Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 27. januar 2010
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. november 2009 og var til 1.
behandling den 4. december 2009. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den
30. september 2009 dette udkast til udvalget, jf.
folketingsåret 2008-09, SAU alm. del - bilag 422. Den 25.
november 2009 sendte skatteministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 14 spørgsmål til
skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, KF, DF
og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV
og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale
Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget agter at stemme
imod lovforslaget, og udtaler, at udvalgsbehandlingen har
godtgjort, at de bekymringer om konsekvenserne for biodiversiteten,
som partierne udtrykte ved 1. behandlingen, er korrekte.
Det er således bekræftet i skatteministerens svar
på spørgsmål 8, at dyrkning af
energiafgrøder på tidligere ekstensivt dyrkede arealer
som græs- og brakmarker overvejende vil være negativt,
da energibevoksningerne i de fleste tilfælde
forholdsmæssigt vil indeholde mindre biodiversitet. Det
fremgår desuden af vurderingen fra
Fødevareøkonomisk Institut i skatteministerens svar
på spørgsmål 5, at det »virker derfor
næppe sandsynligt, at der vil blive etableret pil på
god kornjord i større omfang ved de nuværende
prisrelationer. Fugtige marginaljorder ser ud til at
repræsentere den mest attraktive mulighed for
piledyrkning…«.
Da det samtidig er oplyst i skatteministerens svar på
spørgsmål 10, at forventningen fra
Fødevareøkonomisk Institut er, at tilplantningen i
helt overvejende omfang vil ske på tidligere brakjorder og
på ekstensivt dyrkede arealer med bl.a. græs - og
altså ikke på intensivt dyrkede arealer - er der ikke
længere tvivl om, at der i praksis vil blive tale om
forringelser af biodiversiteten.
Regeringens forventninger om, at lovforslaget vil føre
til tilplantning af 100.000 ha med energiafgrøder frem til
2020 ser heller ikke ud til at være realistisk ifølge
vurderingerne fra Fødevarøkonomisk Institut, hvorfor
partierne opfordrer regeringen til at lave mere realistiske
forudsigelser, når regeringen senere på året
fremlægger sine planer for CO2-reduktioner på
landbrugsområdet som del af CO2-begrænsningerne i de
ikke-kvotebelagte sektorer frem mod 2020.
Skattemæssigt er ordningen speciel ved, at det ikke er
en betingelse for fradraget, at der skal være tale om
erhvervsmæssig virksomhed. En særordning, der f.eks.
ikke gælder, hvis de samme »hobbylandmænd«
investerer i øget naturindhold og biodiversitet. De op til
20 mio. kr., som staten taber årligt på denne ordning
frem til 2020 kunne være brugt langt bedre, både
når det gælder CO2-reduktion, kvælstofreduktion og
fosforreduktion og uden risiko for forringelser på
biodiversitetsområdet.
Muligheden for fradrag i marginalskatten ved finansiel
deltagelse i plantning af energiafgrøder er meget bred, og
udgør i kombination med den ringe risiko for kontrol et
reelt skattehul.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og
Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens
afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Torsten Schack Pedersen
V Karsten Lauritzen V Flemming Møller V
Jacob Jensen V Mikkel Dencker DF Pia Adelsteen DF
Mike Legarth KF Rasmus Jarlov KF Anders Samuelsen LA
nfmd. Nick Hækkerup S
John Dyrby Paulsen S Klaus Hækkerup S
René Skau Björnsson S Thomas Jensen S
Jesper Petersen SF Niels Helveg Petersen RV fmd. Frank Aaen EL
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 | | Liberal Alliance (LA) | 3 |
Socialdemokratiet (S) | 45 | | Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Dansk Folkeparti (DF) | 25 | | Siumut (SIU) | 1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 | | Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 18 | | Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Det Radikale Venstre (RV) | 9 | | Uden for folketingsgrupperne | 1 |
Enhedslisten (EL) | 4 | | (UFG) | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 80
Bilagsnr.
| Titel
|
|---|
1 | Høringssvar, fra
skatteministeren |
2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
3 | Fastsat tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget |
4 | 1. udkast til betænkning |
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 80
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm., om ministeren er enig i, at man
ville have fået større CO2-reduktion og større
biodiversitet, hvis ordningen var reserveret til at gælde
tidligere kornarealer, der beplantes med flerårige
energiafgrøder, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
2 | Spm. om at redegøre for, hvor bredt
det skal forstås, at enhver, der investerer i plantning af
flerårige energiafgrøder, kan fradrage udgifterne
hertil, herunder om også f.eks. energiselskaber kan få
fradrag, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
3 | Spm. om, hvordan økonomien er for
den typiske landmand ved at plante energiafgrøder på
almindelig landbrugsjord henholdsvis marginal jord uden alternativ
landbrugsmæssig anvendelse, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
4 | Spm., om der med lovforslagets
gennemførelse vil være noget økonomisk
incitament for landmænd til at plante energiafgrøder
på arealer, der anvendes eller kan anvendes til intensiv
landbrugsdrift, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
5 | Spm. om at bekræfte, at det er
overvejende sandsynligt, at energiafgrøder alene vil blive
plantet på marginaljorder uden alternativ
landbrugsmæssig anvendelse, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
6 | Spm. om at beskrive den gevinst
henholdsvis det miljømæssige tab, der er, hvis
energiafgrøder plantes på arealer, der ellers er
intensivt drevne landbrugsarealer, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
7 | Spm. om at beskrive den gevinst
henholdsvis det miljømæssige tab, der er, hvis
energiafgrøder plantes på arealer, der ellers er
marginaljorder uden landbrugsmæsssig drift, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
8 | Spm. om at redegøre for
lovforslagets konsekvenser for biodiversiteten, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
9 | Spm. om at redegøre nærmere
for provenuberegningerne og antagelsen om, at der sker en
forøgelse af arealet med dyrkning af energipil og andre
flerårige energiafgrøder med 100.000 ha frem til 2020,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
10 | Spm. om, hvordan den forventede
forøgelse af arealet med flerårige
energiafgrøder på 100.000 hektarer forventes at
fordele sig på forskellige arealtyper, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå |
11 | Spm. om en egentlig besvarelse af
spørgsmål 4, herunder en sammenligning af
økonomien ved energiafgrøder og traditionel intensiv
landbrugsdrift, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
12 | Spm. om, hvor stort arealet af fugtige
marginaljorder i Danmark er, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå |
13 | Spm. om i forlængelse af svaret af
14. januar 2010 på spørgsmål 3 at opstille
beregninger for økonomien i dyrkning af
energiafgrøder i randzoner langs vandløb, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
14 | Spm. om i forlængelse af svaret af
14. januar 2010 på spørgsmål 7 at
redegøre for gevinsten henholdsvis det
miljømæssige tab, hvis energiafgrøder plantes
på typejorderne anvendt i tabel 1 i svaret på
spørgsmål 3, samt på energiafgrøder i
randzoner, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |