Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 10. december 2009
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fremme af
besparelser i energiforbruget, lov om statstilskud til
produktrettede energibesparelser og lov om afgift af elektricitet
og om ophævelse af lov om Elsparefonden
(Oprettelse af Center for Energibesparelser
m.v.)
§ 1
I lov nr. 450 af 31. maj 2000 om fremme af
besparelser i energiforbruget, som ændret ved § 1 i lov
nr. 584 af 24. juni 2005, § 17 i lov nr. 308 af 30. april 2008
og § 6 i lov nr. 1400 af 27. december 2008, foretages
følgende ændringer:
1. § 1,
stk. 1, affattes således:
»Loven skal fremme
energibesparelser og energieffektivisering hos forbrugerne i
overensstemmelse med klima- og miljømæssige hensyn og
hensyn til forsyningssikkerhed og
samfundsøkonomi.«
2. § 1,
stk. 2, nr. 3, affattes således:
»3) fremme en
effektiv anvendelse af energi gennem kampagner, markedsintroduktion
og information.«
3. I
§ 3 ændres »at stille
energibesparelsesaktiviteter vederlagsfrit til rådighed for
forbrugerne.« til: »at give information om
energibesparelser til forbrugerne og sikre realisering af
energibesparelser i overensstemmelse med forpligtelser fastsat ved
lov og regler fastsat i medfør af lov.«
4. I
overskriften til kapitel 2 ændres
»energiplanlægning« til:
»prioritering«.
5. § 4,
stk. 1, affattes således:
»Klima- og
energiministeren varetager en samlet koordinering af
energibesparelsesaktiviteter i forhold til alle samfundets sektorer
og omfattende alle aktører og virkemidler. Koordineringen
skal sikre, at indsatsen for at fremme energibesparelser er
sammenhængende og effektiv, og at indsatsen bliver
prioriteret i overensstemmelse med de formål, som er
nævnt i § 1.«
6. I
§ 4, stk. 2, ændres
»planlægningen« til:
»koordineringen«.
7. § 5,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Klima- og
energiministeren nedsætter et uafhængigt
rådgivende Energispareråd, som skal bidrage til at
styrke koordineringen og fremme udviklingen af den samlede
energispareindsats. Ministeren udpeger formanden og medlemmerne og
fastsætter udvalgets forretningsorden. Medlemmerne skal
repræsentere aktører, interessenter og sagkyndige
vedrørende energibesparelser.«
8. I
§ 6, stk. 1, ændres
»planlagt« til: »koordineret«.
9.
Overskriften til kapitel 3 affattes
således:
»Center for
Energibesparelser«
10. §§ 7-12 ophæves, og i stedet
indsættes:
Ȥ 7. Klima- og
energiministeren opretter et Center for Energibesparelser, som i
overensstemmelse med lovens formål skal bidrage til at fremme
realiseringen af omkostningseffektive energibesparelser gennem
kampagner, videnformidling, markedsintroduktion og udvikling og
formidling af standardiserede energibesparende produkter og
løsninger.
Stk. 2. Centeret skal
bidrage til fremme af energibesparelser inden for alle former for
energi og inden for alle sektorer bortset fra transport.
Stk. 3. Centeret
koordinerer sin virksomhed med andre aktiviteter til fremme af
energibesparelser. Centerets indsats skal understøtte andre
aktørers indsats, herunder de kollektive
energiforsyningsvirksomheders aktiviteter.
Stk. 4. Centeret kan
efter ansøgning give tilskud til projekter og
demonstrationsprogrammer til aktiviteter som nævnt i stk. 1,
herunder tilskud i en given periode til at fremme udbredelsen af
energieffektive produkter og løsninger.
§ 8.
Center for Energibesparelser udarbejder en årlig
handlingsplan, som godkendes af klima- og energiministeren.
Stk. 2. Handlingsplanen
skal indeholde en beskrivelse af indsatsområder for
aktiviteter som nævnt i § 7, som centeret i det kommende
år særlig vil prioritere, og en overordnet
økonomisk ramme for aktiviteterne.
Stk. 3. Ministeren kan
fastsætte retningslinjer for udarbejdelsen af handlingsplanen
og bestemme, at angivne målsætninger og prioriteringer
skal lægges til grund for udarbejdelsen.
§ 9.
Center for Energibesparelser oprettes som et selvstændigt
center. Centeret ledes af en uafhængig bestyrelse, der
består af 1 formand og indtil 6 medlemmer.
Stk. 2. Bestyrelsen
træffer afgørelse i alle forhold vedrørende
centerets opgaver efter §§ 7 og 8, herunder om
iværksættelse af aktiviteter og anvendelse af
tilskudsmidler.
Stk. 3. Formanden og
medlemmerne udpeges af klima- og energiministeren i deres
personlige egenskab. Bestyrelsen udpeges for en periode af indtil 4
år. Genudpegning kan ske én gang. Klima- og
energiministeren kan under hensyn til bestyrelsens
sammensætning og funktion træffe bestemmelse om, at et
medlem udpeges for mindre end 4 år, eller at udpegningen af
formanden eller et medlem forlænges i en kortere periode.
Stk. 4. Klima- og
energiministeren kan træffe bestemmelse om honorar til
formanden og bestyrelsesmedlemmerne.
Stk. 5. Bestyrelsen
betjenes af et sekretariat. Bestyrelsen ansætter lederen af
sekretariatet. Bestyrelsen kan bemyndige formanden eller
sekretariatet til at varetage særlige opgaver eller
træffe afgørelser på bestyrelsens vegne i et
nærmere bestemt omfang.
Stk. 6. Centeret afgiver
årligt en beretning til klima- og energiministeren om sin
virksomhed.
Stk. 7. Klima- og
energiministeren fastsætter en forretningsorden for centeret,
herunder om sekretariatets opgaver.
§ 10.
Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om
1) ansøgning
og tilsagn om tilskud som nævnt i § 7, stk. 4, og
udbetaling af tilskud, herunder at tilskud er betinget af, at
aktiviteten ikke er påbegyndt, før der er givet
tilsagn om tilskud,
2) tilsyn, regnskab
og revision vedrørende aktiviteter, hvortil der gives
tilskud, og
3)
offentliggørelse af resultater af aktiviteter, hvortil der
er givet tilskud.
Stk. 2. Klima- og
energiministeren kan fastsætte regler om tilskud til
aktiviteter, der kan få tilskud efter anden lovgivning,
herunder om, at der ikke kan gives tilskud i henhold til denne
lov.
Stk. 3. Revision af de
aktiviteter, hvortil der gives tilskud, skal udføres for
modtagerens regning af en godkendt revisor.
§ 11.
Center for Energibesparelser kan træffe afgørelse om,
at tilskud i henhold til § 10 bortfalder helt eller delvis,
hvis
1)
tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger
eller fortiet oplysninger af betydning for modtagelsen af
tilskud,
2) vilkår for
tilskud ikke opfyldes eller
3) den
pågældende aktivitet ikke er afsluttet inden for den
frist, der er fastsat i afgørelsen om tilskud.
Stk. 2. I forbindelse
med en afgørelse om bortfald af tilskud efter stk. 1 kan
centeret bestemme, at udbetalte tilskud helt eller delvis skal
tilbagebetales.
Stk. 3. Klima- og
energiministeren kan fastsætte regler om de i stk. 1 og 2
nævnte forhold.
§ 12.
Den del af udgifterne til installationsarbejde i boliger, som
svarer til et ydet tilskud efter § 7, stk. 4, medregnes ikke
ved beregningen af lejeforhøjelse og kan ikke afskrives
på vedligeholdelseskontoen.«
11. I
§ 19 indsættes som stk. 3 :
»Stk. 3. Center
for Energibesparelser kan bemyndige en virksomhed eller en
sagkyndig institution eller organisation til i nærmere
angivet omfang at udøve beføjelser, der er
nævnt i § 7.«
12. §
20 affattes således:
Ȥ 20.
Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser
truffet af klima- og energiministeren eller transportministeren
efter loven og efter regler udstedt i medfør af loven.
Klima- og energiministerens og transportministerens
afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed end det nævnte Energiklagenævn.
Stk. 2.
Afgørelser truffet af Center for Energibesparelser efter
kapitel 3 og efter regler fastsat i medfør af dette kapitel
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Klager over
retlige spørgsmål i forbindelse med de nævnte
afgørelser kan dog indbringes for
Energiklagenævnet.
Stk. 3.
Afgørelser som nævnt i stk. 1 og 2 kan ikke indbringes
for domstolene, før den endelige administrative
afgørelse foreligger.
Stk. 4. Klage skal
være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at
afgørelsen er meddelt.
Stk. 5. Klima- og
energiministeren eller transportministeren kan fastsætte
regler om
1) adgangen til at
klage over de afgørelser, som er nævnt i stk. 1 og 2,
herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for
Energiklagenævnet, og
2) at
afgørelser truffet af en institution under vedkommende
ministerium eller en anden myndighed, som ministeren i
medfør af § 19, stk. 1, har henlagt sine
beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for
vedkommende minister.
Stk. 6. Klima- og
energiministeren kan fastsætte regler om
Energiklagenævnets sammensætning ved behandling af
klager over afgørelser som nævnt i stk. 1 og 2 og om
betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet.«
13. § 21,
stk. 1, affattes således:
»Klima- og
energiministeren, Center for Energibesparelser og
Energiklagenævnet kan pålægge kollektive
energiforsyningsvirksomheder, virksomheder, som er nævnt i
§ 19, stk. 2, institutioner eller organisationer samt
leverandører og forhandlere at udarbejde og meddele alle
sådanne oplysninger, som er nødvendige for
varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven, herunder
til afgørelse af, om et forhold er omfattet af
loven.«
14. I
§ 22, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »trafikministeren«: »,
Center for Energibesparelser.«
15. I
§ 22, stk. 1, nr. 2, udgår
»§ 8, stk. 1, § 10, stk. 2, § 11, stk. 2,
§ 12, stk. 1,«.
§ 2
I lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud
til produktrettede energibesparelser foretages følgende
ændringer:
1. § 1,
stk. 1, affattes således:
»Der kan gives
statstilskud til at fremme produktrettede energibesparelser i alle
typer af bygninger i overensstemmelse med samfundsøkonomiske
og miljømæssige hensyn.«
2. I
§ 1, stk. 2, nr. 2, ændres
»nye produkter« til: »energieffektive
produkter«.
3. I
§ 1, stk. 2, indsættes som
nr. 5:
»5)
Fjernvarmetilslutning.«
§ 3
I lov om afgift af elektricitet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006, som ændret
ved § 2 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 1 i lov
nr. 528 af 17. juni 2008, § 79 i lov nr. 1336 af 19. december
2008 og § 1 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, foretages
følgende ændringer:
1. § 6,
stk. 1, affattes således:
»Af forbrug af
elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i
helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales en
afgift, som består af følgende elementer:
1) En energiafgift
på 54,6 øre pr. kWh (2015-niveau), der reguleres efter
§ 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I
perioden 2010-2014 er satserne dog som anført i bilag 2.
2) Et
energisparebidrag på 0,6 øre pr. kWh.«
3) Et
eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.«
2. § 6,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Af andet
forbrug af elektricitet betales en afgift, som består af
følgende elementer:
1) En energiafgift
på 67,0 øre pr. kWh (2015-niveau), der reguleres efter
§ 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I
perioden 2010-2014 er satserne dog som anført i bilag 3.
2) Et
energisparebidrag på 0,6 øre pr. kWh.«
3) Et
eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.«
§ 4
I lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring
af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love.
(Forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenes
energiforbrug, afgiftsmæssig ligestilling af central og
decentral kraft-varme, afgift på smøreolie m.v. og
forhøjelse af affaldsafgiften) foretages følgende
ændring:
1. § 1,
nr. 3 og 5, ophæves.
§ 5
Lov nr. 1209 af 27. december 1996 om
Elsparefonden ophæves.
§ 6
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. marts 2010.
Stk. 2. § 2
træder i kraft den 1. januar 2010.
Stk. 3. Klima- og
energiministeren kan bestemme, at § 9, stk. 3-5 og 7, i lov om
fremme af besparelser i energiforbruget som indsat ved denne lovs
§ 1, nr. 10, træder i kraft før den 1. marts
2010.
§ 7
Stk. 1. Center for
Energibesparelser indtræder ved lovens ikrafttræden i
Elsparefondens forpligtelser og rettigheder.
Stk. 2. Sager, som ved
lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af
Elsparefonden, afgøres af Center for Energibesparelser efter
reglerne i denne lov.