Betænkning afgivet af Boligudvalget
den 26. januar 2010
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. november 2009 og var til 1.
behandling den 8. december 2009. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og økonomi- og
erhvervsministeren sendte den 9. oktober 2009 dette udkast til
udvalget, jf. BOU alm. del - bilag 4. Den 25. november 2009 sendte
økonomi- og erhvervsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 18 spørgsmål til
økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som
denne har besvaret. Desuden har udvalget stillet 1
spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren
til skriftlig besvarelse, som forventes besvaret inden 2.
behandling.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget
til vedtagelse uændret.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale
Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget skal bemærke,
at potentialet for energibesparelser i den eksisterende bolig- og
bygningsmasse er meget stort, og at der er åbenlyse fordele
ved at nedsætte spildet af energi fra boliger og bygninger -
fordele for klimaet, erhvervsudviklingen, indeklimaet i den enkelte
bygning, den enkeltes økonomi og bygningens værdi. Og
der bliver behov for videreuddannelse af bygningsarbejdere, som
skal renovere, så bygninger bruger et minimum af energi.
Derfor støtter partierne lovforslaget.
Partierne havde dog gerne set en mere ambitiøs
udmøntning. For det første er
rentabilitetsberegningen for svag og for kortsigtet. Beregningen
svarer til beregningen i energimærket, hvor der først
sættes en faktor 1,33 på forholdet mellem besparelser
gange driftsår divideret med investering. Det indebærer
en overbelønning på 33 pct. i forhold til en
simpel tilbagebetalingstid. Simpel tilbagebetalingstid er desuden
let at forstå i modsætning til den i lovforslaget
anvendte metode. Partierne mener derfor, at faktor 1,33
bør nedsættes til faktor 1,00.
For det andet giver det ikke et reelt billede af besparelsen,
når der regnes med dagens energipriser. Alle ved godt, at
priserne vil stige. Det gælder også IEA (Det
Internationale Energiagentur), som Danmark normalt refererer til,
men som også er meget forsigtigt i sine udmeldinger. Som
eksempel kan nævnes, at IEA i 2003 forudsagde en langsigtet
oliepris på 22 dollar pr. tønde. IEA's nuværende
forudsigelse om samme er 100-120 dollar pr. tønde. For at
give et mere reelt billede af besparelsen bør der derfor
lægges stigende energipriser ind i forudsætningerne for
komponentkravene. En rimelig stigning er på 5-10 pct.
årligt i komponentens levetid.
For det tredje er det en forudsætning for at sikre den
fulde effekt af energibesparelser, at de håndværkere,
som skal stå for den praktiske brug af byggekomponenterne,
har de rette og opdaterede forudsætninger for overholdelsen
af komponentkravene og brugen af dem i samspil med andre
håndværksfag, og at der derfor løbende
prioriteres uddannelse og efteruddannelse af
håndværkere.
For det fjerde er det særdeles vigtigt, at man tager de
seneste års kraftige stigning i indeklimaproblemer som f.eks.
skimmelsvampsager alvorligt. Forkert eller uigennemtænkt
opsætning af energibesparende foranstaltninger kan for
bygninger, der er bygget efter andre tiders krav til byggestandard
eller mangel på samme, få den effekt, at der
opstår indeklimaproblemer og dermed helbredsproblemer for
dem, der opholder sig i bygningerne. Det er derfor vigtigt, at
Folketinget med de gode intentioner om energibesparelser ikke
skaber nye sundhedsproblemer.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget skal bemærke, at
lovforslaget er en del af regeringens strategi for reduktion af
energiforbruget i bygninger, som følger op på den
energipolitiske aftale af 21. februar 2008, hvori fremgår, at
bruttoenergiforbruget skal falde med 4 pct. frem til 2020 i forhold
til 2006. Energikravene til nybyggeri strammes derfor
væsentligt.
Formålet med lovforslaget er at nedbringe
energiforbruget i eksisterende bygninger i takt med den almindelige
renovering og vedligeholdelse af disse bygninger. Som det
fremgår af lovforslagets bemærkninger, vil der blive
fastsat nye skærpede energikrav (komponentkrav) til
bygningsdele og installationer, der skiftes ud i forbindelse med
løbende vedligeholdelse og renoveringer.
Endvidere fremgår, at komponentkravene vil være
privatøkonomisk rentable, hvilket vil sige, at renoveringer
og vedligeholdelsesarbejder tjenes hjem ved den energibesparelse,
forbrugeren opnår over komponentens levetid.
Af »Strategi for reduktion af energiforbruget i
bygninger« fremgår, at Danmark i dag samlet set har
verdens strammeste energikrav til nye bygninger. Den langsigtede
vision er, at alle nye bygninger skal være plus
energi-bygninger. Dansk Folkeparti er enig i, at danskerne skal
spare på energien.
Men Dansk Folkeparti ønsker også sikkerhed for,
at det sundhedsmæssige og beboernes trivsel i lavenergihuse 2
og 1 opfylder kravene til dette, da der intet materiale foreligger
om det i sagen. Ved besvarelse af spørgsmål under
udvalgsbehandlingen, kan vi se, der allerede er bygget en del
lavenergihuse 2 og 1, men vi kunne have ønsket en betydelig
bedre undersøgelse, før man igangsatte byggerierne.
Dansk Folkeparti håber, at ministeren vil sørge for,
at der sker sundhedsmæssige undersøgelser af indeklima
m.v. før iværksættelse af byggeri 2020.
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Troels Christensen V nfmd. Louise Schack Elholm V
Søren Pind V Eyvind Vesselbo V
Michael Aastrup Jensen V Anita Knakkergaard DF
Hans Kristian Skibby DF Tage Leegaard KF
Naser Khader KF Yildiz Akdogan S Bjarne Laustsen S
Lennart Damsbo-Andersen S Thomas Jensen S
Nanna Westerby SF fmd.
Karsten Hønge SF Jørgen Poulsen RV
Frank Aaen EL
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 | | Liberal Alliance (LA) | 3 |
Socialdemokratiet (S) | 45 | | Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Dansk Folkeparti (DF) | 25 | | Siumut (SIU) | 1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 | | Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 18 | | Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Det Radikale Venstre (RV) | 9 | | Uden for folketingsgrupperne | 1 |
Enhedslisten (EL) | 4 | | (UFG) | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 78
Bilagsnr.
| Titel
|
|---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra økonomi- og erhvervsministeren |
2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
4 | Udkast til betænkning over L
78 |
5 | Henvendelse af 6/11-09, genfremsendt
19/1-10, fra Rejsearbejdere.dk vedr. statsgaranterede lån til
klimarenovering af boliger |
6 | Revideret høringsnotat af
22/1-10 |
7 | Henvendelse af 27/1-10 fra
Rejsearbejdere.dk vedr. L 78 |
| | |
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 78
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om den privatøkonomiske
rentabilitet og, om der er taget højde for svingende
energipriser, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå |
2 | Spm. om kommunernes kontrol af krav til
komponenter, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå |
3 | Spm. om ministerens sikring af, at der
ikke pålægges lejere huslejestigninger, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
4 | Spm. om antallet af boliger i
lavenergiklasse 1 og 2, til økonomi- og erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå |
5 | Spm. om beboernes trivsel, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
6 | Spm. om beboernes sundhedsmæssige
tilstand, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå |
7 | Spm. om huse med små vinduer, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
8 | Spm. om stigning i maksimumsbeløb
for alment byggeri, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå |
9 | Spm. om privatøkonomisk
rentabilitet, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå |
10 | Spm. om stigning i m2-prisen for nybyggeri som følge
af krav 2010-2015-2020, til økonomi- og erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå |
11 | Spm. om fjernvarmeprisen, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
12 | Spm. om ministerens kommentar til
henvendelsen fra Rejsearbejdere.dk, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
13 | Spm. om sikring af, at gode tiltag til
reduktion af energiforbruget ikke skaber andre problemer, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
14 | Spm. om kommunernes mulighed for at sikre
kontrol af energieffektive komponenter, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
15 | Spm. om sikring af boligejeres viden om
komponentkrav, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå |
16 | Spm. om kvaliteten af komponentkrav, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
17 | Spm. om initiativer til testning af
indeklima i lavenergihuse, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
18 | Spm. om huslejestigning som følge
af energiforbedrende foranstaltninger, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
19 | Spm. om ministerens yderligere kommentarer
til henvendelsen af 27/1-10 fra Rejsearbejdere.dk |