1. Indledning

2. Baggrund for lovforslaget

3. Lovforslagets hovedindhold

4. Gældende ret på området

5. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings overvejelser

6. Lovforslagets indhold

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

9. Administrative konsekvenser for borgerne

10. Miljømæssige konsekvenser

11. Forholdet til EU-retten

12. Høring

13. Sammenfattende skema

CIRIUS, som er en styrelse under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, er første instans for en lang række ansøgninger fra personer med udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer inden for et erhverv, der er lovreguleret i Danmark, og som søger om mulighed for at udøve erhvervet her i landet på baggrund af deres udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer. De ønsker således deres udenlandske bevis for erhvervsmæssige kvalifikationer (autorisation, certifikat el.lign., herefter benævnt »autorisation«) »konverteret« til en dansk autorisation.

Med lovreguleret erhverv forstås en eller flere former for erhvervsmæssig virksomhed under ét, når der enten direkte eller indirekte ifølge love eller administrative bestemmelser kræves bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for adgang hertil eller udøvelse eller form for udøvelse heraf, jf. artikel 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (»anerkendelsesdirektivet«).

I visse tilfælde sendes henvendelserne dog direkte til den autoriserende myndighed (den kompetente myndighed) bl.a. når der er tale om anmeldelse af midlertidig og lejlighedsvis udøvelse af tjenesteydelse. Midlertidig og lejlighedsvis udøvelse af tjenesteydelse skal ses som modsætning til den faste etablering.

I de tilfælde hvor CIRIUS er første instans for ansøgningerne, modtager og screener CIRIUS ansøgningerne for, om der er vedlagt den dokumentation, der kræves. CIRIUS har således i dag en hjemmeside på dansk og engelsk med oplysninger om det enkelte erhverv og link til den relevante myndigheds hjemmeside: www.ciriusonline.dk. CIRIUS videresender ansøgningen til den rette kompetente myndighed. Myndighederne foretager efter modtagelsen af ansøgningen fra CIRIUS endnu en screening af dokumentationen til ansøgningen og træffer afgørelse om, hvorvidt den udenlandske autorisation kan "konverteres" til en dansk autorisation. Myndigheden giver ansøger besked om myndighedens afgørelse.

Ansøgere m.fl. kan på CIRIUS' hjemmeside få oplysning om erhvervet, ansøgningsprocessen, hvordan og hvor man ansøger m.v. I CIRIUS' egenskab af koordinerende myndighed, jf. § 5 i lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark, indhenter CIRIUS oplysningerne om det enkelte erhverv fra den enkelte kompetente myndighed. Myndighederne bidrager således med oplysninger til CIRIUS.

CIRIUS vil fortsat være kontaktpunkt for rådgivning og vejledning af danske og udenlandske myndigheder, arbejdsgivere og ansøgere om processen for ansøgning om autorisation m.v., jf. anerkendelsesdirektivets artikel 57, og deltage i det udvalg, der bistår Europa-Kommissionen vedrørende anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, det såkaldte »artikel 58-udvalg«, jf. anerkendelsesdirektivets artikel 58. CIRIUS er tillige koordinator for gennemførelse af anerkendelsesdirektivet og har til opgave at fremme en ensartet gennemførelse af direktivet, jf. direktivets artikel 56, stk. 4.

CIRIUS varetager desuden fortsat funktionen som informations- og videnscenter for vurdering og anerkendelse af udenlandske kvalifikationer, herunder er CIRIUS statistikinstans for myndighedernes periodiske indberetninger. CIRIUS er således ansvarlig for den årlige beretning, som ministeren for videnskab, teknologi og udvikling afgiver til Folketinget og den rapport, der hvert andet år skal afgives til Europa-Kommissionen, jf. § 4 i lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark.

Baggrunden for forslaget er bl.a., at konsulentfirmaet Deloitte som opfølgning på regeringens Jobplaninitiativ vedrørende barrierer for international rekruttering i november 2008 har afdækket, at proceduren for ansøgninger om autorisation er uklar, og at CIRIUS, hvortil ansøgningerne indgives, kan være et forsinkende led i forbindelse med den fysiske postgang for disse ansøgninger. Formålet med lovforslaget er således at smidiggøre og regelforenkle sagsgangen og ophæve kravet om, at CIRIUS som udgangspunkt er modtager af alle ansøgninger om autorisation.

Lovforslaget fremsættes med henblik på at lette sagsgangen og forkorte sagsbehandlingstiden for statsborgere fra EU/EØS og lande, med hvilke der er indgået særlig aftale samt statsborgere fra tredjelande, der har udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer inden for et erhverv, der er lovreguleret i Danmark, og som søger om mulighed for at udøve erhvervet her i landet på baggrund af deres udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer.

Samtidig med, at CIRIUS' rolle som indgang for de fysiske ansøgninger afvikles, er det tanken, at CIRIUS' rolle som internetbaseret informationsindgang skal styrkes. CIRIUS vil i samarbejde med de kompetente myndigheder videreudvikle og løbende opdatere denne informationstjeneste både teknisk og indholdsmæssigt med henblik på bl.a. at sikre fuldstændige oplysninger om alle erhverv.

Det foreslås endvidere, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling får hjemmel til at bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution eller efter forhandling med vedkommende minister en anden statslig myndighed til at udøve de beføjelser, der efter loven er tillagt ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

Anerkendelsesdirektivet blev overordnet implementeret ved lov nr. 123 af 13. februar 2007, jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 20. marts 2007, med tilhørende bekendtgørelse nr. 1174 af 10. marts 2007 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. Anerkendelsesdirektivet er konkret implementeret i ressortmyndighedernes lovgivning for det enkelte erhverv.

Direktivet, som gælder for EU/EØS-statsborgere, er således fuldt implementeret i dansk ret. Det har betydet en større ensartethed og en klarere retsstilling for ansøgere og myndigheder. Aftale med Det Schweiziske Forbund er i øjeblikket under forhandling. Indtil aftalen er indgået, er Schweiz omfattet af de hidtil gældende direktiver. For statsborgere fra tredjelande gælder de regler, der er fastsat i ressortmyndighedens lovgivning for det enkelte erhverv.

Efter lovens § 7, stk. 1, kan ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndige andre administrative myndigheder under ministeriet til at udøve beføjelserne efter loven. Ministeren har bemyndiget CIRIUS til at udøve beføjelserne efter loven.

CIRIUS er som udgangspunkt hovedindgangen for ansøgninger om at få dansk autorisation (etablering) for ansøgere, der har udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer (autorisation el.lign.). Begrundelsen for CIRIUS som en fælles indgang er, at det er naturligt, at den kontaktpunktfunktion og samlede videncenterfunktion, der er placeret i CIRIUS, også bliver brugt til etablering af én indgang for alle ansøgninger om autorisation. Dog er ansøgninger fra EU/EØS-statsborgere om adgang til udøvelse af erhvervene som læge, tandlæge, sygeplejerske, jordemoder, dyrlæge og farmaceut, undtaget. Ansøgningerne til disse erhverv sendes direkte til den kompetente myndighed. Denne gruppe af erhverv er således omfattet af princippet om »automatisk anerkendelse«, jf. anerkendelsesdirektivet.

Inden for visse andre områder, navnlig inden for søfartserhverv, gælder særlige internationale konventioner, som ligeledes sikrer automatisk anerkendelse, som har fortrinsret i forhold til andre retsregler, og som derfor også sendes direkte til den kompetente myndighed.

Det fremgår af reglerne for det enkelte erhverv, om der er krav om anmeldelse m.v. for den midlertidige og lejlighedsvise udøvelse af tjenesteydelse. Anmeldelse indsendes til den kompetente myndighed.

Sagsbehandlingen af autorisationer foregår i et samarbejde mellem CIRIUS og den relevante kompetente myndighed. CIRIUS har, jf. ovenfor, rollen som indgangsmyndighed for ansøgninger om adgang til at udøve lovregulerede erhverv her i landet: Ansøgningen skal således i de fleste tilfælde sendes til CIRIUS, som videregiver ansøgningen til den kompetente myndighed.

Inden videregivelsen foretager CIRIUS en kontrol af, om den nødvendige dokumentation er medsendt og indhenter efter omstændighederne manglende dokumentation. Dokumentationskravene fremgår af faktablade på CIRIUS' hjemmeside, som med link er knyttet til de enkelte kompetente myndigheders hjemmesider. For at CIRIUS kan foretage den fornødne kontrol, er det nødvendigt, at oplysningerne er opdaterede. Formålet med at samle sagerne omkring CIRIUS som indgang er primært at gøre ordningen for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer mere sammenhængende og tilgængelig for ansøgerne.

I lyset af at anerkendelsesdirektivet nu er fuldt implementeret i dansk lovgivning og med den stigende globale brug af internettet, har den oprindelige rollefordeling skabt risiko for, at CIRIUS bliver et forsinkende led i sagsbehandlingen.

Samtidig er behovet for at forebygge forsinkelser i ansøgningsprocessen øget, både fordi sagsbehandlingsfristen for EU-autorisationssager efter det nye anerkendelsesdirektiv er forkortet fra 4 til 3 måneder, og fordi antallet af ansøgninger, der er modtaget og videresendt af CIRIUS, i de seneste år har været stigende og i 2008 nåede op på 742.

Med tiden har forudsætningerne for rollefordelingen mellem CIRIUS og den kompetente myndighed således ændret sig.

Det er vurderingen, at CIRIUS' funktion som fælles indgang ikke længere har samme relevans og kan opleves som et forsinkende led i ansøgningsprocessen.

På den baggrund foreslås det, at lovens § 3, stk. 1 og 2, ændres, så alle ansøgninger om udøvelse af et lovreguleret erhverv i Danmark (etablering) sendes direkte til den kompetente myndighed. For de erhverv, der er omfattet af servicedirektivet, kan ansøgning også sendes til kvikskranken, jf. lov om tjenesteydelser i det indre marked.

Der er tale om en proceduremæssig lettelse for ansøgere, der på baggrund af deres udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer søger om at etablere sig her i landet.

Der er således ikke tale om en materiel ændring af muligheden for at få eller ikke få »konverteret« sin udenlandske autorisation til en dansk. Denne mulighed følger af de regler, der gælder for det enkelte erhverv, herunder gælder for statsborgere fra EU/EØS de regler, der følger af anerkendelsesdirektivet.

Samtidig med, at CIRIUS' rolle som indgang for ansøgninger afvikles, er det tanken, at CIRIUS' rolle som internetbaseret informationsindgang skal styrkes.

For ansøgerne er det afgørende, at der findes en let adgang til information om de lovregulerede erhverv.

Endelig foreslås en sproglig ændring af lovens § 7, så ministeren for videnskab, teknologi og udvikling får hjemmel til at bemyndige en under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling oprettet styrelse eller tilsvarende institution eller efter forhandling med vedkommende minister en anden statslig myndighed til at udøve de beføjelser, der efter loven er tillagt ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. Det forventes, at ministeren delegerer sine beføjelser efter loven til CIRIUS i en bekendtgørelse.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner. Samtidig med, at CIRIUS' rolle som indgang for ansøgninger afvikles, skal CIRIUS' rolle som internetbaseret informationsindgang styrkes. CIRIUS vil i samarbejde med de kompetente myndigheder videreudvikle og løbende opdatere denne informationstjeneste både teknisk og indholdsmæssigt med henblik på bl.a. at sikre fuldstændige oplysninger om alle erhverv.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Der er tale om en proceduremæssig lettelse for ansøgere, der søger om autorisation på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer. Sagsbehandlingstiden for ansøgning om autorisation vil blive kortere.

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Følgende myndigheder, organisationer m.fl. er blevet hørt over et udkast til lovforslaget: ACE Denmark, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Arbejdsløshedskassernes Samvirke, Arbejdsmarkedets Ankenævn, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdstilsynet, Arkitektforbundet, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, Beredskabsstyrelsen, Bibliotekarforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet, BUPL - Forbundet for pædagoger og klubfolk, By- og Landskabsstyrelsen, Civil- og Politiafdelingen, CO-SEA, DANA, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Kirketjenerforening, Danmarks Kordegneforening, Danmarks Lærerforening, Danmarks Optikerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Magisterforening, Dansk Organist og Kantor Samfund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Teknisk Lærerforbund, Dansk Translatørforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Busvognmænd, Danske Fysioterapeuter, Danske Regioner, Danske Underviserorganisationers Samråd, Datatilsynet, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, Det Kommunale Beredskabspersonales Landsforbund, DI - Organisation for erhvervslivet, Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination, Energistyrelsen, Ergoterapeutforeningen, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervsankenævnet, Etniske Minoriteters Landsorganisation, Fagligt Fælles Forbund - 3F, Familiestyrelsen, Farmakonomforeningen, Finansforbundet, Finanstilsynet, Fonden Dansk Standard, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Forbundet Kommunikation og Sprog, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Foreningen af Præliminære Organister, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet, Frie Skolers Lærerforening, FTF, Færdselsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Gymnasieskolernes Lærerforening, Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, Jordemoderforeningen, KL, Konkurrencestyrelsen, Kort- & Matrikelstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Københavns Politi, Landbrugsraadet, Landsforeningen af kliniske tandteknikere, Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter, Landsorganisationen i Danmark, Lodstilsynet, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, Lægemiddelstyrelsen, Maskinmestrenes Forening, Mellemfolkeligt Samvirke, Miljøstyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Pharmadanmark, Plantedirektoratet, Psykolognævnet, REVIFORA, Revisorkommissionen, Revisornævnet, Rigspolitiets Færdsels- og Beredskabsafdeling, Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Sikkerhedsstyrelsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Sundhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Sømændenes Forbund, Tandlægeforeningen, Tandlægernes Nye Landsforening, Teknisk Landsforbund, Translatørforeningen, Translatørkommissionen, Udlændingeservice.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Der er alene tale om en sproglig tydeliggørelse af bestemmelsen.

Til nr. 2

Til stk. 1. Det foreslås, at personer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (»anerkendelsesdirektivet«) jf. lovens § 2, nr. 1, det vil sige statsborgere i et EU/EØS-land samt andre lande, med hvilke der er indgået særlig aftale (pt. er aftale med Det Schweiziske Forbund under forhandling) eller de aftaler, der er nævnt i lovens § 2, nr. 2, det vil sige personer, der er omfattet af nordiske aftaler, fremover indgiver ansøgning om adgang til at udøve et lovreguleret erhverv til den myndighed, der administrerer det pågældende erhverv (den kompetente myndighed).

Til stk. 2. Det foreslås endvidere, at personer, der ikke er omfattet af anerkendelsesdirektivet, jf. lovens § 2, nr. 1, eller de aftaler, der er nævnt i lovens § 2, nr. 2, det vil sige statsborgere fra tredjelande, som påberåber sig erhvervsmæssige kvalifikationer opnået i udlandet som grundlag for en ansøgning om adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv i Danmark, fremover ligeledes skal indgive ansøgning om adgang til at udøve et lovreguleret erhverv til den kompetente myndighed.

Ansøgningerne skal således ikke længere sendes via CIRIUS men direkte til den myndighed, der har ansvaret for erhvervet, og som træffer afgørelse om, hvorvidt der kan udstedes en autorisation.

Der er tale om en proceduremæssig lettelse for ansøgere, der på baggrund af deres udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer søger om at etablere sig her i landet.

Der er således ikke tale om en materiel ændring af muligheden for at få eller ikke få »konverteret« sin udenlandske autorisation til en dansk. Denne mulighed følger af de regler, der gælder for det enkelte erhverv, herunder gælder for statsborgere fra EU/EØS de regler, der følger af anerkendelsesdirektivet.

Til nr. 3

Til stk. 1. En beslutning om, at en kompetence overlades generelt f.eks. af en minister til en styrelse, bør af hensyn til borgernes mulighed for at kunne vide, hvem der er rette myndighed, altid angives i en bekendtgørelse, jf. pkt. 4 i Justitsministeriets vejledning nr. 153 af 22. september 1987 om udarbejdelse af administrative forskrifter. Det foreslås derfor, at der i loven indsættes en hjemmel for ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til at bemyndige en under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren. Ministeren kan herefter i en bekendtgørelse udnytte adgangen til at delegere opgaver og beføjelser til en statslig myndighed under ministeriet. Bemyndigelseshjemlen er formuleret, så den med sikkerhed kan rumme statslige myndigheder under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, som organisatorisk er underordnet styrelserne.

Ministeren kan således efter den foreslåede bestemmelse delegere sine beføjelser efter loven til enhver myndighed inden for ministeriets administrative hierarki uanset myndighedens placering i det administrative hierarki, herunder myndigheder, som er underordnet styrelser.

Endvidere foreslås det, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling efter forhandling med vedkommende minister kan bemyndige andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, som i loven er tillagt ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. Der er alene tale om statslige myndigheder. Der kan således ikke i medfør af denne bestemmelse ske delegation til private virksomheder eller organisationer. Omfanget af delegationen til den pågældende statslige myndighed skal ske efter forhandling med vedkommende minister.

Til stk. 2. Forslaget er en konsekvens, som følger af det foreslåede stk. 1. Det foreslås derfor, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling får hjemmel til at fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, hvilket betyder, at ministeren vil kunne afskære klageadgangen fra organisatorisk underordnede statslige myndigheder til styrelserne eller for andre statslige myndigheder. Ministeren kan f.eks. således ikke blot afskære klageadgang til ministeren, men også klageadgang til styrelserne. Adgangen til at afskære klage knytter sig kun til afgørelser på områder, som er delegeret fra ministeren i henhold til loven. Lovforslaget berører ikke øvrige klagemuligheder.

Til stk. 3. Det foreslås, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling får hjemmel til at fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1. Bestemmelsen omhandler de tilfælde, hvor ministeren udnytter sin adgang til at delegere beføjelser til andre statslige myndigheder uden for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2010. Det foreslås endvidere, at de ansøgninger, der er indgivet til CIRIUS før ikrafttrædelsesdatoen, og som ikke er færdigbehandlede ved lovens ikrafttræden, ikke afventer færdigbehandling hos CIRIUS. Disse sager videresendes således umiddelbart til færdigbehandling hos den relevante kompetente myndighed. Umiddelbart efter lovforslagets vedtagelse vil CIRIUS tage initiativ til en overdragelsesforretning med de respektive kompetente myndigheder.