Tillægsbetænkning afgivet af
Retsudvalget den 24. november 2009
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale
Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 3
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. oktober 2009 og var til 1.
behandling den 4. november 2009. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Udvalget afgav
betænkning den 18. november 2009. Lovforslaget var til 2.
behandling den 19. november 2009, hvorefter det blev henvist til
fornyet behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Gerd Berlev.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
stillet 27 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af 1
spørgsmål, som forventes besvaret inden 3. behandling.
4 af udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar
herpå er optrykt i bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, SF, RV,
EL og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse, men vil stemme for de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (V, DF og
KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det
foreligger efter 2. behandling.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og
Sambandsflokkurin var på tidspunktet for
tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske udtalelser i
tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen. Der gøres opmærksom
på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid
vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i
Folketingssalen.
4. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale
Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget kom med et langt
betænkningsbidrag, hvor vi oplyste, at vi også ville
komme med bidrag i tillægsbetænkningen. Da der er
kommet en række nye svar, har vi en række yderligere
kommentarer:
S, SF, RV og EL fastholder, at vi er stærke
tilhængere af forsamlings- og ytringsfriheden og derfor
glæder os over, at flere tusinde mennesker vil bruge den
frihed til at vise deres ønske om en stærk klimaaftale
under klimatopmødet.
S, SF, RV og EL er bekymrede for, om dette lovforslag reelt
indskrænker forsamlings- og ytringsfriheden, fordi det
afskrækker nogle fra at deltage. Præventive anholdelser
og varetægtsfængslinger kan forhindre nogle i at
deltage. Spørgsmålet er, om de stærkt
forhøjede straffe kan få politiet til at gribe ind i
situationer, hvor de ellers ikke ville have grebet ind, jf.
høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder.
Begrundelsen for forslaget
Det har ikke været muligt at få nogen form for
dokumentation for, at der er behov for de stramninger, der ligger i
lovforslaget. I debatten både i medierne og i Folketinget er
der gang på gang blevet argumenteret med, at ballademagere,
der kaster med sten og sætter byen i brand, skal kunne
straffes. Det er S, SF, RV og EL fuldstændig enige i. Men
dette lovforslag har bare intet med det at gøre. Der er
rigeligt med bestemmelser i straffeloven, hvor man kan straffe dem,
der bruger vold, brænder biler af el.lign.
Dette forslag handler heller ikke om dem, der deltager i
uroligheder. De kan også straffes i dag.
Lovforslaget er meget uklart formuleret, og det har ikke
været muligt i de mange svar fra ministeren at få
særlig megen præcisering af, hvilke situationer eller
hvilket geografisk område lovforslaget skal
dække.
Det har ikke engang været muligt at få svar
på, om det er ministerens intention, at der skal gribes ind i
flere faglige konflikter, demonstrationer eller civile
ulydighedsaktioner end i dag, jf. ministerens svar på
spørgsmål 112, 129 og 150.
Ministerens svar på spørgsmål 122 må
dog forstås sådant, at ministeren forventer, at der
fremover vil ske varetægtsfængsling i større
omfang end i dag.
S, SF, RV og EL er helt enige med Dansk Fængselsforbund,
der i deres høringssvar og på Retsudvalgets
høring gav udtryk for, at det ikke er deres opgave at tage
sig af bedstemødre, der laver sit down-aktion, strejkende
sygeplejersker eller skraldemænd, der laver blokade. Politi,
anklagemyndighed, domstole og kriminalforsorg har store og
alvorlige sager at tage sig af, som den verserende bandekrig. De
burde ikke sættes til at sætte almindelige fredelige
demonstranter i fængsel.
Ministerens begrundelse for lovforslaget har primært
handlet om det forestående klimatopmøde, selvom
lovforslaget ikke er tidsbegrænset.
Vi stiller derfor et ændringsforslag om at
tidsbegrænse forslaget, så det kun gælder til og
med den 31. december 2009.
Præventive anholdelser
Muligheden for præventive anholdelser blev
indført med politiloven for få år siden.
Politiet kan i dag tilbageholde borgere i op til 6 timer. Der skal
ikke være nogen mistanke om, at man har begået noget
strafbart eller planlægger at gøre noget, for at man
kan blive administrativt tilbageholdt af politiet, jf. ministerens
svar på spørgsmål 132 og 139.
Ministeren er ikke kommet med et eneste konkret eksempel
på, at det er nødvendigt at udvide den tid, en borger
kan tilbageholdes, fra 6 til 12 timer.
S, SF, RV og EL er betænkelige ved muligheden for at
frihedsberøve borgere, der ikke har begået noget
strafbart og fremsætter derfor ændringsforslag om, at
der som minimum skal være givet et påbud af politiet,
der ikke efterkommes, før politiet må foretage
præventive anholdelser, ligesom partierne fremsætter
ændringsforslag om, at det skal fremgå af politiloven,
at man har ret til at få den præventive anholdelse
prøvet ved domstolene.
Der knytter sig særlige betænkeligheder til
præventive anholdelser af børn. Det fremgår af
ministerens svar på spørgsmål 59, at der vil
foreligge instruktion for børn under 15 år om, at de
hurtigst muligt skal løslades. Men der står intet om
børn mellem 15 og 18 år, der også er omfattet af
børnekonventionen. Der står heller ikke noget om, at
der kommer en instruktion om, at man skal sikre, at børn
straks får den nødvendige bistand, der kan varetage
deres sag og f.eks. være med til at tage stilling til, om
sagen skal indbringes for domstolene.
S, SF, RV og EL vil arbejde for, at der kommer en sådan
instruktion, og vil gøre, hvad vi kan, for at sikre, at
børn ikke bliver anholdt og ikke bliver anbragt i
fængsler og arresthuse med voksne kriminelle.
Ministeren lover i sit svar på spørgsmål
83, at der om 3 år vil komme en redegørelse om,
hvordan bestemmelsen om præventive anholdelser bliver
brugt.
S, SF, RV og EL mener, at det er for længe at vente. S,
SF, RV og EL vil derfor arbejde på, at der årligt
fremsendes indberetning til Retsudvalget om, hvor mange
tilfælde der har været med administrative
frihedsberøvelser, herunder af børn under 18
år, hvor mange af disse der har varet mere end henholdsvis 6
og 12 timer, hvor mange der har været indbragt for
domstolene, hvor mange der er blevet godkendt af domstolene, og
hvor meget der er udbetalt i erstatning for uberettiget
frihedsberøvelse.
Strafforhøjelserne
generelt
Strafforhøjelser er formuleret så »det skal
indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet
er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af, at
der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden
på offentligt sted.« Det er dels en meget uklar
formulering, som det ikke har været muligt at få
præciseret, dels betyder det, at man bliver straffet for
noget, andre gør.
Normalt er der i dansk strafferet et krav om, at der skal
være årsagssammenhæng, før man kan
straffes. Den handling, man har foretaget, skal føre til, at
nogen eller noget bliver skadet eller kommer i fare for at blive
skadet. Men her er der intet krav om årsagssammenhæng.
Den, der begår hærværk ved f.eks. at knuse en
rude uden at have noget som helst med urolighederne at gøre,
er ikke årsag til fare for andre. De fem naboer, der har
været i byen sammen og er på vej hjem, og som ser nogle
uroligheder og stopper op og så bliver sigtet for
sammenstimlen efter ordensbekendtgørelsen, er ikke
årsag til fare for andre.
Strafforhøjelsen i § 119,
stk. 3
§ 119, stk. 3, blev ændret så sent som i juni
2009, altså for mindre end et halvt år siden.
Ministeren er ikke kommet med nogen argumenter eller dokumentation
for, at der siden da er sket en udvikling, som
nødvendiggør endnu en ændring.
Lovforslaget vil indføre en væsentlig
strafskærpelse og en normalstraf på 40 dages
fængsel. Det er en så kraftig strafskærpelse, at
det kan risikere at afholde en del mennesker fra at deltage i
demonstrationer, faglige aktioner og andre meget vigtige dele af
vores demokrati.
Det fremgår af ministerens svar på
spørgsmål 66 og 145, at der ikke er nogen domme med
situa tioner, hvor nogen har forsøgt at hindre en udrykning,
der skal afværge fare, f.eks. brand. Der er således
ingen viden om, hvad straffen faktisk ville være. Det kunne
sagtens være, at straffen faktisk ville være
højere end de 40 dages fængsel, som lovforslaget
lægger op til. Ministerens begrundelse for, at
strafskærpelsen er nødvendig, er således alene,
at ministeren mener, at straffen skal afspejle alvoren og
grovheden.
Som § 119, stk. 3, er udformet, er der intet krav om, at
der skal være en udrykning eller en faresituation. Det er
nok, at man lægger politiet hindringer i vejen, og det kan
f.eks. være nok, at man modsætter sig anholdelse.
En af de farligste konsekvenser af lovforslagets
strafskærpelse er, at den kan føre til langt flere
varetægtsfængslinger af mennesker, der senere viser sig
at være uskyldige.
Det fremgår af ministerens svar på
spørgsmål 152, at ministeren forventer, at der vil ske
varetægtsfængslinger af personer, der sigtes efter
§ 119, stk. 3, selv om de ikke deltager i uroligheder.
Med knivloven har man set, at en minimumstraf kan give
problemer, og S, SF, RV og EL ønsker ikke at indføre
en sådan straf her, slet ikke på så uklart og
udokumenteret grundlag.
Strafforhøjelse
vedrørende hærværk
Det fremgår af lovforslaget, at ministeren ønsker
at skærpe straffen for hærværk, der begås i
et område, hvor nogle helt andre laver uro, så straffen
forhøjes med det halve i forhold til det nuværende
strafniveau. Begrundelsen er ifølge ministeren, at der er
tale om en grov forbrydelse.
Ministeren har i bl.a. i sit svar på
spørgsmål 125 afvist at sige, hvilket grovhedsniveau
sammenlignet med andre grove forbrydelser ministeren mener der er
tale om.
I ministerens svar på spørgsmål 146
henviser ministeren til, at det i strafskærpelsesloven fra
2002 også blev forudsat, at straffene for visse voldssager
skulle forhøjes med en tredjedel, men forud for
strafskærpelsesloven lå et grundigt arbejde fra
Straffelovrådet, og der forelå en oversigt over
retspraksis fra Rigsadvokaten, ligesom det i bemærkningerne
til lovforslaget blev gennemgået, hvad strafniveauet var i
forskellige typer voldssager, således at Folketinget vidste,
hvad det gældende strafniveau var, og dermed også,
hvilket strafniveau strafskærpelsen ville medføre. I
forbindelse med dette lovforslag er der intet fremlagt om det
gældende strafniveau. Folketinget ved derfor intet om, hvad
strafskærpelsen konkret vil medføre, såfremt man
stemmer for den.
Det fremgår desuden af ministerens svar på
spørgsmål 147, at ministeren ikke kan komme med nogen
domme, der kan belyse strafniveauet for hærværk i den
type sager, der vil være omfattet af strafskærpelser,
og heller ikke kan komme med nogen eksempler på sager, der
vil være omfattet af bestemmelsen. Det er et helt ufatteligt
lovsjusk, at ministeren ikke er i stand til at fortælle,
hvilken type sager der skal være omfattet af
strafskærpelsen, og hvad strafniveauet så forventes at
blive.
S, SF, RV og EL afviser at stemme for nogle
strafskærpelser, som man ikke ved hvad går ud på,
ikke har set nogen dokumentation for er nødvendige, og som
vil ramme helt vilkårligt.
Strafforhøjelse i
ordensbekendtgørelsen
Straffen forhøjes fra bøder på 600-1.000
kr. op til 3.000-5.000 kr. Det er en meget stor forhøjelse,
og igen er der ingen dokumentation for nødvendigheden af
strafskærpelsen.
Det kan virke meget afskrækkende for menneskers
deltagelse i bl.a. faglige aktioner, hvilket Byggefagenes Samvirke
og Stilladsarbejdernes Brancheklub også påpegede under
deres foretræde for Retsudvalget. Hvis en borger har en stram
økonomi, er udsigten til en bøde på 5.000 kr.
noget, der kan få en del til at overveje ikke at deltage i en
demonstration eller faglig blokade.
S, SF, RV og EL afviser denne kraftige forhøjelse af
bøderne.
Konsekvenser af forslaget
Politiet har fået store ekstrabevillinger til
klimatopmødet. Men justitsministeren har fuldstændig
afvist at se på de andre konsekvenser af den store indsats,
der påregnes, og som risikerer at blive ekstra stor som
følge af dette lovforslag.
Kriminalforsorgen vurderer, jf. ministerens svar på
spørgsmål 116, at klimatopmødet vil koste 11,6
mio. kr. i ekstraopgaver. Men de ekstra udgifter vil
justitsministeren ikke være med til at dække.
Under henvisning til ministerens svar på
spørgsmål 118 vil Kriminalforsorgen inddrage
besøgsrum, skolelokaler m.m. på Vestre Fængsel,
hvis der bliver behov for mange fængselspladser under
klimatopmødet. Det vil altså i den grad berøre
de i forvejen meget trængte og dårlige forhold og
dermed belaste både ansatte og indsatte.
I forhold til domstolene fremgår det af ministerens svar
på spørgsmål 14, at Københavns Byret,
anklagemyndigheden og de beskikkede forsvarere har en
beredskabsplan og har afsat tid til afviklingen af et betydeligt
antal grundlovsforhør i december. De skriver: »Der
må i den forbindelse påregnes ikke ubetydelige
merudgifter i forbindelse med afviklingen af
grundlovsforhørene og de efterfølgende
fristforlængelser m.v.«. Og Domstolsstyrelsen
påpeger, at ud over de økonomiske konsekvenser vil der
komme et stort antal domsmandssager, som må antages at
udgøre en stor belastning. Men alligevel skriver
justitsministeren, at man mener, det kan håndteres inden for
domstolenes samlede økonomiske rammer. Justitsministeren vil
ikke svare på, hvilke andre sager der så skal
nedprioriteres.
S, SF, RV og EL mener, at der bør afsættes ekstra
midler til Kriminalforsorgen og domstolene.
5. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 2
Af et mindretal (S,
SF, RV og EL),tiltrådt af et mindretal (LA):
1)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I
§ 8, stk. 4, og § 9, stk. 3, indsættes efter 2.
pkt. som nyt punktum:
»Frihedsberøvelse kan kun ske af personer, der
ikke efterkommer politiets påbud«.«
Af et mindretal (S,
SF, RV og EL),tiltrådt af et mindretal (LA):
[Indsættelse af en
udtrykkelig bestemmelse om, at der alene kan ske administrativ
frihedsberøvelse af personer, der ikke efterkommer politiets
påbud]
Af et mindretal (S,
SF, RV og EL),tiltrådt af et mindretal (LA):
2)
Efternr. 1 indsættes:
»02. Efter § 13
indsættes som ny paragraf:
Ȥ 13
a . Politiets frihedsberøvelse efter reglerne i denne
lov kan indbringes for retten efter reglerne i retsplejelovens
kapitel 43 a.«
[Indsættelse af en
udtrykkelig henvisning til reglerne om domstolsprøvelse i
retsplejelovens kapitel 43 a.]
Til § 3
Af et mindretal (S,
SF, RV og EL),tiltrådt af et mindretal (LA):
3)
Paragraffen affattes således:
»§ 3. Loven træder
i kraft den 3. december 2009 og har virkning til og med den 31.
december 2009«
[Lovens regler gælder kun
midlertidigt]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget indebærer, at der i politilovens
§§ 8 og 9 indsættes en udtrykkelig bestemmelse om,
at der alene kan ske administrativ frihedsberøvelse af
personer, der ikke efterkommer politiets påbud, jf. herved
politilovens § 8, stk. 3, og § 9, stk. 2. Hvis
ændringsforslaget vedtages, vil forslagsstillerne se
på, om der i givet fald bør indsættes en
tilsvarende bestemmelse i politilovens øvrige bestemmelser
om administrativ frihedsberøvelse, herunder lovens §
5.
Til nr. 2
Ændringsforslagene indebærer, at der i politiloven
indsættes en udtrykkelig henvisning til, at politiets
frihedsberøvelse i medfør af politiloven kan
begæres indbragt for retten efter de særlige regler i
retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af administrativt
bestemt frihedsberøvelse.
Til nr. 3
Lovforslagets bestemmelser foreslås kun at skulle
gælde midlertidig og til og med den 31. december 2009.
Kim Andersen V
Søren Pind V Karsten Nonbo V Peter Skaarup DF
fmd. Marlene Harpsøe
DF Dennis Flydtkjær DF Tom Behnke KF Vivi Kier
KF Simon Emil Ammitzbøll LA
Karen Hækkerup S Maja Panduro S Mogens Jensen S
Julie Skovsby S Anne Baastrup SF nfmd.
Karina Lorentzen Dehnhardt SF Lone Dybkjær RV
Line Barfod EL
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 | | Liberal Alliance (LA) | 3 |
Socialdemokratiet (S) | 45 | | Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Dansk Folkeparti (DF) | 25 | | Siumut (SIU) | 1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 | | Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 18 | | Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Det Radikale Venstre (RV) | 9 | | Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Enhedslisten (EL) | 4 | | | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 49
Bilagsnr.
| Titel
|
---|
32 | Betænkning afgivet den 18. november
2009 |
33 | Ændringsforslag nr. 2-4 til 2.
behandling |
34 | 1. udkast til
tillægsbetænkning |
35 | Henvendelse af 24/11-09 fra Gerd
Berlev |
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 49
Spm.nr. | Titel |
180 | Spm. om 5 eksempler for hver
strafskærpelse på situationer, hvor en person vil
være straffri, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
181 | Spm. om, under henvisning til ministerens
svar på spørgsmål 42, at redegøre for, i
hvilke andre love ud over politiloven, udlændingeloven og
psykiatriloven der er hjemmel til administrativ
frihedsberøvelse, og at redegøre for, om der er
henvisning til RPL kap. 43 a, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
182 | Spm. om, under henvisning til ministerens
svar på spørgsmål 59, hvilke retningslinjer der
gælder for børn mellem 15 og 18 år, der jo er
omfattet af børnekonventionen, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
183 | Spm. om, såfremt regeringen vedtager
at sænke den kriminelle lavalder til 14 år, man
så også vil ændre retningslinjerne for
præventive anholdelser, så det kun bliver børn
under 14 år, der så vidt muligt ikke må
frihedsberøves, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
184 | Spm. om ministeren vil sikre, at der
kommer retningslinjer for præventive anholdelser, der sikrer,
at børn under 18 år, der frihedsberøves,
får sikret juridisk og anden passende bistand, jf.
børnekonventionens artikel 37, så det ikke er barnet
selv, der f.eks. skal tage stilling til, om anholdelsen skal
indbringes for domstolene, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
185 | Spm., om det er ministerens intention, at
der skal gribes ind i flere faglige konflikter, demonstrationer
eller civile ulydighedsaktioner end i dag, et svar, der
udgøres af et ja eller nej, vil være helt
tilstrækkeligt for spørgeren, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå |
186 | Spm. om, hvad begrundelsen er for, at
ministeren mener, at politiet skal kompenseres for merudgifter, men
ikke domstolene og Kriminalforsorgen, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
187 | Spm., om ministeren mener, at der kan
blive et større pres på domstolene, og hvilke andre
sager ministeren så mener domstolene kan nedprioritere i en
periode, uden at det giver problemer for andre borgere, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
188 | Spm. om ministeren er enig i, at der i
forbindelse med dette lovforslag intet er fremlagt om det
gældende strafniveau, og at Folketinget derfor intet ved om,
hvad strafskærpelsen konkret vil medføre,
såfremt man stemmer for lovforslaget, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå |
189 | Spm. om, under henvisning til ministerens
svar på spørgsmål 149, at redegøre for,
med hvilken hjemmel ministeren påtænker at udelukke
Retsudvalget fra fortrolig indsigt i retningslinjerne for
anvendelse af video, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
190 | Spm. om, hvis en person bliver
varetægtsfængslet efter § 119, stk. 3, med henvisning til en
forventet fængselsstraf på 40 dage og lukkes ud efter
14 dage, det så hjælper, at de sidste få dage kan
afsones med fodlænke, for så er skaden vel sket i de 14
dage, den pågældende har siddet i fængsel, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
191 | Spm., om det er korrekt forstået, at
det eneste eksempel, ministeren kan komme med, hvor § 119,
stk. 3, kan anvendes, er, hvis der foregår uroligheder i et
område og personer, der ikke deltager i urolighederne,
så forsøger at forhindre politiet i at komme ind i
området eller i at anholde andre, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
192 | Spm., om det er korrekt forstået, at
to personer, der begår nøjagtig den samme handling,
men i to forskellige bydele, vil kunne få vidt forskellig
straf, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
193 | Spm. om redegørelse for,
hvornår overtrædelsen af bestemmelserne er fuldbyrdet,
om der er tale om, at der skal være indtrådt en
følge, og i givet fald hvilken, eller der er tale om, at en
konkret eller abstrakt fare er tilstrækkelig, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
194 | Spm. om, hvornår kravet om
kausalitet (årsagssammenhæng) er opfyldt ved
overtrædelsen af de foreslåede stramninger, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
195 | Spm. om eksempler på, hvornår
man er en fredelig demonstrant, jf. ministerens svar på
spørgsmål 3, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
196 | Spm., om ministeren kan sikre, at der vil
blive skaffet tilstrækkelig med fængselspladser,
så politiet kan varetægtsfængsle dem, som der er
behov for under klimatopmødet, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
197 | Spm. om, at der i vinterferien 2008 var en
del voldsomme uroligheder, hvor biler m.v. blev brændt af
flere steder i Danmark, og om dette ville have været omfattet
af § 134, og om alle borgere, der så befandt sig
på gaderne, ville have fortsæt til uroligheder, hvis
lovforslaget havde været en realitet dengang, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
198 | Spm. om ministeren er enig i, at når
man skærper straffen for § 119, stk. 3, som det skete i
juni 2009, så skærper man straffen for alle
overtrædelser vedrørende § 119, stk. 3, og
altså også dem, der vil foregå i tilknytning til
uroligheder, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
199 | Spm. om, i henhold til ministerens svar
på spørgsmål nr. 144, at redegøre for
baggrunden for og omstændighederne i forbindelse med de
sigtelser, der er rejst, og ligeledes for, hvad der skulle til, for
at der kan straffes i sammenstød med § 134 a, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
200 | Spm., om den administrative
frihedsberøvelse i politiloven, der med lovforslaget
foreslås forlænget til 12 timer, er omfattet af
grundlovens § 71, stk. 3, eller stk. 6, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå |
201 | Spm. om teknisk bistand til udformning af
et betænkningsbidrag, der sikrer, at der ikke er bindinger
på, at normalstraffen for § 119, stk. 3, skal være
40 dages fængsel, men lader det være op til domstolene
at vurdere den konkrete handlings grovhed og strafværdighed,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
202 | Spm., om ministeren har nogle eksempler
på konkrete sager, der har været, hvor der
foregår uroligheder i et område og personer, der ikke
deltager i urolighederne, så forsøger at forhindre
politiet i at komme ind i området eller i at anholde andre,
og hvor ministeren ikke mener, at straffen over for de
pågældende har været hård nok, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
203 | Spm., om man vil kunne få den
forhøjede bøde for overtrædelse af
ordensbekendtgørelsen, hvis man deltager i en
larmedemonstration, hvor nogle andre laver uro, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
204 | Spm. om redegørelse for forskellen
mellem at »forhindre« politiets arbejde, hvilket er
strafbart, og at »besværliggøre« politiets
arbejde, gerne med tre konkrete eksempler, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå |
205 | Spm. om, hvilket erstatningsgrundlag der
er for personer, der har været præventivt tilbageholdt
efter de gældende regler, og hvor mange sager der indtil nu
har været om uberettigede præventive tilbageholdelser,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
206 | Spm. om kommentar til henvendelse af
24/11-09 fra Gerd Berlev, til justitsministeren |
Bilag 2
4 af udvalgets
spørgsmål til justitsministeren og dennes svar
herpå
Spørgsmålet og justitsministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra EL.
Spørgsmål 60:
Ministeren bedes redegøre for, sagerne fra
Ungdomshuset, brugen af knibtangsmanøvre, hvor der
løbes ud i sidegaderne og f.eks. demonstrationen på
Sankt Hans Torv, hvor politiet begyndte anholdelser straks efter at
have opløst demonstrationen og hvor gaderne var
spærret. Hvor mange uskyldige blev taget af politiet, som
ikke kunne slippe væk. Ministeren bedes give eksempler
på hvordan ovenstående sager formentlig ville
være forløbet, såfremt dette lovforslag havde
været vedtaget.
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet,
som har oplyst følgende:
»Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet et bidrag fra Københavns
Politi, der har oplyst, at de i spørgsmålet omtalte
sager fra knibtangsmanøvren på Nørrebrogade og
den opløste demonstration på Sankt Hans Torv begge var
tilfælde, hvor der foregik omfattende forstyrrelser af den
offentlige ro og orden, jf. straffelovens § 134 a og til dels
overtrædelser af straffelovens § 119, stk. 1 (i form af
stenkast mod politiet). Derimod var der ikke i disse sager tale om
konstaterede overtrædelser af straffelovens § 119, stk.
3.
På denne baggrund ville det foreliggende lovforslag ikke
have haft betydning for eller indvirkning på sagerne
vedrørende knibtangsmanøvren på
Nørrebrogade og anholdelserne på og ved Sankt Hans
Torv under urolighederne i 2007.
Rigspolitiet skal i den forbindelse bemærke, at der ikke
med lovforslaget foreslåes nykriminalisering af handlinger,
som i dag er lovlige.«
Justitsministeriet kan henholde sig til det, som Rigspolitiet
har oplyst.
Spørgsmål 100:
Vil en reclaim the streets happening med f.eks.
cykeldemonstration eller fodboldkamp på kørebanen
kunne føre til at strafskærpelserne i lovforslaget kan
anvendes?
Svar:
Som udgangspunkt nej. De foreslåede
strafskærpelsesregler vil kun finde anvendelse, hvis der
begås forhold, som allerede i dag er strafbare (f.eks. en
overtrædelse af ordensbekendtgørelsen), og der i
området foregår grov forstyrrelse af den offentlige ro
og orden.
Spørgsmål 107:
Såfremt der ved en stor demonstration står
forskellige kor undervejs langs ruten og synger og der så
opstår ballade et andet sted i demonstrationen, politiet
opløser demonstrationen og spærrer af, kan
kordeltagerne så risikerer at blive omfattet af dette
lovforslag, hvis de ikke kommer hurtigt nok væk?
Svar:
Som udgangspunkt nej. De foreslåede
strafskærpelsesregler vil kun finde anvendelse, hvis der
begås forhold, som allerede i dag er strafbare (f.eks. en
overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 3, om at
hindre bl.a. politiets arbejde), og der samtidig i området
foregår så grove og omfattende forstyrrelser af den
offentlige ro og orden, at de er omfattet af straffelovens §
134 a. Det forhold, at en person synger korsang i forbindelse med
en demonstration og ikke kan komme væk, hvis politiet
opløser demonstrationen, er ikke i sig selv en
overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 3, og det
forhold, at der er »ballade« i forbindelse med en
demonstration, som herefter opløses af politiet, er ikke i
sig selv grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden som
nævnt i straffelovens § 134 a.
Spørgsmål 121:
Under henvisning til ministerens besvarelse af
spørgsmål 15. Hvad skal der til for, at man bliver
omfattet af lovforslagets bestemmelser, hvis man bliver anholdt i
Indre By, samtidig med at der er uro på
Nørrebro?
Svar:
De foreslåede bestemmelser omfatter ikke
overtrædelser, der sker i samme by eller bydel uden en
nær geografisk sammenhæng med det sted, hvor
urolighederne foregår. Hvis der er en sådan geografisk
sammenhæng, finder bestemmelserne anvendelse, f.eks. hvis der
samtidig begås overtrædelser af de
pågældende bestemmelser og foregår uroligheder
umiddelbart på hver sin side af en bydelsgrænse.