Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

1. Indledning

På fødevareområdet er der interesse hos erhvervet for på visse områder at kunne indhente en udtalelse fra myndighederne inden iværksættelse af en påtænkt foranstaltning, f. eks. af reklamer, mærkning og præsentation i relation til fødevarer, eller anvendelse eller produktion eller lignende af materialer og genstande, bestemt til at komme i kontakt med fødevarer. Samtidig er der fra forbrugerside stor fokus på fødevarer, herunder varernes mærkning, anprisning o.l. Det er endvidere hensigten, at eksempelvis projektplaner fra virksomheder, der efter de gældende regler skal autoriseres ved et besøg på stedet umiddelbart før ibrugtagning, vil kunne omfattes af den foreslåede forhåndsgodkendelsesordning. Dette vil eksempelvis være relevant i forbindelse med nyindretning af køkkener i restauranter, kantiner m.m. Europa Kommissionen er forespurgt om mulighederne for dette, da reglerne på dette område er fastsat på EU-niveau ved forordning nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes m.fl. Såfremt dette er muligt, vil dette område også kunne omfattes af den foreslåede forhåndsgodkendelsesordning.

På den baggrund vurderes det hensigtsmæssigt at indføre en hjemmel i lov om fødevarer til, at ministeren på visse områder vil kunne afgive en forhåndsgodkendelse af en påtænkt foranstaltning. Det vil være frivilligt, om den enkelte erhvervsdrivende søger at indhente forhåndsgodkendelse.

Herudover foreslås det, at der indføres en klar hjemmel til, at godkendelse og inspektion af laboratorier, der udfører prøvning i henhold til OECDs principper for god laboratoriepraksis (GLP-principperne), kan henlægges til en privat institution.

2. Lovforslaget

2.1. Hjemmel til at afgive forhåndsgodkendelse af en påtænkt foranstaltning

2.1.1. Gældende ret

Der er ikke i lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer som senest ændret ved lov nr. 488 af 12. juni 2009 hjemmel til at afgive en bindende forhåndsgodkendelse af en påtænkt foranstaltning. På andre områder findes ordninger med afgivelse af forhåndsgodkendelser, bl.a. på skatteområdet (§§ 21 - 25 i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006 som senest ændret ved lov nr. 525 af 12. juni 2009), på Forbrugerombudsmandens område (§ 25 i lov nr. 1389 af 21. december 2005 om markedsføring som senest ændret ved lov nr. 264 af 13. maj 2009), og på arbejdsmiljøområdet (§ 74, stk. 4 og 7 i arbejdsmiljøloven).

2.1.2. Fødevareministeriets overvejelser og de foreslåede ændringer

2.1.2.1. Forhåndsgodkendelse

Det er Fødevareministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at indføre en hjemmel til, at ministeren kan afgive en forhåndsgodkendelse af en påtænkt foranstaltning på visse dele af fødevareområdet. Hvis en virksomhed indhenter en forhåndsgodkendelse af eksempelvis et produkts mærkning, inden mærkningen af emballagen sættes i værk, vil der være bedre mulighed for at undgå, at der produceres emballage, som senere viser sig at skulle kasseres, fordi myndighederne vurderer, at mærkningen ikke lever op til reglerne. Dette vil samtidig mindske risikoen for, at forbrugerne køber produktet i tiltro til nogle informationer på produktet, som senere viser sig at være forkerte.

Forhåndsgodkendelsen vil være bindende for fødevaremyndigheden. Dette indebærer, at hvis foranstaltningen er iværksat i overensstemmelse med det, som var grundlaget for myndighedens godkendelse, vil myndigheden som udgangspunkt være afskåret fra efterfølgende at gribe ind overfor foranstaltningen, eksempelvis i form af sanktionering med påbud, forbud, administrativt bødeforelæg, indskærpelse eller politianmeldelse.

Forhåndsgodkendelsen vil ikke være til hinder for, at andre, f. eks. forbrugere med relevant partsinteresse, kan anfægte lovligheden af foranstaltningen. Det vil ligeledes være muligt at få foranstaltningens lovlighed efterprøvet af domstolene, jf. grundlovens § 63.

Hvis lovgivningen ændrer sig på det pågældende område, vil en indhentet forhåndsgodkendelse falde bort.

En forhåndsgodkendelse vil have status af en forvaltningsretlig afgørelse. Det betyder bl.a., at de almindelige regler i forvaltningsloven vil være gældende. Det betyder også, at forhåndsgodkendelser vil være omfattet af offentlighedslovens bestemmelser, herunder om aktindsigt. Der vil således være adgang til aktindsigt i forhåndsgodkendelserne i det omfang, offentlighedslovens betingelser herfor er opfyldt. Oplysninger om en virksomheds tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende vil kunne undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen ikke imødekommes.

2.1.2.2. Sanktioner

Med mulighederne for at indhente forhåndsgodkendelser vil virksomhederne få en yderligere mulighed for at sikre sig, at de tiltag, de sætter i værk, er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Det foreslås, at det vil blive anset som en skærpende omstændighed, hvis det bevises, at der bevidst handles i strid med en given forhåndsgodkendelse, hvilket vil kunne indebære en skærpelse af den administrative sanktion i den konkrete sag. Skærpende omstændigheder vil i overensstemmelse med hidtidig praksis kunne medføre en forhøjelse af den administrative bøde med 50 % i forhold til det almindelige sanktionsniveau, som fremgår af forarbejderne til lov nr. 1549 af 20. december 2006 om ændring af lov om fødevarer (lovforslag L 28).

2.1.2.3. Klager

En forhåndsgodkendelse vil som ovenfor nævnt have status af en forvaltningsretlig afgørelse. Der vil dermed kunne fastsættes bestemmelser om klage over forhåndsgodkendelser i medfør af den eksisterende hjemmel i fødevarelovens § 58 til at fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser. Det er hensigten, at klage over afgørelser af anmodninger om forhåndsgodkendelse skal kunne indbringes for Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager (SFV) på samme måde som øvrige afgørelser på fødevareområdet.

Det er tillige hensigten, at det ikke skal være muligt at klage over fødevaremyndighedernes afslag på at behandle en anmodning om en forhåndsgodkendelse, når afslaget er begrundet i, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst.

Adgang til at klage til Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager (SFV) vil også gælde klager over afgørelser i sager om anmeldelse af en mulig overtrædelse af fødevarelovgivningen, som følger af en anmeldelse fra en forbruger eller en forbrugerorganisation. For sådanne afgørelser gælder som noget særligt, at de kan påklages af en række forbrugerorganisationer, jf. fødevarelovens § 58, stk. 5, og § 20 i bekendtgørelse nr. 120 af 26. februar 2008 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser. SFV er klageinstans også i disse sager.

Denne særlige ordning gælder som anført kun afgørelser i tilfælde, hvor der fra en forbruger eller en forbrugerorganisation er indgivet anmeldelse til fødevaremyndigheden af en mulig overtrædelse af fødevarelovgivningen. En forbrugerorganisation vil således ikke i medfør af ordningen kunne klage direkte over en forhåndsgodkendelse, som organisationen måtte få kendskab til. Derimod vil en forbrugerorganisation kunne opnå det samme ved at indgive anmeldelse til fødevaremyndigheden af eksempelvis en mærkning, der er udformet på baggrund af en indhentet forhåndsgodkendelse. Forbrugerorganisationen vil herefter kunne klage over fødevaremyndighedens afgørelse i sagen, og derved få afgørelsen prøvet af SFV.

2.1.2.4. Gebyr

Det er hensigten at gebyrfinansiere udgifterne til forhåndsgodkendelse i medfør af regler fastsat med hjemmel i fødevarelovens § 45, stk. 3. Gebyret skal alene dække omkostningerne i forbindelse med ordningen. Dette vil ske ved timetaksering efter forbrugt sagsbehandlingstid. Når der er indhentet erfaringer med ordningen, vil det blive vurderet, om der er grundlag for etablering af en gebyrstruktur baseret på faste priser for specifikke anmodninger om forhåndsgodkendelser. Endvidere vil der blive stillet krav om indbetaling af depositum inden påbegyndelse af sagsbehandlingen.

2.2. Hjemmel til at henlægge godkendelse og inspektion af laboratorier til en privat institution

2.2.1. Gældende ret

GLP - god laboratoriepraksis - betegner de procedurer og forhold, hvorunder laboratorieforsøg planlægges, udføres, overvåges, registreres og rapporteres i henhold til GLP-principperne. GLP-principperne er fastlagt i OECD-regi. Laboratorier, som anvender GLP-principperne, er underlagt inspektion, som består i undersøgelse på stedet af laboratoriets procedurer og praksis med henblik på at kontrollere overholdelsen af GLP-principperne.

Det følger af direktiv 2004/9/EF om inspektion og verifikation af god laboratoriepraksis (GLP), artikel 3, at medlemsstaterne skal udpege de myndigheder, som er ansvarlige for inspektionen og verifikationen af laboratorier på deres område og for revision af de undersøgelser, som udføres af laboratorierne med henblik på at bedømme, om GLP overholdes. I Danmark varetages denne myndighedsopgave af DANAK, som er oprettet med henblik på at udføre myndighedsopgaver indenfor bl.a. GLP og akkreditering.

DANAK hørte oprindeligt under Erhvervs- og Boligstyrelsen. Ved lov nr. 425 af 6. juni 2002 om ophævelse af lov om erhvervsudvikling og om ændring af lov om erhvervsfremme (Etablering af Danmarks Erhvervsråd og udlægning af akkreditering og metrologi til en privat organisation) blev der åbnet mulighed for, at DANAKs opgaver kunne udskilles fra Erhvervs- og Boligstyrelsen til en privat organisation. Dette skyldtes bl.a., at det er et krav for at være medlem af det europæiske samarbejde på dette område, at organet er uafhængigt af interesser, der kan have indflydelse på de faglige afgørelser. Det blev bl.a. i lovforslaget anført, at det ville være naturligt og mest hensigtsmæssigt, at udskillelsen sker til en privat selvejende institution. Som en konsekvens heraf blev DANAK den 1. december 2002 udskilt til den private erhvervsdrivende fond, Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond.

Reglerne om GLP og GLP-inspektion på laboratorier, der udfører forsøg og undersøgelser i medfør af fødevarelovgivningen, findes i dag i bekendtgørelse nr. 745 af 27. september 1999 om akkreditering af laboratorier til prøvning m.v. samt til GLP-inspektion. Bekendtgørelsen regulerede indtil den 1. oktober 2009 også GLP på miljøområdet. Bekendtgørelsen regulerede herudover også akkreditering, som også udføres af DANAK, idet DANAK er det nationale, danske akkrediteringsorgan. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i fødevareloven, kemikalieloven og erhvervsfremmeloven, og henhører i dag under Sikkerhedsstyrelsen. Bekendtgørelsen er i dag delvist ophævet, men gælder fortsat for GLP på fødevareområdet. Baggrunden herfor er, at Sikkerhedsstyrelsen, der i dag har myndighedsansvaret for akkreditering, i forbindelse med en revidering af regelsættet på akkrediteringsområdet har udskilt reglerne om akkreditering til en ny bekendtgørelse, som kun skal omhandle akkreditering. Reglerne om GLP vil fremover ikke blive fastsat af Sikkerhedsstyrelsen (Økonomi- og Erhvervsministeriet), da GLP ikke er reguleret med hjemmel i Økonomi- og Erhvervsministeriets love. I stedet skal de respektive ressortmyndigheder fastsætte reguleringen.

Laboratorierne betaler DANAK for ydelserne i forbindelse med godkendelse og inspektion.

2.2.2. Fødevareministeriets overvejelser

2.2.2.1. GLP-regulering fremover

Som det fremgår ovenfor i pkt. 2.1.1., skal reglerne for GLP på fødevareområdet fremover fastsættes af Fødevareministeriet.

Varetagelse af godkendelses- og tilsynsopgaverne forudsætter en betydelig ekspertise i relation til principperne for god laboratoriepraksis. Det vurderes ikke praktisk muligt at opbygge denne ekspertise indenfor Fødevareministeriet.

Det foreslås på den baggrund at ændre fødevareloven, således at der indføres en klar hjemmel til, at disse opgaver kan henlægges til en institution udenfor Fødevareministeriet, som har denne ekspertise. Da der ikke er statslige myndigheder, der har sådan ekspertise, vil det være nødvendigt at kunne henlægge opgaverne til en privat institution.

Henlæggelsen af opgaverne vil ske ved udstedelse af en bekendtgørelse med hjemmel i den foreslåede bestemmelse. Der vil blive fastsat regler om betaling for udførelsen af disse opgaver med hjemmel i de eksisterende gebyrregler i fødevareloven.

2.2.2.2. Klager

Den foreslåede § 58, stk. 4. jf. lovforslagets § 1, nr. 3, indeholder en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om adgangen til at klage over den private institutions afgørelser.

Klagesagsbehandling på fødevareområdet udføres som nævnt i pkt. 2.1.2.3 af Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager (SFV).

Det er hensigten, at klage over den private institutions afgørelser skal kunne indbringes for Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager på samme måde som øvrige afgørelser på fødevareområdet.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Som anført i pkt. 2.1.2.4 forventes ordningen med forhåndsgodkendelse at blive fuldt gebyrfinansieret. GLP er allerede i dag fuldt gebyrfinansieret. Lovforslaget vil dermed ikke have økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et skøn over de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet af forslaget om forhåndsgodkendelse. Konsekvenserne vil bl.a. afhænge af, hvor mange der ønsker at anvende ordningen.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Høring

Lovforslaget har været i høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.:

A-consult a/s, ABC Consulting, Advokatrådet, Alimentas ApS, Anticimex, Arbejdsgiverforeningen for konditorer, bagere og chokolademagere (AKBC), A/S Mortalin, Astma- og Allergiforbundet, Bager- og Konditormestre i Danmark, Biodania, Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Brancheforeningen for farmaceutiske industrivirksomheder i Danmark, Brancheforeningen for Kaffe og The (Niels Gade), Bryggeriforeningen, Bureau Veritas Denmark, Center for Miljø og Toksikologi på DHI Vand-Miljø-Sundhed, Coop Danmark, Dan Know-how, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Farve- og Lakindustri (FDLF), Danmarks Fiskehandlere, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Akvakultur, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Fødevareguide, Dansk Isindustri, Dansk Kvæg, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Slagtefjerkræ, Dansk Supermarked, Dansk Svineproduktion, Dansk Transport og Logistik, Dansk Varefakta Nævn, Dansk Åleproducentforening, Danske Fugleforeninger, Danske Læskedrik Fabrikanter, Danske Regioner, Danske Slagtermestre, Johnny R. K. Larsen, Danske Slagtermestres landsforening, Danske Svineproducenter, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Brancheorganisation for Vitalmidler, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Det danske Fjerkræraad, Det Rådgivende Fødevareudvalg, DFO, Dansk Flavour Organisation, DHI, Center for Miljø og Toksikologi, afdeling: HHS, DI Fødevarer, DI Handel, Diabetesforeningen, Emballageindustrien, Eurofins Steins Laboratorium A/S, Faglig Fælles Forbund 3F, Forbrugerrådet, Force Technology, Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter, Foreningen af Tilsynsfunktionærer, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug (biodynamisk), Gigtforeningen, Greenpeace, Grønne Familier, Grønlands Selvstyre, Helsebranchens Leverandørforening, Hjerteforeningen, HORESTA, HTS Interesseorganisation, Højmarklaboratoriet a/s, Håndværksrådet, International Transport Danmark, JohnsonDiversey, Kantineledernes Landsklub, Kobenhagenfur, Kommunernes Landsforening, Kost, Motion & Sund fornuft (KMS), Kost og ernæringsforbundet, Kuluk consult ApS, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landskontoret for Heste, Lolex aps, Lynges E. Kontrol, Mejeriforeningen, Ninkovich Consult ApS v/ Dyrlæge Ognjen Ninkovic, NOAHs Sekretariat (noah), NOPALAX, Nærbutikkernes Landsforening, Ostehandlerforeningen for Danmark, Plastindustrien i Danmark, Q-food ApS, QMS-Consult, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Sammenslutningen af Danske Fiskeriforeninger, Sammenslutningen af Etniske Erhvervsdrivende, Slagtermestre og Ostehandlerforeningen Danmark, Smiley-Food ApS, Smiley-One, SPF-Danmark, Sundjob Konsulenterne Aps.

Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) har været hørt vedrørende lovforslagets § 1, nr. 3.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Kapiteloverskriften foreslås ændret som konsekvens af, at det foreslås at indsætte bestemmelser i kapitel 13 om frivillig forhåndsgodkendelse. Der henvises til de almindelige bemærkningers pkt. 2, og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 2

Med bestemmelsen foreslås indført hjemmel til, at fødevareministeren kan fastsætte regler om bindende forhåndsgodkendelse af en påtænkt foranstaltning på et område, der er omfattet af fødevarelovgivningen. Det er hensigten at fastsætte bestemmelser, der på visse områder, fx på mærkningsområdet, vil gøre det muligt for virksomhederne at anmode om en forhåndsgodkendelse af reklamer, mærkning og præsentation i relation til fødevarer. Bemyndigelsen forventes bl.a. anvendt til specificering af, hvilke områder, der skal være omfattet af ordningen, hvilke dele af Fødevarestyrelsen, der behandler hvilke typer af ansøgninger, procedurer for ansøgning og fastlæggelse af betalingsbestemmelser. Dermed vil der kunne opnås stillingtagen fra myndigheden til lovligheden af tiltag, inden tiltaget sættes i værk. I dag tager myndighederne først stilling til lovligheden efter iværksættelsen, sædvanligvis i forbindelse med en kontrol.

Til nr. 3

Det foreslås at indsætte en bemyndigelse til ministeren til at henlægge sine beføjelser til at foretage godkendelse i henhold til samt kontrol med overholdelsen af de principper for god laboratoriepraksis (GLP-principperne), der er opstillet af Rådet for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), til en privat institution.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over den private institutions afgørelser. Det er hensigten, at klager vil skulle behandles af Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager (SFV) på linie med øvrige klager på fødevareområdet.

Til nr. 4

Med den foreslåede ændring præciseres, at det må anses for en skærpende omstædighed, at en overtrædelse er begået forsætligt eller groft uagtsomt. Dette skal blandt andet ses i sammenhæng med den foreslåede mulighed, jf. nr. 2, for at indhente forhåndsgodkendelse, hvor virksomhederne får en yderligere mulighed for at sikre sig, at de tiltag, de sætter i værk, er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Det vil således blive anset som en skærpende omstændighed, hvis det bevises, at der bevidst handles i strid med en given forhåndsgodkendelse, hvilket vil kunne indebære en skærpelse af den strafferetlige sanktion i den konkrete sag. Skærpende omstændigheder vil i overensstemmelse med hidtidig praksis kunne medføre en forhøjelse af den administrative bøde med 50 % i forhold til det almindelige sanktionsniveau, som fremgår af forarbejderne til lov nr. 1549 af 20. december 2006 om ændring af lov om fødevarer (lovforslag L 28).

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2010.

Lovforslagets § 3 indeholder bestemmelse om lovens territoriale gyldighedsområde. Det foreslås, at de foreslåede ændringer ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at de vil kunne sættes helt eller delvist i kraft for Grønland ved kongelig anordning med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.