælve uforstyrret.
Stk. 2. Der skal
være mindst én enkeltkælvningsboks på
bedriften. Hvis besætningen er på mere end 100
kreaturer, skal der i kælvningsfaciliteten være mindst
fire pladser pr. 100 kreaturer, hvoraf mindst halvdelen skal
være enkeltkælvningsbokse. Ved beregning af kravet til
antallet af pladser i kælvningsfaciliteten afrundes til
nærmeste hele antal pladser.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke, hvis alle
kælvninger på en bedrift finder sted på
græs, jf. stk. 1, 2. pkt.
Stk. 4.
Kælvningsbokse og fællesforberedelsesbokse til
højdrægtige køer og kvier må kun bruges
som sygeboks, hvis kreaturet, der opstaldes, lider af en
ikkesmitsom sygdom, eller hvis det bliver sygt i forbindelse med
kælvning.
Stk. 5. Underlaget
i enkeltkælvningsbokse og fællesforberedelsesbokse til
højdrægtige køer og kvier, herunder i
eventuelle sengebåse, skal bestå af et tørt og
blødt materiale.
Stk. 6.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
størrelsen og indretningen af kælvningsbokse og
fællesforberedelsesbokse til højdrægtige
dyr.
§ 28.
Kalve skal opholde sig sammen med koen i en
enkeltkælvningsboks i mindst 12 timer efter fødslen.
Hvis kælvning har fundet sted på græs, jf.
§ 27, stk. 1, 2. pkt., gælder dette dog ikke,
hvis kalven har adgang til koen i mindst 12 timer efter
fødslen og koen og kalven har adgang til et areal, der har
en sådan størrelse og beskaffenhed, at de kan
færdes uforstyrret.
Stk. 2. Kalven og
koen kan adskilles tidligere end anført i stk. 1, hvis
en dyrlæge har vurderet, at koens eller kalvens helbred eller
adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive
behandlet.
Stk. 3. Når
koen adskilles fra kalven, skal koen flyttes til et
produktionsafsnit, hvor den har mulighed for at få tilgodeset
sine fysiologiske og adfærdsmæssige behov.
Kapitel 5
Særlige regler for ungdyr
§ 29.
Bestemmelserne i § 15, §§ 18-23,
§ 24, stk. 2-4, og § 26 finder tilsvarende
anvendelse på ungdyr.
§ 30.
Fuldspaltegulv må ikke anvendes i stalde med ungdyr.
§ 31.
Justitsministeren kan fastsætte regler om størrelsen
og indretningen af bokse til ungdyr og om ungdyrs adgang til at
udføre hudpleje.
§ 32.
Der skal i stalde med ungdyr altid være mindst én
ledig plads i en sygeboks.
Kapitel 6
Særlige regler for kalve
§ 33.
Bestemmelserne i § 19, stk. 2, og
§§ 20-22, 26, 30 og 31 finder tilsvarende anvendelse
på kalve.
§ 34.
Ved produktion af slagtekalve skal der være et modtageafsnit
for nyankomne kalve, hvor det sikres, at kalvene er sunde og raske,
før de indsættes i besætningen.
Kapitel 7
Påbud og straf
§ 35.
Konstaterer politiet eller en person, der er ansat i eller under
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at regler i
denne lov eller regler, der er fastsat i medfør af denne
lov, er overtrådt, kan politiet eller en myndighed under
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri påbyde
den ansvarlige for bedriften inden for en fastsat frist at rette op
på de forhold, som ikke er i overensstemmelse med disse
regler.
Stk. 2. Påbud
skal meddeles skriftligt. Endvidere skal den, der har ansvaret for
bedriften, have lejlighed til at udtale sig, før
påbuddet meddeles.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2 kan fraviges, i det omfang det er
nødvendigt for at afværge en væsentlig lidelse
for dyret.
Stk. 4. Der kan
ikke meddeles påbud efter stk. 1, hvis den ansvarlige
for bedriften i forvejen er meddelt et pålæg efter
dyreværnslovens § 21 vedrørende samme
forhold. Et påbud meddelt efter stk. 1 bortfalder, hvis
der efterfølgende udstedes pålæg efter
dyreværnslovens § 21 vedrørende samme
forhold.
§ 36.
Afgørelser efter § 35, stk. 1, kan
påklages til Sekretariatet for Fødevare- og
Veterinærklager. Klage skal indgives, senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Sekretariatet kan i særlige tilfælde behandle en klage,
selv om den er indgivet efter fristens udløb. Klage har ikke
opsættende virkning, medmindre sekretariatet træffer
anden afgørelse.
Stk. 2.
Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers
afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
§ 37.
Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes
den, der undlader at efterkomme et påbud efter
§ 35.
Stk. 2. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 8
Ikrafttræden og
overgangsbestemmelser
§ 38.
Loven træder i kraft den 1. juli 2010, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 16, § 20, stk. 1, § 22,
stk. 1, § 24, stk. 2, § 25,
stk. 1, 1. og 2. pkt., § 27, stk. 1-3, og
§§ 28, 30 og 34 træder i kraft den 1. juli
2012.
§ 39.
For bedrifter, der er etableret før den 1. juli 2010, finder
loven først anvendelse fra den 1. juli 2014, jf. dog
stk. 2-4.
Stk. 2. For
bedrifter som nævnt i stk. 1 finder
§§ 11, 12, 17 og 18, § 24, stk. 1 og
4, § 27, stk. 5, og § 32 først
anvendelse fra den 1. juli 2016.
Stk. 3. For
bedrifter som nævnt i stk. 1 finder § 13, stk. 1,
2. pkt., og stk. 3, § 24, stk. 2, § 25,
stk. 1, 3. pkt., § 27, stk. 1-3, og
§§ 28, 30 og 34 først anvendelse fra den 1.
juli 2024. § 28 finder dog anvendelse på bedrifter
som nævnt i stk. 1, hvis der er indrettet en
enkeltkælvningsboks på bedriften.
Stk. 4. For
bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010,
herunder bygninger, der før det nævnte tidspunkt er
taget i brug til andet formål, finder § 16, §
20, stk. 1, § 22, stk. 1, og § 25,
stk. 1, 1. og 2. pkt., først anvendelse fra den 1. juli
2034.
§ 40.
For bedrifter, der etableres i perioden fra den 1. juli 2010 til og
med den 30. juni 2012, finder § 24, stk. 2,
§ 27, stk. 1-3, og §§ 28, 30 og 34
først anvendelse fra den 1. juli 2022.
Stk. 2. For
bygninger, der tages i brug i perioden fra den 1. juli 2010 til og
med den 30. juni 2012, herunder bygninger, der i den nævnte
periode tages i brug til andet formål, finder § 16,
§ 20, stk. 1, § 22, stk. 1, og § 25,
stk. 1, 1. og 2. pkt., først anvendelse fra den 1. juli
2032.
§ 41.
Loven finder indtil den 1. juli 2022 ikke anvendelse på
bygninger, hvor kreaturer står opbundet (bindestalde), som er
taget i brug før den 1. juli 2010, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bestemmelsen i
§ 6 finder anvendelse på bygninger som nævnt i
stk. 1.
§ 42.
På bedrifter, der er etableret før den 1. juli 2010,
skal kviekalve og kvier, der holdes på fuldspaltegulve, i
perioden fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2024 have
adgang til græsarealer i mindst 150 dage i mindst 6 timer
dagligt i perioden fra den 15. april til og med den 31. oktober,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kreaturerne
kan holdes på stald,
1) hvis det er
nødvendigt for at beskytte dyrene mod unormale
vejrforhold,
2) hvis det er
nødvendigt for at beskytte marken mod skader ved unormale
vejrforhold,
3) hvis det er
nødvendigt for at beskytte dyrene mod alvorlige insekt-
eller parasitangreb,
4) hvis dyrene skal
insemineres, dog højst i 30 døgn, eller
5) hvis dyrene skal
undersøges eller behandles af veterinære årsager
på en måde, der nødvendiggør, at dyrene
ikke opholder sig udendørs.
Stk. 3. Der skal
for det enkelte kreatur ske registrering af,
1) hvilke datoer
det enkelte kreatur har haft adgang til græsarealer, og
2) datoerne for
påbegyndelse og afslutning af opstaldning som følge af
de grunde, der er nævnt i stk. 2.
§ 43.
På bedrifter, der etableres i perioden fra den 1. juli 2010
til og med den 30. juni 2012, skal kviekalve og kvier, der holdes
på fuldspaltegulve, i perioden fra den 1. juli 2014 til og
med den 30. juni 2022 have adgang til græsarealer i mindst
150 dage i mindst 6 timer dagligt i perioden fra den 15. april til
og med den 31. oktober, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 42, stk. 2 og 3, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 44.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.