L 62 Forslag til lov om ændring af lov om sikring af kulturværdier i Danmark.

(Værdi- og aldersgrænse, sagsbehandlingstid, strafferamme, forældelsesfrist m.v.).

Af: Kulturminister Carina Christensen (KF)
Udvalg: Kulturudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 13-01-2010

Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 13. januar 2010

20091_l62_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 13. januar 2010

1. Ændringsforslag

Enhedslistens medlem af udvalget har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.


2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 11. november 2009 og var til 1. behandling den 1. december 2009. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.


Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.


Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og kulturministeren sendte den 9. oktober 2009 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 9. Den 11. november 2009 sendte kulturministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.


Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til kulturministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.


3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.


Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.


Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S, SF og RV):

1) Nr. 1 affattes således:

 »1. I § 2, stk. 1, nr. 2, ændres »100 år« til: »50 år«.«



[Fastholdelse af lovens eksisterende beløbsgrænse]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S, SF og RV):

2) Nr. 3 udgår.

[Konsekvensændring]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S, SF og RV):

3) Nr. 4 udgår.

[Konsekvensændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Enhedslisten mener i lighed med Kulturværdiudvalget, at en regulering af minimumsbeløbet vil føre til, at det ikke vil være muligt at forhindre udførsel af væsentlige kulturværdier med henblik på salg i udlandet i samme omfang som i dag. Derfor fastholder ændringsforslaget den eksisterende værdigrænse på 100.000 kr.


Til nr. 2 og 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1.


Troels Christensen V Ellen Trane Nørby V Flemming Damgaard Larsen V Preben Rudiengaard V nfmd. Karin Nødgaard DF fmd. Pia Kjærsgaard DF Henrik Rasmussen KF Per Ørum Jørgensen KF Simon Emil Ammitzbøll LA Mogens Jensen S Lise von Seelen S Leif Lahn Jensen S Yildiz Akdogan S Pernille Frahm SF Holger K. Nielsen SF Johs. Poulsen RV Per Clausen EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
 
Liberal Alliance (LA)
3
Socialdemokratiet (S)
45
 
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
25
 
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
 
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
 
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
 
Uden for folketingsgrupperne
1
Enhedslisten (EL)
4
 
(UFG)
 


 

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 62


Bilagsnr.


Titel


1
Kommenteret høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
1. udkast til betænkning
  


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 62


Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvorfor lovforslaget ikke følger Kulturværdiudvalgets indstilling om en uændret værdigrænse på 100.000 kr., til kulturministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvorfor Kulturværdiudvalget i 2002 fik frataget sin bevilling til at erhverve kulturgenstande, til kulturministeren, og ministerens svar herpå