Formålet med lovforslaget er at sikre, at energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse reduceres i takt med den almindelige vedligeholdelse af bygningerne. Med lovforslaget sikres hjemmel til at stille krav om, at bygningsejere skal anvende de mest energieffektive rentable løsninger, når de alligevel bygger om, renoverer eller skifter bygningsdele og installationer ud. For at sikre at kravene i bygningsreglementet overholdes, sker der endvidere en tydeliggørelse af, hvem der har ansvaret for, at bygningsreglementet overholdes.

Det fremgår af den energipolitiske aftale af 21. februar 2008, at bruttoenergiforbruget skal falde med 4 pct. frem til 2020 i forhold til 2006. Aftalen blev indgået af regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance. Aftalen skal desuden bidrage til at sikre, at Danmarks CO2-udledning fra de ikke kvotebelagte områder frem mod 2020 reduceres med 20 pct. i forhold til 2005-niveauet.

Da bygningsdriften tegner sig for 40 pct. af det samlede danske energiforbrug, spiller reduktion af energiforbruget i bygninger en vigtig rolle for opfyldelsen af målene i den energipolitiske aftale. Det gælder både nybyggeri og eksisterende byggeri. I regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger, som følger op på den energipolitiske aftale, foreslås det, at energikravene til nybyggeri strammes væsentligt samtidig med, at der sættes ind for at mindske energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse. Det sker for at nå målene i den energipolitiske aftale om at reducere energiforbruget i nye bygninger med mindst 25 pct. i 2010, mindst 25 pct. i 2015 og mindst 25 pct. i 2020, i alt mindst 75 pct. i 2020.

For eksisterende byggeri stilles der ikke tilsvarende krav til reduktion af energiforbruget som i nye bygninger. Det er dog afgørende, at der også sker en indsats i forhold til eksisterende bygninger, hvis målet i den energipolitiske aftale om at reducere bruttoenergiforbruget med 4 pct. skal nås. Hovedformålet med lovforslaget er at nedbringe energiforbruget i eksisterende bygninger. Det skal ske i takt med den almindelige renovering og vedligeholdelse af den eksisterende bygningsmasse.

En stor del af den danske bygningsmasse er opført før 1979, hvor der for første gang blev stillet reelle krav til nye bygningers energiforbrug. Derfor indeholder strategien for reduktion af energiforbruget i bygninger en række initiativer, der skal nedbringe energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse. Lovforslaget sikrer, at der kan stilles krav om, at bygningsejere skal anvende energieffektive bygningsdele og installationer (komponenter), når disse skiftes ud. Energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse vil herved blive formindsket i takt med den almindelige vedligeholdelse af bygningerne.

Hvis lovforslaget vedtages, vil der blive fastsat nye og skærpede energikrav (komponentkrav) til bygningsdele og installationer, der skiftes ud i forbindelse med løbende vedligeholdelse og renoveringer. De nye krav vil blive fastsat i medfør af den foreslåede hjemmel til økonomi- og erhvervsministeren, hvorefter denne kan fastsætte regler om, at bygningsreglementet finder anvendelse ved ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse. Kravene vil blive stillet til de enkelte bygningsdele og installationer og gælder for de konkrete bygningsdele og installationer, der udskiftes.

Komponentkravene vil være privatøkonomisk rentable. Det vil dog ikke kunne udelukkes, at der i helt særlige tilfælde kan være bygninger, hvis specielle konstruktion eller anvendelse medfører, at en opfyldelse af komponentkravene ikke vil være rentabel. På samme måde kan der være tilfælde, hvor forbrugeren har adgang til energi til en særlig lav pris, fx ved egenproduktion af brænde.

For at sikre at kravene i bygningsreglementet overholdes og får den ønskede effekt, herunder også energikravene, er det vigtigt, at der sættes øget fokus på, hvem der har ansvaret for, at et byggeri udføres i overensstemmelse med reglerne i bygningsreglementet. Derfor præciseres det i lovforslaget, at den professionelle bygherre er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler for tab som følge af, at byggeriet ikke udføres i overensstemmelse med bygningsreglementet. Det vil fortsat være bygningsejeren, der er ansvarlig over for kommunen for overholdelse af reglerne. Der henvises herom i øvrigt til punkt 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) stiller bl.a. krav om, at der forud for alle planer eller projekter, der kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-område) væsentligt, skal foretages en vurdering af virkningen på området. Vurderingen kan have betydning for, om tilladelse kan gives. Det er dog nødvendigt med en formel hjemmel i lovgivningen, som kan danne grundlag for at fastsætte mere præcise regler til gennemførelse af habitatdirektivet, herunder pligten til at foretage en habitatvurdering.

Direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer) er, for så vidt angår anerkendte statikere, gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 1040 af 28. oktober 2008

om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglementet 2008 (BR08)og optaget som bilag 3 til bygningsreglement 2008 (BR08). Med henblik på at skabe større klarhed over hjemmelsgrundlaget, foreslås der i byggeloven indsat en bestemmelse, hvorefter økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om anerkendelsesordningen for statikere.

Energiforbedringer er billigst, hvis de udføres som led i renoveringer. Når bygningsejere alligevel bygger om, renoverer eller udskifter bygningsdele og installationer, foreslås der derfor indført en forpligtelse til at vælge de mest energieffektive løsninger. Energikravene vil gælde de bygningsdele eller installationer, der alligevel udskiftes.

I bygningsreglementet, jf. byggelovens § 3, er der i dag kun fastsat bestemmelser om krav til bygningsdelenes energiforbrug, når der foretages større ombygninger, renoveringer eller løbende vedligeholdelse af bebyggelsen. Ligeledes er der energikrav ved udskiftning af enkelte større bygningsdele, fx oliekedler og facadevis udskiftning af vinduer.

Hvis energiforbruget skal nedbringes betydeligt i de eksisterende bygninger, er det nødvendigt, at der stilles krav til flere bygningsdeles og installationers energieffektivitet, og at kravene også gælder ved mindre renoveringer og vedligeholdelsesarbejder.

Lovforslaget bemyndiger derfor økonomi- og erhvervsministeren til i bygningsreglementet at stille nye og skærpede energikrav (komponentkrav) til bygningsdele og installationer, der skiftes ud i forbindelse med renovering, ombygning og løbende vedligeholdelse, uanset omfanget af det arbejde, der udføres. Kravene vil således gælde for de konkrete bygningsdele og installationer, der udskiftes. Fx vil der gælde energikrav for det enkelte vindue, der udskiftes, mens energikravene til vinduer i dag kun træder i kraft, når alle vinduer i en facade udskiftes. Kravene vil være privatøkonomisk rentable. Det kan dog ikke udelukkes, at der i helt særlige tilfælde kan være bygninger, hvis specielle konstruktion eller anvendelse medfører, at en opfyldelse af kravene ikke vil være rentabel.

Derudover vil antallet af de bygningsdele og installationer, der stilles energikrav til, blive udvidet. Arbejder udført som led i udbedring af forsikringsskader vil også være omfattet af lovforslaget.

Komponentkravene vil blive fastsat under hensyn til at sikre en fortsat priskonkurrence til gavn for forbrugerne. Det vil sige, at kravene i bygningsreglementet vil blive fastsat, så flere producenter vil kunne opfylde kravene. Endvidere vil der være en overgangsperiode, før kravene træder i kraft, hvor producenterne får mulighed for at tilpasse deres produkter til de nye krav. Kravene til bygningsdelenes og installationernes energieffektivitet kan bidrage til innovation og produktudvikling hos danske byggevareproducenter og dermed bidrage til en konkurrencemæssig gevinst på eksportmarkederne.

De komponentkrav, der opstilles i bygningsreglementet med den nye hjemmel, vil være privatøkonomisk rentable, hvorved en eventuel meromkostning ved at anvende den energirigtige komponent vil tjene sig hjem, når der tages hensyn til bl.a. omkostninger, energipriser og komponenternes levetid. Herudover vil fastsættelsen af komponentkravene ske under hensyn til, at kravene skalmedvirke til at sikre et sundt og behageligt indeklima samt bygninger af høj æstetisk kvalitet.

Komponentkravene vil rette sig mod den enkelte komponent, der udskiftes. Lovforslaget stiller således ikke krav om, at udskiftning af en komponent vil føre til krav om andre energiforbedringer i bygningsmassen, så som fx udskiftning af samtlige vinduer i bygningen eller krav om efterisolering.

Lovforslaget ændrer ikke på reglerne i bygningsreglementet om, at fredede bygninger m.m. fortsat vil være undtaget fra bygningsreglementets energikrav ved renoveringer, og dermed også fremtidige komponentkrav. Det vil derfor fortsat være således, at bl.a. bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende byplansvedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst bevaringsdeklaration eller bygninger udpeget i kommuneplanerne som bevaringsværdige, er undtaget energikravene.

Hvis de strammere energikrav skal have den tilsigtede virkning på energiforbruget, er det afgørende, at reglerne overholdes. Der tilsigtes ikke ændringer i den nuværende retstilstand, men der skabes med lovforslaget øget fokus på den professionelle bygherres erstatningsansvar som følge af byggeriets manglende overensstemmelse med bygningsreglementet.

Bestemmelsen medfører således ingen ændringer i og heller ingen udvidelse af den professionelle bygherres ansvar for udførelsen af byggeri, herunder for byggeri som en forbruger selv ønsker at stå for udførelsen af. Bestemmelsen vil heller ikke medføre nogen ændringer i fagentreprenørers eller totalentreprenørers ansvar for udførelsen af byggeri.

Det offentligretlige ansvar (dvs. ansvaret over for kommunen) for overholdelse af byggeloven og bygningsreglementet påhviler fortsat den enkelte bygningsejer, som over for kommunen er ansvarlig for, at reglerne er overholdt. Kommunerne skal således fortsat henvende sig til bygningsejeren i lovliggørelsessager.

For så vidt angår det civilretlige ansvar (det vil sige erstatningsansvaret), tydeliggør lovforslaget, at en professionel bygherre, som indgår aftale om en byggeopgave, er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler for tab som følge af, at byggeriet ikke udføres i overensstemmelse med bygningsreglementet. Er der handlet ansvarspådragende, kan der kræves erstatning efter dansk rets almindelige regler.

Lovforslaget vedrører den bygherre, der som led i sit erhverv udfører en byggeopgave. Dermed skabes der sammenhæng med reglerne i byggelovens § 25A, stk. 3.

Habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) stiller bl.a. krav om, at alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for dette (artikel 6, stk. 3). Denne vurdering skal foretages, inden myndigheden giver tilladelsen. Hvis det ikke kan udelukkes, at planen eller projektet vil påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde negativt, må myndigheden ikke give sin tilslutning til projektet eller planen. Beskyttelsen kan kun fraviges, hvis der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, og hvor der ikke er alternativer (artikel 6, stk. 4). Direktivet indeholder endvidere i artikel 6, stk. 2, bestemmelser om at undgå forringelser af naturtyper og levesteder for arter samt betydelige forstyrrelser af arter, som kan have betydning i forhold til igangværende, lovlige aktiviteter.

Direktivet er allerede implementeret i dansk ret ved bl.a. bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen) på Miljøministeriets område samt i en række sektorlove på andre ministeriers områder. Europa-Kommissionen har ved flere lejligheder rejst tvivl om, hvorvidt direktivets bestemmelser i forhold til internationale naturbeskyttelsesområder med tilstrækkelig klarhed fremgår af dansk lovgivning, herunder at danske myndigheder har pligt til at foretage en vurdering af samtlige planer og projekter i habitatområder. Pligten til at foretage en habitatvurdering skal således fremgå direkte af lovgivningen og skal gælde for alle myndigheder.

Der foreslås på denne baggrund indsat en hjemmel i byggeloven, hvorefter økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelse af habitatdirektivet. Konkret vil det ske ved, at det administrativt vil blive fastsat i bygningsreglementet, at såfremt kommunerne ikke efter den øvrige lovgivning, som kommunerne i henhold til bygningsreglementets kapitel 1 skal påse i byggesagsbehandlingen, har foretaget en tilstrækkelig habitatvurdering, som kan lægges til grund i sagsbehandlingen, påhviler der ved byggemyndighedernes administration af byggeloven en pligt til at foretage en habitatvurdering i overensstemmelse med habitatdirektivets artikel 6.Hvis skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde på baggrund heraf ikke kan afvises, kan der ikke gives tilladelse.

Der er i Danmark 252 internationale naturbeskyttelsesområder, fx Grenen (Skagen), Råbjerg Mile og en række geografisk afgrænsede heder, klitplantager, strande, åer, skove, moser og søer.

Direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer) er, for så vidt angår anerkendte statikere, gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 1040 af 28. oktober 2008 om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2008 (BR08) og optaget som bilag 3 til bygningsreglement 2008 (BR08). Formålet med lovforslaget er at sikre den fornødne klarhed over hjemmelsgrundlaget for ordningen.

Forslaget forventes ikke at have nogen økonomisk konsekvens for kommunerne, idet det er vurderingen, at kommunerne i praksis foretager den nødvendige habitatvurdering, der har relevans i forhold til byggesager.

Det vurderes, at kommunerne i vid udstrækning i forbindelse med anden lovgivning foretager den nødvendige habitatvurdering, der har relevans i forhold til byggesager. Selvom det kommer til at fremgå af lovgivningen, at danske myndigheder har pligt til at foretage en habitatvurdering, vil det således i praksis ikke medføre offentlige administrative konsekvenser.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

Med lovforslaget indføres hjemmel til at stille krav i bygningsreglementet til bygningsdeles og installationers energieffektivitet, når disse skiftes ud i forbindelse med renovering, ombygning eller almindelig vedligeholdelse. Dermed sikres det, at der kan gennemføres reduktioner i det eksisterende byggeris energiforbrug i takt med den løbende vedligeholdelse af den danske bygningsmasse.

Forslaget vil endvidere medvirke til at sikre, at byggeri ikke opføres i strid med beskyttelseshensynene i forhold til internationale naturbeskyttelsesområder.

Komponentkravene i bygningsreglementet vil i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter blive notificeret over for Kommissionen.

Lovforslaget indfører hjemmel til at fastsætte regler om gennemførelse af bestemmelserne i Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper og vilde dyr og planter.

Følgende myndigheder, organisationer m.fl. har været hørt over udkastet til lovforslaget:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arkitektforbundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BAT-Kartellet, BIPS - byggeri, informationsteknologi, produktivitet og samarbejde, Beredskabsstyrelsen, Boligselskabernes Landsforening, Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter, Byfornyelse Danmark, By- og Landskabsstyrelsen, Byggecentrum, Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Byggeriets Evalueringscenter, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Tekniske Universitet, Danmark Tekniske Universitet - byg, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Industri, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, Den Danske Landinspektørforening, Det Centrale Handicapråd, DI Byggematerialer, Ejendomsforeningen Danmark, Energitjenesten, Energistyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, ETA-Danmark A/S godk.org. Byggevarer, Finansministeriet, Finanstilsynet, Fonden Realdania, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, F.R.I, Forbrugerrådet, Forsikring og Pension, Forsvaret, Håndværksrådet, Indenrigs- og Socialministeriet, Ingeniørforeningen i Danmark, Jydske Grundejerforeninger, Kommunernes Landsforening, Kommunalteknisk Chefforening, Konkurrencestyrelsen, Konstruktørforeningen, Landsbyggefonden, Landbrug og Fødevarer, Lejernes Landsorganisation, Lejeorganisationen BOSAM - Boligforeningernes sammenslutning i DK, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Parcelhusejernes Landsforening, Praktiserende Landinspektørers Forening, Realkreditrådet, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Slots- og Ejendomsstyrelsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Statsministeriet, SBB - Sammenslutningen af bygningssagkyndige, Sundhedsstyrelsen, Tekniq, Installatørernes organisation, Teknologisk Institut, Transport- og Energiministeriet, Træbranchens Oplysningsråd, Universitets- og Bygningsstyrelsen, Veltek VVS og El-tekniske leverandørers brancheforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af, at der indsættes et nyt litra e i § 2, stk. 1.

Til nr. 2

Med det foreslåede litra e sikres det, at byggeloven finder anvendelse også ved ikke-væsentlige ombygninger og forandringer i bebyggelsen, når der er tale om ombygninger og forandringer, der har betydning for bygningens energiforbrug. Med referencen til "energiforbruget i bygningen" opretholdes væsentlighedskriteriet i relation til de øvrige bestemmelser i bygningsreglementet.

Til nr. 3

Formålet med bestemmelsen er at bemyndige økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte nærmere krav i bygningsreglementet til komponenter (bygningsdele og installationer), der udskiftes i forbindelse med ombygning, renovering og løbende vedligeholdelse af eksisterende byggeri, så de altid overholder de gældende bestemmelser i bygningsreglementet, uanset omfanget af det arbejde, der udføres. I bygningsreglementet, jf. byggelovens § 3, er der i dag kun fastsat bestemmelser om krav til bygningsdelenes energiforbrug, når der foretages større ombygninger, renoveringer eller løbende vedligeholdelse af bebyggelsen. Ligeledes er der energikrav ved udskiftning af enkelte større bygningsdele, fx oliekedler og facadevis udskiftning af vinduer.

Kravene vil blive stillet til de enkelte bygningsdele og installationer og gælde for de konkrete bygningsdele og installationer, der udskiftes. Udskiftning af et vindue vil således ikke medføre krav om at gennemføre andre energiforbedringer i bygningen.

De konkrete komponentkrav vil blive fastsat i bygningsreglementet. Der kan skelnes mellem to typer af komponentkrav. Den ene type vedrører bygningsdele og installationer som vinduer, kedler, varmepumper m.m., hvor der vil blive stillet et fast, landsdækkende krav til komponentens energieffektivitet. Komponentkravene vil være privatøkonomisk rentable. Det vil sige, at meromkostningen ved den energieffektive løsning tjenes hjem ved den energibesparelse, forbrugeren opnår. Det kan dog ikke udelukkes, at der i helt særlige tilfælde kan være bygninger, hvis specielle konstruktion eller anvendelse medfører, at en opfyldelse af komponentkravene ikke vil være rentabel. På samme måde kan der være tilfælde, hvor forbrugeren har adgang til energi til særlig lav pris, fx egenproduceret brænde. For disse enkeltstående undtagelser fra rentabiliteten vil komponentkravene desuagtet være gældende. Uanset om det er rentabelt at anvende komponentkravene, vil disse være gældende. Det er i lighed med det, der gælder for de nuværende komponentkrav i bygningsreglementet.

Den anden type krav vedrører efterisolering. Bygningsreglementet indeholder allerede i dag krav til efterisolering i forbindelse med større renoveringer og ombygninger, fx efterisolering af tag ved udskiftning. Hjemlen giver mulighed for, at der også stilles krav til efterisolering ved mindre vedligeholdelsesarbejder, fx udskiftning af badeværelsesgulv. Her er den privatøkonomiske rentabilitet afhængig af den isolering, der allerede findes i bygningen, samt den enkelte bygnings konstruktion. Hvis fx en konstruktion er indrettet således, at der skal fjernes lægter, gamle spær og lignende for at få plads til at efterisolere et tag, skal omkostningerne til at fjerne disse regnes med, når den privatøkonomiske rentabilitet vurderes. I mange tilfælde vil det betyde, at det ikke vil være rentabelt at foretage efterisoleringen, og der vil således ikke være krav om at foretage efterisolering. Som en hjælp til bygherrerne vil bygningsreglementet indeholde vejledning og eksempler på, hvordan kravet kan efterleves.

Til nr. 4

Bestemmelsen foreslås indsat i byggeloven, som i øvrigt regulerer bygherrens forpligtelser i forbindelse med udførelse af byggeri, for at øge opmærksomheden om den professionelle bygherres erstatningsansvar som følge af byggeriets manglende overensstemmelse med bygningsreglementet. Der er ikke med bestemmelsen tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.

Bestemmelsen omhandler ikke forbrugerens erstatningsansvar som bygherre, jf. i øvrigt byggelovens § 25 A, stk. 3, hvorefter en erhvervsdrivende i visse tilfælde skal anses som bygherre, når der med en forbruger er indgået aftale om opførelse af byggeri.

Til nr. 5

Ved årsskiftet 2007/2008 skiftede "De Samvirkende Invalideorganisationer" navn til "Danske Handicaporganisationer". Byggelovens § 23, stk. 3, henviser i dag til "De Samvirkende Invalideorganisationer". Der foretages en ændring i byggeloven som konsekvens heraf.

Til nr. 6

Med den foreslåede § 30 A bemyndiges økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om anerkendelsesordningen for statikere i byggeloven. Den foreslåede ændring skaber en større klarhed om hjemmelsgrundlaget for ordningen.

Med den foreslåede § 30 B bemyndiges økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om gennemførelse af Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet). Reglerne vil fremgå af bygningsreglementets kapitel 1 (administrative bestemmelser) og indebærer en pligt for kommunerne til at foretage en habitatvurdering efter habitatdirektivets artikel 6.Hvis skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde på baggrund heraf ikke kan afvises, kan der ikke gives tilladelse.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2010.