L 6 Forslag til lov om ændring af lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark.

(Forenkling af procedure ved autorisationsansøgninger m.v.).

Af: Videnskabsminister Helge Sander (V)
Udvalg: Udvalget for Videnskab og Teknologi
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 08-10-2009

Fremsættelse: 08-10-2009

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2009)

20091_l6_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2009)

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Helge Sander):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om ændring af lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark. (Forenkling af procedure ved autorisationsansøgninger m.v.).

(Lovforslag nr. L 6).

Formålet med lovforslaget er at lette sagsgangen og forkorte sagsbehandlingstiden for ansøgere, der søger om at få »konverteret« deres udenlandske autorisation eller lignende bevis til en tilsvarende dansk autorisation.


Lovforslaget vil således smidiggøre og forenkle sagsgangen og fjerne kravet om, at CIRIUS som udgangspunkt er modtager af alle ansøgninger om autorisation. Efter lovforslaget skal ansøgninger om autorisation således indgives til den myndighed, der administrerer det pågældende erhverv. Der er tale om en proceduremæssig lettelse for ansøgere, der på baggrund af deres udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer søger om at etablere sig her i landet. Der er således ikke tale om en materiel ændring af muligheden for at få eller ikke få »konverteret« sin udenlandske autorisation til en tilsvarende dansk autorisation.


Samtidig med, at CIRIUS' rolle som indgang for de fysiske ansøgninger afvikles, er det tanken, at CIRIUS' rolle som internetbaseret informationsindgang skal styrkes.


Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til velvillig behandling i det høje Ting.