Betænkning afgivet af
Arbejdsmarkedsudvalget den 25. november 2009
1. Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.
Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag
nr. 2, og Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det
Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget har
stillet ændringsforslag nr. 1.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 21. oktober 2009 og var til 1.
behandling den 30. oktober 2009. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og
beskæftigelsesministeren sendte den 3. september 2009 dette
udkast til udvalget, jf. AMU alm. del - bilag 276,
folketingsåret 2008-09. Den 21. oktober 2009 sendte
beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar, et
notat samt et ligestillingsnotat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en
skriftlig henvendelse fra Hærens Konstabel- og
Korporalforening. Henvendelsen er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til
beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse. Ministeren
har besvaret spørgsmål 1-4. Spørgsmål 5
forventes besvaret inden 2. behandling.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF
og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af
beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag.
Flertallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 1.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV
og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale
Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at
lovforslaget er en forbedring i forhold til den eksisterende lov,
da alle de lønmodtagere, der indgår kontrakt med
forsvaret om udsendelse til udlandet, bliver omfattet af en
beskyttelse mod afskedigelse fra deres eventuelle civile job.
Den nuværende lovs beskyttelse er utilstrækkelig.
Det viser erfaringen fra Hærens Konstabel- og
Korporalforening (HKKF). I de sager, hvor et af HKKF's medlemmer er
blevet fyret af sin arbejdsgiver i Danmark, har den
pågældende og fagforeningen ikke været i stand
til at føre bevis for, at afskedigelsen er sket som
følge af udsendelsen i forsvarets tjeneste. Alt tyder derfor
på, at der er brug for at forstærke beskyttelsens
indhold i den nuværende lov. Problemstillingen er velkendt
fra andre beskyttelseslove, som med tiden er blevet strammet op,
fordi de ikke har været tilstrækkelig virksomme, f.eks.
ligebehandlingsloven og lov om forskelsbehandling.
Da vi skylder vore udsendte soldater m.fl., at beskyttelsen
skal være så høj som muligt, mener partierne, at
der skal være omvendt bevisbyrde - det vil sige, at
arbejdsgiveren skal bevise, at den pågældende ikke er
blevet fyret på grund af sin udsendelse.
Partierne mener i øvrigt, at det er unødvendig
restriktivt, at beskyttelsesreglerne alene skal gælde
lønmodtagere, som stiller sig til rådighed for det
militære forsvar, mens udsendelse for beredskabet
åbenbart ikke har samme værdi. Dette er en urimelig og
ikke ønskværdig forskelsbehandling af dem, der
deltager i beredskabet. Samtidig er det sikkerhedspolitisk et
forkert signal: Deltagelse i katastrofebistand, f.eks. ved
naturkatastrofer, bør betragtes som en samfundsopgave
på lige fod med deltagelse i militære operationer, og
lønmodtagere, som bidrager hertil, bør beskyttes
på samme måde.
Svaret fra ministeren på spørgsmål 3 viser
dog, at det kan være nødvendigt med et større
analysearbejde, som ikke vil kunne gennemføres inden for
tidsrammerne af det foreliggende lovforslag. Partierne ser frem
til, at ministeren vil foretage dette arbejde, så vi inden
længe får alle grupper med, som yder en særlig
indsats i udlandet. Dette gælder, uanset om det er en
større indsats i et krigshærget land eller færre
mennesker, som hjælper til i et område, som er blevet
ramt af eksempelvis naturkatastrofer.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og
Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens
afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal
(S, SF, RV og EL):
1)
Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
7 indsættes som stk.
2:
»Stk. 2.
Såfremt en lønmodtager omfattet af denne lov, jf.
§ 1, afskediges, påhviler det arbejdsgiveren at
godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i
lønmodtagerens aftjening af værnepligt,
ansættelse på værnepligtslignende vilkår
eller indgåelse af kontrakt med forsvaret.«
[Omvendt bevisbyrde]
Til § 4
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
2)
Datoen »1. januar 2010« ændres til: »1.
marts 2010«.
[Udskydelse af
ikrafttrædelsesdatoen]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det almindelige udgangspunkt i dansk ret er en ligefrem
bevisbyrde, hvilket vil sige, at den, der påstår at
have et krav, skal godtgøre, at kravet består.
Med ændringsforslaget indføres der omvendt
bevisbyrde i værnepligtsorlovsloven. Det foreslås
således sikret, at det ikke er lønmodtageren, der skal
godtgøre, at den pågældendes afskedigelse er
begrundet i aftjening af værnepligt, ansættelse
på værnepligtslignende vilkår eller
indgåelse af kontrakt med forsvaret, men at det er
arbejdsgiveren, der skal godtgøre, at afskedigelsen ikke
skyldes disse forhold. Uanset om en afskedigelse sker i direkte
forbindelse med indkaldelse til aftjening af værnepligt,
ansættelse på værnepligtslignende vilkår
eller indgåelse af en kontrakt med forsvaret eller på
et senere tidspunkt - eksempelvis når en lønmodtager,
der har tegnet en rådighedskontrakt med forsvaret, udsendes -
er det arbejdsgiveren, der skal løfte bevisbyrden for, at
afskedigelsen ikke er begrundet i den pågældende
lønmodtagers engagement ved forsvaret.
Formår arbejdsgiveren ikke at påvise, at en
afskedigelse ikke skyldes lønmodtagerens engagement ved
forsvaret, er afskedigelsen i strid med lovens § 2, og
arbejdsgiveren skal betale en godtgørelse, jf. lovens §
9, stk. 1.
Forslagsstillerne henviser i øvrigt til partiernes
betænkningsbidrag.
Til nr. 2
Det foreslås at udskyde ikrafttrædelsesdatoen fra
den 1. januar 2010 til den 1. marts 2010.
Forsvarets Personeltjeneste har oplyst, at det ikke vil
være muligt at forberede nye kontrakter, tilrettelægge
indgåelsen heraf samt informere alle relevante personer om
muligheden for at blive omfattet af lovens beskyttelsesbestemmelser
gennem indgåelse af en ny kontrakt, hvis loven træder i
kraft den 1. januar 2010.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Jens Vibjerg V
Peter Juel Jensen V Louise Schack Elholm V
Sophie Løhde V Bent Bøgsted DF
Colette L. Brix DF Knud Kristensen KF fmd. Charlotte Dyremose KF
Anders Samuelsen NY Torben Hansen S
Anne-Marie Meldgaard S Lone Møller S nfmd. Leif Lahn Jensen S
Eigil Andersen SF Karsten Hønge SF
Morten Østergaard RV Line Barfod EL
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 | | Liberal Alliance (LA) | 3 |
Socialdemokratiet (S) | 45 | | Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Dansk Folkeparti (DF) | 25 | | Siumut (SIU) | 1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 | | Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 18 | | Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Det Radikale Venstre (RV) | 9 | | Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Enhedslisten (EL) | 4 | | | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 42
Bilagsnr.
| Titel
|
---|
1 | Høringssvar, høringsnotat og
ligestillingsnotat |
2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
4 | Ændringsforslag, fra
beskæftigelsesministeren |
5 | Henvendelse af 20/11-09 fra Hærens
Konstabel- og Korporalforening. |
6 | 1. udkast til betænkning |
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 42
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm., om lønmodtagere, som allerede
i dag har en kontrakt med forsvaret, og som ikke er omfattet af de
nye regler, vil blive tilbudt en ny kontrakt med forsvaret straks
efter lovens ikrafttræden, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
2 | Spm. om et notat om bevisbyrden i konkrete
sager på dette område, herunder de eksisterende
erfaringer med at løfte bevisbyrden i denne type sager og
konsekvenserne, såfremt man indfører omvendt eller
delt bevisbyrde, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå |
3 | Spm. om et notat om konsekvenserne,
såfremt alle relevante grupper, der udsendes til
internationale opgaver, herunder redningsberedsskabet og personale,
der udsendes til andre former for humanitært arbejde,
bistandsarbejde m.v., skal omfattes af lovforslaget, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
4 | Spm. om teknisk bistand til et
ændringsforslag, der indebærer, at der indføres
omvendt bevisbyrde - på linje med bestemmelserne i
ligebehandlingsloven - i forbindelse med afskedigelse for alle de
grupper, der er omfattet af loven, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
5 | Spm. om kommentar til henvendelse af
20/11-09 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening, til
beskæftigelsesministeren |
Bilag 2
Henvendelsen er optrykt efter ønske
fra S og DF:
Kære Bent,
I fortsættelse af vores telefonsamtale tidligere i dag
om lovforslaget om værnepligtorlov mv. vil jeg gerne henlede
din opmærksomhed på et problem, som vi er stødt
på med den gældende lovgivning.
Jeg skal lige starte med at sige, at jeg arbejder som
konsulent i Hærens Konstabel- og Korporalforening. Vi har en
stor interesse i at sikre, at forsvaret kan trække på
medarbejdere i civil beskæftigelse med henblik på at
støtte forsvarets internationale operationer. Vi har
ligeledes en stor interesse i at sikre, at prisen for at soldaterne
deltager i internationale operationer ikke bare betales af den
enkelte - men af hele samfundet, som jo dybest set nyder gavn af
soldaternes indsats.
Som udgangspunkt er vi derfor positive overfor lovforslaget -
men der er et område, som vi godt kunne ønske
forbedret.
På baggrund af mange års erfaring med den
gældende lovgivning må vi konstatere, at lovens
beskyttelse mod afskedigelse desværre er mere symbolsk end
reel. Med lovforslaget lægges der ikke op til at forbedre
beskyttelsen, men alene at udvide personkredsen, som er
dækket af loven.
Vores erfaringer med bevisbyrdeproblemstillingen bygger
på ca. 100 sager om tilbagevenden til det civile arbejde for
værnepligtige og soldater med kontrakt med den internationale
brigade, som vi har været involveret i siden 1993. Langt de
fleste problemer har drejet sig om lønmodtagere med kontrakt
med den internationale brigade - mens der har været
færre henvendelser fra værnepligtige. Det kan skyldes,
at arbejdsgiverne normalt er mere indforstået med
forpligtelsen til at modtage værnepligtige, som jo ofte
også har et mere kortvarigt fravær fra det civile job
end de kontraktansatte - eller også at der er færre
værnepligtige, som opfylder betingelserne i loven om
anciennitet mv., og dermed kan påberåbe sig retten til
at genindtræde i det gamle job.
Vedrørende de kontraktansatte, som har været
dækket af den gældende lov, og som ikke har kunnet
genindtræde i deres civile jobs har begrundelsen altid
været »omstrukturering« i virksomhederne. Vi har
endnu ikke set en eneste sag, hvor vi har kunnet dokumentere, at
den manglende opfyldelse af forpligtelsen til at genindtræde
i den civile stilling, skyldtes kontrakten med forsvaret. Derfor
har vi heller ikke kunnet føre en sag til domstolene.
Det er jo ikke kun HKKF, der er stødt på denne
problemstilling. De andre faglige organisationer i forsvaret, og
fagforeningerne på det civile område må
også være stødt på problemstillingen uden
at kunne løfte den. Jeg er i hvert fald ikke bekendt med, at
der overhovedet er ført en sag om uberettiget afskedigelse
af lønmodtagere på grund af kontrakt med forsvaret ved
domstolene.
Vi har som sagt haft adskillige henvendelser fra
lønmodtagere med kontrakt med forsvaret om problemer med at
genindtræde i deres gamle job. I mange situationer har der
været problemer med at opfylde betingelserne i loven
(anciennitet, dokumentation og varsel) og i mange tilfælde
har problemet været, at deres opsigelse er begrundet i
nedlæggelse af stillinger og omstrukturering. Ofte giver
vores medlemmer udtryk for, at begrundelsen
»omstrukturering« er et påskud.
Derfor mener vi, at der er behov for
at ændre reglerne om bevisbyrden i disse
sager. Problemstillingen er
velkendt fra andre beskyttelseslove, som med tiden er blevet
strammet op, fordi de ikke har været tilstrækkelig
virksomme, for eksempel ligebehandlingsloven og lov om
forskelsbehandling.
Ligebehandlingsloven har i § 16 reglen om omvendt
bevisbyrde, der gælder under graviditet og barsel. Og i
§ 16 a har delt bevisbyrde i andre sammenhænge, f.eks.
når man lige er vendt tilbage efter barselsorlov eller er i
et forløb, hvor man forsøger at blive gravid ved
kunstig befrugtning. Både mænd og kvinder er omfattet
af reglerne.
Delt bevisbyrde kendes f.eks. fra loven om forskelsbehandling:
§ 7 a.
Ligebehandlingsloven
§ 16. Afskediges en lønmodtager i strid med
§ 9, skal afskedigelsen underkendes, såfremt der
nedlægges påstand herom, medmindre det i særlige
tilfælde efter en afvejning af parternes interesse findes
åbenbart urimeligt at kræve ansættelsesforholdet
opretholdt eller genoprettet.
Stk. 2. Afskediges en
lønmodtager i strid med § 9, uden at afskedigelsen
underkendes, skal arbejdsgiveren betale en
godtgørelse.
Stk. 3. Godtgørelsen,
fastsættes under hensyn til lønmodtagerens
ansættelsestid og sagens omstændigheder i
øvrigt.
Stk. 4. Såfremt en
afskedigelse finder sted under graviditet, fravær efter
barsellovens §§ 6-11, 13 og 14, og i
varslingsperioder efter barsellovens § 16, stk. 2,
påhviler det arbejdsgiveren at
godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse
forhold.
Stk. 5. Afskediges en
lønmodtager i de i barsellovens §§ 6-14
nævnte perioder, har lønmodtageren krav på en
skriftlig fyldestgørende begrundelse for
afskedigelsen.
§ 16 a. Hvis en person, der anser sig for
krænket, jf. §§ 2-5, 9 og § 15,
stk. 1, påviser faktiske
omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er
udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling,
påhviler det modparten at bevise, at
ligebehandlingsprincippet ikke er blevet
krænket.
Ligelønsloven har en særlig variant med begge
bevisbyrderegler indbygget:
Lov om lige løn mellem mænd og
kvinder
§ 3. En arbejdsgiver
må ikke afskedige eller udsætte en lønmodtager,
herunder en lønmodtagerrepræsentant, for anden
ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på
en klage, eller fordi lønmodtageren eller
lønmodtagerrepræsentanten har fremsat krav om lige
løn, herunder lige lønvilkår, eller fordi denne
har videregivet oplysninger om løn. En arbejdsgiver må
ikke afskedige en lønmodtager eller en
lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav
efter § 5 a, stk. 1.
Stk. 2. Det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en
afskedigelse ikke er foretaget i strid med reglerne i
stk. 1. Hvis afskedigelsen
finder sted mere end et år efter, at lønmodtageren har
fremsat krav om lige løn, gælder 1. pkt. dog kun, hvis
lønmodtageren påviser faktiske omstændigheder,
som giver anledning til at formode, at afskedigelsen er foretaget i
strid med stk. 1.
Stk. 3. En afskedigelse, som
er foretaget i strid med reglerne i stk. 1, underkendes efter
påstand herom, medmindre det i særlige tilfælde
efter en afvejning af parternes interesse findes åbenbart
urimeligt at kræve ansættelsesforholdet opretholdt
eller genoprettet. En afskediget lønmodtager kan dog i
stedet nedlægge påstand om en godtgørelse.
Godtgørelsen fastsættes under hensyntagen til
lønmodtagerens ansættelsestid og sagens
omstændigheder i øvrigt.
HKKF forstår udmærket, at det kan være en
belastning for en arbejdsgiver at skulle undvære en
nøglemedarbejder - og at belastningen bliver større
ved længere og/ eller hyppigere fravær. Derfor mener vi
også, at der kan være rimelige begrundelser for at
overveje at begrænse den samlede periode for, hvor lang tid
en arbejdsgiver skal tåle en medarbejders fravær
på grund af kontrakt med forsvaret - hvis retsstillingen til
gengæld forbedres, så der sikres en reel og virksom
beskyttelse for de lønmodtagere, som vælger at stille
sig til rådighed for forsvarets internationale operationer i
et mere »almindeligt« omfang.
Du er velkommen til at ringe til mig på 2172 7907, hvis
du har brug for flere bemærkninger. Jeg håber, at du
vil være med til at sikre, at vi får en lovgivning, som
sikrer, at de mennesker, som sætter deres liv på spil,
ikke samtidig skal gå og bekymre sig om, hvordan de er
beskyttet mod afskedigelse fra deres civile job.
Med venlig hilsen
Poul Sørensen