L 6 Forslag til lov om ændring af lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark.

(Forenkling af procedure ved autorisationsansøgninger m.v.).

Af: Videnskabsminister Helge Sander (V)
Udvalg: Udvalget for Videnskab og Teknologi
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 03-12-2009

Optrykt: 03-12-2009

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 3. december 2009

20091_l6_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 3. december 2009

Forslag

til

Lov om ændring af lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark

(Forenkling af procedure ved autorisationsansøgninger m.v.)

§ 1

I lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 20. marts 2007, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 1 og 2, affattes således:

»Personer, der er omfattet af EU's direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og de aftaler, der er nævnt i § 2, indgiver ansøgning om adgang til at udøve et lovreguleret erhverv i Danmark til den myndighed, der administrerer det pågældende erhverv (den kompetente myndighed).

Stk. 2. Personer, der uden at være omfattet af EU's direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og de aftaler, der er nævnt i § 2, påberåber sig erhvervsmæssige kvalifikationer opnået i udlandet som grundlag for en ansøgning om adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv i Danmark, indgiver ligeledes ansøgning om adgang til at udøve et lovreguleret erhverv til den kompetente myndighed.«

2. § 7 affattes således:

»§ 7. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke kan påklages.

Stk. 3. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2010.

Stk. 2. Ansøgninger, der er indgivet til CIRIUS før den 1. januar 2010, og som ikke er færdigbehandlet ved lovens ikrafttræden, færdigbehandles af den kompetente myndighed.