L 35 Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge.

(Udskydelse af ikrafttrædelsestidspunkt for ordningen om frokostmåltid i daginstitutioner m.v.).

Af: Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V)
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 08-10-2009

Fremsættelse: 08-10-2009

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2009)

20091_l35_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2009)

Indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) :

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. (Udskydelse af ikrafttrædelsestidspunkt for ordningen om frokostmåltid i daginstitutioner m.v.)

(Lovforslag nr. L 35).

Der stilles forslag om, at tidspunktet for, hvornår alle børn i daginstitutioner skal have et sundt frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen, udskydes til 1. januar 2011. Lovforslaget indeholder desuden en overgangsbestemmelse, som giver kommunerne mulighed for at indføre frokostmåltidet gradvist i 2010 og hæve forældrebetalingen tilsvarende i de daginstitutioner, hvor et sundt frokostmåltid indgår som en del af dagtilbudsydelsen.


Forslaget udmønter kommuneøkonomiaftalen for 2010, hvor der blev indgået aftale om, at regeringen vil søge Folketingets tilslutning til, at tidspunktet for, hvornår alle børn i daginstitutioner skal have et sundt frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen, ændres til den 1. januar 2011. Det blev endvidere aftalt, at kommunerne i 2010 får mulighed for at hæve forældrebetalingen i de daginstitutioner, hvor et sundt frokostmåltid indgår som en del af dagtilbudsydelsen.


Lovforslaget skønnes ikke at medføre merudgifter for kommunerne.


Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft 1. januar 2011.