L 40 Forslag til lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. og lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven).

(Bemyndigelse til indførelse af frivillige ordninger, ændret overførsel af pesticidafgiftsprovenu fra Skatteministeriet til Fødevareministeriet som følge af aftalen om Grøn Vækst m.v.).

Af: Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V)
Udvalg: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 08-10-2009

Fremsat: 08-10-2009

Fremsat den 8. oktober 2009 af fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)

20091_l40_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 8. oktober 2009 af fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. og lov om fiskeri og fiskeopdræt

(Bemyndigelse til indførelse af frivillige ordninger, ændret overførsel af pesticidafgiftsprovenu fra Skatteministeriet til Fødevareministeriet som følge af aftalen om Grøn Vækst m.v.)

§ 1

I lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 28. april 2004, som ændret ved § 3 i lov nr. 366 af 24. maj 2005, § 27 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, § 33 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 68 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, § 3 i lov nr. 110 af 26. februar 2008 og § 41 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven)«


2. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler og iværksætte foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse her i landet af ordninger, som det i medfør af de forordninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3, er frivilligt for medlemslandene at iværksætte.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.


3. I § 1, stk. 3og4, der bliver stk. 4 og 5, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.

4. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Til udvalget udpeger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri 2, økonomi- og erhvervsministeren 1, Dansk Industri 2, Dansk Erhverv 2, Landbrug & Fødevarer 7, Dansk Gartneri 4, Brancheudvalget for Frugt og Grønt 1, Økologisk Landsforening og Øgruppen (Dansk Økologileverandørforening) i fællesskab 1, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 1, Forbrugerrådet 1, Danmarks Naturfredningsforening 1 og Friluftsrådet 1 medlem.«

5. § 6, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri modtager fra Skatteministeriet en andel af de midler, som indbetales til statskassen i henhold til lov om afgift af bekæmpelsesmidler. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan bestemme fordelingen af midlerne mellem

1) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,

2) Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget,

3) Promilleafgiftsfonden for landbrug og

4) Fonden for økologisk landbrug.



Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at den del af de midler, der er nævnt i stk. 2, og som, jf. stk. 2, nr. 1, tilfalder Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, skal anvendes til miljøforbedrende initiativer på jordbrugsområdet, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse og til kontrol med produktion, forarbejdning og afsætning af fødevarer. Ministeren kan endvidere bestemme, at en del af de midler, der er nævnt i stk. 2, skal anvendes til betaling af omkostningerne ved kontrollen med overholdelsen af de forordninger, som er nævnt i § 1.«

6. I § 8, stk. 2, 3 og 4, ændres "Landbrugsraadet" til: "Landbrug & Fødevarer".

7. I § 9 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Hver fond opretter en selvstændig hjemmeside på internettet. Ministeren fastsætter nærmere regler om fondenes offentliggørelse af budgetter og regnskaber samt af ansøgningsfrister, ansøgningsprocedurer m.v.

Stk. 4. Ministeren fastsætter nærmere regler om fondenes evaluering af effekten af de foranstaltninger, der er ydet tilskud til, jf. § 7.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.


8. I § 22, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 3,«: »samt stk. 2,«.

§ 2

I lov om fiskeri og fiskeopdræt, jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. september 2008, som ændret ved § 47 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 105 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Hver fond opretter en selvstændig hjemmeside på internettet. Ministeren fastsætter de nærmere regler om fondenes offentliggørelse af budgetter og regnskaber samt af ansøgningsfrister, ansøgningsprocedurer m.v.

Stk. 4. Ministeren fastsætter de nærmere regler om fondenes evaluering af effekten af de foranstaltninger, der er ydet tilskud til, jf. § 103.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.


§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2010.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

   
1.
Indledning
 
2.
Baggrund
 
3.
Gældende ret
 
3.1
Bemyndigelse til at gennemføre frivillige ordninger
 
3.2
Ændret overførsel af pesticidafgiftsprovenu
 
3.3
Navneændringer
 
3.4
Fondenes administration
 
4.
Lovforslagets indhold
 
4.1
Bemyndigelse til at gennemføre frivillige ordninger
 
4.2
Ændret overførsel af pesticidafgiftsprovenu
 
4.3
Navneændringer
 
4.4
Fondenes administration
 
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
 
6.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
 
6.1
Bemyndigelse til at gennemføre frivillige ordninger
 
6.2
Ændret overførsel af pesticidafgiftsprovenu
 
7.
Administrative konsekvenser for borgerne
 
8.
Miljømæssige konsekvenser
 
9.
Forhold til EU-retten.
 
10.
Hørte myndigheder og organisationer
 
11.
Sammenfattende skema
 
   


1. Indledning

Lovforslaget fremsættes med henblik på ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 28. april 2004, med senere ændringer (herefter: bemyndigelsesloven) og ændring af lov om fiskeri og fiskeopdræt, jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. september 2008 med senere ændringer (herefter: fiskeriloven).


Formålet med lovforslaget er at give ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (fødevareministeren) bemyndigelse til at gennemføre bestemmelser om Den Fælles Landbrugspolitik, som det er frivilligt for medlemslandene at gennemføre.


Formålet er endvidere at ændre reglerne for omfang og fordeling af overførsel af pesticidafgiftsprovenu (promillemidler) fra Skatteministeriet til Fødevareministeriet, hvoraf en del anvendes som tilskud til en række fonde inden for jordbruget.


Formålet er derudover at ajourføre bestemmelsen i bemyndigelsesloven, hvor navnene på de producent- og brancheorganisationer, der udpeger medlemmer til det såkaldte § 2-udvalg, er nævnt, ligesom bestemmelserne i bemyndigelsesloven, hvor navnene på de producent- og brancheorganisationer, der udtaler sig om bestyrelsesmedlemmer til produktions- og promilleafgiftsfondene under jordbruget samt Fonden for økologisk landbrug, ajourføres.


Formålet er endelig at ajourføre bemyndigelsesloven og fiskeriloven, således at det direkte fremgår af lovene, at fondene under jordbruget og fiskerietskal oprette selvstændige hjemmesider. Forslaget indebærer ligeledes, at fødevareministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om fondenes administration, herunder om fondenes offentliggørelse af blandet andet ansøgningsfrister, præciseres. Samtidig bemyndiges fødevareministeren til at fastsætte nærmere regler om fondenes evaluering af gennemførte foranstaltninger.


Endelig foreslås det, at bemyndigelseslovens populærtitel ændres til landbrugsstøtteloven.


2. Baggrund

Lovforslaget er affødt af to væsentlige initiativer: For det første den seneste gennemgang og tilpasninger af Den Fælles Landbrugspolitik i EU i medfør af det såkaldte Sundhedstjek vedtaget januar 2009, og dernæst regeringens og Dansk Folkepartis aftale om Grøn Vækst af 16. juni 2009 (herefter: Grøn Vækst aftalen).


2.1. Den Fælles Landbrugspolitik har bl.a. til formål at forøge landbrugets produktivitet, at sikre landbrugerne en rimelig indkomst, at stabilisere markederne, at sikre forsyningerne og sikre forbrugerne rimelige priser. Markedsordningerne har siden Den Fælles Landbrugspolitiks indførelse i 1962 overvejende bestået af støtte til intervention, eksportstøtte og toldbeskyttelse.


Siden begyndelsen af 1990'erne er der løbende gennemført reformer af landbrugspolitikken dels for at begrænse Fællesskabets udgifter og dels for at øge markedsorienteringen. Efter en overgang med hektarstøtte og produktrelateret, koblet, direkte støtte som eksempelvis handyr- og ammekopræmie, blev enkeltbetalingsordningen introduceret i 2005 på basis af reformen af Den Fælles Landbrugspolitik i 2003. Enkeltbetalingsordningen er den generelle arealstøtte, som er en afkoblet direkte støtte, der ydes efter ansøgning til alle landbrugere på baggrund af det areal, de råder over uanset produktion og produkt. Med landbrugsstøttens afkobling fra produktionen er de utilsigtede markedsmæssige konsekvenser af landbrugspolitikken mindsket, og landbrugernes opmærksomhed på markedets signaler øget.


Som led i 2003-reformen blev der for hvert land fastsat lofter for de specifikke støtteordninger og et samlet loft for de direkte støtter for hvert land. Disse lofter indebærer, at de udbetalte støttebeløb ikke kan overstige det fastsatte loft. Det er dermed muligt, at de udbetalte støttebeløb ligger under det fastsatte loft, f.eks. som følge af et fald i antallet af støtteberettigede arealer. Herved vil der opstå uudnyttede midler under loftet.


I forbindelse med den seneste gennemgang af landbrugspolitikken, Sundhedstjekket, som fandt sted i 2008, er ovennævnte udvikling fortsat samtidig med, at der er etableret nye og forbedrede muligheder for støtte til bl.a. miljø og natur. Regler om direkte støtte er nu fastsat i Rådets forordning (EF) Nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere. Regler om de øvrige støtteformer, navnlig intervention og eksportstøtte, er fastsat i Rådets forordning (EF) Nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (Fusionsmarkedsordningen).


2.2. Grøn Vækst aftalen fastlægger rammerne for en række omfattende miljø-, klima- og naturbeskyttelsesinitiativer i kombination med initiativer til styrkelse af en moderne og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion for de kommende år. Som en del af Grøn Vækst aftalen indgår en nedsættelse af tilskuddet til en række fonde inden for jordbruget, således at en del af udgifterne under Grøn Vækst aftalen kan finansieres af en større andel af pesticidafgiftsprovenuet.


Som led i Grøn Vækst aftalen er det besluttet, at der fra 2010 fordeles et beløb på 250 mio. kr. til de 2 promilleafgiftsfonde på landbrugs- og gartneriområdet og til Fonden for økologisk landbrug svarende til det beløb, der kan beregnes ud fra pesticidafgiftsprovenuet ved en tilstræbt behandlingshyppighed på 1,7, hvilket vil sige det antal gange, som en gennemsnitsmark tilføres sprøjtemidler i normaldosis om året. Der bliver herved et større beløb til rådighed til finansiering af andre offentlige formål, der fra 2010 hovedsageligt vil være til aktiviteter under Grøn Vækst aftalen.


3. Gældende ret

3.1 Bemyndigelse til at gennemføre frivillige ordninger

Bemyndigelsesloven giver fødevareministeren bemyndigelse til at fastsætte de regler og iværksætte de øvrige foranstaltninger, der er nødvendige for at anvende EU's forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. under Den Fælles Landbrugspolitik, som er fastlagt i Traktaten om Det Europæiske Fællesskab artikel 32-38.


Som led i den fælles landbrugspolitik i EU er der under Den Europæiske Garantifond for Landbruget gennem årene vedtaget ordninger, som det er frivilligt for medlemslandene at gennemføre og som kan indebære national medfinansiering. Der er imidlertid ikke hjemmel i bemyndigelsesloven til at udstede regler, der gennemfører sådanne frivillige ordninger. I det omfang sådanne frivillige ordninger har været gennemført i Danmark, har det derfor været via aktstykker og finansloven.


Som et led i de seneste ændringer af EU's landbrugspolitik (Sundhedstjekket), øges de frivillige ordninger, idet medlemsstaterne får mulighed for at anvende op til 10 pct. af de nationale lofter for de direkte støtter. Midlerne kan anvendes som særlig støtte til landbrugere og landbrugsaktiviteter, der er vigtige for beskyttelse af miljøet m.v. Dette fremgår af artikel 68 i Rådets forordning (EF) Nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere. For Danmarks vedkommende vil der årligt kunne anvendes op til ca. 750 mio. kr. fra 2010, hvori kan indgå de uudnyttede midler under loftet for den samlede direkte landbrugsstøtte. Dette beløb udgør i Danmark p.t. ca. 120 mio. kr.


3.2. Ændret overførsel af pesticidafgiftsprovenu

Fødevareministeriet har siden 1996 fra Skatteministeriet modtaget en andel af de midler, som indbetales til statskassen i henhold til lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 57 af 30. januar 2008 med senere ændringer.


Den nuværende bestemmelse om overførsel af pesticidafgiftsprovenu (promillemidlerne) indførtes ved en ændring af bemyndigelsesloven i 2003, jf. lov nr. 1158 af 19. december 2003, hvor overførslen blev fastsat til 83 pct. af pesticidafgiftsprovenuet. Overførslen er under det nuværende system direkte koblet til forbruget af pesticider, hvilket betyder, at det beløb, der overføres til Fødevareministeriet, varierer i forhold til pesticidforbruget. Overførslen er nærmere beskrevet i bemærkningerne til lovforslag nr. L 25 om ændring af bemyndigelsesloven og fiskeriloven fremsat den 10. oktober 2003. Midlerne fordeles efter en nøje fastlagt model mellem Fødevareministeriet, promilleafgiftsfondene og Fonden for økologisk landbrug.


Promilleafgiftsfondene og Fonden for økologisk landbrug samt 13 produktionsafgiftsfonde er etableret med hjemmel i bemyndigelsesloven og fiskeriloven. Der er 2 promilleafgiftsfonde, der dækker henholdsvis landbruget og gartneriet. Produktionsafgiftsfondene er sektorbaserede fonde i jordbrugs- og fiskerisektoren. Alle de ovennævnte fonde er særlige forvaltningsmyndigheder, som er underlagt tilsyn af Fødevareministeriet ved FødevareErhverv.


Promilleafgiftsfondene og Fonden for økologisk landbrug får deres indtægter fra det pesticidafgiftsprovenu (promillemidler) som tilføres Fødevareministeriet. Produktionsafgiftsfondene tilføres midler fra produktionsafgifter opkrævet i de respektive sektorer. Herudover modtager produktionsafgiftsfondene på landbrugsområdet efter ansøgning indtægter i form af tilskud fra Promilleafgiftsfonden for landbrug. Fondene tilføres således offentlige midler i henhold til lovene. Midlerne anvendes inden for rammerne af EU's statsstøtteregler.


Fondene yder efter ansøgning tilskud til erhvervs- og fødevarerelaterede aktiviteter inden for fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektorerne. Midlerne i fondene på jordbrugsområdet anvendes inden for formålene afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning, uddannelse, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse, kontrol, medfinansiering af initiativer under EU-programmer samt til foranstaltninger, som ministeren i øvrigt giver tilladelse til. Fonden på fiskeriområdet har formål af samme karakter. Aktiviteterne fremgår af budgetter og regnskaber, der godkendes af fødevareministeren. For det seneste år med godkendte regnskaber (2007) har promille- og produktionsafgiftsfondene samt Fonden for økologisk landbrug tilsammen finansieret aktiviteter for ca. 577 mio. kr., hvoraf godt 40 pct. er anvendt til forskning og udvikling.


3.3. Navneændringer

Fondene ledes af selvstændige bestyrelser, som udpeges af fødevareministeren. Bestyrelserne for de to promilleafgiftsfonde sammensættes af 6 repræsentanter for erhvervssiden og 5 repræsentanter for offentlige interesser. Landbrugsraadet og de repræsentative producent- og brancheorganisationer, herunder økologiske producenter, udtaler sig i enighed om hver bestyrelses medlemmer fra erhvervssiden. Forbrugerrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd udtaler sig i fællesskab om de af hver bestyrelses medlemmer, der repræsenterer de offentlige interesser.


Bestyrelserne for produktionsafgiftsfondene og Fonden for økologisk landbrug sammensættes af 2/3 repræsentanter for erhvervssiden og 1/3 repræsentanter for offentlige interesser. Repræsentanterne fra erhvervssiden udpeges efter enig udtalelse fra en række repræsentative producent- og brancheorganisationer, medens de offentlige repræsentanter udpeges efter fælles udtalelse fra Forbrugerrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd.


Det tilstræbes, at alle produktionsafgiftsfonde får en bestyrelse på 12 personer, hvoraf de 8 repræsenterer producent- og brancheinteresserne m.v., medens de 4 repræsenterer offentlige interesser. Størrelsen af bestyrelsen kan dog fraviges, forudsat at den relative fordeling fastholdes.


Det er forudsat i bemærkningerne til bemyndigelsesloven og fiskeriloven, at ingen erhvervsorganisation eller virksomhed hverken direkte eller indirekte må opnå en repræsentation, der udgør mere end halvdelen af producentinteressernes samlede repræsentation.


Derudover er det i bemyndigelsesloven fastsat, at Landbrugsraadet og de repræsentative producent- og brancheorganisationer udpeger et vist antal medlemmer til det såkaldte § 2-udvalg, hvis opgave er at rådgive fødevareministeren med hensyn til Det Europæiske Fællesskabs landbrugspolitik samt tilrettelæggelse af administrationen heraf. Udvalget afgiver herunder høringssvar til forslag til rådsvedtagelser i EU til brug for forelæggelse for Folketingets Europaudvalg i medfør af Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber. Udvalget har 24 medlemmer, der er udpeget efter indstilling fra fødevareerhvervenes organisationer samt repræsentanter for arbejdstagere, forbrugere og miljøinteresser. Efter fiskeriloven udpeger de repræsentative producent- og brancheorganisationer et vist antal medlemmer til EU-fiskeriudvalget, hvis opgave er at rådgive fødevareministeren med hensyn til Det Europæiske Fællesskabs fiskeripolitik m.v.


3.4 Fondenes administration

Bemyndigelsesloven og fiskeriloven indeholder ligeledes hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om fondenes administration. Der er i bekendtgørelse nr. 762 af 10. juli 2008 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet fastsat regler om, at fondene skal oprette selvstændige hjemmesider på internettet og offentliggøre godkendte budgetter og regnskaber samt ansøgningsfrister og ansøgningsprocedurer.


4. Lovforslagets indhold

4.1. Bemyndigelse til at gennemføre frivillige ordninger

I den gældende bemyndigelseslov er der alene hjemmel til at gennemføre de regler, der er nødvendige for anvendelse her i landet af EF's forordninger om markedsordningerne m.v. og til at fravige bestemmelserne i forordningerne i det omfang, der i forordningerne er hjemmel hertil. Der er derfor behov for, at fødevareministeren får hjemmel til at gennemføre regler, som efter EF forordningerne er frivillige for medlemslandene at anvende.


Denne bemyndigelse kan f.eks. anvendes til iværksættelse af visse ordninger, der giver mulighed for EU-støtte ved udbrud af dyresygdomme, markedsforstyrrelser i fjerkræ- og ægsektoren samt støtte til skolefrugt.


Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte bestemmelser og iværksætte foranstaltninger under artikel 68 i Rådets forordning (EF) Nr. 73/2009 om særlig støtte til landbrugere til blandt andet særlige typer af landbrug, som er vigtige for beskyttelse af miljøet m.v. Som nævnt fremgår det af artikel 68, at medlemslandene fremover kan anvende op til 10 pct. af de nationale lofter for de direkte støtter til særlig støtte til landbrugere. De uudnyttede midler fra de direkte støtter, som ellers vil tilfalde EU, indgår som del af loftet på 10 pct., som er angivet i artikel 68. For Danmarks vedkommende vil der årligt kunne anvendes op til ca. 750 mio. kr. fra 2010. Det er herunder muligt at anvende uudnyttede midler under de direkte støtteordninger. Dette beløb udgør i Danmark p.t. ca. 120 millioner kr. årligt. Som led i Grøn Vækst aftalen vil aftaleparterne anvende beløb fra uudnyttede midler under de direkte støtter til tilskud til økologisk jordbrug. Desuden er det p.t. hensigten at anvende dele af de uudnyttede midler til f.eks. støtte til energiafgrøder, pleje af græsarealer og lignende naturforbedrende foranstaltninger. Regeringen ønsker ikke for nuværende at anvende yderligere midler under artikel 68, da dette ikke vurderes hensigtsmæssigt med den nuværende økonomiske situation i landbruget.


Væsentlige ændringer vedrørende anvendelsen af foranstaltninger i henhold til art. 68, herunder beslutning om at benytte muligheden for at nedsætte de direkte støtter for at finansiere sådanne foranstaltninger, forudsættes drøftet med Folketinget inden iværksættelsen.


4.2. Ændret overførsel af pesticidafgiftsprovenu

Det andet hovedpunkt i lovforslaget er en følge af Grøn Vækst aftalen. I aftalen indgår blandt andet nedbringelse af pesticidanvendelsen i landbruget og anvendelse af en større andel af pesticidafgiftsprovenuet til finansiering af Grøn Vækst initiativer. I den forbindelse foreslås reglerne for overførsel og fordeling af pesticidafgiftsprovenuet fra Skatteministeriet til Fødevareministeriet ændret.


Overførslen er - som nævnt - under det nuværende system koblet til forbruget af pesticider. Midlerne fordeles mellem Fødevareministeriet, promilleafgiftsfondene og Fonden for økologisk landbrug, hvorfor fondene får tilført flere midler i perioder, hvor forbruget af pesticider er højt.


Forslaget indebærer, at der af andelen af pesticidafgiftsprovenuet fra Skatteministeriet til Fødevareministeriet fra og med 2010 fordeles 250 mio. kr. til promilleafgiftsfondene og Fonden for økologisk landbrug, mens resten af beløbet fra Skatteministeriet optages under Fødevareministeriet til finansiering af Grøn Vækst initiativer mv. inden for formålene miljøforbedrende initiativer på jordbrugsområdet, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse og til kontrol med produktion, forarbejdning og afsætning af fødevarer. Omlægningen i 2004, hvor den procentuelle fordeling blev fastlagt, havde til formål at forebygge, at der blev tilbageført flere pesticidafgifter til fondene, end der blev opkrævet. Formålet med omlægningen i nærværende lovforslag er at sikre fondene et beløb svarende til beløbet ved den tilstræbte behandlingshyppighed på 1,7.


Det beløb, som overføres fra Skatteministeriet, opgøres - som hidtil - på grundlag af pesticidafgiftsprovenuet 2 år tidligere, dvs. beløbet i 2010 er baseret på afgiftsprovenuet i 2008.


I Grøn Vækst sammenhæng er der for 2008 budgetteret med et afgiftsprovenu på 572,1 mio. kr., og der vil derfor - efter anvendelsen af 250 mio. kr. til promilleafgiftsfondene og Fonden for økologisk landbrug - i 2010 være et beløb til finansiering af Grøn Vækst initiativer m.v. på 572,1 - 250,0 = 322,1 mio. kr. Dette beløb fordeles mellem Fødevareministeriet og Miljøministeriet. På baggrund af Grøn Vækst aftalen er der i 2010 afsat 62,7 mio. kr. til Grøn Vækst pesticidindsats under Miljøministeriet og 22,5 mio. kr. til Grøn Vækst pesticidindsats under Fødevareministeriet, mens resten - 236,9 mio. kr. anvendes under Fødevareministeriet til finansiering af Grøn Vækst aftalen m.v.


Miljøministeriets andel til Grøn Vækst pesticidindsats udgør i 2011 et beløb på 64,5 mio. kr., i 2012 et beløb på 63,3 mio. kr., i 2013 et beløb på 65,4 mio. kr., i 2014 et beløb på 62,0 mio. kr. og et beløb på 61,6 mio. kr. i 2015.


Ovennævnte fordelingsmodel anvendes ligeledes i efterfølgende år. Det vil sige forlods 250 mio. kr. årligt til fondene, finansiering af Miljøministeriets pesticidindsats som aftalt i Grøn Vækst aftalen og resten til Grøn Vækst aktiviteter mv. i Fødevareministeriet. Hvis afgiftsprovenuet i efterfølgende år bliver mindre end budgetteret under Grøn Vækst aftalen, vil der være behov for sammen med Finansministeriet (i Grøn Vækst regi) at se på anden finansiering af besluttede initiativer.


Beløbet på 250 mio. kr. til promilleafgiftsfondene og Fonden for økologisk landbrug vil blive fordelt med 232,8 mio. kr. til Promilleafgiftsfonden for landbrug, 7,2 mio. kr. til Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget og 10,0 mio. kr. til Fonden for økologisk landbrug. Til sammenligning kan oplyses, at tilskuddet i 2009 udgjorde 290,0 mio. kr. til Promilleafgiftsfonden for landbrug, 8,2 mio. kr. til Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget og 13,1 mio. kr. til Fonden for økologisk landbrug.


Det indgår i Grøn Vækst aftalen, at pesticidafgiften skal omlægges fra en værdiafgift til en afgift på bekæmpelsesmidlets afledte virkninger og med en forøgelse af afgiftsprovenuet. Det er i Grøn Vækst aftalen forudsat, at merprovenuet fra afgiftsomlægningen tilbageføres erhvervet via nedsættelse af grundskatter på produktionsjord. Nærværende lovforslag er baseret på den eksisterende lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 57 af 30. januar 2008, som senest ændret ved lov nr. 1344 af 19. december 2008 og det afgiftsprovenu, som fremkommer heraf. Skatteministeriet forventes at fremsætte forslag til ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler inden udgangen af 2009. Skatteministeriets forslag ændrer ikke på, at der bliver fordelt 250 mio. kr. til fondene og den forudsatte finansiering af Grøn Vækst aftalen.


4.3. Navneændringer

Landbrugets producent- og brancheorganisationer har i 2009 gennemgået en organisatorisk omlægning, herunder navneændring til Landbrug & Fødevarer. Derudover er der i øvrigt løbende sket navneændringer inden for landbrugets producent- og brancheorganisationer. Lovforslaget indebærer således en ajourføring af de bestemmelser i bemyndigelsesloven, hvor navnene på de udpegningsberettigede og udtaleberettigede producent- og brancheorganisationer er nævnt. Da fiskeriets producent- og brancheorganisationer ikke har gennemgået organisations- eller navneændringer, er der ikke et tilsvarende behov for at ajourføre bestemmelserne i fiskeriloven, hvor de udtaleberettigede producent- og brancheorganisationer er nævnt.


4.4. Fondenes administration

Det foreslås, at bemyndigelseslovens og fiskerilovens regler om fondenes administration ajourføres. Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om fondenes evaluering af effekten af gennemførte foranstaltninger. Endvidere foreslås det eksplicit i lovene, at fondene skal oprette selvstændige hjemmesider, ligesom ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af blandt andet ansøgningsfrister.


5. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Frivillige foranstaltninger under EU's landbrugspolitik kan indebære national medfinansiering. Dette gælder visse foranstaltninger under artikel 68 i Rådets forordning (EF) Nr. 73/2009 samt foranstaltninger om støtte ved udbrud af dyresygdomme, markedsforstyrrelser i fjerkræ- og ægsektoren samt støtte til skolefrugt. Forslaget kan derfor på dette område få økonomiske konsekvenser for staten. Det skal bemærkes, at beløb til national medfinansiering ikke i alle tilfælde behøver at være statsmidler.


De ordninger, som det i henhold til Grøn Vækst initiativet er besluttet at gennemføre i medfør af artikel 68 i Rådets forordning (EF) Nr. 73/2009 forudsætter ikke national medfinansiering. Forslaget har derfor på dette område ingen økonomiske konsekvenser for staten. Det må dog forventes, at en eventuel anvendelse her i landet af ordninger i henhold til artikel 68 vil få administrative konsekvenser for staten, idet de foranstaltninger, som medlemsstaterne har mulighed for at iværksætte efter forordningen, vil medføre, at der skal afholdes udgifter til administration af foranstaltningerne, herunder til løn m.v. samt til udvikling af IT-værktøjer. Herudover har det samlede forslag ingen økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner.


6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

6.1. Bemyndigelse til at gennemføre frivillige ordninger

Anvendelse af frivillige ordninger vil kunne have forskellige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet afhængig af udmøntningen.


Den i Grøn Vækst sammenhæng besluttede udmøntning, hvorefter der alene gennemføres foranstaltninger i henhold til artikel 68, som kan finansieres af de uudnyttede midler under de direkte støtter, vil have positive økonomiske konsekvenser for erhvervet, idet der er tale om midler, som ellers ville være tabt for sektoren. Det skal dog bemærkes, at der naturligvis vil være begrænsede negative administrative konsekvenser for erhvervet, idet der skal søges om støtte under de nye ordninger.


Ved andre frivillige ordninger vil der, afhængig af ordningernes nærmere indhold, kunne være tale om begrænsede positive økonomiske konsekvenser for erhvervet, idet det bemærkes, at eventuelle midler i henhold til ordningerne tilgår erhvervet. For så vidt angår de administrative konsekvenser for erhvervet vil der stadig skulle søges om støtte under de nye ordninger.


6.2 Ændret overførsel af pesticidafgiftsprovenu

I forslaget lægges der som led i Grøn Vækst aftalen op til en ændret overførsel og fordeling af midler fra pesticidafgifterne (promillemidler) til Fødevareministeriet, således at beløbet til fordeling mellem promilleafgiftsfondene og Fonden for økologisk landbrug fastlåses til 250 mio. kr. I forhold til 2009 giver det et mindre beløb til fondene, som herved får begrænset mulighederne for at støtte projekter inden for fondenes formål. Det har en negativ økonomisk effekt, mens anvendelsen af det resterende provenu til finansiering af Grøn Vækst initiativer har en positiv økonomisk effekt for erhvervet. Forslaget medfører ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.


Lovforslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR), med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.


7. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.


8. Miljømæssige konsekvenser

Anvendelsen af de frivillige ordninger forventes at have positive miljømæssige konsekvenser afhængig af den konkrete udmøntning. Iværksættelse af de i Grøn Vækst aftalte ordninger under artikel 68 i Rådets forordning (EF) Nr. 73/2009 vil få positive miljømæssige konsekvenser f.eks. gennem reduktion i udledning af kvælstof og anvendelse af pesticider. Herudover har forslaget ingen miljømæssige konsekvenser.


9. Forhold til EU-retten

Den gældende lov bemyndiger ministeren til at fastsætte de regler og iværksætte de øvrige foranstaltninger, der er nødvendige for at anvende retsakter fastlagt af EU. Ved nærværende forslag udvides denne hjemmel til at omfatte ordninger, som er fastlagt i EF forordninger, men som er frivillige for medlemslandene at gennemføre.


Herudover indeholder forslaget ingen EU-retlige aspekter.


10. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været i høring hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheudvalget for Frø, Brancheudvalget for Økologiske Frugt-, Bær- og Grøntprodukter, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Pelagiske Producent Organisation, Dansk Fisk, Dansk Frøhandlerforening, Dansk Galop, Dansk Gartneri, Dansk Havefrøavlerforening, Dansk Kartoffelproducentforening, Dansk Pelsdyravlerforening, Danske Sukkerroedyrkere, Det Danske Fjerkæraad, Dansk Varmblod, Danske Fiskeres Producent Organisation, Dansk Slagtefjerkræ, Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd, Fiskeafgiftsfonden, Fjerkræafgiftsfonden, Fonden for økologisk landbrug, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Havefrøgrossister, Frøafgiftsfonden, Fåreafgiftsfonden, Gartneribrugets Afsætningsudvalg, Hesteafgiftsfonden, Kartoffelafgiftsfonden, Kommunernes Landsforening, Kvægafgiftsfonden, Kødbranchens Fællesråd, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen af Danske Svineproducenter, Landsforeningen Dansk Fåreavl, Mejeriforeningen, Mælkeafgiftsfonden, Pelsdyrafgiftsfonden, Planteforædlingsfonden, Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter, Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget, Promilleafgiftsfonden for landbrug, Skagen Fiskernes Producentorganisation, Sukkerroeafgiftsfonden, Svineafgiftsfonden og Økologisk Landsforening.


Lovforslaget er endvidere offentliggjort på Høringsportalen på www.danmark.dk og på FødevareErhvervs hjemmeside på www.ferv.fvm.dk.


 
11. Sammenfattende skema
 
 
Positive konsekvenser/mindre udgifter
Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Ingen
Foranstaltninger, der kræver national medfinansiering, er en merudgift for staten.
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Ingen
Administrative omkostninger for staten
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Det er en positiv konsekvens, at de støttemidler, der ellers skulle tilbageføres til EU, fortsat udnyttes. Det er ligeledes en positiv konsekvens, at Grøn Vækst initiativerne kan finansieres.
Reduceret tilførsel af midler til promilleafgiftsfondene og Fonden for økologisk landbrug.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Udfyldelse af ansøgningsskema.
Miljømæssige konsekvenser
Mulighed for miljømæssige forbedringer
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forhold til EU-retten
Ingen EU-retlige aspekter
 


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1


Tidligere bestod Den Fælles Landbrugspolitik af en række markedsordninger for de enkelte produkter, som f.eks. korn, oksekød, mælk og mejeriprodukter m.v. Siden 2007 har systemet bestået af én fælles markedsordning (Rådets forordning (EF) Nr. 1234/2007) samt en forordning om de direkte støtteordninger til landbrugere (Rådets forordning (EF) Nr. 73/2009). Ordninger under den sidstnævnte forordning omfatter de afkoblede støtter, som nu dækker størsteparten af støtten under EU's Fælles Landbrugspolitik. Lovens titel er derfor ikke længere retvisende. Det foreslås derfor, at titlen affattes: Lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven).


Til nr. 2


Den foreslåede bestemmelse giver fødevareministeren hjemmel til at anvende regler fastsat i EF forordningerne, som det er frivilligt for medlemslandene at gennemføre. Bestemmelsen giver ministeren mulighed for at fastsætte regler og iværksætte foranstaltninger, herunder regler om prioritering af ansøgninger og om reduktion af ansøgt tilskud.


Sådanne regler findes aktuelt i Rådets forordning (EF) Nr. 1234/2007, som giver Kommissionen hjemmel til at iværksætte foranstaltninger i form af økonomisk støtte til markedet, hvis det påvirkes af begrænsninger i omsætningen af animalske produkter på grund af dyresygdomme. Desuden giver forordningen mulighed for at yde støtte i fjerkræ- og ægsektoren til imødegåelse af alvorlige markedsforstyrrelser på grund af faldende forbrugertillid som følge af risici for folke- og dyresundheden. Endelig kan der i medfør af Rådets forordning (EF) Nr. 13/2009 af 18. december 2008 ydes tilskud til skolefrugtsordninger. De nævnte foranstaltninger, som Kommissionen kan iværksætte og støtte, kan kun gennemføres efter ønske fra det berørte medlemsland og indebærer national medfinansiering.


Sådanne regler findes endvidere i artikel 68 i Rådets forordning (EF) Nr. 73/2009, som giver mulighed for at yde særlig støtte til landbrugere på op til 10 pct. af de nationale lofter for de direkte støtter.


Det er med Grøn Vækst aftalen besluttet at iværksætte foranstaltninger i henhold til art. 68 svarende til de uudnyttede midler under de direkte støtter, som ellers ville falde tilbage til EU, p.t. 1,6 pct. svarende til ca. 120 mio. kr. årligt i Danmark. Regeringen ønsker ikke for nuværende at anvende yderligere midler under artikel 68, da dette ikke vurderes hensigtsmæssigt med den nuværende økonomiske situation i landbruget.


De uudnyttede midler fra de direkte støtter vil som led i Grøn Vækst aftalen blive anvendt til tilskud til økologisk jordbrug m.v. Desuden er det p.t. hensigten at anvende dele af de uudnyttede midler f.eks. til støtte til energiafgrøder, pleje af græsarealer og lignende naturforbedrende foranstaltninger.


Støtte under art. 68, nr. 1A, kan anvendes til at yde tilskud til følgende formål:


a) Særlige typer af landbrug, som er vigtige for beskyttelsen eller forbedringen af miljøet,

b) forbedring af landbrugsprodukters kvalitet,

c) forbedring af markedsføring af landbrugsprodukter,

d) styrkelse af dyrevelfærdsstandarder og

e) særlig landbrugsaktivitet, der resulterer i yderligere miljøfordele på landbrugsområdet.



Støtten under litra e) kan kun ydes til aktiviteter, der opfylder kravene i bestemmelserne om betalinger til miljøvenligt landbrug i reglerne om EU's landdistriktspolitik og må kun anvendes til at dække ekstraomkostningerne ved miljøvenlig drift. På samme måde skal støtte under litra b) opfylde kravene i EU's forordning om oprindelsesmærkning for geografisk oprindelse og traditionelle produktionsformer samt reglerne om økologiske produkter. Ligeledes skal støtte under litra c) opfylde betingelserne i EU's regelsæt om oplysningskampagner og salgsfremstød. Støtten kan ydes i form af årlige supplerende betalinger.


Støtte under art 68, nr. 1B, kan anvendes til at yde tilskud til følgende formål:


Til at overvinde særlige ulemper for landbrugere, der producerer mælk, oksekød, fåre- og gedekød og ris i økonomisk sårbare eller miljømæssigt følsomme områder eller til økonomisk sårbare typer landbrug inden for disse sektorer.


Støtten må kun ydes i det omfang, det er nødvendigt for at skabe incitament til at bevare det nuværende produktionsniveau. Forordningens betragtninger nævner herom specifikt behovet for at afbøde konsekvenserne af afviklingen af mælkekvoterne og afkobling af støtten i særlig følsomme områder. Der er fastsat yderligere betingelser for de forskellige produktionsformer. Støtten kan ydes som årlige betalinger pr. dyr eller som græsarealpræmie.


Støtte under art 68, nr. 1C, kan anvendes til at yde tilskud til følgende formål:


I områder, der er omfattet af omstrukturerings- og/eller udviklingsprogrammer, for at sikre at jorden ikke opgives, og/eller for at kompensere for særlige ulemper for landbrugere i disse områder.


Støtten kan ydes som forhøjelse af værdien eller antallet af landbrugernes betalingsrettigheder, der er tildelt landbrugerne under enkeltbetalingsordningen.


Støtte under art 68, nr. 1D, kan anvendes til at yde tilskud til følgende formål:


I form af bidrag til afgrøde-, dyre- og planteforsikringspræmier.


Der kan ydes finansielle bidrag til forsikringspræmier. Forsikringerne skal dække økonomiske tab som følge af ugunstige vejrforhold, dyre- og plantesygdomme samt skadedyrsangreb.


Landbrugerne skal selv dække minimum 35 pct. af forsikringspræmien. De resterende 65 pct. dækkes som udgangspunkt af offentlige midler. EU kan med artikel 68-midler bidrage med op til 75 pct. af det samlede offentlige tilskud. Det vil sige, at det samlede EU-bidrag til forsikringspræmierne højst kan blive 48,75 pct. (75 pct. af 65 pct.).


De dele af præmien, der ikke dækkes af EU, kan medlemsstaten lade dække af obligatoriske kollektive ansvarsordninger. Dette gælder både landbrugernes udgifter og de nationale offentlige udgifter. I princippet kan forsikringspræmierne således finansieres med 48,75 pct. EU-midler og f.eks. 51,25 pct. parafiskale midler, det vil sige formålsbestemte afgifter opkrævet ved eller i henhold til lov. Støtten kan ydes som årlige betalinger.


Støtte under art 68, nr. 1E, kan anvendes til at yde tilskud til følgende formål:


Ved hjælp af gensidige fonde i forbindelse med dyre- og plantesygdomme samt miljøhændelser.


Der kan ydes støtte til gensidige fonde, der er godkendte af medlemsstaterne, og som yder finansiel kompensation til landbrugere for økonomisk tab som følge af en dyre- eller plantesygdom eller en miljøhændelse.


Landbrugerne skal selv dække 35 pct. af udgifterne til en gensidig fond. De resterende 65 pct. dækkes som udgangspunkt af offentlige midler. EU kan med artikel 68-midler bidrage med op til 75 pct. af det samlede offentlige tilskud. Det vil sige, at det samlede EU-bidrag til forsikringspræmierne højst kan blive 48,75 pct. (75 pct. af 65 pct.).


De dele af støtten, der ikke dækkes af EU, kan medlemsstaten lade dække af obligatoriske kollektive ansvarsordninger. Dette gælder både landbrugernes udgifter og de offentlige udgifter. I princippet kan de gensidige fonde således finansieres med 48,75 pct. EU-midler og f.eks. 51,25 pct. parafiskale midler.


Støtten til formålene under art. 68, nr. 1A, litra a)-d), art. 68, nr. 1B, samt art. 68, nr. 1E, er begrænset til samlet 3,5 pct. af støttebeløbet. Dog er miljøprogrammer under litra e) undtaget, idet støtten til den type programmer kan andrage op til 10 pct. af støttebeløbet.


Finansieringen af aktiviteter under artikel 68 kan tilvejebringes ved anvendelse af de uudnyttede midler under de direkte støtter i enkeltbetalingsordningen, herunder beløb fra den nationale reserve.


Finansieringen kan endvidere tilvejebringes gennem en lineær nedsættelse af betalingsrettighedernes værdi, og nedsættelse af støtten til moderfår og kvæg.


Finansieringen af støtte til de gensidige fonde under art. 68, nr. 1E, ovenfor kan alene tilvejebringes ved en lineær nedsættelse af betalingerne under enkeltbetalingsordningen og/eller ved de uudnyttede midler under de direkte støtter.


Til nr. 3


Der er tale om konsekvensændringer.


Til nr. 4


Landbrugsraadet, Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug er blevet omdannet og indgår nu i den nye erhvervsorganisation "Landbrug & Fødevarer". Den nye erhvervsorganisation er resultatet af en fusion mellem Landbrugsraadet, Danske Slagterier, Dansk Svineproduktion, Dansk Landbrug (inklusiv Dansk Landbrugs Medier og Dansk Landbrugsrådgivning) samt væsentlige dele af Mejeriforeningens aktiviteter. Landbrug & Fødevarer repræsenterer det samlede landbrug og fødevareerhverv. Det foreslås, at bemyndigelseslovens § 2-udvalg, der rådgiver fødevareministeren med hensyn til stillingtagen til Det Europæiske Fællesskabs landbrugspolitik m.v., tilpasses i lyset heraf. Samtidig ajourføres navnene på visse andre udpegningsberettigede organisationer, hvor der er sket navneændring. Herudover tilsigter forslaget ikke nogen ændringer i udvalgets sammensætning.


Til nr. 5


Fødevareministeriet har siden 1996 fra Skatteministeriet modtaget en andel af de midler, som indbetales til statskassen i henhold til lov om afgift af bekæmpelsesmidler.


Ved lovændringen i 2003, jf. lov nr. 1158 af 19. december 2003, blev det fastlagt, at overførslen skulle ske med 83 pct. af afgiftsprovenuet.


Ved den foreslåede bestemmelse ændres grundlaget for overførsel af provenuet af pesticidafgifterne fra at udgøre en fast procentdel af afgiftsprovenuet (83 pct.) til at udgøre en andel af pesticidafgiftsprovenuet. Ændringen skyldes, at man ikke længere ønsker, at overførslen er direkte koblet til forbruget af pesticider. Af den overførte andel anvendes 250 mio. kr. til promilleafgiftsfondene og Fonden for økologisk landbrug. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningers punkt 4.2.


Det er hensigten, at fordele de overførte midler mellem fondene med 232,8 mio. kr. til Promilleafgiftsfonden for landbrug, 7,2 mio. kr. til Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget og 10 mio. kr. til Fonden for økologisk landbrug. Som en konsekvens af, at Fonden for økologisk landbrug fremover er sikret 10 mio. kr. uanset pesticidafgiftsprovenuets størrelse, indgår fonden nu som fast beløbsmodtager i opregningen i § 6, stk. 2.


Udover omlægningen af overførslen af afgiftsmidlerne og fordelingen heraf er der tale om redaktionelle tilpasninger i lovteksten.


Til nr. 6


I bemyndigelsesloven er det fastsat, at Landbrugsraadet og de repræsentative producent- og brancheorganisationer i enighed udtaler sig om bestyrelsesmedlemmerne fra erhvervssiden til hver bestyrelse.


Landbrugsraadet er imidlertid blevet nedlagt i forbindelse med dannelsen af den nye erhvervsorganisation "Landbrug & Fødevarer". Den nye erhvervsorganisation er resultatet af en fusion mellem Landbrugsraadet, Danske Slagterier, Dansk Svineproduktion, Dansk Landbrug (inklusiv Dansk Landbrugs Medier og Dansk Landbrugsrådgivning) samt væsentlige dele af Mejeriforeningens aktiviteter. Landbrug & Fødevarer repræsenterer det samlede landbrug og fødevareerhverv.


Med forslaget vil de bestemmelser i bemyndigelsesloven, hvor Landbrugsraadet er nævnt, blive ajourført.


Med den nye erhvervsorganisation Landbrug & Fødevarer, vil de repræsentative udtaleberettigede producent- og brancheorganisationer på erhvervssiden være følgende for de enkelte fonde:


Svineafgiftsfonden: Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening og Landsforeningen Danske Svineproducenter.


Mælkeafgiftsfonden: Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, Mejeriforeningen og Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.


Kvægafgiftsfonden: Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening og Kødbranchens Fællesråd.


Fåreafgiftsfonden: Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening og Dansk Fåreavl.


Fjerkræafgiftsfonden: Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, Det Danske Fjerkræråd og Dansk Slagtefjerkræ.


Pelsdyrafgiftsfonden: Landbrug & Fødevarer og Dansk Pelsdyravlerforening.


Hesteafgiftsfonden: Landbrug & Fødevarer, Dansk Varmblod og Dansk Galop.


Frøafgiftsfonden: Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, Brancheudvalget for Frø, Dansk Frøhandlerforening, Dansk Havefrøavlerforening og Foreningen af Danske Havefrøgrossister.


Planteforædlingsfonden: Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, Brancheudvalget for Frø, Dansk Frøhandlerforening, Dansk Havefrøavlerforening og Foreningen af Danske Havefrøgrossister.


Kartoffelafgiftsfonden: Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening og Dansk Kartoffelproducentforening.


Sukkerroeafgiftsfonden: Landbrug & Fødevarer og Danske Sukkerroedyrkere.


Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneribruget: Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening og Dansk Gartneri.


Promilleafgiftsfonden for landbrug: Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening.


Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget: Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening og Dansk Gartneri.


Fonden for økologisk Landbrug: Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening.


For de offentlige interessers vedkommende indebærer forslaget ikke en ændring af de udtaleberettigede offentlige organisationer. Organisationerne er således fortsat Forbrugerrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd.


Lovforslaget ændrer ikke på den relative fordeling af repræsentanterne fra erhvervssiden og offentlige interesser i bestyrelserne, ligesom forslaget ikke tilsigter en ændring i størrelsen af bestyrelserne.


Efter de gældende regler er det forudsat i bemærkningerne, at ingen erhvervsorganisation eller virksomhed hverken direkte eller indirekte må opnå en repræsentation, der udgør mere end halvdelen af producentinteressernes samlede repræsentation.


Som en konsekvens af erhvervets nye organisation skal det ved bestyrelsessammensætningen fremover sikres, at en organisation eller virksomhed hverken direkte eller indirekte opnår en repræsentation svarende til halvdelen eller mere af det samlede antal pladser i en bestyrelse. Landbrug & Fødevarer repræsenterer tværgående sektorinteresser. Mangfoldigheden og bredden i sammensætning af bestyrelsen på erhvervssiden anses derfor for at være sikret i kraft af Landbrug & Fødevarers repræsentationsforhold.


De eksisterende fondsbestyrelser tilpasses om nødvendigt i lyset af etableringen af Landbrug & Fødevarer og sidder indtil udløbet af den indeværende udpegningsperiode.


Til nr. 7


Det foreslås præciseret i loven, at fondene har pligt til at oprette en selvstændig hjemmeside. Ved en selvstændig hjemmeside forstås, at hver enkelt fond skal have sit eget domænenavn. Ministerens bemyndigelse omfatter hjemmel til at fastsætte regler om offentliggørelse af budgetter, regnskaber, ansøgningsfrister, ansøgningsprocedurer m.v., herunder på fondenes hjemmesider.


Det foreslås desuden, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at fondene evaluerer effekten af foranstaltninger, de har ydet tilskud til. Reglerne herom vil blive fastsat med udgangspunkt i Rigsrevisionens anbefalinger på det statslige område, således som det eksempelvis fremgår af Rigsrevisionens beretning nr. 14/2007 om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet. Effektevaluering vil således ske ud fra en af fondene formuleret strategi med opstillede effektmål. Effektevalueringen er en integreret del af den tilskudsberettigede aktivitet og kan derfor finansieres af fondsmidler.


De foreslåede bestemmelser har sammenhæng med lovens eksisterende bemyndigelser, i medfør af hvilke der er fastsat detaljerede regler om indhold af fondenes budgetter, regnskaber samt om fondenes administration, jf. bekendtgørelse nr. 762 af 10. juli 2008 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet. Det fremgår af bekendtgørelsen, at fondene anvender midler indenfor rammerne af lovgivningen, herunder Det Europæiske Fællesskabs statsstøtteregler. Det fremgår desuden af bekendtgørelsen, at fondene er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven, det vil sige bl.a. krav om vejledning af ansøgere, aktindsigt, høring og begrundelse af afgørelser. Det fremgår endeligt af bekendtgørelsen, at tilskudsmodtagernes og fondenes regnskaber skal gennemgås og attesteres af revisorer. Fondenes afgørelser kan påklages til FødevareErhverv. FødevareErhverv fører tilsyn med fondenes virksomhed.


FødevareErhverv har som led i sit tilsyn en løbende dialog med fondenes administratorer om forvaltningen af fondene og vejleder i den forbindelse fondene om bl.a. anvendelse af habilitetsregler. For at sikre gennemsigtighed i forholdet mellem fondenes administratorer og fondenes bestyrelser er det hensigten at fastsætte regler i bekendtgørelsen, hvorefter administrator skal sikre, at præmisserne for administrators eventuelle indstillinger til bestyrelsen i tilskudssager klart fremgår af indstillingerne.


Til nr. 8


Der er tale om konsekvensændringer.


Til § 2

Til nr. 1


Det foreslås præciseret i loven, at fondene har pligt til at oprette en selvstændig hjemmeside. Ved en selvstændig hjemmeside forstås, at hver enkelt fond skal have sit eget domænenavn. Ministerens bemyndigelse omfatter hjemmel til at fastsætte regler om offentliggørelse af budgetter, regnskaber, ansøgningsfrister, ansøgningsprocedurer m.v., herunder på fondenes hjemmesider.


Det foreslås desuden, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at fondene evaluerer effekten af foranstaltninger, de har ydet tilskud til. Reglerne herom vil blive fastsat med udgangspunkt i Rigsrevisionens anbefalinger på det statslige område, således som det eksempelvis fremgår af Rigsrevisionens beretning nr. 14/2007 om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet. Effektevaluering vil således ske ud fra en af fondene formuleret strategi med opstillede effektmål. Effektevalueringen er en integreret del af den tilskudsberettigede aktivitet og kan derfor finansieres af fondsmidler.


De foreslåede bestemmelser har sammenhæng med lovens eksisterende bemyndigelser, i medfør af hvilke der er fastsat detaljerede regler om indhold af fondenes budgetter, regnskaber samt om fondenes administration, jf. bekendtgørelse nr. 762 af 10. juli 2008 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet. Der henvises til bemærkningerne ovenfor til § 1, nr. 7.


Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2010.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
  
§ 1
I lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 28. april 2004, som ændret ved § 3 i lov nr. 366 af 24. maj 2005, § 27 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, § 33 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 68 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, § 3 i lov nr. 110 af 26. februar 2008 og § 41 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:
  
1. Lovens titel affattes således:
Lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.
 
»Lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik, finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven)«
§ 1. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte de regler og iværksætte de øvrige foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse her i landet af Det Europæiske Fællesskab (EF)'s forordninger om:
1) markedsordninger for landbrugsvarer,
2) ordninger for landbrugsvarer omfattet af EF-traktatens bilag II uden at være omfattet af en markedsordning,
3) ordninger for varer, ved hvis fremstilling der er anvendt landbrugsvarer,
4) oplysninger om indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget og
5) foranstaltninger som følge af anvendelsen af særlige omregningskurser inden for den fælles landbrugspolitik.
  
  
2. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler og iværksætte foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse her i landet af ordninger, som det i medfør af de forordninger, der er nævnt i stk. 1, nr.1-3, er frivilligt for medlemslandene at iværksætte.«
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om fravigelse af regler i forordningerne i det omfang, disse indeholder adgang hertil.
 
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om supplerende betingelser for udbetaling af støttebeløb i henhold til de i stk. 1 nævnte forordninger samt regler om reduktion eller bortfald af støtten ved manglende overholdelse af disse supplerende betingelser.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om støttebetingelser m.v. samt regler om reduktion eller bortfald af støtten ved manglende overholdelse af disse støttebetingelser m.v. i forbindelse med udnyttelsen her i landet af muligheder for etablering af støtteordninger i henhold til de i stk. 1 nævnte forordninger.
Stk. 5. Landbrugsvarer i denne lov omfatter også frugt og gartneriprodukter, ligesom landbruget også omfatter frugtavlen og gartneribruget.
Stk. 6. For så vidt angår spørgsmål, som henhører under andre ministres ressort, udøves beføjelserne i henhold til denne lov af den pågældende minister
 
3. I § 1, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.
§ 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsætter et udvalg med den opgave at rådgive med hensyn til stillingtagen til Det Europæiske Fællesskabs landbrugspolitik samt med hensyn til tilrettelæggelse af administrationen heraf. Udvalget består af 24 af ministeren udnævnte medlemmer.
  
Stk. 2. Til udvalget udpeger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri 2, økonomi- og erhvervsministeren 1, Dansk Industri 2, Det Danske Handelskammer 2, Landbrugsraadet, Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug i fællesskab 7, Dansk Erhvervsgartnerforening 4, Dansk Erhvervsfrugtavl 1, Økologisk Landsforening og Øgruppen (Dansk Økologileverandørforening) i fællesskab 1, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 1, Forbrugerrådet 1, Danmarks Naturfredningsforening 1 og Friluftsrådet 1 medlem.
 
4.§ 2, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.Til udvalget udpeger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri 2, økonomi- og erhvervsministeren 1, Dansk Industri 2, Dansk Erhverv 2, Landbrug & Fødevarer 7, Dansk Gartneri 4, Brancheudvalget for Frugt og Grønt 1, Økologisk Landsforening og Øgruppen (Dansk Økologileverandørforening) i fællesskab 1, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 1, Forbrugerrådet 1, Danmarks Naturfredningsforening 1 og Friluftsrådet 1 medlem.«
§ 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter indstilling fra de i § 8, stk. 1, nævnte bestyrelser fastsætte regler om betaling af afgifter af landbrugsvarer, der fremstilles her i landet, og om betaling af de samme afgifter af tilsvarende landbrugsvarer, der indføres her til landet, samt om, i hvilket omfang sådanne afgifter skal refunderes for landbrugsvarer, når disse indgår som materiale i industrielt fremstillede varer. Afgifterne indgår i en produktionsafgiftsfond for hver sektor, hvor opkrævning finder sted.
 
5.§ 6, stk. 2 og 3, affattes således:
Stk. 2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri modtager fra Skatteministeriet 83 procent af de midler, som indbetales til statskassen i henhold til lov om afgift af bekæmpelsesmidler. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan bestemme fordelingen af midlerne mellem
1) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
2) Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget og
3) Promilleafgiftsfonden for landbrug.
 
»Stk. 2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri modtager fra Skatteministeriet en andel af de midler, som indbetales til statskassen i henhold til lov om afgift af bekæmpelsesmidler. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan bestemme fordelingen af midlerne mellem
1) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
2) Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget,
3) Promilleafgiftsfonden for landbrug og
4) Fonden for økologisk landbrug.
Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at de i stk. 2, nr. 1, nævnte midler anvendes til miljøforbedrende initiativer på jordbrugsområdet, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse og til kontrol med produktion, forarbejdning og afsætning af fødevarer. Ministeren kan desuden bestemme, at en andel af de i stk. 2, nr. 1, nævnte midler kan indgå i Fonden for økologisk landbrug. Ministeren kan endvidere bestemme, at en del af de i stk. 2 nævnte midler anvendes til betaling af omkostningerne ved kontrollen med overholdelsen af de i § 1 nævnte forordninger.
 
Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at den del af de midler, der er nævnt i stk. 2, og som, jf. stk. 2, nr. 1, tilfalder Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, skal anvendes til miljøforbedrende initiativer på jordbrugsområdet, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse og til kontrol med produktion, forarbejdning og afsætning af fødevarer. Ministeren kan endvidere bestemme, at en del af de midler, der er nævnt i stk. 2 skal anvendes til betaling af omkostningerne ved kontrollen med overholdelsen af de forordninger, som er nævnt i § 1.«
§ 8. Produktions- og promilleafgiftsfondene samt Fonden for økologisk landbrug ledes af hver sin bestyrelse, der udpeges af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Bestyrelserne udpeges for en periode på 4 år. Hver bestyrelse sammensættes af såvel repræsentanter for erhvervssiden som repræsentanter for offentlige interesser. Fondenes vedtægter skal godkendes af ministeren.
  
Stk. 2. Til bestyrelserne for produktionsafgiftsfondene udtaler Landbrugsraadet og repræsentative producent- og brancheorganisationer, herunder økologiske producenter, sig i enighed om 2/3 af hver bestyrelses medlemmer. Forbrugerrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd udtaler sig i fællesskab om 1/3 af hver bestyrelses medlemmer.
Stk. 3. Bestyrelserne for Promilleafgiftsfonden for landbrug og Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget sammensættes af 6 repræsentanter for erhvervssiden og af 5 repræsentanter for offentlige interesser. Landbrugsraadet og repræsentative producent- og brancheorganisationer, herunder økologiske producenter, udtaler sig i enighed om hver bestyrelses medlemmer fra erhvervssiden. Forbrugerrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd udtaler sig i fællesskab om de af hver bestyrelses medlemmer, der repræsenterer de offentlige interesser.
Stk. 4. Til bestyrelsen for Fonden for økologisk landbrug udtaler Landbrugsraadet og repræsentative økologiske producent- og brancheorganisationer sig i enighed om 2/3 af bestyrelsens medlemmer. Forbrugerrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd udtaler sig i fællesskab om 1/3 af bestyrelsens medlemmer.
 
6. I § 8, stk. 2, 3 og 4, ændres "Landbrugsraadet" til: "Landbrug & Fødevarer".
§ 9. Budgetter og regnskaber for de enkelte fonde skal godkendes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter indstilling fra den pågældende bestyrelse. Ministeren kan dog uden indstilling foretage ændringer i budgetterne for de i § 6, stk. 2 og 3, nævnte fonde.
Stk. 2. Ministeren fastsætter de nærmere regler for fondene om udarbejdelsen af budgetter og regnskaber samt om administration og revision. Fondenes regnskaber skal revideres af statsautoriserede eller registrerede revisorer.
  
  
7. I § 9 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Hver fond opretter en selvstændig hjemmeside på internettet. Ministeren fastsætter nærmere regler om fondenes offentliggørelse af budgetter og regnskaber samt af ansøgningsfrister, ansøgningsprocedurer m.v.
Stk. 4. Ministeren fastsætter nærmere regler om fondenes evaluering af effekten af de foranstaltninger, der er ydet tilskud til, jf. § 7.«
Stk. 3. Ministeren fastsætter de nærmere regler for fondenes ydelse af kompensation i forbindelse med dyre- eller plantesygdomme.
 
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
§ 22. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler, hvorefter visse afgørelser eller dispositioner i henhold til de i § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, omhandlede forordninger kan træffes af bestemte brancheorganisationer eller af bestemte producentsammenslutninger. Disse afgørelser kan indbringes for ministeren inden 4 uger, efter at afgørelsen er meddelt klageren. Afgørelsen skal indeholde oplysning om klageadgangen og om fristen herfor. Ministeren kan ændre afgørelsen, uden at der foreligger klage.
 
8. I § 22, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 3,«: »samt stk. 2,«.
  
§ 2
I lov om fiskeri og fiskeopdræt, jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. september 2008, som ændret ved § 47 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:
§ 105. Budgetter og regnskaber for de enkelte fonde skal godkendes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter indstilling fra den pågældende bestyrelse.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler for fondene om udarbejdelsen af budgetter og regnskaber samt om administration og revision. Fondenes regnskaber skal revideres af statsautoriserede eller registrerede revisorer.
 
1. I § 105 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
  
»Stk. 3. Hver fond opretter en selvstændig hjemmeside på internettet. Ministeren fastsætter de nærmere regler om fondenes offentliggørelse af budgetter og regnskaber samt af ansøgningsfrister, ansøgningsprocedurer m.v.
Stk. 4. Ministeren fastsætter de nærmere regler om fondenes evaluering af effekten af de foranstaltninger, der er ydet tilskud til, jf. § 103.«
Stk. 3. Ministeren fastsætter de nærmere regler for fondenes ydelse af kompensation i forbindelse med fiskesygdomme.
 
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
  
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2010.