Betænkning afgivet af
Sundhedsudvalget den 9. december 2009
1. Ændringsforslag
Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.
Ministeren for sundhed og forebyggelse har stillet
ændringsforslag nr. 1 og 4. Enhedslistens medlem af udvalget
har stillet ændringsforslag nr. 2, 3 og 5.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. oktober 2009 og var til 1.
behandling den 19. november 2009. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.
Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet
udvalgsbehandling efter 2. behandling.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og ministeren for sundhed og
forebyggelse sendte den 22. september 2009 dette udkast til
udvalget, jf. folketingsåret 2008-09, SUU alm. del - bilag
677. Den 3. november 2009 sendte ministeren for sundhed og
forebyggelse de indkomne høringssvar og et notat herom til
udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra Caroline Adolphsen, Århus C.
Ministeren for sundhed og forebyggelse har over for udvalget
kommenteret den skriftlige henvendelse.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 17 spørgsmål til ministeren
for sundhed og forebyggelse til skriftlig besvarelse, hvoraf de 16
er blevet besvaret. Det sidste spørgsmål ønsker
udvalget besvaret inden 2. behandling. To af udvalgets
spørgsmål og ministeren for sundhed og forebyggelses
svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF
og Pia Christmas-Møller (UFG)) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de under nr. 1 og 4
stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S)
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de under nr. 1, 4 og 5 stillede ændringsforslag.
Mindretallet vil redegøre for sin stilling til de under nr.
2 og 3 stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (SF,
RV og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
4. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale
Venstres medlemmer af udvalget er tilfredse med, at patienterne
får bedre mulighed for hurtigt at få stillet en
diagnose.
Indtil nu har det politiske fokus i alt for høj grad
været på ventetiden til behandling, dvs. fra det
tidspunkt, hvor patienten har fået at vide, hvad der er galt,
og til hospitalet tilbyder patienten en operation eller en anden
behandling.
Det er galt, fordi ventetiden til de forundersøgelser,
som skal give svar på, hvad patienterne fejler, fortsat kan
tage flere måneder. Så selv om man får hurtig
behandling, kan man sagtens have haft et langt
patientforløb, fordi man har ventet og ventet på den
ene undersøgelse efter den anden, inden nogen fandt ud af,
hvilken behandling man skulle have.
Derfor er Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre enig
med regeringen i, at patienterne skal have ret til en udredning
inden for maksimalt 1 måned, kortere ved mistanke om
alvorlige sygdomme og ingen ventetid ved mistanke om livstruende
sygdomme.
Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre mener imidlertid
ikke, at patienterne alene med dette lovforslag i alle
tilfælde vil kunne opnå en hurtigere udredning.
Forslaget vil give nogle patienter mulighed for gennem det udvidede
frie sygehusvalg at sikre sig hurtigere udredning, men der vil
være en gruppe, hvor private sygehuse og klinikker ikke
tilbyder den undersøgelse, de har brug for.
Lovforslaget vil derimod ikke hjælpe patienter med meget
komplicerede udredningsforløb eller patienter med så
uklare symptomer, at de ikke kan henvises til en bestemt
undersøgelse. Problemet betyder i værste fald, at
patienter med uklare symptomer kommer til at »cykle«
rundt i sundhedsvæsenet i lang tid, inden nogen finder ud af,
hvad de fejler. For kræftpatienter betyder det eksempelvis,
at der på trods af indførelsen af kræftpakkerne
og akut kræftbehandling fortsat er mange patienter med uklare
symptomer, som sendes rundt i systemet i lang tid, før de
får den endelige kræftdiagnose. Det skyldes, at
symptomerne ved eksempelvis lungekræft nemt kan forveksles
med KOL, hvorfor den praktiserende læge henviser patienten
til hospitalet for undersøgelse for rygerlunger i stedet for
kræft.
Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre er derfor
bekymrede for, at lovforslaget ikke vil komme de mest syge
patienter til gavn. Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre
foreslår derfor, at der oprettes diagnostiske centre på
de større sygehuse med akutmodtagelse, hvortil praktiserende
læger kan henvise patienter, som de mistænker for at
være alvorligt syge, men hvor patientens symptomer er
så uklare, at de har svært ved at henvise til en
bestemt afdeling eller undersøgelse til videre
udredning.
Det skal endvidere være muligt for de praktiserende
læger at henvise direkte til undersøgelser på de
offentlige sygehuse uden om sygehusenes ambulatorier. Det vil
gøre udredningen hurtigere og spare tid på sygehusenes
ambulatorier.
Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre afventer svar
fra regeringen på spørgsmålet om, hvorvidt det
kræver en lovændring at indføre diagnostiske
centre som beskrevet ovenfor. Partierne anmoder derfor om, at
lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling efter 2.
behandling med henblik på at afgive
tillægsbetænkning.
Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre kræver, at
der bringes klarhed over økonomien, og at regionerne
tilføres de nødvendige midler jf.
genindførelsen af det udvidede frie sygehusvalg den 1. juli
2009 efter sygehuskonflikten i 2008, hvor regionerne fik
tilført ekstra 300 mio. kr. i forbindelse med de
indgåede økonomiaftaler for 2009. Efter partiernes
opfattelse er det ikke omkostningsfrit at indføre en
sikkerhed for hurtig udredning.
Derudover har Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne
den 17. juni 2009 og et notat af den 30. november 2009 vist, at
taksterne for afregning mellem det offentlige sundhedsvæsen
og de private hospitaler og klinikker, der opererer under det
udvidede frie sygehusvalg, generelt har medvirket til at
overkompensere disse i forhold til de reelle omkostninger ved den
udførte behandling. De har endvidere vidst, at regeringen
siden 2006 ikke har sørget for, at behandlinger under det
udvidede frie sygehusvalg er blevet erhvervet under
tilstrækkelig hensyntagen til økonomien.
På den baggrund ønsker Socialdemokratiet, SF og
Det Radikale Venstre, at der findes en model, der sikrer fair
konkurrence både mellem de offentlige og private hospitaler
og imellem de private hospitaler indbyrdes, således at der
sikres mest mulig sundhed for pengene og en høj kvalitet i
ydelserne for patienterne.
Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre er tilfredse
med, at der med lovforslaget nu indføres et
voldgiftsnævn til afgørelse af fremtidige tvister
mellem regionerne og de private hospitaler og klinikker om priserne
for behandling under det udvidede frie valg.
Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre har valgt at
støtte lovforslaget, fordi partierne finder, at det er
nødvendigt med sikkerhed for en hurtig udredning, men
forudsætter, at der sker en fair afregning, og altså
ikke til de overpriser, som Rigsrevisionen i 2009 har påvist
at regeringen har betalt til privathospitalerne siden 2006.
Partierne kræver derfor, at ministeren løbende
orienterer om udviklingen på dette område.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget ser med tilfredshed
på de foreslåede ændringer af sundhedsloven, da
de vil medvirke til at give patienterne i det danske
sundhedsvæsen en række fordele, som vil styrke deres
rettigheder.
Specielt det frie og udvidede frie valg til diagnostisk
undersøgelse vil gøre, at patienterne undgår
unødig ventetid. Hertil kommer patienters ret til egen
patientjournal, der vil aktivere den enkelte i sin egen
behandling.
Dog påpeger Dansk Folkeparti det uhensigtsmæssige
i, at en læge undlader at skrive i et barns journal, hvis
lægen mener, at der kan være uhensigtsmæssig
adfærd hos den forældreansvarlige, men her må man
påpege, at mistanke om uhensigtsmæssigheder over for et
barn skal meddeles de sociale myndigheder.
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
5. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af ministeren for sundhed
og forebyggelse, tiltrådt af udvalget:
1) I
den under nr. 1 foreslåede
affattelse af § 37, ændres i
stk. 1, 2. pkt., »stk. 1«
til: »1. pkt.«
[Redaktionel ændring]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(SF og RV):
2) I
den under nr. 1 foreslåede
affattelse af § 37 udgår
stk. 3.
[Ubegrænset adgang til
aktindsigt i patientjournaler m.v. ført før den 1.
januar 2010]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(SF og RV):
3) I
den under nr. 2 foreslåede
affattelse af § 38 udgår i
stk. 1, 1. pkt.: »og
3«.
[Konsekvensændring af
ændringsforslag nr. 2]
Af ministeren for sundhed
og forebyggelse, tiltrådt af udvalget:
4)
Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
152, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »bestemte
sygdomme«: »eller persongrupper«.«
[Konsekvensændring]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(S, SF og RV):
5) I den under nr.
12 foreslåede affattelse af § 216, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »i det offentligt« ordene: »og
privat«.
[Evalueringer omfatter også
ydelser, som betales af sundhedsforsikringer]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 2 og 3
Ændringsforslagene indebærer, at patienter
fremover vil have ubegrænset adgang til aktindsigt i egne
patientjournaler, uanset om der er tale om journaloptegnelser
journalført før eller efter lovens
ikrafttræden. Der vil dog i visse tilfælde være
adgang til at begrænse en forældremyndighedsindehavers
adgang til aktindsigt i en mindreårigs patientjournal, jf.
lovforslagets § 37, stk. 2.
Til nr. 4
Med forslaget til ændring af sundhedsloven
foreslås det ved ændring af § 144, stk. 2 og 3, at
give Lægemiddelstyrelsen mulighed for - hvor der er fagligt
belæg herfor - i højere grad at målrette et
generelt tilskud til et lægemiddel også til bestemte
persongrupper og ikke kun til bestemte sygdomme. Dette
ændringsforslag til lovforslaget indeholder en
konsekvensændring af sundhedslovens § 152, stk. 1, som
følger af ændringen af § 144, stk. 2 og 3.
Til nr. 5
Ændringsforslaget indebærer en udvidelse af retten
til, at de centrale sundhedsmyndigheder kan indhente oplysninger
til evalueringer hos private hospitaler til også at omfatte
ydelser, som betales af sundhedsforsikringer.
Louise Schack Elholm V
Preben Rudiengaard V fmd.
Birgitte Josefsen V Sophie Løhde V
Anne-Mette Winther Christiansen V Liselott Blixt DF
Karin Nødgaard DF Vivi Kier KF
Pia Christmas-Møller UFG nfmd.
Sophie Hæstorp Andersen S
Flemming Møller Mortensen S
Karen J. Klint S Lene Hansen S
Karl H. Bornhøft SF Jonas Dahl SF
Lone Dybkjær RV Per Clausen EL
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 | | Liberal Alliance (LA) | 3 |
Socialdemokratiet (S) | 45 | | Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Dansk Folkeparti (DF) | 25 | | Siumut (SIU) | 1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 | | Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 18 | | Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Det Radikale Venstre (RV) | 9 | | Uden for folketingsgrupperne | 1 |
Enhedslisten (EL) | 4 | | (UFG) | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 54
Bilagsnr.
| Titel
|
---|
1 | Bilaget tilbagetaget |
2 | Høringssvar og høringsnotat,
fra ministeren for sundhed og forebyggelse |
3 | Bilaget tilbagetaget |
4 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
5 | Henvendelse af 24/11-09 fra Caroline
Adolphsen, Århus C |
6 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
7 | Ændringsforslag fra ministeren for
sundhed og forebyggelse |
8 | 1. udkast til betænkning |
9 | 2. udkast til betænkning |
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 54
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. Tilbagetaget |
2 | Spm. om at fremsende de beregninger, der
ligger bag ministeriets opfattelse af, at indførelsen af
frit og udvidet frit valg til diagnostiske undersøgelser vil
være udgiftsneutralt og ikke medføre merudgifter for
regionerne, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå |
3 | Spm. om at yde teknisk bistand til et
ændringsforslag, der giver patienter ret til bagudrettet fuld
aktindsigt, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå |
4 | Spm. om at yde teknisk bistand til et
ændringsforslag, som udvider retten til, at de centrale
sundhedsmyndigheder kan indhente oplysninger til evalueringer hos
private hospitaler, til også at omfatte ydelser, som betales
af sundhedsforsikringer, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå |
5 | Spm. om at kommentere henvendelsen af
24/11-09 fra Caroline Adolpsen, Århus C, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
6 | Spm. om at bekræfte, at somatiske og
psykiatriske patienter med virkning fra lovens ikrafttræden
får samme adgang til journaloptegnelser, der er
indført efter lovens ikrafttræden, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
7 | Spm. om at forklare, hvad baggrunden er
for, at lovforslaget indeholder ændringer vedrørende
udvidet ret til behandling for psykisk syge voksne (lovforslagets
§ 1, nr. 8, og § 87 e-87 h), når de allerede er
vedtaget (L 178 fra Folketingsåret 2008-09), til ministeren
for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
8 | Spm. om at uddybe lovforslagets
bemærkninger vedrørende muligheden for at
begrænse forældremyndighedsindehavers adgang til
aktindsigt i deres mindreårige børns journaler, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
9 | Spm. om, hvorledes forældres
retsstilling sikres, hvis de nægtes aktindsigt i deres
mindreårige børns journaler, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
10 | Spm. om at oplyse, om der gælder
særlige regler for aktindsigt i journaler for de mennesker,
der er under Kriminalforsorgen, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå |
11 | Spm. om teknisk bistand til et
ændringsforslag, til ministeren for sundhed og forebyggelse,
og ministerens svar herpå |
12 | Spm. om at redegøre for, hvordan
grundloven giver mulighed for at forskelsbehandle personer, der er
optaget i Kriminalforsorgens institutioner eller har deres
handlefrihed begrænset i henhold til udlændingeloven
sammenlignet med resten af befolkningen, når man udvider det
frie valg til også at omfatte diagnostiske
undersøgelser, til ministeren for sundhed og forebyggelse,
og ministerens svar herpå |
13 | Spm., om ministeren har mulighed for at
fastsætte vilkårene for aftale med privathospitalerne,
til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
14 | Spm. om at oplyse, om både
regionsrådene i forening og privathospitalerne kan indbringe
sager for Voldgiftsnævnet, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå |
15 | Spm. om, hvor store »ubetydelige
udgifter for regionerne« det skønnes at lovforslaget
kan medføre for regionerne, og om regionerne vil blive
kompenseret for disse udgifter, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå |
16 | Spm. om, hvor meget udvidelsen af det frie
valg til diagnostiske undersøgelser skønnes at komme
til at koste, og hvor stor en andel af de samlede diagnostiske
undersøgelser ministeriet regner med, at det private vil
tegne sig for, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå |
17 | Spm. om at oplyse, hvorvidt etablering af
diagnostiske centre i regionerne, som kan overtage ansvaret for
udredning af patienter, som har uklare symtomer, og som de
praktiserende læger kan henvise direkte til, vil kræve
en ændring af sundhedsloven, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå |
Bilag 2
To af udvalgets spørgsmål til
ministeren for sundhed og forebyggelse og dennes svar
herpå
Spørgsmålene og ministeren for sundhed og
forebyggelses svar herpå er optrykt efter ønske fra
S.
Spørgsmål 2:
Ministeren bedes fremsende de beregninger, der ligger bag
ministeriets opfattelse af, at indførelsen af frit og
udvidet frit valg til diagnostiske undersøgelser vil
være udgiftsneutralt og ikke medføre merudgifter for
regionerne.
Svar:
Regeringens lovforslag indebærer, at patienter som er
henvist til en diagnostisk undersøgelse af en alment
praktiserende læge eller speciallæge til brug for
lægens diagnosticering af patienten, får ret til frit
og udvidet frit sygehusvalg.
De diagnostiske undersøgelser omfatter bl.a.
laboratorieprøver, røntgenundersøgelser og
skanninger. Det er kun et fåtal af disse - typisk skanninger
- hvor der forekommer mere end 1 måneds ventetid.
Formålet med forslaget er at skabe mulighed for kortere
udrednings- og behandlingsforløb i praksissektoren og skabe
øgede valgmuligheder for patienterne.
Forslaget betyder selvsagt ikke, at nogen får »ret
til en diagnose« inden for en bestemt frist.
Det betyder derimod, at patienter efter fritvalgsreglerne kan
vælge at få foretaget undersøgelsen på
ethvert offentligt sygehus, der tilbyder den. Det betyder
endvidere, at patienter, som skal vente mere end 1 måned
på en diagnostisk undersøgelse i bopælsregionen,
kan vælge at få den foretaget på et privat
sygehus mv. med aftale med Danske Regioner efter reglerne om
udvidet frit sygehusvalg.
Der foreligger ikke tal, som kan dokumentere de præcise
økonomiske konsekvenser af lovforslaget.
Da forslaget imidlertid ikke øger patienternes behov
for at blive skannet m.v., og da det heller ikke giver
lægerne et økonomisk incitament hertil, mener jeg
ikke, at forslaget vil medføre, at flere patienter bliver
undersøgt på sigt.
Det er min opfattelse, at det ikke kun er patienter, som
venter på skanninger, men også sundhedsvæsenet,
der vil opleve gevinster af hurtigere udrednings- og
behandlingsforløb, bl.a. fordi man undgår at skulle
gentage undersøgelser, der på grund af langsommelige
udredningsforløb er blevet for gamle til at være
retvisende. Hurtigere udredningsforløb giver alt andet lige
også ofte bedre behandlingsresultater. Tilsammen giver dette
på sigt et mindre træk på sundhedsvæsenet.
De relativt beskedne ressourcer, der må sættes ind i
starten til at løfte opgaven på navnlig
skanningsområdet, vil meget hurtigt blive mere end vundet ind
igen. Forslaget vil derfor ikke give merudgifter til personale og
udstyr i et lidt bredere perspektiv.
Spørgsmål 16:
Hvor meget skønnes udvidelsen af det frie valg til
diagnostiske undersøgelser at
komme til at koste, og hvor stor en andel af de samlede
diagnostiske undersøgelser regner ministeriet med, at det
private vil tegne sig for?
Svar:
Som oplyst i min besvarelse af spørgsmål 2
indebærer lovforslaget, at patienter som er henvist til en
diagnostisk undersøgelse af en alment praktiserende
læge eller speciallæge til brug for lægens
diagnosticering af patienten, får ret til frit og udvidet
frit sygehusvalg.
De diagnostiske undersøgelser omfatter bl.a.
laboratorieprøver, røntgenundersøgelser og
skanninger. Det er kun et fåtal af disse - typisk skanninger
- hvor der forekommer mere end 1 måneds ventetid. Der er ikke
nogen eksakte tal herfor, og jeg kan derfor ikke vurdere, hvor stor
en andel af de samlede diagnostiske
undersøgelser, som det private vil tegne sig for, men
denne andel skønnes at være helt ubetydelig.
Der foreligger ikke tal, som kan dokumentere de præcise
økonomiske konsekvenser af lovforslaget. Da forslaget
imidlertid ikke øger patienternes behov for at blive skannet
m.v., og da det heller ikke giver lægerne et økonomisk
incitament hertil, mener jeg ikke, at forslaget vil medføre,
at flere patienter bliver undersøgt på sigt.
Det er min opfattelse, at det ikke kun er patienter, som
venter på skanninger, men også sundhedsvæsenet,
der vil opleve gevinster af hurtigere udrednings- og
behandlingsforløb, bl.a. fordi man undgår at skulle
gentage undersøgelser, der på grund af langsommelige
udredningsforløb er blevet for gamle til at være
retvisende. Hurtigere udredningsforløb giver alt andet lige
også ofte bedre behandlingsresultater. Tilsammen giver dette
på sigt et mindre træk på sundhedsvæsenet.
De relativt beskedne ressourcer, der må sættes ind i
starten til at løfte opgaven på navnlig
skanningsområdet, vil meget hurtigt blive mere end vundet ind
igen. Forslaget vil derfor ikke give merudgifter til personale og
udstyr i et lidt bredere perspektiv.