Fremsat den 8. oktober 2009 af
miljøministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om sommerhuse og
campering m.v. og lov om planlægning
(Regler for campinghytter)
§ 1
I lov om sommerhuse og campering m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 785 af 21. juni 2007, som ændret
ved § 3 i lov nr. 391 af 25. maj 2009, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 3, 1. pkt., indsættes
efter »benyttelse af campingpladser«: », herunder
campinghytter«.
2.
Efter § 3 indsættes:
Ȥ 4. Ved en campinghytte
forstås en mindre beboelsesenhed til udlejning eller
udlån til ferieformål på en campingplads, og som
ikke udgør en selvstændig ejendom.
Stk. 2.
Campinghytter skal være placeret samlet. Arealer,
hvorpå der er opført campinghytter, må ikke
udstykkes eller matrikuleres, således at der opstår en
eller flere nye samlede faste ejendomme, hvorpå der er
opført én eller flere campinghytter. Campinghytter
må kun udlejes i perioden 1. marts-31. oktober, medmindre
campingpladsen har tilladelse til vintercampering, jf.
§ 3. Campinghytter må kun stilles til
rådighed for samme bruger i højst 4 uger årligt,
og bestilling må ikke ske mere end et år
forud.«
3. § 10 a, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af § 4 og
af de regler, der er fastsat med hjemmel i § 2,
stk. 2, og § 3, jf. § 1, stk. 1, nr.
3, og stk. 3.«
4. § 10 b, stk. 1, nr.1, affattes
således:
»1)
overtræder § 1 og § 4,«
§ 2
I lov om planlægning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1027 af 20. oktober 2008, som
ændret ved § 32 i lov nr. 1336 af 19. december
2008, lov nr. 512 af 12. juni 2009 og § 3 i lov nr. 514
af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:
1. I
§ 36 indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Stk. 1, finder ikke anvendelse på
campinghytter.«
§ 3
Loven træder i kraft
den 1. januar 2010.
Stk. 2.
§ 36, stk. 5, i lov om planlægning, som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, finder ikke
anvendelse på campinghytter, hvortil der er meddelt
tilladelse efter sommerhuslovens § 2, stk. 2, jf.
§ 1, stk. 1, nr. 3, inden den 1. januar 2010.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse: |
1. | Indledning |
2. | Redegørelse for hovedpunkterne i
lovforslaget |
2.1. | Den overordnede baggrund for
lovforslaget |
2.1.1. | Sommerhusloven |
2.1.2. | Planloven |
2.2. | Gældende ret |
2.2.1. | Sommerhusloven |
2.2.2. | Planloven |
2.3. | Lovforslagets indhold |
2.3.1. | Ændring af sommerhusloven |
2.3.2. | Ændring af planloven |
3. | De økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige |
4. | De økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet |
5. | De administrative konsekvenser for
borgerne |
6. | De miljømæssige
konsekvenser |
7. | Forholdet til EU-retten |
8. | Hørte myndigheder og
organisationer |
9. | Sammenfattende skema |
1. Indledning
Med dette lovforslag foreslås sommerhusloven
ændret således, at det lovfæstes, hvad der
kendetegner en campinghytte, herunder krav til placering og
anvendelse. Samtidig foreslås planloven ændret
således, at opførelse og/eller ændring af
campinghytter fremover kræver landzonetilladelse.
Herved sikres grundlaget for en fortsat modernisering og
udvikling af campingbranchen på basis af en samlet
planlægningsmæssig vurdering og forbedret indsigt i
tilladelser og klageadgang.
2. Redegørelse for
hovedpunkterne i lovforslaget
2.1. Den overordnede baggrund for
lovforslaget
2.1.1. Sommerhusloven
Campingbranchen har udtrykt et stort ønske om at
få mulighed for at opføre større og bedre
campinghytter på campingpladserne under henvisning til
branchens konkurrenceevne over for udlandet, hvor der
opføres stadigt større og bedre campinghytter
på campingpladserne.
Regeringen ønsker at sikre bedre muligheder for
branchen og finder det derfor ønskeligt, at de kendetegn,
der efter de gældende regler og praksis klart adskiller en
campinghytte fra det traditionelle sommerhus lovfæstes,
således at det bliver præciseret, at den restriktive
praksis for udlejning af sommerhuse kan opretholdes til forskel fra
den mere lempelige praksis for erhvervsmæssig udlejning af
campinghytter.
2.1.2. Planloven
I lyset af, at campingpladser typisk er placeret
kystnært og ofte i sårbare og landskabeligt
værdifulde landskaber i landzone, ønsker regeringen at
sikre en samlet planlægningsmæssig vurdering af
ansøgninger om opførelse og/eller ændring af
campinghytter, samt at give offentligheden indsigt i tilladelser og
personer og organisationer, der er klageberettigede efter
planloven, mulighed for at påklage afgørelser om
campinghytter i landzone til Naturklagenævnet.
2.2. Gældende ret
2.2.1. Sommerhusloven
I medfør af sommerhuslovens § 2, stk. 2
og § 3 er udstedt bekendtgørelse nr. 273 af 21.
marts 2007 om tilladelse til udlejning af arealer til campering og
om indretning og benyttelse af campingpladser (Campingreglementet).
Campingreglementet definerer, hvad der forstås ved en
campingplads, og indeholder bestemmelser om, at kommunen kan
meddele udlejningstilladelse til campingpladser, herunder
campinghytter. I henhold til sommerhuslovens § 2,
stk. 1, skal kommunen ved afgørelsen af, hvorvidt
udlejningstilladelse kan meddeles, bl.a. lægge vægt
på hensynet til at bevare naturværdier,
turistmæssige hensyn, de erhvervs- og
beskæftigelsesmæssige interesser og trafikale og
sanitære hensyn.
Lovens § 2, stk. 1, er uddybet i
campingreglementets § 7, stk. 1 således, at
kommunerne ved afgørelse af, om ansøgning om
campinghytter kan imødekommes, skal lægge vægt
på planlægningsmæssige hensyn og navnlig, at
hensynet til natur og landskabelige værdier ikke taler imod
det ansøgte.
Afgørelser om udlejningstilladelser efter
sommerhusloven, herunder efter campingreglementet, kan
påklages af adressaten for afgørelsen, offentlige
myndigheder og enhver med individuel væsentlig interesse i
afgørelsen, jf. sommerhuslovens § 10 e,
stk. 4. Afgørelserne skal ikke
offentliggøres.
2.2.2. Planloven
Planlovens § 34 opdeler landet i tre zoner (byzone,
sommerhusområde og landzone). Områder, der ikke ved en
plan eller en vedtægt er byzone eller sommerhusområde,
er landzone. Et områdes zonestatus afspejler forskelligartede
hensyn til udbygning af området.
Reglerne om opførelse og/eller ændring af
campinghytter på campingpladser afhænger derfor af, om
campingpladsen er placeret i landzone, sommerhusområde eller
byzone. Langt de fleste campingpladser er placeret i
landzone.
For opførelse og/eller ændring af campinghytter
på campingpladser placeret i landzone gælder
bestemmelsen i planlovens § 36, stk. 1, nr. 7.
Bestemmelsen fritager opførelse af garager, carporte,
udhuse, drivhuse og lignende bygninger på højst 50 m2
for kravet om landzonetilladelse, når disse opføres i
tilknytning til enfamiliehuse eller sommerhuse, og byggeriet ikke
medfører oprettelse af en ny bolig. Af bemærkningerne
fremgår, at byggearbejder vedrørende campinghytter og
kolonihavehuse omfattes af bestemmelsen, og at ordet
»opførelse« dækker over både
opførelse og tilbygning. Som følge heraf er
etablering og/eller ændring af en campinghytte i dag undtaget
krav om landzonetilladelse.
Fritagelsen fra krav om landzonetilladelse betyder, at den
orienterings- og offentliggørelsespligt, der som hovedregel
følger med en landzonetilladelse efter planlovens
§ 35, stk. 1, jf. § 35, stk. 4-5, og
stk. 8-9, ikke finder anvendelse.
Opførelse og/eller ændring af campinghytter
på en campingplads forudsætter dog, at
kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse hertil i medfør af
campingreglementet (Bekendtgørelse nr. 273 af 21. marts 2007
om tilladelse til udlejning af arealer til campering).
Kommunalbestyrelsens afgørelse kan påklages til
Naturklagenævnet, men skal ikke offentliggøres, se
pkt. 2.2.1. ovenfor.
Er der tale om et større byggearbejde i landzone, dvs.
typisk flere campinghytter, skal kommunen dog udarbejde en
lokalplan, jf. planlovens § 13, stk. 2. Forslaget
til en lokalplan skal i offentlig høring i mindst 8 uger,
jf. planlovens § 24, stk. 3, og berørte
borgere samt myndigheder har mulighed for at gøre indsigelse
og komme med forslag til ændringer.
Foreligger der allerede en lokalplan eller vedtægt for
området, afhænger det af det konkrete indhold, om der
kan meddeles tilladelse til opførelse og/eller ændring
af campinghytter, eventuelt efter dispensation i henhold til
planlovens § 19. En dispensation efter planlovens
§ 19 er omfattet af hørings- og
offentliggørelsesbestemmelserne i planlovens
§ 20.
2.3. Lovforslagets indhold
2.3.1. Ændring af
sommerhusloven
Lovforslaget definerer, hvad der forstås ved en
campinghytte og lovfæster de særlige kendetegn, der
adskiller en campinghytte fra et sommerhus. Herefter defineres
campinghytter som mindre beboelsesenheder til udlejning eller
udlån til ferieformål på en campingplads, og som
noget nyt bestemmes, at campinghytter ikke kan udgøre en
selvstændig ejendom. Campinghytter er særligt
kendetegnet ved at være placeret tæt sammen på en
campingplads og være underkastet en række
begrænsninger i anvendelsen. Således kan campinghytter
kun lejes af den samme bruger i højst 4 uger årligt og
bestilling må ikke ske mere end et år forud. Som noget
nyt bestemmes, at campinghytter ikke kan udstykkes eller
matrikuleres, så der opstår en eller flere nye samlede
ejendomme, der ikke er en del af ejendommen med den øvrige
del af campingpladsen, og hvorpå der er opført
én eller flere campinghytter.
2.3.2. Ændring af planloven
Det foreslås, at opførelse af campinghytter i
landzone kræver landzonetilladelse. På den baggrund vil
der blive foretaget en samlet planlægningsmæssig
vurdering af en ansøgning om opførelse og/eller
ændring af campinghytter, og det sikrer offentligheden
indsigt efter planlovens § 35, stk. 8, i tilladelser
og giver klageberettigede personer og organisationer mulighed for
at påklage afgørelser om landzonetilladelser til
campinghytter, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 og
§ 59, stk. 2 til Naturklagenævnet.
Ansøgeren vil tilsvarende kunne påklage et eventuelt
afslag.
3. De økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. De økonomiske
konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for
staten og regionerne.
Lovforslaget medfører begrænsede
økonomiske konsekvenser for kommunerne, idet disse fremover
vil have udgifter til offentliggørelse af
landzonetilladelser til opførelse og/eller ændring af
campinghytter.
3.2. De administrative konsekvenser
for stat, regioner og kommuner
For staten vil lovforslaget medføre begrænsede
administrative konsekvenser i form af Naturklagenævnets
ekspedition af klager over landzonetilladelser.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
regionerne.
Lovforslaget medfører begrænsede administrative
konsekvenser for kommunerne, idet disse fremover vil skulle bruge
årsværk til ekspedition af landzonesagerne.
4. De økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget medfører ikke økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet, men giver grundlag for en
modernisering og udvikling af campingbranchen ved en
efterfølgende revision af campingreglementet. En sådan
revision vil kunne forbedre udviklings- og indtjeningsmulighederne
for campingbranchen.
Lovforslaget forventes kun at medføre meget
begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet. En
ansøgers materiale til brug for kommunens vurdering af en
ansøgning om landzonetilladelse til byggearbejder ved
campinghytter forventes at være af samme omfang som ved
ansøgning i henhold til sommerhusloven. I tilfælde af
en klage over landzonetilladelsen til Naturklagenævnet kan
erhvervslivet påføres et begrænset
administrativt merarbejde.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at
lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget
bør derfor ikke forelægges for Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
5. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget medfører, at der fremover foretages en
samlet planlægningsmæssig vurdering ved
opførelse og/eller ændring af campinghytter til gavn
for miljøet.
6. De administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget giver naboer og offentligheden indsigt i
tilladelser til påtænkte byggearbejder ved
campinghytter og forbedrer derved mulighederne for at påklage
afgørelser til Naturklagenævnet.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og
organisationer
Lovforslaget har været i høring hos:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademirådet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Campingrådet,
Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Idræts - Forbund, Danmarks
Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Sportsfiskerforbund, Danmarks Turistråd (nu Visit Denmark),
Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Campingunion, Dansk
Cyklistforbund, Dansk Firmaidrætsforbund. Dansk
Fritidsfiskerforbund, Dansk Handel og Service, Dansk Industri,
Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Landbrug, Dansk Land- og
Strandjagt, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Rideforbund, Dansk
Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk
Vandrelaug, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske
Landskabsarkitekter, Danske museer, Danske Regioner, De Samvirkende
Invalideorganisationer, Den Danske Landinspektørforening,
Det Økologiske Råd & Selskab, Entomologisk
Fagforbund, 3F Fagligt Fælles Forbund,
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Forbrugerrådet,
Foreningen af Naturfredningsformænd i Danmark, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, Foreningen Regnskovsgruppen
Nepenthes, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening,
Greenpeace Danmark, Hedeselskabet, HORESTA, HTS-A - Handel,
transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet,
Jagt- og Skovbrugsmuseet, Kommunernes Landsforening,
Kolonihaveforbundet, Kyst, Land & Fjord, Landbrugsrådet,
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen
Levende Hav, Natur- og Ungdom, NOAH, Rådet for Danske
Campister, Skovdyrkerforeningerne, Småskovsforeningen
Danmark, Verdensnaturfonden, Det danske Spejderkorps, KFUM -
Spejderne, De Grønne Pigespejdere, Frivilligt Drenge- og
Pige - Forbund, DUI-LEG og VIRKE.
9. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser / mindre
udgifter | Negative konsekvenser / merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Staten, regioner og kommuner: ingen | Staten: ingen Regioner: ingen Kommuner: begrænsede
økonomiske konsekvenser i form af udgifter til
offentliggørelse af landzonetilladelser vedr.
campinghytter |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Staten, regioner og kommuner: ingen | Staten: begrænsede administrative
konsekvenser ved behandling af klager over
landzonetilladelser Regioner: ingen Kommuner: begrænsede administrative
konsekvenser ved ekspedition af landzonesager |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen økonomiske
konsekvenser. Meget begrænsede administrative
konsekvenser ved klage over landzonetilladelser |
Konsekvenser for miljøet | Lovforslaget betyder, at der fremover
foretages en samlet planlægningsmæssig vurdering ved
opførelse og/eller ændring af campinghytter | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Lovforslaget forbedrer borgernes indsigt i
planlægningen og øger klagemuligheden | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Formålet med ændringen er at præcisere, at
campinghytter er en særlig form for faciliteter på en
campingplads, som miljøministeren kan fastsætte
forskrifter for.
Til nr. 2
Den foreslåede § 4, er ny, og stk. 1, har
til formål at definere campinghytter. Bestemmelsen
fastslår sammen med lovfæstelsen i stk. 2 af
øvrige særlige kendetegn, hvad der efter de
gældende regler og praksis adskiller en campinghytte fra det
traditionelle sommerhus. Samtidig bidrager bestemmelsen til at
sikre mod omgåelse af intentionerne bag sommerhusloven.
En campinghytte defineres således som en mindre
beboelsesenhed til udlejning eller udlån til
ferieformål på en campingplads, og som ikke
udgør en selvstændig ejendom. Spejderhytter er ikke
omfattet af bestemmelsen. Ved en beboelsesenhed forstås en
mindre »bolig« af et begrænset areal, der
fastlægges i campingreglementet. En campinghytte kan
indeholde sovemulighed og opholdsareal og eventuelt køkken
og bad/toilet, og campinghytten står fast på stedet.
Det er uden betydning, om campinghytten er flytbar eller ej.
Begrebet »campinghytte« omfatter således
både den campinghytte, der i den rent bygningsmæssige
form kan minde om et lille moderne sommerhus og små og mere
primitive ferieboliger uden bade- og køkkenfaciliteter.
Begrebet omfatter ikke campingvogne eller fortelte og andre
transportable konstruktioner som campingbiler (autocampere) o.
lign.
Campinghytter kan kun opføres på en campingplads,
der er godkendt hertil efter campingreglementet.
Campinghytter kan kun anvendes til udlejning eller udlån
til ferieformål. Den kan således ikke anvendes til
ejers egen brug eller til helårsbeboelse.
Som noget nyt fastslår definitionen, at en campinghytte
ikke må udgøre en selvstændig ejendom. Det
indebærer, at campinghytter ikke må være
udstykket eller matrikuleret i én eller flere samlede faste
ejendomme, der ikke er en del af ejendommen med den øvrige
del af campingpladsen, og hvorpå der er opført
én eller flere campinghytter. Bestemmelsen har til
formål at forhindre individuelt ejede campinghytter. Herved
fastholdes offentlighedens tilgængelighed til campingpladsen,
således at pres for opførelse af flere campinghytter
eller pres for udlæg af flere rekreative arealer til
campingpladser forhindres. Samtidig bidrager bestemmelsen til, at
campinghytter på en campingplads ikke antager karakter af
sommerhusområde ved at modvirke, at campingenheder med
campinghytter får et individuelt præg, fx ved hegning
og beplantning.
I den foreslåede § 4, stk. 2, 1. pkt.,
lovfæstes de hidtidige regler og praksis for placering af
campinghytter. Campinghytter skal således placeres samlet
på campingpladsen eller eventuelt i klynger med flere
campinghytter. Efter den nuværende praksis må den
indbyrdes afstand mellem campinghytterne i en klynge normalt ikke
overstige 5-6 meter. Kravet sikrer, at campingpladser bliver
så lidt arealkrævende som muligt og dermed mindsker
presset på de rekreative arealer. Samtidig sikres, at
campingpladser ikke får karakter af et traditionelt
sommerhusområde. Det forudsættes, at campinghytter
placeres længst muligt landværts, dog under hensyn til
de landskabelige forhold.
Bestemmelsen i den foreslåede § 4,
stk. 2, 2. pkt., om forbud mod udstykning og matrikulering er
ny og forhindrer, at campinghytter på et senere tidspunkt
søges udstykket eller opdelt som individuelt ejede
campinghytter på en campingplads, individuelt ejede
sommerhuse eller individuelt ejede ferielejligheder og lignende.
Herved fastholdes offentlighedens tilgængelighed til
campingpladsen, således at pres for opførelse af flere
campinghytter og pres for udlæg af flere rekreative arealer
til campingpladser forhindres. Samtidig bidrager bestemmelsen til,
at campinghytter på en campingplads ikke antager karakter af
sommerhusområde ved at modvirke, at campingenheder med
campinghytter får et individuelt præg, fx ved hegning
og beplantning.
Den foreslåede § 4, stk. 2, 3. pkt.,
lovfæster det gældende campingreglements § 5,
stk. 1, hvorefter en campingplads, herunder campinghytter, kun
må udlejes til campering i perioden 1. marts-31. oktober,
medmindre campingpladsen har tilladelse til vintercampering, jf. de
efter lovens § 3 udstedte regler (campingreglementet).
Baggrunden for kravet er at lette presset på de rekreative
arealer og at sikre, at campingpladsen ikke overgår til
egentlig sommerhusbeboelse eller helårsbeboelse.
Således bør vintercampering kun tillades,
såfremt der skønnes at være et særligt
behov for campering i vintersæsonen, fx nærhed til
særlige friluftsaktiviteter o. lign., og at der ikke er
beskyttelseshensyn, der taler imod, fx slid af sårbare
naturområder mv. Bestemmelsen lovfæster praksis,
hvorefter brugen af campinghytter også på dette punkt
adskiller sig fra brugen af sommerhuse, der kan anvendes til
kortvarige ferieophold á 3-4 uger i
vinterhalvåret.
I den foreslåede § 4, stk. 2, 4. pkt.,
lovfæstes den tilsvarende bestemmelse i det gældende
campingreglements § 7, stk. 3, 3. pkt., hvorefter
campinghytter kun kan stilles til rådighed for den samme
bruger i højst 4 uger årligt. Det er uden betydning,
om de 4 uger afholdes samlet eller spredt på et år.
Bestilling af campinghytter må ikke ske mere end ét
år forud for, at campinghytten stilles til rådighed for
brugeren. Formålet med bestemmelsen er at sikre
offentligheden bredest mulig adgang til at benytte sig af
campingpladsens faciliteter, hvorved presset for udlæg af nye
campingpladser og opførelse af flere campinghytter mindskes.
Bestemmelsen hindrer også, at en enkelt bruger fast kan
anvende en campinghytte og reelt bruge den som et privat sommerhus
eller helårsbolig.
Bestemmelserne ændrer ikke på, at der også
fremover skal indhentes tilladelse efter sommerhusloven, der er
udmøntet i campingreglementet til udlejning af campinghytter
på campingpladser.
Til nr. 3.
Bestemmelsen pålægger kommunalbestyrelsen at
føre tilsyn med overholdelsen af de særlige
karakteristika for campinghytter, der er angivet i den
foreslåede § 4.
Til nr. 4.
Bestemmelsen sikrer, at overtrædelse af den
foreslåede § 4 er strafbar.
§ 2
Til nr. 1.
Den foreslåede § 36, stk. 5,
indebærer, at byggearbejder vedrørende en campinghytte
i landzone kræver landzonetilladelse. Bestemmelsen skal
forstås i overensstemmelse med gældende praksis for
opførelse af byggeri i landzone og omfatter således
både nyopførelse og ændringer, fx udvidelse
eller ændret anvendelse af campinghytter.
En væsentlig del af campingpladserne er beliggende i
landzone inden for kystnærhedszonen eller i områder af
stor landskabelig og naturmæssig betydning. Forslagets krav
om landzonetilladelse vil derfor sikre, at byggearbejder ved
campinghytter på en campingplads i landzone vurderes på
et bredere planlægningsmæssigt grundlag, og at
offentligheden sikres indsigt i tilladelser og får mulighed
for at påklage sagen til Naturklagenævnet, jf.
planlovens § 35, stk. 4-5, og stk. 8-9,
§ 58, stk. 1, nr.1 og § 59,
stk. 2.
Formålet med kravet om landzonetilladelsen er at
modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse
og anlæg i det åbne land. Landzonetilladelser kan gives
på vilkår.
Efter planlovens § 35, stk. 3, kan tilladelse
kun meddeles i kystnærhedszonen, hvis det ansøgte har
helt underordnet betydning i forhold til de nationale
planlægningsinteresser. Bestemmelsen har sin baggrund i det
forhold, at planloven tilsigter særligt at bevare de
åbne kyster som en væsentlig natur- og
landskabsressource. Derfor fastsætter planlovens
§ 5a, at landets kystområder - en 3 km bred
planlægningszone i kystområderne, jf. kortbilag til
loven - skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg,
som ikke er afhængig af kystnærhed.
For så vidt angår campinghytter, hindrer
bestemmelsen i planlovens § 35, stk. 3 ikke, at der
efter konkret vurdering kan meddeles tilladelse til
opførelse af campinghytter på campingpladser i
kystnærhedszonen. Det er dog fortsat en forudsætning,
at campinghytter alene tillades, hvor
planlægningsmæssige hensyn og navnlig hensynet til
natur og landskabelige værdier ikke taler imod. Der
bør dog udvises særlig imødekommenhed på
de små øer, når det ikke strider mod
planlægningen.
I naturmæssigt og landskabeligt værdifulde
områder uden for kystnærhedszonen er det tilsvarende en
forudsætning, at campinghytter alene tillades, hvor
planlægningsmæssige hensyn og navnlig hensynet til
natur og landskabelige værdier ikke taler imod .
§ 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
januar 2010.
Det foreslås, at planlovens krav om landzonetilladelse
ikke gælder for ansøgninger om udlejningstilladelser
til campinghytter, hvortil der er meddelt tilladelse efter
campingreglementet, jf. sommerhusloven inden den 1. januar
2010.
Bilag 1
Loven sammenholdt med gældende ret
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
Lov om sommerhuse og campering mv.
(Sommerhusloven) | | I lov om sommerhuse og campering mv., jf.
lovbekendtgørelse nr. 785 af 21. juni 2007, som ændret
ved § 3 i lov nr. 391 af 25. maj 2009 foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 3.
Miljøministeren kan fastsætte forskrifter om
indretning og benyttelse af campingpladser. Forskrifterne kan
tillægges virkning for bestående campingpladser. | | 1. I § 3, 1. pkt., indsættes efter
»benyttelse af campingpladser«: », herunder
campinghytter«. |
| | |
| | 2. Efter § 3 indsættes: »§ 4. Ved en campinghytte
forstås en mindre beboelsesenhed til udlejning eller
udlån til ferieformål på en campingplads, og
som ikke udgør en selvstændig ejendom. Stk. 2.
Campinghytter, jf. stk. 2 skal være placeret samlet.
Arealer, hvorpå der er opført campinghytter, må
ikke udstykkes eller matrikuleres, således at der
opstår en eller flere nye samlede faste ejendomme,
hvorpå der er opført én eller flere
campinghytter. Campinghytter må kun udlejes i perioden 1.
marts - 31. oktober, medmindre campingpladsen har tilladelse til
vintercampering, jf. § 3. Campinghytter må kun
stilles til rådighed for samme bruger i højst 4 uger
årligt, og bestilling må ikke ske mere end et år
forud.« |
| | |
§ 10
a, stk. 2.
Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af de regler, der er
fastsat med hjemmel i § 2, stk. 2, og § 3,
jf. § 1, stk. 1, nr. 3 og stk. 3. | | 3.§ 10 a, stk. 2 affattes
således: »Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
påser overholdelsen af § 4 og af de regler, der er
fastsat med hjemmel i § 2, stk. 2, og § 3,
jf. § 1, stk. 1, nr. 3, og stk. 3.« |
| | |
§ 10
b, stk. 1. Med
bøde straffes den, der 1) overtræder § 1, 2) overtræder vilkår, der er
fastsat efter § 2, 3) undlader at efterkomme et påbud
efter § 10, stk. 3. | | 4.§ 10 b, stk. 1, affattes
således.: »3) overtræder § 1
og § 4,« |
| | |
| | § 2 |
Lov om planlægning | | Lov om planlægning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1027 af 20. oktober 2008, som
ændret ved § 32 i lov nr. 1336 af 19. december
2008, lov nr. 512 af 12. juni 2009 og § 3 i lov nr. 514
af 12. juni 2009 foretages følgende ændringer: |
| | |
| | 1. I § 36 indsættes som stk. 5: »Stk. 5. Stk. 1, finder ikke
anvendelse på campinghytter.« |
| | |
| | § 3 |
| | Loven træder i kraft den 1. januar
2010. |
| | »Stk. 2. § 36,
stk. 5, i lov om planlægning, som affattet ved denne
lovs § 2, nr. 1, finder ikke anvendelse på
campinghytter, hvortil der er meddelt tilladelse efter
sommerhuslovens § 2, stk. 2, jf. § 1,
stk. 1, nr. 3, inden den 1. januar 2010.« |