L 8 Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler.

(Tilskud til udlændinges deltagelse i erhvervsuddannelse, Tvistighedsnævnets kompetence, omlægning af finansieringsmodellen for erhvervsgrunduddannelse, permanentgørelse af produktionsskoleforsøg for elever fra Sydslesvig m.v.).

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Udvalg: Uddannelsesudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 08-10-2009

Fremsat: 08-10-2009

Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder)

20091_l8_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler

(Tilskud til udlændinges deltagelse i erhvervsuddannelse, Tvistighedsnævnets kompetence, omlægning af finansieringsmodellen for erhvervsgrunduddannelse, permanentgørelse af produktionsskoleforsøg for elever fra Sydslesvig m.v.)

§ 1

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007, som ændret ved § 3 i lov nr. 1173 af 10. december 2008 og § 17 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 6, ændres »social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse« til: »social- og sundhedsuddannelsens trin 1 og den pædagogiske assistentuddannelse«.

2. I § 6, stk. 3, og § 43, stk. 4, ændres »social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse« til: »social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse«.

3. I § 19 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Udenlandske elever kan kun indgå i beregningen efter stk. 1, hvis

1) de er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,

2) de er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk. 3,

3) de er udvekslet med danske elever efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet, eller

4) de efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere.



Stk. 3. En udenlandsk elev er omfattet af stk. 2, nr. 2, uanset at forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for påbegyndelsen af uddannelsen.

Stk. 4. Institutionens udbud af uddannelse til andre udenlandske elever end dem, der er nævnt i stk. 2 og 3, sker som indtægtsdækket virksomhed.«

Stk. 2-8 bliver herefter stk. 5-11.


4. § 19 a, stk. 1 , affattes således:

»Skoleundervisningen er vederlagsfri, jf. dog § 19, stk. 4.«

5. I § 35, stk. 1, nr. 10, ændres »§ 19, stk. 6« til: »§ 19, stk. 9«, og »§ 19, stk. 7, 2. pkt« ændres til: »§ 19, stk. 10, 2. pkt«.

6. I § 43, stk. 5, ændres: "social- og sundhedshjælperuddannelsen og til social- og sundhedsassistentuddannelsen" til: "social- og sundhedsuddannelsen".

7. I § 47, stk. 2 , ændres »dommer« til: »landsdommer«.

8. § 63, stk. 4 , ophæves.

9. I § 64, stk. 1 , ændres »dommer« til: »landsdommer«.

10. § 69 a affattes således:

 »§ 69 a. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed inden for social- og sundhedsuddannelsens område, der er nødvendige til gennemførelse og udmøntning af EU-retlige forpligtelser eller forpligtelser, der følger af aftaler mellem Danmark og andre lande.«

§ 2

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 22. september 2008, som ændret ved § 2 i lov nr. 289 af 15. april 2009, § 22 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 6 i lov nr. 537 af 12. juni 2009 og § 5 i lov nr. 590 af 26. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 15, stk. 5, indsættes efter »Udenlandske deltagere i«: »erhvervsuddannelser og«.

2. § 15, stk. 6 , affattes således:

»Stk. 6. En udenlandsk deltager er omfattet af stk. 5, nr. 2, uanset at forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for påbegyndelsen af uddannelsen.«

3. I § 15, stk. 7, indsættes efter »Institutionernes udbud af«: »erhvervsuddannelser og«.

§ 3

I lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1321 af 27. november 2007, som ændret ved § 38 i lov nr. 106 af 26. februar 2008, foretages følgende ændringer:

1. § 5, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

2. I § 5 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Skoleydelsen udgør 592 kr. pr. uge for elever under 18 år og 1.419 kr. pr. uge for elever, der er fyldt 18 år. De angivne beløb er fastsat i 2009-niveau og reguleres fra og med 2010 én gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. § 3, stk. 1, i lov om en satsreguleringsprocent. Tilpasningsprocenten tillægges eller fratrækkes, afhængigt af, om den lønudvikling, der ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten, er højere eller lavere end 2 pct. Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.


3. § 5, stk. 4 , der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Skoleydelsen udgør for ledige dagpengeberettigede under 25 år et beløb svarende til ydelsen i aktiveringstilbud til denne gruppe, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

4. Efter § 13 indsættes:

»§ 13 a. Kommunalbestyrelsens udgifter til skoleydelse, jf. § 5, stk. 3 og 4, refunderes af staten med 65 pct., jf. dog stk. 4.

Staten refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til uddannelsesforløb op til en takst pr. årselev. Taksten fastsættes på de årlige finanslove. Refusionen omfatter udgifter til undervisning, jf. § 13, stk. 1, 1. pkt., og udgifter til særlige undervisningsforløb på statsligt finansierede uddannelsesinstitutioner, jf. § 13, stk. 2, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Staten refunderer op til en takst pr. elev pr. år 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til supplerende tilskud, jf. § 13, stk. 1, 2. pkt., jf. dog stk. 4. Taksten fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens udgifter til skoleydelse, der gives under praktikforløb på værkstedsskoler efter § 3, stk. 3, og udgifter i øvrigt, der afholdes i forbindelse med uddannelsesforløb på værkstedsskole, er ikke omfattet af statslig refusion.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse og indberetning af aktivitet og udgifter med henblik på refusion af kommunalbestyrelsens udgifter, jf. stk. 1-4, herunder om betingelserne for tilskud, frister, opgørelse og indberetning af aktiviteten, udbetaling af tilskuddene samt revision af kommunalbestyrelsens opgørelse og indberetning af aktiviteten.«

§ 4

I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 6. juli 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 593 af 24. juni 2005, § 2 i lov nr. 558 af 6. juni 2007, § 38 i lov nr. 311 af 30. april 2008 og § 1 i lov nr. 1173 af 10. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 6, indsættes efter 1. pkt.: »For deltagere, der er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, vurderer kommunalbestyrelsen i produktionsskolens beliggenhedskommune gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning, om den unge er omfattet af produktionsskolens målgruppe.«

2. I § 13, stk. 1, 1. pkt. , indsættes efter »som finansloven vedrører«: », jf. dog stk. 2«

3. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Kommunerne betaler ikke bidrag til staten for den aktivitet på produktionsskoler, der vedrører erhvervsgrunduddannelseselever, jf. stk. 1.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.


4. § 17, stk. 1, 2. pkt.,ophæves.

5. I § 17 indsættes som nyt stk. 2:

»Stk. 2. Skoleydelsen udgør 592 kr. pr. uge for elever under 18 år og 1.419 kr. pr. uge for elever, der er fyldt 18 år. De angivne beløb er fastsat i 2009-niveau og reguleres fra og med 2010 én gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. § 3, stk. 1, i lov om en satsreguleringsprocent. Tilpasningsprocenten tillægges eller fratrækkes, afhængigt af, om den lønudvikling, der ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten, er højere eller lavere end 2 pct. Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.


§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2010.

Stk. 2. § 19, stk. 2-4, i lov om erhvervsuddannelser, som affattet ved § 1, nr. 3, i denne lov, og § 15, stk. 5-7, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som affattet ved § 2, nr. 1-3, i denne lov, finder anvendelse på udenlandske uddannelsessøgende, der påbegynder en erhvervsuddannelse efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Tvistighedsnævnets kompetence vedrørende social- og sundhedsuddannelsen, den pædagogiske assistentuddannelse og landbrugsuddannelsen omfatter tvistigheder, der er opstået efter lovens ikrafttræden, i forbindelse med uddannelsesaftaler påbegyndt den 1. juli 2008 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget omfatter ændringer af lov om erhvervsuddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler.


Formålet med lovforslaget er at ændre retstilstanden således, at udlændinge ikke i utilsigtet omfang kan deltage i erhvervsuddannelser med statstilskud. Lovforslaget indebærer således, at taxametertilskuddet for tredjelandes statsborgere på erhvervsuddannelserne som udgangspunkt bortfalder, og at institutionernes udbud af uddannelse til disse uddannelsessøgende skal ske som indtægtsdækket virksomhed.


Formålet er endvidere, at Tvistighedsnævnets kompetence udvides til også at omfatte social- og sundhedsuddannelsen, den pædagogiske assistentuddannelse og landbrugsuddannelsen, således at disse uddannelser som de øvrige erhvervsuddannelser vil blive omfattet af Tvistighedsnævnets kompetence. Yderligere foreslås det, at formanden for Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder fremover skal være landsdommer.


Desuden foreslås erhvervsgrunduddannelsesloven ændret som følge af, at finansieringsmodellen for erhvervsgrunduddannelsen (egu) omlægges, og der ønskes foretaget konsekvensrettelser i erhvervsgrunduddannelsesloven og produktionsskoleloven som følge af, at nogle ordninger med hjemmel i tekstanmærkninger til finansloven mere hensigtsmæssigt får hjemmel i uddannelseslovene. Endelig foreslås det, at en forsøgsmæssig ordning, der har indebåret en fravigelse fra produktionsskoleloven, permanentgøres i loven.


2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Tilskud til udlændinges deltagelse i erhvervsuddannelse

2.1.1. Gældende ordning

Ved lov nr. 334 af 18. maj 2005 om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område blev det fastsat, at der som hovedregel ikke længere gives statstilskud til institutioner for undervisning i de videregående uddannelser af studerende fra tredjelande. Ved tredjelande forstås lande, der ikke er medlem af Den Europæiske Union og lande, som ikke er omfattet af EØS-aftalen. Under lovforberedelsen blev en tilsvarende ændring på erhvervsuddannelsesområdet overvejet. En sådan ændring blev dog skønnet unødvendig, bl.a. fordi der kun var konstateret optagelse af udenlandske elever i et meget beskedent omfang på dette område.


Siden 2005 er aktiviteten på erhvervsuddannelsesområdet, navnlig inden for landbrugsuddannelserne, imidlertid steget, hvilket blandt andet har givet anledning til et særligt tilsyn med seks landbrugsskoler i 2008 - 2009. I en af Undervisningsministeriet udarbejdet rapport om tilsynet med de seks landbrugsskolers undervisning af udenlandske elever, som undervisningsministeren sendte til Folketingets Uddannelsesudvalg den 8. april 2009 (UDU alm. del - Bilag 283), er det bl.a. anført, at antallet af udenlandske elever på landbrugsskolerne aktualiserer et behov for en tydeliggørelse af reglerne, herunder navnlig behovet for, at betingelserne for optagelse af udlændinge på uddannelserne præciseres i loven. Overvejelserne om, hvordan dette nærmere bør ske, har desuden omfattet overvejelser om eventuelt behov for en ændring af de gældende tilskudsregler.


Udenlandske elever i erhvervsuddannelserne kan efter gældende praksis indgå i tilskudsgrundlaget for en skole, hvis de ved optagelsen kan forventes at gennemføre uddannelsen inden for den normerede tid og inden for den tid, de kan opholde sig lovligt i landet som deltagere i uddannelsen.


2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at taxametertilskuddet for tredjelandes statsborgere på erhvervsuddannelserne som udgangspunkt bortfalder, og at institutionernes udbud af uddannelse til disse uddannelsessøgende skal ske som indtægtsdækket virksomhed.


Lovforslaget er møntet på uddannelsessøgende, der kommer til Danmark for at få en erhvervsuddannelse, og på uddannelsessøgende, der deltager i en erhvervsuddannelse på en dansk uddannelsesinstitution, hvor undervisningen er tilrettelagt som fjernundervisning. Forslaget tilsigter ingen ændringer i reglerne vedrørende de videregående uddannelser. Med forslaget afskæres som udgangspunkt muligheden for, at uddannelsessøgende fra tredjelande kan få en gratis erhvervsuddannelse i Danmark, samtidig med at institutionerne får mulighed for at tiltrække betalende uddannelsessøgende fra disse lande.


Lovforslaget indebærer, at deltagerbetaling som noget nyt som udgangspunkt skal opkræves af uddannelsessøgende fra tredjelande, der optages i erhvervsuddannelser. Udbuddet af uddannelse til de pågældende uddannelsessøgende kan ikke udløse statstilskud til institutionen, uanset om de opholder sig her i landet eller ej, herunder når de deltager i fjernundervisning.


Betalingsordningen vil ikke omfatte de uddannelsessøgende, som 1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark, eller 2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, eller 3) er udvekslet med danske uddannelsessøgende efter aftale mellem en dansk institution og en institution i udlandet, eller 4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, særlige konventioner og udvekslingsaftaler m.v. har ret til ligebehandling med danske statsborgere ved optagelse på de pågældende hele eller dele af hele uddannelser. Udlændinge med opholdstilladelse efter asyl- eller familiesammenføringsreglerne vil således ikke blive omfattet af betalingsordningen.


Det forudsættes, at hver udenlandsk elev, der kommer til Danmark i henhold til en udvekslingsaftale, modsvares af en dansk elev, der er rejst til udlandet for en tilsvarende periode.


Efter lovforslaget vil en institution, der er godkendt til at udbyde en erhvervsuddannelse med tilskud, uden tilskud kunne udbyde denne uddannelse til udenlandske uddannelsessøgende omfattet af betalingsordningen og udstede deltagerbevis og uddannelsesbevis for deltagelse i eller gennemførelse af uddannelsen. Det er naturligvis en forudsætning for udstedelse af deltagerbevis og uddannelsesbevis til de pågældende uddannelsessøgende, at uddannelsen fuldt ud er i overensstemmelse med den uddannelse, der er givet godkendelse til, og som for andre uddannelsessøgende normalt vil være tilskudsudløsende for institutionen.


Med hjemmel i lov om erhvervsuddannelser § 19, stk. 8, og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse § 15, stk. 4, vil der administrativt blive fastsat krav om, hvad skolerne skal sikre sig i forhold til dokumentation for, at eleverne kan optages med tilskud.


Lovforslaget indebærer ingen ændringer i forhold til reglerne om statens uddannelsesstøtte (SU).


De administrativt fastsatte, gældende regler om tilskud til kostafdelinger forventes ændret efter lovforslagets vedtagelse således, at indkvartering på kostafdelinger af udenlandske studerende skal ske som indtægtsdækket virksomhed i det omfang, de udenlandske studerende ikke er berettiget til SU, jf. SU-reglerne, idet indkvartering på kostafdeling med tilskud anses for studiestøtte.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.


2.2. Formanden for Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

Formandsposten for Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder har siden nævnenes oprettelse den 1. januar 1991 været bestridt af landsdommere.


Med virkning fra den 1. januar 2007 har det fremgået af retsplejelovens § 47 a, stk. 2, at hverv som medlem af et offentligt eller privat råd eller nævn kun må varetages af højesteretsdommere, landsdommere og præsidenten og vicepræsidenterne for Sø- og Handelsretten, hvis det er bestemt ved lov eller godkendt af Bibeskæftigelsesnævnet, at hvervet skal varetages af en sådan dommer. Nævnets godkendelse kan begrænses til at gælde for en bestemt dommer eller for et bestemt tidsrum.


Bibeskæftigelsesnævnet har godkendt, at den nuværende formand for indeværende beskikkelsesperiode, der udløber den 1. august 2012, for begge nævn er landsdommer, men har samtidig tilkendegivet, at det vil være hensigtsmæssigt at regulere spørgsmålet ved lov.


Tvistighedsnævnets afgørelser involverer betydelige interesser og omfatter ikke sjældent spørgsmål af principiel karakter vedrørende de særlige ansættelsesretlige forhold for praktikelever, herunder navnlig disse særlige reglers forhold til de almindelige regler i lovgivningen og kollektive overenskomster, idet nævnet dog kun tager stilling til spørgsmål om fortolkning af en kollektiv overenskomst, hvis der er enighed herom blandt nævnets faste medlemmer. Dette taler for, at formanden bør være dommer fra en overordnet ret. Da Tvistighedsnævnets og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheders virksomhed er tilknyttet samme uddannelseslovgivning, og begge nævn domineres af arbejdsmarkedets parter, er det af væsentlig betydning, at formandshvervene bestrides af samme dommer.


Det foreslås derfor, at det fastsættes i erhvervsuddannelsesloven, at formanden for Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder skal være landsdommer.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 og 9, og bemærkningerne hertil.


2.3. Tvistighedsnævnets kompetence

Ved lov nr. 561 af 6. juni 2007, der trådte i kraft den 1. august 2007, blev erhvervsuddannelserne, de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og landbrugsuddannelserne samlet i erhvervsuddannelsesloven. Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser blev samtidig ophævet. Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser omfattede uddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og den pædagogiske grunduddannelse.


På tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget (L 173, fremsat den 28. februar 2007) verserede en retssag for Højesteret om fortolkningen af erhvervsuddannelseslovens § 64, stk. 2, hvorefter nævnet for hver sag tiltrædes af to medlemmer udpeget af de forhandlingsberettigede organisationer. Det kunne på det tidspunkt ikke udelukkes, at udfaldet af retssagen kunne få betydning for den fremtidige ordning for behandling af tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder.


Tvistighedsnævnet fik derfor ikke på daværende tidspunkt kompetence i forhold til de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, herunder den pædagogiske grunduddannelse, og landbrugsuddannelserne. På disse områder opretholdtes således den forud for sammenlægningen gældende retstilstand angående tvistigheder mellem elever og praktiksteder af ansættelsesretlig karakter, hvorefter disse tvistigheder ikke kunne indbringes for et særligt klageorgan, men kunne indbringes for domstolene.


Højesteret afsagde dom i sagen den 9. maj 2008. Det følger bl.a. af dommen, at de to medlemmer af nævnet, der skal udpeges til hver enkelt sag for at bistå nævnets fem faste medlemmer, udpeges af de organisationer, der i kraft af deres medlemsdækning og overenskomstdækning på uddannelsesområdet og i kraft af deres medvirken ved elevuddannelsernes tilrettelæggelse repræsenterer den ønskede sagkundskab indenfor det pågældende uddannelsesområde. Højesterets afgørelse var i overensstemmelse med nævnets praksis, og den gav derfor ikke anledning til at ændre den gældende ordning for de uddannelsesområder, der hidtil har været omfattet af Tvistighedsnævnets kompetence. Derfor er der nu anledning til at tage stilling til, om social- og sundhedsuddannelserne og uddannelsen til faglært landmand skal omfattes af Tvistighedsnævnets kompetence.


Den usikkerhed om nævnets sammensætning i sager, der angår parter, som ikke er medlemmer af organisationer med forbindelse til DA og LO, som forelå før Højesterets dom, foreligger ikke efter dommen.


Siden den 1. juli 2008 har de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, herunder den pædagogiske grunduddannelse, og uddannelsen til faglært landmand været reguleret af regler fastsat i henhold til lov om erhvervsuddannelser. Uddannelsernes navne er ændret til social- og sundhedsuddannelsen, den pædagogiske assistentuddannelse og landbrugsuddannelsen. Uddannelserne har siden den 1. juli 2008 været så styringsmæssigt velintegrerede i erhvervsuddannelsesområdet, at det efter Undervisningsministeriets opfattelse vil være mest hensigtsmæssigt at lade dem være omfattet af Tvistighedsnævnets kompetence.


Det foreslås derfor, at reglen om, at social- og sundhedsuddannelsen, den pædagogiske assistentuddannelse og landbrugsuddannelsen i modsætning til de øvrige erhvervsuddannelser ikke er omfattet af Tvistighedsnævnets kompetence, ophæves.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.


2.4. Omlægning af finansieringsmodellen for erhvervsgrunduddannelsen (egu) og kommunale bidrag for egu-elever på produktionsskoler

Egu henvender sig til unge under 30 år, der ikke umiddelbart kan gennemføre en anden kompetencegi-vende uddannelse. De enkelte kommunalbestyrelser er forpligtet til at oprette egu for denne målgruppe.


De kommunale udgifter til egu, bortset fra udgifter til vejledning, administration, elevløn mv., har tidligere været omfattet af den kommunale budgetgaranti, hvilket indebar, at kommunerne under ét fik dækket afholdte udgifter til uddannelsen. De kommuner, der ikke oprettede elevpladser, eller som oprettede relativt få pladser, fik herved andel i den samlede kompensation til kommunerne, der oversteg deres faktiske udgifter, mens de kommuner, der oprettede relativt mange elevpladser, samlet set ikke fik fuld kompensation for deres udgifter. Ordningen medførte, at den enkelte kommune havde et begrænset økonomisk incitament til at sætte unge i gang med et egu-forløb.


I forhold til realisering af regeringens 95 pct. målsætning, jf. regeringens globaliseringsstrategi af april 2006 og aftalen af 2. november 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af globaliseringspuljen, har aktiviteten på egu været for lav. Globaliseringsforligskredsen besluttede derfor i foråret 2009 at iværksætte en analyse af mulighederne for at forbedre kommunernes incitamenter til at oprette egu.


Som opfølgning på analysen indgik regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) den 7. maj 2009 aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en praktikpladspakke. Det indgik i aftalen, at finansieringsmodellen for egu med virkning fra den 1. juli 2009 skulle omlægges til en delvis refusionsordning, hvor den enkelte kommune fremover modtager et aktivitetsafhængigt tilskud, der er baseret på kommunens faktiske antal egu-elever og en del af de afholdte udgifter hertil. De kommunale udgifter, der ikke refunderes, indgår fortsat i budgetgarantien.


Det indgik endvidere i aftalen som hovedregel, at kommunalbestyrelsens udgifter til skoleydelse refunderes af staten med 65 pct., og at staten refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til undervisning og særlige undervisningsforløb på statsligt finansierede uddannelsesinstitutioner op til et beløb pr. elev, der fastsættes på de årlige finanslove.


Kommunale udgifter til undervisning og skoleydelse i forbindelse med tilbud på værkstedsskoler, der erstatter egentlige praktikforløb, omfattes ikke af refusionsordningen.


Kommunernes udgifter til vejledning, administration og tilrettelæggelse af egu var ikke tidligere omfattet af budgetgarantien og omfattes derfor heller ikke af refusionsordningen.


Herudover er det en del af den politiske aftale, at kommunerne fritages for betaling af bidrag til staten for den aktivitet på produktionsskoler, der vedrører egu-elever. Det kommunale bidrag blev i 2000 indført for at sikre en aktivitetsudvikling på produktionsskolerne, der understøttede ønsket om at uddanne frem for at aktivere. For at styrke kommunernes incitamenter til at oprette egu-pladser samt for at undgå unødigt betalings-kredsløb, kommunal bidragsbetaling og efterfølgende statslig refusion, bør kommunerne fritages for kommunalt bidrag til staten for den aktivitet på produktionsskoler, der vedrører egu-elever.


Finansieringsomlægningen vil for 2009 blive optaget på forslag til lov om tillægsbevilling for 2009 som tekstanmærkning i henhold til Aktstykke 160 tiltrådt af Finansudvalget 18. juni 2009. Det blev forudsat ved Finansudvalgets behandling af sagen, at ordningens videreførelse fra 2010 indarbejdes i den materielle lovgivning.


Det foreslås, at finansieringsomlægningen vedrørende egu, som er gennemført for 2009 ved aktstykke nr. 160, videreføres i erhvervsgrunduddannelsesloven og produktionsskoleloven, og at kommunerne fritages for kommunalt bidrag til staten for den aktivitet på produktionsskoler, der vedrører egu-elever.


Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 4, og § 4, nr. 2 og 3, og bemærkningerne hertil.


2.5. Optagelse af produktionsskoleelever fra danske skoler i Sydslesvig

En produktionsskole kan efter de gældende regler som udgangspunkt kun optage deltagere med tilskud, hvis kommunalbestyrelsen i den unges bopælskommune gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at den unge er omfattet af produktionsskolens målgruppe. Deltagere, der er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, kan indgå i den årselevopgørelse, der berettiger til statstilskud til produktionsskolerne. Disse deltagere har imidlertid ingen dansk bopælskommune, hvorfor lovens nuværende betingelse om målgruppevurdering ikke umiddelbart kan opfyldes.


Enkelte produktionsskoler i Syddanmark har ønsket at optage deltagere, der er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, og Undervisningsministeriet har på denne baggrund i perioden 2005 til marts 2010 med hjemmel i produktionsskolelovens bestemmelser om forsøg dispenseret fra udgangspunktet, således at målgruppevurderingen i stedet foretages af produktionsskolen selv eller af Ungdommens Uddannelsesvejledning i produktionsskolens beliggenhedskommune.


Det foreslås, at forsøget permanentgøres på den måde, at kommunalbestyrelsen gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning i produktionsskolens beliggenhedskommune skal vurdere, om en ung, der er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, er omfattet af produktionsskolens målgruppe.


Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 1, og bemærkningerne hertil.


2.6. Skoleydelse i erhvervsgrunduddannelsen og på produktionsskoler

Størrelsen af skoleydelsen i erhvervsgrunduddannelsen og på produktionsskoler fastsættes efter de gældende regler på finansloven, hvilket indebærer årlige fastsættelser som tekstanmærkninger på finansloven.


Af ordensmæssige grunde foreslås tekstanmærkningerne overført til materiel lov.


Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1-3, og § 4, nr. 4 og 5, og bemærkningerne hertil.


3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommune og regioner

Med den foreslåede finansieringsomlægning ændres den kompensation kommunerne får for afholdte udgifter til egu fra 100 pct. bloktilskudskompensation (budgetgaranti) til en kombination af direkte statslig refusion og bloktilskudskompensation. Ved uændret aktivitet vil omlægningen være udgiftsneutral, idet bevillingen til udbetaling af refusion til kommunerne finansieres ved modregning i budgetgarantien. Der forventes imidlertid en stigning i tilgangen til egu fra ca. 950 elever i 2008 til ca. 1.200 elever årligt fra 2009. I forhold til det beløb, som blev forudsat i den fremadrettede budgetgaranti 2008, medfører denne aktivitetsstigning en samlet merudgift til egu på ca. 11,2 mio. kr. i 2009, 27,5 mio. kr. i 2010 og 33,0 mio. kr. i 2011 (2009 prisniveau). Stigende aktivitet skal finansieres af globaliseringspuljen.


De samlede økonomiske konsekvenser af finansieringsomlægningen, der er tiltrådt af Finansudvalget ved aktstykke nr. 160 af 18. juni 2009, er følgende:


Mio. kr. (2009-prisniveau)
2009
2010
2011
2012
Udgifter til egu ved uændret aktivitet
93,4
93,4
93,4
93,4
Udgifter til egu ved forudsat aktivitetsforøgelse
104,6
120,9
126,4
126,4
Merudgifter ved aktivitetsforøgelse
11,2
27,5
33,0
33,0
De samlede kommunale udgifter er fordelt således på kompensationsområde:
Udgifter omfattet af statslig refusion
28,7
66,8
70,0
70,0
Udgifter omfattet af bloktilskud (budgetgaranti)
75,9
54,1
56,4
56,4


Finansieringsomlægningen er udgiftsneutral for kommunerne under ét, men ændringen vil indebære en omfordeling mellem kommunerne, således at kompensationen i højere grad bliver i overensstemmelse med de enkelte kommuners faktiske udgifter.


Som en del af finansieringsomlægningen foreslås, at kommunerne fritages for betaling af bidrag til staten for egu-aktivitet på produktionsskoler. Ved en årlig tilgang på 1200 elever fra 2009 vil det give en kommunal mindreudgift og en tilsvarende statslig mindreindtægt på 0,9 mio. kr. i 2010 og 1,9 mio. kr. fra 2011. Ændringen har først bevillingsmæssige konsekvenser fra 2010, da det kommunale bidrag afregnes på grundlag af den faktiske aktivitet i året før finansåret og med bidragstakster fastsat for året før finansåret. Beløbet berører ikke ovenstående aktivitetsbestemte merudgift til egu, men er en forskydning af udgiftsfordelingen fra kommunerne til staten.


Ved reguleringen af det kommunale bloktilskud i 2009, jf. aktstykke nr. 180 tiltrådt af Finansudvalget 25. juni 2009, er der taget højde for de samlede kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget, herunder den ændrede bidragsbetaling, og ovennævnte beløb er således afstemt med KL.


Da forslaget vedrørende optagelse af produktionsskoledeltagere fra danske skoler i Sydslesvig er en permanentgørelse af et igangværende forsøg, vurderes ændringen ikke at have økonomiske konsekvenser for staten. Aktiviteten har hidtil været under 50 elever om året og forventes ikke at stige som følge af ændringen. Forslaget vurderes derfor ikke at have økonomiske konsekvenser.


Lovforslaget har ingen yderligere økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner.


Finansieringsomlægningen indebærer en helt marginal administrativ opgave i form af kommunale refusionsindberetninger til Undervisningsministeriet, hvilket ikke giver anledning til yderligere reguleringer.


Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for stat og regioner.


4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indeholder ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.


5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for borgerne.


6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.


7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.


Det bemærkes, at forslaget om betaling for visse udenlandske elever ikke vil omfatte elever omfattet af EU-retten, herunder EØS-aftalen. Disse elever indgår fortsat ved beregningen af taxametertilskud og kan ikke optages som betalende heltidsstuderende.


8. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende organisationer m.v.:


Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder, Arbejdsgivernes Elevrefusion, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler, Danmarks Evalueringsinstitut, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Landbrug, Danske Erhvervsskoler, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Elevorganisationen ved de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsskolelederne i Danmark, Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forstanderkredsen for produktionsskoler og produktionshøjskoler, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Handelsskolernes Lærerforening, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landboungdom, Landsforeningen af Produktionsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederforsamlingen for Ungdommens Uddannelsesvejledning, Produktionsskoleforeningen, Pædagogseminariernes Rektorforsamling, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SOSU-Lederforeningen, Tvistighedsnævnet og Uddannelsesforbundet.


9. Sammenfattende skema

Vurdering af konsekvenser af lovforslag


 
Positive konsekvenser/mindre udgifter
Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Statslige merudgifter som følge af finansieringsomlægningens forudsatte aktivitetsstigning:egu: 27,5 mio. kr. i 2010 og 33,0 mio. kr. årligt fra 2011.
Administrative konsekvenser for stat, kommune og regioner
Ingen
Kommunale refusionsindberetninger til Undervisningsministeriet.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgere
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1 (§ 5, stk. 6)


Social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen har ændret navn til "social- og sundhedsuddannelsen", som indeholder to trin: "social- og sundhedshjælper" (trin 1) og "social- og sundhedsassistent" (trin 2). I konsekvens heraf ændres navnet "social- og sundhedshjælperuddannelsen" til "social- og sundhedsuddannelsens trin 1" i loven.


Den pædagogiske grunduddannelse har ændret navn til "den pædagogiske assistentuddannelse". I konsekvens heraf ændres navnet også i loven.


Til nr. 2 (§ 6, stk. 3, og § 43, stk. 4)


Social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen har ændret navn til "social- og sundhedsuddannelsen", som indeholder to trin: "social- og sundhedshjælper" (trin 1) og "social- og sundhedsassistent" (trin 2). I konsekvens heraf ændres navnene også i loven.


Om den pædagogiske assistentuddannelse henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.


Til nr. 3 (§ 19, stk. 2-4)


Forslaget svarer til bestemmelserne indført ved lov nr. 334 af 18. maj 2005 om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område og lov nr. 590 af 26. juni 2009 om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område med de tilpasninger, som er nødvendige for at kunne finde anvendelse i erhvervsuddannelsessystemet. Forslaget har derfor tilsvarende ordlyd og skal forstås på samme måde som bestemmelserne i ovennævnte love.


Den foreslåede bestemmelse til § 19, stk. 2, medfører, at udenlandske elever kun kan udløse statstilskud, hvis de 1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark, eller 2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, eller 3) er udvekslet med danske uddannelsessøgende efter aftale mellem en dansk institution og en institution i udlandet, eller 4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, herunder konventioner og udvekslingsaftaler m.v., har krav på ligebehandling med danske statsborgere ved optagelse på de pågældende hele eller dele af hele uddannelser.


Den i den foreslåede § 19, stk. 2, nr. 2, nævnte gruppe omfatter børn af en forælder med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a. Efter denne bestemmelse kan der gives opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. Der kan blandt andet gives opholdstilladelse til udlændinge, der er omfattet af greencardordningen, positivlisten eller beløbsordningen eller er meddelt koncernopholdstilladelse. Der kan endvidere gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a til udlændinge, hvis oprindelige opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor. Endelig kan der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn i øvrigt taler herfor.


For yderligere beskrivelse af afgrænsningen af persongruppen omfattet af den foreslåede § 19, stk. 2, nr. 2, henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3, til forslag nr. L 142 af 26. februar 2009 til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Fritagelse for betalingskravet på videregående uddannelse for børn af visse udenlandske arbejdstagere i Danmark), som er trådt i kraft den 1. juli 2009 som lov nr. 590 af 26. juni 2009, og som indebærer, at den samme persongruppe, som foreslås omfattet af den foreslåede § 19, stk. 2, nr. 2, er fritaget for betaling på videregående uddannelser under Undervisningsministeriets ressortområde.


Det foreslås med bestemmelsen i § 19, stk. 3, at en elev, der, jf. § 19, stk. 2, nr. 2, er tilskudsberettiget, fortsat vil indgå ved beregningen af Undervisningsministeriets tilskud til uddannelsesinstitutionen i den resterende del af den påbegyndte uddannelse, uanset at forælderen efter tidspunktet for barnets optagelse på uddannelsen forlader sin beskæftigelse eller selvstændige erhvervsvirksomhed og rejser ud af landet eller i øvrigt ophører med at have opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a. Eleven får dermed mulighed for at færdiggøre uddannelsen uden betalingskrav. "Ophører" betyder i denne sammenhæng, at den pågældende ikke længere har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a. Udover ophør efter udlændingelovens § 17, kan der således fx også være tale om tilfælde, hvor opholdstilladelsen er inddraget.


Det er i givet fald en forudsætning for elevens fortsatte ophold i Danmark og dermed videreførelse af sin uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution, at den pågældende opnår selvstændig opholdstilladelse.


Der kan alene gives opholdstilladelse med henblik på at deltage i en ungdomsuddannelse for højst ét år. Efter udlændingemyndighedernes praksis vil der alene blive meddelt opholdstilladelse, såfremt uddannelsen eller en del heraf kan afsluttes indenfor den tidsmæssige ramme. Den omtalte mulighed for at færdiggøre uddannelsen gælder således alene, hvor uddannelsen (eller en del heraf) kan afsluttes indenfor et år.


En elev, der efter forælderens udrejse af Danmark, ønsker at påbegynde en ny erhvervsuddannelse i Danmark, vil blive omfattet af kravet om betaling og skal opnå selvstændig opholdstilladelse, jf. ovenfor.


En erhvervsuddannelse anses for påbegyndt ved uddannelsesaftalens eller skoleopholdets begyndelsestidspunkt.


Det foreslås i bestemmelsen til § 19, stk. 4, at institutionernes udbud af uddannelse til de udenlandske elever til deltagelse i den almindelige undervisning og prøver, og som ikke længere vil være tilskudsberettigede, sker som indtægtsdækket virksomhed. Disse elever vil kunne optages enten enkeltvis eller på hold, der er særligt tilrettelagt af for eksempel de pågældendes elevers hjemland, en udenlandsk eller dansk virksomhed eller en udenlandsk eller dansk organisation.


Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.


Til nr. 4 (§ 19 a, stk. 1)


Som konsekvens af forslaget i § 1, nr. 3, (den foreslåede ændring af § 19, stk. 2-4, i lov om erhvervsuddannelser), indsættes en henvisning til undtagelsen for reglen om vederlagsfri undervisning.


Til nr. 5 (§ 35, stk. 1)


Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 3.


Til nr. 6 (§ 43, stk. 5)


Social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen har ændret navn til "social- og sundhedsuddannelsen", som indeholder to trin: "social- og sundhedshjælper" (trin 1) og "social- og sundhedsassistent" (trin 2). I konsekvens heraf ændres navnene også i loven.


Til nr. 7 (§ 47, stk. 2)


Det foreslås, at formanden for Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder skal være landsdommer. Derved lovfæstes den administrative praksis, som har været gældende siden 1991, hvorefter Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder og Tvistighedsnævnet har haft samme landsdommer som formand. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2., og til bemærkningerne til § 1, nr. 9.


Til nr. 8 (§ 63, stk. 4)


Det foreslås, at reglen om, at social- og sundhedsuddannelsen, den pædagogiske assistentuddannelse og landbrugsuddannelsen ikke er omfattet af Tvistighedsnævnets kompetence, ophæves.


Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.


Til nr. 9 (§ 64, stk. 1)


Det foreslås, at formanden for Tvistighedsnævnet skal være landsdommer. Derved lovfæstes den administrative praksis, som har været gældende siden 1991, hvorefter Tvistighedsnævnets formand har været landsdommer. Forslaget er nærmere begrundet i, at Undervisningsministeriet finder, at nævnets afgørelser i betydeligt omfang omfatter principielle spørgsmål og på anden måde involverer betydelige interesser, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.


Til nr. 10 (§ 69 a)


Ved kongelig resolution af 23. november 2007 blev det besluttet at oprette et Ministerium for Sundhed og Forebyggelse, således at der til dette ministerium fra det tidligere Indenrigs- og Sundhedsministerium er overført opgaver vedrørende sundhedsområdet. Med lovforslaget bringes lovtekstens myndighedsbetegnelse i overensstemmelse hermed.


Den tidligere uddannelsesbetegnelse for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser på bistands-, pleje- og omsorgsområdet dækkede over social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. Uddannelsesbetegnelsen er nu ændret til "social- og sundhedsuddannelsen", jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2.


Bestemmelsen er indholdsmæssigt en uændret videreførelse af den hidtidige bemyndigelse.


Til § 2

Til nr. 1 (§ 15, stk. 5)


Forslaget udvider bestemmelsen således, at udenlandske elever i erhvervsuddannelser nu også indgår i tilskudsberegningen efter samme regler, som har været gældende hidtil for udenlandske elever på videregående uddannelser. Erhvervsuddannelser er uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser.


Til nr. 2 (§ 15, stk. 6)


Efter gældende ret er det afgørende tidspunkt 'tidspunktet for den studerendes optagelse på uddannelsen'. Med forslaget ændres det afgørende tidspunkt til 'tidspunktet for påbegyndelsen af uddannelsen'. Baggrunden for ændringen er, at erhvervsuddannelserne er vekseluddannelser, som en elev kan påbegynde med praktik på grundlag af en uddannelsesaftale uden at være optaget på skole. Denne optagelse finder i så fald sted efterfølgende. For disse elever påbegyndes uddannelsen ved uddannelsesaftalens begyndelsestidspunkt.


Elever kan også begynde uddannelsen med skoleundervisning uden uddannelsesaftale. For disse elever begynder uddannelsen med skoleundervisningens begyndelsestidspunkt.


Det fremgår af forarbejderne til den gældende bestemmelse, at optagelsestidspunktet i de videregående uddannelser fremgår af det brev om tilbud om optagelse, som den studerende får fra den pågældende institution, og som skal bekræftes af den studerende. Optagelsestidspunktet vil normalt være 1. september eller 1. februar.


Da optagelsestidspunktet på de videregående uddannelser og påbegyndelsestidspunktet på erhvervsuddannelser i henhold til ovenstående er sammenfaldende, tilsigtes ingen materielle ændringer vedrørende de videregående uddannelser.


Til nr. 3 (§ 15, stk. 7)


Forslaget er en konsekvens af forslagene i § 2, nr. 1 og 2, hvorefter udenlandske elever i erhvervsuddannelser nu også indgår i tilskudsberegningen efter samme regler, som har været gældende hidtil for udenlandske studerende på videregående uddannelser.


Til § 3

Til nr. 1-3 (§ 5, stk. 3-5)


Størrelsen af skoleydelsen i erhvervsgrunduddannelsen reguleres i dag på Finansloven. Forslaget indebærer, at skoleydelsens størrelse fremover bliver reguleret i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.


Lovforslagets § 3, nr. 1-3, har således til formål at afløse tekstanmærkning nr. 112 ad § 20, jf. Finanslov for finansåret 2009, for så vidt angår skoleydelsen til elever under erhvervsgrunduddannelse.


Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.


Til nr. 4 (§ 13 a)


Den foreslåede bestemmelse udgør en lovfæstelse i egu-loven af en videreførelse af den finansieringsomlægning, der med virkning fra den 1. juli 2009 fandt sted ved Aktstykke 160 tiltrådt af Finansudvalget den 18. juni 2009, som udmøntning af Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og det Radikale Venstre om en praktikpladspakke af 7. maj 2009.


Finansieringsomlægningen indebærer, at kommunerne får en statslig refusion for 65 pct. af udgifter til skoleydelse. Omlægningen indebærer desuden, at kommunerne får refusion for driftsudgifter inden for et beløb pr. elev fastsat til 50 pct. af de faktiske afholdte udgifter vedrørende undervisning, supplerende tilskud samt særlige undervisningsforløb.


De resterende kommunale udgifter til skoleydelse, undervisning, supplerende tilskud samt særlige undervisningsforløb vil fortsat være omfattet af budgetgarantien.


Udgifter til undervisning og skoleydelse i forbindelse med tilbud på værkstedsskoler, der erstatter egentlige praktikforløb, omfattes ikke af statslig refusion og skal derfor uændret indgå fuldt ud i budgetgarantien.


Udbetalingen af refusion til kommunerne sker på grundlag af den enkelte kommunes indberetning af afholdte udgifter til henholdsvis skoleydelse, undervisning og supplerende tilskud til refusion i Under-visningsministeriet.


Bevillingen og refusionsordningen udmøntes på følgende måde, idet der foretages en præcisering af de aftalte forudsætninger for refusionsudbetalingen, så de svarer til tilskudsforudsætningerne i egu-loven:


- Af bevillingen ydes refusion på 65 pct. af kommunens udgifter til skoleydelse i forbindelse med egu.


- Af bevillingen ydes refusion på 50 pct. af kommunens udgifter til undervisning, jf. egu-lovens § 13, stk. 1, 1. pkt., samt særlige undervisningsforløb, jf. egu-lovens § 13, stk. 2, dog højst op til et beløb pr. årselev, der i 2010 udgør 53.090 kr. En egu-årselev svarer til en elev, der deltager fuldtid i undervisningen i 200 dage.


- Af bevillingen ydes refusion på 50 pct. af udgifter til de supplerende tilskud, som kommunen kan yde i henhold til egu-lovens § 13, stk. 1, 2. pkt., dog højst op til et beløb pr. elev pr. år, der i 2010 udgør 10.400 kr.


Det foreslås med bestemmelsen i § 13 a, stk. 5, at undervisningsministeren tillægges bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opgørelse og indberetning af aktivitet og udgifter med henblik på refusion af kommunens udgifter. Der er blandt andet behov for at kunne fastsætte regler om betingelserne for tilskud, frister, opgørelse og indberetning af aktiviteten, udbetaling af tilskuddene, samt om revision af kommunens opgørelse og indberetning af aktiviteten, herunder at aktivitetsindberetningen skal være revisorattesteret.


Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4., samt lovforslagets § 4, nr. 2 og 3, og bemærkningerne hertil.


Til § 4

Til nr. 1 (§ 1, stk. 6)


Forslaget om ændring af produktionsskoleloven er en formalisering af et forsøg fra 2005 om målgruppevurdering af elever fra Sydslesvig ved optagelse på en dansk produktionsskole.


Forsøget har indebåret en dispensation med hjemmel i produktionsskolelovens § 21, stk. 3, hvorefter undervisningsministeren kan fravige bestemmelserne i produktionsskoleloven i forbindelse med forsøgs- og udviklingsarbejder. Dispensationsadgang er imidlertid efter sin ordlyd ikke egnet som hjemmel for en permanent ordning, og det foreslås derfor, at reglerne formuleres, således at der indføres en klar bestemmelse om, at målgruppevurderingen af deltagere på produktionsskoler, der er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, skal foretages af kommunalbestyrelsen gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning i produktionsskolens beliggenhedskommune.


Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.


Til nr. 2 og 3 (§ 13, stk. 1 og 2)


Det fremgår af produktionsskolelovens § 13, stk. 1, at for hver deltager, der udløser statstilskud til en produktionsskole, betaler hjemstedskommunen bidrag til staten pr. årselev med beløb, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove, for aktiviteten i det finansår, som finansloven vedrører.


Med lovforslagets § 4, nr. 3, vil det kommunale bidrag ikke omfatte erhvervsgrunduddannelseselever, hvis skoleundervisning foregår på en produktionsskole i henhold til produktionsskoleloven, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.


Forslaget til § 4, nr. 2, er en konsekvens af den foreslåede ændring i forslagets § 4, nr. 3.


Forslagene er led i finansieringsomlægningen af erhvervsgrunduddannelsen, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, og bemærkningerne hertil.


Til nr. 4 (§ 17, stk. 1)


Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 17, stk. 2, i lov om produktionsskoler, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 5.


Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.


Til nr. 5 (§ 17, stk. 2)


Størrelsen af skoleydelsen på produktionsskoler reguleres i dag på Finansloven. Forslaget indebærer, at skoleydelsens størrelse fremover bliver reguleret i lov om produktionsskoler.


Lovforslagets § 4, nr. 5, har således til formål at afløse tekstanmærkning nr. 112 ad § 20, jf. Finanslov for finansåret 2009, for så vidt angår skoleydelsen til deltagere på produktionsskoler. I konsekvens heraf foreslås lovens gældende § 17, stk. 1, justeret, jf. lovforslagets § 4, nr. 4.


Der henvises til de almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.6.


Til § 5

Til stk. 1


Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2010.


Til stk. 2


§ 19, stk. 2-4, i lov om erhvervsuddannelser, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3, og § 15, stk. 5-7, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 1-3, finder anvendelse på udenlandske uddannelsessøgende, der påbegynder en erhvervsuddannelse efter lovens ikrafttræden.


Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 2, med hensyn til, hvornår en erhvervsuddannelse anses for påbegyndt.


Til stk. 3


Tvistighedsnævnets kompetence vedrørende social- og sundhedsuddannelsen, den pædagogiske assistentuddannelse og landbrugsuddannelsen omfatter tvistigheder, der er opstået efter lovens ikrafttræden, i forbindelse med uddannelsesaftaler påbegyndt den 1. juli 2008 eller senere.


Tvistigheden anses for opstået på tidspunktet for den begivenheds indtræden, som begrunder tvistigheden.


Skæringsdagen den 1. juli 2008 foreslås som følge af, at reglerne om de nye uddannelser på de berørte uddannelsesområder trådte i kraft denne dato.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
  
§ 1
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007, som ændret ved § 3 i lov nr. 1173 af 10. december 2008 og § 17 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
§ 5. (…)
Stk. 2-5. (…)
Stk. 6. Offentlige og private arbejdsgivere kan ansætte elever til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse ud over de elever, der er optaget af uddannelsesinstitutionen, i et antal svarende til højst halvdelen af det antal praktikpladser, som regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen har stillet til rådighed for institutionerne i regionen, jf. § 43, stk. 4.
 
1. I § 5, stk. 6, ændres "social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse" til: "social- og sundhedsuddannelsens trin 1 og den pædagogiske assistentuddannelse".
§ 6. (…)
Stk. 2. (…)
Stk. 3. Institutioner, der er godkendt til at udbyde social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse, fordeler de elever, der er optaget i medfør af stk. 1, mellem de offentlige arbejdsgivere, der har stillet praktikpladser, herunder praktikpladser i private virksomheder, til rådighed, jf. § 43, stk. 4, og formidler, at ansættelsesforholdet mellem den enkelte elev og arbejdsgiver kommer i stand. Arbejdsgivere, der har stillet praktikpladser til rådighed, har, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, pligt til at ansætte de elever, der er henvist af institutionen.
§ 43. (…)
Stk. 2-3. (…)
Stk. 4. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal stille praktikpladser til rådighed for de institutioner, som er godkendt til at udbyde social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse i regionen. Antallet af praktikpladser skal modsvare behovet for færdiguddannede i regionen.
Stk. 5. (…)
 
2. I § 6, stk. 3, og § 43, stk. 4, ændres "social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse" til: "social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse".
§ 19. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved skoleundervisning efter denne lov. Tilskuddet ydes ud fra antal årselever og en takst pr. årselev. For elever, der har indgået uddannelsesaftale, der omfatter grundlæggende praktisk oplæring i praktikvirksomheden, jf. § 12, stk. 1, 2. pkt., ydes endvidere et tilskud pr. elev. Taksten og tilskuddet pr. elev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af grund- og hovedforløb samt øvrige uddannelseselementer.
Stk. 2. Til institutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, ydes tilskud efter denne lov ikke til dækning af udgifter til betaling af udgifter i henhold til momsloven.
Stk. 3. Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af udgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter denne lov.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 3 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en a conto-ordning for momskompensationen til institutionerne.
Stk. 5. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om kriterier for henføring af grund- og hovedforløb til taksterne, jf. stk. 1. Undervisningsministeren kan i løbet af finansåret henføre nye uddannelser til eksisterende takster.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige tilskudsregler for uddannelser med lille elevtilgang, hvis det ud fra erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen som selvstændig uddannelse på en eller flere skoler i landet. Undervisningsministeren træffer efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser beslutning om, hvilke uddannelser der er omfattet af reglerne, og hvilke skoler der kan tilbyde uddannelserne i henhold til reglerne.
Stk. 7. Tilskuddet i henhold til stk. 1, 5 og 6 ydes til institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og til andre skoler, institutioner og virksomheder, som er godkendt til at meddele erhvervsuddannelse, jf. § 18.
Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud efter stk. 1, herunder om aktivitetsindberetninger, udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever samt tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.
 
3. I § 19 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Udenlandske elever kan kun indgå i beregningen efter stk. 1, hvis
1) de er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,
2) de er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk. 3,
3) de er udvekslet med danske elever efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet, eller
4) de efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere.
Stk. 3. En udenlandsk elev er omfattet af stk. 2, nr. 2, uanset at forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for påbegyndelsen af uddannelsen.
Stk. 4. Institutionens udbud af uddannelse til andre udenlandske elever end dem, der er nævnt i stk. 2 og 3, sker som indtægtsdækket virksomhed.«
Stk. 2-8 bliver herefter stk. 5-11.
§ 19 a. Skoleundervisningen er vederlagsfri.
Stk. 2-9. (…)
 
4.§ 19 a, stk. 1, affattes således:
»Skoleundervisningen er vederlagsfri, jf. dog § 19, stk. 4.«
§ 35. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser rådgiver på overordnet niveau undervisningsministeren om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på undervisningsministerens område. På erhvervsuddannelsesområdet afgiver rådet indstilling til undervisningsministeren om:
1) - 9) (…)
10) Kriterier for henføring af grund- og hovedforløb til takster, jf. § 19, stk. 6, og afgørelser om, hvilke uddannelser der er omfattet af særlige tilskudsregler for uddannelser med lille elevtilgang, jf. § 19, stk. 7, 2. pkt.
(11-24) (…)
Stk. 2-6. (…)
 
5.I § 35, stk. 1, nr. 10, ændres »§ 19, stk. 6« til: »§ 19, stk. 9«, og »§ 19, stk. 7, 2. pkt« ændres til: »§ 19, stk. 10, 2. pkt«.
§ 43. (…)
Stk. 2-4. (…)
Stk. 5. Finder undervisningsministeren, at forpligtelsen efter stk. 4 ikke er opfyldt, kan ministeren efter udtalelse fra vedkommende faglige udvalg, jf. § 37, pålægge regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen hver at stille et årligt mindste antal praktiksteder til social- og sundhedshjælperuddannelsen og til social- og sundhedsassistentuddannelsen til rådighed for institutionerne.
 
6. I § 43, stk. 5 ændres: "social- og sundhedshjælperuddannelsen og til social- og sundhedsassistentuddannelsen" til: "social- og sundhedsuddannelsen".
§ 47. (…)
Stk. 2. Ankenævnet nedsættes af undervisningsministeren. Formanden skal være dommer. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. Der beskikkes tillige 1 medlem efter fælles indstilling fra Kommunernes Landsforening og Regionerne i Danmark, samt 1 medlem efter indstilling fra Finansministeriet. Formanden og medlemmerne beskikkes for 4 år.
Stk. 3-4. (…)
 
7. I § 47, stk. 2, ændres »dommer« til: »landsdommer«.
§ 63. (…)
Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås forlig efter stk. 1, kan tvistigheden indbringes for Tvistighedsnævnet, jf. § 64.
Stk. 3. Tvistigheder kan ikke indbringes for domstolene eller i øvrigt for andre myndigheder end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2, jf. dog § 65.
Stk. 4. Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse for tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder inden for uddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, faglært landmand og den pædagogiske grunduddannelse.
 
8.§ 63, stk. 4, ophæves.
§ 64. Tvistighedsnævnet nedsættes af undervisningsministeren og består af en formand, der skal være dommer, og 4 faste medlemmer, hvoraf 2 beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 2 efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. Formanden og de 4 faste medlemmer beskikkes for 4 år. For medlemmerne beskikkes stedfortrædere.
Stk. 2-4. (…)
 
9. I § 64, stk. 1, ændres »dommer« til: »landsdommer«.
§ 69 a. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed inden for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser på bistands-, pleje-, og omsorgsområdet, der er nødvendige til gennemførelse og udmøntning af EU-retlige forpligtelser eller forpligtelser, der følger af aftaler mellem Danmark og andre lande.
 
10.§ 69 a affattes således:
»§ 69 a. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed inden for social- og sundhedsuddannelsens område, der er nødvendige til gennemførelse og udmøntning af EU-retlige forpligtelser eller forpligtelser, der følger af aftaler mellem Danmark og andre lande.«
  
§ 2
I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 22. september 2008, som ændret ved § 2 i lov nr. 289 af 15. april 2009, § 22 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 6 i lov nr. 537 af 12. juni 2009 og § 5 i lov nr. 590 af 26. juni 2009, foretages følgende ændringer:
§ 15. (…)
Stk. 2-4. (…)
Stk. 5. Udenlandske deltagere i videregående uddannelser kan kun indgå i beregningen efter stk. 2 og 3 og § 19, stk. 4, hvis de
1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,
2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk. 6,
3) er udvekslet med danske deltagere efter aftale mellem institutionen og en institutionen i udlandet eller
4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere.
 
1. I § 15, stk. 5, indsættes efter »Udenlandske deltagere i«: »erhvervsuddannelser og«.
Stk. 6. En udenlandsk studerende er omfattet af stk. 5, nr. 2, uanset at forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for den studerendes optagelse på uddannelsen.
 
2.§ 15, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. En udenlandsk deltager er omfattet af stk. 5, nr. 2, uanset at forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for påbegyndelsen af uddannelsen.«
Stk. 7. Institutionens udbud af videregående uddannelse til andre udenlandske deltagere end dem, der er nævnt i stk. 5 og 6, sker som indtægtsdækket virksomhed.
 
3. I § 15, stk. 7, indsættes efter »Institutionernes udbud af«: »erhvervsuddannelser og«.
  
§ 3
I lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1321 af 27. november 2007, som ændret ved § 38 i lov nr. 106 af 26. februar 2008, foretages følgende ændringer:
§ 5. (…)
Stk. 2. (…)
Stk. 3. I skoleperioderne modtager eleven skoleydelse, der udbetales af kommunen. Skoleydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Eleverne modtager skoleydelsen månedsvis bagud.
 
1.§ 5, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
Stk. 4. Skoleydelsen, jf. stk. 3, kan for ledige dagpengeberettigede under 25 år fastsættes til et beløb svarende til ydelsen i aktiveringstilbud til denne elevgruppe. Ydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove.
 
2. I § 5 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Skoleydelsen udgør 592 kr. pr. uge for elever under 18 år og 1.419 kr. pr. uge for elever, der er fyldt 18 år. De angivne beløb er fastsat i 2009-niveau og reguleres fra og med 2010 én gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. § 3, stk. 1, i lov om en satsreguleringsprocent. Tilpasningsprocenten tillægges eller fratrækkes, afhængigt af, om den lønudvikling, der ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten, er højere eller lavere end 2 pct. Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skoleydelsen, herunder om, at denne ikke skal udbetales til visse grupper af deltagere.
Stk. 6. (…)
 
3.§ 5, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Skoleydelsen udgør for ledige dagpengeberettigede under 25 år et beløb svarende til ydelsen i aktiveringstilbud til denne gruppe, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
  
4. Efter § 13 indsættes:
»§ 13 a. Kommunalbestyrelsens udgifter til skoleydelse, jf. § 5, stk. 3 og 4, refunderes af staten med 65 pct., jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til uddannelsesforløb op til en takst pr. årselev. Taksten fastsættes på de årlige finanslove. Refusionen omfatter udgifter til undervisning, jf. § 13, stk. 1, 1. pkt., og udgifter til særlige undervisningsforløb på statsligt finansierede uddannelsesinstitutioner, jf. § 13, stk. 2, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Staten refunderer op til en takst pr. elev pr. år 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til supplerende tilskud, jf. § 13, stk. 1, 2. pkt., jf. dog stk. 4. Taksten fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens udgifter til skoleydelse, der gives under praktikforløb på værkstedsskoler efter § 3, stk. 3, og udgifter i øvrigt, der afholdes i forbindelse med uddannelsesforløb på værkstedsskole, er ikke omfattet af statslig refusion.
Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse og indberetning af aktivitet og udgifter med henblik på refusion af kommunalbestyrelsens udgifter, jf. stk. 1-4, herunder om betingelserne for tilskud, frister, opgørelse og indberetning af aktiviteten, udbetaling af tilskuddene samt revision af kommunalbestyrelsens opgørelse og indberetning af aktiviteten.«
  
§ 4
I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 6. juli 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 593 af 24. juni 2005, § 2 i lov nr. 558 af 6. juni 2007, § 38 i lov nr. 311 af 30. april 2008 og § 1 i lov nr. 1173 af 10. december 2008, foretages følgende ændringer:
§ 1. (…)
Stk. 2-5. (…)
Stk. 6. En produktionsskole kan kun optage deltagere med tilskud efter lovens kapitel 3, når kommunalbestyrelsen i den unges bopælskommune gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at den unge er omfattet af produktionsskolernes målgruppe efter stk. 1. Vurderer Ungdommens Uddannelsesvejledning, at den unge er omfattet af målgruppen, kan den unge umiddelbart og i op til 6 måneder herefter optages og begynde på en produktionsskole med tilskud efter lovens kapitel 3.
 
1. I § 1, stk. 6, indsættes efter 1. pkt.: »For deltagere, der er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, vurderer kommunalbestyrelsen i produktionsskolens beliggenhedskommune gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning, om den unge er omfattet af produktionsskolens målgruppe.«
§ 13. For hver deltager, der udløser statstilskud til en produktionsskole, jf. § 11, stk. 1, betaler hjemstedskommunen bidrag til staten pr. årselev med beløb, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove, for aktiviteten i det finansår, som finansloven vedrører. Ved hjemstedskommune forstås den kommune, i hvilken deltageren ifølge CPR havde bopæl den 5. september i kalenderåret forud for det finansår, hvor aktiviteten afholdes.
 
2. I § 13, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »som finansloven vedrører«: », jf. dog stk. 2«
Stk. 2. Efter hvert kvartal foretager produktionsskolen en særskilt beregning af de bidragsmæssige konsekvenser for de enkelte kommuner, der ifølge skolens oplysning skal betale bidrag efter stk. 1, så det fremgår, hvor mange årselever på henholdsvis under og over 18 år kommunen skal betale bidrag for. Beregningen foretages efter reglerne for beregningen af statstilskud. Skolerne indtaster oplysningerne i en elevdatabase (Elevbasen) senest den 10. i den måned, der følger efter kvartalets udløb, hvorefter Undervisningsministeriet orienterer kommunerne om aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne og de forventede bidragsmæssige konsekvenser heraf, dels for kommunerne under et, dels for den enkelte kommune.
Stk. 3-4. (…)
 
3. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Kommunerne betaler ikke bidrag til staten for den aktivitet på produktionsskoler, der vedrører erhvervsgrunduddannelseselever, jf. stk. 1.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§ 17. Produktionsskolerne udbetaler en skoleydelse til de deltagere, der udløser statstilskud, herunder for den tid, de følger undervisning efter § 2, stk. 7, uanset de i medfør af § 11, stk. 4, ikke udløser statstilskud i den tid. Skoleydelsen størrelse pr. uge fastsættes på de årlige finanslove.
 
4.§ 17, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om skoleydelsen, herunder om, at denne ikke skal udbetales til visse grupper af deltagere og skal nedsættes forholdsmæssigt for deltagere, der uden lovlig grund kommer for sent til eller udebliver fra produktionsskoleaktiviteten, ikke aktivt deltager i udfærdigelse, justering og opfyldelse af den individuelle forløbsplan eller ikke aktivt deltager i praktikforløb, som skolen skønner bidrager til opfyldelse af forløbsplanen.
 
5. I § 17 indsættes som nyt stk. 2:
»Stk. 2. Skoleydelsen udgør 592 kr. pr. uge for elever under 18 år og 1.419 kr. pr. uge for elever, der er fyldt 18 år. De angivne beløb er fastsat i 2009-niveau og reguleres fra og med 2010 én gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. § 3, stk. 1, i lov om en satsreguleringsprocent. Tilpasningsprocenten tillægges eller fratrækkes, afhængigt af, om den lønudvikling, der ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten, er højere eller lavere end 2 pct. Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.