Fremsat den 29. oktober 2009 af
økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om bygnings- og
boligregistrering
(Indsamling af energioplysninger m.v.)
§ 1
I lov om bygnings- og boligregistrering, jf.
lovbekendtgørelse nr. 767 af 12. september 2002, som
ændret ved § 2 i lov nr. 406 af 28. maj 2003, § 1 i
lov nr. 601 af 24. juni 2005, § 1 lov nr. 1429 af 21. december
2005 og § 3 i lov nr. 575 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 1, nr. 1og2,
indsættes efter »installationer«: »,
energiforsyning«.
2. I
§ 2, stk. 4, § 3 f, stk. 3,
og § 6, stk. 2, udgår
», indenrigs- og sundhedsministeren« og »,
Indenrigs- og Sundhedsministeriet«.
3. I
§ 3 indsættes som stk. 5og6 :
»Stk. 5.
Økonomi- og erhvervsministeren og kommunerne kan
samkøre oplysninger fra andre datakilder med Bygnings- og
Boligregistret for at sikre tilstrækkelige og korrekte
oplysninger til brug for registreringen.
Stk. 6. Registrets
oplysninger må ikke benyttes til kontrol med
energiforbrug.«
4. I
§ 3 f, stk. 1, indsættes
efter »adressebetegnelser«: »samt skiltning
hermed«.
5. I
§ 4 indsættes som stk. 4 :
»Stk. 4.
Virksomheder, der leverer elektricitet, fjernvarme, naturgas, bygas
eller fyringsolie til hel eller delvis opvarmning, skal efter
regler, der fastsættes af økonomi- og
erhvervsministeren, meddele oplysninger om den enkelte slutbrugers
forbrug til brug for registrets drift.«
6. I
§ 5 indsættes som stk. 5 :
»Stk. 5.
Personhenførbare oplysninger om energiforbrug fra Bygnings-
og Boligregistret kan kun videregives til ejendommens ejer,
offentlige myndigheder og Den Offentlige Informationsservers
datadistributører.«
7. I
§ 7, stk. 5, indsættes som
3. pkt. :
ȯkonomi- og
erhvervsministeren kan endvidere opkræve et gebyr hos brugere
af tjenester, der etableres med henblik på videregivelse af
oplysninger til brug ved handel med fast ejendom m.v., til
dækning af omkostningerne til etablering, drift,
vedligeholdelse, udvikling og administration af
tjenesterne.«
8. § 8,
stk. 1, affattes således:
»Medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt
eller ved grov uagtsomhed
1) undlader
rettidigt at meddele oplysninger, der afkræves efter §
4, stk. 1 og 4,
2) afgiver urigtige
oplysninger til Bygnings- og Boligregistret,
3) uden tilladelse
skaffer sig oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret,
4) overtræder
vilkår for behandlingen af meddelte oplysninger eller
5) undlader at
opsætte korrekt husnummerskilt i overensstemmelse med §
3 c, stk. 1.«
9. § 9,
stk. 1, affattes således:
»I sager om
overtrædelse af § 3 c, stk. 1, og § 4, stk. 1, samt
overtrædelser af forskrifter udstedt i henhold til loven, kan
kommunen tilkendegive den pågældende, at sagen kan
afgøres uden retslig forfølgning, såfremt
vedkommende erkender sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet
frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en
bøde, der er angivet i tilkendegivelsen på
højst 5.000 kr.«
10. I
§ 9 indsættes som stk. 4 :
»Stk. 4. Provenuet
fra vedtagne bødeforlæg efter stk. 1 fordeles efter
økonomi- og erhvervsministerens nærmere bestemmelser
mellem staten og den pågældende kommune.«
§ 2
Loven træder i kraft
den 1. januar 2010.
§ 3
Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne.
Stk. 2 . Loven
gælder ikke for Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes i kraft med de afvigelser, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Hovedformålet med lovforslaget er at synliggøre
energiforbruget i bygninger ved at samle
energiforsyningsselskabernes opgørelser af energiforbrug i
Bygnings- og Boligregistret (BBR).
BBR er et landsdækkende register over alle bygningernes
faktiske og fysiske forhold, og er som sådant et oplagt sted
at registrere det faktiske energiforbrug. BBR er allerede i dag
stamregister for oplysninger om installationsforhold
vedrørende opvarmning m.v. Det vil derfor være en
naturlig forlængelse af registrets opgave, at udvide
registret til tillige at omfatte oplysninger om forbruget af energi
i den enkelte bygning. Desuden findes informationerne i vid
udstrækning allerede i andre registre. Der er blot brug for
at samle dem i BBR, hvor relevante myndigheder m.v. let kan
få adgang til dem.
Det øgede fokus på energibesparelser har
medført en stigende interesse fra mange sider for et bedre
og mere nuanceret overblik over slutbrugernes forbrug af energi i
form af tilført el, fjernvarme, fyringsolie og naturgas. Ved
at samle oplysninger om det faktiske forbrug vil der blive skabt et
godt overblik over energiforbruget ved opvarmning m.v. af
bygningsmassen. Oplysningerne vil gøre det muligt at lave en
målrettet indsats mod de grupper af bygninger som har det
største besparelsespotentiale. Besparelsespotentialet findes
ved at bruge de indsamlede forbrugsoplysninger til beregninger og
analyser og ved at inddrage supplerende oplysninger fra de
bygninger, der er blevet energimærket, har fået
foretaget varmeberegninger etc.
En centralisering af data ventes på nogle områder
at kunne bidrage til en forenkling af forsyningsselskabernes
sagsgange. De efterspurgte energidata udgør væsentlige
elementer ved udarbejdelse af grønne regnskaber, CO2-reduktionsmål, energiregnskaber
m.v. i såvel den offentlige som private sektor.
Energiforsyningsselskaberne har i dag vanskeligt ved at
imødekomme disse forespørgsler om udlevering af
forbrugsdata, men vil i fremtiden blot kunne henvise rekvirenter
til BBR, der vil sikre at videregivelse sker i overensstemmelse med
reglerne i persondataloven.
Energioplysningerne kan samtidig gøres
tilgængelige for private parter i anonymiseret form med
henblik på at styrke markedet for energirigtigt byggeri.
Finansieringsvirksomheder, energitjenesteselskaber og
håndværkerfirmaer vil kunne målrette tilbud mod
bestemte geografiske områder eller bygningstyper med et
særligt højt energiforbrug.
Forud for lovforslaget har økonomi- og
erhvervsministeren ladet udarbejde en undersøgelse, der
afdækker mulighederne for og omkostningerne ved indsamling af
forbrugsoplysningerne for de forskellige energiforsyningsarter.
Konklusionen på undersøgelsen er, at det er
forholdsvist enkelt og billigt at indsamle forbrugsoplysninger for
el, naturgas, bygas og fjernvarme. Disse 4 forsyningsarter
udgør ca. 65 pct. af energiforbruget og ca. 70 pct. af den
samlede CO2-udledning relateret til
opvarmning af enfamiliehuse og etageboliger. Fyringsolie
udgør kun ca. 10 pct. af energiforbruget, men medtages i
lovforslaget fordi det tegner sig for ca. 25 pct. af CO2-udledningen. Når fyringsolie
medtages, vil lovforslaget således medføre
registrering af ca. 95 pct. af CO2-udledningen relateret til opvarmning af
enfamilieshuse og etageboliger.
Det resterende energiforbrug til opvarmning m.v.
udgøres af vedvarende energi, herunder især
brænde. Brænde udgør den største og
hurtigst voksende forsyningsart og virker i dag som en meget
væsentlig opvarmningskilde i mange enfamilieshuse. Det er
imidlertid ikke hensigten med dette lovforslag at
pålægge leverandører af brænde,
træpiller og anden biobrændsel en indberetningspligt
til BBR, idet det vurderes at eventuelle oplysninger om forbruget
af disse brændsler bedre vil kunne opnås via andre
kilder.
Udmøntningen af lovforslaget vil blive koordineret med
Energistyrelsen og Energinet.dk´s initiativ om etablering af
et centralt el-markedsregister, der skal indeholde måledata
til brug for elafregningsformål og håndtering af
leverandørskift på det frie elmarked. Det centrale
el-markedsregister er planlagt til idriftsættelse i 2011,
hvorefter forbrugsdata vedrørende elforbrug vil kunne
indhentes derfra i det omfang, der vil være tale om de samme
data. Elselskaberne vil herefter ikke skulle indberette de samme
data to steder.
Visse produktionsvirksomheder kan af hensyn til deres
internationale konkurrenceevne have væsentlige grunde til at
ønske energiforbruget helt eller delvist afskærmet fra
videregivelse. Den valgte løsning vil sikre at også
dette hensyn tilgodeses.
Herudover indeholder lovforslaget bestemmelser om bøde
for undladelse af indberetning til BBR og for ejers undladelse af
korrekt husnummerskiltning.
Desuden indsættes en hjemmel til et nyt ikke-fiskalt
gebyr, der kan opkræves i forbindelse med tjenester, der
etableres til brug for videregivelse af oplysninger i forbindelse
med handel med fast ejendom m.v. Der vil herigennem kunne etableres
en ny digital selvbetjeningsservice, der samler samtlige
ejendomsoplysninger til brug for en ejendomshandel m.v., så
brugere kan finde alle de nødvendige ejendomsoplysninger
ét sted, i én og samme arbejdsgang via Internettet.
Det nye gebyr kan opkræves til dækning af omkostninger
vedrørende systemets etablering, drift, vedligeholdelse,
udvikling og administration.
2. Lovforslagets indhold
Lovforslaget indeholder følgende elementer:
a)
Indberetningspligt for forbrugsoplysninger.
b) Ændring af
bødebestemmelser.
c) Opkrævning
af gebyr for videregivelse af oplysninger om ejendomsdata.
d) Sikring af
korrekte oplysninger til brug for registreringen.
e) Konsekvenser som
følge af ressortændringer.
2.a Indberetningspligt for
forbrugsoplysninger
BBR blev etableret med udgangspunkt i oplysninger fra
ejendomsejere i forbindelse med ejendomsvurderingen i 1977.
Efterfølgende er registret løbende blevet tilrettet
med hjælp fra flere kilder, herunder især ejers egne
indberetninger og oplysninger fra den kommunale
byggesagsbehandling. Oplysningerne kan også være
formidlet af ejendomsmægler eller via
energimærkeordningen. Det oprindelige formål med BBR
var at tilvejebringe en systematisk registrering af bolig- og
bygningsforhold til brug for såvel statslige som kommunale
myndigheders administration og planlægning. BBR-data
indgår i dag i fastsættelse af ejendomsværdiskat,
beregning af boligstøtte og de mellemkommunale
udligningsordninger. Derudover danner BBR grundlaget for
byggestatistikker, som blandt andet indgår i
konjunkturvurderinger. Private virksomheder som
ejendomsmæglere, realkreditinstitutter, banker m.v. bruger
data fra registret som en integreret del af deres kundeservice. BBR
er således i dag en vigtig del af samfundets
datainfrastruktur.
Via Internettet er der i dag adgang til en lang række
oplysninger om samtlige landets ejendomme fra BBR, det
fælleskommunale ejendomsdatasystem (ESR), planregistret,
matrikelregistret, statens salgs- og vurderingsregister (SVUR),
krydsreferenceregistret (KRR) samt udvalgte data fra bl.a.
energimærke- og tilstandsrapporterne. Data videregives via en
distributørordning, der er rettet mod erhvervslivet og
andre, der har behov for mere systematisk adgang til ejendomsdata.
Bortset fra den del af bygningsmassen, der i dag er
energimærket, findes der ikke i dag noget samlet sted at
hente oplysninger om bygningernes faktiske energiforbrug. Den
interesserede må derfor rette henvendelse til hvert enkelt
forsyningsselskab, der over de seneste år har observeret en
stærkt stigende efterspørgsel efter sådanne
energidata på slutbrugerniveau. En central indberetning af
disse oplysninger vil derfor reducere de administrative byrder
på området væsentligt.
Med lovforslaget foreslås, at økonomi- og
erhvervsministeren får hjemmel til at stille krav om
indberetning af oplysninger om slutbrugers energiforbrug direkte
fra energiforsyningsselskaberne med henblik på registrering i
BBR. Forslaget vil bl.a. medføre et samlet overblik over
energiforbruget og energibesparelsespotentialet i den eksisterende
bygningsmasse.
Indberetningerne til BBR tilrettelægges så enkelt
som muligt, således at virksomhederne begrænses til at
skulle levere netop de forbrugsoplysninger, som de i forvejen
kender og fakturerer efter. Indberetningerne begrænses
endvidere til at skulle ske en gang årligt, f.eks. i
forbindelse med afslutningen af et regnskabsår.
Bestemmelsen i § 4, stk. 4, udmøntes ved en
bekendtgørelse, der pålægger de relevante
energiforsyningsselskaber at indberette deres slutbrugeres
energiforbrug til BBR. Det forventes, at el-oplysningerne
tilgår BBR via Energinet.dk´s stamdataregister.
Forslaget indeholder ingen krav om indberetning af oplysninger om
slutbrugers forbrug af biobrændsler eller anden vedvarende
energi.
2.b Ændring af
bødebestemmelser
Efter de gældende regler er der hjemmel til at udstede
et bødeforlæg på op til 5.000 kr., hvis kommunen
opdager, at ejeren har tilsidesat sin oplysningspligt eller afgivet
urigtige oplysninger. Praksis har hidtil været, at provenuet
fra bødestraffen er tilgået statskassen. Antallet af
udstedte bødeforlæg har hidtil ligget på et
minimum.
Det foreslås, at provenuet fra det vedtagne
bødeforlæg fordeles mellem kommunekassen og
statskassen. Hensigten er at styrke kommunalbestyrelsens praktiske
muligheder for at opretholde et kontrolsystem, der kan sikre en
højere datakvalitet i BBR.
I BBR-lovens adressebestemmelser findes i dag bestemmelser om
skiltning med synligt og korrekt husnummer, men loven indeholder
ingen sanktionsmuligheder i tilfælde af, at en husejer
undlader en sådan skiltning. Under de nuværende regler
er det således kun indberetningspligten, der er underlagt
bødestraf, mens undladelse af skiltning eller bevidst
forkert skiltning ikke er sanktionsbelagt. Henvendelser fra
nøgleinteressenter, herunder Falck, 112 og en række
kommuner viser samstemmende, at kommunalbestyrelsen bør have
en klar hjemmel til at kunne sanktionere sådanne
overtrædelser. Problemet er særligt stort, når
ejeren opsætter skilt med et andet husnummer end det af
kommunalbestyrelsen fastsatte, eller når ejeren ikke selv
bebor den pågældende ejendom, og lejeren derfor bringes
i fare, som følge af en forsinkelse af en ambulanceudrykning
til adressen.
Bødebestemmelsen foreslås ændret
således, at det fremover også vil være
sanktionspålagt, hvis ejer forsætligt eller groft
uagtsomt undlader at skilte med det husnummer, som er fastsat af
kommunen.
Det foreslås endvidere, at energiforsyningsselskabernes
eventuelle manglende eller mangelfulde rettidige indberetning af
energiforbrugsoplysninger til BBR fremover kan straffes med
bøde. Hensigten er at sikre praktiske muligheder for at
sikre en god energidatakvalitet.
2.c Opkrævning af gebyr for
videregivelse af oplysninger om ejendomsdata
I forbindelse med handel med fast ejendom skal der indhentes
en række oplysninger fra kommuner og andre myndigheder om
ejendommen for at sikre, at handlen sker på et
tilstrækkeligt oplyst grundlag.
Oplysningerne indhentes i dag via det kommunale
ejendomsoplysningsskema og ved direkte kontakt til andre
myndigheder. Myndighederne besvarer henvendelserne hver for sig, og
indhentningen er kun delvis automatiseret, da flere af
oplysningerne ikke er digitalt tilgængelige og derfor
fremfindes manuelt. Det betyder, at det er en tidskrævende og
omkostningstung proces for alle parter (borgere, virksomheder og
myndigheder) at tilvejebringe de ønskede
ejendomsoplysninger, og borgere og virksomheder rekvirerer normalt
bistand hertil fra ejendomsmæglere eller advokater.
I forbindelse med videregivelse af den del af
ejendomsoplysningerne, der kommer fra kommunerne, har indenrigs- og
socialministeren i dag bemyndigelse til at fastsætte regler
om kommunalbestyrelsernes adgang til at opkræve gebyr for
meddelelse af ejendomsoplysninger til private i § 30 A i lov
om beskatning til kommunerne af faste ejendomme. Hjemlen er
udnyttet i bekendtgørelse nr. 234 af 15. april 1988, hvori
kommunerne gives hjemmel til at opkræve et gebyr på op
til 400 kr. i forbindelse med meddelelse af ejendomsoplysninger til
private, hvilket i praksis sker via det kommunale
ejendomsoplysningsskema.
Det forhold, at der i dag ikke foreligger mulighed for at
indhente de nødvendige oplysninger samlet ét sted
vanskeliggør indhentningen, og gør det
besværligt for borgere og virksomheder selv at indhente de
nødvendige og korrekte data.
Det foreslås derfor, at økonomi- og
erhvervsministeren bemyndiges til at etablere gebyrfinansierede
tjenester til brug for videregivelse af disse oplysninger i
forbindelse med handel med fast ejendom m.v. Herigennem vil der
kunne etableres en løsning, der giver fuld digital og samlet
adgang til de offentlige oplysninger, som i følge
gældende lovgivning og/eller standardaftaler m.v. er
nødvendige for sælger og/eller køber i
forbindelse med en ejendomshandel. Gebyret vil i praksis komme til
at træde i stedet for det gebyr, der har hjemmel i § 30
A i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme. Den
mængde af oplysninger, der tænkes videregivet gennem de
nye gebyrfinansierede tjenester, der vil blive etableret på
baggrund af hjemlen i dette lovforslag, er imidlertid mere
omfattende end de kommunale oplysninger.
Folketingets Finansudvalg har ved akt nr. 163 af 25. juni 2009
tiltrådt den gebyrordning, som forslagets bestemmelser
vedrørende gebyrfinansieret formidling af ejendomsdata giver
hjemmel til. Gebyret vil kunne anvendes til dækning af
omkostningerne til etablering, drift, vedligeholdelse, udvikling og
administration af tjenesterne, herunder omkostningstunge
digitaliseringer af oplysninger, der i dag alene foreligger i
papirform.
2.d Sikring af korrekte oplysninger
til brug for registreringen
Ved lov nr. 1429 af 21. december 2005 om ændring af lov
om bygnings- og boligregistrering, retsafgiftsloven og
tinglysningsloven blev kommunalbestyrelsens pligt til at sikre den
fornødne entydighed og kvalitet i BBR-registreringen
indskærpet, jf. BBR-lovens § 3. I lovens forarbejder
præciseres, at kommunalbestyrelsen er ansvarlig for kontrol
af BBR-data og har pligt til at reagere ved mistanke om
uoverensstemmelse mellem oplysningerne i BBR og andre faktiske
forhold. På denne baggrund udfører hovedparten af
landets kommuner i dag en automatisk kontrol med, at BBR-data og
data i de øvrige offentlige ejendomsregistre stemmer
overens.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at
økonomi- og erhvervsministeren og kommunerne får ret
til at sammenstille BBR-data med øvrige ejendomsdata med
henblik på, at sikre korrekte data til brug for
registreringen. Den stærkt stigende brug af kortbaseret
digital forvaltning gør det stadig vanskeligere for kommunen
at kontrollere BBR-data uden at inddrage forskellige andre
ikke-personfølsomme datakilder, der ses på samme kort.
Dette gælder eksempelvis matrikelnumre, vejforløb,
afløbsforhold, tekniske kort m.v.
Myndighedernes adgang til energidata i BBR må ikke
anvendes til kontrol med energiforbrug. Formålet med
forslaget er at øge vidensgrundlaget om energiforbruget og
besparelsespotentialet i bygninger, ikke at kontrollere den enkelte
slutbrugers forbrug.
2.eKonsekvenser som følge af
ressortændringer
Af hensyn til sikkerheden omkring visse bygninger, gives der i
§ 2, § 3 f og § 6 særlige muligheder for
registrering af bygninger, der benyttes til politimæssige,
beredskabsmæssige eller forsvarsmæssige
formål.
Ved bekendtgørelse nr. 49 af 29. januar 2004 om
ændringer i ministeriernes forretninger blev ressortansvaret
for sager vedrørende beskyttelsesrum m.v. overført
fra det daværende Indenrigs- og Sundhedsministeriet til
Forsvarsministeriet. Siden har der ikke været nogen praktisk
grund til, at det nuværende Indenrigs- og Socialministerium
ikke skal være omfattet af krav om BBR-registrering efter
samme regler som øvrige offentlige og private
bygningsejere.
Som følge af de ressortmæssige ændringer
slettes Indenrigs- og Socialministeriet fra de bestemmelser, der
giver ret til visse sikkerhedsbetingede undtagelser i
BBR-registreringen. Ændringen vil ikke påvirke
registreringen af bygninger, der i dag benyttes af Indenrigs- og
Socialministeriet.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Udmøntningen af lovforslagets bestemmelser
vedrørende energidata vil indebære en statslig
engangsudgift på 4,1 mio. kr. til udvikling af en central
it-løsning. Driftsomkostningerne forventes at være
lave, idet løsningen vil være en udbygning af et
eksisterende it-system. Forslaget vil medføre en udvidet og
lettere adgang til energiforbrugsoplysninger til fordel for en
række myndigheder, som kan forbedre servicekvaliteten ved
formidling af energioplysninger og iværksætte langt
mere målrettede analyser og få et bedre grundlag for at
prioritere energibesparelsesinitiativer.
Der vil i udviklingsfasen være tale om betydelige
udviklings- og digitaliseringsomkostninger vedrørende
projektet til digitaliseringen af adgangen til oplysninger i
forbindelse med ejendomshandel. Der investeres således
indledningsvist i projektet, hvorefter gebyrindtægterne
opnås efter idriftsættelsen af tjenesten. Da tjenesten
er fuldt gebyrfinansieret, afholdes der ikke bevillinger på
finansloven til projektets udviklings- og
implementeringsomkostninger, idet disse i stedet vil fremgå
som regnskabsmæssige underskud på gebyrordningen,
indtil projektet idriftsættes, og gebyrindtægterne
fremkommer.
Som følge af udviklings- og
implementeringsomkostningernes størrelse vurderes det ikke
hensigtsmæssigt at tilstræbe budgetbalance over
projektets første 4 år, jf. Budgetvejledningens pkt.
2.3.1.2. I stedet vurderes det hensigtsmæssigt med en
indledningsvis 8-års balanceperiode. Dette medfører
afvigelse fra pkt. 2.3.1.2. i Budgetvejledningen. Derefter
følger gebyret den sædvanlige balanceperiode, jf.
Budgetvejledningen. Finansudvalget har ved aktstykke nr.163 af 25.
juni 2009 tiltrådt finansieringsmodellen.
Tjenesten vil betyde, at det bliver muligt for borgere og
virksomheder selv at indhente ejendomsoplysninger via en digital
selvbetjeningsløsning, hvorved de relevante myndigheders
sagsbehandlingstid vil nedbringes markant fra de nuværende
2-3 uger til umiddelbar besvarelse.
Ressourceforbruget, der medgår ved indhentningen af
ejendomsoplysningerne, vil derudover blive reduceret
væsentligt gennem tjenesten. I kommunerne vil den arbejdstid,
der anvendes til udfyldelse af det kommunale
ejendomsoplysningsskema falde bort.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ved at samle oplysninger om det beregnede og faktiske
energiforbrug i bygninger vil markedet for energirigtigt byggeri
blive styrket. Finansieringsvirksomheder, energitjenesteselskaber
og håndværksfirmaer vil kunne målrette tilbud mod
bestemte boligområder og bygningstyper med meget højt
energiforbrug.
En centralisering af data forventes at lette
energiforsyningsselskabernes sagsgange i forbindelse med
energirådgivning m.v. Dertil kommer en betydeligt lettere
adgang til de efterspurgte energidata, der udgør
væsentlige elementer ved udarbejdelse af grønne
regnskaber, CO2-reduktionsmål,
energiregnskaber m.v. Energiselskaberne har i dag vanskeligt ved at
imødekomme disse forespørgsler om udlevering af
forbrugsdata.
Udmøntning af lovforslaget vil medføre
erhvervsadministrative engangsomkostninger til omstilling af
it-systemer hos private el-, naturgas-, olie- og
fjernvarmeselskaber. Samlet set estimeres forsyningsselskabernes
omstillingsomkostninger at ligge inden for ca. 20.000 arbejdstimer.
De administrative byrder for energiforsyningsselskaberne kan bl.a.
holdes på et minimum ved, at frekvensen for dataleverancer af
energiforbrugsoplysninger begrænses til én gang
årligt. Leverancerne vil endvidere begrænse sig til
primært at omfatte forsyningsstedets adresse, det målte
forbrug indenfor periodeafgrænsningen, samt eventuelle
supplerende oplysninger, der skønnes nødvendige for
at identificere forbruget.
De løbende omkostninger vil være minimale og
vurderes at blive opvejet af et bortfald af de mange individuelle
forespørgsler, energiforsyningsselskaberne i dag
oplever.
Som følge af forslaget vedrørende formidling af
ejendomsdata opnår ejendomsmæglere, advokatkontorer og
finansielle aktører på ejendomsområdet m.v. en
vedvarende reduktion af omkostninger i forbindelse med rekvirering
af offentlige ejendomsoplysninger.
Borgere, virksomheder, ejendomsmæglere og advokater vil
tillige anvende mindre tid til indhentningen af
ejendomsoplysningerne. For ejendomsmæglere og advokater
vurderes det, at tidsforbruget vil blive reduceret med mellem10 og
30 minutter pr. ejendomshandel.
Lovforslaget forventes derfor samlet set at medføre
betydelige økonomiske fordele for erhvervslivet.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervs
Regulering (CRK) har foretaget en vurdering af de administrative
konsekvenser ved at indsamle energiforbrugsdata fra
energiforsyningsselskaberne. CRK vurderer, at
energiforsyningsselskabernes løbende administrative
omkostninger vil have et omfang svarende til knap 1000 timer
på samfundsniveau pr. år, mens tidsforbruget til
kvalitetssikring af data ikke er opgjort. Erhvervs- og
Byggestyrelsen vurderer, at det samlede tidsforbrug inkl.
kvalitetssikring vil være et godt stykke under 10.000 timer
på samfundsniveau pr. år.
5. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne. Forslaget vil medføre positive konsekvenser for
boligejere, som vil få lettere adgang til oplysninger i
forbindelse med ejendomshandel. De fleste bygningsejere vil desuden
få adgang til et samlet overblik over bygningens
energiforbrug.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Landsdækkende registreringer af energiforbruget i
bygninger og boliger vil give et mere sammenhængende grundlag
for en lang række energibesparende tiltag, da
registreringerne vil gøre det muligt præcist at udpege
i hvilke bygninger og boliger, energiforbruget er unormalt
højt. Herved opnås nye muligheder for at foretage
systematisk og langsigtet planlægning af energireducerende
tiltag, for myndigheder såvel som private aktører
på markedet, samtidig med, at effekten af disse tiltag bliver
gjort målbare i et hidtil uset omfang.
Når der ses på den tilknyttede CO2-udledning, står lovforslagets
omfattede forsyningsarter for ca. 95 pct. af udledningerne som
skyldes energiforbrug i enfamiliehuse og etageboliger. Ved at
synliggøre forbruget i BBR åbnes der mulighed for, at
parter, der anvender disse oplysninger, vil kunne arbejde for at
nedbringe forbruget og dermed også CO2-udledningen.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og
organisationer
Følgende myndigheder, organisationer m.fl. har
været hørt over udkastet til lovforslaget:
Advokatsamfundet, BAT-Kartellet, Beskæftigelsesministeriet,
Boligselskabernes Landsforening, Cenergi, CPR-kontoret, Danmarks
Statistik, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk
Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri/Byggematerialebranchen,
Dansk Postordre Handel, Dansk Total Distribution, Dansk Transport
og Logistik, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Regioner,
Datatilsynet, Den Danske Landinspektørforening, Det
Storkøbenhavnske Vejnavnesamarbejde, Det økologiske
Råd, DFF-edb, Domstolsstyrelsen, DONG Energy, DTU,
Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsforening,
Energi- og olieforum, Energinet.dk, Energistyrelsen, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, Falcks Redningskorps, Finansministeriet,
Finanstilsynet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen,
Foreningen af danske Kraftvarmeværker, Foreningen af
kommunale beredskabschefer, Forsvarets Bygnings- &
Etablissementstjeneste, Forsvarsministeriet, FRI, Geoforum Danmark,
HNG, HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene,
Håndværksrådet, Indenrigs- og socialministeriet,
IT- og Telestyrelsen, Justitsministeriet, Jydske
Grundejerforeninger, Kirkeministeriet, KL, Klima- og
Energiministeriet, KMD, Kolonihaveforbundet, Kommunalteknisk
Chefforening, Konkurrencestyrelsen, Kort- og Matrikelstyrelsen,
Kulturministeriet, Københavns Energi, Let Byrder,
Miljøministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
Ministeriet for sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling, Naturgas Midt-Nord, Naturgas Fyn, NCC,
Patent- og Varemærkestyrelsen, PET, Politiforbundet i
Danmark, Post Danmark A/S, Post Danmark Brevproduktion &
Transport, Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF),
Folia, Realdania, Rigsarkivet, Rigspolitiet, Rigsrevisionen,
Rockwool International A/S, Sikkerhedsstyrelsen, SKAT,
Skatteministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Slots- og
Ejendomsstyrelsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Statens
Lufthavnsvæsen, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen,
TAC Energy Solutions, Tekniq, Installatørernes organisation,
Telekommunikationsindustrien i Danmark, Told- og Skattestyrelsen,
Transportministeriet, Udenrigsministeriet,
Undervisningsministeriet, Vejdirektoratet, Velux, 112-sekretariatet
og 3XN.
9. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | Positivt økonomisk potentiale for
kommunerne. Lettere sagsgang ved udlevering af offentlige
ejendomsdata. Udvidet, lettere og billigere adgang til
energiforbrugsoplysninger. | Statslige engangsomkostninger til
udvikling af centrale IT løsninger og begrænsede
driftsomkostninger. |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Udvidet, lettere og billigere adgang til
energiforbrugsoplysninger og offentlige ejendomsdata. | Energiselskaberne vil have visse
administrative engangsomkostninger til systemudvikling. Samlet set
vil branchen have årlige administrative omkostninger svarende
til omkring 1000 timer. |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Udvidet, lettere og billigere adgang til
energiforbrugsoplysninger og offentlige ejendomsdata. | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Forslaget skaber et bedre vidensgrundlag
for nedbringelse af energiforbruget og CO2-udledning fra bygninger og
boliger. | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 2
ændrer listen over hvilke typer oplysninger, der registreres
i BBR. Registret indeholder forsyningsoplysninger for enhver
ejendom, bygning og bolig. Allerede ved registrets oprettelse i
1977 var det hensigten, at registret på længere sigt
ligeledes skulle indeholde oplysninger om forbruget.
Ændringen ligger således i naturlig forlængelse
af den foreslåede indsamling af forbrugsoplysninger.
Til nr. 2
Af hensyn til sikkerheden omkring visse bygninger, gives der i
§ 2, § 3 f og § 6 særlige muligheder for
registrering af bygninger, der benyttes til politimæssige,
beredskabsmæssige eller forsvarsmæssige
formål.
Beredskabsområdet er ved bekendtgørelse nr. 49 af
29. januar 2004 overført fra Indenrigs- og
Sundhedsministeriet til Forsvarsministeriet. Det betyder, at
Indenrigs- og Socialministeriets (tidligere Indenrigs- og
Sundhedsministeriets) bygninger ikke længere bør
opretholde den særlige mulighed for at frasige sig
bygningsregistrering, fastsættelse af adresser eller
videregivelse af registrets data. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
foreslås derfor slettet fra § 2, stk. 4, § 3 f,
stk. 3, og § 6, stk. 2.
Der er således alene tale om en konsekvensrettelse som
følge af den ressortmæssige ændring.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 3
skal forbedre mulighederne for validering af BBR-data ved at
samkøre oplysninger fra andre datakilder med BBR.
Oplysningerne i BBR indgår i løsningen af en lang
række statslige og kommunale opgaver, herunder i beregninger
af ejendomsværdiskatten, den mellemkommunale udligning,
fastsættelsen af statens tilskud til kommunerne, udbetaling
af boligstøtte og meget mere. I privat regi benyttes
oplysningerne til en lang række formål indenfor
eksempelvis ejendomshandel, energimærkning, huslejeberegning
og fordeling af varmeudgifter. Det er derfor væsentligt, at
der sker tilstrækkelige og målrettede tiltag for at
sikre datakvaliteten i registret.
Ved lov nr. 1429 af 21. december 2005 blev der som
kontrolmiddel tilføjet en hjemmel i BBR-loven for kommuner
til efter forudgående underretning, uden retskendelse og mod
forevisning af behørig legitimation at få adgang til
enhver ejendom med henblik på udvendig besigtigelse og
opmåling for at tilvejebringe oplysninger til brug for
registreringen i bygnings- og boligregistret. Det forudsattes i
bemærkningerne, at der skulle foregå en række
andre former for validering af data end den fysiske besigtigelse
for at sikre datakvaliteten i BBR. I forlængelse heraf
forslås det nu, at § 3, stk. 5, ændres så
det bliver muligt at foretage sådanne valideringer af de
registrerede oplysninger i BBR ved, at økonomi- og
erhvervsministeren og kommunerne samkører oplysninger fra
andre datakilder med BBR for at tilvejebringe de nødvendige
oplysninger til brug for registreringen. Ved samkørsler af
datakilder er det en forudsætning, at persondataloven
iagttages.
Forslaget til § 3, stk. 6, fastslår, at
energiforbrugsoplysninger i BBR ikke må anvendes af
myndighederne til kontrol med energiforbrug.
Energiforbrugsoplysningerne i BBR må dog gerne anvendes som
grundlag for kvalitetssikring af oplysningerne i BBR, jf. forslaget
til § 3, stk. 5.
Til nr. 4
Den gældende lovs § 3 f har i nogle tilfælde
givet anledning til fortolkningsproblemer om, hvorvidt
økonomi- og erhvervsministeriet har hjemmel til at
fastsætte nærmere regler, også omfatter regler om
skiltning med adressen, jf. § 3 c. Det foreslås derfor
tydeliggjort, at økonomi- og erhvervsministeren har hjemmel
til at fastsætte nærmere regler om skiltning af de
fastsatte adresser. De nærmere regler om adresser er i dag
fastsat i bekendtgørelse nr. 1398 af 12. december 2006 om
vejnavne og adresser med senere ændringer. Hjemlen skal bl.a.
sikre, at der er mulighed for at udforme reglerne for ejers
skiltning på en sådan måde, at
redningsberedskabet hurtigt og nemt kan orientere sig i en akut
situation.
Der er en klar forskel på omfanget af regelsættet,
hvorefter økonomi- og erhvervsministeren har kompetence, jf.
§ 3 f, og regelsættet, hvorefter kommunalbestyrelsen har
kompetence, jf. § 3 c. Økonomi- og erhvervsministerens
regler vil have en meget overordnet karakter, der f.eks. kan
omhandle opstilling af oversigts- eller henvisningsskilte, som
angiver vejen til de enkelte husnumre ved indgangen til et
forgrenet vejnet. Kommunalbestyrelsens regler om husnummerskiltets
udformning, anbringelse og belysning er langt mere specifikke og
angiver typisk et særligt design af skilte, der anbringes
på huse i historiske bykerner.
Til nr. 5
Formålet med den foreslåede bestemmelse § 4,
stk. 4 er at synliggøre energiforbruget i bygninger ved at
samle energidata om bygningens energiforsyning, om bygningers
beregnede energiforbrug og energiforsyningsselskabernes
opgørelser af forbrug i BBR. Det er således ikke
hensigten at offentliggøre hvilken leverandør, der
forsyner den pågældende bygning.
Oplysninger om energiforsyning er allerede registreret i BBR,
der indeholder oplysninger om hver bygnings varmeinstallationer og
oplysning om hvilke energikilder, der primært benyttes ved
bygningens opvarmning. Disse oplysninger har dog kun
begrænset værdi, hvis ikke de knyttes til oplysninger
om den mængde energi, der forbruges. Den oplysning som
energiforsyningsselskaberne ifølge forslaget skal indberette
til BBR, er den energimængde, som kunden faktureres for at
have modtaget. Det er således en oplysning, som
energiselskabet allerede opbevarer, og som kunden vil kunne
genkende fra sin energiregning.
Det har vist sig, at brugerens adfærd ofte betyder, at
der er stor forskel på en bygnings beregnede og faktiske
forbrug. Ved at samle oplysninger om både det beregnede og
det faktiske energiforbrug og energiforbrugets art, vil myndigheder
og private parter, herunder energiforsyningsselskaberne selv,
få et bedre overblik over energiforbrug og
besparelsespotentiale i bygningsmassen. Hvis der er tale om
personrelateret energiforbrug vil private parter normalt kun kunne
få adgang til anonymiserede data, f.eks. i form af et
gennemsnitsforbrug for en flerhed af bygninger.
Oplysningerne vil gøre det muligt at lave en
målrettet indsats mod de bygninger, som har det
største besparelsespotentiale. Eksempelvis vil
energimærkningsordningen kunne målrettes, så
energikonsulenterne foretager en mere dybdegående
undersøgelse af de bygninger, hvor behovet er
størst.
Energioplysningerne kan samtidig gøres
tilgængelige for private parter med henblik på at
styrke markedet for energirigtigt byggeri.
Finansieringsvirksomheder, energitjenesteselskaber og
håndværkerfirmaer vil kunne målrette tilbud mod
bestemte boligområder og bygningstyper med et meget
højt energiforbrug.
Informationerne findes i vid udstrækning allerede. Der
er blot brug for at samle dem i BBR, hvor relevante myndigheder,
forsyningsselskaber og private parter let kan få adgang til
dem.
En centralisering af data vil give energiselskaberne
færre omkostninger i forbindelse med at besvare henvendelser
om energidata. De efterspurgte energidata udgør
væsentlige elementer ved udarbejdelse af grønne
regnskaber, CO2-reduktionsmål,
energiregnskaber m.v. i såvel den offentlige som private
sektor. Energiforsyningsselskaberne har i dag vanskeligt ved at
imødekomme disse forespørgsler om udlevering af
forbrugsdata.
De indsamlede energiforbrugsdata vil ikke være omfattet
af kommunalbestyrelsens generelle pligt til at sikre BBR-datas
entydighed og kvalitet jf. § 3 stk. 1. En eventuel
opfølgning overfor energiforsyningsselskaberne vil komme fra
Økonomi- og Erhvervsministeriet.
§ 22 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1115 af 8. november 2006 med senere ændringer og §
14 i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.
1116 af 8. november 2006 med senere ændringer regulerer
generelt distributionsselskabernes videregivelse af oplysninger til
myndigheder og offentligheden. Den foreslåede ændring i
§ 4, stk. 4, indebærer en fravigelse af de generelle
bestemmelser i disse love, idet selskaberne pålægges at
levere oplysninger om slutbrugernes energiforbrug til BBR.
Forslaget er et led i udmøntningen af regeringens
strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger, som blev
offentliggjort den 18. april 2009.
Til nr. 6
Den foreslåede ændring af § 5 har alene til
hensigt at regulere videregivelsen af energiforbrugsoplysninger,
der kan henføres til enkeltpersoners energiforbrug, dvs.
energiforbrug, der knytter sig til en specifik bolig eller en
bygning, der ejes af en enmandsvirksomhed eller et
interessentskab.
Disse personhenførbare energiforbrugsoplysninger vil
alene kunne videregives gennem det eksisterende
videregivelsessystem i BBR-loven, til ejendommens ejer, myndigheder
og Den offentlige Informationsservers datadistributører. Der
vil ved videregivelsen af disse oplysninger ikke skulle ske en
særskilt vurdering i forhold til persondataloven, og
bestemmelsen indebærer således på dette punkt en
udvidelse af adgangen til at udlevere data, i forhold til hvad der
følger af persondataloven. Det vurderes, at udvidelsen
ligger indenfor rammerne af databeskyttelsesdirektivet.
Ejendommens ejer kan eksempelvis have behov for adgang til
oplysninger om ejendommens energiforbrug i forbindelse med salg,
udarbejdelse af grønt regnskab eller energimærkning af
ejendommen.
Myndighederne vil kunne anvende de indsamlede
energiforbrugsoplysninger i forbindelse med løsningen af
myndighedsopgaver under overholdelse af de almindelige
saglighedskrav i forvaltningen. Oplysningerne vil f.eks. kunne
anvendes med henblik på målinger i forbindelse med
øvrige initiativer på energiområdet eller
statistisk behandling bl.a. hos Danmarks Statistik.
Den Offentlige Informationsservers datadistributører
vil alene kunne videregive de personhenførbare
energiforbrugsoplysninger til de to ovennævnte grupper, dvs.
ejendommens ejer og myndigheder. Det vil f.eks. kunne ske gennem
opbygningen af netbaserede tjenester eller specialtilpassede
dataudtræk.
Datadistributørerne vil derudover altid have mulighed
for at videregive oplysninger om energiforbrug til alle
interesserede via de almindelige vilkår for videregivelse,
der fastsættes i medfør af § 7, stk. 5,
såfremt videregivelsen sker i en anonymiseret form,
således, at det ikke er muligt at identificere
energiforbruget for en specifik energiforbruger. Dette vil f.eks.
kunne ske gennem videregivelsen af gennemsnitsdata for en vej eller
en anden geografisk klynge af ejendomme, der er tilstrækkelig
stor til, at den enkelte energiforbrugers oplysninger ikke kan
identificeres. Endvidere vil der være mulighed for at
videregive statistiske analyser på baggrund af andre
parametre som f.eks. sommerhuse fra 1970'erne eller f.eks.
parcelhuse, der forsynes med naturgas.
Til nr. 7
Det foreslås med ændringen af § 7, at
økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til at etablere
gebyrfinansierede tjenester til brug for videregivelse af
oplysninger i forbindelse med handel med fast ejendom m.v.
Økonomi- og erhvervsministeren har i dag hjemmel til at
videregive oplysninger vedrørende fast ejendom og andre
stedbestemte oplysninger, jf. BBR-lovens § 7, stk. 5, samt at
kræve et beløb hos modtageren af oplysningerne til
dækning af afgifter, der er pålagt modtagelse af
oplysninger efter anden lovgivning. Der er derudover ikke hjemmel
til at opkræve gebyrer.
Den indsatte hjemmel tænkes anvendt til at opkræve
et nyt ikke-fiskalt gebyr i forbindelse med brug af en ny digital
selvbetjeningstjeneste. Den nye tjeneste vil samle
ejendomsoplysninger til brug for handel med fast ejendom m.v.,
så brugere via Internettet kan hente alle de
nødvendige ejendomsoplysninger et sted i en og samme
arbejdsgang. Det nye gebyr vil skulle dække omkostningerne
til etablering, drift, vedligeholdelse, udvikling og administration
af tjenesten, herunder de væsentlige omkostninger, der vil
være forbundet med digitaliseringen af de oplysninger, der i
dag alene foreligger i papirform.
Den nye digitale tjeneste vil ikke berøre den
almindelige adgang til BBR-data.
Til nr. 8
I forhold til den gældende § 8 foreslås der
indført en sanktionsmulighed overfor ejere, der undlader at
skilte med korrekt husnummer, jf. den gældende § 3 c,
stk. 1, og en sanktionsmulighed overfor energiforsyningsselskaber,
der undlader at meddele oplysninger efter den foreslåede
§ 4, stk. 4.
Det følger af BBR-lovens § 3 c, stk. 1, at
enhver bygningsejer har pligt til at skilte med det eller de
husnumre, der er fastsat af kommunalbestyrelsen. Skiltet skal
anbringes på en sådan måde, at det er synligt fra
det adgangsgivende vejareal. Modsat de øvrige pligter, som
bygningsejere er pålagt efter BBR-loven, er
overtrædelse af § 3c ikke sanktioneret ved
bødestraf efter BBR-lovens §§ 8 - 9. Således
er en bygningsejer i dag under bødestraf pålagt at
fortælle kommunen, hvilket husnummer han eller hun skilter
med og faktisk anvender, mens det ikke er sanktioneret med
bødestraf at undlade at opsætte et sådant
skilt
Når kommunerne håndhæver bestemmelsen
støder de af og til på det problem, at en bygningsejer
helt bevidst skilter med en forkert adresse, eksempelvis som
resultat af en strid med kommunen. Forkert eller mangelfuld
husnummerskiltning er både til gene for de beboere eller
erhvervsdrivende som bor på adressen, og for de virksomheder,
som leverer serviceydelser, f.eks. post og varer. I en
ulykkessituation kan konsekvenserne være alvorlige, hvis
politi og redningsmandskab ikke kan orientere sig. Forslaget om at
indføre sanktionsmuligheder overfor ejere, der undlader
korrekt husnummerskiltning forventes at styrke indsatsen for
korrekt og retvisende husnummerskiltning.
Det vurderes, at kravet om indberetning af rettidige
oplysninger om slutbrugerens energiforbrug efter § 4, stk 4,
bør være fulgt op af en sanktionsmulighed. De
nærmere bestemmelser om hvilke energiforsyningsselskaber, der
vil være omfattet af kravet om indberetning efter § 4,
stk. 4, samt tidsfrister for rettidig levering m.v. vil blive
fastsat ved bekendtgørelse i medfør af den
foreslåede § 4, stk. 4.
Til nr. 9
Efter den gældende lovs § 9 kan enhver
overtrædelse af § 4 løses af kommunalbestyrelsen
ved et bødeforlæg på op til 5000 kr. I den
gældende lov er det imidlertid kun overtrædelse af
§ 4, stk. 1, der indeholder egentlige pligter, og som det
følgelig giver mening at sanktionere. Heller ikke i den
foreslåede bestemmelse § 4, stk. 4, giver mening at
sanktionere ved et bødeforlæg efter § 9, fordi
det ikke er kommunalbestyrelsens opgave at påse, at
energiforsyningsselskaberne rettidigt meddeler oplysninger om
slutbrugers energiforbrug til BBR. Der er derfor behov for at
præcisere, at det alene er § 4, stk.1, der kan
sanktioneres af kommunalbestyrelsen ved et
bødeforlæg.
Ejers undladelse af skiltning med husnummer, jf. § 3 c,
stk. 1, har samme karakter som ejers manglende afgivelse af
oplysninger til registret. Det foreslås derfor, at en
overtrædelse af § 3 c, stk. 1, tilsvarende kan
søges løst af kommunalbestyrelsen ved et
bødeforlæg.
I forbindelse med at § 9, stk. 1, affattes på ny er
sprogbruget moderniseret således, at det bl.a. fremstår
kønsneutralt.
Til nr. 10
Med bestemmelsen i § 9 foreslås det at ændre
den nuværende situation hvor, enhver vedtagen bøde
tilfalder statskassen. På baggrund af erfaringer fra
økonomi- og erhvervsministerens tilsyn med kommunerne, jf.
§ 3, stk. 3, vurderes det, at det forhold, at
bødeprovenuet tilfalder statskassen fratager kommunerne et
praktisk incitament til at opretholde et effektivt kontrolsystem,
der kan sikre, at de korrekte oplysninger registreres. Dette beror
antageligt ikke så meget på beløbets
størrelse, som det principielle i at arbejdet med
håndhævelsen synliggøres i den kommunale
forvaltning. Bødeforlæggene bruges i dag kun i
begrænset omfang og kan aldrig overstige 5.000 kr.
Den efterfølgende udmøntning vil ske i form af
en bekendtgørelse, der fastsætter fordelingen af
provenuet fra erkendte administrative bøder mellem staten og
kommunen. Herudover vil der blive udstukket vejledende
retningslinjer for, hvilke tilfælde af undladelser, der
bør opfattes som grove og dermed tangere bødeloftet,
samt hvilke tilfælde, der bør finde et lavere
leje. Dette for at sikre gennemsigtighed i udmålingen af de
administrative bøder. I medfør af
tilsynsforpligtelsen i § 3, stk. 3, vil økonomi- og
erhvervsministeren løbende holde øje med kommunernes
administration af ordningen. Fastlæggelse af
bødestørrelsen vil dog i sidste ende være op
til domstolene.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
januar 2010.
Til § 3
Den foreslåedebestemmelse om lovens territoriale
gyldighed angiver, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland men kan sættes i
kraft for Grønland ved kongelige anordning med de
tilpasninger, som de særlige grønlandske forhold
tilsiger.
Afgrænsningen af de foreslåede ændringers
territoriale gyldighed svarer til hovedlovens territoriale
gyldighed.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | § 1 |
| | I Lov om bygnings- og boligregistrering,
jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 12. september 2002, som
ændret ved § 2 i lov nr. 406 af 85. maj 2003, § 1 i
lov nr. 601 af 24. juni 2005, § 1 i lov nr. 1429 af 21.
december 2005 og § 3 i lov nr. 575 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændringer: |
§ 2. I
bygnings- og boligregistret skal registreres oplysninger om: 1) hver enkelt bygnings identifikation,
opførelsesår, beliggenhed, størrelse, tekniske
forhold, indretning, installationer og anvendelse og om 2) hver enkelt bolig- eller erhvervsenheds
identifikation, oprettelsesår, størrelse,
huslejeforhold, indretning, installationer og anvendelse. | | 1. I § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, indsættes efter
»installationer«: »,
energiforsyning«. |
Stk. 2.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om
registrering af andre oplysninger om bygnings- og boligforhold samt
af tekniske anlæg mv., som har betydning for varetagelsen af
opgaver, der påhviler offentlige myndigheder eller har anden
væsentlig samfundsmæssig interesse. Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan på eget initiativ og for egen regning
opbygge administrative systemer oven på bygnings- og
boligregisterets grænseflade. | | |
| | 2. I § 2, stk. 4, § 3 f, stk. 3og§ 6, stk.
2, udgår |
Stk. 4.
Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forhandling med
forsvarsministeren, indenrigs- og sundhedsministeren og
justitsministeren fastsætte særlige regler for
registrering af oplysninger vedrørende ejendomme, bygninger
samt tekniske anlæg mv., der anvendes af Forsvarsministeriet,
Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Justitsministeriet. § 3f.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om tildeling og ændring af
adressebetegnelser, jf. §§ 3 a-3 e, samt om yderligere
krav til sikring af adressebetegnelsernes geografiske entydighed og
deres registrering. Stk. 2.
Økonomi- og erhvervsministeren kan efter aftale med de
dataansvarlige myndigheder fastsætte regler om, at
registreringen efter stk. 1 skal tilknyttes andre administrative
betegnelser som matrikelnummer, bygningsnummer, ejendomsnummer og
lign. Stk. 3.
Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forhandling med
forsvarsministeren, indenrigs- og sundhedsministeren og
justitsministeren fastsætte særlige regler for
tildeling og ændring af adresser vedrørende ejendomme,
bygninger samt tekniske anlæg mv., der anvendes af
Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og
Justitsministeriet. § 6.
Oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret kan anvendes med
henblik på markedsføring under iagttagelse af reglerne
herom i lov om behandling af personoplysninger og lov om
markedsføring. Stk. 2.
Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forhandling med
forsvarsministeren, indenrigs- og sundhedsministeren og
justitsministeren fastsætte særlige regler for
videregivelse af oplysninger vedrørende ejendomme, bygninger
samt tekniske anlæg mv., der anvendes af Forsvarsministeriet,
Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Justitsministeriet. | | », indenrigs- og
sundhedsministeren« og », Indenrigs- og
Sundhedsministeriet«. |
§ 3. Det
påhviler kommunalbestyrelsen at sikre den fornødne
entydighed og kvalitet i registreringen af bygnings- og
boligforhold samt tekniske anlæg m.v. Stk. 2.
Kommunen har efter forudgående underretning, uden
retskendelse og mod forevisning af behørig legitimation
adgang til enhver ejendom med henblik på udvendig
besigtigelse og opmåling for at tilvejebringe oplysninger til
brug for registreringen i bygnings- og boligregisteret. Kommunen
kan ved formodning om, at der er væsentlige afvigelser i
oplysninger, som ejeren er pligtig til at afgive, med retskendelse
få adgang til indvendig besigtigelse og opmåling. Stk. 3.
Økonomi- og erhvervsministeren fører tilsyn med
kommunernes føring af bygnings- og boligregisteret samt med
kommunernes indsats med rettidig indberetning og opfølgning
på oplysninger i bygnings- og boligregisteret. Stk. 4.
Kommunerne skal efter anmodning fra økonomi- og
erhvervsministeren udlevere oplysninger, data og dokumenter, som er
nødvendige for udøvelse af tilsynet. | | 3. I § 3 indsættes som stk. 5og6: |
| | »Stk. 5.
Økonomi- og erhvervsministeren og kommunerne kan
samkøre oplysninger fra andre datakilder med Bygnings- og
Boligregistret for at sikre tilstrækkelige og korrekte
oplysninger til brug for registreringen. Stk. 6.
Registrets oplysninger må ikke benyttes til kontrol med
energiforbrug.« |
§ 3 f.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om tildeling og ændring af
adressebetegnelser, jf. §§ 3 a-3 e, samt om yderligere
krav til sikring af adressebetegnelsernes geografiske entydighed og
deres registrering. | | 4. I § 3 f, stk. 1, indsættes efter
»adressebetegnelser«: »samt skiltning
hermed«. |
§ 4.
Offentlige myndigheder samt ejere af registrerede bygninger,
enheder mv. skal efter regler, der fastsættes af
økonomi- og erhvervsministeren, meddele oplysninger til brug
for registrets drift. Stk. 2.
Offentlige og private virksomheder m.fl. kan efter regler, der
fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren, meddele
oplysninger til brug for registrets drift. Stk. 3.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om
eventuelt vederlag for oplysninger meddelt efter stk. 2. | | 5. I § 4 indsættes som stk. 4: |
| | »Stk. 4.
Virksomheder, der leverer elektricitet, fjernvarme, naturgas, bygas
eller fyringsolie til hel eller delvis opvarmning, skal efter
regler, der fastsættes af økonomi- og
erhvervsministeren, meddele oplysninger om den enkelte slutbrugers
forbrug til brug for registrets drift.« |
§ 5.
På begæring af offentlige myndigheder skal der fra
registret meddeles sådanne oplysninger, som har betydning for
en sags afgørelse eller for myndighedens virksomhed. Stk. 2.
Koncessionerede selskaber har på begæring ret til at
gøre sig bekendt med de i Bygnings- og Boligregistret
registrerede aktuelle oplysninger, der er af betydning for en sags
afgørelse eller for selskabets virksomhed. Stk. 3.
Virksomheder mv. har på begæring ret til at gøre
sig bekendt med de i Bygnings- og Boligregistret registrerede
aktuelle oplysninger til brug i den normale drift af virksomheder
mv. af den pågældende art eller til brug i andet
lovligt øjemed. Stk. 4.
Private personer har på begæring ret til at gøre
sig bekendt med de i Bygnings- og Boligregistret registrerede
aktuelle oplysninger. | | 6. I § 5 indsættes som stk. 5: |
| | »Stk. 5.
Personhenførbare oplysninger om energiforbrug fra Bygnings-
og Boligregistret kan kun videregives til ejendommens ejer,
offentlige myndigheder og Den Offentlige Informationsservers
datadistributører.« |
| | 7. I § 7, stk. 5, indsættes som 3. pkt.: |
Stk. 5. Det
påhviler økonomi- og erhvervsministeren at etablere
rammer og vilkår for videregivelsen af oplysninger efter stk.
1, der sikrer, at disse oplysninger er tilgængelige på
en enkel og sikker måde. Hvis modtagelse af oplysninger efter
stk. 1 er pålagt en afgift efter anden lovgivning, kan
økonomi- og erhvervsministeren hos modtageren af
oplysningerne opkræve et tilsvarende beløb til
dækning af afgiften. | | »Økonomi- og
erhvervsministeren kan endvidere opkræve et beløb hos
brugere af tjenester, der etableres med henblik på
videregivelse af oplysninger til brug ved handel med fast ejendom
m.v., til dækning af omkostningerne til etablering, drift,
vedligeholdelse, udvikling og administration af
tjenesterne.« |
| | 8.§ 8, stk. 1, affattes
således: |
§ 8.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt
eller ved grov uagtsomhed 1) undlader rettidigt at meddele
oplysninger, der afkræves efter § 4, stk. 1, 2) afgiver urigtige oplysninger til
Bygnings- og Boligregistret, 3) uden tilladelse skaffer sig oplysninger
fra Bygnings- og Boligregistret eller 4) overtræder vilkår for
behandlingen af meddelte oplysninger. | | »Medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med
bøde den, der forsætligt eller ved grov
uagtsomhed 1) undlader rettidigt at meddele
oplysninger, der afkræves efter § 4, stk. 1 og 4, 2) afgiver urigtige oplysninger til
Bygnings- og Boligregistret, 3) uden tilladelse skaffer sig oplysninger
fra Bygnings- og Boligregistret, 4) overtræder vilkår for
behandlingen af meddelte oplysninger eller 5) undlader at opsætte korrekt
husnummerskilt i overensstemmelse med § 3 c, stk.
1.« |
| | 9.§ 9, stk. 1, affattes
således: |
§ 9. I
sager om overtrædelse af § 4 samt overtrædelser af
forskrifter, udstedt i henhold til loven, kan kommunen tilkendegive
den pågældende, at sagen kan afgøres uden
retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig
i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en
nærmere angivet frist, der efter begæring kan
forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet
bøde, dog højst 5.000 kr. | | »I sager om overtrædelse af
§ 3 c, stk. 1, og § 4, stk. 1, samt overtrædelser
af forskrifter, udstedt i henhold til loven, kan kommunen
tilkendegive den pågældende, at sagen kan
afgøres uden retslig forfølgning, såfremt
vedkommende erkender sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet
frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en
bøde, der er angivet i tilkendegivelsen på
højst 5.000 kr.« |
| | 10. I § 9 indsættes som stk. 4: »Stk. 4.
Provenuet fra vedtagne bødeforlæg efter stk. 1
fordeles efter økonomi- og erhvervsministerens nærmere
bestemmelser mellem staten og den pågældende
kommune.« |
| | § 2 |
| | Loven træder i kraft den 1. januar
2010. |
§ 3 | | § 3 |
| | Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne. Stk. 2. Loven
gælder ikke for Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes i kraft med de afvigelser, som de
grønlandske forhold tilsiger. |