Fremsat den 7. oktober 2009 af
justitsministeren (Brian Mikkelsen)
Forslag
til
lov om Den Europæiske Politienhed
(Europol)
§ 1.
Rådsafgørelsen om oprettelse af Den Europæiske
Politienhed (Europol), jf. bilag 1 i denne lov, gælder her i
landet.
§ 2.
Rigspolitiet er den nationale enhed efter
rådsafgørelsens artikel 8.
Stk. 2. Enhver
forvaltningsmyndighed kan videregive oplysninger til Rigspolitiet
til brug for udførelsen af opgaver efter
rådsafgørelsen. Anmoder Rigspolitiet herom, skal de
pågældende oplysninger videregives.
§ 3.
Datatilsynet er den nationale kontrolinstans efter
rådsafgørelsens artikel 33.
§ 4.
For den, som har tavshedspligt efter rådsafgørelsens
artikel 41, stk. 2, finder reglerne i straffelovens
§§ 152-152 e tilsvarende anvendelse.
§ 5.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler til
gennemførelse af de aftaler mv., der indgås i
medfør af rådsafgørelsens artikel 51.
§ 6.
Bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 om
forbrydelser mod den offentlige myndighed og kapitel
16 om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv
finder også anvendelse, når forholdet er begået
mod eller af Europol-ansatte under udførelse af opgaver i
Danmark efter rådsafgørelsens artikel 6.
Stk. 2. Forvolder
Europol-ansatte under udførelse af opgaver i Danmark efter
rådsafgørelsens artikel 6 skader, som efter dansk ret
medfører erstatningspligt, udbetales erstatningen af
justitsministeren.
Stk. 3. Klager over
Europol-ansattes adfærd under udførelse af opgaver i
Danmark efter rådsafgørelsens artikel 6 behandles
efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b og 93 d.
§ 7.
Loven træder i kraft den 1. januar 2010.
Stk. 2. Lov nr. 415
af 10. juni 1997 om gennemførelse af Europol-konventionen
ophæves.
§ 8.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne eller
Grønland med de afvigelser, som de særlige
færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
| |
Almindelige
bemærkninger |
| |
Indholdsfortegnelse |
| |
1. | Lovforslagets baggrund
og formål | |
2. | Rådsafgørelsens hovedindhold | |
2.1. | Europols formål og kompetence | |
2.2. | Europols opgaver | |
2.3. | Europols organisation | |
2.4. | Forholdet mellem Europol og de nationale
myndigheder | |
2.5. | Europols registre mv. | |
2.6. | Databeskyttelse | |
2.7. | Europols forbindelser med eksterne
samarbejdspartnere | |
3 | Gældende
ret | |
4. | Justitsministeriets
overvejelser | |
4.1. | Generelle overvejelser | |
4.2. | Europols formål, kompetence og
opgaver | |
4.3. | Europols organisation | |
4.4. | Europols registre mv. | |
4.5. | Europols forbindelser med eksterne
samarbejdspartnere | |
4.6. | National enhed mv. og direkte kontakt til
Europol | |
4.7. | Justitsministeriets bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler | |
4.8. | Budget, personale mv. | |
4.9. | Stemmeregler | |
4.10. | Præjudiciel forelæggelse mv.
for EF-Domstolen | |
4.11. | Færøerne og
Grønland | |
5. | Forholdet til
grundloven og retstilstanden efter Lissabon-traktatens
ikrafttræden | |
6. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige | |
7. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. | |
8. | Administrative
konsekvenser for borgere | |
9. | Miljømæssige konsekvenser | |
10. | Forholdet til
EU-retten | |
11. | Hørte
myndigheder mv. | |
12. | Sammenfattende
skema | |
| | | |
1. Lovforslagets baggrund og
formål
1.1. Lovforslaget har til
formål at gennemføre rådsafgørelsen om
oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol) i dansk
ret.
Den 18. december 2008 meddelte Folketinget i medfør af
grundlovens § 19, stk. 1, sit samtykke til, at
Danmark i Rådet for Den Europæiske Union medvirkede til
vedtagelsen af udkastet til rådsafgørelse om
oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol). Der
henvises herved til Folketingstidende 2008-09, Tillæg A, side
749 og 711, Tillæg B, side 243, Tillæg C, side 153, og
Folketingets forhandlinger, side 482 og 2437.
Udkastet til rådsafgørelse er
efterfølgende vedtaget på rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 6. april 2009.
Rådsafgørelsen er offentliggjort i EU-Tidende nr. L
121 af 15. maj 2009, side 37, og er medtaget som bilag 1 til
lovforslaget.
Rådsafgørelsen indebærer, at den
nuværende Europol-konvention (og de tre tilhørende
protokoller) erstattes med en rådsafgørelse, som dels
indeholder alle de ændringer af konventionen, der
indgår i protokollerne, dels indfører forskellige
forbedringer med henblik på at gøre Europol i stand
til at klare de nye udfordringer, som Europol står over
for.
Sigtet med at erstatte Europol-konventionen med en
rådsafgørelse er bl.a. at indføre et mere
tidssvarende retsgrundlag, der vil kunne ændres mere smidigt,
så Europol hurtigt kan tilpasses ændrede
kriminalitetsmønstre mv. og nye politiske prioriteter.
Rådsafgørelsen indebærer også, at
Europol oprettes som et EU-organ finansieret over Den
Europæiske Unions almindelige budget. Hermed styrkes
Europa-Parlamentets kontrol med Europol. Det følger desuden
af rådsafgørelsen, at Europa-Parlamentet skal
høres forud for, at Rådet træffer visse
beslutninger (bl.a. om Rådets vedtagelse af en liste over de
tredjelande og organisationer, som Europol
kan indgå aftaler med).
Det følger af rådsafgørelsens artikel 64,
at afgørelsen træder i stedet for Europol-konventionen
den 1. januar 2010. Medlemsstaterne skal efter
rådsafgørelsens artikel 61 sikre, at deres nationale
lovgivning er i overensstemmelse med rådsafgørelsen
senest samtidig hermed.
1.2. Rådsafgørelsen
blev fremlagt under henvisning til artikel 30, stk. 1, litra
b, artikel 30, stk. 2, og artikel 34, stk. 2, litra c, i
Traktaten om Den Europæiske Union.
En rådsafgørelse er bindende for medlemsstaterne
med hensyn til det tilsigtede mål, men overlader det til de
nationale myndigheder at bestemme form og midler for
gennemførelsen. Rådsafgørelsen har
således karakter af en folkeretligt bindende forpligtelse for
medlemsstaterne. Medlemsstaterne vil være forpligtede til at
sikre gennemførelsen af rådsafgørelsen i
national ret, herunder om nødvendigt ved
lovgivningsmæssige initiativer.
1.3. Rådsafgørelsens
regler svarer i vidt omfang til det regelsæt, der i dag er
gældende efter Europol-konventionen
(gennemført i dansk ret ved lov nr. 415 af 10. juni 1997).
De ændringer af regelsættet, der foretages med
rådsafgørelsen, er hovedsageligt af mere teknisk
karakter.
Rådsafgørelsen indebærer dog også
indholdsmæssige ændringer af grundlaget for Europols
virke. Disse ændringer skal sikre, at Europol er i stand til
at klare nye udfordringer, samtidig med at der tages hensyn til den
enkelte EU-borgers retssikkerhed.
1.4. Lovforslaget svarer i vidt
omfang til den gældende Europol-lov og indeholder stort set
identiske regler. Lovforslaget indebærer bl.a., at
Rigspolitiet som hidtil vil være udpeget som national enhed,
og at Datatilsynet forbliver udpeget som den nationale
kontrolinstans. Lovforslaget adskiller sig dog fra den
gældende Europol-lov ved, at den gældende bestemmelse i
§ 1, stk. 2, der vedrører præjudiciel
forelæggelse for EF-Domstolen, ikke videreføres.
2. Rådsafgørelsens
hovedindhold
2.1. Europols formål og
kompetence
Det fremgår af rådsafgørelsens artikel 3, at formålet med Europol er
at støtte og styrke de kompetente nationale myndigheders
indsats og deres gensidige samarbejde om forebyggelse og
bekæmpelse af organiseret kriminalitet, terrorisme og andre
former for grov kriminalitet, der berører to eller flere
medlemsstater.
Artikel 4 fastlægger
Europols kompetence, som omfatter organiseret kriminalitet,
terrorisme og andre former for grov kriminalitet, der
berører to eller flere medlemsstater på en sådan
måde, at en fælles tilgang fra medlemsstaternes side er
påkrævet på grund af de strafbare handlingers
omfang, betydning og følger. Der er som bilag til
rådsafgørelsen medtaget en liste over, hvilke former
for kriminalitet der anses for »andre former for grov
kriminalitet«. Det drejer sig bl.a. om forsætligt
manddrab, grov legemsbeskadigelse, menneskehandel, ulovlig
narkotikahandel, organiseret røveri, falskmøntneri,
underslæb, bedrageri, bestikkelse og forfalskning af
officielle dokumenter, samt ulovlig handel med våben mv.,
miljøkriminalitet, organiseret illegal indvandring,
it-kriminalitet og kriminalitet i forbindelse med nukleare og
radioaktive materialer.
2.2. Europols opgaver
Efter artikel 5, stk. 1, har
Europol som hovedopgave at indsamle, lagre, behandle, analysere og
udveksle oplysninger og efterretninger. Herudover har Europol til
opgave at fremsende alle relevante oplysninger til de nationale
enheder, herunder underrette disse enheder om oplysninger af
relevans for dem og om eventuelle sammenhænge mellem
forskellige strafbare forhold. Europol har endvidere til opgave at
stille efterretninger til rådighed og yde analytisk
støtte i forbindelse med større internationale
begivenheder samt udarbejde trusselsvurderinger, strategiske
analyser og generelle situationsrapporter af organiseret
kriminalitet. Europol kan anmode de kompetente myndigheder i de
berørte medlemsstater om i konkrete sager at indlede,
udføre eller koordinere efterforskningen og at
foreslå, at der oprettes et fælles
efterforskningshold.
Efter artikel 5, stk. 2, kan
Europol endvidere støtte medlemsstaternes indsamling af
informationer fra internettet. Efter artikel
5, stk. 3 og 4, kan Europol inden for rammerne af
Europols formål (jf. artikel 3) yde rådgivning og
bistand på områder inden for uddannelse, teknisk
bistand, kriminalpræventive og kriminaltekniske metoder og
analyser samt efterforskningsprocedurer.
Efter artikel 6 har Europol
mulighed for at deltage som støttefunktion i fælles
efterforskningshold, hvis den strafbare handling efter artikel 4
(jf. ovenfor) hører under Europols kompetence. Europols
deltagelse i et fælles efterforskningshold vil bl.a. kunne
være relevant, hvis Europol forud for oprettelsen af det
fælles efterforskningshold har deltaget aktivt i
efterforskningen og på den baggrund har indgående
kendskab til den konkrete sag. Europols bistand vil navnlig kunne
bestå i at stille sit kendskab til kriminelle miljøer
til rådighed, bistå i forhold til den operative
koordinering, lette
informationsudvekslingen, yde teknisk
rådgivning og medvirke ved analysen af de strafbare
forhold.
Som et praktisk eksempel kan nævnes, at specialister fra
Europol som led i efterforskning af alvorlige narkotikaforbrydelser
kan tænkes at indgå i fælles efterforskningshold
ved på gerningsstedet at bistå med identifikation og
destruktion af amfetamin- og ecstasylaboratorier.
Europol-ansatte, som deltager i fælles
efterforskningshold, udøver deres opgaver under ledelse af
holdets leder (der er udpeget af den medlemsstat, på hvis
område efterforskningsholdet opererer). Under
udførelsen af de fælles efterforskningsholds
operationelle opgaver er Europol-ansatte omfattet af den nationale
lovgivning i den medlemsstat, hvori de opererer, og er ligestillet
med personer, der udfører lignende funktioner, for så
vidt angår strafbare handlinger, der måtte blive
begået mod eller af Europol-ansatte. Europol-ansatte er ikke
omfattet af den immunitet, som de i deres ansættelse i
øvrigt er omfattet af. Eventuel retsforfølgelse af
Europol-ansatte i forbindelse med deres deltagelse i
fælles efterforskningshold vil skulle behandles efter den
nationale lovgivning, hvor de pågældende
opererer.
2.3. Europols organisation
Europol har status som en juridisk person (dvs. at Europol
tillægges rets- og handleevne i henhold til den
pågældende medlemsstats lovgivning om juridiske
personer) og har hjemsted i Haag. Styrelsesrådet, som
består af en repræsentant fra hver medlemsstat, har
efter rådsafgørelsens artikel
37 bl.a. til opgave at føre tilsyn med
direktørens embedsførelse, træffe
afgørelse i en række overordnede beslutninger
vedrørende Europols løbende administration samt
udføre de opgaver, som Rådet måtte
pålægge Styrelsesrådet.
Det fremgår også af artikel 37, at der etableres
en intern revisionsenhed, der udelukkende skal være ansvarlig
over for Styrelsesrådet.
Det følger endvidere af bestemmelsen, at formandskabet
for Styrelsesrådet fremover varetages af én af de tre
medlemsstater, der er ansvarlige for udarbejdelse af EU's
18-måneders arbejdsprogram (»trioformandskabet«).
Som noget nyt får Kommissionen stemmeret i
Styrelsesrådet på lige fod med medlemsstaterne.
Styrelsesrådet træffer afgørelse med
to-tredjedeles flertal, medmindre andet udtrykkeligt fremgår
af rådsafgørelsen.
Europol ledes af en direktør, der efter artikel 38 udnævnes af Rådet.
Direktøren skal bl.a. varetage den løbende
administration, personaleforvaltning, sikre korrekt udarbejdelse og
gennemførelse af Styrelsesrådets afgørelser,
udarbejde forslag til budget, stillingsfortegnelse og en
femårige finansplan samt gennemføre Europols
budget.
Efter artikel 34 skal et
særligt organ (Den Fælles Kontrolinstans)
overvåge Europols virksomhed for at sikre, at registrerede
personers rettigheder ikke krænkes ved lagring, behandling og
anvendelse af oplysninger, som Europol er i besiddelse af. Enhver
kan anmode Den Fælles Kontrolinstans om at undersøge,
om de oplysninger om vedkommende, som Europol er i besiddelse af,
er lagret og indsamlet samt behandles og anvendes på lovlig
vis. Den Fælles Kontrolinstans består af op til to
medlemmer fra hver medlemsstat. Medlemmerne udpeges af den
nationale kontrolinstans (for Danmarks vedkommende Datatilsynet),
som har til opgave uafhængigt og i overensstemmelse med
national ret at overvåge lovligheden af den
pågældende medlemsstats indlæsning,
søgning og videregivelse af personoplysninger til Europol,
og at sikre at den registreredes rettigheder ikke krænkes
herved.
2.4. Forholdet mellem Europol og
de nationale myndigheder
2.4.1. Efter artikel 7 behandler medlemsstaterne enhver
anmodning fra Europol om at indlede, gennemføre eller
koordinere efterforskninger. Europol har dog ikke en initiativret
over for medlemsstaternes kompetente myndigheder, men udfylder mere
en rolle som støttefunktion.
Efter artikel 8 opretter eller
udpeger hver medlemsstat en national enhed, som er ansvarlig for en
række nærmere bestemte opgaver. Den nationale enhed
skal navnlig videregive oplysninger til Europol med henblik
på lagring i Europols registre og meddele Europol de
oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af
Europols opgaver. Endvidere skal den nationale enhed vurdere
oplysninger og efterretninger til brug for de nationale
politimyndigheder. Endelig kan den nationale enhed anmode Europol
om rådgivning, oplysninger og analyser.
Efter artikel 8, stk. 2, kan
medlemsstaterne tillade direkte kontakt mellem udpegede kompetente
myndigheder og Europol på de betingelser, der
fastsættes af den enkelte medlemsstat. Hvis en medlemsstat
træffer bestemmelse herom, skal den nationale enhed samtidig
fra Europol modtage alle de oplysninger, der måtte være
udvekslet i løbet af de direkte kontakter mellem Europol og
de udpegede kompetente myndigheder. Ved »kompetente
myndigheder« skal efter rådsafgørelsen
forstås de eksisterede offentlige myndigheder, som efter
national ret har kompetence med hensyn til forebyggelse og
bekæmpelse af kriminalitet.
Hver national enhed udstationerer mindst en
forbindelsesofficer ved Europol, jf. artikel
9. Forbindelsesofficererne skal bidrage til udveksling af
oplysninger mellem de nationale enheder ved at videregive
oplysninger mellem deres respektive nationale enheder og Europol.
Forbindelsesofficererne skal samarbejde med Europols personale og
skal have adgang til at søge oplysninger i Europols
datasamlinger i overensstemmelse med rådsafgørelsens
bestemmelser herom. Forbindelsesofficerernes forhold reguleres -
medmindre andet er fastsat i rådsafgørelsen - af
reglerne i den medlemsstat, hvorfra de er udsendt.
Efter rådsafgørelsens artikel 59 påhviler det
Styrelsesrådet at forberede vedtagelsen af bestemmelser
vedrørende rettigheder og forpligtelser for
forbindelsesofficererne.
2.4.2. Det fremgår af artikel 33, at hver medlemsstat skal udpege
en national kontrolinstans, der uafhængigt og i
overensstemmelse med national ret skal overvåge lovligheden
af den pågældende medlemsstats »registrering,
søgning samt videregivelse uanset form af
personoplysninger til Europol samt at sikre
sig, at den registreredes rettigheder ikke krænkes
herved.«
Den nationale kontrolinstans har til opgave at kontrollere
lovligheden af den nationale enheds og forbindelsesofficerernes
indlæsning, søgning og videregivelse af
personoplysninger til Europol. Også oplysninger, der
indlæses manuelt i Europols registre, vil være omfattet
af den nationale kontrolinstans kompetence.
Den nationale kontrolinstans skal navnlig påse, at
registreredes rettigheder ikke krænkes. Enhver vil kunne
anmode den nationale kontrolinstans om at kontrollere lovligheden
af indlæsning og videregivelse til Europol af
personoplysninger om vedkommende selv og af den nationale enheds og
forbindelsesofficerernes søgning af oplysninger.
Med henblik på at udføre sin kontrolvirksomhed
vil den nationale kontrolinstans som hidtil have adgang til de
oplysninger, som den nationale enhed og forbindelsesofficererne har
indlæst i Europols informations- og indekssystem. Den
nationale kontrolinstans vil endvidere have adgang til den
nationale enheds og forbindelsesofficerernes sagsakter og
kontorer.
2.5. Europols registre mv.
2.5.1. Efter artikel 10 vedligeholder Europol et informationssystem. Oplysningerne i
informationssystemet vedrører personer, som er dømte,
mistænkte og personer, om hvem der er konkrete indicier eller
rimelig formodning for, at de vil begå en strafbar
handling, der hører under Europols kompetence. Herudover kan
der efter artikel 12, stk. 3, litra
a, lagres oplysninger om påståede strafbare
handlinger i informationssystemet i forhold til den nævnte
personkreds.
Oplysningerne vedrørende de nævnte personer
må kun omfatte den pågældendes navn og eventuelle
kaldenavn, fødselsdato og fødested, nationalitet,
køn og andre kendetegn, som kan tjene til at identificere
personen. Der kan endvidere lagres oplysninger om bopæl,
erhverv og opholdssted og om kørekort, pas og lignende.
Europols informationssystem må kun anvendes til at behandle
oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af
Europols opgaver. Hvis sagen mod den pågældende person
indstilles endeligt, eller hvis vedkommende frikendes, skal de
oplysninger, som afgørelsen vedrører, slettes, jf.
artikel 12, stk. 5.
Efter artikel 13 er retten til at
indlæse og foretage søgning i informationssystemet
forbeholdt de nationale enheder, forbindelsesofficererne, Europols
direktør, vicedirektører og sikkerhedsgodkendte
ansatte. Herudover kan myndigheder, som medlemsstaterne har
udpeget, også søge i informationssystemet. De
pågældende myndigheder kan imidlertid ikke registrere
oplysninger i systemet, og eventuelle søgninger vil kun
vise, om de ønskede oplysninger er lagret i systemet
(hit/no-hit), hvorefter nærmere informationer herom må
indhentes fra de nationale enheder.
Efter artikel 10, stk. 2, kan
Europols Styrelsesråd efter forslag fra direktøren -
og efter høring af Den Fælles Kontrolinstans -
beslutte at oprette andre databehandlingssystemer end Europols
informationssystem og analyseregistre (jf. straks nedenfor) til
behandling af personoplysninger. Betingelserne for oprettelsen og
anvendelsen vil skulle fastlægges af Styrelsesrådet og
vil bl.a. skulle indeholde regler for adgang til og brug af de
pågældende oplysninger samt tidsfrister for opbevaring
og sletning af disse. Der vil i et nyt databehandlingssystem kunne
behandles personoplysninger som omtalt i artikel 14 (jf. nedenfor),
så længe disse ikke angår en række
nærmere opregnede følsomme emner
(personoplysninger om racemæssig eller
etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk
overbevisning og fagforeningsmæssigt tilhørsforhold
samt oplysninger om helbredsforhold eller seksuelle forhold).
Styrelsesrådets beslutning om oprettelse af et
sådant nyt databehandlingssystem skal forelægges for
Rådet til godkendelse.
2.5.2. Europol kan efter artikel 14 endvidere oprette analyseregistre til brug for den
politimæssige efterforskning i medlemsstaterne.
Analyseregistrene kan indeholde oplysninger om personer, der i
overensstemmelse med den pågældende medlemsstats
nationale ret mistænkes eller er dømt for en strafbar
handling, som hører under Europols kompetence.
Analyseregistrene kan endvidere indeholde oplysninger om vidner,
ofre og personer, der kan antages at have en tilknytning til den
strafbare handling eller til den, som er mistænkt eller
dømt (kontakt- og ledsagepersoner). Registrering må
kun finde sted, hvis den er nødvendig for opfyldelse af
Europols formål. Kun bestemte ansatte hos Europol kan
få adgang til at indlæse og søge i
analyseregistrene.
Det følger af artikel 14,
stk. 3, at de nationale enheder efter anmodning fra
Europol eller på eget initiativ videregiver alle de
oplysninger til Europol, som er nødvendige for et bestemt
analyseregister. Medlemsstaterne skal dog kun videregive
oplysningerne, hvis de efter national ret i vedkommende medlemsstat
må behandles med henblik på forebyggelse,
bekæmpelse eller analyse af strafbare handlinger. Herudover
følger det af artikel 8,
stk. 5, at en medlemsstat ikke er forpligtet til at
videregive oplysninger og efterretninger, hvis det vil skade
væsentlige sikkerhedsinteresser, bringe gennemførelsen
af en igangværende efterforskning eller personers sikkerhed i
fare, eller afsløre oplysninger, der vedrører statens
sikkerhed.
Hvis Europol har behov for yderligere informationer, kan
Europol efter artikel 22 og 23 tillige anmode EU-institutioner,
tredjelande, internationale organisationer og Interpol om
oplysninger, som er nødvendige for udførelsen af
denne del af Europols opgaver.
Hvis en analyse er af generel og strategisk karakter, har
samtlige medlemsstater gennem deres forbindelsesofficerer adgang
til resultaterne. I det tilfælde, hvor et analyseregister
vedrører konkrete efterforskningssager, er det alene de
medlemsstater, der er berørt af oplysningerne, som har
adgang til oplysningerne.
Efter artikel 15 udarbejder
Europol en indeksfunktion for
de oplysninger, der er lagret i analyseregistrene.
Analyseregistrene kombineres således med et indekssystem, der
i stikordsform angiver indholdet af analyseregistret. Det er ikke
muligt for medlemsstaterne at søge i indekssystemet på
en sådan måde, at der kan foretages
sammenkædninger eller drages konklusioner med hensyn til
registrets indhold.
2.6. Databeskyttelse
2.6.1.
Rådsafgørelsens kapitel 3 indeholder nærmere
regler om behandling af oplysninger, herunder om beskyttelse og
sikring af personoplysninger i Europols registre og om rettelse og
sletning i registrene.
Artikel 27 fastslår
generelt, at Europol skal iagttage principperne i
Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af
det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling
og anbefaling R(87) 15 af 17. september 1987 om politiets
anvendelse af personoplysninger.
Efter artikel 28 skal der udpeges
en databeskyttelsesansvarlig, som bl.a. har til opgave på
uafhængig vis at sikre lovligheden af behandling af
personoplysninger efter rådsafgørelsen. Herudover har
den pågældende til opgave at sikre, at der føres
en skriftlig fortegnelse over videregivelse og modtagelse af
personoplysninger, og at sikre, at de registrerede efter anmodning
informeres om deres rettigheder. Vedkommende skal ved
udførelsen af sine opgaver have adgang til alle de
oplysninger, som Europol behandler, og til alle Europols lokaler.
Styrelsesrådet vedtager yderligere
gennemførelsesforanstaltninger vedrørende bl.a.
opgaver, beføjelser og uafhængighed for
den databeskyttelsesansvarlige.
Artikel 30 indeholder regler om
registreredes registerindsigt (egenacces) hos Europol. Reglerne
indebærer, at enhver kan anmode en national myndighed om at
få oplyst, om Europol behandler oplysninger om den
pågældende. Den nationale myndighed skal straks og
senest en måned efter modtagelsen af en sådan anmodning
henvende sig til Europol. Anmodningen skal besvares af Europol
inden for en rimelig frist og under alle omstændigheder inden
tre måneder fra modtagelsen. Europol kan dog afslå
udlevering af oplysningerne, hvis det er nødvendigt, for
at Europol kan udføre sine
opgaver behørigt, for at
beskytte medlemsstaternes sikkerhed, den offentlige orden eller for
at forebygge strafbare handlinger, for at sikre at eventuelle nationale
efterforskninger ikke bringes i fare, eller for at beskytte tredjemands rettigheder og
frihedsrettigheder.
2.6.2. Efter artikel 31 har enhver ret til at anmode
Europol om, at fejlagtige oplysninger vedrørende den
pågældende rettes eller slettes. Hvis oplysninger i
øvrigt konstateres at være ukorrekte som følge
af fejl i registreringen, eller hvis selve registreringen er i
strid med rådsafgørelsen, skal Europol i samarbejde
med de berørte medlemsstater rette eller slette
oplysningerne. Europol må kun lagre oplysninger i
analyseregistrene så længe, det er nødvendigt
for udførelsen af Europols opgaver. Det skal senest 3
år efter registreringen undersøges, om det fortsat er
nødvendigt at opbevare de pågældende
oplysninger. Den enhed, der har foretaget registreringen,
gennemgår de oplysninger, der er lagret i Europols
informationssystem, og sørger for sletning. Europol
gennemgår de oplysninger, som er lagret i Europols
øvrige dataregistre, og sørger for sletning. Efter
artikel 18 indfører Europol i
samarbejde med medlemsstaterne passende kontrolmekanismer med
henblik på kontrol af lovligheden af søgninger i alle
dataregistre, der anvendes til behandling af personoplysninger, og
med henblik på at give medlemsstaterne adgang til
registreringsmetoderne (logning) efter anmodning.
2.7. Europols forbindelser med
eksterne samarbejdspartnere
2.7.1. Efter
rådsafgørelsens artikel 22
kan Europol, hvis det er relevant for udførelsen af Europols
opgaver, indgå aftaler eller samarbejdsordninger
vedrørende udveksling af oplysninger med institutioner, organer, kontorer og
agenturer, der er oprettet på grundlag af Traktaten om
Den Europæiske Union og Traktaterne om oprettelse af De
Europæiske Fællesskaber. Det drejer sig bl.a. om
Eurojust, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig
(OLAF), Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det
Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser
(FRONTEX), Det Europæiske Politiakademi (CEPOL), Den
Europæiske Centralbank og Det Europæiske
Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug
(EMCDDA).
Sådanne aftaler om udveksling af oplysninger kan
vedrøre operative, strategiske og tekniske oplysninger,
herunder personoplysninger. Aftaler eller samarbejdsordninger kan
kun indgås efter godkendelse af Styrelsesrådet, som
forinden har indhentet udtalelse fra Den Fælles
Kontrolinstans, hvis de påtænkte aftaler eller
samarbejdsordninger vedrører udveksling af
personoplysninger. Efter artikel 22, stk. 4, er det kun tilladt
for Europol at videregive klassificerede oplysninger til de
nævnte modtagere, hvis der findes en fortrolighedsaftale
mellem parterne.
2.7.2. Europol kan efter artikel 23 oprette og vedligeholde
samarbejdsrelationer med tredjelande og
eksterne organisationer, hvis det er relevant for
udførelsen af Europols opgaver.
Europol kan som led i en sådan aftale videregive
personoplysninger og klassificerede informationer til tredjelande
og eksterne organisationer, hvis det er nødvendigt for i de
enkelte tilfælde at forebygge og bekæmpe kriminalitet,
der hører under Europols kompetence, forudsat at vedkommende
tredjeland eller organisation sikrer et passende
databeskyttelsesniveau.
Hvis Europol har modtaget de pågældende
oplysninger fra en medlemsstat, må Europol efter artikel 24 kun videregive oplysningerne, hvis
den pågældende medlemsstat giver samtykke hertil.
Stammer oplysningerne ikke fra en medlemsstat, skal Europol sikre
sig, at videregivelsen ikke forhindrer en medlemsstat i at
udføre opgaver, der hører under dens kompetence, og
at videregivelsen ikke bringer medlemsstatens sikkerhed eller
offentlige orden i fare eller på anden måde risikerer
at skade staten.
Europols direktør kan efter artikel 23, stk. 8,
som en undtagelse videregive personoplysninger og klassificerede
informationer, inden der er indgået en aftale med det
pågældende tredjeland eller organisation, hvis
direktøren vurderer, at videregivelsen er absolut
nødvendig for at beskytte medlemsstaternes væsentlige
interesser inden for rammerne af Europols målsætninger
eller af hensyn til forebyggelse af en nært forestående
fare forbundet med kriminalitet eller terrorhandlinger.
Direktøren skal under alle omstændigheder vurdere
databeskyttelsesniveauet i det pågældende tredjeland
eller i den pågældende organisation med henblik
på at afveje databeskyttelseshensynet over for disse
interesser. Før der videregives oplysninger, skal
direktøren således vurdere, om det
pågældende tredjeland eller den pågældende
organisation sikrer et tilstrækkeligt højt
databeskyttelsesniveau.
Det følger af artikel 26,
at Europol kun kan indgå aftaler med tredjelande, som er
optaget på en særlig liste udarbejdet af
Styrelsesrådet og godkendt af Rådet efter
forudgående høring af Europa-Parlamentet. Et
tredjeland kan blive tilføjet listen efter forslag fra et
medlem af Styrelsesrådet eller Europol. Behovet for at
indgå en samarbejdsaftale med det pågældende
tredjeland skal begrundes over for Styrelsesrådet.
Når det pågældende tredjeland er optaget
på listen, kan Europol indlede forhandlinger om en strategisk samarbejdsaftale, som herefter
skal forelægges for Rådet til godkendelse. En
strategisk samarbejdsaftale kan bl.a. indeholde udveksling af
bedste praksis på en række områder inden for
uddannelse, kriminalitetsbekæmpelse, strategier mv.
Hvis Europol ønsker at indgå en operationel samarbejdsaftale, der omfatter
udveksling af personoplysninger, kan Europol først indlede
forhandlinger om en sådan samarbejdsaftale, når det
over for Rådet er godtgjort, at det pågældende
tredjeland har et passende databeskyttelsesniveau. Europol
udarbejder en rapport i samarbejde med det pågældende
tredjeland, som beskriver lovgivningen og den administrative
praksis, herunder tilstedeværelsen af en uafhængig
datatilsynsmyndighed. Efter at rapporten har været i
høring hos Styrelsesrådet og Den Fælles
Kontrolinstans, forelægges rapporten for Rådet, som
skal beslutte, om Europol kan indlede forhandlinger om et udkast
til samarbejdsaftale om udveksling af personoplysninger. Hvis der
opnås enighed om et udkast til samarbejdsaftale mellem
Europol og det pågældende tredjeland, skal
aftaleudkastet forelægges til Rådets endelig
godkendelse.
Som et praktisk eksempel på samarbejdet med tredjelande
kan nævnes, at Europols trusselsrapport om den
nuværende og fremtidige trussel fra organiseret kriminalitet
(OCTA-rapporten) bl.a. er udarbejdet på baggrund af
informationsudveksling med tredjelande (herunder med Norge og
USA).
2.7.3. Efter artikel 25 kan Europol modtage og behandle
oplysninger fra private (juridiske og fysiske personer).
For så vidt angår oplysninger fra private,
juridiske personer (virksomheder, foreninger mv.) skelnes der
mellem på den ene side juridiske personer i medlemsstaterne
og juridiske personer i tredjelande, som Europol har en
samarbejdsaftale med, og på den anden side juridiske personer
i tredjelande, som Europol ikke har indgået en aftale med.
For de førstnævnte gælder, at Europol kan
modtage og behandle oplysninger, hvis oplysningerne er modtaget via
medlemsstaternes nationale enheder henholdsvis de
pågældende tredjelandes officielle kontaktpunkter.
Oplysninger fra sidstnævnte gruppe af juridiske personer
må derimod kun behandles, hvis Europol har indgået en
samarbejdsaftale med den pågældende juridiske person
(»Memorandum of
Understanding«), og den juridiske person skal
derudover være optaget på en liste, som
Styrelsesrådet - efter at have indhentet en udtalelse fra Den
Fælles Kontrolinstans - har godkendt, jf. artikel 26. Endvidere må de modtagne
oplysninger kun behandles, hvis det sker med henblik på
indlæsning i Europols informationssystem, et analyseregister
eller et databehandlingssystem oprettet i medfør af artikel
10 (jf. ovenfor under pkt. 2.5).
Hvad angår behandling af informationer fra private,
fysiske personer, bestemmes det med hensyn til personer i
medlemsstaterne samt personer i tredjelande, som Europol har en
samarbejdsaftale med, at dette kan finde sted på de samme
vilkår som gælder for private, juridiske personer.
Når det drejer sig om oplysninger modtaget fra private,
fysiske personer i et tredjeland, med hvem Europol ikke har en
samarbejdsaftale, skal Europol begrænse sig til blot at
videresende denne information til de relevante medlemsstater eller
tredjelande, som man har en samarbejdsaftale med. Europol kan
således ikke lade oplysningerne indgå i Europols
systemer.
Europol skal i forhold til samtlige de nævnte
oplysninger under alle omstændigheder fremsende al relevant
information til de relevante nationale enheder i
medlemsstaterne.
3. Gældende ret
3.1. Danmark undertegnede
den 26. juli 1995 sammen med de øvrige daværende
medlemsstater konventionen om oprettelse af en europæisk
politienhed (Europol). Folketinget bemyndigede ved lov nr. 415 af
10. juni 1997 om gennemførelse af Europol-konventionen
regeringen til at ratificere konventionen på Danmarks vegne.
Der henvises til Folketingstidende 1996-97, Tillæg A, spalte
3840 og 3792, Tillæg B, spalte 1052 og 1501, og Tillæg
C, spalte 595, og Folketingets forhandlinger, spalte 4939, 7571 og
8268.
Med Europol-konventionen oprettede EU's medlemsstater en
europæisk politienhed (Europol), som bl.a. har til
formål at styrke medlemsstaternes indsats mod forskellige
former for grov international kriminalitet. Det drejer sig bl.a. om
ulovlig narkotikahandel, ulovlig handel med nukleare og radioaktive
materialer, menneskehandel, organiseret illegal indvandring og
ulovlig handel med stjålne køretøjer. Endvidere
kan Rådet udvide Europol-samarbejdet til at omfatte en
række andre kriminalitetsformer, der er anført i et
bilag til konventionen. Det drejer sig bl.a. om forskellige
forbrydelser mod personers liv og legeme og mod den personlige
frihed. Konventionen finder anvendelse, når der er konkrete
indicier for, at der foreligger en kriminel struktur eller
organisation, hvis aktiviteter berører mindst to
medlemsstater på en måde, der på grund af de
strafbare handlingers omfang, betydning og følger gør
en fælles aktion fra medlemsstaternes side
påkrævet. Europol har efter konventionen bl.a. til
opgave at lette den politimæssige efterforskning gennem
udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes politimyndigheder
til brug for bekæmpelse af grov international kriminalitet.
Herudover foretager Europol analyser til støtte for de
enkelte medlemsstaters efterforskninger, stiller strategiske
efterretninger til rådighed og udarbejder generelle
situationsrapporter.
3.2. Der er siden
Europol-konventionens ikrafttræden den 1. oktober 1998
vedtaget tre tillægsprotokoller: Protokol af 30. november
2000 (1. tillægsprotokol), hvorved Europols kompetence
udvides til generelt at omfatte ulovlig hvidvaskning af penge i
tilknytning til andre former for forbrydelser; protokol af 28.
november 2002 (2. tillægsprotokol), som gør det muligt
for Europol at anmode medlemsstaterne om at indlede strafferetlig
efterforskning i specifikke tilfælde, og som bl.a. gør
det muligt for Europol at deltage i fælles
efterforskningshold. Herudover indeholder tillægsprotokollen
regler vedrørende erstatningsansvar og immunitet i
tilknytning til Europols deltagelse i fælles
efterforskningshold; og endelig protokol af 27. november 2003 (3.
tillægsprotokol), som bl.a. medfører en udvidelse af
Europols mandat og opgaver, en mulighed for at medlemsstaterne kan
lade andre kompetente myndigheder end den nationale enhed have
direkte kontakt med Europol, en øget fleksibilitet i
reglerne om oprettelse af analysedatabaser samt en forbedring af
den demokratiske kontrol med Europol.
De tre tillægsprotokoller blev gennemført i dansk
ret ved lov nr. 1435 af 22. december 2004 om ændring af lov
om gennemførelse af Europol-konventionen og lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence-
og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om international
fuldbyrdelse af straf mv. (gennemførelse af
tillægsprotokollerne til Europol-konventionen mv.). Der
henvises til Folketingstidende 2004-05, Tillæg A, side 145 og
232, Tillæg B, side 169, og Tillæg C, side 154, og
Folketingets forhandlinger, side 291, 2506 og 3236.
3.3. Med Europol-lovens
§ 1 fastslås, at Europol-konventionen med
tilhørende protokoller gælder her i landet.
Efter Europol-lovens § 2, stk. 1, er
Rigspolitichefen (Rigspolitiet) udpeget som national enhed, jf.
Europol-konventionens artikel 4. Den nationale enhed har bl.a. til
opgave at meddele de oplysninger og efterretninger, der er
nødvendige for udførelsen af Europols opgaver.
Herudover besvarer den nationale enhed anmodninger fra Europol om
oplysninger, efterretninger og rådgivning. Den nationale
enhed videregiver endvidere oplysninger til Europol med henblik
på lagring i de edb-baserede datasamlinger og sørger
for, at enhver udveksling af oplysninger finder sted på
retmæssig vis. Endelig anmoder den nationale enhed Europol om
rådgivning, efterretninger og analyser.
Efter Europol-lovens § 2, stk. 2, skal enhver
forvaltningsmyndighed videregive oplysninger til Rigspolitiet til
brug for udførelse af opgaver efter konventionen, hvis
Rigspolitiet anmoder herom.
Efter Europol-konventionens artikel 15 påhviler
databeskyttelsesansvaret den medlemsstat, der har indlæst
eller videregivet oplysninger til Europol. Det påhviler
herudover medlemsstaten at sikre oplysningernes korrekthed,
ajourføring og lagringsfristens overholdelse.
Efter Europol-konventionens artikel 17 skal medlemsstaterne
sikre, at oplysninger der modtages fra informationssystemet,
indekssystemet eller analysedatabaserne kun anvendes af de
kompetente myndigheder til at forebygge og bekæmpe de former
for kriminalitet, der hører under Europols kompetence (jf.
artikel 2), samt til at forebygge og bekæmpe andre former for
grov kriminalitet.
Efter Europol-lovens § 3 er Datatilsynet udpeget som
national kontrolinstans, jf. Europol-konventionens artikel 23.
Datatilsynet har bl.a. til opgave uafhængigt og i
overensstemmelse med national ret at overvåge lovligheden af
Rigspolitiets indlæsning, søgning og videregivelse af
oplysninger med henblik på at sikre at den registreredes
rettigheder ikke krænkes.
Europol-lovens § 4 fastslår, at reglerne i
straffelovens §§ 152-152 e (om straf for brud
på tavshedspligt) finder tilsvarende anvendelse på den
person, som har tavshedspligt efter konventionens artikel 32,
stk. 2. Efter artikel 32, stk. 2, gælder
tavshedspligten for organerne, disses medlemmer,
vicedirektørerne, Europols personale,
forbindelsesofficererne samt enhver, som udtrykkeligt har
fået pålagt tavshedspligt, eller som har adgang til
klassificerede oplysninger.
Europol-lovens § 5 fastslår, at
justitsministeren kan fastsætte nærmere regler til
gennemførelse af de aftaler mv., der indgås i
medfør af konventionens artikel 41. Det drejer sig om
aftaler for medlemsstaternes udstationerede forbindelsesofficerer
og deres familiemedlemmer. Der har ikke hidtil været behov
for at fastsætte regler for gennemførelse af disse
aftaler i dansk ret (jf. nærmere herom nedenfor under pkt.
4.7).
Europol-lovens § 5 a (indsat ved lov nr. 1435
af 22. december 2004) fastslår, at straffelovens kapitel 14
(om forbrydelser mod den offentlige myndighed) og kapitel 16 (om
forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv) finder tilsvarende
anvendelse for Europol-ansatte under udførelse af opgaver i
Danmark efter Europol-konventionens artikel 3 a (om deltagelse
i fælles efterforskningshold). Herudover fastslår
§ 5 a, stk. 2, at justitsministeren udbetaler
erstatning i forbindelse med skader forvoldt af Europol-ansatte.
Endelig fastslår § 5 a, stk. 3, at klager
over Europol-ansattes adfærd behandles efter retsplejelovens
kapitel 93 b (om klager over politipersonale) og kapitel 93 d (om
politiklagenævn).
Europol-lovens § 7 fastslår, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland, men at
loven ved kongelig anordning vil kunne sættes i kraft for
disse landsdele med de afvigelser, som de særlige
færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Den
danske delegation afgav i forbindelse med vedtagelsen af
Europol-konventionen en erklæring, hvorefter man ved den
danske tiltrædelse af konventionen agtede at fastslå,
at konventionen ikke gælder for Færøerne eller
Grønland, medmindre man fremsætter en erklæring
om det modsatte. Europol-lovens § 7 er således
i overensstemmelse med den afgivne erklæring.
Europol-konventionen er ikke sat i kraft for Færøerne
eller Grønland.
4. Justitsministeriets
overvejelser
4.1. Generelle overvejelser
Som anført ovenfor under pkt. 1 skal medlemsstaterne
sikre, at deres nationale lovgivning er i overensstemmelse med
rådsafgørelsen senest samtidig med
rådsafgørelsens ikrafttræden den 1. januar
2010.
Justitsministeriet har overvejet, om de nødvendige
tilpasninger af dansk lovgivning bør ske ved ændringer
af den gældende Europol-lov. Det vil således i givet
fald bl.a. være nødvendigt at ændre lovens
henvisninger til Europol-konventionen.
Justitsministeriet har imidlertid af hensyn til bl.a. at sikre
større overskuelighed i forhold til gennemførelsen af
rådsafgørelsen om oprettelse af Den Europæiske
Politienhed (Europol) i dansk ret fundet det mest
hensigtsmæssigt, at de nødvendige ændringer og
tilpasninger af dansk ret gennemføres ved en ny samlet lov
om Europol.
4.2. Europols formål,
kompetence og opgaver
4.2.1.
Rådsafgørelsens regler om Europols formål svarer
grundlæggende til Europol-konventionens bestemmelser herom.
Der er med rådsafgørelsens artikel 3 sket en mindre
ændring af formuleringen af Europols formål. Det er
imidlertid Justitsministeriets vurdering, at der ikke er tale om
nogen reel forskel i forhold til den gældende beskrivelse af
Europols formål.
4.2.2. Den måde, som
Europols kompetence er fastlagt ved rådsafgørelsen,
afviger efter Justitsministeriets opfattelse kun i meget
begrænset omfang fra Europol-konventionens regler.
Konventionens krav om, at kriminaliteten skal være
organiseret, for at Europol har kompetence, videreføres dog
ikke. Denne ændring vil f.eks. gøre det muligt for
Europol at støtte medlemsstaternes efterforskning af grov,
grænseoverskridende kriminalitet også i tilfælde,
hvor der ikke fra begyndelsen er mistanke om, at der er tale om
organiseret kriminalitet. Som et eksempel på kriminalitet,
der er grov, men ikke nødvendigvis i alle tilfælde kan
betegnes som organiseret kriminalitet, kan nævnes et
tilfælde, hvor en person bortfører et barn, og hvor
der ikke står en kriminel organisation bag forbrydelsen. I et
sådant tilfælde vil de berørte medlemsstater
fremover kunne få bistand fra Europol, hvis sagen har
tilknytning til flere medlemsstater.
4.2.3. Listen i
rådsafgørelsen over de kriminalitetsformer, der anses
for »andre former for grov kriminalitet«,
indebærer ligeledes kun få indholdsmæssige
ændringer i forhold til konventionens regler. Det drejer sig
om følgende punkter:
Efter de gældende regler kan Europol bl.a.
beskæftige sig med »organiseret tyveri«,
»ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer«
og »ulovlig handel med stjålne
motorkøretøjer«. Dette ændres til
»organiseret røveri«, »kriminalitet i
forbindelse med nukleare og radioaktive materialer« og
»kriminalitet i forbindelse med ulovlig handel med
stjålne motorkøretøjer«. De to
sidstnævnte ændringer er efter Justitsministeriets
opfattelse alene af redaktionel karakter. Den
førstnævnte ændring vil efter
Justitsministeriets opfattelse ikke få betydning i praksis,
da Europols kompetence efter rådsafgørelsen omfatter
enhver form for organiseret kriminalitet. I lighed med hvad der
allerede gælder i dag, vil det være de nationale
kompetente myndigheder som bedømmer, hvilke forbrydelser der
efter national ret modsvarer forbrydelserne i bilaget til
rådsafgørelsen.
4.2.4. For så vidt
angår Europols opgaver (jf. rådsafgørelsens
artikel 5) er der med enkelte ændringer tale om en
videreførelse af konventionens regler herom. Kernen i
Europols opgaver vil således fortsat være at
bistå medlemsstaterne i deres efterforskninger ved at
indsamle, analysere og udveksle oplysninger og
efterretninger.
Europol får imidlertid som noget nyt til opgave at
foreslå de kompetente myndigheder i de berørte
medlemsstater, at der oprettes fælles efterforskningshold.
Europols opgaver omfatter endvidere som noget nyt fremskaffelse af
efterretninger og analytisk støtte til en medlemsstat i
forbindelse med en større international begivenhed (f.eks.
når en medlemsstat afholder et topmøde eller er
vært for en større idrætsbegivenhed). Endelig
fastsættes det udtrykkeligt, at Europols opgaver omfatter
støtte til medlemsstaternes indsamling af informationer fra
internettet med henblik på at assistere med opklaringen af
kriminalitet, der er begået ved hjælp af
internettet.
4.2.5. Med lovforslagets
§ 1 foreslås det, at rådsafgørelsen om
oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol) skal
gælde her i landet. Dette vil også omfatte
ovennævnte udvidelser af Europols kompetence og opgaver. Der
henvises til lovforslagets § 1 og bemærkningerne
hertil.
4.3. Europols organisation
4.3.1. I forhold til
Europols nuværende organisation bortfalder ordningen med en
finansinspektør, hvilket hænger sammen med
ændringerne i finansieringen af Europol og de deraf
følgende nye budgetmæssige procedurer. Som det
fremgår af pkt. 2.3 ovenfor, etableres der som en form for
erstatning for finansinspektøren en intern revisionsenhed,
der udelukkende skal være ansvarlig over for
Styrelsesrådet.
Som noget nyt vil formandskabet for Styrelsesrådet
fremover blive varetaget af én af de tre medlemsstater, der
er ansvarlige for udarbejdelse af EU's 18-måneders
arbejdsprogram (»trioformandskabet«). Desuden får
Kommissionen fremover stemmeret i Styrelsesrådet på
lige fod med medlemsstaterne.
4.3.2. Ved
Lissabon-traktatens ikrafttræden varetages formandskabet for
Rådet (undtagen i sammensætning for
udenrigsanliggender) af på forhånd sammensatte grupper
på tre medlemsstater i en periode på 18 måneder.
Hvert medlem af gruppen varetager på skift i en periode
på 6 måneder formandskabet for alle
rådssammensætninger (undtagen udenrigsanliggender). De
to øvrige medlemmer af gruppen bistår formandskabet
på alle dets ansvarsområder på grundlag af et
fælles program.
4.4. Europols registre mv.
4.4.1. Som nærmere
beskrevet ovenfor under pkt. 2.5 videreføres Europols
mulighed for at føre et
informationssystem og oprette
analyse-registre (tidligere benævnt analysedatabaser) samt
føre en indeksfunktion for de oplysninger, der er lagret i
analyseregistrene.
For så vidt angår informationssystemet kan dette i
vidt omfang indeholde de samme oplysninger som i dag, herunder
oplysninger om dømte, mistænkte, og personer, om hvem
der er konkrete indicier eller rimelig formodning for, at de vil
begå en strafbar handling. Der kan dog i forhold til den
nævnte personkreds efter rådsafgørelsen som
noget nyt tillige lagres oplysninger om påståede
strafbare handlinger. Karakteren af de informationer, der må
lagres, udvides endvidere, så der fremover også kan
lagres informationer om bopæl, erhverv og opholdssted samt
informationer om kørekort, pas og lignende.
Som noget nyt kan Europol (Styrelsesrådet) oprette andre
databehandlingssystemer end Europols informationssystem og
analyseregistre, jf. nærmere ovenfor under pkt. 2.5.
4.4.2. Adgangen til at bruge
Europols informationssystem svarer stort set til den gældende
ordning. Den hidtidige begrænsning for de nationale enheders
adgang til systemet er dog fjernet. Dette indebærer, at de
nationale enheder herefter vil have den samme adgang til at
søge og registrere oplysninger i systemet som de
øvrige aktører (forbindelsesofficererne,
direktøren, vicedirektørerne og øvrigt
bemyndiget personale i Europol). Dette vil f.eks. kunne være
nyttigt, hvis den nationale enhed ønsker at indlæse
supplerende oplysninger om en dømt eller mistænkt i
informationssystemet.
4.4.3. Med lovforslagets
§ 1 vil de ovennævnte regler om Europols registre
også gælde i Danmark. Det er Justitsministeriets
vurdering, at reglerne om Europols registre ikke
nødvendiggør andre lovændringer. Der henvises
til lovforslagets § 1 og bemærkningerne
hertil.
4.5. Europols forbindelser med
eksterne samarbejdspartnere
4.5.1. Der er efter
rådsafgørelsen grundlæggende lagt op til, at
udveksling af (person)oplysninger med andre EU-institutioner,
tredjelande og internationale organisationer skal ske efter samme
regler som i dag.
Muligheden for informationsudveksling med andre
EU-institutioner udvides dog således, at Europol, før
der er indgået en aftale med de pågældende
EU-institutioner, kan sende og modtage personoplysninger til og fra
disse institutioner, i det omfang det er nødvendigt for
Europols arbejde.
For så vidt angår samarbejdet med tredjelande og
internationale organisationer får Europol som noget nyt
adgang til at sende ikke-fortrolige oplysninger til samt modtage
alle slags oplysninger fra disse lande og internationale
organisationer, selv om der (endnu) ikke er indgået en
samarbejdsaftale herom.
Med hensyn til øvrige samarbejdspartnere skabes der
endvidere med den nye rådsafgørelse mulighed for, at
Europol kan behandle og modtage oplysninger fra private (juridiske
og fysiske) personer.
4.5.2. Det er Justitsministeriets
vurdering, at Europols forbindelser med eksterne samarbejdspartnere
efter rådsafgørelsen i vidt omfang svarer til, hvad
der allerede gælder i dag. Det er endvidere
Justitsministeriets vurdering, at de ovennævnte udvidelser af
informationsudvekslingen med andre EU-institutioner, tredjelande og
øvrige samarbejdspartnere vil ske inden for de
nuværende rammer for databeskyttelse.
De ovennævnte indholdsmæssige ændringer
foreslås gennemført i dansk ret ved den
foreslåede § 1 i lovforslaget.
4.6. National enhed mv. og
direkte kontakt til Europol
4.6.1. Med lovforslaget
foreslås det, at Rigspolitiet fortsat skal fungere som
Danmarks nationale enhed.
Som anført ovenfor under pkt. 2.4 er der efter
rådsafgørelsen mulighed for, at medlemsstaterne kan
tillade direkte kontakt mellem udpegede kompetente myndigheder og
Europol på de betingelser, der fastsættes af den
enkelte medlemsstat. Justitsministeriet har på den baggrund
overvejet, om der bør gives mulighed for, at andre danske
kompetente myndigheder end Rigspolitiet kan have direkte kontakt
med Europol.
Justitsministeriet har umiddelbart ikke fundet, at der er
behov for at ændre den eksisterende ordning, hvorefter alene
Rigspolitiet har direkte kontakt med Europol. Hvis der viser sig at
være behov for, at andre danske myndigheder har en
sådan direkte kontakt med Europol, vil Justitsministeriet
drøfte dette spørgsmål nærmere med de
berørte parter, herunder bl.a. med hensyn til under hvilke
nærmere betingelser der i givet fald skal være adgang
til direkte kontakt med Europol.
4.6.2. Som anført
ovenfor under pkt. 2.5 er retten til at indlæse og foretage
søgning i informationssystemet efter
rådsafgørelsen forbeholdt de nationale enheder. Det
vil for Danmarks vedkommende sige Rigspolitiet, jf. ovenfor.
Medlemsstaterne kan imidlertid som anført udpege andre
kompetente myndigheder til at kunne søge i
informationssystemet (på grundlag af hit/no-hit).
Justitsministeriet har ikke fundet, at der er behov for at
ændre den eksisterede ordning, hvorefter alene Rigspolitiet
har direkte adgang til Europols informationssystem.
Justitsministeriet vil imidlertid i givet fald drøfte adgang
til Europols informationssystem med de relevante myndigheder
på området, herunder også Rigspolitiet, hvis der
med tiden måtte vise sig et behov herfor.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2,
stk. 1, og bemærkningerne hertil.
4.7. Justitsministeriets
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
Med lovforslaget foreslås det, at Europol-lovens
§ 5 videreføres. Der har ikke hidtil været
behov for at anvende den gældende bemyndigelsesbestemmelse i
Europol-lovens § 5, men bl.a. i lyset af at indholdet af
den aftale, der i medfør af rådsafgørelsens
artikel 59 skal vedtages for forbindelsesofficererne, endnu ikke
foreligger, kan det efter Justitsministeriets opfattelse ikke
udelukkes, at der vil kunne blive behov for ved
bekendtgørelse at sætte aftalen i kraft eller udstede
supplerende bestemmelser.
Der henvises til lovforslagets § 5 og
bemærkningerne hertil.
4.8. Budget, personale mv.
4.8.1. Som beskrevet ovenfor under
pkt. 1.1 overgår Europol efter rådsafgørelsen
fra medlemsstatsfinansiering til fællesskabsfinansiering,
så udgifterne til driften af Europol fremover skal
dækkes af midler fra EU's almindelige budget. Dette
medfører, at procedurerne for bevilling af midler til
Europol grundlæggende ændres, idet EU's almindelige
budgetmæssige regler fremover også vil finde anvendelse
for Europol.
Ændringerne i finansiering medfører endvidere, at
de nuværende særlige regler for Europol-ansatte ikke
længere vil gælde for de ansatte ved Europol. De
pågældende vil derimod være omfattet af EU's
personalevedtægt, herunder vedtægten for
tjenestemænd i EU, ansættelses-vilkårene for de
øvrige ansatte i Fællesskaberne og de bestemmelser,
som EU's institutioner i fællesskab har vedtaget med henblik
på anvendelse af den nævnte vedtægt og disses
ansættelsesvilkår.
4.8.2. Det ændrede
grundlag for finansieringen af Europol vil herudover
indebære, at EU's protokol om privilegier og immuniteter
fremover vil finde anvendelse i forhold til ansatte i
Europol.
Der er i forbindelse med Rådets forordning nr. 371/2009
af 27. november 2008 blevet gennemført en ændring af
Rådets forordning nr. 549/69 om fastsættelse af de
grupper af De Europæiske tjenestemænd og øvrige
ansatte, på hvilke bestemmelserne i artikel 12, artikel 13,
stk. 2, og artikel 14 i protokollen vedrørende
Fællesskabernes privilegier og immuniteter skal finde
anvendelse. Ændringen betyder, at Europol-ansatte ikke vil
have immunitet over for retsforfølgelse, hvis de
indgår i et fælles efterforskningshold, jf. artikel 6 i
rådsafgørelsen. Dette indebærer, at
Europol-ansatte i forbindelse med deltagelse i fælles
efterforskningshold kan retsforfølges i overensstemmelse med
national ret. Dette svarer til den gældende ordning, jf.
straks nedenfor.
4.8.3. Europol-ansatte har
efter Europol-konventionens artikel 3 a, der
blev indsat ved 2. tillægsprotokol, mulighed for i en
støttefunktion at deltage i fælles
efterforskningshold, der udfører opgaver på en
medlemsstats område. I lyset af, at bestemmelserne i
straffelovens kapitel 14 (om forbrydelse mod den offentlige
myndighed) og kapitel 16 (om forbrydelser i offentlig tjeneste
eller hverv mv.) ikke omfatter udenlandske myndigheder, blev det
udtrykkeligt fastslået med Europol-lovens
§ 5 a, der blev indsat ved lov nr. 1435 af 22.
december 2004 om ændring af lov om gennemførelse af
Europol-konventionen, at de nævnte bestemmelser i
straffeloven også gælder for Europol-ansatte, som
deltager i fælles efterforskningshold.
4.8.4. Det er på den
baggrund Justitsministeriets opfattelse, at Europol-lovens
§ 5 a bør videreføres. Der henvises
til lovforslagets § 6 og bemærkningerne
hertil.
4.9. Stemmeregler
Med rådsafgørelsen ændres stemmereglerne
for både Europols Styrelsesråd og Rådet, der
begge efter de gældende regler træffer samtlige
afgørelser med enstemmighed. Styrelsesrådet
træffer således fremover afgørelse med
to-tredjedeles flertal, medmindre andet udtrykkeligt fremgår
af rådsafgørelsen.
Med hensyn til Rådet ændres bestemmelserne om
stemmeafgivning på en række områder fra
enstemmighed til kvalificeret flertal. Det gælder bl.a. med
hensyn til vedtagelsen af gennemførelsesbestemmelser for
analyseregistre, jf. artikel 14, lister over de tredjelande og
internationale organisationer, som Europol må indgå
samarbejdsaftaler med, jf. artikel 26, og udnævnelse og
afskedigelse af direktøren for Europol og vedtagelse af
regler for udvælgelse af kandidater, jf. artikel 37.
4.10. Præjudiciel
forelæggelse mv. for EF-Domstolen
4.10.1. Efter § 1,
stk. 2, 1. pkt., i den gældende Europol-lov gælder
protokollen af 23. juni 1996 om præjudiciel fortolkning ved
EF-Domstolen af Europol-konventionen her i landet. Det bestemmes
videre i 2. pkt., at præjudiciel forelæggelse kan
foretages af enhver retsinstans som fastsat i protokollens artikel
2, stk. 2, litra b. Efter protokollen kan hver medlemsstat
afgive en erklæring, hvorefter domstole i den
pågældende medlemsstat kan anmode EF-Domstolen om at
træffe præjudiciel afgørelse om fortolkning af
Europol-konventionen. Der er fra dansk side
afgivet en erklæring om, at enhver dansk retsinstans kan
forelægge præjudicielle spørgsmål for
EF-Domstolen for så vidt angår
Europol-konventionen.
4.10.2.
Rådsafgørelsen om oprettelse af Den Europæiske
Politienhed (Europol) er fremlagt under henvisning til artikel 30,
stk. 1, litra b, artikel 30, stk. 2, og artikel 34,
stk. 2, litra c, i Traktaten om Den Europæiske Union (3.
søjle). Det indebærer bl.a., at EF-Domstolen
vedrørende fortolkning af rådsafgørelsen vil
få kompetence i overensstemmelse med artikel 35 i
EU-traktaten. Det følger i den forbindelse af artikel 35,
stk. 2, jf. stk. 1, at en medlemsstat i en
erklæring fremsat i forbindelse med undertegnelsen af
Amsterdam-traktaten eller på et senere tidspunkt vil kunne
godkende, at EF-Domstolen får kompetence til at træffe
præjudicielle afgørelser inden for 3. søjle som
helhed. En sådan generel erklæring er ikke afgivet af
Danmark, og der er ingen aktuelle overvejelser herom.
Det anførte betyder, at den ordning vedrørende
præjudiciel forelæggelse for EF-Domstolen, som i dag
gælder vedrørende Europol, ikke længere vil
gælde, når rådsafgørelsen træder i
kraft den 1. januar 2010.
4.10.3. Efter
Justitsministeriets opfattelse vil det forhold, at danske
retsinstanser således ikke længere vil have mulighed
for at forelægge præjudiciel fortolkning ved
EF-Domstolen, næppe have nogen praktisk betydning. Det
skyldes, at danske retsinstanser hidtil ikke i praksis har benyttet
muligheden for at stille præjudicielle spørgsmål
til EF-Domstolen i forhold til forståelsen af
Europol-konventionen.
4.10.4.
Europol-konventionens artikel 40 indeholder regler om
bilæggelse af tvister mellem medlemsstaterne om fortolkningen
eller anvendelsen af konventionen. Tvister mellem medlemsstaterne
skal i første omgang behandles af Rådet efter
procedurerne i EU-traktatens afsnit VI. Hvis det ved udløbet
af en frist på 6 måneder ikke har været muligt at
finde en løsning, skal de medlemsstater, der er parter i en
tvist om fortolkningen eller anvendelsen af konventionen,
således ved aftale fastlægge de nærmere
retningslinjer for bilæggelse af den pågældende
tvist. Størstedelen af medlemsstaterne, herunder Danmark,
har erklæret, at de i så fald vil indbringe sagen for
EF-Domstolen.
Rådsafgørelsen indeholder ikke en tilsvarende
bestemmelse, men efter EU-traktatens artikel 35, stk. 7, vil
ordningen - også i forhold til Danmark - blive
opretholdt.
4.10.5. Efter
rådsafgørelsens artikel 53, stk. 4, skal
spørgsmål om, hvilken national domstol i de enkelte
medlemsstater der har kompetence til at behandle tvister
angående Europols ansvar, afgøres under henvisning til
Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om
retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser på det civil- og handelsretlige
område (Bruxelles I-forordningen).
Da denne forordning er vedtaget med hjemmel i EF-traktatens
afsnit IV (1. søjle), har Danmark ikke deltaget i
vedtagelsen af forordningen, der på grund af Danmarks retlige
forbehold ikke er bindende for eller umiddelbart finder anvendelse
i Danmark. Danmark er imidlertid blevet tilknyttet forordningen
på mellemstatsligt grundlag i kraft af en såkaldt
parallelaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og
Danmark (undertegnet den 19. oktober 2005).
Ved lov nr. 1563 af 20. december 2006 blev forordning nr.
44/2001 af 22. december 2000 mv. gennemført i dansk ret,
så reglerne i forordningen gælder mellem Danmark og de
øvrige medlemsstater. Loven blev ved bekendtgørelse
nr. 415 af 8. maj 2007 sat i kraft 1. juli 2007.
4.11. Færøerne og
Grønland
4.11.1. Ved Danmarks
tiltrædelse af Europol-konventionen afgav Danmark en
erklæring om, at konventionen ikke gælder for
Færøerne eller Grønland, medmindre man
fremsætter en erklæring om det modsatte. Den
gældende bestemmelse i Europol-lovens § 7 er
udformet i overensstemmelse hermed. Bestemmelsen fastslår, at
loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland, men at loven ved kongelig anordning vil kunne
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de
særlige færøske eller grønlandske forhold
tilsiger.
4.11.2.
Rådsafgørelsen om oprettelse af Den Europæiske
Politienhed (Europol) er fremsat under henvisning til
bestemmelserne i EU-traktatens afsnit VI vedrørende
politisamarbejde og strafferetligt samarbejde, der ikke
gælder for Færøerne og Grønland. Det vil
i givet fald forudsætte en særlig aftale med de
øvrige EU-medlemsstater, hvis Færøerne og
Grønland skal tilknyttes Europol-samarbejdet.
Der er ikke aktuelle overvejelser om at søge
Færøerne og Grønland tilknyttet
Europol-samarbejdet. Justitsministeriet finder imidlertid, at der
med henblik på at sikre mulighed herfor bør gives
adgang til ved kongelig anordning helt eller delvis at sætte
de foreslåede bestemmelser i kraft for Færøerne
og Grønland med de afvigelser, som de særlige
færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslaget indeholder på den baggrund en bestemmelse herom.
Der henvises til lovforslagets § 8 og
bemærkningerne hertil.
5. Forholdet til grundloven og
retstilstanden efter Lissabon-traktatens ikrafttræden
5.1. I forbindelse med
gennemførelsen af Europol-konventionen i dansk ret
overvejede Justitsministeriet, hvorvidt Danmarks tiltrædelse
af konventionen ville indebære en overladelse af
beføjelser efter grundlovens § 20.
Justitsministeriet vurderede i den forbindelse, at
gennemførelsen af Europol-konventionen i dansk ret ikke
indebar overladelse af beføjelser efter grundlovens
§ 20, og at gennemførelsen af konventionen kunne
ske efter den almindelige bestemmelse i grundlovens
§ 19.
Justitsministeriet har tilsvarende overvejet, om
gennemførelse i dansk ret af rådsafgørelsen om
oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol)
indebærer overladelse af beføjelser efter grundlovens
§ 20.
Forslaget til rådsafgørelse om oprettelse af Den
Europæiske Politienhed (Europol) er fremsat under henvisning
til bestemmelserne i EU-traktatens afsnit VI vedrørende
politisamarbejde og strafferetligt samarbejde (3. søjle).
Dette samarbejde er af mellemstatslig karakter, og det danske
retlige forbehold er derfor ikke til hinder for Danmarks deltagelse
i samarbejdet, som Danmark deltager fuldt ud i. Danmarks
tilslutning til afsnit VI i EU-traktaten er endvidere ikke sket i
henhold til grundlovens § 20.
Det er således Justitsministeriets opfattelse, at
Danmark kan gennemføre rådsafgørelsen om
oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol) i dansk
ret efter den almindelige bestemmelse i grundlovens
§ 19.
5.2. Ved Lissabon-traktatens
ikrafttræden vil det politimæssige og strafferetlige
samarbejde blive omfattet af det om overstatslige samarbejde (1.
søjle). Dette betyder, at Danmark som følge af
Protokollen om Danmarks Stilling ikke vil kunne deltage i eller
bindes af retsakter mv. inden for det politimæssige og
strafferetlige område, som vedtages på grundlag af det
nye hjemmelsgrundlag. Retsakter, der er vedtaget inden
Lissabon-traktatens ikrafttræden, vil fortsat finde
anvendelse for Danmark på et mellemstatsligt grundlag. I
forhold til Europol-afgørelsen vil det således betyde,
at Danmark efter Lissabon-traktatens ikrafttræden fortsat kan
deltage i dette politisamarbejde. Hvis der efter
Lissabon-traktatens ikrafttræden tages initiativ til at
ændre rådsafgørelsen, vil Danmark i
medfør af det retlige forbehold i givet fald derimod ikke
kunne deltage i vedtagelsen af sådanne ændringer, der
heller ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i
Danmark.
6. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Europol vil efter rådsafgørelsen overgå fra
medlemsstatsfinansiering til fællesskabsfinansiering. Dette
indebærer, at udgifterne til driften af Europol fremover vil
blive dækket af midler fra EU's samlede budget.
Kommissionen har i forbindelse med forhandlingerne om
rådsafgørelsen foretaget visse beregninger af, om
overgangen fra medlemsstats-finansiering til
fællesskabsfinansiering vil kunne ske budgetneutralt. Det har
været Kommissionens antagelse, at dette samlet set vil
være tilfældet. På den baggrund vurderes
lovforslaget ikke at ville medføre økonomiske
konsekvenser af betydning for det offentlige.
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for det
offentlige.
7. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv.
8. Administrative konsekvenser for
borgere
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
9. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har til formål at gennemføre
rådsafgørelsen om oprettelse af Den Europæiske
Politienhed (Europol) i dansk ret. Der henvises i øvrigt til
pkt. 4.10 og 5 ovenfor.
11. Hørte myndigheder mv.
Lovforslaget har været i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Venstre Landsret, samtlige byretter,
Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, Datatilsynet, Foreningen af Offentlige
Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Danske
Advokater, Landsforeningen af beskikkede advokater, Amnesty
International, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk
Forening og Retssikkerhedsfonden.
|
12. Sammenfattende
skema |
| Positive konsekvenser/ Mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen af betydning |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget har til formål at
gennemføre rådsafgørelsen om oprettelse af Den
Europæiske Politienhed (Europol) i dansk ret. |
| |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Med bestemmelsen foreslås det, at
rådsafgørelsen om oprettelse af Den Europæiske
Politienhed (Europol) gælder her i landet. Bestemmelsen
svarer indholdsmæssigt til § 1 i lov nr. 415 af 10.
juni 1997 om gennemførelse af Europol-konventionen
(Europol-loven).
For så vidt angår det nærmere indhold af
rådsafgørelsen henvises til pkt. 2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 2
Med stk. 1 foreslås
det, at Rigspolitiet er den nationale enhed efter artikel 8 i
rådsafgørelsen. Bestemmelsen svarer efter sit indhold
til § 2, stk. 1, i Europol-loven.
Bestemmelsen i stk. 2 om
videregivelse af oplysninger til Rigspolitiet svarer til den
gældende bestemmelse i Europol-lovens § 2,
stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 3
Med bestemmelsen udpeges Datatilsynet som national
kontrolinstans for Danmarks vedkommende. Bestemmelsen svarer til
§ 3 i Europol-loven, hvor Datatilsynet også er
udpeget som nationale kontrolinstans.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 4
Det foreslås, at reglerne i straffelovens
§§ 152-152 e om tavshedspligt finder
tilsvarende anvendelse på den person, som har tavshedspligt
efter rådsafgørelsens artikel 41, stk. 2. Det
fremgår af bestemmelsen i rådsafgørelsen, at
medlemmerne af Styrelsesrådet, direktøren,
vicedirektørerne, Europols personale og
forbindelsesofficererne samt enhver, som udtrykkeligt har
fået pålagt tavshedspligt, eller som har adgang til
klassificerede informationer, har tavshedspligt.
Medlemsstaterne skal behandle enhver krænkelse af
tavshedspligten som en krænkelse af deres nationale regler om
tavshedspligt, jf. rådsafgørelsens artikel 41,
stk. 4.
Bestemmelsen svarer til den gældende § 4 i
Europol-loven. Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 5
Efter den forslåede bestemmelse kan justitsministeren
fastsætte nærmere regler til gennemførelse af de
aftaler mv., der indgås i medfør af
rådsafgørelsens artikel 51 (om privilegier og
immuniteter for Europols direktør, vicedirektører og
Europols personale i øvrigt).
Bestemmelsen svarer til § 5 i Europol-loven. Der har
ikke hidtil været behov for at fastsætte regler for
gennemførelse af disse aftaler i dansk ret, men i lyset af
at Justitsministeriet ikke på nuværende tidspunkt
kender indholdet af den kommende aftale for
forbindelsesofficererne, kan det ikke udelukkes, at der vil blive
behov for ved bekendtgørelse at sætte aftalen i kraft
eller udstede supplerende bestemmelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3 og 4.7 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 6
Efter den gældende § 5 a, stk. 1, i
Europol-loven finder straffelovens kapitel 14 (om forbrydelser mod
den offentlige myndighed) og kapitel 16 (om forbrydelser i
offentlig tjeneste eller hverv) tilsvarende anvendelse for
Europol-ansatte under udførelse af opgaver i Danmark.
Herudover fremgår det af den gældende Europol-lovs
§ 5 a, stk. 2, at justitsministeren udbetaler
erstatning i forbindelse med skader forvoldt af Europol-ansatte.
Endelig bestemmes det i § 5 a, stk. 3, i den
gældende lov, at klager over Europol-ansattes adfærd
behandles efter retsplejelovens kapitel 93 b (om klager over
politipersonale) og kapitel 93 d (om politiklagenævn).
Det foreslås, at bestemmelsen videreføres. Der
henvises i øvrigt til pkt. 3 og 4.8 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 7
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1.
januar 2010 samtidig med rådsafgørelsen.
Til § 8
Bestemmelsen vedrører lovens fremtidige gyldighed og
indebærer, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig
anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de
særlige færøske eller grønlandske forhold
tilsiger. Det vil i givet fald forudsætte en særlig
aftale med de øvrige EU-medlemsstater, hvis
Færøerne og Grønland skal tilknyttes
Europol-samarbejdet.
Bestemmelsen svarer til gældende § 7 i
Europol-loven. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 og 4.11 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bilag 1
Rådets afgørelse af 6. april 2009 om oprettelse
af Den Europæiske Politienhed (Europol)
(2009/371/RIA)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union,
særlig artikel 30, stk. 1, litra b), artikel 30, stk. 2, samt
artikel 34, stk. 2, litra c),
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
1), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Oprettelsen af Den Europæiske Politienhed (Europol)
blev bestemt i traktaten om Den Europæiske Union af 7.
februar 1992 og reguleret i en konvention udarbejdet på
grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union
om oprettelse af en europæisk politienhed
(Europolkonventionen)
2).
(2) Europolkonventionen har været genstand for en
række ændringer, der er fastlagt i tre protokoller, der
er trådt i kraft efter en langvarig ratificeringsproces. Det
vil derfor, hvis konventionen erstattes af en afgørelse,
blive lettere at gennemføre yderligere
ændringer.
(3) En forenkling og forbedring af Europols retlige rammer kan
delvis ske ved at oprette Europol som en EU-enhed finansieret over
Den Europæiske Unions almindelige budget, idet de generelle
regler og procedurer derefter skal finde anvendelse.
(4) De seneste retlige instrumenter om oprettelse af
tilsvarende EU-enheder på de områder, der er omfattet
af afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union
(Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002 om
oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov
kriminalitet
3)og Rådets
afgørelse 2005/681/RIA af 20. september 2005 om oprettelse
af Det Europæiske Politiakademi (Cepol)
4)har været
rådsafgørelser, da sådanne afgørelser
lettere kan tilpasses ændrede omstændigheder og nye
politiske prioriteter.
(5) Når Europol oprettes som en EU-enhed finansieret
over Den Europæiske Unions almindelige budget, vil det styrke
Europa-Parlamentets kontrol med Europol, da Europa-Parlamentet
bliver involveret i vedtagelsen af budgettet, herunder
stillingsfortegnelsen og dechargeproceduren.
(6) Når Europol underlægges de samme generelle
regler og procedurer som tilsvarende EU-enheder, vil det
medføre en administrativ forenkling, således at
Europol kan anvende flere af sine ressourcer på de
væsentligste opgaver.
(7) Der kan opnås en yderligere forenkling og forbedring
af Europols drift gennem foranstaltninger, der tager sigte på
at give Europol øgede muligheder for at støtte og
bistå medlemsstaternes kompetente judicielle myndigheder uden
derved at tillægge Europols personale udøvende
beføjelser.
(8) En af disse forbedringer er at sikre, at Europol kan
bistå medlemsstaternes kompetente myndigheder med at
bekæmpe særlige former for grov kriminalitet uden den
nuværende begrænsning om, at der skal være
konkrete indicier for, at der foreligger en kriminel
organisation.
(9) Der bør tilskyndes til oprettelse af fælles
efterforskningshold, og det er vigtigt, at Europols personale kan
deltage i dem. For at sikre, at denne deltagelse er mulig i
samtlige medlemsstater, bør der skabes sikkerhed for, at
Europols personale ikke er omfattet af immuniteter, når det
deltager som støttefunktion i fælles
efterforskningshold. Dette bliver muligt efter vedtagelsen af en
forordning med henblik herpå på grundlag af artikel 16
i protokollen vedrørende De Europæiske
Fællesskabers privilegier og immuniteter.
(10) Europols nationale enheder bør have direkte adgang
til alle oplysninger i Europols informationssystem for at
undgå unødvendige procedurer.
(11) Med henblik på at nå sine mål behandler
Europol personoplysninger ved hjælp af elektronisk
databehandling eller ved hjælp af strukturerede manuelle
registre. Det er derfor nødvendigt at træffe de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
beskyttelsesniveauet for personoplysninger mindst svarer til det,
som kræves i henhold til Europarådets konvention om
beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk
databehandling af personoplysninger, undertegnet den 28. januar
1981 i Strasbourg, og de senere ændringer heraf, så
snart disse ændringer er gældende i forholdet mellem
medlemsstaterne.
(12) En rådsrammeafgørelse om beskyttelse af
personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt
samarbejde i kriminalsager vil finde anvendelse på
medlemsstaternes videregivelse af personoplysninger til Europol.
Den relevante række af databeskyttelsesbestemmelser i
nærværende afgørelse berøres ikke af
nævnte rammeafgørelse, og nærværende
afgørelse bør indeholde specifikke bestemmelser om
beskyttelse af personoplysninger, som regulerer disse forhold mere
detaljeret på baggrund af Europols særlige karakter,
funktioner og kompetence.
(13) Der bør udpeges en databeskyttelsesansvarlig, der
på uafhængig vis bør sikre, at behandlingen af
personoplysninger er lovlig, og at bestemmelserne i denne
afgørelse om behandling af personoplysninger overholdes,
herunder også behandling af personoplysninger om Europols
personale, som er beskyttet af artikel 24 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne
og om fri udveksling af sådanne oplysninger .
(14) Europols eksisterende muligheder for at indføre og
administrere informationsbehandlingssystemer, som støtter
Europols opgaver, bør styrkes. Sådanne supplerende
informationsbehandlingssystemer bør indføres og
administreres i overensstemmelse med de generelle principper for
databeskyttelse, der er fastlagt i Europarådets konvention om
beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk
databehandling af personoplysninger af 28. januar 1981 og
anbefaling R(87)15 vedtaget den 17. september 1987 af
Europarådets Ministerkomité, ved hjælp af en
beslutning truffet af Styrelsesrådet og godkendt af
Rådet.
(15) Denne afgørelse bør give mulighed for at
tage hensyn til princippet om aktindsigt i offentlige
dokumenter.
(16) Med henblik på at opfylde sin funktion, bør
Europol samarbejde med EU's institutioner, organer, kontorer og
agenturer, herunder Eurojust, og derved sikre en passende
databeskyttelse.
(17) Europol bør også kunne indgå aftaler
og samarbejdsordninger med EU's eller Fællesskabets
institutioner, organer, kontorer og agenturer for sammen mere
effektivt at kunne bekæmpe grov kriminalitet, der falder ind
under begge parters respektive kompetence, og undgå
dobbeltarbejde.
(18) Europols muligheder for at samarbejde med tredjelande o
5)g organisationer
bør rationaliseres for at sikre overensstemmelse med EU's
generelle politik i den henseende, og der bør
fastsættes nye bestemmelser om, hvordan et sådant
samarbejde bør finde sted i fremtiden.
(19) Forvaltningen af Europol bør forbedres gennem
forenklede procedurer og en mere generel beskrivelse af
Styrelsesrådets opgaver og indførelse af en
fælles regel om, at alle beslutninger træffes med to
tredjedeles flertal.
(20) Det er også ønskeligt at indføre
bestemmelser om øget kontrol med Europol gennem
Europa-Parlamentet for at sikre, at Europol forbliver en fuldt ud
ansvarlig og gennemsigtig organisation, dog under hensyntagen til
nødvendigheden af at sikre fortrolighed for operative
oplysninger.
(21) Den retlige kontrol med Europol udøves i
overensstemmelse med artikel 35 i traktaten om Den Europæiske
Union.
(22) For at sætte Europol i stand til fortsat at
udføre sine opgaver så effektivt som muligt bør
der indføres nøje udformede
overgangsforanstaltninger.
(23) Målet for denne afgørelse, nemlig
oprettelsen af en enhed med ansvar for samarbejdet om
retshåndhævelse på EU-plan, kan ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor
på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre
nås på EU-plan; EU kan derfor træffe
foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet,
jf. artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab og artikel 2 i traktaten om Den Europæiske
Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.
artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab, går denne afgørelse ikke ud over,
hvad der er nødvendigt for nå dette mål.
(24) Denne afgørelse respekterer de grundlæggende
rettigheder og overholder de principper, som navnlig anerkendes i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder -
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
KAPITEL I
OPRETTELSE OG OPGAVER
Artikel 1
Oprettelse
1. Denne afgørelse træder i stedet for
bestemmelserne i konventionen udarbejdet på grundlag af
artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om oprettelse
af en europæisk politienhed
(»Europolkonventionen«).
Europol har hjemsted i Haag, Nederlandene.
2. Europol som omhandlet i denne afgørelse er
retssuccessor for Europol som oprettet ved
Europolkonventionen.
3. Europol er i hver medlemsstat forbundet med en national
enhed, som oprettes eller udpeges efter artikel 8.
Artikel 2
Retsevne
1. Europol har status som juridisk person.
2. I hver medlemsstat nyder Europol den mest vidtgående
rets- og handleevne, som i henhold til den pågældende
medlemsstats lovgivning tillægges juridiske personer. Europol
kan navnlig erhverve og afhænde fast ejendom og
løsøre samt optræde som part i retssager.
3. Europol har beføjelse til at indgå en
hjemstedsaftale med Kongeriget Nederlandene.
Artikel 3
Formål
Formålet med Europol er at støtte og styrke de
kompetente nationale myndigheders indsats og deres gensidige
samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af organiseret
kriminalitet, terrorisme og andre former for grov kriminalitet, der
berører to eller flere medlemsstater.
Ved »kompetente myndigheder« forstås i denne
afgørelse alle eksisterende offentlige instanser i
medlemsstaterne, som efter national ret har kompetence med hensyn
til forebyggelse og bekæmpelse af strafbare handlinger.
Artikel 4
Kompetence
1. Europols kompetence omfatter organiseret kriminalitet,
terrorisme og andre former for grov kriminalitet som anført
i bilaget, der berører to eller flere medlemsstater på
en sådan måde, at en fælles tilgang fra
medlemsstaternes side er påkrævet på grund af de
strafbare handlingers omfang, betydning og følger.
2. Efter anbefaling fra Styrelsesrådet fastlægger
Rådet sine prioriteter for Europol under særligt hensyn
til strategiske analyser og trusselsvurderinger udarbejdet af
Europol.
3. Europols kompetence omfatter også relaterede
strafbare handlinger. Ved relaterede strafbare handlinger
forstås følgende:
a) strafbare
handlinger, der begås for at skaffe midler til at begå
handlinger, der henhører under Europols
kompetenceområde
b) strafbare
handlinger, der begås for at lette eller udføre
handlinger, der henhører under Europols
kompetenceområde
c) strafbare
handlinger, der begås for at undgå straf for
handlinger, der henhører under Europols
kompetenceområde.
Artikel 5
Opgaver
1. Europol har følgende hovedopgaver:
a) at indsamle,
lagre, behandle, analysere og udveksle oplysninger og
efterretninger
b) via den i
artikel 8 omhandlede nationale enhed øjeblikkeligt at
underrette medlemsstaternes kompetente myndigheder om oplysninger
af relevans for dem og om eventuelle sammenhænge mellem
forskellige strafbare forhold
c) at være
behjælpelig med efterforskningen i medlemsstaterne, navnlig
ved at fremsende alle relevante oplysninger til de nationale
enheder
d) at anmode de
kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater om i
specifikke sager at indlede, udføre eller koordinere
efterforskningen og at foreslå, at der oprettes et
fælles efterforskningshold
e) at stille
efterretninger til rådighed og yde analytisk støtte
til medlemsstaterne i forbindelse med større internationale
begivenheder
f) at udarbejde
trusselsvurderinger, strategiske analyser og generelle
situationsrapporter i relation til Europols formål, herunder
trusselsvurderinger af organiseret kriminalitet.
2. De opgaver, der er omhandlet i stk. 1, omfatter
støtte til medlemsstaterne i forbindelse med deres
indsamling og analyse af oplysninger fra internettet som bidrag til
identifikation af kriminelle handlinger, der er blevet gjort
lettere eller er udført ved hjælp af
internettet.
3. Europol har endvidere følgende opgaver:
a) at uddybe
medlemsstaternes kompetente myndigheders specialviden om
efterforskningsprocedurer og tilbyde rådgivning i forbindelse
med sådan efterforskning
b) at stille
strategiske efterretninger til rådighed for at bistå
med og fremme en effektiv og rationel anvendelse af de ressourcer,
som på nationalt plan og på EU-plan er disponible til
operativ indsats og støtte til en sådan indsats.
4. Endvidere kan Europol inden for rammerne af
målsætningen i artikel 3 afhængigt af de
disponible personale- og budgetmæssige ressourcer og inden
for de grænser, Styrelsesrådet sætter,
hjælpe medlemsstaterne med bistand, rådgivning og
forskning på følgende områder:
a) uddannelse af de
kompetente myndigheders personale, eventuelt i samarbejde med Det
Europæiske Politiakademi
b) organisering af
og udstyr til disse myndigheder ved at gøre det lettere at
yde teknisk bistand mellem medlemsstaterne
c)
kriminalpræventive metoder
d) tekniske og
kriminaltekniske metoder og analyser samt
efterforskningsprocedurer.
5. Europol fungerer også som centralkontor for
bekæmpelse af eurofalskmøntneri i overensstemmelse med
Rådets afgørelse 2005/511/RIA af 12. juli 2005 om
beskyttelse af euroen mod falskmøntneri ved udpegelse af
Europol til centralkontor for bekæmpelse af
eurofalskmøntneri. Europol kan endvidere tilskynde til
koordinering af foranstaltninger, der gennemføres med
henblik på bekæmpelse af eurofalskmøntneri af
medlemsstaternes kompetente myndigheder eller som led i
fælles efterforskningshold, eventuelt i samarbejde med
organer i EU og i tredjelande. Europol kan på anmodning yde
økonomisk støtte til efterforskninger af
eurofalskmøntneri.
Artikel 6
Deltagelse i fælles efterforskningshold
1. Europols personale kan deltage som st
6)øttefunktion i
fælles efterforskningshold, herunder hold oprettet i
overensstemmelse med artikel 1 i Rådets rammeafgørelse
2002/465/RIA af 13. juni 2002 om fælles efterforskningshold
7), i overensstemmelse med
artikel 13 i konventionen af 29. maj 2000 om gensidig
retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions
medlemsstater
8)eller i overensstemmelse
med artikel 24 i konventionen af 18. december 1997 om gensidig
bistand mellem toldadministrationerne
9), forudsat at holdene efterforsker strafbare
handlinger henhørende under Europols kompetence efter
nærværende afgørelses artikel 4.
Europols personale kan inden for rammerne af lovgivningen i de
medlemsstater, hvor det fælles efterforskningshold opererer,
og i overensstemmelse med de aftaler, der er nævnt i stk. 2,
deltage i alle aktiviteter og udveksle oplysninger med alle
medlemmer af det fælles efterforskningshold, jf. stk. 4. De
må dog ikke deltage i iværksættelsen af nogen
tvangsindgreb.
2. Den administrative gennemførelse af
Europolpersonalets deltagelse i et fælles efterforskningshold
fastsættes i en aftale mellem direktøren og de
kompetente myndigheder i de medlemsstater, der deltager i det
fælles efterforskningshold, med deltagelse af de nationale
enheder. Reglerne for sådanne aftaler fastsættes af
Styrelsesrådet.
3. De i stk. 2 nævnte bestemmelser skal præcisere,
på hvilke betingelser Europols personale stilles til
rådighed for det fælles efterforskningshold.
4. Europols personale kan inden for rammerne af den i stk. 2
nævnte aftale kontakte medlemmerne af et fælles
efterforskningshold direkte og i overensstemmelse med denne
afgørelse stille oplysninger fra enhver komponent af de
informationsbehandlingssystemer, der er nævnt i artikel 10,
til rådighed for det fælles efterforskningsholds
medlemmer og udlånte medlemmer. I tilfælde af
sådanne direkte kontakter underretter Europol samtidig de
nationale enheder i de medlemsstater, der er repræsenteret i
holdet, og de medlemsstater, der har stillet oplysningerne til
rådighed.
5. Oplysninger, som et medlem af Europols personale er kommet
i besiddelse af i forbindelse med sin deltagelse i et fælles
efterforskningshold må med samtykke fra den medlemsstat, der
stillede oplysningen til rådighed, og på dennes ansvar
indgå i enhver komponent af de i artikel 10 omhandlede
informationsbehandlingssystemer under de betingelser, der er
fastsat i denne afgørelse.
6. I forbindelse med operationer udført af et
fælles efterforskningshold er Europols personale, hvad
angår strafbare handlinger begået mod dem eller af dem,
underlagt den nationale ret, der finder anvendelse for personer med
lignende funktioner i den medlemsstat, hvor operationerne
udføres.
Artikel 7
Anmodninger fra Europol om at indlede strafferetlige
efterforskninger
1. Medlemsstaterne behandler enhver anmodning fra Europol om
at indlede, gennemføre eller koordinere efterforskninger i
specifikke sager og giver sådanne anmodninger den
nødvendige opmærksomhed. Medlemsstaterne meddeler
Europol, om den pågældende efterforskning vil blive
indledt.
2. Inden der fremsættes en anmodning om indledning af
strafferetlige efterforskninger, underretter Europol Eurojust
herom.
3. Hvis de kompetente myndigheder i medlemsstaten beslutter
ikke at efterkomme en anmodning fra Europol, skal de informere
Europol om denne beslutning og om begrundelsen herfor, medmindre de
ikke kan angive grundene, fordi:
a) det ville skade
væsentlige nationale sikkerhedsinteresser, eller
b) det ville bringe
gennemførelsen af igangværende efterforskninger eller
en persons sikkerhed i fare.
4. Svar på anmodninger fra Europol om at indlede,
gennemføre eller koordinere efterforskninger i specifikke
sager samt information til Europol om resultaterne af
efterforskningerne fremsendes via medlemsstaternes kompetente
myndigheder i overensstemmelse med bestemmelserne i denne
afgørelse og den relevante nationale lovgivning.
Artikel 8
Nationale enheder
1. Hver medlemsstat opretter eller udpeger en national enhed,
som er ansvarlig for at varetage de opgaver, der er anført i
denne artikel. En embedsmand udnævnes i hver medlemsstat som
leder af den nationale enhed.
2. Den nationale enhed er det eneste forbindelsesled mellem
Europol og medlemsstaternes kompetente myndigheder. Medlemsstaterne
kan imidlertid tillade direkte kontakter mellem de udpegede
kompetente myndigheder og Europol på betingelser, der
fastsættes af den pågældende medlemsstat,
herunder forudgående inddragelse af den nationale
enhed.
Den nationale enhed modtager samtidig fra Europol de
oplysninger, der er udvekslet i løbet af de direkte
kontakter mellem Europol og de udpegede kompetente myndigheder.
Forbindelserne mellem den nationale enhed og de kompetente
myndigheder reguleres af national ret, herunder de relevante
forfatningsmæssige bestemmelser.
3. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at de nationale enheder kan
udføre deres opgaver og bl.a. har adgang til relevante
nationale data.
4. De nationale enheder skal:
a) på eget
initiativ meddele Europol de oplysninger og efterretninger, der er
nødvendige for udførelsen af Europols opgaver
b) besvare
anmodninger fra Europol om oplysninger, efterretninger og
rådgivning
c) holde disse
oplysninger og efterretninger ajour
d) vurdere
oplysninger og efterretninger til brug for de kompetente
myndigheder i overensstemmelse med national ret og videregive
materialet til disse myndigheder
e) anmode Europol
om rådgivning, oplysninger, efterretninger og analyser
f) stille
oplysninger til rådighed for Europol med henblik på
lagring i Europols databaser
g) sørge
for, at enhver udveksling af oplysninger mellem de nationale
enheder og Europol overholder lovgivningen.
5. Med forbehold af det ansvar, der påhviler
medlemsstaterne med hensyn til opretholdelse af lov og orden og
sikring af den interne sikkerhed, er en national enhed ikke
forpligtet til i en given sag at videregive oplysninger og
efterretninger, hvis dette:
a) skader
væsentlige nationale sikkerhedsinteresser
b) bringer
gennemførelsen af en igangværende efterforskning eller
personers sikkerhed i fare, eller
c) afslører
oplysninger, der vedrører organisationer eller særlig
efterretningsvirksomhed i forbindelse med statens sikkerhed.
6. De nationale enheders udgifter til kommunikationer med
Europol afholdes af medlemsstaterne og vil ikke blive pålagt
Europol bortset fra tilslutningsudgifterne.
7. Lederne af de nationale enheder mødes
regelmæssigt for at bistå Europol med operative
anliggender, enten på eget initiativ eller efter anmodning
fra Styrelsesrådet eller direktøren, især for
at
a) overveje og
udarbejde forslag, der vil forbedre Europols operative effektivitet
og fremme medlemsstaternes engagement
b) evaluere
rapporter og analyser udarbejdet af Europol i overensstemmelse med
artikel 5, stk. 1, litra f), og udvikle foranstaltninger for at
bidrage til at gennemføre resultaterne
c) yde
støtte til oprettelsen af fælles efterforskningshold,
der involverer Europol i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1,
litra d), og artikel 6.
Artikel 9
Forbindelsesofficerer
1. Hver nationale enhed udstationerer mindst én
forbindelsesofficer ved Europol. Medmindre andet er fastsat i
specifikke bestemmelser i denne afgørelse, er
forbindelsesofficererne underlagt den udsendende medlemsstats
nationale ret.
2. Forbindelsesofficererne fungerer som nationale
forbindelseskontorer ved Europol og instrueres af deres nationale
enhed om at varetage dennes interesser i Europol i overensstemmelse
med den udsendende medlemsstats nationale ret og de bestemmelser,
der finder anvendelse på forvaltningen af Europol.
3. Uden at det berører artikel 8, stk. 4 og 5, skal
forbindelsesofficererne:
a) stille
oplysninger fra de udsendende nationale enheder til rådighed
for Europol
b) fremsende
oplysninger fra Europol til den udsendende nationale enhed
c) samarbejde med
Europols personale ved at stille oplysninger til rådighed og
yde rådgivning, og
d) være
behjælpelig med udveksling af oplysninger fra deres nationale
enheder med andre medlemsstaters forbindelsesofficerer på
deres ansvar i overensstemmelse med national ret. Sådanne
bilaterale udvekslinger kan også omfatte kriminalitet, der
ligger uden for Europols kompetence, hvis det er tilladt efter
national ret.
4. Artikel 35 finder tilsvarende anvendelse på
forbindelsesofficerernes virke.
5. Forbindelsesofficerernes rettigheder og forpligtelser i
relation til Europol fastsættes af
Styrelsesrådet.
6. Forbindelsesofficererne nyder de privilegier og
immuniteter, der er nødvendige for udførelsen af
deres opgaver i overensstemmelse med artikel 51, stk. 2.
7. Europol sikrer, at forbindelsesofficererne er fuldt ud
informeret om og inddraget i alle Europols aktiviteter, i det
omfang det er foreneligt med deres stilling.
8. Europol stiller vederlagsfrit de nødvendige lokaler
til rådighed for medlemsstaterne i Europolbygningen og yder
passende støtte med henblik på udførelsen af
deres forbindelsesofficerers arbejde. Alle andre udgifter i
forbindelse med udstationeringen af forbindelsesofficerer afholdes
af de udsendende medlemsstater, herunder også udgifter til
forbindelsesofficerernes udstyr, medmindre Styrelsesrådet
anbefaler andet i specifikke tilfælde, når det
udarbejder Europols budget.
KAPITEL II
INFORMATIONSBEHANDLINGSSYSTEMER
Artikel 10
Informationsbehandling
1. I det omfang, det er nødvendigt for at Europol kan
nå sine mål, behandler enheden oplysninger og
efterretninger, herunder personoplysninger, i overensstemmelse med
denne afgørelse. Europol opretter og vedligeholder Europols
informationssystem som nævnt i artikel 11, og de
analyseregistre, der er nævnt i artikel 14. Europol kan
også oprette og vedligeholde andre systemer til behandling af
personoplysninger, der oprettes i overensstemmelse med
nærværende artikels stk. 2 og 3.
2. Styrelsesrådet, der handler på forslag af
direktøren efter at have taget hensyn til de muligheder, som
Europols nuværende informationsbehandlingssystemer giver, og
hørt Den Fælles Kontrolinstans, træffer
beslutning om at oprette et nyt system til behandling af
personoplysninger. Styrelsesrådets beslutning
forelægges Rådet til godkendelse.
3. Denne i stk. 2 omhandlede beslutning truffet af
Styrelsesrådet bestemmer betingelserne og
begrænsningerne for Europols oprettelse af det nye system til
behandling af personoplysninger. Styrelsesrådets beslutning
kan tillade behandling af personoplysninger, som vedrører de
kategorier af personer, der er nævnt i artikel 14, stk. 1,
men må ikke tillade behandling af personoplysninger om
racemæssig eller etnisk oprindelse, politiske holdninger,
religiøs eller filosofisk overbevisning og
fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt oplysninger om
helbredsforhold eller seksuelle forhold. Beslutningen sikrer, at de
foranstaltninger og principper, der henvises til i artikel 18, 19,
20, 27, 29 og 35, gennemføres korrekt. I
Styrelsesrådets beslutning fastlægges især
formålet med det nye system, adgang til og brug af
oplysningerne, samt tidsfrister for lagring og sletning af
oplysninger.
4. Europol kan behandle oplysninger med henblik på at
fastslå, om oplysningerne er relevante for enhedens opgaver
og kan indgå i Europols informationssystem som nævnt i
artikel 11 og analyseregistrene som nævnt i artikel 14 eller
andre systemer til behandling af personoplysninger, der er oprettet
i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2 og 3.
Styrelsesrådet fastsætter på forslag af
direktøren og efter at have hørt Den Fælles
Kontrolinstans betingelserne for behandlingen af sådanne
oplysninger, især med hensyn til adgang til og brug af
oplysningerne samt tidsfrister for lagring og sletning af
oplysninger, som ikke må være på over seks
måneder, idet der tages behørigt hensyn til de i
artikel 27 nævnte principper. Styrelsesrådets
beslutning forelægges Rådet til godkendelse.
Artikel 11
Europols informationssystem
1. Europol vedligeholder Europols informationssystem.
2. Europol sikrer, at denne afgørelses bestemmelser om
informationssystemets drift overholdes. Europol er ansvarlig for,
at informationssystemet fungerer teknisk og driftsmæssigt
korrekt og træffer navnlig alle nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at de foranstaltninger, der er
nævnt i artikel 20, 29, 31 og 35 vedrørende Europols
informationssystem, gennemføres korrekt.
3. I de enkelte medlemsstater er den nationale enhed ansvarlig
for kommunikationen med Europols informationssystem. Den er
især ansvarlig for de sikkerhedsforanstaltninger, der er
nævnt i artikel 35, vedrørende det
databehandlingsudstyr, som anvendes på den
pågældende medlemsstats område, for den
gennemgang, der er omhandlet i artikel 20 og for så vidt som
det kræves i henhold til den pågældende
medlemsstats love og bestemmelser, administrative bestemmelser og
procedurer for en korrekt gennemførelse af denne
afgørelse i enhver anden henseende.
Artikel 12
Indholdet af Europols informationssystem
1. Europols informationssystem må kun anvendes til at
behandle oplysninger, der er nødvendige for
udførelsen af Europols opgaver. De registrerede oplysninger
skal vedrøre:
a) personer, der i
overensstemmelse med den pågældende medlemsstats
nationale ret mistænkes for at have begået eller have
deltaget i en strafbar handling, der henhører under Europols
kompetence, eller som er dømt for en sådan strafbar
handling
b) personer, om
hvem der ifølge den berørte medlemsstats nationale
ret er konkrete indicier for eller en rimelig grund til at tro, at
de vil begå strafbare handlinger, som henhører under
Europols kompetence.
2. Oplysninger vedrørende de personer, der er omhandlet
i stk. 1, må kun omfatte følgende:
a) efternavn,
pigenavn, fornavne og eventuelt kaldenavn eller påtaget
navn
b)
fødselsdato og fødested
c) nationalitet
d) køn
e) den
berørte persons bopæl, erhverv og opholdssted
f)
socialsikringsnummer, kørekort, identifikationsdokumenter og
pasoplysninger
g) om
nødvendigt, andre kendetegn, som kan tjene til at
identificere personen, herunder eventuelle specifikke objektive
fysiske kendetegn, der ikke ændrer sig, som f.eks.
fingeraftryksoplysninger og dna-profil (fastlagt på grundlag
af den ikke-kodende del af dna).
3. Ud over de i stk. 2 omhandlede oplysninger kan Europols
informationssystem også anvendes til at behandle
følgende oplysninger vedrørende de personer, der er
nævnt i stk. 1:
a) strafbare
handlinger, formodede strafbare handlinger samt oplysninger om,
hvornår, hvor og hvordan de blev begået eller formodes
begået
b) midler, som er
blevet anvendt eller måske vil blive anvendt til at
begå sådanne strafbare handlinger, herunder oplysninger
om juridiske personer
c) de
sagsbehandlende tjenestesteder og deres journalnumre
d) mistanke om
medlemskab af en kriminel organisation
e) afsagte domme,
hvis de vedrører strafbare handlinger, der henhører
under Europols kompetence
f) den part, der
har registreret oplysningerne.
Sådanne oplysninger kan også registreres, selv om
de endnu ikke indeholder personoplysninger. Hvis Europol selv
registrerer oplysninger, samt når journalnummeret
tilføjes, skal enheden også angive oplysningernes
kilde.
4. Yderligere oplysninger, som Europol eller nationale enheder
er i besiddelse af om de personer, der er omhandlet i stk. 1, kan
på anmodning videregives til enhver national enhed eller
Europol. De nationale enheders videregivelse af oplysninger
foregår under overholdelse af national ret.
Hvis sådanne yderligere oplysninger vedrører en
eller flere relaterede strafbare handlinger, som defineret i
artikel 4, stk. 3, ledsages de oplysninger, der er lagret i
Europols informationssystem, af en bemærkning herom,
således at de nationale enheder og Europol har mulighed for
at udveksle oplysninger om de relaterede strafbare
handlinger.
5. Hvis sagen mod den pågældende person indstilles
endeligt, eller hvis vedkommende frikendes endeligt, skal de
oplysninger, som denne afgørelse vedrører,
slettes.
Artikel 13
Brug af Europols informationssystem
1. Retten til direkte at registrere oplysninger og foretage
søgning i informationssystemet er forbeholdt de nationale
enheder, forbindelsesofficererne, Europols direktør,
vicedirektører og bemyndigede medlemmer af personalet.
Europol kan søge efter oplysninger, hvis det er
nødvendigt for udførelsen af Europols opgaver i en
konkret sag. De nationale enheders og forbindelsesofficerernes
søgning sker i overensstemmelse med de love, administrative
bestemmelser og procedurer, som gælder for den part, der
foretager søgningen, medmindre der i denne afgørelse
fastlægges andre bestemmelser.
2. Kun den part, der har registreret de pågældende
oplysninger, må ændre, rette eller slette dem. Hvis en
anden part har grund til at antage, at oplysninger, som omhandlet i
artikel 12, stk. 2, er ukorrekte eller ønsker at supplere
dem, meddeler den straks dette til den part, der har foretaget
registreringen. Den part, der har foretaget registreringen, skal
straks kontrollere oplysningerne og om nødvendigt straks
ændre, supplere, rette eller slette dem.
3. Hvis der er lagret oplysninger vedrørende en person
i medfør af artikel 12, stk. 3, kan alle parter registrere
yderligere oplysninger som nævnt i samme bestemmelse. Hvis
disse registrerede oplysninger klart er indbyrdes modstridende,
rådfører de pågældende parter sig med
hinanden.
4. Hvis en part har til hensigt at slette alle de oplysninger,
der er registreret om en given person i medfør af artikel
12, stk. 2, og hvis andre parter i medfør af artikel 12,
stk. 3, har registreret oplysninger om vedkommende person,
overgår det databeskyttelsesretlige ansvar jf. artikel 29,
stk. 1, og retten til at ændre, supplere, rette og slette
disse oplysninger, jf. artikel 12, stk. 2, til den part, der som
den anden har registreret oplysninger i medfør af i artikel
12, stk. 3, om vedkommende person. Den part, der ønsker, at
oplysningerne slettes, underretter den part, som det
databeskyttelsesretlige ansvar overgår til.
5. Den part, der foretager søgning, registrering eller
ændringer i Europols informationssystem, er ansvarlig for, at
dette sker på lovlig vis. Den pågældende part
skal kunne identificeres. Videregivelsen af oplysninger mellem de
nationale enheder og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne
sker i overensstemmelse med national ret.
6. Ud over de nationale enheder og personer, der er
nævnt i stk. 1, kan de kompetente myndigheder, som
medlemsstaterne har udpeget i den henseende også søge
i Europols informationssystem. Resultatet af søgningen vil
imidlertid kun vise, om de ønskede oplysninger er lagret i
Europols informationssystem. Nærmere oplysninger vil derefter
kunne indhentes fra den nationale enhed.
7. Oplysninger om de kompetente myndigheder, der er udpeget i
overensstemmelse med stk. 6, samt efterfølgende
ændringer, skal sendes til Rådets Generalsekretariat,
der offentliggør oplysningerne i Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 14
Analyseregistre
1. Hvis det er nødvendigt for at udføre
opgaverne, kan Europol lagre, ændre og anvende oplysninger om
strafbare handlinger, der er omfattet af Europols kompetence,
herunder oplysninger om relaterede strafbare handlinger, jf.
artikel 4, stk. 3, i analyseregistre. Analyseregistrene kan
indeholde oplysninger om følgende personkategorier:
a) de personer, der
er nævnt i artikel 12, stk. 1
b) personer, der
kunne blive indkaldt som vidner i forbindelse med efterforskninger
af de pågældende strafbare handlinger eller i
efterfølgende straffesager
c) personer, der
har været offer for en af de pågældende strafbare
handlinger, eller om hvem visse omstændigheder giver grund
til at antage, at de kan blive offer for en sådan strafbar
handling
d) kontakt- og
ledsagepersoner, og
e) personer, som
kan skaffe oplysninger om de pågældende strafbare
handlinger.
Behandling af personoplysninger om racemæssig eller
etnisk oprindelse, politiske holdninger, religiøs eller
filosofisk overbevisning og fagforeningsmæssigt
tilhørsforhold samt oplysninger om helbredsforhold eller
seksuelle forhold er kun tilladt, hvis det er strengt
nødvendigt af hensyn til det pågældende
dataregisters formål, og hvis disse oplysninger supplerer
andre personoplysninger, der allerede er indeholdt i samme
dataregister. Det er forbudt at udvælge en særlig
personkategori udelukkende på grundlag af ovennævnte
følsomme oplysninger, og det udgør en
overtrædelse af ovennævnte
formålsbestemmelser.
Rådet, der træffer afgørelse med
kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet,
vedtager gennemførelsesbestemmelser for analyseregistre, som
er udarbejdet af Styrelsesrådet, der forud har indhentet
udtalelse fra Den Fælles Kontrolinstans; registrene
indeholder yderligere oplysninger, navnlig vedrørende de
kategorier personoplysninger, der er nævnt i denne artikel,
sikringen af sådanne oplysninger og intern kontrol med
anvendelsen af dem.
2. Analyseregistre oprettes med henblik på analyser
defineret som indsamling, behandling eller anvendelse af
oplysninger med det formål at understøtte
strafferetlige efterforskninger. Hvert analyseprojekt
medfører oprettelse af en analysegruppe, hvortil
følgende deltagere er tæt tilknyttet:
a) analytikere og
andet personale ved Europol, der udpeges af direktøren
b)
forbindelsesofficerer og/eller eksperter fra de medlemsstater, der
har leveret oplysningerne, eller som er berørt af analysen,
jf. stk. 4.
Kun analytikerne har beføjelse til at registrere
oplysninger i det pågældende register og til at
ændre disse oplysninger. Alle deltagerne i analysegruppen kan
søge oplysninger i registret.
3. Efter anmodning fra Europol eller på eget initiativ
videregiver de nationale enheder alle de oplysninger til Europol,
som er nødvendige for et bestemt analyseregister, jf. dog
artikel 8, stk. 5. Medlemsstaterne videregiver kun sådanne
oplysninger, såfremt behandlingen af dem med henblik på
forebyggelse, analyse eller bekæmpelse af strafbare
handlinger også er tilladt ifølge deres nationale ret.
Oplysninger fra de udpegede kompetente myndigheder kan
afhængigt af, hvor meget det haster, indlæses direkte i
analyseregistrene i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2.
4. Hvis en analyse er af generel og strategisk karakter, skal
samtlige medlemsstater gennem deres forbindelsesofficerer og/eller
eksperter fuldt ud have adgang til resultaterne deraf, bl.a. ved
videregivelse af de rapporter, Europol udarbejder.
Hvis analysen drejer sig om specifikke tilfælde, der
ikke vedrører samtlige medlemsstater, og har et direkte
operativt formål, deltager repræsentanter for
følgende medlemsstater:
a) de
medlemsstater, hvorfra de oplysninger, der førte til
beslutningen om at oprette analyseregistret, eller som er direkte
berørt af oplysningerne, stammer, og de medlemsstater, som
analysegruppen på et senere tidspunkt opfordrer til at
deltage, fordi de ligeledes bliver berørt
b) de
medlemsstater, der ved søgning i indeksfunktionen, jf.
artikel 15, bliver klar over, at de har behov for at blive
informeret, og som gør dette gældende på de
betingelser, der er fastsat i nærværende artikels stk.
5.
5. De bemyndigede forbindelsesofficerer kan gøre
behovet for at blive informeret gældende. Hver medlemsstat
udpeger og bemyndiger et begrænset antal
forbindelsesofficerer med henblik herpå.
For at dokumentere behovet for at blive informeret, jf. stk.
4, andet afsnit, litra b), udarbejder forbindelsesofficeren en
skriftlig begrundelse, som påtegnes af den myndighed, han
hører under i sin medlemsstat, og sendes til alle deltagerne
i analysen. Vedkommende kan herefter uden videre deltage i den
igangværende analyse.
Hvis analysegruppen har indsigelser mod, at
forbindelsesofficeren deltager uden videre, udsættes den
pågældendes deltagelse i analysearbejdet i det tidsrum,
det tager at gennemføre en forligsprocedure, som skal have
følgende tre faser:
a)
analysedeltagerne bestræber sig på at nå til
enighed med den forbindelsesofficer, der har gjort sit behov for at
få kendskab til bestemte oplysninger gældende. De har
en frist på højst otte dage
b) hvis de ikke
når til enighed, mødes cheferne for de
pågældende nationale enheder samt direktøren
inden for de efterfølgende tre dage for at forsøge at
nå til enighed
c) hvis der fortsat
er uenighed, skal de berørte parters repræsentanter i
Europols styrelsesråd afholde møde inden otte dage.
Hvis den berørte medlemsstat ikke frafalder sit krav om at
få adgang til oplysningerne, besluttes det ved konsensus, om
den kan deltage.
6. Det er alene den medlemsstat, der videregiver en oplysning
til Europol, der bedømmer oplysningens følsomhed og
ændringer heri, og som beslutter, hvordan oplysningen skal
behandles. Videregivelse eller operativ anvendelse af meddelte
oplysninger besluttes af den medlemsstat, der har meddelt
oplysningerne til Europol. Hvis det ikke kan afgøres,
hvilken medlemsstat der har meddelt oplysningerne til Europol,
træffes beslutningen om videregivelse eller operativ
anvendelse af deltagerne i analysen. En medlemsstat eller en
ekspert, som får adgang til en igangværende analyse,
må hverken videregive eller anvende oplysninger uden
forudgående samtykke fra de medlemsstater, der først
og fremmest er berørt.
7. Uanset stk. 6 skal Europol, hvis det efter tidspunktet for
registrering af oplysninger i et analyseregister konstateres, at
oplysningerne vedrører en person eller en genstand, om
hvilke en anden medlemsstat eller tredjepart har indsendt
oplysninger, der allerede findes i dataregistret, straks underrette
den berørte medlemsstat og tredjepart om den konstaterede
forbindelse, jf. artikel 17.
8. Europol kan opfordre eksperter fra enheder, jf. artikel 22,
stk. 1, og artikel 23, stk. 1, til at deltage i en analysegruppes
aktiviteter, hvis:
a) der er
indgået en sådan aftale eller samarbejdsordning, som
omhandlet i artikel 22, stk. 2, og artikel 23, stk. 2, som
indeholder de nødvendige bestemmelser om udveksling af
oplysninger, herunder videregivelse af personoplysninger, samt om
fortrolighed for de udvekslede oplysninger, mellem Europol og
enheden
b) det er i
medlemsstaternes interesse, at der deltager eksperter fra
enheden
c) enheden er
direkte berørt af analysearbejdet, og
d) alle deltagerne
er enige om at lade enhedens eksperter deltage i analysegruppens
aktiviteter.
Europol opfordrer på de betingelser, der er fastlagt i
første afsnit, litra b), c) og d), eksperter fra Det
Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig til at deltage
i analysegruppens aktiviteter, hvis analyseprojektet
vedrører svig eller andre ulovlige aktiviteter, der
påvirker De Europæiske Fællesskabers finansielle
interesser.
Deltagelse af eksperter fra en enhed i en analysegruppes
aktiviteter kræver en aftale mellem Europol og enheden.
Reglerne for sådanne aftaler fastsættes af
Styrelsesrådet.
Oplysninger om aftaler mellem Europol og enheder skal sendes
til Den Fælles Kontrolinstans, der kan fremsætte de
bemærkninger, den måtte finde nødvendige, til
Styrelsesrådet.
Artikel 15
Indeksfunktion
1. Europol udarbejder en indeksfunktion for de oplysninger,
der er lagret i analyseregistrene.
2. Europols direktør, vicedirektører, og
bemyndigede medlemmer af personalet, forbindelsesofficerer og
bemyndigede medlemmer af de nationale enheder har adgang til
indeksfunktionen. Indeksfunktionen skal være udformet
således, at den person, der bruger den, på grundlag af
oplysningerne tydeligt ser, om et analyseregister indeholder
oplysninger, der er relevante for den pågældende
persons opgaver.
3. Adgangen til indeksfunktionen defineres således, at
det er muligt at fastslå, om en oplysning er lagret i et
analyseregister eller ej, men samtidig således at det ikke er
muligt at foretage sammenkædninger eller drage yderligere
konklusioner med hensyn til registrets indhold.
4. Styrelsesrådet fastsætter de nærmere
regler for indeksfunktionens indretning, herunder betingelserne for
adgang til indeksfunktionen, efter samråd med Den
Fælles Kontrolinstans.
Artikel 16
Instruks om oprettelse af et analyseregister
1. For hvert analyseregister skal direktøren i en
instruks om oprettelse af registret fastlægge
følgende:
a) registrets
betegnelse
b) formålet
med registret
c) de
persongrupper, man agter at lagre oplysninger om
d) typen af
oplysninger, der skal lagres, personoplysninger om racemæssig
eller etnisk oprindelse, politiske holdninger, religiøs
eller filosofisk overbevisning og fagforeningsmæssigt
tilhørsforhold samt oplysninger om helbredsforhold eller
seksuelle forhold, som er strengt nødvendige
e) den generelle
situation, der har ført til instruksen om at oprette
registret
f) deltagerne i
analysegruppen på det tidspunkt, hvor registret blev
oprettet
g) betingelserne
for videregivelse af de lagrede personoplysninger, herunder til
hvilke modtagere og efter hvilken procedure
h) en frist for
gennemgang af oplysningerne, og hvor længe de må
lagres
i)
registreringsmetode (logning).
2. Styrelsesrådet og Den Fælles Kontrolinstans
underrettes straks af direktøren om instruksen om at oprette
registret eller enhver efterfølgende ændring af de
oplysninger, der er nævnt i stk. 1, og får tilsendt
sagsakterne. Den Fælles Kontrolinstans kan over for
Styrelsesrådet fremsætte de bemærkninger, den
måtte finde nødvendige. Direktøren kan anmode
Den Fælles Kontrolinstans om at fremsætte
bemærkningerne inden for en given tidsfrist.
3. Analyseregistre må højst bevares i tre
år. Før denne treårige periode udløber,
skal Europol imidlertid vurdere, om der er behov for at bevare
registret. Når det er strengt nødvendigt med henblik
på formålet med registret, kan direktøren
beslutte at opretholde det i en yderligere ny treårig
periode. Styrelsesrådet og Den Fælles Kontrolinstans
skal straks underrettes af direktøren om de forhold i
sagsakten, der gør en fortsættelse strengt
nødvendig. Den Fælles Kontrolinstans fremsætter
alle bemærkninger, der skønnes nødvendige, til
Styrelsesrådet. Direktøren kan anmode Den Fælles
Kontrolinstans om at fremsætte bemærkningerne inden for
en given frist.
4. Styrelsesrådet kan når som helst anmode
direktøren om at ændre en instruks om at oprette eller
lukke et analyseregister. Styrelsesrådet beslutter,
hvornår en sådan ændring eller lukning skal have
virkning.
KAPITEL III
FÆLLES BESTEMMELSER OM BEHANDLING AF OPLYSNINGER
Artikel 17
Underretningspligt
Med forbehold af bestemmelserne i artikel 14, stk. 6 og 7,
underretter Europol straks de enkelte nationale enheder samt
på disses anmodning deres forbindelsesofficerer om de
oplysninger, som vedrører deres medlemsstat, og om de
konstaterede sammenhænge mellem strafbare handlinger, der
henhører under Europols kompetence i henhold til artikel 4.
Oplysninger og efterretninger om anden grov kriminalitet, som
Europol får kendskab til under udførelsen af sine
opgaver, kan ligeledes videregives.
Artikel 18
Bestemmelser om kontrol med søgninger
Europol indfører i samarbejde med medlemsstaterne
passende kontrolmekanismer med henblik på kontrol af
lovligheden af søgninger i alle de dataregistre, der
anvendes til behandling af personoplysninger, og på at give
medlemsstaterne adgang til registreringsmetoderne (logning) efter
anmodning. De således indsamlede oplysninger må kun
anvendes med henblik på denne kontrol af Europol og af de
kontrolinstanser, der er nævnt i artikel 33 og 34, og skal
slettes efter atten måneder, medmindre oplysningerne stadig
er nødvendige for en igangværende kontrol.
Styrelsesrådet fastsætter de nærmere bestemmelser
for sådanne kontrolmekanismer efter høring af Den
Fælles Kontrolinstans.
Artikel 19
Regler for brug af oplysninger
1. Personoplysninger fra Europols informationssystem eller fra
et hvilket som helst andet relevant kommunikationsmiddel må
kun videregives eller anvendes af medlemsstaternes kompetente
myndigheder med henblik på at forebygge og bekæmpe de
former for kriminalitet, der henhører under Europols
kompetence, og på at forebygge og bekæmpe andre former
for grov kriminalitet. Europol anvender kun oplysningerne til at
udføre sine opgaver.
2. Hvis den medlemsstat eller det tredjeland eller den
eksterne organisation, der har videregivet oplysningerne,
gør opmærksom på særlige
begrænsninger i brugen af bestemte oplysninger i den
pågældende medlemsstat, det pågældende
tredjeland eller den pågældende eksterne organisation,
skal disse begrænsninger også overholdes af brugeren,
bortset fra det særlige tilfælde, hvor der i henhold
til national ret skal gøres undtagelser fra
begrænsninger i brugen af oplysningerne til fordel for de
judicielle myndigheder, lovgivningsinstanser eller andre
uafhængige instanser, der er oprettet ved lov, og som har til
opgave at føre tilsyn med de kompetente nationale
myndigheder. I sådanne tilfælde må oplysningerne
først anvendes efter høring af den medlemsstat, der
har videregivet oplysningerne, og der skal i videst muligt omfang
tages hensyn til denne stats interesser og synspunkter.
3. Brug af oplysningerne til andre formål eller af andre
myndigheder end de nationale kompetente myndigheder kan kun finde
sted efter høring af den medlemsstat, der har videregivet
oplysningerne, for så vidt som denne medlemsstats nationale
ret tillader det.
Artikel 20
Frister for lagring og sletning af oplysninger i
dataregistre
1. Europol lagrer kun oplysninger i dataregistre, så
længe det er nødvendigt for udførelsen af
Europols opgaver. Senest tre år efter registreringen skal det
undersøges, om det er nødvendigt fortsat at opbevare
de pågældende oplysninger. Den enhed, der har foretaget
registreringen, gennemgår de oplysninger, der er lagret i
Europols informationssystem, og sørger for sletning. Europol
gennemgår de oplysninger, som er lagret i Europols
øvrige dataregistre, og sørger for sletning. Senest
tre måneder inden udløbet af fristen for gennemgang af
de oplysninger, som medlemsstaterne har registreret, underretter
Europol automatisk medlemsstaterne om fristens udløb.
2. Ved gennemgangen kan de enheder, der er omhandlet i stk. 1,
tredje og fjerde punktum, beslutte fortsat at lagre de
pågældende oplysninger indtil næste gennemgang,
der finder sted efter en ny treårsperiode, hvis lagringen
stadig er nødvendig for udførelsen af Europols
opgaver. Hvis der ikke træffes beslutning om fortsat at lagre
de pågældende oplysninger, slettes de automatisk.
3. Hvis en medlemsstat i sine nationale dataregistre sletter
oplysninger, der er videregivet til Europol, og som er lagret i
andre Europoldataregistre, underretter den Europol derom. Europol
skal i så fald slette de pågældende oplysninger,
medmindre Europol har en videre interesse i dem, der bygger
på efterretninger, som er mere vidtgående end dem, den
pågældende medlemsstat er i besiddelse af. Europol
underretter medlemsstaten, hvis det besluttes fortsat at lagre de
pågældende oplysninger.
4. Oplysningerne slettes dog ikke, hvis dette ville skade
væsentlige interesser for den registrerede. I så fald
anvendes de udelukkende med den registreredes samtykke.
Artikel 21
Adgang til oplysninger fra andre informationssystemer
Hvis Europol i henhold til EU's, internationale eller
nationale retlige instrumenter har ret til at foretage
datasøgning i andre nationale eller internationale
informationssystemer, kan Europol indhente personoplysninger ad
denne vej, hvis det er nødvendigt for udførelsen af
Europols opgaver. Bestemmelserne i EU's, internationale eller
nationale retlige instrumenter regulerer Europols adgang til og
brug af disse oplysninger, i det omfang de fastsætter
strengere regler for adgang og brug end denne
afgørelse.
KAPITEL IV
FORBINDELSER MED PARTNERE
Artikel 22
Forbindelser med EU- eller EF-institutioner, organer, kontorer
og agenturer
1. Hvis det er relevant for udførelsen af Europols
opgaver, kan Europol oprette og vedligeholde samarbejdsforbindelser
med de institutioner, organer, kontorer og agenturer, der er
oprettet ved eller på grundlag af traktaten om Den
Europæiske Union og traktaterne om oprettelse af De
Europæiske Fællesskaber, herunder:
a) Eurojust
b) Det
Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) 10)
c) Det
Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative
Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) 11)
d) Det
Europæiske Politiakademi (Cepol)
e) Den
Europæiske Centralbank
f) Det
Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og
Narkotikamisbrug (EMCDDA) 12).
2. Europol indgår aftaler eller samarbejdsordninger med
de enheder, der er nævnt i stk. 1. Sådanne aftaler
eller samarbejdsordninger kan vedrøre udveksling af
operative, strategiske eller tekniske oplysninger, herunder
personoplysninger og klassificerede informationer. Sådanne
aftaler eller samarbejdsordninger kan kun indgås efter
godkendelse af Styrelsesrådet, som forinden har indhentet
udtalelse fra Den Fælles Kontrolinstans, for så vidt
det vedrører udvekslingen af personoplysninger.
3. Inden ikrafttrædelsen af aftalen eller
samarbejdsordningen i stk. 2 kan Europol direkte modtage og anvende
oplysninger, herunder personoplysninger, fra de enheder, der er
omhandlet i stk. 1, for så vidt det er nødvendigt for
den retmæssige udførelse af Europols opgaver, og kan
på betingelserne i artikel 24, stk. 1, direkte videregive
oplysninger, herunder personoplysninger, til disse enheder, for
så vidt det er nødvendigt for den retmæssige
udførelse af modtagerens opgaver.
4. Europols videregivelse af klassificerede informationer til
de enheder, der er omhandlet i stk. 1, er kun tilladt, hvis der
findes en fortrolighedsaftale mellem Europol og modtageren.
Artikel 23
Forbindelser med tredjelande og organisationer
1. Hvis det er relevant for udførelsen af Europols
opgaver, kan Europol oprette og vedligeholde samarbejdsrelationer
med
a) tredjelande
b) organisationer
såsom:
i) internationale
organisationer og de offentligretlige instanser, der
henhører under dem
ii) andre
offentligretlige institutioner, der er oprettet på grundlag
af en konvention mellem to eller flere lande, og
iii) Den
Internationale Kriminalpolitiorganisation (Interpol).
2. Europol indgår aftaler med de enheder, der er
omhandlet i stk. 1, og som er opført på den i artikel
26, stk. 1, litra a), omhandlede liste. Sådanne aftaler kan
vedrøre udveksling af operative, strategiske eller tekniske
oplysninger, herunder personoplysninger og klassificerede
informationer, hvis de er videregivet gennem et udpeget
kontaktpunkt i den i nærværende artikels stk. 6, litra
b), omhandlede aftale. Sådanne aftaler kan kun indgås
efter godkendelse af Rådet, efter forudgående
høring af Styrelsesrådet og, for så vidt
angår udveksling af personoplysninger, efter udtalelse fra
Den Fælles Kontrolinstans via Styrelsesrådet.
3. Inden ikrafttrædelsen af de i stk. 2 omhandlede
aftaler kan Europol direkte modtage og anvende oplysninger,
herunder personoplysninger og klassificerede informationer, hvis
dette er nødvendigt for den retmæssige
udførelse af dens opgaver.
4. Inden ikrafttrædelsen af de i stk. 2 omhandlede
aftaler kan Europol på betingelserne i artikel 24, stk. 1,
direkte videregive oplysninger bortset fra personoplysninger og
klassificerede informationer, til de i nærværende
artikels stk. 1 omhandlede enheder, hvis dette er nødvendigt
for den retmæssige udførelse af modtagerens
opgaver.
5. Europol kan på betingelserne i artikel 24, stk. 1,
direkte videregive oplysninger, bortset fra personoplysninger og
klassificerede informationer, til de enheder, der er omhandlet i
nærværende artikels stk. 1, og som ikke er medtaget
på den i artikel 26, stk. 1, litra a), omhandlede liste, hvis
dette er absolut nødvendigt i de enkelte tilfælde for
at forebygge eller bekæmpe strafbare handlinger, der
henhører under Europols kompetence.
6. Europol kan på betingelserne i artikel 24, stk. 1,
til de enheder, der er omhandlet i nærværende artikels
stk. 1, videregive:
a)
personoplysninger og klassificerede informationer, hvis dette er
nødvendigt i de enkelte tilfælde for at forebygge
eller bekæmpe strafbare handlinger, der henhører under
Europols kompetence, og
b)
personoplysninger, hvis Europol har indgået en aftale med den
pågældende enhed i henhold til nærværende
artikels stk. 2, der gør det muligt at videregive
sådanne oplysninger på grundlag af en vurdering af, om
denne enhed sikrer et passende databeskyttelsesniveau.
7. Europols videregivelse af klassificerede informationer til
de enheder, der er omhandlet i stk. 1, er kun tilladt, hvis der
findes en fortrolighedsaftale mellem Europol og modtageren.
8. Som en undtagelse fra stk. 6 og 7, og uden at det
berører artikel 24, stk. 1, kan Europol videregive
personoplysninger og klassificerede informationer til de enheder,
der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, hvis
direktøren mener, at videregivelsen af disse oplysninger er
absolut nødvendig for at beskytte de pågældende
medlemsstaters væsentlige interesser inden for rammerne af
Europols målsætninger eller af hensyn til forebyggelsen
af en nært forestående fare forbundet med kriminalitet
eller terrorhandlinger. Direktøren skal under alle
omstændigheder vurdere det databeskyttelsesniveau, der
gælder for det pågældende organ, med henblik
på at afveje databeskyttelsesniveauet over for disse
interesser. Direktøren underretter snarest muligt
Styrelsesrådet og Den Fælles Kontrolkontrolinstans om
sin afgørelse og om grundlaget for vurderingen af, om de
pågældende enheder sikrer et tilstrækkeligt
højt databeskyttelsesniveau.
9. Før der videregives personoplysninger i
medfør af stk. 8, skal direktøren vurdere, om de
pågældende enheder sikrer et tilstrækkeligt
højt databeskyttelsesniveau, under hensyn til alle de
forhold, som er relevante for videregivelsen af personoplysninger,
herunder:
a) oplysningernes
art
b) formålet
med oplysningerne
c) varigheden af
den planlagte behandling
d) de generelle
eller specifikke databeskyttelsesbestemmelser, der gælder for
enheden
e) hvorvidt enheden
har aftalt særlige betingelser, som kræves af Europol
vedrørende disse oplysninger.
Artikel 24
Videregivelse af data
1. Hvis Europol har modtaget de pågældende
oplysninger fra en medlemsstat, videregiver Europol dem kun til de
enheder, der er omhandlet i artikel 22, stk. 1, og artikel 23, stk.
1, med denne medlemsstats samtykke. Den pågældende
medlemsstat kan forudgående give sit samtykke, der enten kan
være generelt eller underkastet specifikke betingelser, til
en sådan videregivelse. Et sådant samtykke kan til
enhver tid tilbagekaldes.
Hvis oplysningerne ikke stammer fra en medlemsstat, skal
Europol sikre sig, at videregivelsen:
a) ikke vil kunne
forhindre den retmæssige udførelse af opgaver, der
henhører under en medlemsstats kompetence
b) ikke bringer en
medlemsstats sikkerhed eller offentlige orden i fare eller på
anden måde skader almenvellet.
2. Europol er ansvarlig for lovligheden af videregivelsen af
oplysninger. Europol skal registrere alle videregivelser af
oplysninger i henhold til denne artikel og begrundelserne herfor.
Oplysninger må kun videregives, hvis modtageren giver tilsagn
om, at oplysningerne kun vil blive anvendt til det formål,
hvortil de er blevet videregivet.
Artikel 25
Oplysninger fra private parter og privatpersoner
1. I denne afgørelse forstås ved
a) »private
parter« : enheder og organer oprettet i henhold til en
medlemsstats eller et tredjelands lovgivning, navnlig selskaber og
firmaer, erhvervssammenslutninger, nonprofitorganisationer og andre
privatretlige juridiske personer, som ikke henhører under
artikel 23, stk. 1.
b)
»privatpersoner« : fysiske personer.
2. Europol kan, hvis det er nødvendigt for den
retmæssige udførelse af dets opgaver, behandle
oplysninger, herunder personoplysninger, fra private parter
på de betingelser, der er fastsat i stk. 3.
3. Personoplysninger fra private parter kan behandles af
Europol på følgende betingelser:
a)
Personoplysninger fra private parter, der er oprettet i henhold til
en medlemsstats lovgivning, kan kun behandles af Europol, hvis de
er videregivet via denne medlemsstats nationale enhed i
overensstemmelse med national ret. Europol kan ikke direkte tage
kontakt med private parter i medlemsstaterne for at hente
oplysninger.
b)
Personoplysninger fra private parter, der er oprettet i henhold til
lovgivningen i et tredjeland, hvormed Europol i henhold til artikel
23 har indgået en samarbejdsaftale, der gør det muligt
at udveksle personoplysninger, kan kun videregives til Europol via
denne stats kontaktpunkt, der er fastlagt ved og i overensstemmelse
med den gældende samarbejdsaftale.
c)
Personoplysninger videregivet af private parter, der er oprettet i
henhold til lovgivningen i et tredjeland, hvormed Europol ikke har
nogen samarbejdsaftale, der gør det muligt at udveksle
personoplysninger, kan kun behandles af Europol, hvis:
i) den private part
er medtaget på den liste, der er omhandlet i artikel 26, stk.
2, og
ii) Europol og den
pågældende private part har indgået et
aftalememorandum om videregivelse af oplysninger, herunder
personoplysninger, der bekræfter lovligheden af indsamlingen
og videregivelsen af personoplysninger fra private parter, og som
bestemmer, at de videregivne personoplysninger kun kan anvendes med
henblik på den retmæssige udførelse af Europols
opgaver. Et sådant aftalememorandum kan kun indgås
efter godkendelse af Styrelsesrådet, som forinden skal have
indhentet udtalelse fra Den Fælles Kontrolinstans.
Hvis de videregivne oplysninger berører en medlemsstats
interesser, underretter Europol øjeblikkeligt den
berørte medlemsstats nationale enhed.
4. Ud over behandlingen af oplysninger fra private parter, jf.
stk. 3, kan Europol direkte hente og behandle oplysninger, herunder
personoplysninger, fra offentligt tilgængelige kilder
såsom oplysninger fra medierne og offentlige oplysninger samt
oplysninger fra kommercielle udbydere af efterretninger, i
overensstemmelse med databeskyttelsesbestemmelserne i denne
afgørelse. I henhold til artikel 17 sender Europol alle
relevante oplysninger til de nationale enheder.
5. Oplysninger, herunder personoplysninger, fra privatpersoner
kan behandles af Europol, hvis de er modtaget via en national enhed
i overensstemmelse med national ret eller via kontaktpunktet i et
tredjeland, hvormed Europol har indgået en samarbejdsaftale i
henhold til artikel 23. Hvis Europol modtager oplysninger, herunder
personoplysninger, fra en privatperson, der opholder sig i et
tredjeland, hvormed Europol ikke har nogen samarbejdsaftale,
må Europol kun sende dem til den pågældende
medlemsstat eller det pågældende tredjeland, hvormed
Europol har indgået en samarbejdsaftale i henhold til artikel
23. Europol kan ikke direkte kontakte privatpersoner for at hente
oplysninger.
6. Personoplysninger, der er videregivet til eller hentet af
Europol i henhold til nærværende artikels stk. 3, litra
c), kan kun behandles med henblik på indlæsning i
Europols informationssystem, jf. artikel 11, og analyseregistre,
jf. artikel 14, eller andre systemer til behandling af
personoplysninger, der er oprettet i overensstemmelse med artikel
10, stk. 2 og 3, forudsat at disse oplysninger vedrører
andre oplysninger, der allerede er indlæst i et af
ovennævnte systemer, eller vedrører en tidligere
forespørgsel fra en national enhed inden for et af
ovennævnte systemer.
Ansvaret for oplysninger, der er behandlet af Europol, og som
er videregivet på betingelserne i nærværende
artikels stk. 3, litra b) og c), og stk. 4, samt oplysninger
videregivet via kontaktpunktet i et tredjeland, hvormed Europol har
indgået en samarbejdsaftale, jf. artikel 23, ligger hos
Europol i overensstemmelse med artikel 29, stk. 1, litra b).
7. Direktøren forelægger en samlet rapport for
Styrelsesrådet om anvendelsen af den nuværende artikel
to år efter denne afgørelses anvendelsesdato.
Styrelsesrådet kan efter samråd med Den Fælles
Kontrolinstans eller på eget initiativ træffe enhver
foranstaltning, der skønnes hensigtsmæssig i
overensstemmelse med artikel 37, stk. 9, litra b).
Artikel 26
Gennemførelsesbestemmelser for Europols
forbindelser
1. Rådet, der træffer afgørelse med
kvalificeret flertal efter høring af
Europa-Parlamentet:
a) opstiller en
liste over de tredjelande og organisationer, jf. artikel 23, stk.
1, som Europol skal indgå aftaler med. Listen udarbejdes af
Styrelsesrådet og revideres efter behov, og
b) vedtager
gennemførelsesbestemmelserne for Europols forbindelser med
de enheder, der er omhandlet i artikel 22, stk. 1, og artikel 23,
stk. 1, herunder udveksling af personoplysninger og klassificerede
informationer. Gennemførelsesbestemmelserne udarbejdes af
Styrelsesrådet, der på forhånd skal have
indhentet udtalelse fra Den Fælles Kontrolinstans.
2. Styrelsesrådet opstiller og reviderer om
nødvendigt en liste over private parter, som Europol kan
indgå aftalememoranda med i henhold til artikel 25, stk. 3,
litra c), nr. ii), og vedtager regler vedrørende indholdet
af og proceduren for indgåelsen af sådanne
aftalememoranda efter at have indhentet udtalelse fra Den
Fælles Kontrolinstans.
KAPITEL V
DATABESKYTTELSE OG DATASIKKERHED
Artikel 27
Databeskyttelsesniveau
Uden at det berører specifikke bestemmelser i denne
afgørelse, tager Europol hensyn til principperne i
Europarådets konvention om beskyttelse af det enkelte
menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af
personoplysninger af 28. januar 1981 og anbefaling R(87)15 vedtaget
den 17. september 1987 af Europarådets Ministerkomité.
Europol overholder disse principper i forbindelse med behandling af
personoplysninger, bl.a. i forbindelse med automatiserede og
ikke-automatiserede oplysninger i form af registre, især
strukturerede personoplysninger, der er tilgængelige
ifølge specifikke kriterier.
Artikel 28
Databeskyttelsesansvarlig
1. Styrelsesrådet udpeger på forslag af
direktøren en databeskyttelsesansvarlig, som skal være
medlem af Europols personale. Den databeskyttelsesansvarlige
handler uafhængigt ved udførelsen af sine
opgaver.
2. Den databeskyttelsesansvarlige har bl.a. følgende
opgaver:
a) på
uafhængig vis at sikre lovligheden og overholdelsen af
bestemmelserne i denne afgørelse om behandling af
personoplysninger, herunder behandling af personoplysninger om
Europols personale
b) at sikre, at der
føres en skriftlig fortegnelse over videregivelse og
modtagelse af personoplysninger i overensstemmelse med denne
afgørelse
c) at sikre, at de
registrerede efter anmodning informeres om deres rettigheder i
henhold til denne afgørelse
d) at samarbejde
med de medlemmer af Europols personale, der har ansvaret for
procedurer, uddannelse og rådgivning om databehandling.
e) at samarbejde
med Den Fælles Kontrolinstans
f) at udarbejde en
årsberetning og sende denne til Styrelsesrådet og Den
Fælles Kontrolinstans.
3. Den databeskyttelsesansvarlige skal ved udførelsen
af sine opgaver have adgang til alle de oplysninger, Europol
behandler, og til alle Europols lokaler.
4. Hvis den databeskyttelsesansvarlige mener, at
bestemmelserne i denne afgørelse om behandling af
personoplysninger ikke er overholdt, skal denne underrette
direktøren og kræve, at vedkommende løser
problemet vedrørende den manglende overholdelse inden en
fastsat frist.
Hvis direktøren ikke inden for en fastsat tidsfrist har
løst problemet med en uregelmæssig behandling,
underretter den databeskyttelsesansvarlige Styrelsesrådet og
aftaler en bestemt svarfrist med dette.
Hvis Styrelsesrådet ikke inden for den fastsatte
tidsfrist har løst problemet med en uregelmæssig
behandling, underretter den databeskyttelsesansvarlige Den
Fælles Kontrolinstans.
5. Styrelsesrådet vedtager yderligere
gennemførelsesbestemmelser vedrørende den
databeskyttelsesansvarlige. Disse gennemførelsesbestemmelser
vedrører navnlig udnævnelse og afskedigelse af den
databeskyttelsesansvarlige og dennes hverv, opgaver og
beføjelser og beskyttelsesforanstaltninger vedrørende
den databeskyttelsesansvarliges uafhængighed.
Artikel 29
Databeskyttelsesansvar
1. Ansvaret for oplysninger behandlet af Europol, navnlig for
lovligheden af indsamling, videregivelse til Europol og
registrering samt oplysningernes korrekthed og ajourføring
og lagringsfristens overholdelse påhviler:
a) den medlemsstat,
der har registreret eller videregivet de pågældende
oplysninger
b) Europol, for så vidt angår oplysninger modtaget
fra tredjepart, herunder oplysninger fra private i henhold til
artikel 25, stk. 3, litra b) og c), og artikel 25, stk. 4, samt
oplysninger modtaget via kontaktpunktet i et tredjeland, som
Europol har indgået en samarbejdsaftale med i henhold til
artikel 23, eller som er resultatet af Europols
analysearbejde.
2. Oplysninger, som Europol har modtaget, men som endnu ikke
er indgået i et af Europols dataregistre, forbliver under den
videregivende parts databeskyttelse. Det er imidlertid Europols
opgave at sørge for datasikkerheden i overensstemmelse med
artikel 35, stk. 2, i og med at disse data, indtil de er lagret i
et dataregister, kun er tilgængelige for bemyndigede
medlemmer af Europols personale med henblik på at
fastslå, om de kan behandles af Europol, eller for
bemyndigede ansatte hos den part, der har leveret oplysningerne.
Hvis Europol efter en sådan vurdering har grund til at
formode, at de leverede oplysninger er ukorrekte eller ikke
længere er aktuelle, underretter Europol den part, der har
leveret oplysningerne.
3. Med forbehold af andre bestemmelser i denne
afgørelse er Europol endvidere ansvarlig for alle
oplysninger, som den behandler.
4. Hvis Europol kan bevise, at oplysninger, der er registreret
i et af dens systemer som omhandlet i kapitel II, faktisk er
ukorrekte eller registreret ulovligt, underretter den den
berørte medlemsstat eller anden part herom.
5. Europol lagrer oplysningerne på en sådan
måde, at det kan konstateres, hvilken medlemsstat eller
tredjepart der har videregivet dem, eller om de er resultatet af
Europols analysearbejde.
Artikel 30
Fysiske personers ret til adgang
1. Enhver person har med rimelige mellemrum ret til at
få oplyst, om personoplysninger om vedkommende behandles af
Europol, til at blive underrettet om sådanne oplysninger om
vedkommende i letforståelig form eller til at få dem
kontrolleret, under alle omstændigheder på de
betingelser, der er fastlagt i denne artikel.
2. Enhver person, der ønsker at benytte sig af sine
rettigheder ifølge denne artikel, kan fremsætte en
anmodning herom uden for store udgifter i en medlemsstat efter eget
valg til den myndighed, der er udpeget hertil i den
pågældende medlemsstat. Denne myndighed skal straks
henvende sig til Europol, og under alle omstændigheder senest
en måned efter modtagelsen.
3. Anmodningen besvares af Europol inden for en rimelig frist
og under alle omstændigheder inden tre måneder fra
modtagelsen i overensstemmelse med denne artikel.
4. Europol hører de pågældende
medlemsstaters kompetente myndigheder, inden den træffer
beslutning om at besvare en anmodning efter stk. 1. En beslutning
om adgang til oplysninger er betinget af et tæt samarbejde
mellem Europol og de medlemsstater, der direkte er berørt af
udleveringen. Når en medlemsstat har tilkendegivet sine
indsigelser mod Europols foreslåede svar, underretter den
Europol om grundene hertil.
5. Udleveringen af oplysninger som svar på en anmodning
efter stk. 1 nægtes, for så vidt dette er
nødvendigt for:
a) at Europol kan
udføre sine opgaver behørigt
b) at beskytte
medlemsstaternes sikkerhed og den offentlige orden eller for at
forebygge strafbare handlinger
c) at sikre, at
eventuelle nationale efterforskninger ikke bringes i fare
d) at beskytte
tredjemands rettigheder og frihedsrettigheder.
Ved vurderingen af, om en undtagelse finder anvendelse, tages
der hensyn til den berørte persons interesser.
6. Hvis udleveringen af oplysninger som svar på en
anmodning efter stk. 1 nægtes, underretter Europol den
pågældende person om, at den har foretaget kontrol uden
at anføre oplysninger, som gør det muligt at finde ud
af, om Europol behandler personoplysninger om vedkommende.
7. Enhver kan med rimelige mellemrum anmode Den Fælles
Kontrolinstans om at undersøge, om de oplysninger om
vedkommende, som Europol har indsamlet, lagret, behandlet og
anvendt, er i overensstemmelse med denne afgørelses
bestemmelser om behandling af personoplysninger. Den Fælles
Kontrolinstans underretter den pågældende om, at der er
foretaget kontrol uden at anføre oplysninger, som gør
det muligt at finde ud af, om Europol har registreret
personoplysninger om vedkommende.
Artikel 31
Den registreredes ret til rettelse og sletning af
oplysninger
1. Enhver har ret til at anmode Europol om, at fejlagtige
oplysninger vedrørende den pågældende rettes
eller slettes. Hvis det enten som følge af udøvelsen
af denne ret eller på anden måde viser sig, at
oplysninger, som lagres hos Europol, og som er blevet videregivet
af eksterne instanser, eller som er resultatet af Europols
analysevirksomhed, er ukorrekte, eller at registrering og lagring
af dem er i strid med denne afgørelse, skal Europol rette
eller slette dem.
2. Hvis oplysninger, som er ukorrekte eller behandlet i strid
med denne afgørelse, er videregivet direkte til Europol af
en medlemsstat, skal denne rette eller slette dem i samarbejde med
Europol.
3. Hvis ukorrekte oplysninger er videregivet på anden
passende vis, eller hvis fejlene i oplysningerne fra
medlemsstaterne skyldes fejl i registreringen eller en
registrering, der er i strid med denne afgørelse, eller hvis
fejlene skyldes, at Europol har registreret dem, accepteret dem
eller lagret dem forkert eller i strid med denne afgørelse,
skal Europol rette eller slette oplysningerne i samarbejde med de
berørte medlemsstater.
4. I de i stk. 1, 2 og 3 nævnte tilfælde skal
medlemsstater eller eksterne instanser, som har modtaget de
pågældende oplysninger, straks underrettes. De
modtagende medlemsstater skal ligeledes rette eller slette disse
oplysninger. Hvis sletning ikke er mulig, skal oplysningerne
blokeres for at forhindre fremtidig behandling.
5. Europol underretter inden for en rimelig frist og under
alle omstændigheder inden tre måneder skriftligt den
pågældende om, at rettelsen eller sletningen af de
oplysninger, der vedrører ham eller hende, er blevet
foretaget.
Artikel 32
Klager
1. Europol skal i sit svar på en anmodning om kontrol af
eller adgang til oplysninger, eller om rettelse og sletning af
oplysninger, underrette ansøgeren om, at vedkommende kan
indgive klage til Den Fælles Kontrolinstans, hvis han eller
hun ikke er tilfreds med afgørelsen. Ansøgeren kan
ligeledes indgive klage til Den Fælles Kontrolinstans, hvis
vedkommende ikke har modtaget svar på sin anmodning inden for
de tidsfrister, der er fastlagt i artikel 30 og 31.
2. Hvis ansøgeren indgiver klage til Den Fælles
Kontrolinstans, behandles den af denne instans.
3. Når en klage vedrører en beslutning som
omhandlet i artikel 30 og 31, hører Den Fælles
Kontrolinstans de nationale kontrolinstanser eller den kompetente
judicielle myndighed i den medlemsstat, oplysningen stammer fra,
eller den direkte berørte medlemsstat. Afgørelsen i
Den Fælles Kontrolinstans, der kan gå så vidt som
til at afslå anmodningen om udlevering, træffes i
tæt samarbejde med den nationale kontrolinstans eller den
kompetente judicielle myndighed.
4. Hvis en klage vedrører adgang til oplysninger, som
Europol har lagret i Europols informationssystem, oplysninger
lagret i analyseregistre eller i andre systemer oprettet af Europol
med henblik på behandling af personoplysninger i
medfør af artikel 10, og er der fortsat indsigelser fra
Europol, kan Den Fælles Kontrolinstans kun tilsidesætte
sådanne indsigelser med et flertal på to tredjedele af
sine medlemmer efter at have hørt Europol og den eller de
medlemsstat(er), der er omhandlet i artikel 30, stk. 4. Hvis der
ikke er et sådant flertal, meddeler Den Fælles
Kontrolinstans ansøgeren afslaget uden at anføre
forhold, som kan afsløre, om der er registreret
personoplysninger om ansøgeren.
5. Når en klage vedrører kontrol af oplysninger,
der er registreret i Europols informationssystem af en medlemsstat,
oplysninger lagret i analyseregistre eller et andet system, som
Europol har oprettet med henblik på behandling af
personoplysninger i medfør af artikel 10, sikrer Den
Fælles Kontrolinstans sig, at de nødvendige
undersøgelser er foretaget på korrekt vis i tæt
samarbejde med den nationale kontrolinstans i den medlemsstat, der
har registreret oplysningerne. Den Fælles Kontrolinstans
meddeler ansøgeren, at der er foretaget de nødvendige
undersøgelser, uden at anføre forhold, som kan
afsløre, om der er registreret personoplysninger om
ansøgeren.
6. Når en klage vedrører kontrol af oplysninger,
der er registreret i Europols informationssystem af Europol, eller
oplysninger, der er lagret i analyseregistrene eller et andet
system, som Europol har oprettet med henblik på behandling af
personoplysninger i medfør af artikel 10, sikrer Den
Fælles Kontrolinstans sig, at Europol har foretaget de
nødvendige undersøgelser på korrekt vis. Den
Fælles Kontrolinstans meddeler ansøgeren, at der er
foretaget de nødvendige undersøgelser, uden at
anføre forhold, som kan afsløre, om der er
registreret personoplysninger om ansøgeren.
Artikel 33
Den nationale kontrolinstans
1. Hver medlemsstat udpeger en national kontrolinstans, som
har til opgave uafhængigt og i overensstemmelse med national
ret at overvåge lovligheden af den pågældende
medlemsstats registrering, søgning samt videregivelse uanset
form af personoplysninger til Europol samt at sikre sig, at den
registreredes rettigheder ikke krænkes herved. Med henblik
herpå har kontrolinstansen via de nationale enheder eller
forbindelsesofficererne adgang til de oplysninger, som
medlemsstaten har registreret i Europols informationssystem eller i
andre systemer oprettet af Europol med henblik på behandling
af personoplysninger i medfør af artikel 10 i
overensstemmelse med de gældende nationale procedurer.
For at kunne udføre kontrollen skal de nationale
kontrolinstanser have adgang til lokaler og sagsakter hos de
respektive forbindelsesofficer ved Europol.
I overensstemmelse med gældende nationale procedurer
kontrollerer den nationale kontrolinstans endvidere de aktiviteter,
som den nationale enhed og forbindelsesofficeren udfører,
for så vidt disse vedrører beskyttelsen af
personoplysninger. Den nationale kontrolinstans skal også
holde Den Fælles Kontrolinstans informeret om alle
foranstaltninger, der træffes i relation til Europol.
2. Enhver kan anmode den nationale kontrolinstans om at
kontrollere, at registreringen hos og videregivelsen til Europol af
personoplysninger om vedkommende selv uanset form samt
medlemsstaternes søgninger sker lovligt.
Denne ret udøves i overensstemmelse med national ret i
den medlemsstat, hvor anmodningen fremsættes.
Artikel 34
Den Fælles Kontrolinstans
1. Der oprettes en uafhængig fælles
kontrolinstans, som har til opgave i overensstemmelse med denne
afgørelse at overvåge Europols virksomhed for at
sikre, at registrerede personers rettigheder ikke krænkes ved
lagring, behandling og anvendelse af oplysninger, som Europol er i
besiddelse af. Den Fælles Kontrolinstans kontrollerer
endvidere, at videregivelsen af oplysninger, som stammer fra
Europol, er lovlig. Den Fælles Kontrolinstans består af
højst to medlemmer eller repræsentanter, som eventuelt
bistås af suppleanter, fra hver national kontrolinstans, som
har de nødvendige kvalifikationer og udnævnes for fem
år af hver medlemsstat. Hver delegation råder over
én stemme ved afstemninger.
Den Fælles Kontrolinstans vælger en formand blandt
sine medlemmer.
Medlemmerne af Den Fælles Kontrolinstans må ikke
modtage instruktioner fra nogen myndighed under udøvelsen af
deres hverv.
2. Europol bistår Den Fælles Kontrolinstans med
udførelsen af dennes opgaver. Europol skal således
især:
a) give Den
Fælles Kontrolinstans alle de oplysninger, den anmoder om,
indsigt i alle dokumenter og sagsakter samt adgang til oplysninger,
der er lagret i registret
b) give Den
Fælles Kontrolinstans fri adgang til alle sine lokaler
på et hvilket som helst tidspunkt
c)
gennemføre Den Fælles Kontrolinstans'
afgørelser i klagesager.
3. Den Fælles Kontrolinstans har kompetence til at
undersøge anvendelses- og fortolkningsproblemer, der
måtte opstå i tilknytning til Europols arbejde med at
behandle og anvende personoplysninger, til at undersøge
problemer, der måtte opstå i forbindelse med den
uafhængige kontrol, som medlemsstaternes nationale
kontrolinstanser har foretaget, eller som vedrører
udøvelse af retten til adgang, samt til at udarbejde
harmoniserede forslag med henblik på fælles
løsninger af de foreliggende problemer.
4. Hvis Den Fælles Kontrolinstans konstaterer, at der
ved lagring, behandling eller anvendelse af personoplysninger er
handlet i strid med denne afgørelse, fremsætter den de
bemærkninger, den finder nødvendige, over for
direktøren og anmoder om at få svar inden for en
fastsat frist. Direktøren holder Styrelsesrådet
underrettet om hele forløbet. Hvis Den Fælles
Kontrolinstans ikke er tilfreds med direktørens svar
på anmodningen, henviser Den Fælles Kontrolinstans
sagen til Styrelsesrådet.
5. Med henblik på udførelsen af sine opgaver og
for at bidrage til en mere konsekvent anvendelse af regler og
procedurer for databehandling samarbejder Den Fælles
Kontrolinstans i det omfang, det er nødvendigt, med andre
kontrolinstanser.
6. Den Fælles Kontrolinstans udarbejder
regelmæssigt en beretning om sin virksomhed. Beretningen
forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet.
Styrelsesrådet får forinden lejlighed til at afgive en
udtalelse, som vedlægges beretningen.
Den Fælles Kontrolinstans beslutter, om dens beretning
skal offentliggøres eller ej, og i givet fald hvordan.
7. Den Fælles Kontrolinstans fastsætter selv sin
forretningsorden med et flertal på to tredjedele af sine
medlemmer og forelægger den for Rådet med henblik
på godkendelse. Rådet træffer afgørelse
med kvalificeret flertal.
8. Den Fælles Kontrolinstans opretter af sin midte et
udvalg sammensat af et medlem fra hver medlemsstat, som har
stemmeret. Udvalget skal med alle passende midler behandle klager,
jf. artikel 32. Hvis parterne anmoder om det, høres de af
udvalget, eventuelt bistået af deres rådgivere.
Afgørelser truffet inden for denne ramme er endelige for
alle de berørte parter.
9. Den Fælles Kontrolinstans kan nedsætte en eller
flere kommissioner ud over den i stk. 8 omhandlede.
10. Den Fælles Kontrolinstans høres om den del af
Europols budget, som vedrører kontrolinstansen. Dens
udtalelse vedlægges det pågældende
budgetforslag.
11. Den Fælles Kontrolinstans bistås af et
sekretariat, hvis opgaver fastsættes i
forretningsordenen.
Artikel 35
Datasikkerhed
1. Europol træffer de nødvendige tekniske og
administrative foranstaltninger til at sikre gennemførelsen
af denne afgørelse. Foranstaltningerne betragtes som
nødvendige, hvis den indsats, der kræves, står i
rimeligt forhold til det tilstræbte beskyttelsesniveau.
2. Med henblik på Europols databehandling træffer
hver medlemsstat og Europol foranstaltninger for at:
a) forhindre, at
uautoriserede får adgang til det udstyr, der benyttes til
databehandling af personoplysninger (fysisk adgangskontrol)
b) forhindre
uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller
fjernelse af datamedier (kontrol med datamedier)
c) forhindre
uautoriseret registrering af oplysninger samt uautoriseret adgang
til, ændring eller sletning af registrerede personoplysninger
(kontrol med lagring)
d) forhindre
uautoriseret benyttelse af databehandlingssystemerne ved
hjælp af datatransmissionsudstyr (brugerkontrol)
e) sikre, at
autoriserede personer for så vidt angår brugen af et
automatiseret databehandlingssystem kun får adgang til de
oplysninger, som henhører under deres kompetence
(adgangskontrol)
f) sikre, at det er
muligt at undersøge og fastslå, til hvilke myndigheder
der kan videregives eller er blevet videregivet personoplysninger
via datatransmissionsudstyr (kontrol med videregivelse)
g) sikre, at det kan efterprøves og fastslås,
hvilke personoplysninger der er blevet registreret i
databehandlingssystemerne, hvornår og af hvem (kontrol med
registrering)
h) forhindre
uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller sletning
af personoplysninger i forbindelse med videregivelse af oplysninger
eller transport af datamedier (kontrol med transport)
i) sikre, at de
anvendte systemer i tilfælde af teknisk forstyrrelser straks
kan genetableres (genopretning)
j) sikre, at
systemet fungerer fejlfrit, at indtrufne fejl straks meldes
(pålidelighed), og at lagrede oplysninger ikke bliver
forkerte som følge af fejlfunktioner i systemet
(integritet).
KAPITEL VI
ORGANISATION
Artikel 36
Europols organer
Europol har følgende organer:
a)
Styrelsesrådet
b)
direktøren.
Artikel 37
Styrelsesrådet
1. Styrelsesrådet består af en repræsentant
fra hver medlemsstat og en repræsentant fra Kommissionen.
Hvert medlem af Styrelsesrådet har én stemme. Hvert
medlem af Styrelsesrådet kan lade sig repræsentere af
en suppleant; suppleanten kan i medlemmets fravær
udøve dennes stemmeret.
2. Styrelsesrådets formand og næstformand
udvælges af gruppen af de tre medlemsstater, der i
fællesskab har udarbejdet Rådets
18-måneders-program, og af dens midte. Deres embedsperiode er
på 18 måneder svarende til Rådets program. I
denne periode fungerer formanden ikke længere som
repræsentant for sin respektive medlemsstat i
Styrelsesrådet. Næstformanden afløser uden
videre formanden, når denne er forhindret i at udføre
sit hverv.
3. Formanden er ansvarlig for Styrelsesrådets effektive
drift inden for rammerne af de mål, der er fastsat i stk. 9,
og sikrer, at der fokuseres specifikt på strategiske
spørgsmål og Europols principielle opgaver som fastsat
i artikel 5, stk. 1.
4. Formanden bistås af Styrelsesrådets
sekretariat. Sekretariatet skal navnlig:
a) inddrages
nært og kontinuerligt i planlægningen, samordningen og
sikringen af sammenhængen i Styrelsesrådets arbejde.
Under formandens ansvar og ledelse bistår sekretariatet denne
med at finde frem til mulige løsninger
b) yde
Styrelsesrådet den administrative støtte, der er
nødvendig for, at det kan udføre sine opgaver.
5. Direktøren deltager i Styrelsesrådets
møder uden stemmeret.
6. Medlemmer af Styrelsesrådet eller deres suppleanter
og direktøren kan lade sig ledsage af eksperter.
7. Styrelsesrådet træder sammen mindst to gange om
året.
8. Styrelsesrådet træffer beslutning med et
flertal på to tredjedele af sine medlemmer medmindre andet er
fastsat i denne afgørelse.
9. Styrelsesrådet:
a) vedtager en
strategi for Europol, der omfatter benchmarks til måling af,
om de fastsatte mål er nået
b) fører
tilsyn med direktørens embedsførelse, herunder
gennemførelsen af Styrelsesrådets
afgørelser
c) træffer
beslutninger eller gennemførelsesforanstaltninger i
overensstemmelse med denne afgørelse
d) vedtager
gennemførelsesbestemmelser for Europols personale efter
forslag fra direktøren og efter Kommissionens
godkendelse
e) vedtager
finansforordningen og udnævner en regnskabsfører under
overholdelse af Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr.
2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de
organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning
(EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende
De Europæiske Fællesskabers almindelige budget 13), efter høring
af Kommissionen
f) opretter en
intern revisionsfunktion og udpeger revisionsmedarbejderne, som
skal være medlemmer af Europols personale.
Styrelsesrådet vedtager yderligere
gennemførelsesbestemmelser vedrørende den interne
revisionsfunktion. Disse gennemførelsesbestemmelser
vedrører navnlig udnævnelse og afskedigelse af de
pågældende og deres hverv, opgaver og beføjelser
og beskyttelsesforanstaltninger vedrørende den interne
revisionsfunktions uafhængighed. Den interne
revisionsfunktion står udelukkende til regnskab over for
Styrelsesrådet og har adgang til alle dokumenter, som er
nødvendige for udførelsen af dens hverv
g) vedtager en
liste med mindst tre kandidater til stillingen som direktør
og vicedirektører, der skal forelægges for
Rådet
h) er ansvarligt
for udførelsen af alle andre opgaver, som Rådet
måtte pålægge Styrelsesrådet, bl.a. i
gennemførelsesbestemmelser til denne afgørelse
i) fastsætter
sin forretningsorden, herunder bestemmelser om sekretariatets
uafhængighed.
10. Hvert år vedtager Styrelsesrådet:
a) et overslag over
indtægter og udgifter, herunder udkastet til
stillingsfortegnelsen, der skal fremlægges for Kommissionen,
og det endelige budget
b) et
arbejdsprogram for Europols fremtidige aktiviteter under
hensyntagen til medlemsstaternes operative behov og følgerne
heraf for budgettet og Europols personale, efter at Kommissionen
har afgivet udtalelse
c) en almindelig
beretning om Europols aktiviteter i det forløbne år,
herunder de resultater, der er opnået med hensyn til de
prioriteter, som Rådet har opstillet.
Disse dokumenter forelægges Rådet til godkendelse.
Rådet fremsender dem til Europa-Parlamentet til
orientering.
11. Inden for fire år efter, at denne afgørelse
har fået virkning, og derefter hvert fjerde år
bestiller Styrelsesrådet en uafhængig ekstern
evaluering af gennemførelsen af denne afgørelse samt
de aktiviteter, som Europol har udført.
Styrelsesrådet præciserer opgaven nærmere
med henblik herpå.
Rapporten fremsendes til Europa-Parlamentet, Rådet og
Kommissionen.
12. Styrelsesrådet kan beslutte at nedsætte
arbejdsgrupper. Reglerne for sådanne arbejdsgruppers
oprettelse og arbejde fastsættes i forretningsordenen.
13. Styrelsesrådet udøver de beføjelser,
der er fastsat i artikel 39, stk. 3, i forhold til
direktøren, jf. dog artikel 38, stk. 1 og 7.
Artikel 38
Direktøren
1. Europol ledes af en direktør, der udnævnes af
Rådet, som træffer afgørelse med kvalificeret
flertal, fra en liste med mindst tre kandidater forelagt af
Styrelsesrådet, for en periode på fire år.
Rådet kan på forslag af Styrelsesrådet, der har
foretaget en evaluering af direktørens embedsførelse,
forlænge direktørens embedsperiode én gang for
en periode på højst fire år.
2. Direktøren bistås af tre
vicedirektører, som udnævnes for en periode på
fire år, der kan forlænges én gang, i
overensstemmelse med proceduren i stk. 1. Vicedirektørernes
opgaver fastlægges nærmere af direktøren.
3. Styrelsesrådet fastlægger regler for
udvælgelse af kandidater til stillingen som direktør
eller vicedirektør, herunder for forlængelsen af deres
embedsperiode. Sådanne regler skal, før de
træder i kraft, godkendes af Rådet, der træffer
afgørelse med kvalificeret flertal.
4. Direktøren er ansvarlig for:
a)
udførelsen af de opgaver, som er tildelt Europol
b) den
løbende administration
c) udøvelse
af beføjelserne i artikel 39, stk. 3, over for personalet og
vicedirektørerne, jf. dog nærværende artikels
stk. 2 og 7
d) forberedelse og
gennemførelse af Styrelsesrådets afgørelser og
besvarelse af anmodninger fra Styrelsesrådet
e) ydelse af
støtte til formanden for Styrelsesrådet i forbindelse
med forberedelsen af dets møder
f) udarbejdelse af
et overslag over indtægter og udgifter, herunder et udkast
til stillingsfortegnelse, og et foreløbigt
arbejdsprogram
g) udarbejdelse af
den rapport, der er nævnt i artikel 37, stk. 10, litra c)
h)
gennemførelse af Europols budget
i)
regelmæssig underretning af Styrelsesrådet om
gennemførelsen af de prioriteter, som Rådet har
fastsat, og om Europols forbindelser udadtil
j) udarbejdelse og
gennemførelse - i samarbejde med Styrelsesrådet - af
en effektiv overvågnings- og evalueringsprocedure
vedrørende Europols embedsførelse i henseende til
opfyldelsen af målene. Direktøren aflægger
årligt beretning over for Styrelsesrådet om
resultaterne af denne overvågning
k) udførelse
af alle andre opgaver, denne afgørelse pålægger
direktøren.
5. Direktøren står til ansvar for sin
embedsførelse over for Styrelsesrådet.
6. Direktøren repræsenterer Europol i retlig
henseende.
7. Direktøren og vicedirektørerne kan afskediges
ved en afgørelse, som Rådet træffer med
kvalificeret flertal efter udtalelse fra Styrelsesrådet.
Styrelsesrådet fastsætter de regler, der skal anvendes
i sådanne tilfælde. Sådanne regler skal,
før de træder i kraft, godkendes af Rådet, der
træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Artikel 39
Personale
1. Vedtægten for tjenestemænd i De
Europæiske Fællesskaber,
ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i
Fællesskaberne (i det følgende benævnt
henholdsvis »vedtægten« og
»ansættelsesvilkårene«), fastlagt i
Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68
14), og de bestemmelser,
som De Europæiske Fællesskabers institutioner i
fællesskab har vedtaget med henblik på anvendelse af
denne vedtægt og disse ansættelsesvilkår,
gælder for direktøren, vicedirektører og
personale i Europol, der ansættes efter denne
afgørelses anvendelsesdato.
2. Med henblik på anvendelsen af vedtægten og
ansættelsesvilkårene betragtes Europol som et agentur
ifølge artikel 1a, stk. 2, i vedtægten.
3. De beføjelser, som vedtægten tillægger
ansættelsesmyndigheden, og de beføjelser, som
ansættelsesvilkårene tillægger den myndighed, der
er beføjet til at indgå kontrakter, udøves af
Europol over for personalet og direktøren i overensstemmelse
med artikel 37, stk. 13, og artikel 38, stk. 4, litra c), i denne
afgørelse.
4. Europols personale ansættes som midlertidigt ansatte
og/eller kontraktansatte. Styrelsesrådet skal årligt
give sin godkendelse, hvis direktøren har til hensigt at
indgå kontrakter på ubegrænset tid.
Styrelsesrådet træffer afgørelse om, hvilke af
de midlertidige stillinger, som er forudset i
stillingsfortegnelsen, der kun kan besættes med ansatte fra
de kompetente myndigheder i medlemsstaterne. Personale, der
ansættes i sådanne stillinger, skal være
midlertidigt ansatte i henhold til artikel 2, litra a), i
ansættelsesvilkårene og kan kun tildeles
tidsbegrænsede kontrakter, der kan fornyes én gang med
en bestemt periode.
5. Medlemsstaterne kan udsende nationale eksperter til
Europol. I den henseende vedtager Styrelsesrådet de
nødvendige gennemførelsesforanstaltninger
hertil.
6. Europol anvender principperne i forordning (EF) nr. 45/2001
på behandling af personoplysninger om Europols
personale.
KAPITEL VII
BESTEMMELSER OM FORTROLIGHED
Artikel 40
Fortrolighed
1. Europol og medlemsstaterne træffer passende
foranstaltninger til at beskyttede klassificerede informationer,
som indhentes af eller udveksles med Europol i henhold til denne
afgørelse. Med henblik herpå vedtager Rådet, der
træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter
høring af Europa-Parlamentet, passende fortrolighedsregler,
som er udarbejdet af Styrelsesrådet. Sådanne regler
skal indeholde bestemmelser om de tilfælde, hvor Europol kan
udveksle klassificerede informationer med tredjeparter.
2. I tilfælde, hvor Europol pålægger en
person følsomme opgaver, forpligter de respektive
medlemsstater sig til efter anmodning fra direktøren at
foretage sikkerhedsundersøgelser af egne statsborgere i
overensstemmelse med de nationale bestemmelser og til at
bistå hinanden hermed. Den myndighed, der har kompetence i
henhold til de nationale bestemmelser, meddeler kun resultatet af
sikkerhedsundersøgelsen til Europol. Resultaterne er
bindende for Europol.
3. Medlemsstaterne og Europol må kun betro særligt
kvalificerede og sikkerhedsgodkendte personer at arbejde med
databehandling hos Europol. Styrelsesrådet vedtager reglerne
for sikkerhedsgodkendelse af Europols personale.
Styrelsesrådet holdes regelmæssigt informeret af
direktøren om resultatet af sikkerhedskontrollen af Europols
personale.
Artikel 41
Tavsheds- og fortrolighedspligt
1. Medlemmerne af Styrelsesrådet, direktøren,
vicedirektørerne, Europols personale og
forbindelsesofficererne skal afholde sig fra enhver handling og
offentlig meningstilkendegivelse, der vil kunne skade Europols
anseelse eller virksomhed.
2. Medlemmerne af Styrelsesrådet, direktøren,
vicedirektørerne, Europols personale og
forbindelsesofficererne samt enhver, som udtrykkeligt har
fået pålagt tavsheds- eller fortrolighedspligt, eller
som har adgang til klassificerede informationer, må ikke
afsløre faktiske forhold eller oplysninger, som de får
kendskab til i medfør af deres stilling eller som led i
deres virke hverken offentligt eller over for uvedkommende. Dette
gælder dog ikke for faktiske forhold og informationer, som
ikke er klassificeret. Tavsheds- og fortrolighedspligten
gælder også efter ophøret af den
pågældendes tjenesteperiode, tjenestekontrakt eller
virke. Tavsheds- og fortrolighedspligten i medfør af
første punktum meddeles den pågældende af
Europol, samtidig med at der gøres opmærksom på
de strafferetlige følger af overtrædelse deraf.
Meddelelsen af tavsheds- og fortrolighedspligten føres til
protokol.
3. Medlemmerne af Styrelsesrådet, direktøren,
vicedirektørerne, Europols personale,
forbindelsesofficererne samt de personer, som er pålagt
tavsheds- og fortrolighedspligt i henhold til stk. 2, må ikke
uden at underrette direktøren eller Styrelsesrådet,
hvis det drejer sig om direktøren, inden- eller udenretsligt
fremsætte udtalelser eller afgive erklæringer om
forhold og anliggender, som de er blevet bekendt med i
medfør af deres stilling eller som led i deres virke.
Styrelsesrådet eller direktøren, alt efter
tilfældet, henvender sig til de judicielle instanser eller
enhver anden kompetent instans for at sikre, at de
nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med national
ret træffes.
Sådanne foranstaltninger kan enten være at
få fastsat nærmere regler for afgivelse af vidneudsagn,
som kan sikre oplysningernes fortrolige karakter, eller, for
så vidt det er tilladt ifølge national ret, at
afslå at meddele oplysningerne, hvis beskyttelsen af Europols
eller en medlemsstats grundlæggende interesser gør det
påkrævet.
Hvis det ifølge medlemsstatens ret er muligt at
afslå at vidne, skal de personer, der er nævnt i stk.
2, der indkaldes som vidner, have behørig tilladelse til at
vidne. Tilladelsen gives af direktøren, eller hvis det er
den pågældende selv, der er indkaldt som vidne, af
Styrelsesrådet. Hvis en forbindelsesofficer indkaldes som
vidne i forbindelse med oplysninger, han har modtaget fra Europol,
gives tilladelsen efter samtykke fra den medlemsstat, hvor den
pågældende forbindelsesofficer er hjemmehørende.
Pligten til at søge tilladelse gælder også efter
ophøret af den pågældendes tjenesteperiode,
tjenestekontrakt eller virke.
Endvidere skal der, hvis det viser sig, at vidneudsagnet kan
komme til at omfatte oplysninger og efterretninger, som en
medlemsstat har videregivet til Europol, eller som klart
berører en medlemsstat, indhentes en udtalelse fra denne
medlemsstat, inden tilladelsen gives.
Tilladelsen til at vidne kan kun afslås i det omfang,
det er nødvendigt for at sikre Europols eller den eller de
berørte medlemsstaters væsentlige samfundsinteresser,
som bør beskyttes.
4. Medlemsstaterne behandler enhver krænkelse af
tavsheds- og fortrolighedspligten, jf. stk. 2 og 3, som en
krænkelse af sine retsregler om overholdelse af tavshedspligt
og beskyttelse af klassificeret materiale.
De sørger for, at disse regler og bestemmelser
ligeledes gælder for deres egne ansatte, som i forbindelse
med deres aktivitet har kontakt med Europol.
KAPITEL VIII
BUDGETBESTEMMELSER
Artikel 42
Budget
1. Med forbehold af andre former for indkomst, består
Europols indtægter af et tilskud fra Fællesskabet, der
opføres på Den Europæiske Unions almindelige
budget (sektionen for Kommissionen) fra den dato for anvendelsen af
nærværende afgørelse. Finansieringen af Europol
er betinget af en aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet
(i det følgende benævnt
»budgetmyndigheden«) som fastsat i den
interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin
og forsvarlig økonomisk forvaltning
15).
2. Europols udgifter omfatter udgifter til personale,
administration, infrastruktur og drift.
3. Direktøren udarbejder et udkast til overslag over
Europols indtægter og udgifter for det kommende
regnskabsår, herunder et udkast til stillingsfortegnelse, og
forelægger det for Styrelsesrådet. Udkastet til
stillingsfortegnelsen skal indeholde både faste og
midlertidige stillinger og udstationerede nationale eksperter og
anføre antal, grad og kategori for det personale, der er
beskæftiget i Europol i det pågældende
regnskabsår.
4. Indtægter og udgifter skal balancere.
5. Styrelsesrådet vedtager udkastet til overslag over
indtægter og udgifter, herunder udkastet til
stillingsfortegnelse, ledsaget af det foreløbige
arbejdsprogram og fremsender disse til Kommissionen senest den 31.
marts hvert år. Hvis Kommissionen har indsigelser mod
udkastet til overslag, meddeler den Styrelsesrådet dette
inden for en frist på 30 dage fra modtagelsen.
6. Kommissionen sender overslaget til budgetmyndigheden sammen
med det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions
almindelige budget.
7. På grundlag af overslaget anfører Kommissionen
i det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions
almindelige budget de beløb, som den finder
påkrævet i forbindelse med stillingsfortegnelsen, og
det tilskud, der ydes over dette budget, og den forelægger
disse for budgetmyndigheden i overensstemmelse med artikel 272 i
traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab.
8. Budgetmyndigheden godkender bevillingerne i form af tilskud
til Europol og stillingsfortegnelsen i forbindelse med godkendelsen
af Den Europæiske Unions almindelige budget.
9. Styrelsesrådet vedtager Europols budget og
stillingsfortegnelse. De bliver gældende, når Den
Europæiske Unions almindelige budget er endeligt vedtaget. De
skal om nødvendigt tilpasses løbende gennem
vedtagelse af et revideret budget.
10. Enhver ændring af budgettet, herunder af
stillingsfortegnelsen, skal ske efter den procedure, der er
fastlagt i stk. 5-9.
11. Styrelsesrådet underretter snarest muligt
budgetmyndigheden om eventuelle projekter, som den har til hensigt
at gennemføre, og som kan få væsentlige
finansielle følger for finansieringen af Europols budget,
navnlig projekter, som vedrører fast ejendom, såsom
leje eller køb af bygninger. Den underretter Kommissionen
herom. Hvis en af budgetmyndighedens parter meddeler, at den har
til hensigt at afgive udtalelse, fremsendes udtalelsen til
Styrelsesrådet inden for en periode på seks uger fra
datoen for dens underretning af budgetmyndigheden om
projektet.
Artikel 43
Gennemførelse af og kontrol med budgettet
1. Direktøren gennemfører Europols budget.
2. Senest den 28. februar efter hvert afsluttet
regnskabsår sender Europols regnskabsfører
Kommissionens regnskabsfører det foreløbige
årsregnskab ledsaget af en beretning om budgetforvaltningen
og den økonomiske forvaltning i regnskabsåret.
Kommissionens regnskabsfører konsoliderer de
foreløbige årsregnskaber for institutionerne og de
decentraliserede organer i overensstemmelse med artikel 128 i
Rådets forordning (EF, Euratom) af 25. juni 2002 om
finansforordningen vedrørende De Europæiske
Fællesskabers almindelige budget
16).
3. Senest den 31. marts efter hvert afsluttet
regnskabsår sender Kommissionens regnskabsfører
Revisionsretten Europols foreløbige regnskab ledsaget af
beretningen om budgetforvaltningen og den økonomiske
forvaltning i regnskabsåret. Beretningen om
budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning sendes
tillige til Europa-Parlamentet og Rådet.
4. Ved modtagelsen af Revisionsrettens bemærkninger til
Europols foreløbige regnskab opstiller direktøren, i
henhold til artikel 129 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002,
på eget ansvar Europols endelige regnskab og sender det til
Styrelsesrådet med henblik på udtalelse.
5. Styrelsesrådet afgiver udtalelse om Europols endelige
årsregnskab.
6. Senest den 1. juli det efterfølgende
regnskabsår sender direktøren det endelige
årsregnskab sammen med Styrelsesrådets udtalelse til
Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og
Revisionsretten.
7. Det endelige årsregnskab offentliggøres.
8. Direktøren sender senest den 30. september
Revisionsretten et svar på dennes bemærkninger. Der
sendes kopi heraf til Styrelsesrådet.
9. Direktøren forelægger alle de oplysninger, der
er nødvendige for, at dechargeproceduren for det
pågældende regnskabsår kan forløbe
tilfredsstillende, for Europa-Parlamentet på dettes
anmodning, jf. artikel 146, stk. 3, i forordning (EF, Euratom) nr.
1605/2002.
10. Under hensyn til en henstilling fra Rådet, der
træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler
Europa-Parlamentet inden den 30. april i år n + 2
direktøren decharge for gennemførelsen af budgettet
for regnskabsåret n.
Artikel 44
Finansforordning
Styrelsesrådet vedtager finansforordningen
vedrørende Europol efter høring af Kommissionen. Den
må ikke afvige fra forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002,
medmindre det er absolut nødvendigt for Europols drift. Der
kræves forudgående samtykke fra Kommissionen for at
vedtage regler, der fraviger bestemmelserne i forordning (EF,
Euratom) nr. 2343/2002. Budgetmyndigheden informeres om enhver
fravigelse.
KAPITEL IX
DIVERSE BESTEMMELSER
Artikel 45
Regler for adgang til Europols dokumenter
På grundlag af et forslag fra direktøren vedtager
Styrelsesrådet senest seks måneder efter, at denne
afgørelse har fået virkning, regler for aktindsigt i
Europols dokumenter under hensyntagen til de principper og
begrænsninger, som er fastsat i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om
aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens
dokumenter
17).
Artikel 46
EU's klassificerede informationer
Europol anvender de sikkerhedsprincipper og minimumsregler,
som er fastsat i Rådets afgørelse 2001/264/EF af 19.
marts 2001 om vedtagelse af Rådets sikkerhedsforskrifter
18), for så vidt
angår EU's klassificerede informationer.
Artikel 47
Sprog
1. Bestemmelserne i forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den
ordning, der skal gælde for Det Europæiske
Økonomiske Fællesskab på det sproglige
område
19), finder anvendelse
på Europol.
2. Styrelsesrådet træffer med enstemmighed
afgørelse om Europols interne sprogordning.
3. Det oversættelsesarbejde, der er nødvendigt
for udførelsen af Europols opgaver, varetages af
Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer
20).
Artikel 48
Underretning af Europa-Parlamentet
Formanden for Rådet, formanden for Styrelsesrådet
og direktøren giver efter anmodning møde i
Europa-Parlamentet for at drøfte spørgsmål
vedrørende Europol under iagttagelse af tavsheds- og
fortrolighedspligten.
Artikel 49
Bekæmpelse af svig
Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om
undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor
for Bekæmpelse af Svig (OLAF)
21), finder anvendelse på Europol. På
grundlag af et forslag fra direktøren vedtager
Styrelsesrådet senest seks måneder efter, at denne
afgørelse har fået virkning, de nødvendige
gennemførelsesforanstaltninger, hvorved operative
oplysninger kan blive udelukket fra anvendelsesområdet for
OLAF's undersøgelser.
Artikel 50
Hjemstedsaftale
De nødvendige dispositioner for at tilvejebringe
lokaler til Europol i hjemstedsstaten og de faciliteter, som
hjemstedsstaten skal stille til rådighed, samt de
særlige regler, der skal gælde i Europols hjemstedsstat
for direktøren, medlemmerne af Styrelsesrådet,
vicedirektørerne, Europols personale og de
pågældendes familiemedlemmer, fastlægges i en
hjemstedsaftale, som efter godkendelse i Styrelsesrådet skal
indgås mellem Europol og Kongeriget Nederlandene.
Artikel 51
Privilegier og immuniteter
1. Protokollen vedrørende De Europæiske
Fællesskabers privilegier og immuniteter samt en særlig
forordning, som skal vedtages på grundlag af artikel 16 i
protokollen vedrørende De Europæiske
Fællesskabers privilegier og immuniteter, gælder for
Europols direktør, vicedirektører og Europols
personale i øvrigt.
2. Protokollen vedrørende De Europæiske
Fællesskabers privilegier og immuniteter finder anvendelse
på Europol.
3. Kongeriget Nederlandene og de øvrige medlemsstater
aftaler for de øvrige medlemsstaters udstationerede
forbindelsesofficerer og deres familiemedlemmer de privilegier og
immuniteter, der er nødvendige for, at
forbindelsesofficererne kan udføre deres opgaver i Europol
tilfredsstillende.
Artikel 52
Ansvar som følge af uautoriseret eller ukorrekt
behandling af oplysninger
1. Medlemsstaterne er ansvarlige i overensstemmelse med
national ret for skader, der påføres en person
på grund af retligt eller faktisk ukorrekte oplysninger, som
er lagret eller behandlet af Europol. Den skadelidte kan kun
kræve erstatning af den medlemsstat, hvor skaden er sket, og
skal rette sin anmodning om erstatning til den
pågældende medlemsstats judicielle myndigheder i
overensstemmelse med national ret. En medlemsstat kan ikke fritages
for det ansvar, den i henhold til sin nationale lovgivning har over
for en skadelidt person, med henvisning til, at en anden
medlemsstat eller Europol har videregivet ukorrekte
oplysninger.
2. Hvis de retligt eller faktisk ukorrekte oplysninger,
omhandlet i stk. 1, skyldes en fejlagtig videregivelse eller en
manglende opfyldelse af pligter i henhold til denne
afgørelse fra en eller flere medlemsstaters side, eller at
Europol har lagret eller behandlet oplysningerne ulovligt eller
ukorrekt, skal Europol eller den eller disse medlemsstater efter
anmodning godtgøre den udbetalte erstatning i medfør
af stk. 1, medmindre den medlemsstat, på hvis område
skaden er sket, har anvendt oplysningerne i strid med denne
afgørelse.
3. En eventuel tvist mellem den medlemsstat, der har betalt
erstatning i henhold til stk. 1, og Europol eller en anden
medlemsstat om det principielle i godtgørelsen eller selve
beløbet skal forelægges for Styrelsesrådet, der
afgør sagen med et flertal på to tredjedele af sine
medlemmer.
Artikel 53
Andre former for ansvar
1. Europols ansvar i kontraktforhold fastlægges efter
den nationale lovgivning, der finder anvendelse på den
pågældende kontrakt.
2. For så vidt angår ansvar uden for
kontraktforhold, er Europol uanset et eventuelt ansvar efter
artikel 52 forpligtet til at erstatte skader, som er forvoldt af
dets organer eller personale under udøvelsen af deres hverv,
for så vidt det kan tilskrives dem, og uanset de forskellige
procedurer for skadeserstatningskrav, der findes i henhold til
medlemsstaternes lovgivning.
3. Skadelidte kan kræve, at Europol undlader at foretage
en handling eller omstøder en allerede foretaget
handling.
4. Spørgsmålet om, hvilken national domstol i de
enkelte medlemsstater der har kompetence til at behandle tvister
angående Europols ansvar i medfør af denne artikel,
afgøres under henvisning til Rådets forordning (EF)
nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om
anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det
civil- og handelsretlige område
22).
Artikel 54
Ansvar i forbindelse med Europols deltagelse i fælles
efterforskningshold
1. Den medlemsstat, på hvis område Europols
personale forårsager skade i forbindelse med aktiviteter
efter artikel 6 som led i deres deltagelse i operative
foranstaltninger, skal genoprette en sådan skade på de
betingelser, der gælder for skade forårsaget af
Europols eget personale.
2. Medmindre der aftales andet med den pågældende
medlemsstat, skal Europol fuldt ud godtgøre beløb,
som denne medlemsstat har udbetalt til ofre eller personer, der er
berettiget på deres vegne, for den skade, der er nævnt
i stk. 1. En eventuel tvist mellem denne medlemsstat og Europol om
det principielle i godtgørelsen eller selve beløbet
henvises til Styrelsesrådet, der afgør sagen.
KAPITEL X
OVERGANGSBESTEMMELSER
Artikel 55
Generel retssuccession
1. Denne afgørelse berører ikke retskraften af
aftaler indgået af Europol som oprettet ved
Europolkonventionen før denne afgørelses
anvendelse.
2. Stk. 1 gælder navnlig den hjemstedsaftale, der er
indgået på grundlag af artikel 37 i
Europolkonventionen, samt aftaler mellem Kongeriget Nederlandene og
de øvrige medlemsstater indgået på grundlag af
artikel 41, stk. 2, i Europolkonventionen og alle internationale
aftaler, herunder bestemmelser deri om informationsudveksling, og
kontrakter indgået af Europol, erstatningsansvar pålagt
Europol og ejendomme erhvervet af Europol, således som
oprettet ved Europolkonventionen.
Artikel 56
Direktør og vicedirektører
1. Direktøren og vicedirektørerne, der er
udnævnt på grundlag af artikel 29 i
Europolkonventionen, fortsætter i den resterende del af deres
embedsperiode som direktør og vicedirektører, jf. dog
artikel 38 i denne afgørelse. Hvis deres embedsperiode
udløber inden for et år efter denne afgørelses
anvendelse, forlænges deres embedsperiode automatisk til et
år efter datoen for denne afgørelses anvendelse.
2. Hvis direktøren eller en eller flere
vicedirektører ikke ønsker at handle i
overensstemmelse med stk. 1, udpeger Styrelsesrådet en
midlertidig direktør eller eventuelt en eller flere
midlertidige vicedirektører for en periode på
højst 18 måneder, indtil der kan foretages
udnævnelser i henhold til artikel 38, stk. 1 og 2.
Artikel 57
Personale
1. Som en undtagelse fra artikel 39 vil alle
ansættelseskontrakter indgået af Europol som oprettet
ved Europolkonventionen, og som var i kraft på datoen for
denne afgørelses anvendelse, blive opfyldt, indtil de
udløber, og de kan ikke forlænges på grundlag af
Europols personalevedtægt
23)efter anvendelsesdatoen for denne
afgørelse.
2. Alle medlemmer af personalet med ansættelseskontrakt
som nævnt i stk. 1 får mulighed for at indgå en
kontrakt som midlertidigt ansat ifølge artikel 2, litra a),
i ansættelsesvilkårene, på de forskellige trin
ifølge stillingsfortegnelsen, eller som kontraktansatte i
henhold til artikel 3a i ansættelsesvilkårene.
Med henblik herpå gennemføres der efter denne
afgørelses ikrafttrædelse og senest to år efter
anvendelsesdatoen, af den myndighed, der er bemyndiget til at
indgå ansættelseskontrakter, en intern
udvælgelsesprøve udelukkende for det personale, der
har en kontrakt med Europol på datoen for denne
afgørelses anvendelse, for at kontrollere kvalifikationer,
indsats og integritet hos dem, der skal ansættes.
Afhængig af arten af de funktioner, der udføres,
og deres niveau vil godkendte ansøgere blive tilbudt enten
en kontrakt som midlertidigt ansat eller som kontraktansat for en
periode svarende til mindst den resterende tid i henhold til den
kontrakt, der blev indgået før datoen for denne
afgørelses anvendelse.
3. Hvis Europol inden datoen for denne afgørelses
anvendelse havde indgået endnu en tidsbegrænset
kontrakt, og den pågældende ansatte havde accepteret en
kontrakt som midlertidigt ansat eller kontraktansat efter
betingelserne i stk. 2, tredje afsnit, kan eventuelle
efterfølgende forlængelser kun indgås på
ubestemt tid i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 39,
stk. 4.
4. Hvis Europol inden datoen for denne afgørelses
anvendelse havde indgået en kontrakt på ubestemt tid,
og den pågældende ansatte havde accepteret en kontrakt
som midlertidigt ansat eller kontraktansat efter betingelserne i
stk. 2, tredje afsnit, indgås denne kontrakt på
ubestemt tid i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, og artikel
85, stk. 1, i ansættelsesvilkårene.
5. Europols personalevedtægt og andre relevante
instrumenter finder fortsat anvendelse på medlemmer af
personalet, der ikke er ansat i overensstemmelse med stk. 2. Som en
undtagelse fra kapitel 5 i Europols personalevedtægt finder
den årlige procentvise løntilpasning, der
fastsættes af Rådet ifølge artikel 65 i
vedtægten, anvendelse på Europols personale.
Artikel 58
Budget
1. Dechargeproceduren for budgetter, der er godkendt på
basis af artikel 35, stk. 5, i Europolkonventionen
gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i
Europolkonventionens artikel 36, stk. 5, og finansforordningen
vedtaget på grundlag af artikel 35, stk. 9, i
Europolkonventionen.
2. Følgende finder anvendelse i forbindelse med
gennemførelsen af dechargeproceduren, jf. stk. 1:
a)
Dechargeproceduren for årsregnskaber fra det år, der
ligger forud for datoen for anvendelsen af denne afgørelse,
gennemføres fortsat af Det Fælles Revisionsudvalg
efter procedurerne i Europolkonventionens artikel 36.
Dechargeprocedurerne i Europolkonventionen finder fortsat
anvendelse i det i den forbindelse nødvendige omfang.
b)
Styrelsesrådet som nævnt i denne afgørelses
artikel 36 har ret til at beslutte at lade andre varetage de
funktioner, der tidligere blev løst af
finansinspektøren og Budgetudvalget på grundlag af
Europolkonventionen.
3. Alle udgifter som følge af forpligtelser
indgået af Europol i overensstemmelse med finansforordningen
vedtaget på basis af artikel 35, stk. 9, i
Europolkonventionen før denne afgørelses anvendelse,
og som på det tidspunkt endnu ikke er betalt, betales som
omhandlet i nærværende artikels stk. 4.
4. Inden udløbet af en periode på 12
måneder efter denne afgørelses anvendelse,
fastsætter Styrelsesrådet det beløb, der
dækker de udgifter, der er nævnt i stk. 3. Et
tilsvarende beløb finansieret af de akkumulerede overskud
på budgetter godkendt efter artikel 35, stk. 5, i
Europolkonventionen overføres til det første budget,
der opstilles i henhold til denne afgørelse, og udgør
en formålsbestemt indtægt til at dække disse
udgifter.
Hvis overskuddene ikke er tilstrækkelige til at
dække de udgifter, der er nævnt i stk. 3, sikrer
medlemsstaterne den nødvendige finansiering i
overensstemmelse med procedurerne i Europolkonventionen.
5. Resten af overskuddene på budgetter godkendt på
basis af artikel 35, stk. 5, i Europolkonventionen betales tilbage
til medlemsstaterne. Det beløb, der skal betales tilbage til
hver af medlemsstaterne, beregnes på basis af
medlemsstaternes årlige bidrag til Europols budgetter, jf.
artikel 35, stk. 2, i Europolkonventionen.
Tilbagebetalingen til medlemsstaterne skal foretages senest
tre måneder efter fastsættelsen af det beløb,
der dækker udgifterne omhandlet i stk. 3, og afslutningen af
dechargeproceduren for budgetterne, der er godkendt ifølge
artikel 35, stk. 5, i Europolkonventionen.
Artikel 59
Foranstaltninger, der skal forberedes og vedtages før
denne afgørelses anvendelse
1. Styrelsesrådet, der er oprettet på grundlag af
Europolkonventionen, og direktøren, der er udnævnt
på grundlag af denne konvention, samt Den Fælles
Kontrolinstans, der er oprettet på grundlag af
Europolkonventionen, skal forberede vedtagelsen af følgende
instrumenter:
a) bestemmelserne
vedrørende rettigheder og forpligtelser for
forbindelsesofficererne, jf. artikel 9, stk. 5
b) regler for
analyseregistrene, jf. artikel 14, stk. 1, tredje afsnit
c) regler for
Europols forbindelser, jf. artikel 26, stk. 1, litra b)
d) regler om gennemførelse af personalevedtægten,
jf. artikel 37, stk. 9, litra d)
e) regler for
udvælgelse og afskedigelse af direktøren og
vicedirektørerne, jf. artikel 38, stk. 3 og 7
f) regler om
fortrolighed, jf. artikel 40, stk. 1
g)
finansforordningen, jf. artikel 44
h) eventuelle andre
instrumenter, der er nødvendige for at forberede anvendelsen
af denne afgørelse.
2. Med henblik på vedtagelse af de foranstaltninger, der
er nævnt i stk. 1, litra a), d), e), g) og h),
sammensættes Styrelsesrådet som fastsat i artikel 37,
stk. 1. Styrelsesrådet vedtager disse foranstaltninger efter
den procedure, der er fastlagt i de bestemmelser, der henvises til
i nærværende artikels stk. 1, litra a), d), e) og
g).
Rådet vedtager de foranstaltninger, der er nævnt i
stk. 1, litra b), c), og f), i overensstemmelse med proceduren i
stk. 1, litra b), c), og f).
Artikel 60
Finansielle foranstaltninger og afgørelser, der skal
træffes forud for anvendelsen af denne afgørelse
1. Styrelsesrådet træffer i den
sammensætning, der er fastlagt i artikel 37, stk. 1, alle de
finansielle foranstaltninger og afgørelser, der er
nødvendige for anvendelsen af den nye finansielle
ramme.
2. De finansielle foranstaltninger og afgørelser, der
er omhandlet i stk. 1, træffes i overensstemmelse med
forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002, og skal blandt andet
omfatte:
a) forberedelse og
vedtagelse af alle de foranstaltninger og afgørelser, der er
omhandlet i artikel 42, vedrørende det første
regnskabsår efter datoen for denne afgørelses
anvendelse
b) udnævnelse
af regnskabsføreren som omhandlet i artikel 37, stk. 9,
litra e), senest den 15. november året før det
første regnskabsår efter datoen for anvendelsen af
denne afgørelse
c) oprettelse af en
intern revisionsfunktion som omhandlet i artikel 37, stk. 9, litra
f).
3. Godkendelsen af operationer, der henhører under det
første regnskabsår efter datoen for anvendelsen af
denne afgørelse, foretages af den direktør, der er
udpeget i henhold til Europolkonventionens artikel 29, fra den 15.
november året før det første regnskabsår
efter datoen for anvendelsen af denne afgørelse. Fra og med
denne dato har direktøren endvidere ret til i
fornødent omfang at uddelegere opgaverne som
anvisningsberettiget. Forordning (EF, Euratom) 2343/2002 iagttages
ved varetagelsen af opgaverne som anvisningsberettiget.
4. Den forudgående kontrol af de operationer, der
henhører under det første regnskabsår efter
datoen for anvendelsen af denne afgørelse, foretages af den
finansinspektør, der er udpeget i henhold til
Europolkonventionens artikel 27, stk. 3, fra den 15. november til
den 31. december året før det første
regnskabsår efter datoen for anvendelsen af denne
afgørelse. Finansinspektøren udfører denne
funktion i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom)
2343/2002.
5. En del af Europols overgangsudgifter til forberedelse af
den nye finansielle ramme fra året før det
første regnskabsår efter datoen for anvendelsen af
denne afgørelse dækkes over Den Europæiske
Unions almindelige budget. Finansieringen af disse udgifter kan
antage form af et tilskud fra Fællesskabet.
KAPITEL XI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 61
Gennemførelse
Medlemsstaterne sikrer, at deres nationale lovgivning er i
overensstemmelse med denne afgørelse på datoen for
anvendelsen af denne afgørelse.
Artikel 62
Udskiftning
Denne afgørelse træder i stedet for
Europolkonventionen og protokollen vedrørende Europols
privilegier og immuniteter, medlemmerne af Europols organer,
vicedirektørerne og Europols personale fra datoen for
anvendelsen af denne afgørelse.
Artikel 63
Ophævelse
Medmindre andet er bestemt i denne afgørelse,
ophæves alle bestemmelser om gennemførelse af
Europolkonventionen med virkning fra datoen for anvendelsen af
denne afgørelse.
Artikel 64
Ikrafttrædelse og anvendelse
1. Denne afgørelse træder i kraft på
tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
2. Den anvendes fra den 1. januar 2010 eller fra datoen for
anvendelsen af forordningen omhandlet i artikel 51, stk. 1, alt
efter hvilken dato der er den seneste.
Artikel 57, stk. 2, andet afsnit, og artikel 59, 60 og 61
anvendes dog fra datoen for denne afgørelses
ikrafttræden.
Udfærdiget i Luxembourg, den 6. april 2009.
På Rådets vegne
J. Pospíšil
Formand
BILAG
Liste over andre former for grov kriminalitet, som Europol har
kompetence til at beskæftige sig med, jf. artikel 4, stk.
1:
- ulovlig
narkotikahandel
- illegal
virksomhed i forbindelse med pengehvidvaskning
- kriminalitet i
forbindelse med nukleare og radioaktive materialer
- organiseret
illegal indvandring
-
menneskehandel
- kriminalitet i
forbindelse med motorkøretøjer
- forsætligt
manddrab, grov legemsbeskadigelse
- ulovlig handel
med menneskevæv og -organer
-
bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning
- racisme og
fremmedhad
- organiseret
røveri
- ulovlig handel
med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande
- underslæb
og bedrageri
- afkrævning
af beskyttelsespenge og pengeafpresning
- efterligninger og
fremstilling af piratudgaver af produkter
- forfalskning af
officielle dokumenter og ulovlig handel med falske dokumenter
-
falskmøntneri, forfalskning af betalingsmidler
-
it-kriminalitet
- bestikkelse
- ulovlig handel
med våben, ammunition og eksplosive stoffer
- ulovlig handel
med truede dyrearter
- ulovlig handel
med truede plantearter og træsorter
-
miljøkriminalitet
- ulovlig handel
med hormonpræparater og andre vækstfremmende
stoffer.
I denne afgørelse forstås ved de former for
kriminalitet, der er omhandlet i konventionens artikel 4, stk.
1:
a)
»kriminalitet i forbindelse med nukleare og radioaktive
materialer«: strafbare handlinger i medfør af artikel
7, stk. 1, i konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare
materialer, undertegnet i Wien og New York den 3. marts 1980, og
strafbare handlinger i forbindelse med nukleare eller radioaktive
materialer som defineret i henholdsvis artikel 197 i traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab og i
Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om
fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til
beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de
farer, som er forbundet med ioniserende stråling 24)
b)
»organiseret illegal indvandring«: forsætlige
handlinger, der i berigelseshensigt har til formål at lette
personers indrejse, ophold eller beskæftigelse på
medlemsstaternes og Den Europæiske Unions område i
modstrid med de i medlemsstaterne gældende regler og
bestemmelser
c)
»menneskehandel«: det at rekruttere, transportere eller
overføre en person, holde en person skjult eller modtage en
person ved brug af magt eller trusler om magtanvendelse eller anden
form for tvang, bortførelse, bedrageri eller misbrug af magt
eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ydelse eller
modtagelse af betaling eller fordele for at opnå samtykke fra
en person, der har myndighed over en anden person, med det
formål at udnytte vedkommende. Udnyttelse omfatter som
minimum udnyttelse af prostitution af andre eller andre former for
seksuel udnyttelse, fremstilling, salg eller distribution af
børnepornografisk materiale, tvangsarbejde eller
tvangstjenester, slaveri eller slavelignende praksis, trældom
eller fjernelse af organer
d)
»kriminalitet i forbindelse med
motorkøretøjer«: tyveri af eller ulovlig handel
med personbiler, lastbiler, sættevogne, lastbilers og
sættevognes last, busser, motorcykler, campingvogne og
landbrugskøretøjer, køretøjer til
bygge- og anlægsvirksomhed samt reservedele til
motorkøretøjer og hæleri med sådanne
genstande
e) »illegal
virksomhed i forbindelse med pengehvidvaskning«: de strafbare
handlinger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, 2 og 3, i
Europarådets konvention om hvidvaskning, efterforskning samt
beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbare
forhold, undertegnet i Strasbourg den 8. november 1990
f) »ulovlig
narkotikahandel«: den form for kriminalitet, der er omhandlet
i artikel 3, stk. 1, i De Forenede Nationers konvention af 20.
december 1988 vedrørende ulovlig handel med narkotika og
psykotrope stoffer samt i de bestemmelser, som ændrer eller
træder i stedet for nævnte konvention.
De former for kriminalitet, der omhandles i artikel 4 og i
dette bilag, vurderes af medlemsstaternes kompetente myndigheder i
henhold til lovgivningen i den pågældende
medlemsstat.
Officielle noter
1) Udtalelse af 17.1.2008 (endnu ikke
offentliggjort i EUT).
2) EFT C 316 af 27.11.1995, s. 1.
3) EFT L 63 af 6.3.2002, s. 1.
4) EUT L 256 af 1.10.2005, s. 63.
5) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
6) EUT L 185 af 16.7.2005, s. 35.
7) EFT L 162 af 20.6.2002, s. 1.
8) EFT C 197 af 12.7.2000, s. 3.
9) EFT C 24 af 23.1.1998, s. 2.
10) Kommissionens afgørelse
1999/352/EF, EKSF, Euratom af 28.4.1999 om oprettelse af Det
Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (EFT L
136 af 31.5.1999, s. 20).
11) Rådets forordning (EF) nr.
2007/2004 af 26.10.2004 om oprettelse af et europæisk agentur
for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes
ydre grænser (EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1).
12) Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1920/2006 af 12.12.2006
vedrørende Det Europæiske Overvågningscenter for
Narkotika og Narkotikamisbrug (omarbejdning) (EUT L 376 af
27.12.2006, s. 1).
13) EFT L 357 af 31.12.2002, s.
72.
14) EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.
15) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
16) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
17) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
18) EFT L 101 af 11.4.2001, s. 1.
19) EFT 17 af 6.10.1958, s.
385/58.
20) Rådets forordning (EF) nr.
2965/94 af 28.11.1994 om oprettelse af et oversættelsescenter
for Den Europæiske Unions organer (EFT L 314 af 7.12.1994, s.
1).
21) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.
22) EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1.
23) Rådets retsakt af 3.12.1998
om vedtagelse af vedtægten for Europols personale (EFT C 26
af 30.1.1999, s. 23).
24) EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1.