Fremsat den 8. oktober 2009 af
miljøministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om miljø og
genteknologi 1)
(Beredskabsplaner og aktindsigt i visse
oplysninger)
§ 1
I lov om miljø og genteknologi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 811 af 21. juni 2007, som ændret
ved § 6 i lov nr. 507 af 17. juni 2008, § 15 i
lov nr. 508 af 17. juni 2008, § 29 a i lov nr. 1336 af
19. december 2008 og § 10 i lov nr. 514 af 12. juni 2009,
foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes
således:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om
beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet),
EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1, som ændret senest ved
Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende
2006 nr. L 363, side 368, dele af Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992 nr. L
206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv
2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006 nr. L 363, side
368, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af
genetisk modificerede organismer og om ophævelse af
Rådets direktiv 90/220/EØF, EF-Tidende 2001 nr. L 106,
side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så
vidt angår forebyggelse og afhjælpning af
miljøskader, EU-Tidende 2004 nr. L 143, side 56, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/41/EF af 6. maj
2009 om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede
mikroorganismer, EU-Tidende 2009 nr. L 125, side 75.«
2. I
§ 13 indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter regler om udarbejdelse og
indsendelse af beredskabsplaner for de laboratorier,
laboratorieområder og anlæg, som godkendes til
forskning eller storskalaforsøg, jf. § 7,
stk. 1 og 2, og om underretning om og offentliggørelse
af de nævnte beredskabsplaner.«
3.
Efter § 17 indsættes:
Ȥ 17 a. De oplysninger
vedrørende indesluttet anvendelse af genetisk modificerede
mikroorganismer, der er omfattet af artikel 18, stk. 2, jf.
stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/41/EF af 6. maj 2009 om indesluttet anvendelse af genetisk
modificerede mikroorganismer, skal altid udleveres, hvis der
anmodes om aktindsigt i sådanne oplysninger.
Stk. 2. De
oplysninger vedrørende udsætning i miljøet af
genetisk modificerede organismer, der er omfattet af artikel 25,
stk. 4, jf. stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i
miljøet af genetisk modificerede organismer og om
ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF, skal
altid udleveres, hvis der anmodes om aktindsigt i sådanne
oplysninger.«
4. I
§ 36, stk. 4,
ændres »13, stk. 2« til: »13,
stk. 2 og 3«.
§ 2
Loven træder i kraft
den 1. januar 2010.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at sikre
gennemførelsen af artikel 13, stk. 1, litra a og b, og
artikel 18, stk. 2 og 4, i Europa-Parlamentet og Rådets
direktiv 2009/41/EF af 6. maj 2009 om indesluttet anvendelse af
genetisk modificerede mikroorganismer (herefter direktiv
2009/41/EF) samt artikel 25, stk. 4 og 5, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12.
marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk
modificerede organismer og om ophævelse af Rådets
direktiv 90/220/EØF (herefter direktiv 2001/18/EF).
På baggrund af en begrundet udtalelse om mangelfuld
gennemførelse af direktivet om indesluttet anvendelse af
genetisk modificerede mikroorganismer har Danmark meddelt
Kommissionen, at artikel 13, stk. 1, litra a og b, og artikel
18, stk. 2, vil blive fuldstændigt gennemført i
national ret inden udgangen af januar 2010.
Indholdet af bestemmelsen i artikel 25, stk. 4 og 5, i
direktivet om udsætning i miljøet af genetisk
modificerede organismer svarer til indholdet i artikel 18,
stk. 2 og 4, i direktivet om indesluttet anvendelse af
genetisk modificerede mikroorganismer. Det er derfor fundet
hensigtsmæssigt at implementere denne bestemmelse på
samme måde med en direkte bestemmelse i loven.
Hovedindholdet i forslaget er således for det
første - i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1,
litra a og b, i direktiv 2009/41/EF - at skabe hjemmel til at
kræve, at der udarbejdes og indsendes beredskabsplaner for de
laboratorier, laboratorieområder eller anlæg, som
godkendes til forskning eller storskalaforsøg efter regler i
Arbejdstilsynets bekendtgørelse om genteknologi og
arbejdsmiljø. Beredskabsplaner skal alene udarbejdes i de
tilfælde, hvor svigtende indeslutningsforanstaltninger
umiddelbart eller senere vil kunne medføre alvorlig fare for
mennesker uden for lokalerne og/eller for miljøet. De
myndigheder og organer, der i den forbindelse kan blive
berørt af uheld, skal underrettes om beredskabsplanerne.
Yderligere skal beredskabsplanerne stilles til rådighed for
offentligheden.
For det andet skal forslaget sikre, at de oplysninger, der
fremgår af artikel 18, stk. 2, i direktiv 2009/41/EF,
under ingen omstændigheder må behandles som fortrolige,
når de er blevet forelagt den kompetente myndighed i
forbindelse med ansøgning om godkendelse af eller anmeldelse
om, at lokaler skal benyttes til indesluttet anvendelse, medmindre
ansøgeren eller anmelderen trækker sin
ansøgning eller anmeldelse tilbage. Det samme gælder
for de oplysninger, der fremgår af artikel 25, stk. 4, i
direktiv 2001/18/EF, der er forelagt i forbindelse med
udsætning af genetisk modificerede organismer i ethvert andet
øjemed end markedsføring eller markedsføring
af genetisk modificerede organismer, der udgør eller
indgår i produkter.
2. Baggrund
Direktiv 2009/41/EF sammenskriver direktiv 90/219/EØF
om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer
med de senere ændringer af direktivet, der er vedtaget.
Direktiv 2009/41/EF indeholder bestemmelser, der er med til at
sikre mere åbenhed og gennemsigtighed i forbindelse med
indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer.
Indesluttet anvendelse er enhver aktivitet, hvor mikroorganismer
modificeres genetisk, eller hvor de dyrkes, oplagres,
transporteres, destrueres, bortskaffes eller anvendes på en
hvilken som helst anden måde, og hvor der anvendes specifikke
indeslutningsforanstaltninger for at begrænse deres kontakt
med og sikre et højt beskyttelsesniveau for befolkningen og
miljøet. Direktivet indeholder bl.a. regler i artikel 18,
stk. 2 og 4, om, at visse oplysninger under ingen
omstændigheder må behandles som fortrolige, når
de er blevet forelagt den kompetente myndighed i forbindelse med
ansøgning om godkendelse af eller anmeldelse om, at lokaler
skal benyttes til indesluttet anvendelse. Som følge af
genetisk modificerede mikroorganismers potentielle konsekvenser for
befolkningen er det på EU-niveau fundet nødvendigt, at
offentligheden sikres adgang til de oplysninger herom, som kan have
betydning for sundheden.
Direktivet indeholder endvidere i artikel 13, stk. 1,
litra a og b, bestemmelser om udarbejdelse af beredskabsplaner, om
underretning af berørte organer og myndigheder om
beredskabsplanerne, og om offentliggørelse af
beredskabsplanerne.
Lovforslaget har baggrund i en traktatkrænkelsessag,
hvori Danmark tilkendegav, at Danmark var indstillet på at
foretage de nødvendige ændringer.
Et af kritikpunkterne var, at (nugældende) artikel 13,
stk. 1, litra a og b, i direktiv 2009/41/EF ikke var
fuldstændig gennemført i dansk lovgivning.
Lovforslaget indfører den nødvendige hjemmel til
gennemførelse af bestemmelserne i artikel 13, i direktiv
2009/41/EF for så vidt angår aktiviteter, der godkendes
efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse om genteknologi og
arbejdsmiljø, som har hjemmel i både lov om
arbejdsmiljø og lov om miljø og genteknologi.
Et andet kritikpunkt var, at Danmark ikke havde implementeret
(nugældende) artikel 18, stk. 2, i direktiv 2009/41/EF i
dansk ret. Kommissionen fandt, at de almindeligt gældende
regler om adgang til aktindsigt i lov om aktindsigt i
miljøoplysninger, lov om offentlighed i forvaltningen og
forvaltningsloven ikke indeholdt den nødvendige garanti for,
at de nævnte oplysninger aldrig ville kunne undtages fra
aktindsigt. Danmark tilkendegav på den baggrund, at Danmark
var indstillet på at gennemføre bestemmelsen i artikel
18, stk. 2, i direktiv 2009/41/EF udtrykkeligt i
lovgivningen.
Som nævnt i indledningen ovenfor indeholder artikel 25,
stk. 4 og 5, i direktiv 2001/18/EF en bestemmelse, der svarer
til ovennævnte artikel 18, stk. 2 og 4, i direktiv
2009/41/EF. Der er i dag bestemmelser i § 14 i
bekendtgørelse nr. 1319 af 20. november 2006 om godkendelse
af udsætning i miljøet af genetisk modificerede
organismer (herefter udsætningsbekendtgørelsen),
hvorefter de nævnte oplysninger skal fremgå af et
register, som oprettes på Skov- og Naturstyrelsens (nu
Miljøstyrelsens) hjemmeside. Det fremgår imidlertid af
bemærkningerne til hjemmelsbestemmelsen i lovens
§ 9 a, (L 131, Folketingsåret 2001-02, 2. samling),
at "Udmøntningen af de foreslåede ændringer om
øget offentlighed i form af høring på
borgerniveau og oprettelse af offentligt tilgængelige
registre over udsætninger af genetisk modificerede organismer
vil ske i overensstemmelse med de gældende
forvaltningsretlige regler om behandling af fortrolige oplysninger.
Der er således ikke tiltænkt nogen ændring af den
gældende retspraksis, hvorefter oplysninger om blandt andet
drifts- og forretningsforhold af væsentlig økonomisk
betydning er fortrolige".
For at sikre, at der ikke kan rejses tvivl om den korrekte
implementering, er det derfor fundet hensigtsmæssigt at
implementere bestemmelserne i artikel 25 i direktiv 2001/18/EF
på samme måde som artikel 18 i direktiv 2009/41/EF med
en direkte bestemmelse i loven.
Lovforslaget tilsigter således dels at tilvejebringe en
bemyndigelsesbestemmelse, som sikrer grundlaget for den fulde
implementering på bekendtgørelsesniveau af artikel 13,
stk. 1, litra a og b, i direktiv 2009/41/EF og dels at
tilvejebringe bestemmelser i loven, som sikrer den fulde
implementering af såvel artikel 18, stk. 2 og 4, i
direktiv 2009/41/EF som artikel 25, stk. 4 og 5, i direktiv
2001/18/EF.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Udarbejdelse og indsendelse af
beredskabsplaner
Der er ikke i lov om miljø og genteknologi hjemmel til
at fastsætte regler, som sikrer fuldstændig
gennemførelse af artikel 13, stk. 1, litra a og b, i
direktiv 2009/41/EF for så vidt angår de laboratorier,
laboratorieområder og anlæg, som godkendes efter
Arbejdstilsynets bekendtgørelse om genteknologi og
arbejdsmiljø.
Med henblik på at sikre implementeringen af artikel 13,
stk. 1, litra a og b, i direktiv 2009/41/EF foreslås
indsættelse af en hjemmelsbestemmelse i loven, som
muliggør en gennemførelse af bestemmelser i
Arbejdstilsynets bekendtgørelse om genteknologi og
arbejdsmiljø. Baggrunden for, at bemyndigelsesbestemmelsen
alene foreslås indsat i lov om miljø og genteknologi
og ikke i lov om arbejdsmiljø, er, at lov om
arbejdsmiljø regulerer forhold vedrørende det indre
miljø, forstået som forholdene inden for
lokalets/anlæggets område, mens lov om miljø og
genteknologi regulerer forhold vedrørende det ydre
miljø, dvs. forholdene uden for lokalet/anlægget,
herunder også det område, som Arbejdstilsynet varetager
efter lov om miljø og genteknologi, når der er risiko
for det ydre miljø. Eftersom beredskabsplanerne alene skal
udarbejdes, når der er risiko for det ydre miljø, er
det fundet hensigtsmæssigt at placere
bemyndigelsesbestemmelsen i lov om miljø og
genteknologi.
Lovforslaget skaber grundlag for regler om udarbejdelse og
indsendelse af beredskabsplaner på områder for
indesluttet anvendelse, som er godkendt til forskning og
storskalaforsøg efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse
om genteknologi og arbejdsmiljø.
Beredskabsplaner skal indeholde oplysninger om, hvordan
virksomheden vil takle en situation, hvor svigtende
indeslutningsforanstaltninger vil kunne medføre alvorlig
fare for mennesker uden for lokalerne og/eller for miljøet.
En beredskabsplan skal indeholde en plan for, hvilke myndigheder
m.v. der vil skulle kontaktes i tilfælde af et sådant
uheld, hvilke virkemidler der vil skulle anvendes for at forhindre
spredning til miljøet, samt hvilket udstyr/værnemidler
der skal bruges i forbindelse med oprydning efter uheldet. Det
skønnes, at det vil tage omkring en arbejdsdag at udarbejde
en beredskabsplan.
Beredskabsplaner skal alene udarbejdes, hvor svigtende
indeslutningsforanstaltninger umiddelbart eller senere vil kunne
medføre alvorlig fare for mennesker uden for lokalerne
og/eller for miljøet. Det forventes, at forslaget vil
medføre, at der vil skulle udarbejdes max. ca. 20
beredskabsplaner. Yderligere skabes grundlag for at indføre
en pligt til underretning af myndigheder og organer om
beredskabsplanerne, såfremt de kan blive berørt af
uheld i forbindelse med den indesluttede anvendelse.
Beredskabsplanerne skal ligeledes stilles til rådighed for
offentligheden. Om det nærmere indhold af de p.t. forventede
regler henvises til bemærkningerne til nærværende
lovforslags § 1, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 3, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 2, omfatter
aktiviteter, der skal godkendes efter Arbejdstilsynets
bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø, idet
der allerede med hjemmel i den gældende § 13 i lov
om miljø og genteknologi er fastsat de nødvendige
regler vedrørende produktion, transport, oplagring og
affaldshåndtering m.v.
Det forventes, at miljøministeren med hjemmel i den
gældende bestemmelse i § 27 i lov om miljø
og genteknologi efter forhandling med
beskæftigelsesministeren vil bemyndige Arbejdstilsynet til at
fastsætte regler om beredskabsplaner for de laboratorier,
laboratorieområder eller anlæg, som godkendes til
forskning eller storskalaforsøg efter Arbejdstilsynets
bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø, som
har hjemmel i lov om miljø og genteknologi og i lov om
arbejdsmiljø. Det forventes ligeledes, at
miljøministeren med hjemmel i den gældende bestemmelse
i § 20, stk. 2, i lov om miljø og
genteknologi vil henlægge tilsynet med overholdelsen af
reglerne om udarbejdelse og indsendelse af disse beredskabsplaner
til Arbejdstilsynet.
3.2. Oplysninger om indesluttet
anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer, der altid skal
udleveres ved anmodning om aktindsigt
Der er ikke i lov om miljø og genteknologi
bestemmelser, som sikrer fuldstændig gennemførelse af
artikel 18, stk. 2 og 4, i direktiv 2009/41/EF. Direktivet
stiller krav om, at de oplysninger, der er nævnt i artikel
18, stk. 2, i direktiv 2009/41/EF, aldrig må behandles
som fortrolige, og dermed aldrig må kunne undtages fra
aktindsigt, medmindre ansøgeren eller anmelderen har trukket
sin ansøgning om godkendelse eller anmeldelse tilbage.
Med henblik på at sikre implementeringen af artikel 18,
stk. 2 og 4, i direktiv 2009/41/EF foreslås
indsættelse af en udtrykkelig bestemmelse i loven.
Bestemmelsen sikrer, at de oplysninger, som er nævnt i
artikel 18, stk. 2, altid skal udleveres på anmodning,
når de er indgået som led en ansøgning om
godkendelse af eller anmeldelse om indesluttet anvendelse af
genetisk modificerede mikroorganismer. Dette gælder dog ikke,
hvor ansøgeren eller anmelderen har trukket sin
ansøgning om godkendelse eller anmeldelse tilbage, jf.
artikel 18, stk. 4 i direktiv 2009/41/EF.
Den foreslåede bestemmelse i § 17 a,
stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr.
3, finder anvendelse i forbindelse med indesluttet anvendelse af
genetisk modificerede mikroorganismer, herunder i laboratorier,
laboratorieområder eller anlæg, som er godkendt til
forskning eller storskalaforsøg efter Arbejdstilsynets
bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø, jf.
lovens § 7, stk. 1 og 2.
De oplysninger, direktivet stiller krav om i artikel 18,
stk. 2, litra a, altid skal kunne udleveres, når de er
forelagt den kompetente myndighed i forbindelse med
ansøgning om godkendelse af eller anmeldelse om indesluttet
anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer, er de
generelle kendetegn ved den genetiske modificerede mikroorganisme,
hvorved forstås mikroorganismens art, type, udseende, evne
til at udkonkurrere andre arter, vækstkrav, tilførte
nye egenskaber samt antibiotikaresistens. Herudover er det
anmelderens navn og adresse samt stedet for anvendelsen af den
genetiske modificeringsproces.
De oplysninger, direktivet stiller krav om i artikel 18,
stk. 2, litra b, altid skal kunne udleveres, når de er
forelagt den kompetente myndighed i forbindelse med
ansøgning om godkendelse af eller anmeldelse om indesluttet
anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer, er oplysninger
om den indesluttede anvendelses klasse. En indesluttet anvendelse
skal klassificeres på baggrund af en vurdering af, hvor
farlig den pågældende aktivitet er for menneskers
sundhed eller for miljøet (risikovurdering). Jo lavere
klasse, des mindre risiko og dermed færre krav til fx
indeslutningsforanstaltninger. Herudover vil kravene til
indeslutningsforanstaltninger efter bestemmelsen ligeledes skulle
udleveres. Ved indeslutningsforanstaltninger forstås de
foranstaltninger, der skal foretages for at begrænse
kontakten med mennesker og miljø i forbindelse med, at
mikroorganismer modificeres genetisk.
De oplysninger, direktivet stiller krav om i artikel 18,
stk. 2, litra c, altid skal kunne udleveres, når de er
forelagt den kompetente myndighed i forbindelse med
ansøgning om godkendelse af eller anmeldelse om indesluttet
anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer, er vurderingen
af forudsigelige virkninger, herunder navnlig skadelige virkninger
for menneskers sundhed og for miljøet
(risikovurdering).
Bestemmelsen gælder ikke, hvis ansøgeren eller
anmelderen har trukket sin ansøgning om godkendelse eller
anmeldelse tilbage, jf. artikel 18, stk. 4, i direktiv
2009/41/EF.
Der henvises i øvrigt til de specielle
bemærkninger til nr. 3.
3.3. Oplysninger om udsætning
af genetisk modificerede organismer, der altid skal udleveres ved
anmodning om aktindsigt
Der er ikke i lov om miljø og genteknologi
bestemmelser, som sikrer fuldstændig gennemførelse af
artikel 25, stk. 4 og 5, i direktiv 2001/18/EF. Direktivet
stiller krav om, at de oplysninger, der er nævnt i artikel
25, stk. 4, i direktiv 2009/41/EF, aldrig må behandles
som fortrolige og dermed aldrig må kunne undtages fra
aktindsigt, medmindre ansøgeren har trukket sin anmeldelse
(ansøgning om godkendelse) tilbage.
Med henblik på at sikre implementeringen af artikel 25,
stk. 4 og 5, i direktiv 2001/18/EF foreslås
indsættelse af en udtrykkelig bestemmelse i loven.
Bestemmelsen sikrer, at de oplysninger, som er omfattet af artikel
25, stk. 4, altid skal udleveres på anmodning. Dette
gælder dog ikke, hvor ansøgeren har trukket sin
ansøgning om godkendelse tilbage, jf. artikel 25,
stk. 5 i direktiv 2001/18/EF.
Den foreslåede bestemmelse i § 17 a,
stk. 2, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr.
3, finder anvendelse i forbindelse med udsætning i
miljøet af genetisk modificerede organismer (GMO).
Udsætning kan efter udsætningsdirektivet (direktiv
2001/18/EF) forekomme på to måder, som henholdsvis
markedsføring af GMO´er, der udgør eller
indgår i produkter, eller som udsætning af GMO´er
i ethvert andet øjemed end markedsføring
(forsøgsudsætning). Ved udsætning forstås
enhver overførsel til miljøet af en GMO eller en
kombination af GMO´er, for hvilken eller hvilke der ikke
anvendes specifikke indeslutningsforanstaltninger for at
begrænse GMO´ernes kontakt med - og for at sikre et
højt sikkerhedsniveau for - befolkningen og
miljøet.
De oplysninger, direktivet stiller krav om i artikel 25,
stk. 4, altid skal kunne udleveres, når de er forelagt
den kompetente myndighed, er den generelle beskrivelse af GMO`en
eller GMO´erne, hvorved forstås organismens art, type,
udseende, evne til at udkonkurrere andre arter, vækstkrav,
tilførte nye egenskaber samt antibiotikaresistens. Herudover
er det oplysninger om anmelderens navn og adresse samt
formålet med og stedet for udsætningen og den
påtænkte brug.
De oplysninger, direktivet endvidere stiller krav om i artikel
25, stk. 4, altid skal kunne udleveres, når de er
forelagt den kompetente myndighed, er metoder og planer for
overvågning af GMO´en eller GMO`erne samt
beredskabsplaner.
De oplysninger, direktivet herudover stiller krav om i artikel
25, stk. 4, altid skal kunne udleveres, når de er
forelagt den kompetente myndighed, er
miljørisikovurderingen.
Bestemmelsen gælder ikke, hvis ansøgeren har
trukket sin ansøgning om godkendelse tilbage, jf. artikel
25, stk. 5, i direktiv 2001/18/EF.
Der henvises i øvrigt til de specielle
bemærkninger til nr. 3.
4. De økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke i sig selv økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige.
Udmøntningen af hjemmelsbestemmelsen vil medføre
krav om udarbejdelse af beredskabsplaner for de laboratorier,
laboratorieområder eller anlæg, som godkendes til
forskning eller storskalaforsøg efter Arbejdstilsynets
bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø.
Beredskabsplanerne vil alene skulle udarbejdes i de tilfælde,
hvor svigtende indeslutningsforanstaltninger umiddelbart eller
senere vil kunne medføre alvorlig fare for mennesker uden
for lokalerne og/eller miljøet.
Det forventes, at forslaget vil medføre, at max. ca. 20
beredskabsplaner vil skulle udarbejdes i alt. Beredskabsplanen skal
indeholde oplysninger om, hvordan virksomheden vil takle en
situation, hvor svigtende indeslutningsforanstaltninger vil kunne
medføre alvorlig fare for mennesker uden for lokalerne
og/eller for miljøet. Beredskabsplanen skal indeholde en
plan for, hvilke myndigheder mv. der vil skulle kontaktes i
tilfælde af et sådant uheld, hvilke virkemidler der vil
skulle anvendes for at forhindre spredning til miljøet, samt
hvilket udstyr eller hvilke værnemidler der skal bruge i
forbindelse med oprydning efter uheldet. Udarbejdelsen af en
beredskabsplan vurderes at koste ca. 2.500 kr., eller hvad der
svarer til en arbejdsdag. Langt størstedelen af disse
beredskabsplaner vil skulle udarbejdes af det offentlige.
5. De økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ikke i sig selv økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Udmøntningen af hjemmelsbestemmelsen vil medføre
krav om udarbejdelse af beredskabsplaner for de laboratorier,
laboratorieområder eller anlæg, som godkendes til
forskning eller storskalaforsøg efter Arbejdstilsynets
bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø.
Beredskabsplanerne har samme omfang som beskrevet i afsnit 4
ovenfor, hvortil der henvises.
Udarbejdelsen af en beredskabsplan vurderes at koste ca. 2.500
kr., eller hvad der svarer til en arbejdsdag. Ganske få
beredskabsplaner vil skulle udarbejdes af erhvervslivet.
6. De administrative konsekvenser for
borgerne
Forslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. De miljømæssige
konsekvenser
Forslaget vurderes at have visse positive
miljømæssige konsekvenser. Dette skyldes, at
udarbejdelsen og offentliggørelsen af beredskabsplanerne
samt underretning af myndigheder og organer, som kan blive
berørt af uheld, om beredskabsplanerne, er med til at fremme
en effektiv indsats ved uheld i forbindelse med indesluttet
anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer i forhold til
de laboratorier, laboratorieområder eller anlæg, der er
godkendt til forskning eller storskalaforsøg efter
Arbejdstilsynets bekendtgørelse om genteknologi og
arbejdsmiljø.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, som
muliggør gennemførelsen af artikel 13, stk. 1,
litra a og b, og bestemmelser, som implementerer artikel 18,
stk. 2 og 4, i direktiv 2009/41/EF og artikel 25, stk. 4
og 5, i direktiv 2001/18/EF.
9. Hørte myndigheder og
organisationer
Lovforslaget har været i høring hos:
Lægemiddelstyrelsen, Arbejdstilsynet, Økonomi- og
Erhvervsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
Indenrigs- og Socialministeriet, Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse, Patent og Varemærkestyrelsen,
Udenrigsministeriet, Forbrugerstyrelsen, DTU AQUA Institut for
Akvatiske Ressourcer, Sundhedsstyrelsen, Forsknings- og
Innovationsstyrelsen, Mejeriforeningen, Dansk Ornitolog Forening,
Landbrug og Fødevarer, Noah, 3F-Fagligt Fælles
Forbund, Den Danske Dyrlægeforening, Foreningen af Danske
Biologer (FaDB), AC, Danske Regioner, Biologforbundet, ATV
Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Dansk Gartneri, Danmarks
Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Sportsfiskeriforbund, Dansk Botanisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk
Industri, Dansk Skovforening, De Danske Skovdyrkerforeninger,
Embedslægeforeningen, Forbrugerrådet, Biokemisk
Forening, Forskningscenter Risø, Biosystems, Greenpeace
Danmark, Håndværksrådet, Kommunernes
Landsforening (KL), Det Biovidenskabelige Fakultet,
Københavns Universitet, Økologisk Landsforening,
Landsorganisationen i Danmark (LO), Praktisk Økologi,
Grøn Hverdag, Margarine Industri Foreningen, Det
Økologiske Råd, Organisationen Dansk Akvakultur, Dansk
Bilharziose Laboratorium, Center for Miljø og Toksikologi,
Entomologiske Fredningsudvalg og
Lægemiddelindustriforeningen.
Lovforslagets § 1, nr. 3, var i
høringsudgaven udformet som en bemyndigelsesbestemmelse. Det
bemærkes, at indholdet af § 17 a stk. 2, som
affattet i § 1, nr. 3, ikke fremgik udtrykkeligt af det
forslag, som blev sendt i høring.
|
10. Sammenfattende
skema |
| Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Det vurderes, at der ved udnyttelsen af
hjemlen skal udarbejdes max. ca. 20 beredskabsplaner. Udarbejdelsen
af en beredskabsplan vurderes at koste ca. 2.500 kr., eller hvad
der svarer til en arbejdsdag. Langt størstedelen af disse
beredskabsplaner vil skulle udarbejdes af det offentlige. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Det vurderes, at der ved udnyttelsen af
hjemlen skal udarbejdes max. ca. 20 beredskabsplaner. Udarbejdelsen
af en beredskabsplan vurderes at koste ca. 2.500 kr., eller hvad
der svarer til en arbejdsdag. Langt størstedelen af disse
beredskabsplaner vil skulle udarbejdes af det offentlige. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Det vurderes, at der ved udnyttelsen af
hjemlen skal udarbejdes max. ca. 20 beredskabsplaner. Udarbejdelsen
af en beredskabsplan vurderes at koste ca. 2.500 kr., eller hvad
der svarer til en arbejdsdag. Ganske få beredskabsplaner vil
skulle udarbejdes af erhvervslivet. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Det vurderes, at der ved udnyttelsen af
hjemlen skal udarbejdes max. ca. 20 beredskabsplaner. Udarbejdelsen
af en beredskabsplan vurderes at koste ca. 2.500 kr., eller hvad
der svarer til en arbejdsdag. Ganske få beredskabsplaner vil
skulle udarbejdes af erhvervslivet. |
Miljømæssige
konsekvenser | Udarbejdelsen og offentliggørelsen
af beredskabsplaner samt underretning af myndigheder og organer,
der kan blive berørt af uheld om beredskabsplanerne, er med
til at fremme en effektiv indsats ved uheld i forbindelse med
indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer, og
dermed have en positiv miljømæssig konsekvens. | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Implementerer dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/41/EF om indesluttet anvendelse af
genetisk modificerede organismer, EU-Tidende 2009 nr. L 125, side
78 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk
modificerede organismer og om ophævelse af Rådets
direktiv 90/220/EØF, EU-Tidende 2001 nr. L 106, side
1. |
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at den gældende fodnote
sammenskrives redaktionelt og tilføjes en henvisning til
direktiv 2009/41/EF.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse i § 13,
stk. 3, tænkes udnyttet til, at Arbejdstilsynet kan
fastsætte krav om udarbejdelse og indsendelse af
beredskabsplaner vedrørende aktiviteter, som godkendes efter
Arbejdstilsynets bekendtgørelse om genteknologi og
arbejdsmiljø.
Der forventes bl.a. fastsat regler, hvorefter kravet om
udarbejdelse og indsendelse af beredskabsplaner i overensstemmelse
med direktivets artikel 13, stk. 1, litra a og b, alene skal
gælde, hvor svigtende indeslutningsforanstaltninger
umiddelbart eller senere vil kunne medføre alvorlig fare for
mennesker uden for lokalerne og/eller for miljøet.
En beredskabsplan skal indeholde oplysninger om, hvordan
virksomheden vil takle en situation, hvor svigtende
indeslutningsforanstaltninger vil kunne medføre alvorlig
fare for mennesker uden for lokalerne og/eller for miljøet.
Herudover skal den indeholde en plan for, hvilke myndigheder m.v.
der vil skulle kontaktes i tilfælde af et sådant uheld,
hvilke virkemidler der vil skulle anvendes for at forhindre
spredning til miljøet, samt hvilket udstyr eller
værnemidler, der skal bruges i forbindelse med oprydning
efter uheldet.
Videre tænkes bemyndigelsesbestemmelsen udnyttet til at
fastsætte bestemmelse om, at Arbejdstilsynet fremsender de
modtagne beredskabsplaner til Miljøstyrelsen.
Hjemlen tænkes endvidere udnyttet til at
fastsætte, at Miljøstyrelsen, som kompetent myndighed
på GMO-området for så vidt angår det ydre
miljø, skal offentliggøre de nævnte
beredskabsplaner, ligesom Miljøstyrelsen forventes
tilpligtet at underrette de myndigheder eller organer, som kan
blive berørt af uheld i forbindelse med den indesluttede
anvendelse, om beredskabsplanerne.
Det forventes, at forslaget vil medføre, at max. ca. 20
beredskabsplaner vil skulle udarbejdes i alt.
Til nr. 3
Den foreslåede bestemmelse i § 17 a,
stk. 1, skal sikre, at de oplysninger, der er omfattet af
artikel 18, stk. 2, i direktiv 2009/41/EF, altid skal
udleveres på anmodning og dermed ikke skal kunne undtages fra
aktindsigt.
Bestemmelsen omfatter alle tilfælde af
ansøgninger om godkendelse eller anmeldelse af, at lokaler
skal benyttes til indesluttet anvendelse af genetisk modificerede
mikroorganismer, herunder også ansøgninger om
godkendelse eller anmeldelse i forbindelse med de laboratorier,
laboratorieområder og anlæg, som godkendes efter
Arbejdstilsynets bekendtgørelse om genteknologi og
arbejdsmiljø, jf. lovens § 7, stk. 1 og
2.
Artikel 18, stk. 2, i direktiv 2009/41/EF indeholder en
oplistning af de oplysninger, som altid skal udleveres på
anmodning.
De omfattede oplysninger drejer sig ifølge artikel 18,
stk. 2, litra a, om de generelle kendetegn ved den genetisk
modificerede mikroorganisme. Ved de generelle kendetegn
forstås mikroorganismens art, type, udseende, evne til at
udkonkurrere andre arter, vækstkrav, tilførte nye
egenskaber samt antibiotikaresistens. Det drejer sig endvidere om
anmelderens navn og adresse samt stedet for anvendelsen af den
genetiske modificeringsproces.
Ifølge artikel 18, stk. 2, litra b, drejer det sig
om oplysninger om den indesluttede anvendelses klasse. Enhver
indesluttet anvendelse skal forudgående klassificeres
på baggrund af en vurdering af, hvor farlig den
pågældende aktivitet er for menneskers sundhed eller
for miljøet (risikovurdering). Den indesluttede anvendelse
kan klassificeres i fire forskellige klasser. Jo lavere klasse, des
mindre risiko og dermed færre krav til fx
indeslutningsforanstaltninger. De nærmere regler herom findes
i artikel 4 i direktiv 2009/41/EF. Herudover vil kravene til
indeslutningsforanstaltninger efter bestemmelsen ligeledes skulle
udleveres. Ved indeslutningsforanstaltninger forstås de
foranstaltninger, der skal foretages for at begrænse
kontakten med mennesker og miljø i forbindelse med, at
mikroorganismer modificeres genetisk. Det kan for eksempel
være krav om isolation af laboratorieområde, brusebad,
eller om at ud- og indsugning af luft fra laboratoriet skal
være filtreret.
Endelig drejer det sig ifølge artikel 18, stk. 2,
litra c, om vurderingen af forudsigelige virkninger, herunder
navnlig skadelige virkninger for menneskers sundhed og for
miljøet (risikovurderingen).
Det følger af artikel 18, stk. 2, at forpligtelsen
til at udlevere oplysninger kun omfatter oplysninger, der er blevet
forelagt den kompetente myndighed i forbindelse med en
ansøgning om godkendelse af eller anmeldelse om indesluttet
anvendelse. Det drejer sig om de tilfælde, hvor lokaler
første gang skal benyttes i forbindelse med indesluttet
anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer, uanset hvilken
klassificering den indesluttede anvendelse har. Herudover drejer
det sig om alle tilfælde, hvor der skal gennemføres
indesluttet anvendelse i klasse 2, 3 og 4, som er anmeldt hertil.
Om hver enkelt gennemførelse af indesluttet anvendelse skal
anmeldes og evt. godkendes, afhænger således af,
hvilken klasse den indesluttede anvendelse har.
Kravet om udlevering af de ovennævnte oplysninger
gælder ikke, hvis ansøgeren eller anmelderen har
trukket sin ansøgning om godkendelse eller anmeldelse
tilbage, jf. artikel 18, stk. 4, i direktiv 2009/41/EF. I
så fald må en anmodning om udlevering af oplysningerne
afgøres efter de almindeligt gældende regler om
aktindsigt m.v.
Den foreslåede bestemmelse i § 17 a,
stk. 2, skal sikre, at de oplysninger, der er omfattet af
artikel 25, stk. 4, i direktiv 2001/18/EF, altid skal
udleveres på anmodning og dermed ikke skal kunne undtages fra
aktindsigt. Bestemmelsen omfatter tilfælde, hvor der
ansøges om godkendelse af udsætning af GMO´er i
ethvert andet øjemed end markedsføring
(forsøgsudsætning) eller af markedsføring af
GMO´er, der udgør eller indgår i produkter
m.v.
Artikel 25, stk. 4, i direktiv 2001/18/EF indeholder en
oplistning af de oplysninger, som altid skal udleveres på
anmodning.
De omfattede oplysninger drejer sig ifølge artikel 25,
stk. 4, 1. pind, om en generel beskrivelse af GMO`en eller
GMO´erne, hvorved forstås en beskrivelse af organismens
art, type, udseende, evne til at udkonkurrere andre arter,
vækstkrav, tilførte nye egenskaber samt
antibiotikaresistens. Herudover er ansøgerens navn og
adresse, formålet med og stedet for udsætningen og den
påtænkte brug omfattet af bestemmelsen.
Ifølge artikel 25, stk. 4, 2. pind, drejer det sig
endvidere om metoder og planer for overvågning af
GMO´en eller GMO`erne samt beredskabsplaner for
begrænsningen af uventet spredning i forbindelse med
udsætningen m.v.
Endelig drejer det sig ifølge artikel 25, stk. 4,
3. pind, om miljørisikovurderingen.
Miljørisikovurderingen skal påvise og vurdere de
potentielle uønskede virkninger af GMO'en på
menneskers sundhed og miljøet, som en udsætning eller
markedsføring kan indebære.
Det følger af artikel 25, stk. 4, at forpligtelsen
til at udlevere oplysninger omfatter de oplysninger, der er blevet
forelagt den kompetente myndighed i forbindelse med en anmeldelse
(ansøgning om godkendelse) af markedsføring af
GMO´er, der udgør eller indgår i produkter (jf.
direktivets artikel 13), eller om udsætning af GMO´er i
ethvert andet øjemed end markedsføring (jf.
direktivets artikel 6 og 7).
Herudover skal oplysningerne altid udleveres, når de er
blevet forelagt i forbindelse med en ændring eller utilsigtet
forandring af en udsætning, som kan have konsekvenser med
hensyn til risikoen for menneskers sundhed og miljøet, eller
i forbindelse med, at der er fremkommet nye oplysninger om
sådanne risici (jf. direktivets artikel 8). Det samme
gælder oplysninger, der er blevet forelagt i forbindelse med
fornyelse af en tilladelse til at markedsføre GMO´er
(jf. direktivets artikel 17).
Det gælder endelig også nye oplysninger, der er
forelagt den kompetente myndighed, efter at godkendelse til
markedsføring er meddelt, f.eks. ved revision af en
anmeldelse som følge af nye oplysninger fra brugerne eller
fra andre kilder (jf. direktivets artikel 20) eller nye eller
supplerende oplysninger, som indgår som grundlag for at
anvende direktivets beskyttelsesklausul (jf. direktivets artikel
23).
Kravet om udlevering af de ovennævnte oplysninger
gælder ikke, hvis ansøgeren har trukket sin
ansøgning om godkendelse tilbage, jf. artikel 25,
stk. 5, i direktiv 2001/18/EF. I så fald må en
anmodning om udlevering af oplysningerne afgøres efter de
almindeligt gældende regler om aktindsigt m.v.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring af den gældende
§ 36, stk. 4, medfører, at der kan
fastsættes regler om straf for overtrædelse af
pligterne til at udarbejde og indsende beredskabsplaner til den
kompetente myndighed i den bekendtgørelse, som udstedes med
hjemmel i den nye § 13, stk. 3. Overtrædelse
af pligterne kan straffes med bøde. Det vil kunne bestemmes,
at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under
de omstændigheder, der er anført i lovens
§ 36, stk. 2.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
januar 2010.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 I lov om miljø og genteknologi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 811 af 21. juni 2007, som ændret
ved § 6 i lov nr. 507 af 17. juni 2008, § 15 i
lov nr. 508 af 17. juni 2008, § 29 a i lov nr. 1336 af
19. december 2008 og § 10 i lov nr. 514 af 12. juni 2009,
foretages følgende ændringer: |
| | |
| | 1.Fodnoten til lovens titel affattes
således: |
1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om
beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet),
(EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som ændret senest ved
Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, (EU-Tidende
2006 nr. L 363, side 368), og dele af Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), (EF-Tidende 1992 nr. L
206, side 7), som ændret senest ved Rådets direktiv
2006/105/EF af 20. november 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side
368). Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører og
skaber hjemmel til at gennemføre Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om
udsætning i miljøet af genetisk modificerede
organismer og om ophævelse af Rådets direktiv
90/220/EØF, EF-Tidende 2001 L 106/1 af 17. april 2001. Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21.
april 2004 om miljøansvar for så vidt angår
forebyggelse og afhjælpning af miljøskader,
(EU-Tidende 2004 nr. L 143, side 56). | | »Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF
af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle
(EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), EF-Tidende 1979 nr. L 103, side
1, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af
20. november 2006, EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368, dele af
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet),
EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7, som ændret senest ved
Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende
2006 nr. L 363, side 368, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om
udsætning i miljøet af genetisk modificerede
organismer og om ophævelse af Rådets direktiv
90/220/EØF, EF-Tidende 2001 nr. L 106, side 1, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21.
april 2004 om miljøansvar for så vidt angår
forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende
2004 nr. L 143, side 56, og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/41/EF af 6. maj 2009 om indesluttet
anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer, EU-Tidende
2009 nr. L 125, side 75.« |
| | |
§ 13.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
godkendelsesordningerne efter dette kapitel. Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om transport, oplagring og
affaldshåndtering m.v. af genetisk modificerede
organismer. | | 2. I § 13 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Miljøministeren
fastsætter regler om udarbejdelse og indsendelse af
beredskabsplaner på områder, som godkendes til
forskning eller storskalaforsøg, jf. § 7,
stk. 1 og stk. 2, og om underretning og
offentliggørelse af de nævnte
beredskabsplaner.« |
| | |
| | 3. Efter
§ 17 indsættes: »§ 17
a. De oplysninger vedrørende indesluttet anvendelse
af genetisk modificerede mikroorganismer, der er omfattet af
artikel 18, stk. 2, jf. artikel 18, stk. 4, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/41/EF af 6. maj
2009 om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede
mikroorganismer, skal altid udleveres, hvis der anmodes om
aktindsigt i sådanne oplysninger. Stk. 2.
De oplysninger vedrørende udsætning i miljøet
af genetisk modificerede organismer, der er omfattet af artikel 25,
stk. 4, jf. stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i
miljøet af genetisk modificerede organismer og om
ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF, skal
altid udleveres, hvis der anmodes om aktindsigt i sådanne
oplysninger.« |
| | |
§ 36. | | |
Stk. 4. I
regler, der udstedes efter §§ 2, stk. 5, 7,
stk. 3 og 4, 8, stk. 2, 10, stk. 2, 13, stk. 2,
og 14, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde.
Det kan endvidere bestemmes, at straffen kan stige til
fængsel i indtil 2 år under tilsvarende
omstændigheder som anført i stk. 2. | | 4. I § 36, stk. 4, ændres
»13, stk. 2« til: »13, stk. 2 og
3«. |
| | |
| | Til § 2 |
| | |
| | Loven træder i kraft den 1. januar
2010. |
Bilag 2
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/41/EF af 6. maj 2009 om indesluttet anvendelse af genetisk
modificerede mikroorganismer (omarbejdning) (EØS-relevant
tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE
UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk.
1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg
1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 251
2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Rådets direktiv 90/219/EØF af 23. april 1990
om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer
3)er blevet ændret
væsentligt ved flere lejligheder
4). Da der skal foretages yderligere
ændringer, bør direktivet af hensyn til klarheden
omarbejdes.
(2) I henhold til traktaten skal Fællesskabets
foranstaltninger på miljøområdet bygge på
princippet om forebyggende indgreb og bl.a. have til formål
at bevare, beskytte og forbedre miljøet samt beskytte
menneskers sundhed.
(3) Foranstaltninger vedrørende evaluering og optimal
udnyttelse af bioteknologi på miljøområdet er et
af de prioriterede områder, hvorom Fællesskabets aktion
bør samles.
(4) Udviklingen af bioteknologi bidrager til den
økonomiske ekspansion i medlemsstaterne. Dette
indebærer, at genetisk modificerede mikroorganismer (GMM'er)
vil blive anvendt ved operationer af varierende art og
omfang.
(5) Indesluttet anvendelse af GMM'er bør foregå
på en sådan måde, at de mulige negative
virkninger for menneskers sundhed og miljøet
begrænses, hvilket indebærer, at der lægges
særlig vægt på forebyggelse af uheld og kontrol
med spild.
(6) GMM'er, som bortskaffes, uden at der findes bestemmelser
om specifikke indeslutningsforanstaltninger for at begrænse
deres kontakt med befolkningen og miljø, falder ikke ind
under dette direktivs anvendelsesområde. Anden
fællesskabslovgivning, f.eks. Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om
udsætning i miljøet af genetisk modificerede
organismer
5)vil kunne finde
anvendelse.
(7) Sker der i en medlemsstat ved en indesluttet anvendelse
udslip til miljøet af levende mikroorganismer, kan disse
formere sig og spredes over landegrænserne og derved få
konsekvenser for andre medlemsstater.
(8) Med henblik på en sikker udvikling af bioteknologien
i hele Fællesskabet er det nødvendigt at vedtage
fælles foranstaltninger til vurdering og nedbringelse af de
potentielle risici, der er forbundet med alle operationer, som
indebærer indesluttet anvendelse af GMM'er, og at
fastsætte passende vilkår for anvendelsen.
(9) Den nøjagtige art og omfanget af risici i
forbindelse med indesluttet anvendelse af GMM'er kendes endnu ikke
fuldt ud, og de pågældende risici må vurderes i
hvert enkelt tilfælde. For at kunne bedømme risiciene
for menneskers sundhed og for miljøet er det
nødvendigt at opstille krav til risikovurdering.
(10) Indesluttet anvendelse af GMM'er bør klassificeres
i forhold til de risici, de frembyder for menneskers sundhed og for
miljøet. En sådan klassificering bør være
på linje med international praksis og baseres på en
vurdering af risikoen.
(11) For at sikre et højt beskyttelsesniveau skal de
indeslutnings- og andre beskyttelsesforanstaltninger, der anvendes
i forbindelse med en indesluttet anvendelse, svare til
klassificeringen af den indesluttede anvendelse. I tilfælde
af usikkerhed skal den egnede indeslutningsforanstaltning og de
andre beskyttelsesforanstaltninger for den højeste
klassificering anvendes, indtil mindre strenge foranstaltninger er
berettigede på grundlag af relevante data.
(12) For alle aktiviteter, der omfatter GMM'er, gælder
principperne for god mikrobiologisk praksis og for sikkerhed og
hygiejne på arbejdspladsen i overensstemmelse med relevant
fællesskabslovgivning.
(13) Der bør på de forskellige trin af en
operation anvendes passende indeslutningsforanstaltninger med
henblik på at kontrollere emissioner og bortskaffelse af
materiale fra indesluttet anvendelse af GMM'er og forebygge
uheld.
(14) Enhver, der agter for første gang at foretage
indesluttet anvendelse af en GMM i et givet anlæg, bør
forinden indsende en anmeldelse til den kompetente myndighed,
således at denne kan sikre sig, at det foreslåede
anlæg er egnet til udførelse af operationen på
en måde, der ikke indebærer nogen fare for menneskers
sundhed og miljøet.
(15) Det er endvidere nødvendigt at fastlægge
passende fremgangsmåder for anmeldelse i hvert enkelt
tilfælde af særlige operationer, der indebærer
indesluttet anvendelse af GMM'er under hensyn til
risikograden.
(16) Ved operationer med høj risikograd bør der
forinden indhentes godkendelse fra den kompetente myndighed.
(17) De indeslutnings- og andre beskyttelsesforanstaltninger,
som anvendes i forbindelse med indesluttet anvendelse, bør
regelmæssigt tages op til revision.
(18) Det kan betragtes som relevant at høre
offentligheden om indesluttet anvendelse af GMM'er.
(19) Personer, der arbejder med indesluttede anvendelser,
bør høres i overensstemmelse med kravene i den
relevante fællesskabslovgivning, især
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18.
september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at
være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende
særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv
89/391/EØF)
6).
(20) Der bør træffes passende foranstaltninger
til at informere enhver person, som kan blive berørt af et
uheld, om alle sikkerhedsspørgsmål.
(21) Der bør udarbejdes beredskabsplaner til effektiv
imødegåelse af uheld.
(22) Skulle der ske et uheld, bør brugeren
omgående underrette den kompetente myndighed og give de
oplysninger, som er nødvendige, for at den kan vurdere
virkningen af uheldet og træffe de nødvendige
foranstaltninger.
(23) Det vil være hensigtsmæssigt, at Kommissionen
efter aftale med medlemsstaterne udarbejder en procedure for
udveksling af oplysninger om uheld, og at Kommissionen fører
et register over sådanne uheld.
(24) Indesluttet anvendelse af GMM'er i hele
Fællesskabet bør overvåges, og medlemsstaterne
bør med henblik herpå regelmæssigt give
Kommissionen visse oplysninger.
(25) For at de kan betragtes som sikre for menneskers sundhed
og for miljøet, bør GMM'er opfylde den liste af
kriterier, der er indeholdt i bilag II, del B. I betragtning af den
hurtige udvikling, der sker inden for bioteknologien, kriteriernes
art og listens begrænsede rækkevidde bør
Rådet kunne revidere disse kriterier, der om
nødvendigt bør suppleres med vejledende noter for at
gøre det nemmere at anvende dem.
(26) De nødvendige foranstaltninger til
gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i
overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af
28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere
vilkår for udøvelsen af de
gennemførelsesbeføjelser, der tillægges
Kommissionen
7).
(27) Kommissionen bør navnlig tillægges
beføjelse til at vedtage de nødvendige
ændringer for at tilpasse bilag II, III, IV og V til den
tekniske udvikling og for at tilpasse bilag II, del C. Da der er
tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at
ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv,
skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med
kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
(28) De nye bestemmelser, der indføres ved dette
direktiv, vedrører kun udvalgsproceduren. Det er derfor ikke
nødvendigt at de gennemføres af
medlemsstaterne.
(29) Nærværende direktiv bør ikke
berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i
bilag VI, del B, angivne frister for gennemførelse i
national ret af direktiverne -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
I dette direktiv fastsættes fælles
foranstaltninger vedrørende indesluttet anvendelse af
genetisk modificerede mikroorganismer med henblik på
beskyttelse af menneskers sundhed og af miljøet.
Artikel 2
I dette direktiv forstås ved:
a) "mikroorganisme"
: enhver cellulær eller ikke-cellulær mikrobiologisk
enhed, som er i stand til at replikere eller til at overføre
genetisk materiale, herunder vira, viroider samt dyre- og
planteceller i kultur
b) "genetisk
modificeret mikroorganisme" (GMM): en mikroorganisme, hvori det
genetiske materiale er blevet ændret på en måde,
der ikke forekommer naturligt ved replikation og/eller naturlig
rekombination; i henhold til denne definition:
i) forekommer
genetisk modifikation i det mindste ved anvendelse af de teknikker,
der er opført på listen i bilag I, del A
ii) betragtes de
teknikker, der er opført på listen i bilag I, del B,
ikke som førende til genetisk modifikation
c) "indesluttet
anvendelse" : enhver aktivitet, hvor mikroorganismer modificeres
genetisk, eller hvor sådanne GMM'er dyrkes, oplagres,
transporteres, destrueres, bortskaffes eller anvendes på en
hvilken som helst anden måde, og hvor der anvendes specifikke
indeslutningsforanstaltninger for at begrænse deres kontakt
med og sikre et højt beskyttelsesniveau for befolkningen og
miljøet
d) "uheld" : enhver
hændelse, som indebærer et betydeligt og utilsigtet
udslip af GMM'er under den indesluttede anvendelse, og som kan
medføre øjeblikkelig eller efterfølgende fare
for menneskers sundhed eller for miljøet
e) "bruger" :
enhver fysisk eller juridisk person, som er ansvarlig for den
indesluttede anvendelse af GMM'er
f) "anmeldelse" :
indgivelse af dokumenter med de krævede oplysninger til en
medlemsstats kompetente myndighed.
Artikel 3
1. Med forbehold af artikel 4, stk. 1, finder dette direktiv
ikke anvendelse:
a) når
genetisk modifikation opnås ved anvendelse af de
teknikker/metoder, der er opført i bilag II, del A
b) på
indesluttede anvendelser, som kun omfatter typer af GMM'er, der
opfylder kriterierne i bilag II, del B, og som dermed er sikre for
menneskers sundhed og for miljøet. Disse typer GMM'er
opføres på listen i bilag II, del C.
2. Artikel 4, stk. 3 og 6, og artikel 5-11 finder ikke
anvendelse på transport af GMM'er ad offentlig vej, med
jernbane, ad indre vandveje eller ad sø- eller
luftvejen.
3. Dette direktiv finder ikke anvendelse på oplagring,
dyrkning, transport, destruktion, bortskaffelse eller anvendelse af
GMM'er, der er markedsført i henhold til direktiv 2001/18/EF
eller anden fællesskabslovgivning, som omfatter en specifik
miljørisikovurdering svarende til den, der er fastlagt i
nævnte direktiv, forudsat at den indesluttede anvendelse er i
overensstemmelse med de betingelser, der måtte være
fastlagt for markedsføring.
Artikel 4
1. Medlemsstaterne sikrer, at der træffes alle passende
foranstaltninger for at undgå, at indesluttet anvendelse af
GMM'er får negative virkninger for menneskers sundhed eller
for miljøet.
2. Med henblik herpå foretager brugeren en vurdering af
den indesluttede anvendelse for så vidt angår de risici
for menneskers sundhed og for miljøet, som en sådan
indesluttet anvendelse kan indebære, og anvender i den
forbindelse som et minimum de vurderingselementer og den procedure,
der er omhandlet i bilag III, del A og B.
3. Vurderingen i stk. 2 resulterer i en endelig klassificering
af de indesluttede anvendelser i fire klasser i henhold til
proceduren i bilag III, og denne klassificering er i henhold til
artikel 5 bestemmende for indeslutningsniveauet:
Klasse 1 : aktiviteter, som ikke indebærer nogen risiko
eller kun en ubetydelig risiko, dvs. aktiviteter, hvor niveau
1-indeslutning er tilstrækkelig til at beskytte menneskers
sundhed og miljøet.
Klasse 2 : aktiviteter, som indebærer lav risiko, dvs.
aktiviteter, hvor niveau 2-indeslutning er tilstrækkelig til
at beskytte menneskers sundhed og miljøet.
Klasse 3 : aktiviteter, som indebærer moderat risiko,
dvs. aktiviteter, hvor niveau 3-indeslutning er tilstrækkelig
til at beskytte menneskers sundhed og miljøet.
Klasse 4 : aktiviteter, som indebærer høj risiko,
dvs. aktiviteter, hvor niveau 4-indeslutning er tilstrækkelig
til at beskytte menneskers sundhed og miljøet.
4. Er der tvivl om, hvilken klasse der er passende for den
foreslåede indesluttede anvendelse, anvendes de strengeste
beskyttelsesforanstaltninger, medmindre tilstrækkelig
dokumentation efter aftale med den kompetente myndighed gør
det berettiget at anvende mindre strenge foranstaltninger.
5. Ved vurderingen i stk. 2 tages der især hensyn til
spørgsmålet om udledning af affald og spildevand. Hvor
det er relevant, gennemføres de nødvendige
sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af menneskers sundhed og
af miljøet.
6. Brugeren opbevarer en skriftlig redegørelse for
vurderingen i stk. 2 og i en passende form stille den til
rådighed for den kompetente myndighed som led i den
anmeldelse, der skal foretages i henhold til artikel 6, 8 og 9
eller efter anmodning.
Artikel 5
1. Brugeren skal, medmindre bilag IV, punkt 2, giver mulighed
for anvendelse af andre foranstaltninger, anvende de generelle
principper og de relevante indeslutnings- og andre
beskyttelsesforanstaltninger i bilag IV svarende til den
indesluttede anvendelses klasse, således at udsættelse
for GMM'er på arbejdsstedet og i miljøet holdes
på det laveste, praktisk mulige niveau, og således at
der sikres et højt sikkerhedsniveau.
2. Vurderingen i artikel 4, stk. 2, og de indeslutnings- og
andre beskyttelsesforanstaltninger, der anvendes, skal revideres
med jævne mellemrum, og straks hvis:
a) de
indeslutningsforanstaltninger, der anvendes, ikke længere er
tilstrækkelige, eller den klasse, de indesluttede anvendelser
er placeret i, ikke længere er den rigtige, eller
b) der er grund til
at formode, at vurderingen ikke længere er
fyldestgørende på baggrund af den nyeste
videnskabelige eller tekniske viden.
Artikel 6
Når lokaler første gang skal anvendes til
indesluttede anvendelser, skal brugeren, inden han påbegynder
en sådan anvendelse, forelægge de kompetente
myndigheder en anmeldelse, som mindst indeholder de i bilag V, del
A, opførte oplysninger.
Artikel 7
Efter at den i artikel 6 omhandlede anmeldelse er forelagt,
kan efterfølgende indesluttede anvendelser i klasse 1
påbegyndes umiddelbart uden yderligere anmeldelse. Brugere af
GMM'er i indesluttede anvendelser i klasse 1 opbevarer den
redegørelse for hver enkelt vurdering, der er omhandlet i
artikel 4, stk. 6, og den skal efter anmodning stilles til
rådighed for den kompetente myndighed.
Artikel 8
1. Første gang og de efterfølgende gange
indesluttede anvendelser gennemføres i lokaler, der er
anmeldt i overensstemmelse med artikel 6, skal der indsendes en
anmeldelse med de i bilag V, del B, opførte
oplysninger.
2. Er lokalerne tidligere anmeldt for indesluttede anvendelser
i klasse 2 eller en højere klasse, og er de dertil knyttede
betingelser for tilladelse opfyldt, kan den indesluttede anvendelse
i klasse 2 påbegyndes umiddelbart efter den nye
anmeldelse.
Anmelderen kan imidlertid også på eget initiativ
kræve en afgørelse om en formel godkendelse fra den
kompetente myndighed. Denne afgørelse skal foreligge senest
45 dage efter anmeldelsen.
3. Er lokalerne ikke tidligere anmeldt for indesluttede
anvendelser i klasse 2 eller en højere klasse, kan den
indesluttede anvendelse i klasse 2, såfremt den kompetente
myndighed ikke har givet anden besked, påbegyndes 45 dage
efter indsendelsen af den i stk. 1 nævnte anmeldelse eller
tidligere, såfremt den kompetente myndighed har godkendt
dette.
Artikel 9
1. Første gang og de efterfølgende gange
indesluttede anvendelser i klasse 3 eller klasse 4
gennemføres i lokaler, der er anmeldt i overensstemmelse med
artikel 6, skal der indsendes en anmeldelse med de i bilag V, del
C, opførte oplysninger.
2. Indesluttede anvendelser i klasse 3 eller en højere
klasse må ikke påbegyndes uden forudgående
skriftlig tilladelse fra den kompetente myndighed, som meddeler sin
afgørelse skriftligt:
a) senest 45 dage
efter indsendelsen af den nye anmeldelse, når der er tale om
lokaler, der tidligere er anmeldt for indesluttede anvendelser i
klasse 3 eller en højere klasse, og de til tilladelsen
knyttede betingelser er opfyldt for den samme eller en
højere klasse end den indesluttede anvendelse, som agtes
påbegyndt
b) senest 90 dage
efter anmeldelsens indgivelse i andre tilfælde.
Artikel 10
1. Medlemsstaterne udpeger den eller de myndigheder, som skal
have ansvaret for iværksættelse af de foranstaltninger,
medlemsstaterne vedtager i medfør af dette direktiv, samt
for modtagelse og anerkendelse af modtagelsen af de i artikel 6, 8
og 9 omhandlede anmeldelser.
2. De kompetente myndigheder undersøger anmeldelsernes
overensstemmelse med kravene i dette direktiv, nøjagtigheden
og fuldstændigheden af de afgivne oplysninger, korrektheden
af vurderingen i artikel 4, stk. 2, og af de indesluttede
anvendelsers klasse og om fornødent, om
indeslutningsforanstaltningerne og de andre
beskyttelsesforanstaltninger og foranstaltningerne
vedrørende affaldsbehandling og beredskab er
tilstrækkelige.
3. Om nødvendigt kan den kompetente myndighed:
a) anmode brugeren
om at give yderligere oplysninger eller om at ændre
forholdene ved den påtænkte indesluttede anvendelse
eller at ændre den eller de pågældende
indesluttede anvendelsers klasse. I så fald kan den
kompetente myndighed kræve, at den indesluttede anvendelse,
hvis den er påtænkt, ikke påbegyndes eller, hvis
den er i gang, suspenderes eller bringes til ophør, indtil
den kompetente myndighed har givet sin godkendelse på
grundlag af de yderligere modtagne oplysninger eller de
ændrede forhold ved den indesluttede anvendelse
b) begrænse
den periode, hvor den indesluttede anvendelse er tilladt, eller
fastsætte visse specifikke vilkår for den.
4. Ved beregningen af de i artikel 8 og 9 nævnte frister
medregnes ikke den tid, hvor den kompetente myndighed:
a) afventer yderligere
oplysninger, som den måtte have anmodet anmelderen om i
henhold til stk. 3, litra a), eller
b) foretager en
offentlig høring efter artikel 12.
Artikel 11
1. Bliver brugeren bekendt med nye relevante oplysninger eller
ændrer den indesluttede anvendelse på en sådan
måde, at det vil kunne indvirke væsentligt på de
risici, der er forbundet med den, skal den kompetente myndighed
underrettes snarest muligt, og de i artikel 6, 8 og 9 omhandlede
anmeldelser skal ændres.
2. Får den kompetente myndighed senere oplysninger i
hænde, som vil kunne indvirke væsentligt på de
risici, der er forbundet med den indesluttede anvendelse, kan den
kompetente myndighed kræve, at brugeren ændrer
forholdene ved den indesluttede anvendelse, suspenderer den eller
bringer den til ophør.
Artikel 12
Finder medlemsstaterne det hensigtsmæssigt, kan de
høre grupper eller offentligheden om aspekter af den
planlagte indesluttede anvendelse, jf. dog artikel 18.
Artikel 13
1. De kompetente myndigheder påser, før en
indesluttet anvendelse påbegyndes:
a) at der
udarbejdes en beredskabsplan for indesluttede anvendelser,
når svigtende indeslutningsforanstaltninger umiddelbart eller
senere vil kunne medføre alvorlig fare for mennesker uden
for lokalerne og/eller for miljøet, undtagen når en
sådan beredskabsplan allerede er udarbejdet i henhold til
anden fællesskabslovgivning
b) at organer og
myndigheder, som kan blive berørt af et uheld, på
passende måde og uopfordret underrettes om
beredskabsplanerne, herunder de relevante
sikkerhedsforanstaltninger. Oplysningerne skal ajourføres
med regelmæssige mellemrum. De skal ligeledes stilles til
rådighed for offentligheden.
2. Som grundlag for den fornødne konsultation inden for
rammerne af medlemsstaternes bilaterale forbindelser
forelægger de pågældende medlemsstater samtidig
de øvrige berørte medlemsstater de samme oplysninger,
som de giver deres egne statsborgere.
Artikel 14
1. Medlemsstaterne træffer de fornødne
foranstaltninger til at sikre, at brugeren i tilfælde af et
uheld øjeblikkeligt underretter den i artikel 10
nævnte kompetente myndighed og oplyser følgende:
a) de nærmere
omstændigheder ved uheldet
b) identiteten og
mængden af den eller de berørte GMM'er
c) alle
oplysninger, som er nødvendige for at vurdere uheldets
virkninger for befolkningens sundhed og for miljøet
d) de trufne
foranstaltninger.
2. Når der gives underretning i henhold til stk. 1, skal
medlemsstaterne:
a) sikre, at alle
beredskabsforanstaltninger, som måtte vise sig
nødvendige, træffes, og omgående advare alle de
medlemsstater, som kan blive berørt af uheldet
b) om muligt
indsamle de nødvendige oplysninger med henblik på en
fuldstændig analyse af uheldet og, hvor det er relevant,
anbefale foranstaltninger for at undgå lignende uheld i
fremtiden samt for at begrænse virkningerne heraf.
Artikel 15
1. Medlemsstaterne skal:
a)
rådføre sig med andre medlemsstater, som kan blive
berørt i tilfælde af et uheld, om den foreslåede
gennemførelse af beredskabsplaner
b) snarest muligt
underrette Kommissionen om ethvert uheld inden for dette direktivs
anvendelsesområde og i den forbindelse give oplysninger om
omstændighederne ved uheldet, mængden af de
berørte GMM'er og disses identitet, de anvendte
beredskabsforanstaltninger og disses effektivitet samt give en
analyse af uheldet, herunder anbefalinger, der har til formål
at begrænse dets virkninger og undgå lignende uheld i
fremtiden.
2. Kommissionen udarbejder i samråd med medlemsstaterne
en procedure for udveksling af oplysninger i medfør af stk.
1. Den udarbejder ligeledes et register over de uheld, der er
indtruffet inden for dette direktivs anvendelsesområde,
herunder en analyse af årsagerne til uheldene, samt af de
indhøstede erfaringer og de foranstaltninger, der er truffet
for at undgå lignende uheld i fremtiden, og den stiller dette
register til rådighed for medlemsstaterne.
Artikel 16
Medlemsstaterne påser, at den kompetente myndighed
tilrettelægger tilsyn og andre kontrolforanstaltninger til
sikring af, at brugeren overholder dette direktiv.
Artikel 17
1. Medlemsstaterne sender ved udgangen af hvert år
Kommissionen en sammenfattende rapport om de indesluttede
anvendelser i klasse 3 og klasse 4, der i løbet af det
pågældende år er anmeldt i henhold til artikel 9,
med en beskrivelse af den eller de indesluttede anvendelser samt
oplysninger om deres formål og risiciene forbundet med
dem.
2. Hvert tredje år og første gang den 5. juni
2003 sender medlemsstaterne Kommissionen en sammenfattende rapport
om deres erfaringer med dette direktiv.
3. Hvert tredje år og første gang den 5. juni
2004 offentliggør Kommissionen et resumé baseret
på de i stk. 2 omhandlede rapporter.
4. Kommissionen kan offentliggøre generelle statistiske
oplysninger om gennemførelsen af dette direktiv og hermed
beslægtede emner, i det omfang disse oplysninger må
formodes ikke at være til skade for en brugers
konkurrencemæssige stilling.
Artikel 18
1. Berører oplysningerne et eller flere af de forhold,
der er nævnt i artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig
adgang til miljøoplysninger
8), kan anmelderen angive, hvilke af oplysningerne
i de anmeldelser, der forelægges i henhold til dette
direktiv, der bør behandles som fortrolige. Der skal i disse
tilfælde vedlægges en verificerbar begrundelse
herfor.
Den kompetente myndighed afgør efter høring af
anmelderen, hvilke oplysninger der vil blive behandlet som
fortrolige, og underretter anmelderen om sin
afgørelse.
2. Under ingen omstændigheder må følgende
oplysninger behandles som fortrolige, når de forelægges
i henhold til artikel 6, 8 og 9:
a) de generelle
kendetegn ved GMM'erne, anmelderens navn og adresse samt
anvendelsesstedet
b) den indesluttede
anvendelses klasse og indeslutningsforanstaltninger
c) vurderingen af
forudsigelige virkninger, herunder navnlig skadelige virkninger for
menneskers sundhed og for miljøet.
3. Kommissionen og de kompetente myndigheder må ikke til
tredjemand videregive oplysninger, der i henhold til stk. 1, andet
afsnit, skal behandles som fortrolige, og som er anmeldt eller
tilvejebragt på anden måde i henhold til dette
direktiv, og de skal beskytte de intellektuelle
ejendomsrettigheder, der knytter sig til de modtagne data.
4. Trækker anmelderen sin anmeldelse tilbage, uanset
grunden hertil, skal den kompetente myndighed respektere
oplysningernes fortrolige karakter.
Artikel 19
Foranstaltninger, der har til formål at ændre
ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv og som
vedrører tilpasning af bilag II, III, IV og V til den
tekniske udvikling og tilpasning af bilag II, del C, vedtages efter
forskriftsproceduren med kontrol i artikel 20, stk. 2.
Artikel 20
1. Kommissionen bistås af et udvalg.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel
5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf.
dennes artikel 8.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5
og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF
fastsættes til tre måneder.
Artikel 21
Direktiv 90/219/EØF, som ændret ved de retsakter,
der er nævnt i bilag VI, del A, ophæves, uden at dette
berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i
bilag VI, del B, angivne frister for gennemførelse i
national ret af direktiverne.
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som
henvisninger til nærværende direktiv og læses
efter sammenligningstabellen i bilag VII.
Artikel 22
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen
efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 23
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 6. maj 2009.
På Europa-Parlamentets
vegne
H.-G. Pöttering
Formand
På Rådets vegne
J. Kohout
Formand
BILAG I
DEL A
Teknikker til genetisk modifikation, jf. artikel 2, litra b),
nr. i), er bl.a.:
1. Rekombinante nukleinsyreteknikker, der omfatter dannelse af
nye kombinationer af genetisk materiale ved indsætning af
nukleinsyremolekyler, der er fremstillet på en hvilken som
helst måde uden for en organisme, i et hvilket som helst
virus, bakterieplasmid eller andet vektorsystem og deres
inkorporering i en værtsorganisme, hvori de ikke forekommer
naturligt, men hvori de er i stand til fortsat propagering.
2. Teknikker til direkte indføring i en mikroorganisme
af arvemateriale, der er præpareret uden for mikroorganismen,
herunder mikroinjektion, makroinjektion og mikroindkapsling.
3. Cellefusions- eller hybridiseringsteknikker, hvor levende
celler med nye kombinationer af genetisk arvemateriale dannes ved
fusion af to eller flere celler ved hjælp af metoder, der
ikke forekommer naturligt.
DEL B
Teknikker, jf. artikel 2, litra b), nr. ii), som ikke anses
for at medføre genetisk modifikation, såfremt de ikke
indebærer brug af rekombinante nukleinsyremolekyler eller af
GMM'er, der er fremstillet ved andre teknikker/metoder end dem, der
er udelukket i henhold til bilag II, del A:
1) in vitro-fertilisering
2) naturlige processer såsom konjugation, transduktion,
transformation
3) polyploidinduktion.
BILAG II
DEL A
Teknikker eller metoder til genetisk modifikation, hvorved der
fremkommer mikroorganismer, og som skal udelukkes fra dette
direktiv, forudsat at de ikke indebærer brug af rekombinante
nukleinsyremolekyler eller af andre GMM'er end dem, der er
fremstillet ved anvendelse af en eller flere af nedennævnte
teknikker/metoder:
1. Mutagenese.
2. Cellefusion (herunder protoplastfusion) af prokaryote
arter, som udveksler genetisk materiale ved kendte fysiologiske
processer.
3. Cellefusion (herunder protoplastfusion) af celler fra alle
eukaryote arter, herunder produktion af hybridomer og
plantecellefusioner.
4. Selvkloning, der består i fjernelse af
nukleinsyresekvenser fra en celle eller en organisme, som
efterfølges eller eventuelt ikke efterfølges af
genindsætning af hele nukleinsyren eller en del af den (eller
en syntetisk ækvivalent) med eller uden forudgående
enzymatiske eller mekaniske trin - i celler af samme arter eller i
celler af fylogenetisk nært beslægtede arter, som kan
udveksle genetisk materiale ved naturlige fysiologiske processer,
hvor den deraf resulterende mikroorganisme ikke formodes at
fremkalde sygdom hos mennesker, dyr eller planter.
Selvkloning kan omfatte brug af rekombinantvektorer, hvor der
er sikkerhed for, at de er sikre i brug i de pågældende
mikroorganismer.
DEL B
Kriterier for fastsættelse af, om
GMM'er er sikre for menneskers sundhed og for
miljøet
Dette bilag indeholder en generel beskrivelse af kriterierne
for fastsættelse af, om typer af GMM'er er sikre for
menneskers sundhed og for miljøet og dermed kan optages i
del C. Der kan udarbejdes tekniske vejledende noter efter
forskriftsproceduren i artikel 20, stk. 3, med henblik på at
lette gennemførelsen og forklaringen af dette bilag.
1. Indledning
De typer GMM'er, der optages i del C efter
forskriftsproceduren med kontrol i artikel 20, stk. 2, er udelukket
fra nærværende direktivs anvendelsesområde.
GMM'er optages på listen fra sag til sag, så
undtagelsen fra direktivet kun gælder for klart
identificerede GMM'er. Undtagelsen gælder kun, hvis den
pågældende GMM anvendes på de betingelser for
indesluttet anvendelse, der er defineret i artikel 2, litra c), og
gælder ikke for udsætning af GMM'er. En GMM kan kun
optages i del C, hvis nedenstående kriterier bevisligt er
opfyldt.
2. Generelle kriterier
2.1. Verifikation/autentifikation af stammen
Stammens nøjagtige identitet skal være
fastslået, og modifikationen skal være kendt og
verificeret.
2.2. Dokumenteret bevis for sikkerhed
Der skal forelægges dokumenteret bevis for organismens
sikkerhed.
2.3. Genetisk stabilitet
Hvis manglende stabilitet vil kunne mindske sikkerheden,
kræves bevis for organismens stabilitet.
3. Særlige kriterier
3.1. Ikke-patogen
GMM'en må ikke kunne fremkalde sygdom hos eller skade
sunde mennesker, dyr eller planter. Patogenicitet omfatter
både toksigenicitet og allergenicitet, hvorfor GMM'en skal
være:
3.1.1. Ikke-toksigen
GMM'en må ikke fremkalde øget toksigenicitet som
følge af den genetiske modifikation eller være kendt
for sine toksigene egenskaber.
3.1.2. Ikke-allergen
GMM'en må ikke fremkalde øget allergenicitet som
følge af den genetiske modifikation eller være et
kendt allergen, f.eks. med allergene egenskaber i lighed med
navnlig de mikroorganismer, der er anført i direktiv
2000/54/EF.
3.2. Ingen skadelige medfølgende agenser
GMM'en må ikke indeholde kendte medfølgende
agenser såsom andre aktive eller latente mikroorganismer, der
findes sammen med/inden i GMM'en, og som kan forvolde skade
på menneskers sundhed eller på miljøet.
3.3. Overførsel af genetisk materiale
Det modificerede genetiske materiale må ikke forvolde
skade, hvis det overføres, og det må heller ikke
være selvtransmissibelt eller overførbart med en
større hyppighed end andre gener i recipientmikroorganismen
eller i den parentale mikroorganisme.
3.4. Sikkerhed for miljøet i tilfælde af et
betydeligt og utilsigtet udslip
GMM'er må ikke medføre hverken
øjeblikkelige eller forsinkede negative virkninger på
miljøet i tilfælde af uheld, der medfører et
betydeligt udslip.
GMM'er, der ikke opfylder ovenstående kriterier, kan
ikke optages i del C.
DEL C
Typer af GMM'er, der opfylder kriterierne i del B:
… (fastlægges efter forskriftsproceduren med
kontrol i artikel 20, stk. 2).
BILAG III
Principper, der skal følges ved den i artikel 4, stk.
2, omhandlede vurdering
Dette bilag indeholder en generel beskrivelse af de elementer,
der skal tages i betragtning, og den procedure, der skal
følges ved den i artikel 4, stk. 2, omhandlede vurdering.
Der kan udarbejdes tekniske vejledende noter
9)efter
forskriftsproceduren i artikel 20, stk. 3, med henblik på at
lette gennemførelsen og forklaringen af dette bilag, navnlig
for så vidt angår del B.
A. Vurderingselementer
1. Følgende bør anses for at være
potentielt skadelige virkninger:
- sygdom hos mennesker, herunder allergene eller toksiske
virkninger
- sygdom hos dyr eller planter
- skadelige virkninger, som skyldes, at det er umuligt at
behandle en sygdom eller tilbyde en effektiv profylakse
- skadelige virkninger som følge af etablering i eller
spredning til miljøet
- skadelige virkninger som følge af naturlig transfer
af indsat genetisk materiale til andre organismer.
2. Den i artikel 4, stk. 2, omhandlede vurdering bør
baseres på følgende:
a) Identifikation af alle potentielt skadelige virkninger,
særlig dem, der har relation til:
i) recipientmikroorganismen
ii) det indsatte genetiske materiale (fra
donororganismen)
iii) vektoren
iv) donormikroorganismen (så længe
donormikroorganismen anvendes under aktiviteten)
v) den deraf resulterende GMM.
b) De karakteristiske egenskaber ved aktiviteten.
c) Omfanget af de potentielt skadelige virkninger.
d) Sandsynligheden for, at de potentielt skadelige virkninger
opstår.
B. Procedure
3. Første fase i vurderingsprocessen bør
være at identificere skadelige egenskaber i
recipientmikroorganismen og, når det er relevant, i
donormikroorganismen samt skadelige egenskaber knyttet til vektoren
eller det indsatte materiale, herunder enhver ændring af
recipientens eksisterende egenskaber.
4. I almindelighed er det kun GMM'er med følgende
karakteristika, der vil blive anset som egnede til optagelse i
klasse 1 som defineret i artikel 4, stk. 3:
i) recipientmikroorganismen eller den parentale mikroorganisme
forventes ikke at kunne fremkalde sygdomme hos mennesker, dyr eller
planter
10)ii) vektoren eller det
indsatte materiale er af en sådan art, at de ikke giver
GMM'en en fænotype, der forventes at kunne fremkalde sygdomme
hos mennesker, dyr og planter [2] eller at få
miljøskadelige virkninger
iii) GMM'en forventes ikke at kunne fremkalde sygdomme hos
mennesker, dyr og planter [2] og forventes ikke at få
miljøskadelige virkninger.
5. For at få kendskab til de oplysninger, der er
nødvendige for iværksættelsen af denne proces,
kan brugeren først inddrage relevant
fællesskabslovgivning, navnlig direktiv 2000/54/EF.
Internationale eller nationale klassifikationssystemer (f.eks.
Verdenssundhedsorganisationen, National Institute of Health) og
tilpasningerne heraf til den videnskabelige og tekniske udvikling
kan ligeledes tages i betragtning.
Disse systemer vedrører naturlige mikroorganismer og er
som sådanne normalt baseret på mikroorganismernes evne
til at forårsage sygdom hos mennesker, dyr eller planter samt
på, hvor alvorlig den eventuelt forårsagede sygdom er,
og i hvilken grad den kan overføres. I direktiv 2000/54/EF
klassificeres mikroorganismer, som biologiske agenser, i fire
risikogrupper på grundlag af de potentielle
sundhedsvirkninger for en sund voksen person. Disse risikogrupper
kan anvendes som rettesnor for opdelingen af indesluttede
anvendelser i fire risikoklasser som omhandlet i artikel 4, stk. 3.
Brugeren kan også tage hensyn til klassifikationssystemer,
der refererer til plante- og dyrepatogener (som normalt udarbejdes
på national basis). Ovennævnte klassifikationssystemer
giver kun en foreløbig angivelse af aktivitetens
risikoklasse og det dertil hørende sæt af
indeslutnings- og kontrolforanstaltninger.
6. Fareidentifikationsprocessen, der skal udføres i
overensstemmelse med punkt 3-5, skal føre til identifikation
af graden af den risiko, der er forbundet med GMM'erne.
7. Valg af indeslutnings- og andre
beskyttelsesforanstaltninger træffes dernæst på
grundlag af den grad af risiko, der er forbundet med GMM'erne, samt
under hensyn til:
i) karakteristiske
egenskaber ved det miljø, som sandsynligvis vil blive udsat
(er der f.eks. i det miljø, som sandsynligvis vil blive
udsat for GMM'erne, kendte biota, som kan blive negativt
påvirket af de mikroorganismer, der anvendes i den
pågældende aktivitet med indesluttet anvendelse)
ii) karakteristiske
egenskaber ved aktiviteten (f.eks. dens omfang og art)
iii) alle
ikke-standardoperationer (f.eks. inokulering af GMM'er i dyr;
udstyr, der sandsynligvis forårsager aerosoldannelse).
Under hensyn til nr. i)-iii) kan den i medfør af punkt
6 identificerede grad af risiko, der for den pågældende
aktivitet er forbundet med GMM'en, forhøjes, reduceres eller
forblive uændret.
8. Når analysen er gennemført som beskrevet
ovenfor, klassificeres aktiviteten i en af de i artikel 4, stk. 3,
beskrevne klasser.
9. Den endelige klassificering af den indesluttede anvendelse
bekræftes efter en fornyet gennemgang af den
gennemførte vurdering som omhandlet i artikel 4, stk.
2.
BILAG IV
INDESLUTNINGS- OG ANDRE BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER
Generelle
principper
1. Disse skemaer viser de normale minimumskrav og
foranstaltninger, der er nødvendige for hvert enkelt
indeslutningsniveau.
Indeslutning garanteres også ved brug af god
arbejdspraksis, uddannelse, indeslutningsudstyr og specielt
anlægsdesign. For alle aktiviteter, der omfatter GMM'er,
gælder principperne for god mikrobiologisk praksis og
følgende principper for sikkerhed og hygiejne på
arbejdspladsen:
i) udsættelse for arbejdspladsen og i miljøet
holdes på et så lavt niveau som muligt
ii) der træffes tekniske beskyttelsesforanstaltninger
ved kilden, om nødvendigt suppleret med
hensigtsmæssigt beskyttelsestøj og personlige
værnemidler
iii) beskyttelsesforanstaltningerne og værnemidlerne
efterprøves på passende måde og
vedligeholdes
iv) efter behov testes for tilstedeværelse af
levedygtige organismer fra processen uden for den primære
fysiske indeslutning
v) der skal sørges for passende uddannelse af
personalet
vi) efter behov nedsættes der biologiske
sikkerhedsudvalg og/eller underudvalg
vii) der udarbejdes og gennemføres lokale
retningslinjer som påkrævet for personalets
sikkerhed
viii) efter behov foretages advarselsskiltning om de
biologiske risici
ix) der skal sørges for vaske- og
dekontamineringsfaciliteter til personalet
x) der skal ske en passende registrering
xi) det skal være forbudt at spise, drikke, ryge, sminke
sig eller opbevare levnedsmidler i arbejdsområdet
xii) det skal være forbudt at pipettere med munden
xiii) der skal af sikkerhedshensyn efter behov udarbejdes
skriftlige arbejdsanvisninger
xiv) der skal forefindes effektive desinficeringsmidler og
være udarbejdet desinficeringsprocedurer, for det
tilfælde at der spildes GMM'er
xv) der skal efter behov sørges for sikker opbevaring
af kontamineret laboratorieudstyr og -materialer.
2. Skemaernes overskrifter er vejledende.
Skema I A viser minimumskravene for
laboratorieaktiviteter.
Skema I B viser tilføjelser til og ændringer af
skema I A for vækst- og vækstrumsaktiviteter, der
omfatter GMM'er.
Skema I C viser tilføjelser til og ændringer af
skema I A for aktiviteter med dyr, som omfatter GMM'er.
Skema II viser minimumskravene for andre aktiviteter end
laboratorieaktiviteter.
I visse særlige tilfælde kan det være
nødvendigt at anvende en kombination af foranstaltninger fra
skema I A og skema II på samme niveau.
I visse tilfælde kan brugeren med den kompetente
myndigheds samtykke undlade at anvende en specifikation fra et
givet indeslutningsniveau eller kombinere specifikationer fra to
forskellige niveauer.
I disse skemaer betyder "valgfrit", at brugeren kan
gennemføre disse foranstaltninger på grundlag af
vurderingen i artikel 4, stk. 2, i hvert enkelt
tilfælde.
3. Medlemsstaterne kan ved gennemførelsen af dette
bilag endvidere indsætte de generelle principper i punkt 1 og
2 i nedenstående skemaer af hensyn til kravenes
klarhed.
Skema I A
|
Indeslutnings- og andre
beskyttelsesforanstaltninger for
laboratorieaktiviteter |
Specifikationer | Indeslutningsniveauer | 1 | 2 | 3 | 4 |
|
1 | Laboratorieområde: isolation (1) | Nej | Nej | Ja | Ja |
2 | Laboratorium: skal kunne forsegles for at
muliggøre desinfektion | Nej | Nej | Ja | Ja |
Udstyr |
3 | Overflader, der er resistente over for
vand, syrer, alkalier, opløsningsmidler,
desinfektionsmidler, dekontamineringsagenser, og som er lette at
rengøre | Ja (bord) | Ja (bord) | Ja (bord, gulv) | Ja (bord, gulv, loft, vægge) |
4 | Adgang til laboratorium via luftsluse
(2) | Nej | Nej | Valgfrit | Ja |
5 | Undertryk i forhold til trykket i den
umiddelbare omgivelse | Nej | Nej | Ja, undtagen for (3) | Ja |
6 | Ud- og -indsugning af luft fra
laboratoriet skal være HEPA (4)-filtreret | Nej | Nej | Ja (HEPA ind- og udsugning af luft (5) | Ja |
7 | Mikrobiologisk
sikkerhedsskab/aflukke | Nej | Valgfrit | Ja | Ja |
8 | Autoklave | På stedet | I bygningen | I laboratorieområdet (6) | I laboratoriet = gennemgang |
Arbejdssystem |
9 | Område med begrænset
adgang | Nej | Ja | Ja | Ja |
10 | Skilt på døren om biologiske
risici | Nej | Ja | Ja | Ja |
11 | Særlige foranstaltninger for at
få dannelse og spredning af aerosol under kontrol | Nej | Ja, minimeres | Ja, forhindres | Ja, forhindres |
13 | Brusebad | Nej | Nej | Valgfrit | Ja |
14 | Beskyttelsesbeklædning | Passende
beskyttelsesbeklædning | Passende
beskyttelsesbeklædning | Passende beskyttelsesbeklædning og
(valgfrit) fodtøj | Fuldstændigt skift af
beklædning og fodtøj inden ind- og udgang |
9 | Område med begrænset
adgang | Nej | Ja | Ja | Ja |
15 | Handsker | Nej | Valgfrit | Ja | Ja |
18 | Effektiv vektorkontrol (f.eks. for gnavere
og insekter) | Valgfrit | Ja | Ja | Ja |
Affald |
19 | Inaktivering af GMM'er i spildevand fra
håndvaske eller afløb og brusebade og lignende
afløb | Nej | Nej | Valgfrit | Ja |
20 | Inaktivering af GMM'er i kontamineret
materiale og affald | Valgfrit | Ja | Ja | Ja |
Andre foranstaltninger |
21 | Laboratoriet skal have sit eget
udstyr | Nej | Nej | Valgfrit | Ja |
23 | Krav om et observationsvindue eller en
anden metode til at se personerne i lokalet | Valgfrit | Valgfrit | Valgfrit | Ja |
(1)
Isolation = laboratoriet er adskilt fra andre områder i samme
bygning eller er beliggende i en særskilt bygning. (2)
Luftsluse = adgang sker gennem en luftsluse, som er et kammer, der
er isoleret fra laboratoriet. Den rene side af luftslusen skal
være adskilt fra den adgangsbegrænsede side ved
omklædnings- eller brusefaciliteter og helst med indbyrdes
afhængige døre. (3)
Aktiviteter, hvor transmission ikke er luftbåren. (4) HEPA
= High Efficiency Particular Air. (5)
Når der arbejdes med virus, som ikke opfanges af HEPA-filtre,
kan der være behov for yderligere krav til
luftudsugning. (6) Med
godkendte procedurer, der muliggør en sikker
overførsel af materiale til en autoklave uden for
laboratoriet, og som giver et tilsvarende beskyttelsesniveau. |
Skema I B
|
Indeslutnings- og andre
beskyttelsesforanstaltninger for væksthuse og
vækstrum |
|
Udtrykkene "væksthus" og
"vækstrum" henviser til en struktur med vægge, et tag
og et gulv, der er udformet og hovedsagelig anvendes til
fremdrivning af planter i et kontrolleret og beskyttet
miljø. |
Alle bestemmelser i skema I A gælder
med følgende tilføjelser/ændringer: |
|
Specifikationer | Indeslutningsniveauer | 1 | 2 | 3 | 4 |
|
Bygning |
1 | Væksthus: permanent struktur (1) | Nej | Ja | Ja | Ja |
Udstyr |
3 | Adgang via et adskilt rum med to indbyrdes
afhængige døre | Nej | Valgfrit | Valgfrit | Ja |
4 | Kontrol med kontamineret spildevand | Valgfrit | Vandafstrømning minimeres (2) | Vandafstrømning forhindres | Vandafstrømning forhindres |
Arbejdssystem |
6 | Foranstaltninger til at kontrollere
uønskede arter såsom insekter, gnavere og leddyr | Ja | Ja | Ja | Ja |
7 | Procedurer for overførsel af
levende materiale mellem væksthus/vækstrum,
beskyttelsesstruktur og laboratorium skal forhindre spredning af
GMM'er | Spredning minimeres | Spredning minimeres | Spredning forhindres | Spredning forhindres |
(1)
Væksthuset skal bestå af en permanent struktur med et
kontinuert vandtæt dæklag, beliggende på et
område, der skråner, så indtrængen af
overfladevand hindres, og som har selvlukkende døre. (2)
Når der kan ske overførsel via jorden. |
Skema I C
|
Indeslutnings- og andre
beskyttelsesforanstaltninger for aktiviteter i
dyreenheder |
|
Alle bestemmelser i skema I A gælder
med følgende tilføjelser/ændringer: |
|
Specifikationer | Indeslutningsniveauer | 1 | 2 | 3 | 4 |
|
Bygning |
1 | Isolation af dyreenheder (1) | Valgfrit | Ja | Ja | Ja |
2 | Dyrefaciliteter(2), adskilt med aflåselige
døre | Valgfrit | Ja | Ja | Ja |
3 | Dyrefaciliteter til dekontaminering
(vandbestandigt og let vaskbart materiel (bure osv.) | Valgfrit | Valgfrit | Ja | Ja |
4 | Gulv og/eller vægge, som er let
afvaskelige | Valgfrit | Ja (gulv) | Ja (gulv og vægge) | Ja (gulv og vægge) |
5 | Dyr, der holdes i passende
indeslutningsfaciliteter såsom bure, båse eller
bassiner | Valgfrit | Valgfrit | Valgfrit | Valgfrit |
6 | Filtre på isolatorer eller isolerede
rum (3) | Nej | Valgfrit | Ja | Ja |
(1)
Dyreenheden bygning eller et adskilt område inden for en
bygning, som indeholder faciliteter og andre områder
såsom omklædningsrum, brusere, autoklaver,
foderoplagringsrum osv. (2)
Dyrefaciliteten facilitet, som normalt anvendes til at huse dyr til
formering eller forsøg, eller en facilitet, som anvendes til
gennemførelse af mindre kirurgiske procedurer. (3)
Isolatortransparente kasser, hvori små dyr er indesluttet
enten inden for eller uden for et bur; for større dyr kan
isolerede rum være mere hensigtsmæssige. |
Skema II
|
Indeslutnings- og andre
beskyttelsesforanstaltninger for andre aktiviteter |
|
Specifikationer | Indeslutningsniveauer | 1 | 2 | 3 | 4 |
|
General |
1 | Levedygtige mikroorganismer bør
indesluttes i et system, som adskiller processen fra miljøet
(lukket system) | Valgfrit | Ja | Ja | Ja |
2 | Kontrol med udsugningsgasser fra det
lukkede system | Nej | Ja, udslip minimeres | Ja, udslip forhindres | Ja, udslip forhindres |
3 | Kontrol med aerosoler under
prøveindsamling, tilførsel af materiale til et lukket
system eller overførsel af materiale til et andet lukket
system | Valgfrit | Ja, udslip minimeres | Ja, udslip forhindres | Ja, udslip forhindres |
4 | Inaktivering af store mængder
kulturvæsker inden fjernelse fra det lukkede system | Valgfrit | Ja, ved validerede metoder | Ja, ved validerede metoder | Ja, ved validerede metoder |
5 | Forseglinger bør udformes, så
udslip minimeres eller forhindres | Ingen specifikke krav | Udslip minimeres | Udslip forhindres | Udslip forhindres |
6 | Det kontrollerede område bør
udformes, så det ved udledning kan rumme hele indholdet af
det lukkede system | Valgfrit | Valgfrit | Ja | Ja |
7 | Det kontrollerede område skal kunne
forsegles for at muliggøre desinfektion | Nej | Valgfrit | Valgfrit | Ja |
Udstyr |
8 | Adgang via luftsluse | Nej | Nej | Valgfrit | Ja |
9 | Overfladerne skal være resistente
over for syrer, alkalier, opløsningsmidler,
desinfektionsmidler og dekontamineringsagenser samt lette at
rense | Ja (eventuelt bord) | Ja (eventuelt bord) | Ja (eventuelt bord, gulv) | Ja (bord, gulv, loft, vægge) |
10 | Særlige foranstaltninger til at
sikre tilstrækkelig udluftning af det kontrollerede
område, så luftkontaminering minimeres | Valgfrit | Valgfrit | Valgfrit | Ja |
11 | Det kontrollerede område skal have
undertryk i forhold til de umiddelbare omgivelser | Nej | Nej | Valgfrit | Ja |
12 | Ud- og -indsugning af luft fra det
kontrollerede område skal være HEPA-filtreret | Nej | Nej | Ja (luftudsugning, valgfrit for
luftindsugning) | Ja (ind- og udsugning af luft) |
Arbejdssystem |
13 | Lukkede systemer skal være
beliggende inden for et kontrolleret område | Nej | Valgfrit | Ja | Ja |
14 | Kun adgang for specielt udpeget
personale | Nej | Ja | Ja | Ja |
15 | Skilte om biologiske risici | Nej | Ja | Ja | Ja |
17 | Personalet skal tage brusebad, inden det
forlader det kontrollerede område | Nej | Nej | Valgfrit | Ja |
18 | Personalet skal bære
beskyttelsesbeklædning | Ja (arbejdsbeklædning) | Ja (arbejdsbeklædning) | Ja | Fuldstændig omklædning inden
udgang og indgang |
Affald |
22 | Inaktivering af GMM'er i spildevand fra
håndvaske og brusere eller lignende spildevand | Nej | Nej | Valgfrit | Ja |
23 | Inaktivering af GMM'er i kontamineret
materiale og affald, herunder processpildevand inden endelig
udledning | Valgfrit | Ja, med validerede metoder | Ja, med validerede metoder | Ja, med validerede metoder |
BILAG V
Oplysninger, som kræves i forbindelse med den i artikel
6, 8 og 9 omhandlede anmeldelse
DEL A
Oplysninger, som kræves i forbindelse med den i artikel
6 omhandlede anmeldelse:
- navn på
brugeren/brugerne og de personer, der er ansvarlige for tilsyn og
sikkerhed
- oplysning om
uddannelse og kvalifikationer for så vidt angår de
personer, der er ansvarlige for tilsyn og sikkerhed
- oplysninger om
udvalg eller underudvalg på det biologiske område
- anlæggets
adresse og generel beskrivelse af bygningerne
- en beskrivelse af
arten af det arbejde, som vil blive gennemført
- klassen af
indesluttet anvendelse
- kun for
indesluttet anvendelse i klasse 1 et resumé af den
vurdering, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, samt oplysninger
om forvaltning af affald.
DEL B
Oplysninger, som kræves i forbindelse med den i artikel
8 omhandlede anmeldelse:
- dato for indsendelse
af den i artikel 6 omhandlede anmeldelse
- navne på de personer, der er ansvarlige for tilsyn og
sikkerhed, samt oplysninger om deres uddannelse og
kvalifikationer
- den eller de anvendte recipienter, donorer og/eller
parentale organismer eller eventuelt det eller de anvendte
vært-vektorsystemer
- oprindelsen for det genetiske materiale, som er involveret i
gensplejsningsmodifikationerne, og dette materiales tilsigtede
funktion
- GMM'ens identitet og kendetegn
- formålet med den indesluttede anvendelse, herunder de
forventede resultater
- omtrentlige mængder kultur, som vil blive
anvendt
- beskrivelse af de planlagte indeslutnings- og andre
beskyttelsesforanstaltninger, herunder oplysninger om forvaltning
af det affald, der frembringes, dets behandling, endelige form og
bestemmelse
- et resumé af den vurdering, der er omhandlet i
artikel 4, stk. 2
- de oplysninger, den kompetente myndighed har brug for med
henblik på at evaluere de beredskabsplaner, der er udarbejdet
i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1.
DEL C
Oplysninger, som kræves i forbindelse med den i artikel
9 omhandlede anmeldelse:
a) dato for
indsendelse af den i artikel 6 omhandlede anmeldelse
- navne på de personer, der er ansvarlige for tilsyn og
sikkerhed, samt oplysninger om deres uddannelse og
kvalifikationer
b) den recipient
eller den eller de parentale mikroorganismer, der vil blive
anvendt
- det vært-vektor-system, som (i givet fald) vil blive
anvendt
- oprindelse for det genetiske materiale, som er involveret i
gensplejsningsmodifikationerne, og dette materiales tilsigtede
funktion
- GMM'ens identitet og kendetegn
- de mængder kultur, som vil blive anvendt
c) beskrivelse af
de indeslutnings- og andre beskyttelsesforanstaltninger, der vil
blive anvendt, herunder oplysninger om forvaltning af affald,
herunder hvilken type og form for affald der vil blive frembragt,
dets behandling, endelige form og bestemmelse
- formålet med den indesluttede anvendelse, herunder de
forventede resultater
- beskrivelse af anlæggets sektioner
d) oplysninger om
forebyggelse af uheld og om eventuelle beredskabsplaner:
- specifikke risici, der skyldes anlæggets
placering
- de anvendte forebyggende foranstaltninger såsom
sikkerhedsudstyr, alarmsystemer og indeslutningsmetoder
- procedurer og planer til kontrol med, at
indeslutningsforanstaltningerne fortsat er effektive
- en beskrivelse af de oplysninger, som gives til
arbejdstagerne
- de oplysninger, den kompetente myndighed har brug for med
henblik på at evaluere eventuelle beredskabsplaner, der
måtte være påkrævet i henhold til artikel
13, stk. 1
e) en kopi af den i
artikel 4, stk. 2, omhandlede risikovurdering.
BILAG VI
DEL A
Ophævet direktiv med oversigt over ændringer
(jf. artikel 21)
Rådets direktiv 90/219/EØF (EFT L 117 af
8.5.1990, s. 1)
Kommissionens direktiv 94/51/EF (EFT L 297 af 18.11.1994, s.
29)
Rådets direktiv 98/81/EF (EFT L 330 af 5.12.1998, s.
13)
Rådets beslutning 2001/204/EF (EFT L 73 af 15.3.2001, s.
32)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1882/2003 (EFT L 284 af 31.10.2003, s. 1)Udelukkende bilag III,
punkt 19
DEL B
Frister for gennemførelse i national ret
(jf. artikel 21)
Direktiv | Gennemførelsesfrist |
90/219/EØF | 23. oktober 1991 |
94/51/EF | 30. april 1995 |
98/81/EF | 5. juni 2000 |
BILAG VII
| |
SAMMENLIGNINGSTABEL |
|
Direktiv 90/219/EØF | Nærværende direktiv |
Artikel 1 | Artikel 1 |
Artikel 2 | Artikel 2 |
Artikel 3, indledning | Artikel 3, stk. 1, indledning |
Artikel 3, første led | Artikel 3, stk. 1, litra a) |
Artikel 3, andet led | Artikel 3, stk. 1, litra b) |
Artikel 4, stk. 1 | Artikel 3, stk. 2 |
Artikel 4, stk. 2 | Artikel 3, stk. 3 |
Artikel 5 | Artikel 4 |
Artikel 6 | Artikel 5 |
Artikel 7 | Artikel 6 |
Artikel 8 | Artikel 7 |
Artikel 9 | Artikel 8 |
Artikel 10 | Artikel 9 |
Artikel 11, stk. 1, 2 og 3 | Artikel 10, stk. 1, 2 og 3 |
Artikel 11, stk. 4, indledning | Artikel 10, stk. 4, indledning |
Artikel 11, stk. 4, første
led | Artikel 10, stk. 4, litra a) |
Artikel 11, stk. 4, andet led | Artikel 10, stk. 4, litra b) |
Artikel 12, stk. 1 | Artikel 11, stk. 1 |
Artikel 12, stk. 2 | Artikel 11, stk. 2 |
Artikel 13 | Artikel 12 |
Artikel 14, stk. 1 | Artikel 13, stk. 1 |
Artikel 14, stk. 2 | Artikel 13, stk. 2 |
Artikel 15, stk. 1, indledning | Artikel 14, stk. 1, indledning |
Artikel 15, stk. 1, første
led | Artikel 14, stk. 1, litra a) |
Artikel 15, stk. 1, andet led | Artikel 14, stk. 1, litra b) |
Artikel 15, stk. 1, tredje led | Artikel 14, stk. 1, litra c) |
Artikel 15, stk. 1, fjerde led | Artikel 14, stk. 1, litra d) |
Artikel 15, stk. 2, indledning | Artikel 14, stk. 2, indledning |
Artikel 15, stk. 2, første
led | Artikel 14, stk. 2, litra a) |
Artikel 15, stk. 2, andet led | Artikel 14, stk. 2, litra b) |
Artikel 16 | Artikel 15 |
Artikel 17 | Artikel 16 |
Artikel 18 | Artikel 17 |
Artikel 19, stk. 1 | Artikel 18, stk. 1, første
afsnit |
Artikel 19, stk. 2 | Artikel 18, stk. 1, andet afsnit |
Artikel 19, stk. 3, indledning | Artikel 18, stk. 2, indledning |
Artikel 19, stk. 3, første
led | Artikel 18, stk. 2, litra a) |
Artikel 19, stk. 3, andet led | Artikel 18, stk. 2, litra b) |
Artikel 19, stk. 3, tredje led | Artikel 18, stk. 2, litra c) |
Artikel 19, stk. 4 | Artikel 18, stk. 3 |
Artikel 19, stk. 5 | Artikel 18, stk. 4 |
Artikel 20 | Artikel 19 |
Artikel 20a | - |
Artikel 21, stk. 1 | Artikel 20, stk. 1 |
Artikel 21, stk. 2, første
afsnit | Artikel 20, stk. 2, og stk. 3,
første afsnit |
Artikel 21, stk. 2, andet afsnit | Artikel 20, stk. 3, andet afsnit |
Artikel 21, stk. 3 | - |
Artikel 22 | - |
- | Artikel 21 |
- | Artikel 22 |
Artikel 23 | Artikel 23 |
Bilag I-V | Bilag I-V |
- | Bilag VI |
- | Bilag VII |
Bilag 3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af
genetisk modificerede organismer og om ophævelse af
Rådets direktiv 90/220/EØF
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE
UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
1),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og
Sociale Udvalg
2),
i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251,
på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 20.
december 2000
3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Kommissionens rapport om revisionen af Rådets
direktiv 90/220/EØF af 23. april 1990 om udsætning i
miljøet af genetisk modificerede organismer
4), som blev vedtaget den
10. december 1996, fastlægger en række områder,
hvor der er behov for forbedringer.
(2) Det er nødvendigt nærmere at præcisere
anvendelsesområdet for og definitionerne i direktiv
90/220/EØF.
(3) Direktiv 90/220/EØF er blevet ændret. Da der
nu skal foretages nye ændringer i nævnte direktiv,
bør de pågældende bestemmelser nyaffattes af
hensyn til klarhed og rationalisering.
(4) Levende organismer, som udsættes i miljøet i
større eller mindre mængder til forsøg eller
som kommercielle produkter, kan reproduceres i miljøet og
overskride landegrænserne og derved få konsekvenser for
andre medlemsstater. Følgerne for miljøet af
sådanne udsætninger kan være uoprettelige.
(5) Beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet
kræver, at der lægges særlig vægt på
at kontrollere risici i tilknytning til udsætning i
miljøet af genetisk modificerede organismer (GMO'er).
(6) I henhold til traktaten skal Fællesskabets
foranstaltninger på miljøområdet bygge på
princippet om forebyggende indsats.
(7) Det er nødvendigt, at der sker en tilnærmelse
af medlemsstaternes lovgivning om udsætning i miljøet
af GMO'er, og at sikre, at udviklingen af industriprodukter,
hvortil der anvendes GMO'er, foregår på betryggende
måde.
(8) Ved udformningen af dette direktiv er der taget hensyn til
forsigtighedsprincippet, og der vil også blive taget hensyn
til dette princip ved gennemførelsen af dette
direktiv.
(9) Det er særlig vigtigt, at etiske principper, der er
anerkendt i en medlemsstat, respekteres; medlemsstaterne kan tage
hensyn til etiske aspekter, når GMO'er udsættes i
miljøet eller markedsføres som eller i et
produkt.
(10) For at skabe en sammenhængende og gennemskuelig
lovgivningsramme må det sikres, at offentligheden
høres af enten Kommissionen eller medlemsstaterne, når
der er foranstaltninger under forberedelse, og at den underrettes
om de foranstaltninger, der træffes under
gennemførelsen af dette direktiv.
(11) Markedsføring omfatter ligeledes import.
Produkter, som indeholder og/eller udgøres af GMO'er, der er
omfattet af dette direktiv, må ikke importeres til
Fællesskabet, hvis de ikke opfylder bestemmelserne i dette
direktiv.
(12) Stillen til rådighed af GMO'er til import eller
håndtering som bulkvarer, f.eks. landbrugsråvarer,
bør betragtes som markedsføring efter dette
direktiv.
(13) I dette direktiv er der taget behørigt hensyn til
internationale erfaringer på området og til
internationale handelsforpligtelser, og det bør respektere
kravene i Cartagena-protokollen om biosikkerhed, der er knyttet til
konventionen om biologisk mangfoldighed. Kommissionen
forelægger i forbindelse med ratifikationen af protokollen
hurtigst muligt og i hvert fald inden juli 2001 passende forslag
til dens gennemførelse.
(14) Retningslinjerne for iværksættelsen af
bestemmelser om definitionen af markedsføring i dette
direktiv, bør udarbejdes af forskriftsudvalget.
(15) Når "genetisk modificerede organismer" defineres i
forbindelse med dette direktiv, bør mennesker ikke betragtes
som organismer.
(16) Bestemmelserne i dette direktiv bør ikke
berøre national lovgivning om miljøansvar. Der er
behov for, at fællesskabslovgivningen på dette
område suppleres af regler, der pålægger ansvar
for forskellige typer skader på miljøet overalt i Den
Europæiske Union. Kommissionen har med henblik herpå
forpligtet sig til at fremsætte et forslag til retsakt om
miljøansvar inden udgangen af 2001, der bl.a. vil
dække skader forårsaget af GMO'er.
(17) Dette direktiv bør ikke gælde for
organismer, der er fremstillet med visse teknikker til genetisk
modifikation, som traditionelt er blevet brugt i en række
anvendelser, og som gennem lang tid har vist sig sikre.
(18) Det er nødvendigt, at der fastlægges
harmoniserede procedurer og kriterier for vurderingen i det enkelte
tilfælde af den potentielle risiko i forbindelse med
udsætning i miljøet af GMO'er.
(19) Der bør altid gennemføres en
miljørisikovurdering i hvert enkelt tilfælde inden
udsætningen. Der bør også tages behørigt
hensyn til potentielle kumulative langsigtede virkninger i
forbindelse med samspillet med andre GMO'er og med
miljøet.
(20) Det er nødvendigt at fastsætte en
fælles metodologi for miljørisikovurdering baseret
på uafhængig videnskabelig vejledning. Det er ligeledes
nødvendigt at opstille fælles mål for
overvågningen af GMO'er efter disses udsætning i
miljøet eller markedsføring som eller i et produkt.
Overvågning af potentielle kumulative langsigtede virkninger
bør betragtes som en obligatorisk del af
overvågningsplanen.
(21) Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre, at der
gennemføres en systematisk og uafhængig forskning i
potentielle risici i forbindelse med udsætning eller
markedsføring af GMO'er. Medlemsstaterne og
Fællesskabet bør i overensstemmelse med deres
budgetprocedurer sikre, at de nødvendige midler stilles til
rådighed for en sådan forskning, og uafhængige
forskere bør have adgang til alt relevant materiale, idet de
intellektuelle ejendomsrettigheder dog skal respekteres.
(22) Spørgsmålet om gener, der udtrykker
resistens over for antibiotika, bør i særlig grad
tages i betragtning, når der udføres risikovurdering
af GMO'er, som indeholder sådanne gener.
(23) Udsætning af GMO'er på forskningsstadiet er i
de fleste tilfælde et nødvendigt trin i udviklingen af
nye produkter, der er afledt af eller indeholder GMO'er.
(24) Overførsel af GMO'er til miljøet bør
gennemføres trinvis. Det vil sige, at indeslutningen af
GMO'er begrænses og omfanget af udsætningen øges
gradvis, trinvis, men kun hvis evalueringen af de tidligere trin
for så vidt angår beskyttelse af menneskers sundhed og
miljøet viser, at det næste trin kan tages.
(25) Ingen GMO'er, der udgør eller indgår i
produkter, og som er bestemt til udsætning, må
markedsføres uden forudgående tilfredsstillende
afprøvning i marken på forsknings- og
udviklingsstadiet i økosystemer, som kunne blive
påvirket af brugen af dem.
(26) Dette direktiv bør gennemføres i
snæver forbindelse med gennemførelsen af andre
relevante instrumenter, såsom Rådets direktiv
91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler
5). De kompetente myndigheder inden for
Kommissionen eller i medlemsstaterne, som beskæftiger sig med
gennemførelsen af dette direktiv og disse instrumenter, skal
i denne forbindelse samordne deres arbejde i videst muligt
omfang.
(27) Dette direktiv bør for så vidt angår
miljørisikovurdering i forbindelse med del C,
risikohåndtering, mærkning, overvågning,
information til offentligheden og beskyttelsesklausul være
referencegrundlag for GMO'er, der udgør eller indgår i
produkter, som er godkendt i medfør af anden
fællesskabslovgivning, som derfor bør indeholde
bestemmelser om en specifik miljørisikovurdering, der skal
gennemføres i overensstemmelse med principperne i bilag II
og på grundlag af oplysningerne i bilag III, med forbehold af
yderligere krav i ovennævnte fællesskabslovgivning, og
opstille krav med hensyn til risikohåndtering,
mærkning, passende overvågning, information til
offentligheden og en beskyttelsesklausul, som mindst svarer til
kravene i dette direktiv. Med henblik herpå bør det
sikres, at der finder et samarbejde sted med de organer i
Fællesskabet og i medlemsstaterne, der er nævnt i dette
direktiv i forbindelse med gennemførelsen heraf.
(28) Det er nødvendigt, at der indføres en
fællesskabstilladelsesprocedure for markedsføring af
GMO'er, der udgør eller indgår i produkter, når
den påtænkte brug af produktet indebærer
udsætning i miljøet af den eller de
pågældende organismer.
(29) Kommissionen anmodes om at foretage en
undersøgelse, som skal omfatte en vurdering af de
forskellige muligheder for yderligere at forbedre
sammenhængen i og effektiviteten af dette regelsæt, med
særlig vægt på en centraliseret
tilladelsesprocedure for markedsføring af GMO'er inden for
Fællesskabet.
(30) I forbindelse med vertikal lovgivning vil
overvågningskravene eventuelt skulle tilpasses det
pågældende produkt.
(31) Del C i dette direktiv finder ikke anvendelse på
produkter, der er omfattet af Rådets forordning (EØF)
nr. 2309/93 af 22. juli 1993 om fastlæggelse af
fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af
human- og veterinærmedicinske lægemidler og om
oprettelse af et europæisk agentur for
lægemiddelvurdering
6), forudsat at nævnte forordning omfatter
en miljørisikovurdering svarende til den, der er foreskrevet
i dette direktiv.
(32) Enhver, der påtænker udsætning i
miljøet af en GMO eller markedsføring af GMO'er, der
udgør eller indgår i produkter, når den
tilsigtede brug af det pågældende produkt
indebærer, at det udsættes i miljøet, skal
på forhånd indgive en anmeldelse til den kompetente
nationale myndighed.
(33) Denne anmeldelse bør indeholde et teknisk dossier
med oplysninger, herunder en udførlig
miljørisikovurdering, passende sikkerheds- og
beredskabsplaner og, når der er tale om produkter,
nøjagtige instrukser og betingelser for brugen og forslag
til mærkning og emballage.
(34) Efter anmeldelsen bør udsætningen af
GMO'erne først finde sted, når den kompetente
myndigheds tilladelse foreligger.
(35) En anmelder kan trække sin anmeldelse tilbage
på ethvert tidspunkt i de administrative procedurer, der er
omhandlet i dette direktiv; den administrative procedure bør
indstilles, når en anmeldelse er trukket tilbage.
(36) Afviser en kompetent myndighed en anmeldelse
vedrørende markedsføring af en GMO, som udgør
eller indgår i et produkt, bør dette ikke
berøre muligheden for at indgive en anmeldelse
vedrørende den samme GMO til en anden kompetent
myndighed.
(37) Der er opnået enighed ved udgangen af
mæglingsperioden, når der ikke består flere
indvendinger.
(38) Afvisning af en anmeldelse efter en bekræftet
negativ vurderingsrapport bør ikke berøre fremtidige
beslutninger, der er baseret på anmeldelsen af samme GMO til
en anden kompetent myndighed.
(39) Med henblik på at sikre, at dette direktiv fungerer
efter hensigten, bør medlemsstaterne anvende de forskellige
bestemmelser om udveksling af oplysninger og erfaringer, inden de
gør brug af beskyttelsesklausulen i dette direktiv.
(40) For at sikre, at tilstedeværelsen af GMO'er i
produkter, der indeholder eller består af genetisk
modificerede organismer, bliver passende identificeret, skal ordene
"Dette produkt indeholder genetisk modificerede organismer"
anføres tydeligt enten på en etiket eller i et
ledsagende dokument.
(41) Der bør ved en passende udvalgsprocedure
fastlægges et system, hvorefter GMO'er tildeles en entydig
identifikator, idet der tages hensyn til udviklingen på
området i internationale fora.
(42) Det er nødvendigt at sikre sporbarhed af GMO'er,
der er tilladt efter del C i dette direktiv, på alle stadier
af deres markedsføring som eller i et produkt.
(43) Det er nødvendigt, at der i dette direktiv
indføres en forpligtelse til at gennemføre en
overvågningsplan, således at GMO'ers direkte eller
indirekte, umiddelbare, forsinkede eller uforudsete virkninger
på menneskers sundhed eller miljøet efter deres
markedsføring som eller i et produkt kan spores og
identificeres.
(44) Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med
traktaten kunne fastsætte yderligere foranstaltninger med
henblik på f.eks. offentlige myndigheders overvågning
af og kontrol med GMO'er, der markedsføres som eller i et
produkt.
(45) Der bør skabes mulighed for at lette kontrollen
med GMO'erne og deres opsporing i tilfælde af alvorlig
risiko.
(46) Der bør tages hensyn til bemærkninger fra
offentligheden i de udkast til foranstaltninger, som
forelægges for forskriftsudvalget.
(47) Den kompetente myndighed bør først give sin
tilladelse, efter at den har forvisset sig om, at udsætningen
er sikker for menneskers sundhed og miljøet.
(48) Den administrative procedure for meddelelse af
markedsføringstilladelser for GMO'er, der udgør eller
indgår i et produkt, bør gøres mere effektiv og
gennemsigtig, og førstegangstilladelser bør gives for
et bestemt tidsrum.
(49) For produkter, hvortil der er givet tilladelse for et
bestemt tidsrum, bør der anvendes en forenklet procedure for
fornyelse af tilladelsen.
(50) Eksisterende tilladelser, der er udstedt i henhold til
direktiv 90/220/EØF, skal fornyes for at undgå
uligheder mellem tilladelser udstedt i henhold til nævnte
direktiv og tilladelser udstedt i henhold til dette direktiv samt
for fuldt ud at tage hensyn til betingelserne for tilladelse i
henhold til dette direktiv.
(51) En sådan fornyelse kræver en
overgangsperiode, i hvilken bestående tilladelser, som er
givet i henhold til direktiv 90/220/EØF, ikke
berøres.
(52) Når en tilladelse fornyes, bør det
være muligt at ændre alle betingelserne for den
oprindelige tilladelse, herunder betingelserne med hensyn til
overvågning og tidsbegrænsningen for tilladelsen.
(53) Der bør være bestemmelser om høring
af en eller flere af de videnskabelige komitéer, der er
nedsat ved Kommissionens afgørelse 97/579/EF
7), om
spørgsmål, som vil kunne få konsekvenser for
menneskers sundhed og/eller miljøet.
(54) Den ordning for udveksling af oplysningerne i
anmeldelserne, som er indført i henhold til direktiv
90/220/EØF, har været nyttig og bør
opretholdes.
(55) Det er vigtigt, at udviklingen og brugen af GMO'er
følges nøje.
(56) Når et produkt, som indeholder en GMO, der
udgør eller indgår i produkter, markedsføres,
og når dette produkt er blevet behørigt godkendt i
henhold til dette direktiv, kan en medlemsstat ikke forbyde,
begrænse eller forhindre markedsføring af GMO'er, der
udgør eller indgår i produkter, som opfylder kravene i
dette direktiv. Der bør fastsættes en
beskyttelsesprocedure i tilfælde af risiko for menneskers
sundhed eller miljøet.
(57) Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden
for Naturvidenskab og Ny Teknologi bør høres med
henblik på rådgivning vedrørende etiske
spørgsmål af generel karakter forbundet med
udsætning eller markedsføring af GMO'er. Sådanne
høringer bør ikke berøre medlemsstaternes
kompetence med hensyn til etiske spørgsmål.
(58) Medlemsstaterne bør kunne høre alle de
udvalg, de har nedsat for at få rådgivning om de etiske
aspekter i forbindelse med bioteknologi.
(59) De nødvendige
gennemførelsesforanstaltninger til dette direktiv bør
vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse
1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de
nærmere vilkår for udøvelsen af de
gennemførelsesbeføjelser, der tilægges
Kommissionen
8).
(60) Udvekslingen af oplysninger i medfør af dette
direktiv bør desuden omfatte de erfaringer, der er
indhøstet med inddragelsen af hensynet til etiske
aspekter.
(61) For at gøre gennemførelsen af de
bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv, mere
effektiv, bør der vedtages regler om de sanktioner,
medlemsstaterne skal anvende, herunder i tilfælde af
udsætning eller markedsføring, der strider mod dette
direktivs bestemmelser, navnlig som følge af
uagtsomhed.
(62) Kommissionen bør i den rapport, den udsender hvert
tredje år, og hvori den tager hensyn til oplysninger fra
medlemsstaterne, i et særskilt kapitel gøre rede for
de socioøkonomiske fordele og ulemper ved hver enkelt
kategori af GMO'er med markedsføringstilladelse, hvorved der
tages skyldigt hensyn til landbrugernes og forbrugernes
interesser.
(63) De lovgivningsmæssige rammer for bioteknologi
bør tages op til revision med henblik på at indkredse
mulighederne for yderligere at forbedre sammenhængen i og
effektiviteten af dette regelsæt. Procedurerne vil muligvis
skulle tilpasses for at forbedre effektiviteten, og alle
muligheder, der kan føre til dette resultat, bør
tages i betragtning -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
DEL A
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Formål
Formålet med dette direktiv er i overensstemmelse med
forsigtighedsprincippet at foretage en indbyrdes tilnærmelse
af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser samt at
beskytte menneskers sundhed og miljøet i forbindelse
med:
- udsætning i
miljøet af genetisk modificerede organismer i ethvert andet
øjemed end markedsføring i Fællesskabet
-
markedsføring af genetisk modificerede organismer, der
udgør eller indgår i produkter, i
Fællesskabet.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) "organisme":
enhver biologisk enhed, der er i stand til at replikere eller
overføre genetisk materiale
2) "genetisk
modificeret organisme (GMO)": en organisme, bortset fra mennesker,
hvori det genetiske materiale er blevet ændret på en
måde, der ikke forekommer naturligt ved formering og/eller
naturlig rekombination.
Inden for rammerne af denne definition:
a) forekommer
genetisk modifikation i det mindste ved anvendelse af de teknikker,
der er opført i bilag I A, del 1
b) anses de
teknikker, der er opført i bilag I A, del 2, ikke for at
føre til genetisk modifikation
3)
"udsætning": enhver tilsigtet overførsel til
miljøet af en GMO eller en kombination af GMO'er, for
hvilken eller hvilke der ikke anvendes specifikke
indeslutningsforanstaltninger for at begrænse GMO'ernes
kontakt med og for at sikre et højt sikkerhedsniveau for
befolkningen og miljøet
4)
"markedsføring": stillen til rådighed for tredjemand
mod betaling eller vederlagsfrit.
Følgende handlinger betragtes ikke som
markedsføring:
- stillen til
rådighed af genetisk modificerede mikroorganismer til
aktiviteter, der er omfattet af Rådets direktiv
90/219/EØF af 23. april 1990 om indesluttet anvendelse af
genetisk modificerede mikroorganismer 9), herunder kultursamlinger
- stillen til
rådighed af andre GMO'er end de i første led
omhandlede mikroorganismer, der udelukkende skal anvendes til
aktiviteter, hvor der benyttes passende strenge
indeslutningsforanstaltninger for at begrænse deres kontakt
med og for at sikre et højt sikkerhedsniveau for
befolkningen og miljøet; foranstaltningerne bør
baseres på samme indeslutningsprincipper som i direktiv
90/219/EØF
- stillen til
rådighed af GMO'er udelukkende til brug for
udsætninger, som opfylder kravene i del B
5) "anmeldelse":
indgivelse af de oplysninger, der kræves i henhold til dette
direktiv, til den kompetente myndighed i en medlemsstat
6) "anmelder": den
person, der indgiver anmeldelsen
7) "produkt": et
præparat, der består af eller indeholder en GMO eller
en kombination af GMO'er, og som markedsføres
8)
"miljørisikovurdering": vurdering udført i
overensstemmelse med bilag II af de risici for menneskers sundhed
og miljøet, direkte såvel som indirekte, umiddelbare
eller forsinkede, som udsætning eller markedsføring af
GMO'er kan indebære.
Artikel 3
Undtagelser
1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på organismer,
som er fremstillet med de teknikker til genetisk modifikation, der
er opført i bilag I B.
2. Dette direktiv finder ikke anvendelse på transport af
genetisk modificerede organismer med jernbane, ad vej, ad indre
vandveje, ad sø- eller luftvejen.
Artikel 4
Generelle
forpligtelser
1. Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med
forsigtighedsprincippet, at der træffes alle
nødvendige foranstaltninger for at undgå
uønskede virkninger på menneskers sundhed og
miljøet som følge af udsætning eller
markedsføring af GMO'er. GMO'er må kun udsættes
eller markedsføres i overensstemmelse med enten del B eller
del C.
2. Enhver, der agter at indgive en anmeldelse efter del B
eller del C, skal foretage en miljørisikovurdering. De
oplysninger, der kan være nødvendige for at foretage
miljørisikovurderingen, er anført i bilag III.
Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at GMO'er, der indeholder
gener, som udtrykker resistens over for antibiotika anvendt i
human- eller veterinærmedicinsk behandling, tages specielt i
betragtning ved miljørisikovurderingen med henblik på
identifikation og udfasning af antibiotikaresistensmarkører
i GMO'er, der kan have uønskede virkninger på
menneskers sundhed og miljøet. Denne udfasning skal finde
sted inden 31. december 2004 for så vidt angår GMO'er,
der markedsføres i henhold til del C, og inden 31. december
2008 for så vidt angår GMO'er, der er tilladt i henhold
til del B.
3. Medlemsstaterne og i givet fald Kommissionen skal sikre, at
der i hvert enkelt tilfælde foretages en nøje
vurdering af potentielle negative virkninger på menneskers
sundhed eller miljøet, som direkte eller indirekte kan
være forårsaget af overførsel af gener fra
GMO'er til andre organismer. Denne vurdering skal foretages i
overensstemmelse med bilag II under hensyntagen til
miljøpåvirkningen alt efter karakteristika hos den
organisme, der udsættes, samt recipientmiljøet.
4. Medlemsstaterne udpeger den eller de kompetente
myndigheder, der har ansvaret for, at kravene i dette direktiv
opfyldes. Den kompetente myndighed undersøger, om
anmeldelserne efter del B og del C er i overensstemmelse med
kravene i dette direktiv, og om den i stk. 2 omhandlede vurdering
er tilfredsstillende.
5. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed
foranstalter tilsyn og andre passende kontrolforanstaltninger for
at sikre, at dette direktiv overholdes. I tilfælde af
udsætning eller markedsføring af en eller flere
GMO'er, der udgør eller indgår i produkter, for hvilke
der ikke er givet tilladelse, sikrer den berørte
medlemsstat, at der træffes de nødvendige
foranstaltninger til at bringe udsætningen eller
markedsføringen til ophør, til om nødvendigt
at iværksætte afhjælpende foranstaltninger og til
at informere offentligheden, Kommissionen og andre
medlemsstater.
6. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger med henblik
på i overensstemmelse med kravene i bilag IV at sikre
sporbarhed på alle stadier af markedsføringen af
GMO'er, der er tilladt i henhold til del C.
DEL B
UDSÆTNING AF GMO'er I ETHVERT ANDET ØJEMED END
MARKEDSFØRING
Artikel 5
1. Artikel 6-11 finder ikke anvendelse på medicinske
stoffer og præparater til human brug, der består af
eller indeholder en GMO eller en kombination af GMO'er, for
så vidt deres udsætning i ethvert andet øjemed
end markedsføring er tilladt i henhold til
fællesskabslovgivning, som
a) indeholder krav om en specifik miljørisikovurdering
i overensstemmelse med bilag II og på grundlag af den type
oplysninger, der er anført i bilag III, med forbehold af
yderligere krav i henhold til den nævnte lovgivning
b) indeholder krav om, at der skal foreligge en udtrykkelig
tilladelse før udsættelsen
c) indeholder bestemmelser om en overvågningsplan i
overensstemmelse med de relevante dele af bilag III med henblik
på at identificere GMO'ens eller GMO'ernes indvirkning
på menneskers sundhed eller miljøet
d) indeholder passende krav vedrørende behandlingen af
nye oplysninger, information af offentligheden, information om
resultaterne af udsætninger og udveksling af oplysninger, som
mindst svarer til kravene i dette direktiv og i de
foranstaltninger, der træffes i henhold hertil.
2. Vurderingen af de miljørisici, som sådanne
stoffer og præparater indebærer, skal foretages i
samarbejde med de myndigheder i medlemsstaterne og i
Fællesskabet, som er nævnt i dette direktiv.
3. De procedurer, der sikrer den specifikke
miljørisikovurderings overensstemmelse og ækvivalens
med bestemmelserne i dette direktiv, skal være fastlagt i den
nævnte lovgivning, som skal henvise til dette direktiv.
Artikel 6
Standardtilladelsesprocedure
1. Med forbehold af artikel 5 skal enhver, der agter at
foretage en udsætning af en GMO eller en kombination af
GMO'er, indgive en anmeldelse til den kompetente myndighed i den
medlemsstat, hvor udsætningen skal finde sted.
2. Den i stk. 1 omhandlede anmeldelse skal omfatte:
a) Et teknisk
dossier indeholdende de i bilag III anførte oplysninger, der
er nødvendige for at foretage miljørisikovurderingen
af udsætningen af en GMO eller en kombination af GMO'er,
navnlig:
i) generelle
oplysninger, herunder oplysninger om personalet og dettes
uddannelse
ii) oplysninger om
den eller de pågældende GMO'er
iii) oplysninger om
forholdene i forbindelse med udsætningen og det potentielle
recipientmiljø
iv) oplysninger om
vekselvirkningerne mellem den eller de pågældende
GMO'er og miljøet
v) en
overvågningsplan i overensstemmelse med de relevante dele af
bilag III med henblik på at identificere GMO'ens eller
GMO'ernes indvirkning på menneskers sundhed og
miljøet
vi) oplysninger om
kontrol, metoder til afhjælpning, behandling af affald og
beredskabsplaner
vii) en
sammenfatning af dossieret.
b)
Miljørisikovurderingen og de konklusioner, der kræves
i bilag II, punkt D, sammen med relevante bibliografiske
henvisninger og angivelser af de metoder, der er benyttet.
3. Anmelderen kan henvise til data i eller resultater af
anmeldelser, der tidligere er indgivet af andre anmeldere, eller
forelægge supplerende oplysninger, som anmelderen finder
relevante, forudsat at disse oplysninger, data og resultater ikke
er fortrolige, eller at disse anmeldere har givet skriftligt
samtykke dertil.
4. Den kompetente myndighed kan acceptere, at
udsætninger af den samme GMO eller af en kombination af
GMO'er på samme sted eller på forskellige steder til
samme formål og inden for en begrænset periode kan
være omfattet af én enkelt anmeldelse.
5. Den kompetente myndighed bekræfter datoen for
modtagelse af anmeldelsen og giver, i givet fald under hensyntagen
til bemærkninger fra andre medlemsstater fremsat i
overensstemmelse med artikel 11, anmelderen et skriftligt svar
senest 90 dage efter modtagelsen af anmeldelsen, hvori den
kompetente myndighed tilkendegiver:
a) at den har
konstateret, at anmeldelsen er i overensstemmelse med dette
direktiv, og at udsætningen kan finde sted, eller
b) at
udsætningen ikke opfylder dette direktivs betingelser, og at
anmeldelsen derfor afvises.
6. Ved beregning af den frist på 90 dage, der er
nævnt i stk. 5, medregnes ikke den tid, hvor den kompetente
myndighed:
a) afventer
yderligere oplysninger, som den har anmodet anmelderen om,
eller
b) foretager en
offentlig høring i overensstemmelse med artikel 9; denne
offentlige høring må ikke forlænge den frist
på 90 dage, der er nævnt i stk. 5, med mere end 30
dage.
7. Anmoder den kompetente myndighed om nye oplysninger, skal
den samtidig begrunde dette.
8. Anmelderen må først foretage
udsætningen, når han har modtaget den kompetente
myndigheds skriftlige tilladelse, og under iagttagelse af de dertil
knyttede betingelser.
9. Medlemsstaterne sikrer, at intet materiale, der er afledt
af GMO'er, og som udsættes i overensstemmelse med del B,
markedsføres, medmindre det sker i overensstemmelse med del
C.
Artikel 7
Differentierede
procedurer
1. Hvis der er opnået tilstrækkelig erfaring med
udsætning af visse GMO'er i visse økosystemer, og de
pågældende GMO'er opfylder kriterierne i bilag V, kan
en kompetent myndighed over for Kommissionen fremsætte et
begrundet forslag om anvendelse af differentierede procedurer for
sådanne typer GMO'er.
2. Senest 30 dage efter modtagelsen af en kompetent myndigheds
forslag eller på eget initiativ skal Kommissionen:
a) fremsende
forslaget til de kompetente myndigheder, der kan fremsætte
bemærkninger inden 60 dage, og samtidig
b) gøre
forslaget tilgængeligt for offentligheden, der kan
fremsætte bemærkninger inden 60 dage, og
c) høre det
eller de relevante videnskabelige udvalg, der kan afgive en
udtalelse inden 60 dage.
3. Der skal efter proceduren i artikel 30, stk. 2,
træffes en afgørelse om hvert forslag.
Afgørelsen skal fastsætte, hvilke af de tekniske
oplysninger fra bilag III der som minimum er nødvendige til
vurdering af forudsigelige risici ved udsætningen,
navnlig:
a) oplysninger om
den eller de pågældende GMO'er
b) oplysninger om
forholdene i forbindelse med udsætningen og det potentielle
recipientmiljø
c) oplysninger om
vekselvirkningerne mellem GMO'en eller GMO'erne og
miljøet
d)
miljørisikovurderingen.
4. Denne afgørelse skal træffes senest 90 dage
efter datoen for Kommissionens forslag eller datoen for modtagelsen
af den kompetente myndigheds forslag. I denne frist på 90
dage medregnes ikke den periode, hvor Kommissionen afventer de
kompetente myndigheders bemærkninger, bemærkningerne
fra offentligheden eller det eller de videnskabelige udvalgs
udtalelse, jf. stk. 2.
5. Den afgørelse, der træffes i henhold til stk.
3 og 4, skal fastsætte, at anmelderen først må
foretage udsætningen, når han har modtaget den
kompetente myndigheds skriftlige tilladelse. Anmelderen skal
foretage udsætningen i overensstemmelse med de betingelser,
der er fastsat i tilladelsen.
Den afgørelse, der træffes i henhold til stk. 3
og 4, kan fastsætte, at udsætninger af en GMO eller en
kombination af GMO'er på samme sted eller på
forskellige steder til samme formål og inden for en
begrænset periode kan være omfattet af én enkelt
anmeldelse.
6. Kommissionens beslutning 94/730/EF af 4. november 1994 om
fastlæggelse af forenklede procedurer for udsætning i
miljøet af genetisk modificerede planter i henhold til
artikel 6, stk. 5, i Rådets direktiv 90/220/EØF
10)finder fortsat
anvendelse, jf. dog stk. 1-5 i nærværende
artikel.
7. Såfremt en medlemsstat for så vidt angår
udsætninger af GMO'er på sit eget område
beslutter at anvende eller ikke at anvende en procedure, der er
fastlagt i en afgørelse truffet i overensstemmelse med stk.
3 og 4, underretter den Kommissionen herom.
Artikel 8
Behandling af
ændringer og nye oplysninger
1. Sker der en ændring eller en utilsigtet forandring af
udsætningen af en GMO eller en kombination af GMO'er, som kan
have konsekvenser med hensyn til risikoen for menneskers sundhed og
miljøet, efter at den kompetente myndighed har givet sin
skriftlige tilladelse, eller fremkommer der nye oplysninger om
sådanne risici, enten medens anmeldelsen er til behandling
hos den kompetente myndighed i en medlemsstat eller efter dennes
skriftlige tilladelse, skal anmelderen straks:
a) træffe de
nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af menneskers
sundhed og miljøet
b) underrette den
kompetente myndighed forud for eventuelle ændringer, eller
så snart den utilsigtede forandring er kendt, eller de nye
oplysninger foreligger
c) revidere de i
anmeldelsen anførte foranstaltninger.
2. Hvis den i stk. 1 nævnte kompetente myndighed kommer
i besiddelse af oplysninger, der kan have betydelige konsekvenser
med hensyn til risici for menneskers sundhed og miljøet,
eller hvis de i stk. 1 beskrevne omstændigheder foreligger,
foretager den kompetente myndighed en vurdering af disse
oplysninger og gør dem offentligt tilgængelige. Den
kan kræve, at anmelderen ændrer betingelserne for
udsætningen, stiller den i bero eller bringer den til
ophør, og informerer offentligheden herom.
Artikel 9
Høring af
og information til offentligheden
1. Med forbehold af artikel 7 og 25 hører
medlemsstaterne offentligheden og i givet fald grupper om den
planlagte udsætning. I den forbindelse skal medlemsstaterne
fastsætte de nærmere omstændigheder for en
sådan høring, herunder et rimeligt tidsrum, med
henblik på at give offentligheden eller grupperne mulighed
for at give udtryk for deres mening.
2. Med forbehold af artikel 25:
- gør
medlemsstaterne oplysninger om alle del B-udsætninger
på deres område af GMO'er offentligt
tilgængelige
- gør
Kommissionen oplysninger, der er indeholdt i systemet til
udveksling af oplysninger i henhold til artikel 11, offentligt
tilgængelige.
Artikel 10
Anmeldernes
rapportering om udsætninger
Når en udsætning er fuldført og derefter
med de intervaller, der er fastsat i tilladelsen på grundlag
af resultaterne af miljørisikovurderingen, meddeler
anmelderen den kompetente myndighed resultatet af
udsætningen, hvad angår enhver risiko for menneskers
sundhed eller miljøet, i givet fald med særlig
henvisning til de typer produkter, som anmelderen agter at anmelde
på et senere tidspunkt. Der fastlægges en model for
fremlæggelsen af dette resultat efter proceduren i artikel
30, stk. 2.
Artikel 11
Udveksling af
oplysninger mellem de kompetente myndigheder og
Kommissionen
1. Kommissionen udarbejder en ordning for udveksling af de
oplysninger, der findes i anmeldelserne. De kompetente myndigheder
sender Kommissionen et resumé af hver anmeldelse, de har
modtaget i henhold til artikel 6, senest 30 dage efter modtagelsen.
Modellen for dette resumé udarbejdes og ændres om
nødvendigt efter proceduren i artikel 30, stk. 2.
2. Kommissionen videresender senest 30 dage efter modtagelsen
af resuméerne disse til de øvrige medlemsstater, som
inden for en frist på 30 dage kan fremsætte
bemærkninger gennem Kommissionen eller direkte. En
medlemsstat har efter anmodning ret til en kopi af hele anmeldelsen
fra den kompetente myndighed i den pågældende
medlemsstat.
3. De kompetente myndigheder underretter Kommissionen om de
endelige beslutninger, de har truffet i overensstemmelse med
artikel 6, stk. 5, herunder i givet fald om deres begrundelser for
at afvise en anmeldelse og om de resultater af udsætningerne,
de har modtaget i overensstemmelse med artikel 10.
4. Med hensyn til udsætning af GMO'er som omhandlet i
artikel 7 sender medlemsstaterne en gang om året en liste
over GMO'er, der er blevet udsat på deres område, og en
liste over anmeldelser, der er blevet afvist, til Kommissionen, som
videresender listerne til de kompetente myndigheder i de
øvrige medlemsstater.
DEL C
MARKEDSFØRING AF GMO'er, DER UDGØR ELLER
INDGÅR I PRODUKTER
Artikel 12
Vertikal
lovgivning
1. Artikel 13-24 finder ikke anvendelse på GMO'er, der
udgør eller indgår i produkter, for så vidt de
er tilladt i henhold til fællesskabslovgivning, der dels
indeholder krav om en specifik miljørisikovurdering i
overensstemmelse med principperne i bilag II og på grundlag
af oplysninger anført i bilag III med forbehold af
yderligere krav i henhold til ovennævnte
fællesskabslovgivning, dels fastsætter krav med hensyn
til risikohåndtering, mærkning, hensigtsmæssig
overvågning, information til offentligheden og
beskyttelsesklausul, som mindst svarer til kravene i dette
direktiv.
2. For så vidt angår Rådets forordning
(EØF) nr. 2309/93 finder artikel 13-24 i dette direktiv ikke
anvendelse på GMO'er, der udgør eller indgår i
produkter, i det omfang de er godkendt i henhold til nævnte
forordning, såfremt der gennemføres en specifik
miljørisikovurdering i overensstemmelse med principperne i
bilag II og på grundlag af den type oplysninger, der er
anført i bilag III med forbehold af andre relevante krav med
hensyn til risikovurdering, risikohåndtering, mærkning,
hensigtsmæssig overvågning, information til
offentligheden og beskyttelsesklausul, som er fastlagt i
Fællesskabets lovgivning vedrørende lægemidler
til human og veterinær brug.
3. De procedurer, der sikrer, at risikovurdering, krav til
risikohåndtering, mærkning, hensigtsmæssig
overvågning, information til offentligheden og
beskyttelsesklausul svarer til, hvad der er fastsat i dette
direktiv, fastlægges i en forordning udstedt af
Europa-Parlamentet og Rådet. Fremtidige sektorspecifikke
retsakter, som bygger på bestemmelserne i den nævnte
forordning, skal indeholde en henvisning til dette direktiv. Indtil
forordningen træder i kraft, må GMO'er, der
udgør eller indgår i produkter, såfremt de er
godkendt i henhold til anden fællesskabslovgivning, kun
markedsføres efter godkendelse med henblik på
markedsføring i overensstemmelse med dette direktiv.
4. Under vurderingen af ansøgninger om
markedsføring af de i stk. 1 omhandlede GMO'er skal de
organer, der er oprettet af Fællesskabet i henhold til dette
direktiv og af medlemsstaterne med henblik på
gennemførelsen heraf, høres.
Artikel 13
Anmeldelsesprocedure
1. Før en GMO eller en kombination af GMO'er, der
udgør eller indgår i et produkt, markedsføres,
skal der indgives en anmeldelse til den kompetente myndighed i den
medlemsstat, hvor denne GMO skal markedsføres første
gang. Den kompetente myndighed bekræfter datoen for
modtagelsen af anmeldelsen og sender straks resuméet af
dossieret, som omhandlet i stk. 2, litra h), til de kompetente
myndigheder i de øvrige medlemsstater og til
Kommissionen.
Den kompetente myndighed undersøger straks, om
anmeldelsen er i overensstemmelse med stk. 2, og anmoder om
nødvendigt anmelderen om supplerende oplysninger.
Når anmeldelsen er i overensstemmelse med stk. 2, sender
den kompetente myndighed, senest når den i henhold til
artikel 14, stk. 2, sender sin vurderingsrapport, en kopi af
anmeldelsen til Kommissionen, som senest 30 dage efter modtagelsen
heraf videresender den til de kompetente myndigheder i de
øvrige medlemsstater.
2. Anmeldelsen skal indeholde:
a) de oplysninger,
der kræves i bilag III og IV. Disse oplysninger skal tage
hensyn til, at anvendelsesstederne for GMO'en, der udgør
eller indgår i et produkt, er forskelligartede, og skal
omfatte information om data og resultater fra udsætninger i
forsknings- og udviklingsøjemed vedrørende
udsætningens virkninger for menneskers sundhed og
miljøet
b)
miljørisikovurderingen og de konklusioner, der kræves
i bilag II, punkt D
c) betingelserne
for markedsføring af produktet, herunder særlige
betingelser for brug og håndtering
d) en
foreslået gyldighedsperiode for tilladelsen, der ikke
bør overstige ti år, jf. artikel 15, stk. 4
e) en plan for
overvågning i overensstemmelse med bilag VII, der omfatter et
forslag til varigheden af overvågningsplanen; denne varighed
kan være forskellig fra den foreslåede
gyldighedsperiode for tilladelsen
f) et forslag til
mærkning, der skal opfylde kravene i bilag IV. Det skal
fremgå klart af mærkningen, at produktet indeholder en
GMO. Ordene "Dette produkt indeholder genetisk modificerede
organismer" skal stå enten på en etiket eller i et
ledsagedokument
g) et forslag til
emballage, der skal opfylde kravene i bilag IV
h) et resumé
af dossieret. Modellen til resuméet fastlægges efter
proceduren i artikel 30, stk. 2.
Finder en anmelder på grundlag af resultaterne af en
udsætning, som er anmeldt i henhold til del B, eller på
grundlag af andre væsentlige, videnskabeligt begrundede
argumenter, at markedsføring og brug af en GMO, der
udgør eller indgår i et produkt, ikke indebærer
risiko for menneskers sundhed og miljøet, kan anmelderen
foreslå den kompetente myndighed, at han undlader at levere
en del af eller alle de oplysninger, der kræves i bilag IV,
punkt B.
3. Anmelderen skal i anmeldelsen angive data eller resultater
fra udsætninger af de samme GMO'er eller den samme
kombination af GMO'er, som anmelderen tidligere har anmeldt
og/eller foretaget eller er i færd med at anmelde og/eller
foretage i eller uden for Fællesskabet.
4. Anmelderen kan ligeledes henvise til data eller resultater
fra anmeldelser, der tidligere er indgivet af andre anmeldere,
eller forelægge supplerende oplysninger, som han anser for
relevante, forudsat at disse oplysninger, data og resultater ikke
er fortrolige, eller at disse anmeldere har givet deres skriftlige
samtykke hertil.
5. Skal en GMO eller en kombination af GMO'er anvendes til
anden brug end den, der allerede er anført i en anmeldelse,
skal der indgives en særskilt anmeldelse herfor.
6. Hvis der er fremkommet nye oplysninger om de risici, GMO'en
indebærer for menneskers sundhed eller miljøet,
før den skriftlige tilladelse er givet, skal anmelderen
straks træffe de nødvendige foranstaltninger til at
beskytte menneskers sundhed og miljøet og underrette den
kompetente myndighed herom. Derudover skal anmelderen revidere de
oplysninger og betingelser, som er angivet i anmeldelsen.
Artikel 14
Vurderingsrapport
1. Efter at have modtaget og bekræftet modtagelsen af
anmeldelsen i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2,
undersøger den kompetente myndighed, om anmeldelsen er i
overensstemmelse med dette direktiv.
2. Senest 90 dage efter modtagelsen af anmeldelsen skal den
kompetente myndighed:
- udarbejde en
vurderingsrapport og sende den til anmelderen. At anmelderen
herefter trækker sin anmeldelse tilbage, udelukker ikke, at
anmeldelsen senere indgives til en anden kompetent myndighed
- i det i stk. 3,
litra a), nævnte tilfælde sende denne rapport sammen
med de i stk. 4 omhandlede oplysninger og eventuelle andre
oplysninger, som dens rapport bygger på, til Kommissionen,
som senest 30 dage efter modtagelsen heraf videresender den til de
kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater.
I det i stk. 3, litra b), nævnte tilfælde sender
den kompetente myndighed sin rapport sammen med de i stk. 4
omhandlede oplysninger og eventuelle andre oplysninger, som dens
rapport bygger på, til Kommissionen tidligst 15 dage efter,
at vurderingsrapporten er sendt til anmelderen, og senest 105 dage
efter modtagelsen af anmeldelsen. Kommissionen videresender senest
30 dage efter modtagelsen rapporten af denne til de kompetente
myndigheder i de øvrige medlemsstater.
3. I vurderingsrapporten anføres det
a) om den eller de
pågældende GMO'er bør markedsføres og
på hvilke betingelser, eller
b) om den eller de
pågældende GMO'er ikke bør
markedsføres.
Vurderingsrapporterne udarbejdes efter retningslinjerne i
bilag VI.
4. Ved beregningen af den i stk. 2 anførte frist
på 90 dage medregnes ikke tidsrum, hvor den kompetente
myndighed afventer yderligere oplysninger, som den har anmodet
anmelderen om. Den kompetente myndighed skal begrunde eventuelle
anmodninger om yderligere oplysninger.
Artikel 15
Standardprocedure
1. I de i artikel 14, stk. 3, omhandlede tilfælde kan en
kompetent myndighed eller Kommissionen anmode om yderligere
oplysninger, fremsætte bemærkninger til eller
begrundede indvendinger mod markedsføringen af den eller de
pågældende GMO'er senest 60 dage efter datoen for
videresendelsen af vurderingsrapporten.
Bemærkninger eller begrundede indvendinger og svar
sendes til Kommissionen, der straks videresender dem til samtlige
kompetente myndigheder.
De kompetente myndigheder og Kommissionen kan drøfte
eventuelle udestående spørgsmål for at nå
til enighed senest 105 dage efter datoen for videresendelsen af
vurderingsrapporten.
Ved beregningen af den endelige frist på 45 dage for at
nå til enighed tages der ikke hensyn til perioder, hvor der
afventes yderligere oplysninger fra anmelderen. Enhver anmodning om
yderligere oplysninger skal begrundes.
2. I det i artikel 14, stk. 3, litra b), omhandlede
tilfælde bør anmeldelsen afvises, hvis den kompetente
myndighed, som har udarbejdet rapporten, træffer
afgørelse om, at den eller de pågældende GMO'er
ikke bør markedsføres. Denne afgørelse skal
begrundes.
3. Såfremt den kompetente myndighed, der har udarbejdet
rapporten, træffer afgørelse om, at produktet kan
markedsføres, hvis der ikke foreligger begrundede
indvendinger fra en medlemsstat eller fra Kommissionen senest 60
dage efter datoen for videresendelse af den i artikel 14, stk. 3,
litra a), omhandlede vurderingsrapport, eller hvis udestående
spørgsmål løses inden udløbet af den i
stk. 1 omhandlede frist på 105 dage, giver den kompetente
myndighed, som har udarbejdet rapporten, skriftlig tilladelse til
markedsføringen, fremsender den til anmelderen og
underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom
inden 30 dage.
4. Tilladelsen gives for et tidsrum på højst ti
år fra datoen for dens udstedelse.
I forbindelse med godkendelse af en GMO eller dens afkom alene
med henblik på markedsføring af frø heraf i
overensstemmelse med de relevante fællesskabsbestemmelser,
udløber gyldighedsperioden for den første tilladelse
senest ti år efter den dato, hvor den første
plantesort indeholdende GMO'en blev optaget på en officiel
national sortsliste over plantearter i overensstemmelse med
Rådets direktiv 70/457/EØF
11)og 70/458/EØF
12).
I forbindelse med forstligt formeringsmateriale udløber
gyldighedsperioden for den første tilladelse senest ti
år efter den dato, hvor det grundmateriale, der indeholder
GMO'er, første gang blev optaget i et offentligt nationalt
register over grundmateriale i overensstemmelse med Rådets
direktiv 1999/105/EF
13).
Artikel 16
Kriterier for og
oplysninger om specificerede GMO'er
1. Uanset artikel 13 kan en kompetent myndighed eller
Kommissionen på eget initiativ fremsætte et forslag om
kriterier og krav til oplysninger, der skal opfyldes ved anmeldelse
med henblik på markedsføring af visse typer GMO'er,
der udgør eller indgår i produkter.
2. Disse kriterier og oplysningskrav samt passende krav om et
resumé vedtages, efter høring af det eller de
relevante videnskabelige udvalg efter proceduren i artikel 30, stk.
2. Kriterierne og kravene til oplysninger skal være af en
sådan art, at de sikrer en høj grad af sikkerhed for
menneskers sundhed og miljøet, og de skal bygge på den
foreliggende videnskabelige dokumentation for denne sikkerhed og
på erfaringerne med udsætning af lignende GMO'er.
Kravene i artikel 13, stk. 2, erstattes med dem, der er
vedtaget ovenfor, og proceduren i artikel 13, stk. 3, 4, 5 og 6, og
artikel 14 og 15 finder anvendelse.
3. Inden den i artikel 30, stk. 2, fastsatte procedure
indledes om en afgørelse om kriterier og krav til
oplysninger som omhandlet i stk. 1, gør Kommissionen
forslaget tilgængeligt for offentligheden. Offentligheden kan
fremsætte bemærkninger til Kommissionen inden 60 dage.
Kommissionen sender sådanne bemærkninger sammen med en
analyse til det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel
30.
Artikel 17
Fornyelse af en
tilladelse
1. Uanset artikel 13, 14 og 15 gælder proceduren i stk.
2-9
a) for fornyelse af
tilladelser, der er givet i henhold til del C, og
b) inden den 17.
oktober 2006 for fornyelse af tilladelser, der inden den 17.
oktober 2002 er givet i henhold til direktiv 90/220/EØF om
markedsføring af GMO'er, der udgør eller indgår
i produkter.
2. Senest ni måneder inden udløbet af en
tilladelse for så vidt angår tilladelser, som er
omhandlet i stk. 1, litra a), og inden den 17. oktober 2006 for
så vidt angår tilladelser, som er omhandlet i stk. 1,
litra b), skal anmelderen i henhold til denne artikel
forelægge den kompetente myndighed, der modtog den
oprindelige anmeldelse, en anmeldelse, som skal indeholde:
a) en kopi af
tilladelsen til markedsføring af GMO'erne
b) en rapport om
resultaterne af den overvågning, der er udført i
overensstemmelse med artikel 20. For så vidt angår
tilladelser, der er omhandlet i stk. 1, litra b), skal denne
rapport forelægges, når der er foretaget
overvågning
c) alle andre nye
oplysninger om risikoen ved produktet for menneskers sundhed
og/eller miljøet, og
d) i givet fald et
forslag til ændring eller supplering af betingelserne for den
oprindelige tilladelse, blandt andet betingelserne for den
fremtidige overvågning og tidsbegrænsningen af
tilladelsen.
Den kompetente myndighed skal bekræfte datoen for
modtagelse af anmeldelsen, og når anmeldelsen er i
overensstemmelse med dette stykke, fremsender den kompetente
myndighed straks en kopi af anmeldelsen og vurderingsrapporten til
Kommissionen, som senest 30 dage efter modtagelsen heraf
videresender dem til de kompetente myndigheder i de øvrige
medlemsstater. Den kompetente myndighed skal også sende sin
vurderingsrapport til anmelderen.
3. Vurderingsrapporten skal angive:
a) om den eller de
pågældende GMO'er bør forblive på markedet
og på hvilke betingelser, eller
b) om den eller de
pågældende GMO'er ikke bør forblive på
markedet.
4. De andre kompetente myndigheder eller Kommissionen kan
anmode om yderligere oplysninger, gøre bemærkninger
eller fremsætte begrundede indvendinger inden for et tidsrum
på 60 dage fra datoen for videresendelsen af
vurderingsrapporten.
5. Alle bemærkninger eller begrundede indvendinger og
svar sendes til Kommissionen, som straks videresender dem til alle
kompetente myndigheder.
6. For så vidt angår stk. 3, litra a), skal den
kompetente myndighed, der har udarbejdet rapporten, såfremt
der ikke foreligger begrundede indvendinger fra en medlemsstat
eller fra Kommissionen senest 60 dage efter datoen for
videresendelsen af vurderingsrapporten, sende anmelderen den
endelige skriftlige afgørelse og underrette de øvrige
medlemsstater og Kommissionen herom inden 30 dage. Gyldigheden af
tilladelsen bør som hovedregel ikke overstige ti år og
kan i givet fald begrænses eller forlænges af
specifikke årsager.
7. De kompetente myndigheder og Kommissionen kan drøfte
alle udestående spørgsmål med henblik på
at nå til enighed senest 75 dage efter datoen for
videresendelsen af vurderingsrapporten.
8. Hvis de udestående spørgsmål
løses inden udløbet af den i stk. 7 omhandlede
periode på 75 dage, skal den kompetente myndighed, der har
udarbejdet rapporten, sende sin endelige skriftlige
afgørelse til anmelderen og underrette de øvrige
medlemsstater og Kommissionen herom inden 30 dage. Gyldigheden af
tilladelsen kan i givet fald begrænses.
9. Efter at have indgivet en anmeldelse med henblik på
fornyelse af en tilladelse i overensstemmelse med stk. 2 kan
anmelderen fortsat markedsføre GMO'erne på de i
tilladelsen fastsatte betingelser, indtil der er truffet endelig
afgørelse om anmeldelsen.
Artikel 18
Fællesskabsprocedure i tilfælde af
indvendinger
1. Såfremt en kompetent myndighed eller Kommissionen i
overensstemmelse med artikel 15, 17 og 20 fremsætter og
opretholder indvendinger, skal der efter proceduren i artikel 30,
stk. 2, inden 120 dage vedtages og offentliggøres en
afgørelse. Denne afgørelse skal indeholde de samme
oplysninger som anført i artikel 19, stk. 3.
Ved beregning af perioden på 120 dage medregnes ikke
tidsrum, hvor Kommissionen afventer yderligere oplysninger, som den
har anmodet anmelderen om, eller afventer en udtalelse fra et
videnskabeligt udvalg, som er blevet hørt i overensstemmelse
med artikel 28. Kommissionen skal begrunde enhver anmodning om
yderligere oplysninger og underrette de kompetente myndigheder om
sine anmodninger til anmelderen. Det tidsrum, hvor Kommissionen
afventer udtalelsen fra det videnskabelige udvalg, må ikke
overstige 90 dage.
Det tidsrum, hvor Rådet træffer afgørelse
efter proceduren i artikel 30, stk. 2, medregnes ikke.
2. Hvis der er truffet en positiv afgørelse, skal den
kompetente myndighed, der har udarbejdet rapporten, give anmelderen
skriftlig tilladelse til markedsføring eller til fornyelse
af tilladelsen, fremsende den til anmelderen og underrette de
øvrige medlemsstater og Kommissionen herom senest 30 dage
efter offentliggørelsen eller meddelelsen af
afgørelsen.
Artikel 19
Tilladelse
1. Kun hvis der er givet skriftlig tilladelse til
markedsføring af en GMO, der udgør eller indgår
i et produkter, må dette produkt med forbehold af kravene i
anden fællesskabslovgivning bruges uden yderligere anmeldelse
i hele Fællesskabet, for så vidt de særlige
brugsvilkår og de deri indeholdte krav med hensyn til
miljøer og/eller geografiske områder overholdes
nøje.
2. Anmelderen må først påbegynde
markedsføringen, når han har modtaget den kompetente
myndigheds skriftlige tilladelse i overensstemmelse med artikel 15,
17 og 18, og under iagttagelse af de betingelser, der kræves
i denne tilladelse.
3. Den i artikel 15, 17 og 18 omhandlede skriftlige tilladelse
skal i alle tilfælde udtrykkeligt angive:
a) tilladelsens
anvendelsesområde, herunder identiteten af den eller de
GMO'er, der udgør eller indgår i produkter og skal
markedsføres, samt deres entydige identifikator
b) tilladelsens
gyldighedsperiode
c) betingelserne
for markedsføring af produktet, herunder eventuelle
særlige betingelser for brug, håndtering og emballering
af den eller de GMO'er, der udgør eller indgår i
produkter, og betingelser for beskyttelse af særlige
økosystemer/miljøer og/eller geografiske
områder
d) at anmelderen
med forbehold af artikel 25 på anmodning skal stille
kontrolprøver til rådighed for den kompetente
myndighed
e)
mærkningskrav i overensstemmelse med kravene i bilag IV.
Mærkningen skal klart angive, at produktet indeholder en GMO.
Ordene "Dette produkt indeholder genetisk modificerede organismer"
skal stå enten på en etiket eller i et dokument, der
ledsager produktet eller andre produkter, der indeholder GMO'en
eller GMO'erne
f)
overvågningskrav i overensstemmelse med bilag VII, herunder
rapporteringsforpligtelser over for Kommissionen og de kompetente
myndigheder, tidsrummet for overvågningsplanen og i givet
fald alle forpligtelser, der påhviler enhver, der
sælger produktet, eller enhver bruger bl.a., for så
vidt angår dyrkede GMO'er, vedrørende et
informationsniveau, der anses for passende, om det sted, hvor de
befinder sig.
4. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at den skriftlige tilladelse og i
givet fald den afgørelse, der er omhandlet i artikel 18,
gøres offentligt tilgængelige, og at betingelserne i
den skriftlige tilladelse og i givet fald i afgørelsen
overholdes.
Artikel 20
Overvågning
og behandling af nye oplysninger
1. Efter markedsføring af en GMO, der udgør
eller indgår i et produkt, skal anmelderen sikre, at der
foretages overvågning heraf og aflægges rapport om
overvågningen på de i tilladelsen fastsatte
betingelser. Rapporterne om denne overvågning skal
forelægges Kommissionen og medlemsstaternes kompetente
myndigheder. På grundlag af disse rapporter og i
overensstemmelse med tilladelsen og inden for rammerne af den
overvågningsplan, som er fastlagt i tilladelsen, kan den
kompetente myndighed, der har modtaget den oprindelige anmeldelse,
tilpasse overvågningsplanen efter den første
overvågningsperiode.
2. Er der, efter at den skriftlige tilladelse er givet,
fremkommet nye oplysninger fra brugerne eller fra andre kilder om
risici ved den eller de pågældende GMO'er for
menneskers sundhed eller miljøet, skal anmelderen straks
træffe de nødvendige foranstaltninger til at beskytte
menneskers sundhed og miljøet og underrette den kompetente
myndighed herom.
Herudover skal anmelderen revidere de i anmeldelsen
anførte oplysninger og betingelser.
3. Kommer den kompetente myndighed i besiddelse af
oplysninger, der kan have konsekvenser med hensyn til risikoen ved
den eller de pågældende GMO'er for menneskers sundhed
eller miljøet, eller foreligger de i stk. 2 beskrevne
omstændigheder, fremsender den kompetente myndighed straks
oplysningerne til Kommissionen og de kompetente myndigheder i de
øvrige medlemsstater og kan i givet fald henholde sig til
bestemmelserne i artikel 15, stk. 1, og artikel 17, stk. 7,
såfremt oplysningerne er fremkommet, inden den skriftlige
tilladelse blev givet.
Er oplysningerne fremkommet, efter at tilladelsen blev givet,
skal den kompetente myndighed senest 60 dage efter modtagelsen af
de nye oplysninger, sende sin vurderingsrapport med angivelse af,
om og hvordan betingelserne for tilladelsen bør ændres
eller tilladelsen bringes til ophør, til Kommissionen, som
senest 30 dage efter modtagelsen heraf videresender den til de
kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater.
Bemærkninger eller begrundede indvendinger mod fortsat
markedsføring af GMO'en eller vedrørende forslaget
til ændring af betingelserne for tilladelsen skal senest 60
dage efter videresendelsen af vurderingsrapporten sendes til
Kommissionen, som straks videresender den til alle kompetente
myndigheder.
De kompetente myndigheder og Kommissionen kan drøfte
eventuelle udestående spørgsmål med henblik
på at nå til enighed senest 75 dage efter datoen for
videresendelsen af vurderingsrapporten.
Hvis der ikke foreligger begrundede indvendinger fra en
medlemsstat eller fra Kommissionen senest 60 dage efter
fremsendelsen af de nye oplysninger, eller hvis udestående
spørgsmål afklares inden 75 dage, skal den kompetente
myndighed, der har udarbejdet rapporten, ændre tilladelsen
som foreslået, sende den ændrede tilladelse til
anmelderen og underrette de øvrige medlemsstater og
Kommissionen herom inden 30 dage.
4. Med henblik på at sikre transparens skal resultaterne
af overvågningen i henhold til del C gøres offentligt
tilgængelige.
Artikel 21
Mærkning
1. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at mærkning og emballage af
markedsførte GMO'er, der udgør eller indgår i
produkter, i alle stadier af markedsføringen er i
overensstemmelse med kravene i den i artikel 15, stk. 3, artikel
17, stk. 5 og 8, artikel 18, stk. 2, og artikel 19, stk. 3,
omhandlede skriftlige tilladelse.
2. For produkter, for hvilke utilsigtede eller teknisk
uundgåelige spor af tilladte GMO'er ikke kan udelukkes, kan
der fastsættes en minimumstærskel, hvorunder disse
produkter ikke behøver at blive mærket i
overensstemmelse med stk. 1. Tærskelværdierne
fastsættes under hensyntagen til det pågældende
produkt efter proceduren i artikel 30, stk. 2.
Artikel 22
Fri
omsætning
Medlemsstaterne kan ikke forbyde, begrænse eller
forhindre markedsføring af GMO'er, der udgør eller
indgår i produkter, og som opfylder kravene i dette direktiv,
jf. dog artikel 23.
Artikel 23
Beskyttelsesklausul
1. Hvis en medlemsstat som følge af nye eller
supplerende oplysninger, der er fremkommet efter, at tilladelsen er
givet, og som påvirker miljørisikovurderingen, eller
som følge af revurdering af eksisterende oplysninger
på grundlag af ny eller supplerende videnskabelig viden har
begrundet formodning om, at en GMO, der udgør eller
indgår i produkter, og som er blevet behørigt anmeldt,
og hvortil der er givet skriftlig tilladelse i henhold til dette
direktiv, udgør en risiko for menneskers sundhed eller
miljøet, kan denne medlemsstat midlertidigt begrænse
eller forbyde brug og/eller salg af den pågældende GMO
som eller i produkter på sit område.
Medlemsstaten sikrer, at der i tilfælde af alvorlig
risiko træffes nødforanstaltninger som f.eks.
suspension af eller stop for markedsføringen, og at
offentligheden informeres.
Medlemsstaten underretter straks Kommissionen og de
øvrige medlemsstater om de foranstaltninger, der er truffet
i henhold til denne artikel, og angiver årsagerne hertil,
idet den forelægger sin revurdering af
miljørisikovurderingen med angivelse af, hvorvidt
betingelserne for tilladelsen skal ændres eller tilladelsen
inddrages, og hvordan dette skal ske, og i givet fald de nye eller
supplerende oplysninger, som afgørelsen er baseret
på.
2. Der træffes afgørelse i sagen inden 60 dage
efter proceduren i artikel 30, stk. 2. Ved beregning af fristen
på 60 dage medregnes ikke tidsrum, hvor Kommissionen afventer
yderligere oplysninger, som den har anmodet anmelderen om, eller
afventer en udtalelse fra den eller de videnskabelige
komitéer, der er blevet hørt. Det tidsrum, hvor
Kommissionen afventer udtalelsen fra den eller de videnskabelige
komitéer, må ikke overstige 60 dage.
Tilsvarende medregnes ikke det tidsrum, hvor Rådet
træffer afgørelse efter proceduren i artikel 30, stk.
2.
Artikel 24
Information til
offentligheden
1. Efter at have modtaget en anmeldelse i overensstemmelse med
artikel 13, stk. 1, skal Kommissionen straks gøre det i
artikel 13, stk. 2, litra h), omhandlede resumé
tilgængeligt for offentligheden, jf. dog artikel 25.
Kommissionen skal også gøre vurderingsrapporterne
tilgængelige for offentligheden i de tilfælde, der er
omhandlet i artikel 14, stk. 3, litra a). Offentligheden kan
fremsætte bemærkninger til Kommissionen inden 30 dage.
Kommissionen sender straks bemærkningerne til de kompetente
myndigheder.
2. For alle GMO'er, der udgør eller indgår i et
produkt, og hvortil der er givet skriftlig tilladelse til
markedsføring, eller hvis markedsføring er blevet
afvist i henhold til dette direktiv, skal vurderingsrapporterne for
disse GMO'er og udtalelserne fra de videnskabelige udvalg, der er
hørt, gøres tilgængelige for offentligheden,
jf. dog artikel 25. For hvert produkt angives klart, hvilken eller
hvilke GMO'er produktet indeholder, og brugen deraf.
DEL D
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 25
Fortrolighed
1. Kommissionen og de kompetente myndigheder må ikke til
tredjemand videregive fortrolige oplysninger, der er anmeldt eller
udvekslet i henhold til dette direktiv, og skal beskytte de
intellektuelle ejendomsrettigheder, der knytter sig til de modtagne
data.
2. Anmelderen kan angive, hvilke af oplysningerne i
anmeldelsen i henhold til dette direktiv der bør behandles
som fortrolige, fordi afsløring af dem kan skade anmelderens
konkurrencemæssige stilling. Der skal i så fald
vedlægges en verificerbar begrundelse herfor.
3. Den kompetente myndighed afgør efter samråd
med anmelderen, hvilke oplysninger der vil blive behandlet som
fortrolige, og underretter anmelderen om sin
afgørelse.
4. Følgende oplysninger må under ingen
omstændigheder behandles som fortrolige, når de
forelægges i henhold til artikel 6, 7, 8, 13, 17, 20 eller
23:
- en generel
beskrivelse af GMO'en eller GMO'erne, anmelderens navn og adresse,
formålet med udsætningen samt stedet for
udsætningen og den påtænkte brug
- metoder og planer
for overvågning af GMO'en eller GMO'erne samt for
beredskabsplan
-
miljørisikovurderingen.
5. Trækker anmelderen sin anmeldelse tilbage, uanset
grunden hertil, skal de kompetente myndigheder og Kommissionen
respektere oplysningernes fortrolige karakter.
Artikel 26
Mærkning af
GMO'er, som er omhandlet i artikel 2, nr. 4, andet
afsnit
1. GMO'er, der skal stilles til rådighed for de
handlinger, som er omhandlet i artikel 2, nr. 4, andet afsnit, skal
opfylde passende mærkningskrav i overensstemmelse med de
relevante afsnit i bilag IV, således at det klart
fremgår af en etiket eller et ledsagedokument, at der er
anvendt GMO'er. Ordene "Dette produkt indeholder genetisk
modificerede organismer" skal stå enten på en etiket
eller i et ledsagedokument.
2. Betingelserne for iværksættelse af stk. 1
fastsættes efter proceduren i artikel 30, stk. 2, idet
overlapning eller uoverensstemmelse med eksisterende
mærkningsbestemmelser i gældende
fællesskabslovgivning, skal undgås. Der bør i
den forbindelse tages passende hensyn til
mærkningsbestemmelser, som medlemsstaterne har fastsat i
overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.
Artikel 27
Tilpasning af
bilagene til den tekniske udvikling
Bilag II, punkt C og D, bilag III-VI og bilag VII, punkt C,
tilpasses den tekniske udvikling efter proceduren i artikel 30,
stk. 2.
Artikel 28
Høring af
et eller flere videnskabelige udvalg
1. I tilfælde, hvor indvendinger med hensyn til risikoen
ved GMO'er for menneskers sundhed eller for miljøet indgives
af en kompetent myndighed eller Kommissionen og opretholdes i
overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, artikel 17, stk. 4,
artikel 20, stk. 3, eller artikel 23, eller hvor det i den i
artikel 14 omhandlede vurderingsrapport anføres, at GMO'en
ikke bør markedsføres, skal Kommissionen på
eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat høre
det eller de relevante videnskabelige udvalg om
indvendingerne.
2. Kommissionen kan også på eget initiativ eller
efter anmodning fra en medlemsstat høre det eller de
relevante videnskabelige udvalg om alle forhold, der er omhandlet i
dette direktiv, og som kan have uønskede virkninger for
menneskers sundhed og miljøet.
3. De administrative procedurer, som er fastsat i dette
direktiv, berøres ikke af stk. 2.
Artikel 29
Høring af
et eller flere udvalg om etiske spørgsmål
1. Med forbehold af medlemsstaternes kompetence i etiske
spørgsmål skal Kommissionen på eget initiativ
eller på anmodning af Europa-Parlamentet eller Rådet
høre alle de udvalg, den har nedsat til at rådgive om
de etiske aspekter i forbindelse med bioteknologi, som f.eks. Den
Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for
Naturvidenskab og Ny Teknologi, om etiske spørgsmål af
generel karakter.
Denne høring kan også finde sted på
anmodning af en medlemsstat.
2. Denne høring gennemføres efter klare regler
om åbenhed, transparens og adgang for offentligheden.
Resultatet skal gøres tilgængelige for
offentligheden.
3. De administrative procedurer, som er fastsat i dette
direktiv, berøres ikke af stk. 1.
Artikel 30
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5
og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Fristen i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF
fastsættes til tre måneder.
3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 31
Udveksling af
oplysninger og rapportering
1. Medlemsstaterne og Kommissionen mødes
regelmæssigt og udveksler oplysninger om de indhøstede
erfaringer med forebyggelse af risici i tilknytning til
udsætning i miljøet og markedsføring af GMO'er.
Denne udveksling af oplysninger skal ligeledes omfatte de
erfaringer, der er indhøstet i forbindelse med
gennemførelsen af artikel 2, nr. 4, andet afsnit,
miljørisikovurderingen, overvågningen samt
spørgsmålet om høring og underretning af
offentligheden.
Retningslinjerne for gennemførelsen af artikel 2, nr.
4, andet afsnit, kan om nødvendigt fastlægges af det
udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 30, stk. 1.
2. Kommissionen opretter et eller flere registre med henblik
på at opbevare de oplysninger om genetiske modifikationer i
GMO'er, der er omhandlet i bilag IV, punkt A, nr. 7. Med forbehold
af artikel 25 skal registret/registrene omfatte en del, der er
tilgængelig for offentligheden. De nærmere bestemmelser
for, hvorledes registret/registrene skal fungere, fastlægges
efter proceduren i artikel 30, stk. 2.
3. Med forbehold af stk. 2 samt punkt A, nr. 7, i bilag
IV
a) opretter
medlemsstaterne offentlige registre med oplysninger om, hvor
udsætning af GMO'er i henhold til del B har fundet sted
b) opretter
medlemsstaterne ligeledes registre med oplysninger om, hvor GMO'er,
dyrket i henhold til del C, befinder sig, navnlig for at mulige
virkninger af sådanne GMO'er på miljøet kan
overvåges i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra
f), og artikel 20, stk. 1. Med forbehold af disse bestemmelser i
artikel 19 og 20 skal de nævnte steder
- meddeles de
kompetente myndigheder, og
- gøres
offentligt tilgængelige
på den måde, de kompetente myndigheder finder
passende, og i overensstemmelse med nationale forskrifter.
4. Medlemsstaterne sender hvert tredje år Kommissionen
en rapport om de foranstaltninger, der er truffet til
gennemførelse af dette direktiv. Denne rapport skal
indeholde en kortfattet faktuel redegørelse for deres
erfaringer med GMO'er, der udgør eller indgår i
produkter, og som markedsføres i henhold til dette
direktiv.
5. Kommissionen offentliggør hvert tredje år et
resumé baseret på de i stk. 4 omhandlede
rapporter.
6. Kommissionen sender i 2003 og derefter hvert tredje
år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om
medlemsstaternes erfaringer med GMO'er, der markedsføres i
henhold til dette direktiv.
7. Når Kommissionen fremlægger denne rapport i
2003, fremlægger den samtidig en særlig rapport om,
hvordan del B og del C fungerer, herunder en vurdering af
a) alle
følger heraf, navnlig med henblik på at tage de
europæiske økosystemers diversitet i betragtning, samt
af behovet for at supplere regelsættet på dette
område
b)
gennemførligheden af de forskellige muligheder for
yderligere at forbedre sammenhængen i og effektiviteten af
dette regelsæt, herunder en centraliseret
fællesskabstilladelsesprocedure samt bestemmelser for
Kommissionens endelige beslutningstagning
c) om der er
indhøstet tilstrækkelig erfaring med
gennemførelsen af de i del B omhandlede differentierede
procedurer til, at en bestemmelse om implicit tilladelse i
forbindelse med disse procedurer kan forsvares, og med del C til,
at det kan forsvares at anvende differentierede procedurer, og
d) de
socioøkonomiske følger af udsætning og
markedsføring af GMO'er.
8. Kommissionen sender hvert år Europa-Parlamentet og
Rådet en rapport om de etiske spørgsmål, der
henvises til i artikel 29, stk. 1; denne rapport kan i givet fald
ledsages af forslag med henblik på ændring af
direktivet.
Artikel 32
Gennemførelse af Cartagena-protokollen om
biosikkerhed
1. Kommissionen anmodes om, så hurtigt som muligt og i
hvert fald inden juli 2001, at forelægge et forslag til
retsakt med henblik på en detaljeret gennemførelse af
Cartagena-protokollen om biosikkerhed. Forslaget skal supplere og
om nødvendigt ændre bestemmelserne i dette
direktiv.
2. Dette forslag skal navnlig omfatte passende
foranstaltninger til gennemførelse af de procedurer, der er
fastlagt i Cartagena-protokollen, samt, i overensstemmelse med
protokollen, kræve, at Fællesskabets eksportører
sørger for, at alle betingelser i proceduren for
forudgående kvalificeret samtykke (Advance Informed
Agreement-proceduren), jf. artikel 7-10, 12 og 14 i
Cartagena-protokollen, opfyldes.
Artikel 33
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal
anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der
er vedtaget i henhold til dette direktiv. Disse sanktioner skal
være effektive, stå i rimeligt forhold til
overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Artikel 34
Direktivets
gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og
administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette
direktiv senest den 17. oktober 2002. De underretter straks
Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en
henvisning til dette direktiv eller skal ved
offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De
nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de
vigtigste nationale forskrifter, som de udsteder på det
område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 35
Anmeldelser under
behandling
1. Anmeldelser om markedsføring af GMO'er, som
udgør eller indgår i et produkt, der er modtaget i
henhold til direktiv 90/220/EØF, og for hvilke procedurerne
i nævnte direktiv ikke er afsluttet senest den 17. oktober
2002, er omfattet af bestemmelserne i dette direktiv.
2. Senest den 17. januar 2003 skal anmelderne have suppleret
deres anmeldelse i overensstemmelse med dette direktiv.
Artikel 36
Ophævelse
1. Direktiv 90/220/EØF ophæves den 17. oktober
2002.
2. Henvisninger til det ophævede direktiv skal
forstås som henvisninger til dette direktiv og skal
læses i forbindelse med sammenligningstabellen i bilag
VIII.
Artikel 37
Dette direktiv træder i kraft på dagen for
offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers
Tidende.
Artikel 38
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. marts 2001.
På Europa-Parlamentets
vegne
N. Fontaine
Formand
På Rådets vegne
L. Pagrotsky
Formand
BILAG I A
TEKNIKKER NÆVNT I DIREKTIVETS ARTIKEL 2, Nr. 2
DEL 1
Teknikker til genetisk modifikation, jf. direktivets artikel
2, nr. 2, litra a), er bl.a.:
1) teknikker til
nukleinsyrerekombination, hvorved der dannes nye kombinationer af
genetisk materiale ved indsættelse af nukleinsyremolekyler
fremstillet på en hvilken som helst måde uden for en
organisme i et virus, et bakterieplasmid eller et andet
vektorsystem og indføring heraf i en værtsorganisme,
hvor de ikke forekommer naturligt, men hvor de er i stand til at
formere sig
2) teknikker til
direkte indføring i en organisme af arvemateriale, der er
præpareret uden for organismen, herunder mikroinjektion,
makroinjektion og mikroindkapsling
3) cellefusions-
(herunder protoplastfusions-) eller hybridiseringsteknikker, hvor
levende celler med nye kombinationer af genetisk arvemateriale
dannes ved fusion af to eller flere celler ved hjælp af
metoder, der ikke forekommer naturligt.
DEL 2
Teknikker, der ikke anses for at føre til genetisk
modifikation, jf. direktivets artikel 2, nr. 2, litra b), forudsat
at de ikke indebærer brug af rekombinante
nukleinsyremolekyler eller genetisk modificerede organismer
fremstillet med andre teknikker/metoder end dem, der er undtaget i
medfør af bilag I B:
1) in
vitro-befrugtning
2) naturlige
processer som f.eks. konjugation, transduktion og
transformation
3) induktion af
polyploidi
BILAG I B
TEKNIKKER NÆVNT I ARTIKEL 3
Teknikker/metoder til genetisk modifikation, hvorved der
frembringes organismer, der er undtaget fra dette direktiv,
forudsat at disse teknikker/metoder ikke indebærer brug af
rekombinante nukleinsyremolekyler eller genetisk modificerede
organismer bortset fra sådanne, der er fremstillet med en
eller flere af de nedenstående teknikker/metoder:
1) mutagenese
2) cellefusion
(herunder protoplastfusion) af planteceller af organismer, som kan
udveksle genetisk materiale ved hjælp af traditionelle
forædlingsmetoder.
BILAG II
PRINCIPPER FOR MILJØRISIKOVURDERINGEN
Dette bilag indeholder en generel beskrivelse af de mål,
der skal nås, de faktorer, der skal tages i betragtning, og
de generelle principper og metoder, der skal følges for at
gennemføre den miljørisikovurdering, der er omhandlet
i direktivets artikel 4 og 13. Det vil blive suppleret med
vejledende noter, som skal udarbejdes i overensstemmelse med
proceduren i direktivets artikel 30, stk. 2. Disse vejledende noter
skal foreligge senest den 17. oktober 2002.
For at bidrage til fælles forståelse af udtrykkene
"direkte, indirekte, umiddelbare og forsinkede" ved
gennemførelsen af dette bilag, og uden at dette
berører yderligere vejledning i denne henseende, især
med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt der kan og
skal tages hensyn til indirekte virkninger, beskrives disse udtryk
således:
- "direkte
virkninger" sigter til primære virkninger på menneskers
sundhed eller miljøet, som er et resultat af GMO'en selv, og
som ikke kan tilskrives en årsagskæde af
begivenheder
- "indirekte
virkninger" sigter til virkninger på menneskers sundhed eller
miljøet, som kan tilskrives en årsagskæde af
begivenheder gennem mekanismer såsom vekselvirkninger med
andre organismer, overførsel af genetisk materiale eller
ændringer i brug eller håndtering.
- Indirekte
virkninger vil sandsynligvis først blive observeret
senere
- "umiddelbare
virkninger" sigter til virkninger på menneskers sundhed eller
miljøet, som observeres i løbet af den periode, hvor
udsætningen af GMO'en sker. Umiddelbare virkninger kan
være direkte eller indirekte
- "forsinkede
virkninger" sigter til virkninger på menneskers sundhed eller
miljøet, der ikke observeres i løbet af den periode,
hvor udsætningen af GMO'en sker, men som viser sig som en
direkte eller indirekte virkning enten på et senere
tidspunkt, eller efter at udsætningen er ophørt.
Et generelt princip for miljørisikovurdering er
endvidere, at der skal foretages en analyse af de "kumulative
langsigtede virkninger" i forbindelse med udsætningen og
markedsføringen. "Kumulative langsigtede virkninger"
henviser til tilladelsers akkumulerede virkning på den
menneskelige sundhed og miljøet, herunder bl.a. flora og
fauna, jordens frugtbarhed, jordens nedbrydelse af organisk
materiale, føde- og foderkæden, den biologiske
mangfoldighed, dyrs sundhed og resistensproblemer i forhold til
antibiotika.
A. Mål
Formålet med en miljørisikovurdering er ved en
konkret vurdering fra sag til sag at påvise og vurdere de
potentielle uønskede virkninger af GMO'en, enten direkte,
indirekte, umiddelbare eller forsinkede, på menneskers
sundhed og miljøet, som udsætning i miljøet
eller markedsføring af GMO'er kan indebære.
Miljørisikovurderingen bør foretages med henblik
på at påvise, om der er et behov for
risikohåndtering og, hvis dette er tilfældet, hvilke
metoder det er mest hensigtsmæssigt at anvende.
B. Generelle principper
I overensstemmelse med forsigtighedsprincippet bør
følgende generelle principper følges, når der
foretages en miljørisikovurdering:
- påviste
egenskaber ved GMO'en og dens brug, som vil kunne forårsage
uønskede virkninger, sammenlignes med egenskaberne ved den
ikke-modificerede organisme, som GMO'en stammer fra, og dens brug i
tilsvarende situationer
-
miljørisikovurderingen foretages på en videnskabeligt
forsvarlig og gennemsigtig måde på grundlag af
tilgængelige videnskabelige og tekniske data
-
miljørisikovurderingen foretages ved en konkret vurdering
fra sag til sag, hvilket indebærer, at de krævede
oplysninger kan variere alt efter arten af de berørte
GMO'er, den påtænkte brug og det potentielle
recipientmiljø, idet der bl.a. tages hensyn til GMO'er, der
allerede er i miljøet
- hvis nye
oplysninger om GMO'en og dens virkninger på menneskers
sundhed eller miljøet foreligger, kan det være
nødvendigt at gentage miljørisikovurderingen for:
- at fastslå,
om risikoen er ændret
- at fastslå,
om der er behov for at ændre risikohåndteringen i
overensstemmelse hermed.
C. Metoder
C.1. Egenskaber ved GMO'er og udsætning i
miljøet
Alt efter det enkelte tilfælde skal der i
miljørisikovurderingen tages hensyn til de relevante
tekniske og videnskabelige enkeltheder vedrørende egenskaber
ved:
- recipient- eller
forældreorganismen(erne)
- den eller de
genetiske modifikationer, det være sig indsættelse
eller deletion af genetisk materiale, og relevante oplysninger om
vektor og donor
- GMO'en
- den
påtænkte udsætning eller brug, herunder
omfang
- det potentielle
recipientmiljø, og
-
vekselvirkningerne mellem disse.
Som støtte for risikovurderingen kan anvendes
oplysninger om udsætning af lignende organismer og organismer
med lignende træk og deres vekselvirkninger med lignende
miljøer.
C.2. Trin i miljørisikovurderingen
Ved udarbejdelsen af konklusioner for den i direktivets
artikel 4, 6, 7 og 13 omhandlede miljørisikovurdering
bør der tages hensyn til følgende punkter:
1. Påvisning af egenskaber, der kan forårsage
uønskede virkninger
Egenskaber ved GMO'er, der skyldes den genetiske modifikation,
og som vil kunne forårsage uønskede virkninger
på menneskers sundhed eller miljøet, skal
identificeres. En sammenligning af GMO'ernes egenskaber med den
ikke-modificerede organismes egenskaber under tilsvarende
betingelser ved udsætning eller brug bidrager til at
påvise de enkelte potentielle uønskede virkninger af
den genetiske modifikation. Det er vigtigt ikke at se bort fra en
potentiel uønsket virkning, selv om den anses for
usandsynlig.
Potentielle uønskede virkninger af GMO'er vil variere
fra sag til sag og kan omfatte:
- sygdom for
mennesker, herunder allergene eller toksiske virkninger (se f.eks.
afsnit II, punkt A, nr. 11, og afsnit II, punkt C, nr. 2, litra i),
i bilag III A og punkt B, nr. 7, i bilag III B)
- sygdom for dyr og
planter, herunder toksiske og eventuelt allergene virkninger (se
f.eks. afsnit II, punkt A, nr. 11, og afsnit II, punkt C, nr. 2,
litra i), i bilag III A og punkt B, nr. 7, og punkt D, nr. 8, i
bilag III B)
- virkninger
på populationsdynamikken hos arterne i
recipientmiljøet og den genetiske diversitet for hver af
disse populationer (se f.eks. afsnit IV, punkt B, nr. 8, 9 og 12, i
bilag III A)
- ændret
modtagelighed over for patogener, der fremmer spredning af
smitsomme sygdomme og/eller skaber nye reservoirer eller
vektorer
- negativ
indflydelse på profylaktisk eller terapeutisk medicinsk,
veterinærmedicinsk eller plantebeskyttelsesbehandling, f.eks.
ved overførsel af gener, der giver resistens mod
antibiotika, som bruges i humanmedicin eller veterinærmedicin
(se f.eks. afsnit II, punkt A, nr. 11, litra e), og afsnit II,
punkt C, nr. 2, litra i), nr. iv), i bilag III A)
- biogeokemiske
virkninger (biogeokemiske kredsløb), navnlig på
kulstof- og kvælstofkredsløbene gennem ændringer
i jordens nedbrydning af organisk materiale (se f.eks. afsnit II,
punkt A, nr. 11, litra f), og afsnit IV, punkt B, nr. 15, i bilag
III A og punkt D, nr. 11, i bilag III B).
Uønskede virkninger kan opstå direkte eller
indirekte via mekanismer, der kan omfatte:
- spredning af
GMO'en eller GMO'erne i miljøet
- overførsel
af det indsatte genetiske materiale til andre organismer eller den
samme organisme, hvad enten den er genetisk modificeret eller
ej
- fænotypisk
og genetisk ustabilitet
- vekselvirkninger
med andre organismer
- ændringer i
håndteringen, herunder i givet fald i landbrugspraksis.
2. Evaluering af de mulige konsekvenser af hver uønsket
virkning, såfremt den indtræder
Omfanget af de mulige konsekvenser af enhver uønsket
virkning bør vurderes. Ved denne vurdering bør
udgangspunktet være, at en sådan uønsket
virkning vil indtræde. Omfanget af konsekvenserne vil
sandsynligvis afhænge af det miljø, hvori GMO'en eller
GMO'erne tænkes udsat, og de forhold hvorunder
udsætningen foregår.
3. Evaluering af sandsynligheden for, at hver af de
påviste mulige uønskede virkninger
indtræder
En vigtig faktor for vurderingen af sandsynligheden eller
muligheden for, at en uønsket virkning indtræder, er
egenskaberne ved det miljø, hvori GMO'en eller GMO'erne
tænkes udsat, og de forhold hvorunder udsætningen
foregår.
4. Evaluering af den risiko, som hver påvist egenskab
ved GMO'en eller GMO'erne indebærer
Der bør på baggrund af det aktuelle
videnskabelige niveau så vidt muligt foretages en estimering
af den risiko, som hver påvist egenskab ved en GMO, der kan
forårsage uønskede virkninger, indebærer for
menneskers sundhed eller miljøet, ved at kombinere
sandsynligheden for, at den uønskede virkning
indtræder, og konsekvensernes omfang, hvis den
indtræder.
5. Anvendelse af strategier for risikohåndtering ved
udsætning eller markedsføring af GMO'en eller
GMO'erne
Ved risikovurderingen kan der påvises risici, der
kræver styring, og hvorledes de bedst kan håndteres, og
en strategi for håndtering bør derfor
fastlægges.
6. Bestemmelse af den samlede risiko ved GMO'en eller
GMO'erne
Der bør foretages en vurdering af den samlede risiko
ved GMO'en eller GMO'erne under hensyntagen til de foreslåede
strategier for risikohåndtering.
D. Konklusionerne vedrørende den
potentielle miljøpåvirkning fra udsætningen
eller markedsføringen af GMO'erne
På grundlag af en miljørisikovurdering, der
foretages i overensstemmelse med de principper og metoder, som er
skitseret i punkt B og C, bør der i anmeldelser i givet fald
medtages oplysninger om de punkter, der er anført i punkt
D.1 og D.2, med henblik på at drage konklusioner om den
potentielle miljøpåvirkning fra udsætningen
eller markedsføringen af GMO'erne:
D.1. I tilfælde af andre GMO'er end
højerestående planter
1. Sandsynlighed for, at GMO'erne bliver persistente og
invasive i naturlige habitater under betingelserne for den eller de
foreslåede udsætninger.
2. Enhver selektiv fordel eller ulempe for GMO'erne og
sandsynligheden for, at denne realiseres under betingelserne for
den eller de foreslåede udsætninger.
3. Mulighed for overførsel af gener til andre arter
under betingelserne for den foreslåede udsætning af
GMO'er og enhver selektiv fordel eller ulempe for disse
arter.
4. Mulig umiddelbar og/eller forsinket
miljøpåvirkning som følge af direkte og
indirekte vekselvirkninger mellem GMO'erne og målorganismen
(hvis relevant).
5. Mulig umiddelbar og/eller forsinket
miljøpåvirkning som følge af direkte og
indirekte vekselvirkninger mellem GMO'erne og
ikke-målorganismer, herunder påvirkning af
populationsniveauerne for konkurrenter, byttedyr, værter,
symbionter, prædatorer, parasitter og patogener.
6. Mulig umiddelbar og/eller forsinket påvirkning af
menneskers sundhed som følge af potentielle direkte og
indirekte vekselvirkninger mellem GMO'erne og personer, der
arbejder med eller kommer i kontakt med eller er i nærheden
af den eller de pågældende GMO-udsætninger.
7. Mulig umiddelbar og/eller forsinket påvirkning af
dyrs sundhed og følger for fødekæden efter
indtagelse af GMO'erne og produkter fremstillet heraf, hvis disse
er bestemt til foder.
8. Mulig umiddelbar og/eller forsinket påvirkning af
biogeokemiske processer som følge af potentielle direkte og
indirekte vekselvirkninger mellem GMO'erne og målorganismer
og ikke-målorganismer i nærheden af den eller de
pågældende GMO-udsætninger.
9. Mulige umiddelbare og/eller forsinkede direkte og indirekte
miljøvirkninger af de særlige teknikker, der anvendes
til håndtering af GMO'erne, når de er forskellige fra
dem, der anvendes for ikke-GMO'er.
D.2. I tilfælde af genetisk modificerede
højerestående planter (GMHP'er)
1. Sandsynlighed for, at GMHP'er bliver mere persistente end
recipient- eller forældreplanterne i landbrugshabitater eller
mere invasive i naturlige habitater.
2. Enhver selektiv fordel eller ulempe for GMHP'erne.
3. Mulighed for overførsel af gener til de samme eller
andre krydsningskompatible plantearter i forbindelse med plantning
af GMHP'erne og enhver selektiv fordel eller ulempe for disse
plantearter.
4. Potentiel umiddelbar og/eller forsinket
miljøpåvirkning som følge af direkte og
indirekte vekselvirkninger mellem GMHP'erne og målorganismer
såsom prædatorer, parasitoider og patogener (hvis
relevant).
5. Mulig umiddelbar og/eller forsinket
miljøpåvirkning som følge af direkte og
indirekte vekselvirkninger mellem GMHP'erne og
ikke-målorganismer (bl.a. under hensyn til organismer, der
vekselvirker med målorganismer), herunder påvirkningen
af populationsniveauerne for konkurrenter, planteædere,
symbionter (hvis relevant), parasitter og patogener.
6. Mulig umiddelbar og/eller forsinket påvirkning af
menneskers sundhed som følge af potentielle direkte og
indirekte vekselvirkninger mellem GMHP'erne og personer, der
arbejder med eller kommer i kontakt med eller i nærheden af
den eller de pågældende GMHP-udsætninger.
7. Mulig umiddelbar og/eller forsinket påvirkning af
dyrs sundhed og følger for fødekæden efter
indtagelse af GMHP'erne og produkter fremstillet heraf, hvis disse
er bestemt til foder.
8. Mulige umiddelbare og/eller forsinkede direkte og indirekte
miljøvirkninger af de særlige dyrknings-,
håndterings- og høstteknikker, der anvendes for
GMHP'erne, når de er forskellige fra dem, der anvendes for
ikke-GMHP'er.
9. Mulig umiddelbar og/eller forsinket påvirkning af
biogeokemiske processer som følge af potentielle direkte og
indirekte vekselvirkninger mellem GMHP'erne og målorganismer
og ikke-målorganismer i nærheden af den eller de
pågældende GMHP-udsætninger.
BILAG III
OPLYSNINGER, DER SKAL GIVES I ANMELDELSEN
En anmeldelse som omhandlet i direktivets del B eller C skal
indeholde de i underbilagene anførte oplysninger, for
så vidt de er relevante.
Ikke alle de anførte punkter gælder i hvert
enkelt tilfælde. En given anmeldelse forventes kun at
omhandle de punkter, der er relevante for den
pågældende situation.
Behovet for en detaljeret besvarelse af de enkelte punkter kan
også variere alt efter den foreslåede udsætnings
art og omfang.
Yderligere udvikling inden for genetisk modifikation kan
gøre det nødvendigt at tilpasse dette bilag til de
tekniske fremskridt eller at udarbejde vejledende noter om dette
bilag. En yderligere differentiering af oplysningskravene for de
forskellige typer GMO'er, f.eks. encellede organismer, fisk eller
insekter, eller særlig brug af GMO'er, som f.eks. udvikling
af vacciner, kan være mulig, når der er indhentet
tilstrækkelig erfaring i forbindelse med anmeldelse af
udsætning af særlige GMO'er i Fællesskabet.
Dossieret skal også indeholde en beskrivelse af de
anvendte metoder eller en henvisning til standardiserede eller
internationalt anerkendte metoder samt navnet på det eller de
organer, der har ansvaret for gennemførelsen af
undersøgelserne.
Bilag III A omhandler udsætning af alle andre typer
genetisk modificerede organismer end højerestående
planter. Bilag III B omhandler udsætning af genetisk
modificerede højerestående planter.
Ved "højerestående planter" forstås
nøgenfrøede og dækfrøede planter
(Gymnospermae og Angiospermae).
BILAG III A
OPLYSNINGER, DER SKAL GIVES I ANMELDELSER AF UDSÆTNING
AF ANDRE GENETISK MODIFICEREDE ORGANISMER END
HØJERESTÅENDE PLANTER
I. GENERELLE OPLYSNINGER
A. Anmelderens navn og adresse (virksomhed eller
institution).
B. Den eller de ansvarlige forskeres navn, kvalifikationer og
erfaring.
C. Projektets titel.
II. OPLYSNINGER OM DEN GENETISK MODIFICEREDE ORGANISME
A. Karakteristik af a) donor-, b)
recipient- eller c) (i givet fald)
forældreorganisme(r)
1. Videnskabeligt navn.
2. Taksonomi.
3. Andre navne (sædvanligt navn, stammenavn,
osv.).
4. Fænotypiske og genetiske markører.
5. Graden af slægtskab mellem donor- og
recipientorganisme eller mellem forældreorganismer.
6. Beskrivelse af identifikations- og
detektionsteknikker.
7. Detektions- og identifikationsteknikkernes
følsomhed, pålidelighed (kvantitativt) og
specificitet.
8. Beskrivelse af organismens geografiske fordeling og
naturlige habitat, herunder oplysninger om naturlige
prædatorer, byttedyr, parasitter, konkurrenter, symbionter og
værter.
9. Organismer, til hvilke det vides, at der under naturlige
forhold sker overførsel af genetisk materiale.
10. Verifikation af organismernes genetiske stabilitet og
faktorer, der påvirker denne.
11. Patologiske, økologiske og fysiologiske
træk:
a) klassifikation
af risici i henhold til eksisterende fællesskabsregler om
beskyttelse af menneskers sundhed og/eller miljøet
b) generationstid i
naturlige økosystemer, kønnet og ukønnet
reproduktionscyklus
c) oplysninger om
overlevelse, herunder sæsonfænomener og evne til at
danne overlevende strukturer
d) patogenicitet:
infektivitet, toxigenicitet, virulens, allergenicitet,
sygdomsbærer, eventuelle vektorer, værtsspektrum,
herunder ikke-målorganismer. Mulighed for aktivering af
latente virus (provirus). Evne til at kolonisere andre
organismer
e)
antibiotikaresistens og mulig anvendelse af disse antibiotika til
profylakse og terapi for mennesker og tamdyr
f) deltagelse i
miljøprocesser: primærproduktion,
næringsstofomsætning, nedbrydning af organisk stof,
respiration osv.
12. Beskaffenhed af endogene vektorer:
a) sekvens
b)
mobiliseringshyppighed
c) specificitet
d)
tilstedeværelse af gener, der giver resistens.
13. Beskrivelse af tidligere genetiske modifikationer.
B. Karakteristik af vektoren
1. Vektorens art og oprindelse.
2. Sekvens af transposoner, vektorer og andre ikke-kodende
genetiske segmenter, der anvendes til konstruktion af GMO'en og til
at få den indførte vektor og insertet til at fungere i
GMO'en.
3. Mobiliseringshyppigheden af indført vektor og/eller
evne til at overføre genetisk materiale samt metoder til
bestemmelse heraf.
4. Oplysning om, i hvilket omfang vektoren er begrænset
til det DNA, der kræves for at udføre den tilsigtede
funktion.
C. Karakteristik af den modificerede
organisme
1. Oplysninger om den genetiske modifikation:
a) metoder anvendt
til modifikationen
b) metoder anvendt
til at konstruere og indføre insertet i recipienten eller
til at deletere en sekvens
c) beskrivelse af
insert- og/eller vektorkonstruktionen
d) insertets renhed
for en hvilken som helst ukendt sekvens og oplysning om, i hvilket
omfang den indførte sekvens er begrænset til det DNA,
der kræves for at udføre den tilsigtede funktion
e) metoder og
kriterier anvendt til selektion
f) sekvens,
funktionel identitet og placering af det eller de
pågældende ændrede/indførte/deleterede
nukleinsyresegmenter med særlig henvisning til eventuelle
kendte skadelige sekvenser.
2. Oplysninger om den fremstillede GMO:
a) beskrivelse af
genetiske træk eller fænotypiske karakteristika og
navnlig alle nye træk og karakteristika, der kan være
udtrykt eller ikke længere udtrykt
b) struktur og
mængde af eventuel vektor- og/eller donornukleinsyre, som er
tilbage i den modificerede organismes endelige konstruktion
c) organismens
stabilitet med hensyn til genetiske træk
d) det nye
genetiske materiales ekspressionshyppighed og -niveau.
Målemetode og -følsomhed
e) de udtrykte
proteiners aktivitet
f) beskrivelse af
identifikations- og detektionsteknikker, herunder teknikker til
identifikation og detektion af den indsatte sekvens og vektor
g) detektions- og
identifikationsteknikkernes følsomhed, pålidelighed
(udtrykt kvantitativt) og specificitet
h) beskrivelse af
tidligere udsætninger eller anvendelse af GMO'en
i) aspekter
vedrørende menneskers og dyrs sundhed samt
plantesundhed:
i) toksiske eller
allergifremkaldende egenskaber hos GMO'erne og/eller metaboliske
produkter heraf
ii) den
modificerede organismes sygdomsfremkaldende egenskaber sammenlignet
med donor-, recipient- eller (hvor det er relevant)
forældreorganismens
iii)
koloniseringsevne
iv) såfremt
organismen er sygdomsfremkaldende hos mennesker, som er
immunokompetente:
- forårsagede
sygdomme og den sygdomsfremkaldende mekanisme, herunder
invasionsevne og virulens
- smitteevne
- smitsom dosis
-
værtsspektrum, mulighed for ændringer
- mulighed for
overlevelse uden for menneskelig vært
-
tilstedeværelse af vektorer eller spredningsmidler
- biologisk
stabilitet
-
antibiotikaresistensmønstre
-
allergenicitet
- mulighed for
egnet sygdomsbehandling
v) andre
produktrisici.
III. OPLYSNINGER OM UDSÆTNINGSBETINGELSERNE OG
RECIPIENTMILJØET
A. Oplysninger om
udsætningen
1. Beskrivelse af den foreslåede udsætning,
herunder formålet (formålene) hermed og de forventede
produkter.
2. Planlagte tidspunkter for udsætningen og tidsplan for
forsøget, herunder hyppighed og varighed af
udsætningen.
3. Behandling af stedet før udsætningen.
4. Stedets størrelse.
5. Metode(r), der skal anvendes ved udsætningen.
6. Mængder af GMO'er, der skal udsættes.
7. Forstyrrelse af stedet (dyrkningsart og -metode, minedrift,
kunstvanding eller andre aktiviteter).
8. Beskyttelsesforanstaltninger for de ansatte under
udsætningen.
9. Behandling af stedet efter udsætningen.
10. Teknikker, som påtænkes anvendt til
bortskaffelse eller inaktivering af GMO'erne ved forsøgets
afslutning.
11. Oplysninger om og resultater af tidligere
udsætninger af GMO'er, særlig i forskellige skalaer og
i forskellige økosystemer.
B. Oplysninger om miljøet
(både om selve stedet og om det omgivende
miljø)
1. Stedets eller stedernes geografiske beliggenhed og
kvadratnetsreference (i tilfælde af anmeldelser i henhold til
direktivets del C er udsætningsstedet (-stederne) de
påtænkte anvendelsesområder for produktet).
2. Fysisk eller biologisk afstand fra mennesker eller
væsentlig flora og fauna.
3. Afstanden til væsentlige biotoper, beskyttede
områder eller drikkevandsforsyninger.
4. Klimatiske karakteristika for det eller de områder,
der sandsynligvis vil blive berørt.
5. Geografiske, geologiske og pædologiske
karakteristika.
6. Flora og fauna, herunder afgrøder, husdyr og
migrerende arter.
7. Beskrivelse af måløkosystemer og
ikke-måløkosystemer, der sandsynligvis vil blive
berørt.
8. En sammenligning af recipientorganismens naturlige habitat
med det eller de foreslåede udsætningssteder.
9. Eventuelle kendte planer om udvikling eller ændringer
i arealanvendelsen i den pågældende region, som ville
kunne påvirke udsætningens konsekvenser for
miljøet.
IV. OPLYSNINGER OM VEKSELVIRKNINGER MELLEM GMO'erne OG
MILJØET
A. Karakteristika, der påvirker
overlevelse, formering og spredning
1. Biologiske træk, som påvirker overlevelse,
formering og spredning.
2. Kendte eller forventede miljømæssige forhold,
som kan påvirke overlevelse, formering og spredning (vind,
vand, jord, temperatur, pH osv.).
3. Følsomhed over for specifikke agenser.
B. Vekselvirkninger med
miljøet
1. Forventet habitat for GMO'erne.
2. Undersøgelser af GMO'ernes adfærd og
karakteristika samt deres miljømæssige betydning eller
effekt, udført i simulerede naturlige miljøer,
såsom mikrokosmos, vækstkammer, drivhus osv.
3. Evne til genoverførsel:
a)
overførsel, efter udsætningen, af genetisk materiale
fra GMO'er til organismer i berørte økosystemer
b)
overførsel, efter udsætningen, af genetisk materiale
fra de på stedet levende organismer til GMO'erne.
4. Sandsynligheden for, at der efter udsætningen finder
selektion sted, der fører til ekspression af uventede eller
uønskede egenskaber i den modificerede organisme.
5. Foranstaltninger anvendt til at sikre og verificere den
genetiske stabilitet. Beskrivelse af genetiske egenskaber, der kan
forhindre eller mindske spredning af genetisk materiale. Metoder
til at verificere genetisk stabilitet.
6. Veje for biologisk spredning, kendte eller potentielle
former for vekselvirkning med den spredende agens, herunder
indånding, indtagelse, overfladekontakt, under jorden
osv.
7. Beskrivelse af økosystemer, hvortil GMO'erne kunne
spredes.
8. Mulighed for ekstraordinær populationsstigning i
miljøet.
9. GMO'ernes konkurrencefordel i forhold til de
ikke-modificerede recipient- eller forældreorganismer.
10. Identifikation og beskrivelse af målorganismerne,
hvis det er relevant.
11. Forventet mekanisme for og resultat af vekselvirkninger
mellem de udsatte GMO'er og målorganismerne, hvis det er
relevant.
12. Identifikation og beskrivelse af ikke-målorganismer,
som kan blive påvirket i uønsket retning af
udsætningen af GMO'erne, og forventede mekanismer for
konstaterede uønskede vekselvirkninger.
13. Sandsynlighed for ændringer i de biologiske
vekselvirkninger eller i værtsspektret efter
udsætningen.
14. Kendte eller forudsete vekselvirkninger med
ikke-målorganismer i miljøet, herunder konkurrerende
organismer, byttedyr, værter, symbionter, prædatorer,
parasitter og patogener.
15. Kendt eller forventet deltagelse i biogeokemiske
processer.
16. Andre potentielle vekselvirkninger med
miljøet.
V. OPLYSNINGER OM OVERVÅGNING, KONTROL,
AFFALDSBEHANDLING OG BEREDSKABSPLANER
A. Overvågningsteknikker
1. Metoder til sporing af GMO'erne og til overvågning af
virkningerne.
2. Overvågningsteknikkernes specificitet (til
identifikation af GMO'erne, og til at skelne dem fra donor-,
recipient- eller, hvor det er relevant,
forældreorganismerne), følsomhed og
pålidelighed.
3. Teknikker til detektion af overførsel af det
indførte genetiske materiale til andre organismer.
4. Varighed og hyppighed af overvågningen.
B. Kontrol med
udsætningen
1. Metoder og procedurer til at undgå og/eller mindske
spredningen af GMO'erne uden for udsætningsstedet eller det
udvalgte anvendelsesområde.
2. Metoder og procedurer til at beskytte stedet mod
uvedkommende personers indtrængen.
3. Metoder og procedurer til at forhindre andre organismer i
at komme ind på stedet.
C. Affaldsbehandling
1. Det fremkomne affalds art.
2. Den forventede mængde affald.
3. Beskrivelse af den påtænkte behandling.
D. Beredskabsplaner
1. Metoder og procedurer til kontrol af GMO'erne i
tilfælde af uventet spredning.
2. Metoder til dekontaminering af de berørte
områder, f.eks. udryddelse af GMO'erne.
3. Metoder til bortskaffelse eller rensning af planter, dyr,
jord, osv., der er blevet eksponeret under eller efter
spredning.
4. Metoder til isolering af det område, der er
berørt af spredningen.
5 Planer for beskyttelse af menneskers sundhed og
miljøet i tilfælde af uønskede
virkninger.
BILAG III B
OPLYSNINGER, DER SKAL GIVES I ANMELDELSER AF UDSÆTNING
AF GENETISK MODIFICEREDE HØJERESTÅENDE PLANTER (GMHP)
(GYMNOSPERMAE OG ANGIOSPERMAE)
A. GENERELLE OPLYSNINGER
1. Anmelderens navn og adresse (virksomhed eller
institution).
2. Den eller de ansvarlige forskeres navn, kvalifikationer og
erfaring.
3. Projektets titel.
B. OPLYSNINGER OM A) RECIPIENT- ELLER B) (HVOR DET ER
RELEVANT) FORÆLDREPLANTE(R)
1. Fuldstændigt navn:
a) familie
b) genus
c) species
d) subspecies
e)
sort/forædlerlinje
f) trivialnavn.
2. a) Oplysninger om reproduktion:
i)
reproduktionsmåde(r)
ii) eventuelt
særlige faktorer af betydning for reproduktionsevnen
iii)
generationstid
b)
Krydsningskompatibilitet med andre dyrkede eller vilde plantearter,
herunder udbredelsen i Europa af de kompatible arter.
3. Overlevelsesevne:
a) evne til at
danne strukturer, der fremmer overlevelse eller
vækstdvale
b) eventuelt
særlige faktorer af betydning for overlevelsesevnen.
4. Spredning:
a)
spredningsmåder og spredningens udstrækning (f.eks. et
skøn over, hvorledes mængden af levedygtige pollen
og/eller frø aftager med afstanden)
b) eventuelt
særlige faktorer af betydning for spredning.
5. Plantens geografiske udbredelse.
6. For plantearter, der normalt ikke dyrkes i
medlemsstaten(erne), beskrives plantens naturlige habitat, herunder
oplysninger om naturlige prædatorer, parasitter, konkurrenter
og symbionter.
7. Andre potentielle vekselvirkninger, der er relevante for
GMO'en, mellem planten og andre organismer i det økosystem,
hvor den almindeligvis dyrkes, eller andre steder, herunder
oplysninger om toksiske virkninger på mennesker, dyr og andre
organismer.
C. OPLYSNINGER OM DEN GENETISKE MODIFIKATION
1. Beskrivelse af de metoder, der er anvendt til den genetiske
modifikation.
2. Den anvendte vektors art og oprindelse.
3. Størrelse, oprindelse (navn) på
donororganismen/-organismerne og ønsket funktion af hver
bestanddel af den region, der skal indsættes.
D. OPLYSNINGER OM DEN GENETISK
MODIFICEREDE PLANTE
1. Beskrivelse af de træk og karakteristika, som er
blevet indført eller ændret.
2. Oplysninger om faktisk indsatte/deleterede sekvenser:
a) insertets
størrelse og struktur og de metoder, der er anvendt til at
karakterisere det, herunder oplysninger om enhver del af vektoren,
der er indført i GMHP'en, eller om enhver bærer af
fremmed DNA, der er tilbage i GMHP'en
b) i tilfælde
af deletion angives den eller de deleterede regioners
størrelse og funktion
c) antal kopier af
insertet
d) insertets
placering i plantecellerne (integreret i kromosomet, kloroplaster,
mitokondrier eller bevaret i en ikke-integreret form) samt metoder
til bestemmelse af det.
3. Oplysninger om insertets ekspression:
a) oplysninger om
insertets udviklingsmæssige ekspression i løbet af
plantens livscyklus og de metoder, der er anvendt til at
karakterisere det
b) dele af planten,
hvor insertet er udtrykt (f.eks. rødder, stængel,
pollen osv.).
4. Oplysninger om, hvorledes den genetisk modificerede plante
adskiller sig fra recipientplanten med hensyn til:
a)
reproduktionsmåde og/eller -hyppighed
b) spredning
c)
overlevelsesevne.
5. Insertets genetiske stabilitet og GMHP'ens
fænotypiske stabilitet.
6. Ændring i GMHP'ens evne til at overføre
genetisk materiale til andre organismer.
7. Oplysninger om enhver toksisk, allergifremkaldende eller
anden skadelig indvirkning på menneskers sundhed, som skyldes
den genetiske modifikation.
8. Oplysninger om GMHP'ens sikkerhed i forhold til dyrs
sundhed, især med hensyn til enhver toksisk,
allergifremkaldende eller anden skadelig indvirkning, som skyldes
den genetiske modifikation, når GMHP'en skal anvendes i
foder.
9. Eventuel vekselvirkning mellem den genetisk modificerede
plante og målorganismer.
10. Potentielle ændringer i GMHP'ens vekselvirkninger
med ikke-målorganismer, som skyldes den genetiske
modifikation.
11. Potentielle vekselvirkninger med det abiotiske
miljø.
12. Beskrivelse af teknikker til detektion og identifikation
af den genetisk modificerede plante.
13. Oplysninger om eventuelle tidligere udsætninger af
den genetisk modificerede plante.
E. OPLYSNINGER OM UDSÆTNINGSSTEDET (GÆLDER KUN
ANMELDELSER I HENHOLD TIL DIREKTIVETS ARTIKEL 6 OG 7)
1. Udsætningsstedets beliggenhed og
størrelse.
2. Beskrivelse af udsætningsstedets økosystem,
herunder klima, flora og fauna.
3. Forekomst af krydsningskompatible beslægtede vilde
eller dyrkede plantearter.
4. Afstand til officielt anerkendte biotoper eller beskyttede
områder, som vil kunne påvirkes.
F. OPLYSNINGER OM UDSÆTNINGEN (GÆLDER KUN
ANMELDELSER I HENHOLD TIL DIREKTIVETS ARTIKEL 6 OG 7)
1. Formålet med udsætningen.
2. Udsætningens startdato og varighed.
3. Udsætningsmetoden for de genetisk modificerede
planter.
4. Fremgangsmåde ved forberedelse og behandling af
udsætningsstedet inden, under og efter udsætningen,
herunder dyrknings- og høstpraksis.
5. Omtrentligt antal planter (eller planter pr. m2).
G. OPLYSNINGER OM KONTROL, OVERVÅGNING OG
EFTERBEHANDLINGS- OG AFFALDSHÅNDTERINGSPLANER (GÆLDER
KUN ANMELDELSER I HENHOLD TIL DIREKTIVETS ARTIKEL 6 OG 7)
1. Trufne forholdsregler:
a) afstand fra
krydsningskompatible plantearter, både beslægtede vilde
plantearter og afgrøder
b) forholdsregler
for at mindske/undgå spredning af GMHP'ens
reproduktionsorganer (f.eks. pollen, frø eller knolde).
2. Beskrivelse af metoder til efterbehandling af stedet efter
udsætningen.
3. Beskrivelse af behandlingsmetoder, efter udsætningen,
af den genetisk modificerede plante, herunder affald.
4. Beskrivelse af overvågningsplaner og
-teknikker.
5. Beskrivelse af beredskabsplaner.
6. Metoder og procedurer til beskyttelse af stedet.
BILAG IV
YDERLIGERE OPLYSNINGER
Dette bilag indeholder en generel beskrivelse af de yderligere
oplysninger, der skal gives i anmeldelser af markedsføring,
og de oplysninger om mærkningskrav vedrørende GMO'er,
der udgør eller indgår i et produkt, der skal
markedsføres, og GMO'er, der er undtaget i henhold til
direktivets artikel 2, nr. 4, andet afsnit. Det vil blive suppleret
med vejledende noter vedrørende bl.a. beskrivelsen af
forventet anvendelse, som skal udarbejdes i overensstemmelse med
proceduren i direktivets artikel 30, stk. 2. Kravet om
mærkningen af undtagne organismer i direktivets artikel 26
opfyldes ved at fremlægge passende henstillinger og
restriktioner vedrørende brugen:
A. Ud over de i bilag III
anførte oplysninger skal en anmeldelse af
markedsføring af GMO'er, der udgør eller indgår
i et produkt, indeholde følgende oplysninger:
1. Foreslåede kommercielle navne på produkterne og
navne på GMO'er indeholdt deri samt alle specifikke
identifikationer, navne eller koder, som anmelderen bruger for at
identificere GMO'en. Efter at der er givet tilladelse, skal alle
nye kommercielle navne meddeles den kompetente myndighed.
2. Navn og fuld adresse på den person, der er etableret
i Fællesskabet, og som er ansvarlig for
markedsføringen, uanset om det er fabrikanten,
importøren eller distributøren.
3. Navn og fuld adresse på
leverandøren/leverandørerne af
kontrolprøver.
4. Beskrivelse af, hvorledes produktet og GMO'er, der
udgør eller indgår i et produkt, skal bruges. Det skal
fremhæves, hvorledes brug eller håndtering af GMO'en
adskiller sig fra tilsvarende ikke genetisk modificerede
produkter.
5. Beskrivelse af det eller de geografiske områder og de
miljøtyper, hvor produktet forventes anvendt i
Fællesskabet, herunder om muligt omfanget af den
anslåede anvendelse i hvert område.
6. Forventede kategorier af brugere af produktet, f.eks.
industri, landbrug, fagbrancher, alment konsum.
7. Oplysninger om den genetiske modifikation med henblik
på i et eller flere registre at anføre modifikationer
i organismer, som kan anvendes til detektion og identifikation af
særlige GMO-produkter for at lette kontrollen efter
markedsføringen og inspektionen. Disse oplysninger
bør eventuelt omfatte deponering af prøver af GMO'er
eller deres genetiske materiale hos den kompetente myndighed og
detaljerede nukleotidsekvenser eller andre oplysninger, som er
nødvendige for at identificere GMO-produktet og dets afkom,
f.eks. metoden til detektion og identifikation af GMO-produktet,
herunder eksperimentelle data til påvisning af metodens
specificitet. Oplysninger, som af fortrolighedshensyn ikke kan
anføres i den offentligt tilgængelige del af
registret, skal identificeres.
8. Forslag til mærkning på en etiket eller i et
ledsagedokument. Dette skal - i det mindste i form af et
resumé - omfatte produktets kommercielle navn, "Dette
produkt indeholder genetisk modificerede organismer", navnet
på GMO'en og oplysningerne i punkt 2. Det skal fremgå
af mærkningen, hvorledes oplysningerne kan findes i den
offentligt tilgængelige del af registret.
B. Ud over de i punkt A
anførte oplysninger skal følgende oplysninger gives i
anmeldelsen, når de er relevante, jf. direktivets artikel
13:
1. Foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde
af utilsigtet udsætning eller misbrug.
2. Specifikke instrukser eller henstillinger vedrørende
oplagring og håndtering.
3. Specifikke instrukser vedrørende overvågning
og indberetning til anmelderen samt, hvis dette kræves, til
den kompetente myndighed, således at de kompetente
myndigheder effektivt kan blive informeret om alle uønskede
virkninger. Disse instrukser skal være i overensstemmelse med
bilag VII, punkt C.
4. Et forslag om begrænsninger af den godkendte brug af
GMO'en, f.eks. hvor produktet må anvendes, og til hvilke
formål det må anvendes.
5. Et forslag om emballering.
6. Forventet produktion og/eller import i
Fællesskabet.
7. Et forslag om supplerende mærkning. Dette vil, i det
mindste i form af et resumé, kunne omfatte de oplysninger,
der henvises til i punkt A, nr. 4 og 5, og punkt B, nr. 1, 2, 3 og
4.
BILAG V
KRITERIER FOR ANVENDELSE AF DIFFERENTIEREDE PROCEDURER
(DIREKTIVETS ARTIKEL 7)
De kriterier, der er nævnt i direktivets artikel 7, stk.
1, følger nedenfor.
1. Den ikke-modificerede (recipient-) organismes taksonomiske
status og biologi (f.eks. reproduktions- og
bestøvningsmåde, evne til at krydse med
beslægtede arter, patogenicitet) skal være
velkendt.
2. Der skal være tilstrækkelig viden om
forældreorganismers, hvor det er relevant, og
recipientorganismers sikkerhed i udsætningsmiljøet for
menneskers sundhed og miljøet.
3. Der skal foreligge oplysninger om vekselvirkninger af
særlig relevans for risikovurderingen, der omfatter
forældreorganismen, hvor det er relevant, og
recipientorganismen og andre organismer i
forsøgsudsætningens økosystem.
4. Der skal foreligge oplysninger, som viser, at alt indsat
genetisk materiale er beskrevet nøjagtigt. Der skal
foreligge oplysninger om opbygningen af vektorsystemer eller
sekvenser af genetisk materiale, der anvendes med
bærer-DNA'et. Når den genetiske modifikation
medfører deletion af genetisk materiale, skal der foreligge
oplysninger om omfanget af deletionen. Endvidere skal der foreligge
så mange oplysninger om den genetiske modifikation, at GMO'en
og dens afkom kan identificeres under en udsætning.
5. GMO'en må ikke i forbindelse med
forsøgsudsætningen indebære yderligere eller
forøget risiko for menneskers sundhed eller miljøet
end ved udsætninger af de tilsvarende forældre- (hvor
det er relevant) og recipientorganismer. Evnen til at spredes i
miljøet og trænge ind i fremmede økosystemer og
evnen til at overføre genetisk materiale til andre
organismer i miljøet må ikke resultere i
uønskede virkninger.
BILAG VI
RETNINGSLINJER FOR VURDERINGSRAPPORTERNE
De i direktivets artikel 13, 17, 19 og 20 omhandlede
vurderingsrapporter skal navnlig omfatte følgende:
1. Angivelse af de egenskaber ved recipientorganismen, der har
betydning for vurderingen af den eller de pågældende
GMO'er. Angivelse af kendte risici for menneskers sundhed og
miljøet som følge af udsætning i miljøet
af den ikke-modificerede recipientorganisme.
2. Beskrivelse af resultatet af den genetiske modifikation i
den modificerede organisme.
3. Vurdering af, om den genetiske modifikation er blevet
beskrevet tilstrækkelig nøjagtigt til, at der kan
foretages en vurdering af eventuelle risici for menneskers sundhed
og miljøet.
4. Angivelse af enhver ny risiko for menneskers sundhed og
miljøet, som udsætningen af den eller de
pågældende GMO'er kan medføre, sammenlignet med
udsætning af den eller de tilsvarende ikke-modificerede
organismer, baseret på den miljørisikovurdering, der
foretages i overensstemmelse med bilag II.
5. Konklusion med hensyn til, om den eller de
pågældende GMO'er bør markedsføres som et
produkt eller som bestanddel af et produkt, og på hvilke
betingelser, om de pågældende GMO'er ikke bør
markedsføres, eller om der søges indhentet udtalelser
fra andre kompetente myndigheder og Kommissionen om visse
specifikke spørgsmål vedrørende
miljørisikovurderingen. Disse aspekter skal anføres.
Den foreslåede anvendelse, risikohåndtering og
overvågningsplan skal fremgå klart af konklusionen.
Hvis det er blevet konkluderet, at GMO'erne ikke bør
markedsføres, skal den kompetente myndighed begrunde sin
konklusion.
BILAG VII
OVERVÅGNINGSPLAN
Dette bilag indeholder en generel beskrivelse af de mål,
der skal nås, og de generelle principper, der skal
følges ved udarbejdelse af den i direktivets artikel 13,
stk. 2, artikel 19, stk. 3, og artikel 20 omhandlede
overvågningsplan. Det vil blive suppleret med vejledende
noter, der skal udarbejdes i overensstemmelse med proceduren i
direktivets artikel 30, stk. 2.
Disse vejledende noter skal være udarbejdet senest den
17. oktober 2002.
A. Mål
Formålet med overvågningsplanen er
- at
bekræfte, at antagelser i miljørisikovurderingen
vedrørende forekomst og konsekvenser af potentielle
uønskede virkninger af GMO'en eller dens brug er korrekte,
og
- at påvise
forekomsten af uønskede virkninger af GMO'en eller dens brug
på menneskers sundhed eller miljøet, som ikke var
forudset i miljørisikovurderingen.
B. Generelle principper
Overvågning som omhandlet i direktivets artikel 13, 19
og 20 finder sted, efter at der er givet tilladelse til
markedsføring af en GMO.
De data, der er indsamlet ved overvågningen, bør
fortolkes på baggrund af andre eksisterende
miljøforhold og -aktiviteter. Hvis der bemærkes
ændringer i miljøet, skal det overvejes at foretage en
yderligere vurdering for at fastslå, om de er en følge
af GMO'en eller brugen heraf, da sådanne ændringer kan
være en følge af andre miljøfaktorer end
markedsføringen af GMO'en.
Erfaring og data fra overvågningen af
forsøgsudsætninger af GMO'er kan anvendes ved
fastlæggelsen af den overvågningsordning, der skal
anvendes efter markedsføringen, og som kræves for
markedsføringen af GMO'er, der udgør eller
indgår i produkter.
C. Udformning af
overvågningsplanen
Overvågningsplanen skal:
1. Ved en konkret vurdering fra sag til sag udformes under
hensyntagen til miljørisikovurderingen.
2. Tage hensyn til egenskaberne ved GMO'en, egenskaberne ved
og omfanget af den påtænkte brug og omfanget af de
relevante miljøforhold på det sted, hvor GMO'en
forventes udsat.
3. Omfatte generel overvågning af ikke-forventede
uønskede virkninger og om nødvendigt specifik
overvågning (i hvert enkelt tilfælde), hvor der
fokuseres på de uønskede virkninger, der er
påvist i miljørisikovurderingen:
3.1. specifik overvågning skal udføres i en
periode, der er tilstrækkelig lang til at påvise
øjeblikkelige og direkte samt, hvor det er relevant,
fremtidige eller indirekte virkninger, som er blevet påvist i
miljørisikovurderingen
3.2. der kan ved overvågningen, hvis det er
hensigtsmæssigt, gøres brug af allerede etablerede
rutinemæssige overvågningsmetoder såsom
overvågning af landbrugssorter, plantebeskyttelse eller
lægemidler og veterinærlægemidler. Der bør
i den forbindelse gives en redegørelse for, hvorledes
relevante oplysninger, der indsamles ved hjælp af etablerede
rutinemæssige overvågningsmetoder, vil blive stillet
til rådighed for indehaveren af tilladelsen.
4. På systematisk vis gøre det lettere at
observere udsætningen af en GMO i recipientmiljøet og
at fortolke disse observationer med hensyn til sikkerheden for
menneskers sundhed eller miljøet.
5. Identificere, hvem (anmelder, brugere) der skal
udføre de forskellige opgaver, som overvågningsplanen
kræver, og hvem der er ansvarlig for at sikre, at
overvågningsplanen igangsættes og gennemføres
på rette vis, og sikre, at der er en vej, via hvilken
indehaveren af tilladelsen og den kompetente myndighed vil blive
informeret om observerede uønskede virkninger på
menneskers sundhed og miljøet. (Tidspunkter og intervaller
for rapporter om resultaterne af overvågningen skal
anføres.)
6. Tage hensyn til mekanismer til påvisning og
bekræftelse af observerede uønskede virkninger
på menneskers sundhed og miljøet og gøre det
muligt for indehaveren af tilladelsen eller i givet fald den
kompetente myndighed at træffe de foranstaltninger, der er
nødvendige for at beskytte menneskers sundhed og
miljøet.
BILAG VIII
SAMMENLIGNINGSTABEL
Direktiv 90/220/EØF | Dette direktiv |
Artikel 1, stk. 1 | Artikel 1 |
Artikel 1, stk. 2 | Artikel 3, stk. 2 |
Artikel 2 | Artikel 2 |
Artikel 3 | Artikel 3, stk. 1 |
Artikel 4 | Artikel 4 |
- | Artikel 5 |
Artikel 5 | |
Artikel 6, stk. 1-4 | Artikel 6 |
Artikel 6, stk. 5 | Artikel 7 |
Artikel 6, stk. 6 | Artikel 8 |
Artikel 7 | Artikel 9 |
Artikel 8 | Artikel 10 |
Artikel 9 | Artikel 11 |
Artikel 10, stk. 2 | Artikel 12 |
Artikel 11 | Artikel 13 |
Artikel 12, stk. 1-3 og 5 | Artikel 14 |
Artikel 13, stk. 2 | Artikel 15, stk. 3 |
- | Artikel 15, stk. 1-2 og 4 |
- | Artikel 16 |
- | Artikel 17 |
Artikel 13, stk. 3 og 4 | Artikel 18 |
Artikel 13, stk. 5 og 6 | Artikel 19, stk. 1 og 4 |
Artikel 12, stk. 4 | Artikel 20, stk. 3 |
Artikel 14 | Artikel 21 |
Artikel 15 | Artikel 22 |
Artikel 16 | Artikel 23 |
- | Artikel 24, stk. 1 |
Artikel 17 | Artikel 24, stk. 2 |
Artikel 19 | Artikel 25 |
- | Artikel 26 |
Artikel 20 | Artikel 27 |
- | Artikel 28 |
- | Artikel 29 |
Artikel 21 | Artikel 30 |
Artikel 22 | Artikel 31, stk. 1, 4 og 5 |
Artikel 18, stk. 2 | Artikel 31, stk. 6 |
Artikel 18, stk. 3 | Artikel 31, stk. 7 |
- | Artikel 32 |
- | Artikel 33 |
Artikel 23 | Artikel 34 |
- | Artikel 35 |
- | Artikel 36 |
- | Artikel 37 |
Artikel 24 | Artikel 38 |
Bilag I A | Bilag I A |
Bilag I B | Bilag I B |
- | Bilag II |
Bilag II | Bilag III |
Bilag II A | Bilag III A |
Bilag II B | Bilag III B |
Bilag III | Bilag IV |
- | Bilag V |
- | Bilag VI |
- | Bilag VII |
Officielle noter
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv, 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i
miljøet af genetisk modificerede organismer og om
ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF,
EF-Tidende 2001 nr. L 106, side 1, og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/41/EF af 6. maj 2009 om indesluttet
anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer, EU-Tidende
2009 nr. L 125, side 75.
1) EUT C 162 af 25.6.2008, s. 85.
2) Europa-Parlamentets udtalelse af
21.10.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets
afgørelse af 30.3.2009.
3) EFT L 117 af 8.5.1990, s. 1.
4) Jf. bilag VI, del A.
5) EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1.
6) EFT L 262 af 17.10.2000, s. 21.
7) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
8) EFT L 41 af 14.2.2003, s. 26.
9) Jf. Kommissionens beslutning
2000/608/EF af 27. september 2000 om vejledende noter om
risikovurdering som omhandlet i bilag III til direktiv
90/219/EØF om indesluttet anvendelse af genetisk
modificerede mikroorganismer (EFT L 258 af 12.10.2000, s. 43).
10) Der er her kun tale om dyr og
planter i det udsatte miljø.
1) EFT C 139 af 4.5.1998, s. 1.
2) EFT C 407 af 28.12.1998, s. 1.
3) Europa-Parlamentets udtalelse af
11.2.1999 (EFT C 150 af 28.5.1999, s. 363), Rådets
fælles holdning af 9.12.1999 (EFT C 64 af 6.3.2000, s. 1) og
Europa-Parlamentets afgørelse af 12.4.2000 (EFT C 40 af
7.2.2001, s. 123). Europa-Parlamentets afgørelse af
14.2.2001 og Rådets afgørelse af 15.2.2001.
4) EFT L 117 af 8.5.1990, s. 15.
Senest ændret ved Kommissionens direktiv 97/35/EF (EFT L 169
af 27.6.1997, s. 72).
5) EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1.
Senest ændret ved Kommissionens direktiv 1999/80/EF (EFT L
210 af 10.8.1999, s. 13).
6) EFT L 214 af 24.8.1993, s. 1.
Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 649/98 (EFT L 88
af 24.3.1998, s. 7).
7) EFT L 237 af 28.8.1997, s. 18.
8) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
9) EFT L 117 af 8.5.1990, s. 1.
Ændret ved direktiv 98/81/EF (EFT L 330 af 5.12.1998, s.
13).
10) EFT L 292 af 12.11.1994, s.
31.
11) Rådets direktiv
70/457/EØF af 29.9.1970 om den fælles sortsliste over
landbrugsplantearter (EFT L 225 af 12.10.1970, s. 1). Senest
ændret ved direktiv 98/96/EF (EFT L 25 af 1.2.1999, s.
27).
12) Rådets direktiv
70/458/EØF af 29.9.1970 om handel med
grøntsagsfrø (EFT L 225 af 12.10.1970, s. 7). Senest
ændret ved direktiv 98/96/EF.
13) Rådets direktiv 1999/105/EF
af 22.12.1999 om markedsføring af forstligt
formeringsmateriale (EFT L 11 af 15.1.2000, s. 17).