Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 3. december 2009
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes
Elevrefusion og lov om erhvervsuddannelser
(Justering af præmie,
løntilskud og bonus, adgang til skolepraktik og til
skoleundervisning og tilskud til praktikvirksomheder)
§ 1
I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf.
lovbekendtgørelse nr. 842 af 8. september 2009, foretages
følgende ændringer:
1. § 16,
stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Præmien
udgør 6.000 kr. for hver 30 dage, en elev er i praktik, dog
højst 18.000 kr. pr. elevansættelse.«
2. I
§ 16 a, stk. 1, ændres
»prøvetiden« til: »de første 7
måneder af praktikaftalen«.
3. § 17,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Bonus
udgør 32.000 kr. pr. elev. Bonus udbetales i to lige store
rater. Første rate udbetales efter prøvetidens
udløb, og anden rate udbetales, 90 dage efter at den
første rate er udbetalt, såfremt uddannelsesaftalen
fortsat er i kraft. Bonus ydes ikke for elever, der er fyldt 25
år, og som udløser løntilskud til
arbejdsgiveren i henhold til § 68, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.«
§ 2
I lov om erhvervsuddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1173 af 10. december 2008 og
§ 17 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, foretages følgende
ændringer:
1.
Overskriften til kapitel 7 a affattes
således:
»Skolepraktik m.v.«
2. I
§ 66 a indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Stk. 1,
2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for elever, der har
gennemført et kompetencegivende trin af en uddannelse med
skolepraktik.«
3. I
§ 66 e indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Stk. 1
finder tilsvarende anvendelse for elever, der uforskyldt har mistet
en uddannelsesaftale, jf. § 66 a, stk. 2, 1. pkt., inden for
en uddannelse, der ikke udbydes med skolepraktik, jf. § 66 b,
stk. 3. Den skole, som eleven er tilmeldt, jf. § 66 b, stk. 5,
optager eleven efter ansøgning. § 66 a, stk. 2, 2. og
3. pkt., § 66 c, § 66 g, stk. 2, § 66 i, stk. 1,
§ 66 j og § 66 k, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse
for disse elever.«
4. § 66 g,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Skolen
tilrettelægger skolepraktikken i samråd med det lokale
uddannelsesudvalg og kan bestemme, at en elev før
gennemførelse af den tilhørende praktikuddannelse
skal gennemføre dele af en uddannelses skoleundervisning
bortset fra undervisning, der indeholder afsluttende
prøver.«
5. I
§ 66 k indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Til
virksomheder, som indgår uddannelsesaftale med en elev, der
uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, jf. § 66 a, stk.
2, 1. pkt., yder staten et tilskud. Tilskuddets størrelse
fastsættes på finansloven. Tilskud ydes ikke for
elever, der er fyldt 25 år, og som udløser
løntilskud til arbejdsgiveren i henhold til § 68, stk.
2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og for elever,
der er berettiget til dagpenge ved sygdom eller barsel, og hvor
arbejdsgiveren modtager refusion i henhold til § 54, stk. 1, i
lov om sygedagpenge og § 39, stk. 1, i lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel. Arbejdsgivernes Elevrefusion administrerer
udbetaling af tilskud. Undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om udbetaling af tilskud, efterregulering,
modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i
øvrigt.
Stk. 4.
Afgørelser, som Arbejdsgivernes Elevfusion træffer om
beregning, udbetaling og eventuel tilbagebetaling af tilskud i
henhold til stk. 3, kan inden for en frist på 4 uger fra den
dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for det i
henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension nedsatte ankenævn.«
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 15. december 2009.
Stk. 2. Lovens § 1
finder anvendelse på uddannelsesaftaler og praktikaftaler,
der indgås i perioden fra den 5. november 2009 til den 31.
december 2010.
Stk. 3. § 66 a,
stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser som affattet ved denne lovs
§ 2, nr. 2, gælder for elever, der har påbegyndt
trin 1 i skolepraktik senest den 31. december 2010.
Stk. 4. § 66 e,
stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser som affattet ved denne lovs
§ 2, nr. 3, gælder for ansøgninger om optagelse,
som skolen har modtaget senest den 31. december 2010.
Stk. 5. § 66 k,
stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser som affattet ved denne lovs
§ 2, nr. 5, gælder for uddannelsesaftaler indgået
i perioden fra den 5. november 2009 til den 31. december 2010.
Stk. 6.
Nedenstående ydelser udbetales efter ansøgning fra
arbejdsgiveren, når denne har ansøgt Arbejdsgivernes
Elevrefusion herom, senest 1 år efter at arbejdsgiveren blev
berettiget til disse ydelser:
1) Præmie,
løntilskud og bonus for uddannelsesaftaler og
praktikaftaler, der er indgået i perioden fra den 1. juni
2009 til den 4. november 2009, jf. § 1, nr. 1, i lov nr. 427
af 30. maj 2009 om ændring af lov om Arbejdsgivernes
Elevrefusion.
2) Præmie,
løntilskud og bonus for uddannelsesaftaler og
praktikaftaler, der indgås i perioden fra den 5. november
2009 til den 31. december 2010, jf. denne lovs § 1, jf. stk.
2.
3) Tilskud til
virksomheder for uddannelsesaftaler, der indgås i perioden
fra den 5. november 2009 til den 31. december 2010, med elever, der
uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, jf. denne lovs §
2, nr. 5, jf. stk. 2.
Stk. 7. Præmie for
merbeskæftigelse i praktikpladser, jf. § 16 i lov om
Arbejdsgivernes elevrefusion som affattet ved lov nr. 595 af 24.
juni 2005, udbetales senest den 31. december 2010. Arbejdsgivere,
der er ophørt på tidspunktet for Arbejdsgivernes
Elevrefusions normale udbetalinger, kan få udbetalt
præmie efter ansøgning, der sendes til Arbejdsgivernes
Elevrefusion senest den 31. december 2010.
§ 4
Undervisningsministeren
fremsætter forslag om revision af kapitel 6 i lov om
Arbejdsgivernes Elevrefusion og af § 66 a, stk. 4, § 66
e, stk. 2, og § 66 k, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, 3 og 5, i
folketingsåret 2010-11.