Fremsat den 8. oktober 2009 af
undervisningsministeren (Bertel Haarder)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om uddannelsen til
studentereksamen (stx) (gymnasieloven), lov om uddannelserne til
højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen
(htx) og lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen
(hf-loven)
(Lempelser for begyndersprog og
naturvidenskabelige fag, færre timer i almen
studieforberedelse, skarpere profil i studieområderne,
færre prøver, lempelser for valgfag i hf m.v.)
§ 1
I lov om uddannelsen til studentereksamen (stx)
(gymnasieloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 24. juli
2008, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 10, stk. 2, ændres
»et naturvidenskabeligt fag« til: »et eller to
naturvidenskabelige fag«.
2.
Overskriften til § 10 a affattes
således:
»Uddannelsestid til almen
studieforberedelse«
3. § 10
a affattes således:
Ȥ 10
a. I den tre- og fireårige tilrettelæggelse af
uddannelsen til studentereksamen skal i det samlede forløb
op til studentereksamen anvendes 200 timer og i den toårige
tilrettelæggelse (studenterkursus) 140 timer til almen
studieforberedelse.«
4. § 12,
stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) 2.
fremmedsprog skal være på
a) A-niveau, hvis
det er et begyndersprog, jf. dog litra c,
b) mindst B-niveau,
hvis det er et fortsættersprog, og
c) mindst B-niveau,
hvis eleven har matematik på A-niveau i kombination med fysik
og kemi, hvor det ene af disse fag er på A-niveau og det
andet på mindst B-niveau.«
5. § 12,
stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Mindst et
af fagene biologi, fysik, kemi eller naturgeografi skal afsluttes
på mindst B-niveau. Dette gælder dog ikke elever, der
har fire fremmedsprog. Elever, der har tre fremmedsprog, kan
vælge matematik på B-niveau i stedet for mindst et af
de fag, der er nævnt i 1. pkt., på B-niveau.«
6. I
§ 26, stk. 1, ændres
»mindst ti prøver og et studieretningsprojekt«
til: »mindst ni prøver, herunder et
studieretningsprojekt«.
§ 2
I lov om uddannelserne til højere
handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf.
lovbekendtgørelse nr. 871 af 27. august 2008, som
ændret ved § 3 i lov nr. 289 af 15. april 2009,
foretages følgende ændringer:
1. § 8,
stk. 2 og 3, affattes således:
»Stk. 2.
Grundforløbet på hhx består af dansk, engelsk,
matematik og 2. fremmedsprog samt, hvis skolen beslutter dette,
undervisning i yderligere et eller flere fag. Grundforløbet
består endvidere af en timeramme (studieområdet) for
erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og kulturelt
orienterede faglige temaer både hver for sig og på
tværs. Der indgår sproglige og kommunikative
indholdselementer i grundforløbet.«
Stk. 3.
Grundforløbet på htx består af dansk, engelsk og
matematik samt, hvis skolen beslutter dette, undervisning i
yderligere et eller flere fag. Grundforløbet består
endvidere af en timeramme (studieområdet) for teknologiske,
samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige faglige temaer
både hver for sig og på tværs. Der indgår
sproglige og kommunikative indholdselementer i
grundforløbet.«
2. § 8,
stk. 4, ophæves.
3.
Efter § 8 indsættes:
»Fysisk aktivitet og
undervisning i it
§ 8
a. I hhx og htx indgår i det samlede forløb
frem til henholdsvis højere handelseksamen og højere
teknisk eksamen aktiviteter, hvor elever får mulighed for
fysisk udfoldelse og indsigt i betydningen heraf samt indsigt i
andre forhold af betydning for den personlige sundhed.
Stk. 2. I hhx
indgår i det samlede forløb frem til højere
handelseksamen undervisning i it.«
4. I
§ 24, stk. 1, ændres
»mindst 10 prøver og et studieretningsprojekt«
til: »mindst ni prøver, herunder et
studieretningsprojekt«.
§ 3
I lov om uddannelsen til højere
forberedelseseksamen (hf-loven), jf. lovbekendtgørelse nr.
445 af 8. maj 2007, som ændret ved § 36 i lov nr. 311 af
30. april 2008 og § 21 i lov nr. 475 af 17. juni 2008,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 9, stk. 4, udgår »og
et eksamensprojekt«.
2. § 9,
stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Kursisten
skal vælge valgfag svarende til mindst
1) to fag på
B-niveau,
2) et fag på
B- og to fag på C-niveau,
3) et fag på
B-niveau og et fag på C-niveau, hvis kursisten vælger
et sprogfag på mindst B-niveau eller fysik på mindst
B-niveau, eller
4) et fag på
A-niveau, bortset fra engelsk og historie, og et fag på
C-niveau.«
3. I
§ 11, stk. 1, 1. pkt., udgår
»eller som alternativ til et tværfagligt projekt
knyttet til fagene i kultur- og samfundsfaggruppen eller den
naturvidenskabelige faggruppe, jf. § 9, stk. 1, nr. 6 og
7«.
4. § 22,
stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3)
Prøve i 2-4 valgfag, der mindst skal omfatte
a) to fag på
B-niveau,
b) et fag på
B- og to fag på C-niveau,
c) et fag på
B-niveau og et fag på C-niveau, hvis kursisten har et
sprogfag på mindst B-niveau eller fysik på mindst
B-niveau, eller
d) et fag på
A-niveau, bortset fra engelsk og historie, og et fag på
C-niveau.«
5. § 22,
stk. 1, nr. 5, ophæves.
6. § 23,
stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3)
Prøve i 2-5 valgfag, der som minimum skal omfatte:
a) to fag på
B-niveau og et fag på C-niveau,
b) to fag på
B-niveau, hvis kursisten har et sprogfag på mindst B-niveau
eller fysik på mindst B-niveau, eller
c) et fag på
A-niveau, bortset fra engelsk og historie, og to fag på
C-niveau.«
7. § 23,
stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) Et
skriftligt eksamensprojekt, jf. § 11, stk. 1, 1. pkt. Hvis
kursisten aflægger en samlet prøve i kultur- og
samfundsfaggruppen eller i den naturvidenskabelige faggruppe, jf.
nr. 2, gælder kravet om et skriftligt eksamensprojekt dog
ikke.«
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. august 2010.
Stk. 2. Loven har
virkning for elever og kursister, der påbegynder en af
uddannelserne til studentereksamen (stx), højere
handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx) eller det
toårige hf den 1. august 2010 eller senere.
Stk. 3. Loven har
virkning for kursister, der den 1. august 2010 eller senere
følger en af de i stk. 2 nævnte uddannelser
tilrettelagt som enkeltfag. Bestemmelsen i § 23, stk. 1, nr.
5, i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen
(hf-loven), som affattet ved denne lovs § 3, nr. 7, finder dog
anvendelse på hf-enkeltfagskursister, jf. 1. pkt., fra og med
sommereksamen 2012.
§ 5
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget indeholder en række justeringer af den
gymnasiereform, der trådte i kraft den 1. august 2005, og som
reformerede de fire gymnasiale uddannelser til henholdsvis
studentereksamen (stx), højere handelseksamen (hhx),
højere teknisk eksamen (htx) og højere
forberedelseseksamen (hf).
Forslagene er en udmøntning af en aftale, som
regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) indgik med
Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti den 2. april 2009 om justering af
gymnasiereformen. Aftalen baserer sig på forslag fra den
gruppe, som undervisningsministeren har nedsat til at følge
implementeringen af reformen, den såkaldte
Følgegruppe, jf. gruppens 7. rapport af 29. oktober 2008 og
8. rapport af 12. januar 2009, og på drøftelser i det
såkaldte Monsterudvalg, som er en dialoggruppe med deltagelse
af Gymnasieskolernes Rektorforening og Gymnasieskolernes
Lærerforening, jf. udvalgets 3. rapport "Anbefalinger til
justeringer af prøve- og eksamenssystemet i stx og hf"
(2008), samt på drøftelser med repræsentanter
for ledelser og lærere i hhx og htx. Endvidere er forslagene
baseret på blandt andet følgende evalueringer
foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA): "Gymnasiereformen
på hhx, htx og stx. Evaluering af reformen efter det
første gennemløb på de treårige
uddannelser" (2009), "Fremmedsprog på hhx og stx. Evaluering
af fagområder 2008" (2009), "Almen studieforberedelse
på stx og studieområdet på hhx og htx - det
første gennemløb 2005-2008" (2009) og af Syddansk
Universitet: "Evaluering af hf efter reformen" (2008) og "Den
fortsatte implementering af hf-reformen. Evaluering af
reformimplementeringen i 2-årigt hf, hf-fagpakke og
hf-enkeltfag" (2009).
Lovforslagets hovedpunkter er på den baggrund
følgende:
- Ophævelse
af begrænsningen for antallet af naturvidenskabelige fag i
grundforløbet i stx, jf. afsnit 2.1.
- Reduktion af
timetallet i almen studieforberedelse i stx, jf. afsnit 2.2.
- Klarere profil i
studieområderne i hhx og htx samt større fleksibilitet
til skolerne, jf. afsnit 2.3.
- Mulighed for at
nøjes med B-niveau i begyndersprog som 2. fremmedsprog i stx
for elever med matematik på A-niveau i kombination med fysik
og kemi, hvoraf ét af disse fag er på A-niveau og det
andet på mindst B-niveau, jf. afsnit 2.4.
- Lempelse for
særligt sprogligt orienterede elever for så vidt
angår kravet om, at mindst et naturvidenskabeligt fag skal
vælges på mindst B-niveau i stx, jf. afsnit 2.5.
- Reduktion af
prøvebegivenheder i de treårige uddannelser til stx,
hhx og htx, jf. afsnit 2.6.
-
Sammenlægning af kultur- og samfundsfaggruppen med
eksamensprojektet på toårigt hf, jf. afsnit 2.7.
- Ændring af
mindstekravene til sammensætning af valgfag på hf, jf.
afsnit 2.8.
Det oprindelige forslag til lov om
uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) blev
fremsat den 9. oktober 2003 som lovforslag nr. L 33 og vedtaget som
lov nr. 95 af 18. februar 2004. Loven er senere blandt andet
ændret ved lovforslag nr. L 181 til lov om ændring af
lov om uddannelsen til studentereksamen (gymnasieloven) (stx) og
lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og
højere teknisk eksamen (htx) (Ændring af
grundforløbet i de treårige uddannelser), der blev
fremsat den 29. marts 2006 og vedtaget som lov nr. 573 af 9. juni
2006. Loven er endvidere blevet ændret ved lov nr. 547 af 17.
juni 2008, som bygger på lovforslag nr. L 84 til lov om
ændring af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx)
(gymnasieloven) (Forenkling af almen studieforberedelse samt
styrkelse af fremmedsprog, matematik og naturvidenskab).
Det oprindelige forslag til lov om
uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og
højere teknisk eksamen (htx) blev fremsat den 9.
oktober 2003 som lovforslag nr. L 33 og vedtaget som lov nr. 95 af
18. februar 2004. Loven er senere blandt andet ændret ved
ovennævnte lov nr. 573 af 9. juni 2006.
Det oprindelige forslag til lov om
uddannelsen til højere forberedelseseksamen
(hf-loven) blev fremsat den 9. oktober 2003 som lovforslag
nr. L 35 og vedtaget som lov nr. 97 af 18. februar 2004. Loven er
senere blandt andet ændret ved lovforslag nr. L 56 til lov om
almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i
forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i
uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), der blev fremsat den
24. januar 2008 og vedtaget som lov nr. 311 af 30. april 2008, og
lovforslag nr. L 143 om pædagogikum i de gymnasiale
uddannelser, der blev fremsat den 28. marts 2008 og vedtaget som
lov nr. 475 af 17. juni 2008.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ophævelse af
begrænsningen for antallet af naturvidenskabelige fag i
grundforløbet i stx
2.1.1. Gældende ret
Et af formålene med gymnasiereformen er at styrke
naturvidenskab, jf. de almindelige bemærkninger, pkt. 5.4, i
forslag nr. L 33 til lov om uddannelsen til studentereksamen (stx).
I forlængelse heraf vedtog Folketinget den 27. maj 2008 det
ovennævnte lovforslag nr. L 84, hvorefter blandt andet de
naturvidenskabelige fag blev styrket, idet det blev obligatorisk at
have mindst et af fagene biologi, engelsk, fransk
fortsættersprog, fysik, græsk, kemi, latin, matematik
eller tysk fortsættersprog på A-niveau i
stx-uddannelsen.
Efter de gældende bestemmelser herom i stx-loven og
bekendtgørelse nr. 741 af 30. juni 2008 om uddannelsen til
studentereksamen (stx-bekendtgørelsen) skal
grundforløbet blandt andet indeholde ét
naturvidenskabeligt fag, det vil sige ét af fagene biologi,
fysik, kemi eller naturgeografi.
2.1.2. Den foreslåede
ordning
Der har dog fortsat vist sig behov for at styrke
naturvidenskab i stx-uddannelsen. Ganske vist har der samlet for
stx og htx kunnet konstateres en stigning for matematik og de
naturvidenskabelige fag, idet der i såvel htx som stx har der
været en stigning i det absolutte antal af elever, der
vælger disse fag, men det er kun i htx og ikke i stx, at der
også har været en stigning i det relative antal, jf.
pkt. 3.1 i Følgegruppens 8. rapport.
Følgegruppen har derfor i pkt. 3.2.2 i sin 8. rapport
anbefalet, at den eksisterende regel om, at der kun må
forekomme ét naturvidenskabeligt fag i stx-uddannelsens
grundforløb, ophæves, så skolerne frit kan
placere et eller to naturvidenskabelige fag i grundforløbet.
Derved får skolerne større valgfrihed med hensyn til
tilrettelæggelsen af stx-uddannelsen, og de elever, der er
særligt interesserede i naturvidenskab, får mulighed
for mere end ét naturvidenskabeligt fag i
grundforløbet, hvad der vil styrke deres grundlag for at
vælge naturvidenskabelige fag på A-niveau i
studieretningsforløbet.
Forligskredsen bag gymnasiereformen har tilsluttet sig dette
forslag.
Det foreslås derfor, at reglen om, at der kun må
forekomme ét naturvidenskabeligt fag i grundforløbet
ophæves, således at skolerne frit kan placere et eller
to naturvidenskabelige fag i grundforløbet. Forslaget giver
skolerne større valgfrihed med hensyn til
tilrettelæggelsen af stx-uddannelsen, og de elever, der er
særligt interesserede i naturvidenskab, får mulighed
for at vælge mere end ét naturvidenskabeligt fag i
grundforløbet, hvilket vil styrke deres grundlag for at
vælge naturvidenskabelige fag på A-niveau i
studieretningsforløbet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.
2.2. Reduktion af timetallet i almen
studieforberedelse i stx
2.2.1. Gældende ret
En af de markante nyskabelser i gymnasiereformen var almen
studieforberedelse (en ramme for samarbejde mellem fag i stx inden
for og på tværs af de tre hovedområder humaniora,
naturvidenskab og samfundsvidenskab), som siden har været
genstand for stor interesse og megen debat, herunder om hvor stor
en del af uddannelsestiden, der bør afsættes til almen
studieforberedelse. Ved reformens ikrafttræden i 2005 skulle
mindst 20 procent af uddannelsestiden i grundforløbet og
mindst 10 procent af uddannelsestiden i
studieretningsforløbet anvendes til almen
studieforberedelse, hvilket pr. 1. august 2006 med lov nr. 573 af
9. juni 2006 blev ændret til, at 10 procent af
uddannelsestiden i det samlede forløb op til
studentereksamen skulle anvendes til almen
studieforberedelse.
Efter den gældende stx-lov er omfanget af almen
studieforberedelse 10 procent af uddannelsestiden i det samlede
forløb op til studentereksamen, dog fraregnet
uddannelsestiden til almen sprogforståelse og
naturvidenskabeligt grundforløb. Uddannelsestiden til almen
studieforberedelse udgør ca. 240 timer i de tre- og
fireårige forløb, hvor den samlede mindste
uddannelsestid er normeret til 2470 timer, hvori fratrækkes
uddannelsestiden til almen sprogforståelse og
naturvidenskabeligt grundforløb på 60 timer. På
studenterkursus, som er et toårigt forløb,
udgør uddannelsestiden til almen studieforberedelse ca.
174,5 timer, hvor den samlede mindste uddannelsestid er normeret
til 1745 timer, idet der ikke skal fratrækkes uddannelsestid
til almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt
grundforløb, som begge er forløb, der indgår i
grundforløbet, som ikke eksisterer på studenterkursus,
men kun i de tre- og fireårige tilrettelæggelser af
stx-uddannelsen.
2.2.2. Den foreslåede
ordning
Også efter denne reduktion har omfanget af
uddannelsestiden til almen studieforberedelse givet anledning til
drøftelse, og Følgegruppen har i pkt. 6 i sin 8.
rapport af 12. januar 2009 i modsætning til EVA i
"Gymnasiereformen på hhx, htx og stx" (2009), side 148,
anbefalet, at omfanget reduceres til 200 timer, hvilket svarer til
8,1 procent af den samlede mindste uddannelsestid på 2470
timer i den ordinære treårige og den fireårige
tilrettelæggelse af uddannelsestiden til studentereksamen. I
den toårige tilrettelæggelse af uddannelsen
(studenterkursus) er den samlede mindste uddannelsestid 1745 timer,
og 8,1 procent svarer til cirka 140 timer.
Et af de kritikpunkter, der har været rejst af almen
studieforberedelse, har været manglende balance mellem
flerfaglighed og enkeltfaglighed. Med reduktionen af omfanget af
almen studieforberedelse overføres cirka 40 timer i de tre-
og fireårige forløb og cirka 35 timer i det
toårige forløb til enkeltfaglighed. Forligskredsen bag
gymnasiereformen har tilsluttet sig Følgegruppens
forslag.
Det foreslås derfor, at uddannelsestiden i almen
studieforberedelse reduceres til 200 timer i de tre- og
fireårige forløb, således at omfanget af almen
studieforberedelse svarer til det typiske omfang af et enkeltfag
på B-niveau, og til 140 timer i det toårige
forløb. Ved denne reduktion overgår henholdsvis cirka
40 og cirka 35 timer fra flerfaglig til enkeltfaglig undervisning,
og der sker en tilsvarende forskydning fra flerfaglighed til
enkeltfaglighed.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3.
2.3. Klarere profil i
studieområderne i hhx og htx samt større fleksibilitet
til skolerne
2.3.1. Gældende ret
Efter den gældende lov om hhx og htx indgår
aktiviteter, hvor eleverne får mulighed for fysisk udfoldelse
og indsigt i betydningen heraf samt indsigt i andre forhold af
betydning for den personlige sundhed, i studieområdets temaer
i såvel hhx som htx. I hhx indgår endvidere
undervisning i it.
I forbindelse med fremsættelsen af lovforslag nr. L 181,
der blev vedtaget som lov nr. 573 af 9. juni 2006, blev det
besluttet at ændre bekendtgørelserne om hhx og htx,
således at det ikke længere skulle være et krav,
at studieområdets del 1 skulle afsluttes samtidig med
grundforløbet, men efter skolernes valg kunne
udstrækkes over hele første år af uddannelserne.
For at kompensere for den uddannelsestid, der i så
tilfælde ville blive flyttet fra grundforløbet til det
første halve år i studieretningsforløbet, blev
loven om hhx og htx ændret, så skolerne fik mulighed
for at placere flere fag i grundforløbet end de fag, der
indtil da skulle indgå i dette forløb.
2.3.2. Den foreslåede
ordning
EVA's rapport om blandt andet studieområdet på hhx
og htx fra 2009 viste (side 9), at der ikke er nogen tydelig
fælles identitet i studieområdet i hhx, og at
studieområdet bør nytænkes med henblik på
at skabe bedre sammenhæng. Også i htx vil
studieområdets profil kunne skærpes.
For at muliggøre bedre sammenhæng i og en
skærpelse af studieområdets profil i hhx og en
skærpelse af studieområdets profil i htx og samtidig
bevare kravet om aktiviteter, hvor eleverne får muligheder
for fysisk udfoldelse, herunder indsigt i andre forhold af
betydning for den personlige sundhed, og for hhx' vedkommende
også undervisning i it, foreslås det, at disse aspekter
udgår af de faglige temaer, der indgår i
studieområdet, og i stedet indgår som
selvstændige dele i andre områder af
uddannelserne.
Med sigte på at gøre bestemmelsen i lovens §
8 mere fleksibel foreslås det, at bestemmelsen om skolernes
frihed til at påbegynde undervisningen i flere fag end de,
der skal indgå i grundforløbet, teknisk ændres,
så muligheden er uafhængig af, hvordan skolerne
inddeler og placerer studieområdet.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1-3.
2.4. Mulighed for at nøjes med
B-niveau i begyndersprog som 2. fremmedsprog i stx for elever med
matematik på A-niveau i kombination med fysik og kemi, hvoraf
ét af disse fag er på A-niveau og det andet på
mindst B-niveau
2.4.1. Gældende ret
I forbindelse med gymnasiereformen blev det fastsat, at alle
elever i stx skal have mindst to fremmedsprog, hvoraf det
første fremmedsprog er engelsk på A- eller B-niveau,
og 2. fremmedsprog er et fortsættersprog på mindst
B-niveau eller et begyndersprog på A-niveau. Formålet
med at kræve, at 2. fremmedsprog som begyndersprog skal
være på A-niveau er at sikre, at det bliver et reelt
fungerende sprog for eleverne, og samlet er målet, at alle
elever opnår to funktionelle fremmedsprog.
Et begyndersprog, som en elev har som 2. fremmedsprog, skal
således i henhold til stx-loven og stx-bekendtgørelsen
altid være på A-niveau.
2.4.2. Den foreslåede
ordning
Der er fra flere sider rejst forslag om, at bestemte
elevgrupper i stx fritages for kravet om, at begyndersprog som 2.
fremmedsprog skal være på A-niveau, og at de i stedet
kan nøjes med B-niveau.
Gymnasieskolernes Rektorforening har over for
Undervisningsministeriet foreslået, at lempelsen skulle
gælde alle elever. EVA har i sin rapport Fremmedsprog på stx og hhx, EVA, 2009
(side 5), stillet spørgsmålstegn ved, om de
tidsmæssige ressourcer, der anvendes på obligatorisk
begyndersprog på A-niveau, måske kunne anvendes bedre.
En generel lempelse til B-niveau i begyndersprog som 2.
fremmedsprog ville imidlertid svække den sproglige dybde, og
elever med et begyndersprog som 2. fremmedsprog på B-niveau
opfylder ikke adgangskravene til videregående uddannelse
inden for humaniora.
Følgegruppen har i pkt. 3.2.1 i sin 8. rapport for at
styrke faget fysik foreslået, at elever med fysik på
B-niveau skal kunne nøjes med B-niveau i begyndersprog, der
er 2. fremmedsprog.
Forligskredsen bag gymnasiereformen har anset forslaget om, at
lempelsen kun skulle gælde elever med fysik på
B-niveau, som for snævert, ikke mindst i forhold til andre
naturvidenskabelige fag end fysik på B-niveau. Forligskredsen
finder således, at det skal være muligt at nøjes
med B-niveau i begyndersprog som 2. fremmedsprog for elever, der
har matematik på A-niveau i kombination med fysik og kemi,
hvor ét af disse sidste to fag er på A-niveau og det
andet på mindst B-niveau. Disse elever vil med denne
sammensætning af fag og niveauer opfylde kravet i
stx-uddannelsen om, at alle elever skal have mindst fire fag
på A-niveau, også uden at have deres 2. fremmedsprog
på A-niveau. Desuden vil der typisk være tale om
stærkt matematisk-naturvidenskabeligt orienterede elever, der
ikke senere vil få behov for at opfylde det gængse
adgangskrav til de lange, videregående uddannelser inden for
humaniora om, at begyndersprog skal være på A-niveau.
Forslaget vil således styrke naturvidenskaben uden at betyde
en svækkelse af niveauet i de sproglige fag.
Det foreslås derfor, at udgangspunktet fortsat skal
være, at begyndersprog som 2. fremmedsprog skal være
på A-niveau, men at der kun skal stilles krav om, at et
begyndersprog som 2. fremmedsprog skal være på
B-niveau, hvis en elev har matematik på A-niveau i
kombination med fysik og kemi, hvor ét af disse sidste to
fag er på A-niveau og det andet på mindst
B-niveau.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.
2.5. Lempelse for særligt
sprogligt orienterede elever for så vidt angår kravet
om, at mindst et naturvidenskabeligt fag skal vælges på
mindst B-niveau i stx
2.5.1. Gældende ret
Kravet om, at mindst et af fagene biologi, fysik, kemi eller
naturgeografi skal afsluttes på mindst B-niveau, omfatter
efter den gældende stx-lov ikke elever, der har fire
fremmedsprog i form af engelsk på B-niveau, et
fortsættersprog på B-niveau og to begyndersprog
på A-niveau; engelsk på B-niveau og tre begyndersprog,
hvoraf det ene er græsk, på A-niveau; eller engelsk
på B- eller A-niveau, et fortsættersprog på B-
eller A-niveau, et begyndersprog, dog ikke latin, på A-niveau
og latin på mindst C-niveau og herudover et valgfag på
mindst C-niveau.
2.5.2. Den foreslåede
ordning
Et af formålene med gymnasiereformen af 2005 var at
styrke naturvidenskab, jf. de almindelige bemærkninger, pkt.
5.4, i lovforslag nr. L 33. En ikke tilsigtet konsekvens af
styrkelsen af naturvidenskab var, at andelen af stx-elever med tre
fremmedsprog faldt fra cirka 41 procent til cirka seks procent, jf.
en analyse fra UNI*C - Statistik og Analyse - af 8. juni 2007,
hvorfor Folketinget for at styrke sprogfagene med ovennævnte
lov nr. 547 af 17. juni 2008 vedtog, at det skulle være
obligatorisk at have et sprogligt fag på A-niveau for elever,
der ikke havde et matematisk-naturvidenskabeligt fag på dette
niveau.
Følgegruppen har imidlertid fundet, jf. dens 8.
rapport, pkt., 4.1, at der er behov for yderligere tiltag for at
styrke fremmedsprogene, og gruppen har i rapportens pkt. 4.2.2
efter indstilling fra Gymnasieskolernes Rektorforening anbefalet,
at elever med tre fremmedsprog får mulighed for at erstatte
det naturvidenskabelige fag på B-niveau med matematik
på B-niveau.
Forligskredsen har tilsluttet sig et forslag fra
undervisningsministeren om, at det ellers obligatoriske krav i
stx-uddannelsen om, at mindst et naturvidenskabeligt fag skal
afsluttes på mindst B-niveau, ikke skal gælde elever
med fire fremmedsprog, og heller ikke skal gælde elever med
tre fremmedsprog, samt at de sidstnævnte elever i stedet for
at løfte et naturvidenskabeligt fag til mindst B-niveau kan
vælge matematik på mindst B-niveau med henblik på
at tilskynde flere unge til at tage flere fremmedsprog. Forslaget
indebærer, at de førstnævnte elever helt
fritages for kravet, og at de sidstnævnte elever kan
vælge mellem at løfte mindst et naturvidenskabeligt
fag til mindst B-niveau og at løfte matematik til mindst
B-niveau.
De foreslåede bestemmelser indeholder i modsætning
til de gældende regler i stx-loven ikke krav om, hvilke
sprog, niveauer og kombinationer af sprog og niveauer der kan
medføre fritagelse fra kravet om afslutning af mindst et
naturvidenskabeligt fag på mindst B-niveau, og de betyder
derfor en betragtelig forenkling af de gældende meget
komplicerede og administrativt besværlige regler herom.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.
2.6. Reduktion i
prøvebegivenheder i de treårige uddannelser til stx,
hhx og htx
2.6.1. Gældende ret
Antallet af prøvebegivenheder er i både stx-loven
og loven om hhx og htx mindst elleve, hvori indgår et
studieretningsprojekt.
2.6.2. Den foreslåede
ordning
Monsterudvalget har i sin 3. rapport, jf. side 4, vurderet, at
eksamensperioden, særligt sommereksamensterminen i maj og
juni, i de gymnasiale uddannelser er for lang, og anbefalet en
reduktion af eksamensperioden, således at de anvendte
ressourcer omlægges til undervisning og styrket faglig
vejledning.
Forligskredsen bag gymnasiereformen er enig i anbefalingen om,
at antallet af prøvebegivenheder i stx, hhx og htx
nedsættes fra elleve til ni. Det forudsættes i aftalen,
at reduktionen af antallet af prøvebegivenheder med to
frigiver midler til øgede omkostninger til fx dublering af
opgavesæt, og til tilretning af de centrale, administrative
systemer. Øvrige frigivne midler som følge af
reduktionen i antal prøvebegivenheder og nedkortning af
eksamensperioden anvendes til øget undervisning og faglig
vejledning (uddannelsestid), til skriftligt arbejde og til
udvikling af elevernes læse- og skrivekompetencer (elevtid) -
herunder til en historieopgave på hf, til en styrket
evaluering med henblik på eksamenstræning og en mere
præcis og fremadrettet tilbagemelding til eleverne om fagligt
standpunkt samt til tilbud til særligt talentfulde
elever.
Det foreslås på den baggrund, at antallet af
prøvebegivenheder i stx, hhx og htx nedsættes fra
mindst elleve til mindst ni. Reduktionen skal foretages på en
sådan måde, at gymnasiereformens intentioner om en bred
vifte af prøveformer, jf. pkt. 4.4 i de almindelige
bemærkninger til forslag nr. L 33 til lov om uddannelsen til
studentereksamen og de specielle bemærkninger til samme
forslags § 29, opretholdes.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, og § 2,
nr. 4.
2.7. Sammenlægning af kultur-
og samfundsfaggruppen med eksamensprojektet på toårigt
hf
2.7.1. Gældende ret
Kursisterne på toårigt hf skal ifølge den
gældende hf-lov have undervisning og aflægge
prøve i en kultur- og samfundsfaggruppe bestående af
historie på B-niveau, religion på C-niveau og
samfundsfag på C-niveau samt et eksamensprojekt.
Prøven i kultur- og samfundsfaggruppen afholdes som en
individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i en synopsis med
flerfaglige problemstillinger. Eksamensprojektet udarbejdes i
to-tre fag, som kursisten selv vælger. Ved eksamensprojektets
afslutning afleverer kursisten en synopsis, der er grundlag for en
individuel mundtlig prøve i eksamensprojektet.
2.7.2. Den foreslåede
ordning
Monsterudvalget har i sin 3. rapport, jf. side 4, anbefalet,
at eksamensprojektet og prøven i kultur- og
samfundsfaggruppen afholdes som én prøve med
udgangspunkt i eksamensprojektet. Erfaringen viser, at
størstedelen af kursisterne vælger at skrive
eksamensprojekt inden for fagene religion, historie og samfundsfag.
Anbefalingen vil indebære, at dette valg af fag i
eksamensprojektet bliver et krav.
Forligskredsen bag gymnasiereformen er enig i Monsterudvalgets
anbefaling, således at prøven i kultur- og
samfundsfaggruppen på hf kobles sammen med eksamensprojektet
til én prøve. Antallet af prøver på
toårigt hf reduceres dermed med en. Ændringen giver
finansieringsmæssigt grundlag for indførelse af en
historieopgave i 1. hf.
Det foreslås, at kravet om et skriftligt eksamensprojekt
hf-enkeltfagskursister bortfalder for de hf-enkeltfagskursister,
der har aflagt en samlet prøve i kultur- og
samfundsfaggruppen eller i den naturvidenskabelige faggruppe.
Dermed sker der også på hf-enkeltfag en reduktion af
det samlede antal prøver, hvorved der også på
hf-enkeltfag skabes finansieringsmæssigt grundlag for
indførelsen af en historieopgave.
Rammerne for og indholdet af historieopgaven, der indgår
som en del af historiefaget, vil blive fastsat i
hf-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 745 af 1. juli
2008 om uddannelsen til 2-årigt hf) og
hf-enkeltfagsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 746
af 1. juli 2008 om hf-uddannelsen tilrettelagt som
enkeltfagsundervisning for voksne) i medfør af den
gældende hf-lovs § 17.
Kultur- og samfundsfaggruppen foreslås på denne
baggrund koblet sammen med eksamensprojektet. Derved reduceres
antallet af prøver på toårigt hf med en.
Eksamensprojektet bibeholdes i sin nuværende form på
hf-enkeltfag. Kursister, der har aflagt en samlet prøve i
kultur- og samfundsfaggruppen eller den naturvidenskabelige
faggruppe, kan dog sammenstykke en samlet hf-eksamen som
enkeltfagseksamen uden et eksamensprojekt. I disse tilfælde
reduceres antallet af prøver på hf-enkeltfag
også med en.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr.1, 3, 5 og
7.
2.8. Ændring af mindstekravene
til sammensætning af valgfag på hf
2.8.1. Gældende ret
De toårige hf-kursister skal ifølge den
gældende hf-lov aflægge prøve i to-fire valgfag,
der som minimum skal omfatte to fag på B-niveau, eller et fag
på B- og to fag på C-niveau, eller et fag på
A-niveau, bortset fra engelsk, og et fag på C-niveau.
Hf-enkeltfagskursisterne skal aflægge prøve i tre-fem
valgfag, der som minimum skal omfatte to fag på B-niveau og
et fag på C-niveau, eller et fag på A-niveau, bortset
fra engelsk, og to fag på C-niveau.
De toårige hf-kursisters valg af valgfag skal mindst
omfatte 250 timer, jf. hf-bekendtgørelsen
(bekendtgørelse nr. 745 af 1. juli 2008 om uddannelsen til
2-årigt hf). Der er afsat 75 timer til fag på C-niveau,
125 timer til løft fra C- til B-niveau og 125 timer til
løft fra B- til A-niveau. Det samme timetal er afsat til
hf-enkeltfagskursisters løft af fag fra et lavere til et
højere niveau bortset fra i engelsk, jf.
hf-enkeltfagsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 746
af 1. juli 2008 om hf-uddannelsen tilrettelagt som
enkeltfagsundervisning for voksne).
Hvis en hf-kursist vælger et sprog på B-niveau,
kræver det 200 timer, da kursisten skal tage et C-niveau
først, hvis det er fortsættersprog. Hvis kursisten
tager et begyndersprog, skal vedkommende gå fra 0 til
B-niveau (i alt 200 timer). Hvis en kursist derimod vælger at
løfte et C- til B-niveau i enten et obligatorisk fag eller
et fag fra en faggruppe, kræves der kun yderligere 125
timer.
2.8.2. Den foreslåede
ordning
Følgegruppen har i afsnit 2.9. i sin 7. rapport
anbefalet, at Undervisningsministeriet i samarbejde med
Videnskabsministeriet finder en løsning på
hf-kursisternes problemer med at blive optaget på
humanistiske videregående uddannelser som følge af, at
det ikke er muligt at få plads til to fremmedsprog på
A-niveau i det toårige hf-forløb.
Hf-enkeltfagskursister, der tager en samlet hf-enkeltfagseksamen,
har de samme problemer som de toårige hf-kursister.
Hf-kursisterne på både toårigt hf og hf som
enkeltfag kan endvidere have tilsvarende problemer med at blive
optaget på naturvidenskabelige videregående
uddannelser, da det ikke er muligt at få plads til fysik
på A-niveau.
Med lovforslaget foreslås det, at kravene til
sammensætning af valgfag og prøveaflæggelse i
valgfagene på toårigt hf ændres, således at
kursister, der tager et sprogfag eller fysik på mindst
B-niveau, derudover skal tage et valgfag på C-niveau og
aflægge prøve i begge fag, mens kursister, der tager
et andet fag på B-niveau, derudover fortsat skal tage to
valgfag på C-niveau og aflægge prøve i alle tre
fag. For hf-enkeltfagskursister ændres kravene, således
at kursister, der har valgt et sprogfag eller fysik på mindst
B-niveau, mindst skal aflægge prøve i dette fag og et
valgfag på B-niveau, mens kursister, der har valgt to andre
valgfag på B-niveau end sprogfag eller fysik, derudover som i
dag skal aflægge prøve i et fag på C-niveau.
Dermed får kursisterne frigivet 75 timer, de kan benytte til
at tage et sprogfag eller fysik på B-niveau. Forslaget
løser ikke hf-kursisternes problemer med at få plads
til to fremmedsprog på A-niveau, men gør det lettere
for kursisterne at tage et sprogfag eller fysik på B-niveau
og fremmer dermed deres optagelsesmuligheder.
Endvidere foreslås rettelse af en fejl i den
gældende hf-lovs § 9, stk. 5, § 22, stk. 1, nr. 3,
og § 23, stk. 1, nr. 3, der indeholder kravene til valg af
valgfag og aflæggelse af prøver i valgfagene. Et af
kravene til valg af valgfag og prøveaflæggelse i den
gældende hf-lovs § 9, stk. 5, og § 22, stk. 1, nr.
3, er, at kursister, der vælger et valgfag på A-niveau,
bortset fra engelsk, også skal vælge et fag på
C-niveau og aflægge prøve i fagene. Ifølge
§ 23, stk. 1, nr. 3, skal hf-enkeltfagskursister, der
ønsker at tage en samlet hf-eksamen, aflægge
prøve i tre-fem valgfag, der som minimum blandt andet kan
omfatte et valgfag på A-niveau, bortset fra engelsk, og et
fag på C-niveau. Engelsk er i begge tilfælde undtaget,
da engelsk på B-niveau er obligatorisk for både
toårige hf-kursister og hf-enkeltfagskursister, der vil tage
en samlet hf-eksamen, og det dermed kun vil kræve 125 timer
at løfte faget til et A-niveau. Historie på B-niveau
er også et obligatorisk fag for disse hf-kursister, men faget
er ved en fejl ikke blevet undtaget i den gældende hf-lov.
Med forslaget rettes der op på fejlen.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, 4 og 6.
3. Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Som nævnt i afsnit 2.6. er det en forudsætning for
den politiske aftale om reduktion af antallet af
prøvebegivenheder fra elleve til ni i stx, hhx og htx, at de
midler, der ellers ville være brugt til de to
prøvebegivenheder, anvendes til øgede omkostninger
til fx dublering af opgavesæt, og tilretning af de centrale,
administrative eksamenssystemer. Øvrige frigivne midler som
følge af reduktionen i antal prøvebegivenheder og
nedkortning af eksamensperioden anvendes til øget
undervisning og faglig vejledning (uddannelsestid) til skriftligt
arbejde og til udvikling af elevernes læse- og
skrivekompetencer (elevtid) - herunder til en historieopgave
på hf, til en styrket evaluering med henblik på
eksamenstræning og en mere præcis og fremadrettet
tilbagemelding til eleverne om fagligt standpunkt samt til tilbud
til særligt talentfulde elever. Lovforslaget har på den
baggrund ingen økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
regioner.
4. Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og
organisationer
Lovforslaget har været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Akademikernes Centralorganisation,
Akkrediteringsrådet, Center for Ligebehandling af
Handicappede, Danmarks Erhvervspædagogiske
Læreruddannelse, Danmarks Erhvervsskoleforening, Danmarks
Evalueringsinstitut (EVA), Danmarks Jurist- og Økonomforbund
(DJØF), Danmarks Lærerforening, Danmarks
Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk
Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM),
Dansk Erhverv, Danske Erhvervsskoler, Dansk Friskoleforening, Dansk
Industri (DI), Dansk Magisterforening, Danske Gymnasieelevers
Sammenslutning (DGS), Danske Regioner, Danske Studerendes
Fællesråd, Danske Underviserorganisationers
Samråd (DUS), Danske Universiteter, De Samvirkende
Invalideorganisationer (DSI), Det Centrale Handicapråd,
Direktoratet for Kriminalforsorgen, Efterskoleforeningen,
Erhvervsakademirådet, Erhvervsskolernes Elevorganisation,
Foreningen af studenterkursusrektorer, Frie Skolers
Lærerforening, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),
Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses- &
Erhvervsvejledning (FUE), Færøernes Landsstyre,
Undervisnings- og Kulturministeriet, Grønlands Landsstyre,
Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke,
Grønlands Repræsentation i Danmark, Kultur og
Uddannelse, Gymnasiernes Bestyrelsesforening (GBF),
Gymnasieskolernes Inspektorforening, Gymnasieskolernes
Lærerforening (GL), Gymnasieskolernes
Pædagogikumforening, Gymnasieskolernes Rektorforening,
Handelsskolernes Lærerforening (HL), HK, Indvandrenet -
Landsorganisationen for indvandrere og flygtninge,
Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), KL, Københavns
Kommune, Landsorganisationen af Handelsskoleelever,
Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation,
Lærerstuderendes Landskreds (LL), Private Gymnasier og
Studenterkurser, Professionshøjskolernes Rektorkollegium -
University Colleges Denmark, Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for de Gymnasiale
Uddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for
Evaluering af Kvalitetsudvikling af Folkeskolen (Skolerådet),
Rådet for Internationalisering af Uddannelserne, Rådet
om Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse, Skole og Samfund, TEAM
Danmark, Uddannelsesforbundet, VUC Bestyrelsesforening og
Lederforeningen for VUC.
| | | |
| | | |
| | | |
| | | |
| | | |
| | | |
| | | |
|
| | |
| | | |
| | | |
|
| | |
| | | |
| | | |
| | | |
10. Sammenfattende skema | |
| | Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 10, stk. 2)
Det foreslås at ophæve den nuværende regel
om, at der kun må forekomme ét naturvidenskabeligt fag
i grundforløbet og erstatte den med en mulighed for, at
skolerne efter eget valg kan placere et eller to
naturvidenskabelige fag i grundforløbet, for at give de
elever, der er særligt interesserede i naturvidenskab,
mulighed for at vælge mere end ét naturvidenskabeligt
fag i grundforløbet. Dette vil styrke elevernes grundlag for
at vælge naturvidenskabelige fag på A-niveau i
studieretningsforløbet. Endvidere vil forslaget give
skolerne større valgfrihed i tilrettelæggelsen af
stx-uddannelsen.
Ophævelsen af begrænsningen til ét
naturvidenskabeligt fag i grundforløbet ændrer ikke
på de gældende bestemmelser om, hvilke fag der ud over
det eller de naturvidenskabelige fag er obligatoriske i
grundforløbet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2 og 3 (§ 10 a og overskriften til denne)
Omfanget af almen studieforberedelse (en ramme for samarbejde
mellem fag inden for og på tværs af de tre
hovedområder humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab)
er efter den gældende bestemmelse i stx-loven fastsat til 10
procent, dog fraregnet uddannelsestiden til almen
sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb,
hvilket svarer til cirka 240 timer af den samlede uddannelsestid i
det treårige stx-forløb og cirka 175 timer i det
toårige studenterkursusforløb. Tanken bag forslaget om
at reducere andelen til 200 timer, svarende til cirka 8,1 procent
af den samlede uddannelsestid i det treårige forløb,
således at differencen på henholdsvis cirka 40 timer og
cirka 35 timer overgår fra flerfaglig til enkeltfaglig
undervisning, er at imødegå den kritik, der har
været rejst om, at balancen mellem disse to typer
undervisning har været til skade for fagligheden i de enkelte
fag.
Med den foreslåede affattelse af § 10 a er
formuleringen "dog fraregnet uddannelsestid til almen
sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb"
udgået, da timetallet til almen studieforberedelse nu
fastsættes direkte i lovteksten.
Det vil som hidtil være skolens rektor, der beslutter,
hvordan uddannelsestiden mellem de enkelte fag og almen
studieforberedelse skal fordeles på de enkelte år i
uddannelsen.
Som en konsekvens af reduktionen af almen studieforberedelse i
stx-loven, vil vægten af karakteren for den afsluttende
prøve i almen studieforberedelse, som er reguleret i
stx-bekendtgørelsen, blive ændret fra 2 til 1,5.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4 (§ 12, stk. 1, nr. 4)
Den foreslåede affattelse af bestemmelsen sikrer de
stærkt matematisk-naturvidenskabeligt orienterede elever, som
har matematik på A-niveau i kombination med fysik og kemi,
hvor ét af disse sidste to fag er på A-niveau og det
andet på mindst B-niveau, mulighed for at nøjes med 2.
fremmedsprog på B-niveau, uanset om det er et
fortsætter- eller et begyndersprog. Den foreslåede
affattelse giver disse elever, som typisk ikke vil få brug
for at opfylde det gængse adgangskrav til de lange,
videregående uddannelser inden for humaniora om, at
begyndersprog skal være på A-niveau, basis for efter
grundforløbet at vælge flere naturvidenskabelige fag
på A-niveau.
For alle andre elever i stx-uddannelsen er det uændret
et krav, at begyndersprog som 2. fremmedsprog skal være
på A-niveau.
Herved tilstræbes det på én og samme tid at
bibeholde den styrkelse af fremmedsprogene, der ligger i
gymnasiereformens krav om, at begyndersprog skal være
på A-niveau, samtidig med, at de naturvidenskabelige fag
styrkes.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5 (§ 12, stk. 4)
Kredsen af elever, der ikke er underlagt det ellers
obligatoriske krav i stx-uddannelsen om, at mindst et af de
naturvidenskabelige fag biologi, fysik, kemi eller naturgeografi,
skal afsluttes på mindst B-niveau, udvides og forenkles i
forhold til de gældende regler herom, så kravet ikke
skal gælde elever med fire fremmedsprog, og heller ikke skal
gælde elever med tre fremmedsprog. Formålet med
ændringen er at tilskynde flere unge til at tage flere
fremmedsprog, og forslaget indebærer, at de
førstnævnte elever helt fritages for kravet, og at de
sidstnævnte elever kan vælge mellem at løfte
mindst et naturvidenskabeligt fag til mindst B-niveau og at
løfte matematik til mindst B-niveau.
Forslaget vedrører ikke sammensætningen af
studieretninger og indebærer derfor ikke en mulighed for at
fravælge et løft fra niveau C til niveau B i et
naturvidenskabeligt fag, selv om en elev måtte vælge
tre eller fire fremmedsprog uden for sin studieretning, hvis det
naturvidenskabelige indgår i studieretningen på
B-niveau.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6 (§ 26, stk. 1)
Antallet af prøvebegivenheder i stx, hhx og htx
foreslås nedsat fra mindst elleve til mindst ni for at
forkorte eksamensperioden, som mange skoler har oplevet som alt for
lang i forhold til den tid, der kan bruges til undervisning af
eleverne. I udtrykket "mindst" ligger, at eleverne i visse
tilfælde kan skulle aflægge flere end ni prøver.
Det kan for eksempel være relevant for elever, der har flere
fag end de obligatoriske fag på A-niveau, fordi der altid er
prøve i fag på A-niveau, og fordi der normalt er
såvel en mundtlig som en skriftlig prøve i fag
på A-niveau, hvorved prøveantallet forøges ud
over de normale ni prøver.
Hensigten med reduktionen af antallet af prøver er, at
de anvendte ressourcer i stedet skal anvendes til undervisning og
styrket faglig vejledning. Reduktionen skal sikre en fortsat
balance mellem skriftlige og mundtlige prøveformer. Som
udgangspunkt skal der således reduceres både i antallet
af skriftlige og i antallet af mundtlige prøver med
én. Reduktionen skal foretages på en sådan
måde, at gymnasiereformens intentioner om en bred vifte af
prøveformer opretholdes, det vil sige, at der ikke med
nærværende forslag tilsigtes nogen indskrænkning
i bredden af de prøveformer, der anvendes i de gymnasiale
uddannelser.
Den ændrede formulering fra »…
prøver og et studieretningsprojekt« til
»… prøver, herunder et
studieretningsprojekt« er alene en sproglig præcisering
af, at studieretningsprojektet er en af de angivne prøver,
sådan som dette projekt hele tiden har været, jf.
forudsætningsvis de specielle bemærkninger til
bestemmelsen i § 26, stk. 1, i forslag nr. L 33 til lov om
uddannelsen til studentereksamen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1-3 (§ 8, stk. 2-4, og § 8 a)
Den grundlæggende idé bag omformuleringen af
bestemmelserne i § 8, stk. 2-4, i loven om hhx og htx er at
muliggøre en bedre sammenhæng i og en skærpelse
af studieområdet i hhx og en skærpelse af
studieområdets profil i htx. Det sker ved at omformulere
bestemmelserne på tre punkter:
For det første flyttes angivelsen af, at aspekterne
mulighed for fysisk udfoldelse, herunder indsigt i andre forhold af
betydning for den personlige sundhed, og for hhx' vedkommende
også undervisning i it, fra at være en del af de
faglige temaer, der skal indgå i studieområdet, jf. den
gældende lovs § 8, stk. 2 og 3, til en ny
selvstændig § 8 a i loven. Ved denne tekniske
ændring muliggøres bedre sammenhæng og en
skærpelse af studieområdet i hhx og en skærpelse
af studieområdets profil i htx, samtidig med at aspekterne
bevares i uddannelserne, og det sikres, at aspekterne fortsat kan
indgå i uddannelsernes grundforløb, men også kan
bredes ud til studieretningsforløbet.
Endvidere ophæves den forudsætningsvise angivelse
i den gældende lovs § 8, stk. 4, af, at
studieområdet skal deles op i flere dele. Derved skabes der
mulighed for inden for hver af uddannelserne til hhx og htx at
udstede én fælles læreplan for
studieområdet gennem hele forløbet, det vil sige
både grundforløb og studieretningsforløb, og
give studieområdet i hele uddannelsens forløb en
fælles identitet og et fælles formål samt for qua
tilrettelæggelsen af de enkelte forløb i
studieområdet og bedømmelseskriterierne at
tydeliggøre hensigten om progression i studieområdet
og de faglige mål.
For at gøre bestemmelsen i lovens § 8 mere
fleksibel foreslås det desuden, at bestemmelsen om skolernes
frihed til at påbegynde undervisningen i flere fag end de,
der skal indgå i grundforløbet, flyttes fra § 8,
stk. 4, der ophæves, således, at det kommer til at
fremgå, at muligheden er uafhængig af, hvordan skolerne
inddeler og placerer studieområdet.
Herudover præciseres det i § 8 stk. 2, at den
timeramme (studieområdet), som grundforløbet endvidere
består af, omfatter erhvervsøkonomi, som er et
overbegreb for flere økonomiske fag, og ikke kun
virksomhedsøkonomi.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4 (§ 24, stk. 1)
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 6 (stx-lovens § 26, stk. 1).
Til § 3
Til nr. 1 og 5 (§ 9, stk. 4 og § 22, stk. 1, nr.
5)
Med forslaget kobles eksamensprojektet sammen med kultur- og
samfundsfaggruppen på toårigt hf, og der afholdes
én samlet prøve med udgangspunkt i eksamensprojektet.
Eksamensprojektet bliver en del af kultur- og samfundsfaggruppen og
skrives i faggruppens fag: historie, religion og samfundsfag.
Hensigten med forslaget er at følge den praksis, der har
udviklet sig for at skrive eksamensprojekt i fagene historie,
religion og samfundsfag og samtidig hermed reducere
prøveantallet på det toårige hf med
én.
Ændringerne i hf-lovens § 9, stk. 4, og § 22,
stk. 1, nr. 5, er en konsekvens af, at der ikke længere skal
undervises og aflægges selvstændig prøve i
eksamensprojektet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2 og 4 (§ 9, stk. 5 og § 22, stk. 1, nr.
3)
Mindstekravene til sammensætningen af valgfag
foreslås ændret med henblik på at styrke hf'ernes
muligheder for optagelse på de videregående
uddannelser. Ændringen af hf-lovens § 9, stk. 5,
betyder, at de toårige hf-kursister, der vælger et
sprogfag på B-niveau eller fysik på B-niveau, derudover
som minimum skal vælge et fag på C-niveau, mens
kursister, der har valgt et andet valgfag på B-niveau end
sprogfag eller fysik, derudover som i dag mindst skal vælge
to fag på C-niveau. Som en konsekvens heraf ændres
mindstekravene til prøveaflæggelse i hf-lovens §
22, stk. 1, nr. 3, tilsvarende, således at kursister, der har
valgt et sprogfag på B-niveau eller fysik på B-niveau,
mindst skal aflægge prøve i dette fag og et valgfag
på C-niveau.
Et af kravene til valg af valgfag og aflæggelse af
prøve i valgfagene i den gældende hf-lovs § 9,
stk. 5, og § 22, stk. 1, nr. 3, er, at kursister, der
vælger et valgfag på A-niveau, bortset fra engelsk,
også skal vælge et fag på C-niveau og
aflægge prøve i valgfagene. Engelsk er undtaget, da
engelsk på B-niveau er obligatorisk, og det dermed kun vil
kræve 125 timer at løfte faget til et A-niveau.
Historie på B-niveau er også et obligatorisk fag for de
toårige hf-kursister, men faget er ved en fejl ikke blevet
undtaget i den gældende hf-lov. Med forslaget rettes der op
på fejlen, således at det tydeliggøres, at dette
fag også er undtaget på lige fod med engelsk.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3 og 7 (§ 11, stk. 1 og § 23, stk. 1, nr.
5)
Eksamensprojektet bibeholdes på hf-enkeltfag i sin
nuværende form. Den eksisterende læreplan for
eksamensprojektet findes i bekendtgørelse nr. 745 af 1. juli
2008 om uddannelsen til 2-årigt hf, som ændret ved
bekendtgørelse nr. 670 af 29. juni 2009. Eksamensprojektet
skal sikre, at der er en flerfaglig eksamen også på
hf-enkeltfag. Hvis kursisten har aflagt prøve i kultur- og
samfundsfaggruppen eller i den naturvidenskabelige faggruppe
bortfalder kravet om et eksamensprojekt for at sammenstykke en
samlet hf-eksamen som enkeltfagseksamen. Med forslaget afskaffes de
hidtil gældende bindinger i § 23, stk. 1, nr. 5, for
hvilke fag, der kan indgå i eksamensprojektet. Kursisterne
vil fremover - inden for læreplanens rammer - selv kunne
vælge, hvilke fag der skal danne grundlag for
eksamensprojekterne.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6 ( § 23, stk. 1, nr. 3)
Mindstekravene til sammensætningen af valgfag
foreslås ændret med henblik på at styrke hf'ernes
muligheder for optagelse på de videregående
uddannelser. Det foreslås, at ændringen også
gælder for hf-kursister, der tager en samlet hf-eksamen som
en enkeltfagseksamen, da disse kursister har de samme problemer med
at blive optaget på de videregående uddannelser som de
toårige hf-kursister. Ændringen af hf-lovens § 23,
stk. 1, nr. 3, betyder, at hf-enkeltfagskursister, der har valgt et
sprogfag på B-niveau eller fysik på B-niveau, mindst
skal aflægge prøve i dette fag og yderligere et
valgfag på B-niveau, mens kursister der har valgt to andre
valgfag på B-niveau end sprogfag eller fysik, derudover som i
dag skal aflægge prøve i et fag på
C-niveau.
Den gældende hf-lovs § 23, stk. 1, indeholder
kravene til prøverne for hf-enkeltfagskursister, der
ønsker at tage en samlet hf-eksamen. Ifølge §
23, stk. 1, nr. 3, skal disse hf-enkeltfagskursister aflægge
prøve i tre-fem valgfag, der som minimum blandt andet kan
omfatte et valgfag på A-niveau, bortset fra engelsk, og et
fag på C-niveau. Engelsk er undtaget, da engelsk på
B-niveau er obligatorisk for hf-enkeltfagskursister, der vil tage
en samlet hf-eksamen, og det dermed kun vil kræve 125 timer
at løfte faget til et A-niveau. Historie på B-niveau
er også et obligatorisk fag for disse hf-enkeltfagskursister,
men faget er ved en fejl ikke blevet undtaget i den gældende
hf-lov. Med forslaget rettes der op på fejlen, således
at det tydeliggøres, at dette fag også er undtaget
på lige fod med engelsk.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
august 2010 og får virkning for elever, der påbegynder
en af uddannelserne til studentereksamen (stx), højere
handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx) eller det
toårige hf fra denne dato eller senere.
Enkelte stx-elever, der har påbegyndt uddannelsen
tidligere uden at have afsluttet den på denne dato, kan dog
muligvis have en interesse i at kunne benytte de muligheder, der
indføres med forslagets § 1, nr. 4 og 5
(§ 12, stk. 1, nr. 3 og 4, i stx-loven) for at
få 2. fremmedsprog på B-niveau, selv om det er et
begyndersprog, og for ikke at være omfattet af kravet om, at
mindst et naturvidenskabeligt fag skal løftes til mindst
B-niveau, selv om disse elever ikke er omfattet af forligsteksten
af 2. april 2009. I sådanne tilfælde vil
undervisningsministeren i medfør af den generelle
dispensationshjemmel i stx-lovens § 45, stk. 3, hvorefter
loven kan fraviges til fordel for enkeltelever, hvor helt
særlige forhold gør sig gældende, kunne meddele
dispensation til, at en elev kan benytte de nye muligheder. Det vil
i givet fald være en forudsætning for en dispensation,
at elevens skole mener at kunne få elevens skema til at
hænge sammen med skolens øvrige skemalægning, og
at skolen påtager sig ansvaret for at sikre, at elevens
eksamensbevis ender med at kunne opfylde kravene til
stx-uddannelsen.
For kursister, der følger hf-uddannelsen tilrettelagt
som enkeltfagsundervisning, gives undervisningen i de enkelte fag
fra den 1. august 2010 efter reglerne i denne lov.
Hf-enkeltfagskursisterne kan dog tidligst i sommeren 2012
vælge at aflægge en samlet hf-eksamen som
enkeltfagseksamen uden et skriftligt eksamensprojekt, jf.
lovforslagets § 3, nr. 7.
Kursister, der vil sammenstykke enkeltfagsprøver til en
samlet hf-eksamen, skal ikke som de toårige hf-kursister
aflægge hf-eksamen inden for to år, men kan
følge undervisningen og aflægge prøve i de
krævede fag over en flerårig periode.
Hf-enkeltfagskursister, der har fulgt undervisningen og aflagt
prøve i hf-enkeltfag før
ikrafttrædelsestidspunktet, vil derfor også være
omfattet af ændringerne i denne lov i det omfang, de ikke har
afsluttet de fag, forløb og prøver, der ændres
med dette lovforslag. Dette vurderes at være uproblematisk,
da ændringerne stiller hf-enkeltfagskursisterne gunstigere,
idet ændringerne medfører en lempelse af de
gældende regler for eksamensprojektet og
sammensætningen af valgfag. Der foretages dog samtidig en
rettelse af en eksisterende fejl i lovgivningen, jf.
bemærkningerne til § 3, nr. 6, hvilket kan betragtes som
en skærpelse af de gældende regler.
Undervisningsministeren har imidlertid til hensigt at dispensere
fra ændringerne i denne lov i medfør af den generelle
dispensationshjemmel i hf-lovens § 40, stk. 3, hvorefter
ministeren kan gøre undtagelser for en enkelt kursist, hvor
helt særlige forhold gør sig gældende.
Til § 5
Hovedlovene og dermed heller ikke ændringsloven
gælder ikke for Færøerne.
Grønland hjemtog pr. 1. januar 2009 det gymnasiale
område, jf. lov nr. 1393 af 27. december 2008, og
Grønlands hjemmestyre fastsætter herefter selv ved
landstingsforordning regler om de gymnasiale uddannelser i
Grønland. Som følge heraf videreføres den
hidtidige formulering fra de tre danske gymnasiale love, det vil
sige stx-loven, og loven om hhx og htx, og hf-loven, om at disse
love ikke gælder for Grønland, men kan sættes i
kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige
grønlandske forhold tilsiger, ikke.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
ret
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | |
| | | § 1 |
| | | |
| | | I lov om uddannelsen til studentereksamen
(stx) (gymnasieloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 24.
juli 2008, foretages følgende ændringer: |
| | | |
§ 10.
(…) Stk. 2.
Grundforløbet består af dansk, engelsk, 2.
fremmedsprog, historie, idræt, et kunstnerisk fag, matematik,
et naturvidenskabeligt fag, et naturvidenskabeligt
grundforløb og samfundsfag samt almen sprogforståelse
og almen studieforberedelse, jf. dog stk. 3. Stk. 3.
(…) | | 1.I § 10, stk. 2, ændres »et
naturvidenskabeligt fag« til: »et eller to
naturvidenskabelige fag«. |
| | | |
| | | 2. Overskriften
til § 10 a affattes
således: |
| | | |
Samlet procentsats i grundforløbet
og studieretningsforløbet til almen studieforberedelse | | »Uddannelsestid til almen
studieforberedelse«. |
| | | |
§ 10 a. 10
pct. af uddannelsestiden i det samlede forløb op til
studentereksamen, dog fraregnet uddannelsestiden til almen
sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb,
skal anvendes til samarbejde og sammenhæng mellem fagene
(almen studieforberedelse). | | 3.§ 10 a affattes således: »§ 10
a. I den tre- og fireårige tilrettelæggelse af
uddannelsen til studentereksamen skal i det samlede forløb
op til studentereksamen anvendes 200 timer og i den toårige
tilrettelæggelse (studenterkursus) 140 timer til almen
studieforberedelse.« |
| | | |
§ 12.
De obligatoriske fag er i alle studieretningsforløb, jf. dog
stk. 4: 1) - 2) (…) 3) 2. fremmedsprog på mindst
B-niveau, dog A-niveau, hvis eleven har valgt et begyndersprog som
2. fremmedsprog. 4) - 11) (...) Stk. 2. - 4.
(...) | | 4.§ 12, stk. 1, nr. 3, affattes
således: »3) 2. fremmedsprog skal være
på a) A-niveau, hvis det er et begyndersprog,
jf. dog litra c, b) mindst B-niveau, hvis det er et
fortsættersprog, og c) mindst B-niveau, hvis eleven har
matematik på A-niveau i kombination med fysik og kemi, hvor
det ene af disse fag er på A-niveau og det andet på
mindst B-niveau.« |
| | | |
§ 12.
(...) Stk. 2.
(...) Stk. 3.
(…) Stk. 4.Mindst et af fagene biologi,
fysik, kemi eller naturgeografi skal afsluttes på mindst
B-niveau. Dette gælder dog ikke elever, der har fire
fremmedsprog i form af 1) engelsk på B-niveau, et
fortsættersprog på B-niveau og to begyndersprog
på A-niveau, 2) engelsk på B-niveau og tre
begyndersprog, hvoraf det ene er græsk, på A-niveau
eller 3) engelsk på B- eller A-niveau, et
fortsættersprog på B- eller A-niveau, et begyndersprog,
dog ikke latin, på A-niveau og latin på mindst C-niveau
og herudover et valgfag på mindst C-niveau. | | 5.§ 12, stk. 4, affattes
således: »Stk. 4.
Mindst et af fagene biologi, fysik, kemi eller naturgeografi skal
afsluttes på mindst B-niveau. Dette gælder dog ikke
elever, der har fire fremmedsprog. Elever, der har tre
fremmedsprog, kan vælge matematik på B-niveau i stedet
for mindst et af de fag, der er nævnt i 1. pkt., på
B-niveau.« |
| | | |
§ 26.
Studentereksamen er en samlet eksamen, som omfatter mindst ti
prøver og et studieretningsprojekt. Stk. 2.
(…) | | 6. I § 26, stk. 1, ændres »mindst
ti prøver og et studieretningsprojekt« til:
»mindst ni prøver, herunder et
studieretningsprojekt«. |
| | | § 2 |
| | | |
| | | I lov om uddannelserne til højere
handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf.
lovbekendtgørelse nr. 871 af 27. august 2008, som
ændret ved § 3 i lov nr. 289 af 15. april 2009,
foretages følgende ændringer: |
| | | |
§ 8.
(…) | | 1.§ 8, stk. 2og3, affattes
således: |
| | | |
Stk. 2. Hhx'
grundforløb består af dansk, engelsk, matematik, 2.
fremmedsprog og en timeramme (studieområdet) for
virksomhedsøkonomiske, samfundsøkonomiske og
kulturelt orienterede faglige temaer både hver for sig og
på tværs. I temaerne indgår sproglige og
kommunikative indholdselementer og aktiviteter, hvor eleverne
får mulighed for fysisk udfoldelse og indsigt i betydningen
heraf samt indsigt i andre forhold af betydning for den personlige
sundhed. Endvidere indgår undervisning i it. Stk. 3. Htx'
grundforløb består af fagene dansk, engelsk, matematik
og en timeramme (studieområdet) for teknologiske,
samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige faglige temaer
både hver for sig og på tværs. I temaerne
indgår sproglige og kommunikative indholdselementer og
aktiviteter, hvor eleverne får mulighed for fysisk udfoldelse
og indsigt i betydningen heraf samt indsigt i andre forhold af
betydning for den personlige sundhed. Stk. 4.
(…) | | »Stk. 2. Grundforløbet på
hhx består af dansk, engelsk, matematik og 2. fremmedsprog
samt, hvis skolen beslutter dette, undervisning i yderligere et
eller flere fag. Grundforløbet består endvidere af en
timeramme (studieområdet) for erhvervsøkonomiske,
samfundsøkonomiske og kulturelt orienterede faglige temaer
både hver for sig og på tværs. Der indgår
sproglige og kommunikative indholdselementer i
grundforløbet. Stk. 3.
Grundforløbet på htx består af dansk, engelsk og
matematik samt, hvis skolen beslutter dette, undervisning i
yderligere et eller flere fag. Grundforløbet består
endvidere af en timeramme (studieområdet) for teknologiske,
samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige faglige temaer
både hver for sig og på tværs. Der indgår
sproglige og kommunikative indholdselementer i
grundforløbet.« |
| | | |
§ 8.
(…) Stk. 2.- 3
(…) Stk. 4.
Såfremt skolen har besluttet at udstrække
studieområdets del 1 op til 1 år, kan skolen beslutte,
at der fra grundforløbets start påbegyndes
undervisning i yderligere et eller flere fag end dem, der er
nævnt i stk. 2 og 3. | | 2.§ 8, stk. 4, ophæves. |
| | | |
| | | 3. Efter § 8 indsættes: |
| | | |
| | | »Fysisk aktivitet og undervisning i
it |
| | | |
| | | § 8 a.
I hhx og htx indgår i det samlede forløb frem til
henholdsvis højere handelseksamen og højere teknisk
eksamen aktiviteter, hvor elever får mulighed for fysisk
udfoldelse og indsigt i betydningen heraf samt indsigt i andre
forhold af betydning for den personlige sundhed. Stk. 2. I hhx
indgår i det samlede forløb frem til højere
handelseksamen undervisning i it.« |
| | | |
§ 24.
Højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen
(htx) er samlede eksamener, som hver omfatter mindst 10
prøver og et studieretningsprojekt. Stk. 2.
(…) | | 4. I § 24, stk. 1, ændres »mindst
10 prøver og et studieretningsprojekt« til:
»mindst ni prøver, herunder et
studieretningsprojekt«. |
| | | |
| | | § 3 |
| | | |
| | | I lov om uddannelsen til højere
forberedelseseksamen (hf-loven), jf. lovbekendtgørelse nr.
445 af 8. maj 2007, som ændret ved § 36 i lov nr. 311 af
30. april 2008 og § 21 i lov nr. 475 af 17. juni 2008,
foretages følgende ændringer: |
| | | |
§ 9.
(...) Stk. 2. - 3.
(…) Stk. 4. I 4.
semester indgår en større skriftlig opgave og et
eksamensprojekt. Stk. 5.
(…) | | 1. I § 9, stk. 4, udgår »og et
eksamensprojekt«. |
| | | |
§ 9.
(...) Stk. 2. - 4.
(…) | | 2.§ 9, stk. 5, affattes
således: |
| | | |
Stk. 5.
Kursisten skal vælge valgfag svarende til mindst to fag
på B-niveau eller et fag på B- samt to fag på
C-niveau, eller et fag på A-niveau, bortset fra engelsk, og
et fag på C-niveau. | | »Stk. 5.
Kursisten skal vælge valgfag svarende til mindst 1) to fag på B-niveau, 2) et fag på B- og to fag på
C-niveau, 3) et fag på B-niveau og et fag
på C-niveau, hvis kursisten vælger et sprogfag på
mindst B-niveau eller fysik på mindst B-niveau, eller 4) et fag på A-niveau, bortset fra
engelsk og historie, og et fag på C-niveau.« |
| | | |
§ 11.
På hf-enkeltfag skal kurset udbyde undervisning i fag og
faggrupper på gymnasialt ¬C-, B- og A-niveau, en
større skriftlig opgave og et skriftligt eksamensprojekt
eller som alternativ et tværfagligt projekt knyttet til
fagene i kultur- og samfundsfaggruppen eller den
naturvidenskabelige faggruppe, jf. § 9, stk. 1, nr. 6 og 7.
Endvidere tilbydes værkstedsundervisning. Stk. 2.
(…) Stk. 3.
(…) | | 3. I § 11, stk. 1, 1.
pkt., udgår »eller som alternativ til et
tværfagligt projekt knyttet til fagene i kultur- og
samfundsfaggruppen eller den naturvidenskabelige faggruppe, jf.
§ 9, stk. 1, nr. 6 og 7«. |
| | | |
§ 22.
(…) 1) (…) 2) (…) | | 4.§ 22, stk. 1, nr. 3, affattes
således: |
| | | |
3) Prøve i 2-4 valgfag, der som
minimum skal omfatte to fag på B-niveau eller et fag på
B-niveau og to fag på C-niveau eller et fag på
A-niveau, bortset fra engelsk, og et fag på C-niveau. 4) (…) 5) (…) | | »3) Prøve i 2-4 valgfag, der
mindst skal omfatte a) to fag på B-niveau, b) et fag på B- og to fag på
C-niveau, c) et fag på B-niveau og et fag
på C-niveau, hvis kursisten har et sprogfag på mindst
B-niveau eller fysik på mindst B-niveau, eller d) et fag på A-niveau, bortset fra
engelsk og historie, og et fag på C-niveau.« |
| | | |
§ 22.
… 1) - 4) (…) 5) Et skriftligt eksamensprojekt, jf.
§ 9, stk. 4. | | 5.§ 22, stk. 1, nr. 5,
ophæves. |
| | | |
| | | 6.§ 23, stk. 1, nr. 3, affattes således: |
| | | |
§ 23.
(…) 1) (…) 2) (…) 3) Prøve i 3-5 valgfag, der som
minimum skal omfatte to fag på B-niveau og et fag på
C-niveau eller et fag på A-niveau, bortset fra engelsk, og to
fag på C-niveau. 4) (…) 5) (…) | | »3) Prøve i 2-5 valgfag, der
som minimum skal omfatte: a) to fag på B-niveau og et fag
på C-niveau, b) to fag på B-niveau, hvis
kursisten har et sprogfag på mindst B-niveau eller fysik
på mindst B-niveau, eller c) et fag på A-niveau, bortset fra
engelsk og historie, og to fag på C-niveau.« |
| | | |
§ 23.
(…) 1) (…) 2) (…) 3) (…) 4) (…) | | 7.§ 23, stk. 1, nr. 5,affattes
således: |
| | | |
5) Et skriftligt eksamensprojekt, jf.
§ 11, stk. 1. Hvis der aflægges prøve i
enkeltfagene i en faggruppe, erstattes eksamensprojektet af et
tværfagligt projekt, der inddrager fagene fra faggruppen.
Hvis der aflægges prøve i enkeltfagene fra begge
faggrupper, erstattes eksamensprojektet af et tværfagligt
projekt, der inddrager fagene fra en af faggrupperne efter
kursistens valg. | | »5) Et skriftligt eksamensprojekt,
jf. § 11, stk. 1, 1. pkt. Hvis kursisten aflægger en
samlet prøve i kultur- og samfundsfaggruppen eller i den
naturvidenskabelige faggruppe, jf. nr. 2, gælder kravet om et
skriftligt eksamensprojekt dog ikke.« |
| | | |
| | | § 4 |
| | | |
| | | Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. august 2010. Stk. 2. Loven
har virkning for elever og kursister, der påbegynder en af
uddannelserne til studentereksamen (stx), højere
handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx) eller det
toårige hf den 1. august 2010 eller senere. Stk. 3. Loven
har virkning for kursister, der den 1. august 2010 eller senere
følger en af de i stk. 2 nævnte uddannelser
tilrettelagt som enkeltfag. Bestemmelsen i § 23, stk. 1, nr.
5, i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen
(hf-loven), som affattet ved denne lovs § 3, nr. 7, finder dog
anvendelse på hf-enkeltfagskursister, jf. 1. pkt., fra og med
sommereksamen 2012. |
| | | |
| | | § 5 |
| | | |
| | | Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland. |
| | | |