Tillægsbetænkning afgivet af
Uddannelsesudvalget den 14. juni 2010
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. maj 2010 og var til 1.
behandling den 31. maj 2010. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Uddannelsesudvalget. Udvalget afgav
betænkning den 8. juni 2010. Lovforslaget var til 2.
behandling den 10. juni 2010, hvorefter det blev henvist til
fornyet behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Uddannelsesforbundet.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret den
skriftlige henvendelse til udvalget.
Samråd
Udvalget har efter afgivelse af betænkning over
lovforslaget stillet 2 spørgsmål til
undervisningsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har
besvaret spørgsmålene i et åbent samråd
med udvalget den 14. juni 2010. Ministeren har i forlængelse
af samrådet oversendt det talepapir, der lå til grund
for besvarelsen af spørgsmålene, til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
stillet 15 spørgsmål til undervisningsministeren til
skriftlig besvarelse. Undervisningsministeren har besvaret 8
spørgsmål, mens de resterende 7 spørgsmål
forventes besvaret inden 3. behandling. 6 af udvalgets
spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar
herpå er optrykt som bilag 2 til
tillægsbetænkningen.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF
og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget bemærker, at V, DF og KF med aftalen om
genopretning af dansk økonomi har udvist rettidig omhu i
forhold til at tage ansvar for den økonomiske situation i
Danmark, som er under pres på grund af den
verdensomspændende økonomiske krise.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har
noteret sig, at de midler, som findes ved at forkorte SVU-ordningen
fra 80 til 40 uger, bliver brugt til bl.a. at finansiere, at flere
unge får en uddannelse.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
mener, at det er bedre at betale regningen for den
økonomiske krise nu frem for at lade udgifterne for den
økonomiske krise vokse sig større og dyrere.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti ser
det ikke som en rar øvelse at skulle finde så mange
penge, men det gør ikke nødvendigheden heraf
mindre.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
mener, at der fortsat er god mulighed for som kortuddannet at tage
fag på folkeskole- og gymnasieniveau med SVU, idet 40 uger
svarer til et års fuldtidsuddannelse.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti ser
dog et behov for, at der rettes stor fokus på, at alle elever
i folkeskolen lærer at læse, skrive og regne, idet det
er bedre, at eleverne allerede i folkeskolen består de
grundlæggende fag frem for, at de senere i livet skal tage
grundlæggende fag på folkeskoleniveau.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har
endvidere noteret sig, at Socialdemokratiet og Socialistisk
Folkeparti har fremlagt en økonomisk plan, som er
underfinansieret med mellem 11 og 29 mia. kr., mens aftalen om
genopretning af dansk økonomi, som er indgået mellem
V, DF og KF, fuldt ud er finansieret.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV
og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale
Venstre og Enhedslisten bemærker følgende:
Regeringens og Dansk Folkepartis aftale om at forringe Statens
Voksenuddannelsesstøtte (SVU) er en massakre på vores
uddannelsessystem, som især vil gå ud over de svageste
på arbejdsmarkedet. Den vil medføre, at flere end nu
ikke kan fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det er i forvejen den gruppe borgere, der har trukket mindst
på uddannelseskontoen hele livet, der nu får forringet
deres muligheder, når deres virksomhed lukker eller
produktionen helt eller delvis outsources. Da det samtidig er dem,
der har fået mindst andel i regeringens ufinansierede
skattelettelser, kan man roligt sige, at de kommer til at betale
regningen to gange: Først i form af en milliardbesparelse i
uddannelsessystemet, og senere risikoen for ikke at kunne erhverve
sig de kompetencer, der gør, at man kan fastholde
tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Det er ganske uklogt i en periode, som har kostet op imod
200.000 industriarbejdspladser, at halvere perioden, hvor
medarbejdere har mulighed for at forbedre deres kompetencer for at
fastholde og eventuelt finde et nyt job, hvilket mange har gjort
hidtil og dermed hverken har trukket på dagpenge eller
efterløn. Det er særdeles uklogt at bruge
uddannelsessystemet til at sende regninger i rudekuverter til de
svageste på arbejdsmarkedet.
Endvidere kender vi ikke de samlede uddannelsesmæssige
effekter af regeringens og Dansk Folkepartis aftale, fordi aftalen
ikke er udmøntet og fremlagt endnu. Men vi ved, at de tre
partier har planer om at reducere satsen til 80 pct. Det vil
betyde, at alle, der påtænker at tage en uddannelse i
fremtiden, vil blive straffet for at dygtiggøre sig. Ud over
at regeringen planlægger at spare 0,5 mia. kr. på denne
konto, vil mange også afholde sig fra at tage kurser, fordi
de bliver straffet økonomisk.
Regeringen og Dansk Folkeparti forestiller sig, at man efter
deres nedskæringer bare kan tage en almindelig uddannelse
på SU. Det er ren ønsketænkning. For det
første har mange af de ufaglærte læse- og
staveproblemer, og endnu flere har ikke den fornødne
skolebaggrund for at tage en erhvervs- eller kompetencegivende
uddannelse. Samtidig er det mangel på realitetssans, at folk
der har stiftet hjem og familie, skulle kunne få råd
til at gå ned på SU. Skulle de så have fået
mere end to børn, vil de også blive straffet på
grund af reduktionen af børnechecken. Samlet set er det
ærgerligt, at regeringen ikke kan oplyse de samlede negative
uddannelsesmæssige konsekvenser, inden Folketinget skal
vedtage dette forslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og
Sambandsflokkurin var på tidspunktet for
tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske udtalelser i
tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen.
Per Bisgaard V
Britta Schall Holberg V Ulla Tørnæs V
Anne-Mette Winther Christiansen V nfmd. Troels Christensen V
Marlene Harpsøe DF fmd. Hans Kristian Skibby DF
Rasmus Jarlov KF Villum Christensen LA
Christine Antorini S Carsten Hansen S Kim Mortensen
S Kirsten Brosbøl S
Pernille Vigsø Bagge SF Nanna Westerby SF
Marianne Jelved RV Johanne Schmidt-Nielsen EL
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 | | Liberal Alliance (LA) | 3 |
Socialdemokratiet (S) | 45 | | Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 | | Siumut (SIU) | 1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 | | Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 | | Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Det Radikale Venstre (RV) | 9 | | Uden for folketingsgrupperne | 3 |
Enhedslisten (EL) | 4 | | (UFG) | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 223 efter afgivelse af
betænkning
Bilagsnr.
| Titel
|
---|
12 | Materiale udleveret af 3F, Roskilde, ved
deres foretræde for udvalget 8/6-10 |
13 | Betænkning afgivet 8/6-10 |
14 | Tidsplan for fornyet
udvalgsbehandling |
15 | Henvendelse af 11/6-10 fra
Uddannelsesforbundet |
16 | 1. udkast til
tillægsbetænkning |
17 | Talepapir fra samrådet 14/6-10 om
samrådsspørgsmål A og B, fra
undervisningsministeren |
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 223 efter
afgivelse af betænkning
Spm.nr. | Titel |
19 | Spm. om kommentar til materiale udlevet af
3F, Roskilde, ved deres foretræde for Uddannelsesudvalget,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
20 | Spm. tilbagetaget |
21 | Spm. om ministerens vurdering af
udgifterne ved at sikre, at 3 områder fritages for
besparelser, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå |
22 | Spm., om ministeren vil oversende en
oversigt over deltagerprisen for FVU-, AVU- og hf-enkeltfagskurser,
og hvad deltagerprisen kommer til at være ved vedtagelse af L
223, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå |
23 | Spm., om ministeren kan bekræfte, at
regeringen ikke agter at skære i selve satsen for SVU'en, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
24 | Spm. om, hvilke typer uddannelse der
typisk bevilges SVU til i perioden fra 40 til 80 uger, herunder om
der er tale om forløb, som fører frem til en
adgangsgivende eksamen, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå |
25 | Spm. om, hvor mange af de 500 der bliver
ramt, fordi de tidligere har brugt VUS eller SVU, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
26 | Spm. om, hvorfor ministeren ved 2.
behandling ikke ville be- eller afkræfte, at regeringen vil
skære i satserne på SVU, til undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå |
27 | Spm. om ministerens kommentar til
henvendelse af 11/6-10 fra Uddannelsesforbundet, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
28 | Spm. om en oversigt over antallet af
SVU-modtagere pr. år siden 2000, til
undervisningsministeren |
29 | Spm. om, i hvilket omfang tildelingen af
SVU har betydet, at modtagerne ikke har modtaget anden offentlig
forsørgelse, til undervisningsministeren |
30 | Spm. om andre forslag i
genopretningspakken på voksen- og
efteruddannelsesområdet, til undervisningsministeren |
31 | Spm., om SVU-ordningen har medført
afskedigelser, til undervisningsministeren |
32 | Spm. om, hvordan reduktionen af
SVU-perioden bidrager til, at flere kommer i uddannelse, til
undervisningsministeren |
33 | Spm. om et eksempel på, hvad
reduktionen af satsen for SVU til 80 pct. af dagpengesatsen konkret
vil betyde, til undervisningsministeren |
34 | Spm. om, hvor mange personer der vil
afstå fra at videreuddanne sig, til
undervisningsministeren |
Oversigt over
samrådsspørgsmål vedrørende L 223 efter
afgivelse af betænkning
Samråds-spm.nr. | Titel |
A | Samrådsspm., om lovforslaget og de
øvrige forslag i genopretningspakken har været
undergivet en samlet vurdering i forhold til effekterne, til
undervisningsministeren |
B | Samrådsspm. om, hvor mange der vil
blive fyret, hvis ikke lovforslaget bliver vedtaget, til
undervisningsministeren |
Bilag 1
6 af udvalgets spørgsmål til
undervisningsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter
ønske fra S, SF, RV og EL.
Spørgsmål 19:
Ministeren bedes kommentere materiale udleveret af 3F-Roskilde
ved deres foretræde for Uddannelsesudvalget den 8. juni
2010.
Svar:
I 3F's notat af 8. juni 2010 om SVU og målrettet
uddannelse for kortuddannede gives der tre konkrete eksempler
på personer, som er i gang med et brancheskift ved
hjælp af almen uddannelse med SVU. Jeg har noteret mig, at
der i alle tre tilfælde er tale om, at uddannelse med SVU
anvendes som et alternativ til ledighed.
Hovedsigtet med SVU er og har siden ordningens etablering
primært været at sikre, at beskæftigede kan
vedligeholde og videreudvikle deres kompetencer. I stedet for de i
notatet beskrevne løsninger kunne de pågældende,
der anvender denne mulighed, have taget kontakt til
arbejdsmarkedsmyndighederne med henblik på jobsøgning,
udarbejdelse af jobplaner m.m.
Jeg finder det dog fornuftigt og godt, at de omtalte personer
har valgt at uddanne sig, men det kan - som jeg har omtalt i mit
svar på spørgsmål 15 vedrørende L 223 -
diskuteres, om det ikke er en bedre løsning, både for
den enkelte og for samfundet, at efter- og videreuddannelse
målrettes de kompetencer, som arbejdsmarkedet
efterspørger.
Sammenfattende vil jeg gerne om de tre eksempler sige, at jeg
håber, at en forkortelse af perioden med SVU fra 80 til 40
uger vil kvalificere uddannelsesvalget og skærpe
opmærksomheden på at vælge målrettet og
konkret, så uger med støtte anvendes optimalt.
Med hensyn til 3F's uddannelsespolitiske overvejelser kan jeg
generelt henvise til de øvrige
spørgsmålsbesvarelser, specielt svarene på
spørgsmål 14, 15 og 18. Som jeg har tilkendegivet i
besvarelsen af spørgsmål 18, er der andre muligheder
for at deltage i uddannelse, når 40 uger med SVU til
uddannelse på alment niveau er opbrugt. Det er således
muligt at deltage i almen voksenuddannelse og hf med SU, men der er
også den mulighed at uddanne sig på deltid, altså
i fritiden, hvad mange gør allerede.
Spørgsmål 23:
Kan ministeren bekræfte, at regeringen ikke agter at
skære i selve satsen for SVU'en?
Svar:
Som jeg oplyste i Folketingets Uddannelsesudvalg i åbent
samråd tirsdag den 1. juni om aftale om genopretning af dansk
økonomi, foreslår regeringen at reducere satserne for
SVU og VEU-godtgørelse til 80 pct. af højeste
dagpengesats med virkning fra 2012.
Spørgsmål 24:
Ministeren skønner, at 500 personer vil blive ramt af
stramningen. I den forbindelse bedes ministeren oplyse, hvilke
typer af uddannelse der typisk bevilges SVU til i perioden fra 40
til 80 uger, herunder om der er tale om sammenhængende
forløb, som f. eks. fører frem til en adgangsgivende
eksamen?
Svar:
Antallet af SVU-modtagere på almen uddannelse, som
indtil nu har fået tildelt SVU til mere end 40 uger, varierer
markant med konjunkturerne. I 2008 og 2009 fik henholdsvis ca. 100
og 400 personer tildelt SVU til almene forløb af mere end 40
ugers varighed.
I 2009 deltog ca. 40 pct. af de 400 personer i almen
voksenuddannelse, ca. 37 pct. deltog i kombinerede forløb,
mens 21 pct. gik på hf.
Spørgsmål 25:
Hvor mange af de 500 bliver ramt, fordi de tidligere har brugt
VUS eller SVU - og altså nu bliver straffet for tidligere
brug af uddannelse?
Svar:
Hvorvidt tidligere SVU-modtagere bliver berørt af
nedsættelsen af det mulige antal uddannelsesuger med SVU fra
80 til 40 afhænger dels af det antal uger, der søges
støtte til, dels af omfanget af det tidligere forbrug.
Omkring de 400 af de 500, der er nævnt ovenfor, er
personer, der har søgt mere end 40 ugers SVU. Omkring 100 af
de 500 er personer, der skønnes at have et tidligere forbrug
i et omfang, der forhindrer tildeling af yderligere SVU med en
grænse på 40 uger. Da der er meget stor usikkerhed med
hensyn til de tidligere modtageres forbrug og deres fremtidige
søgning af SVU, er skønnet på de 500 personer
et meget usikkert skøn.
Jeg kan desuden oplyse at, i 2009 lå den gennemsnitlige
tildeling af SVU på 5,1 uge. Ca. 84 pct. af
førstegangstildelingerne var på 5 uger eller
derunder.
Spørgsmål 26:
Hvorfor vil ministeren ved 2. behandling ikke be- eller
afkræfte, at regeringen vil skære i satserne på
SVU, når der af ministerens talepapir fra samrådet
1/6-10 (alm. del - bilag 249) fremgår følgende:
»Konkret foreslår vi at reducere satserne for SVU
og VEU godtgørelse til 80 pct. af højeste
dagpengesats i 2012. Vi vil afkorte SVU-støtteperioden til
40 uger, hvilket forventes at påvirke ca. 500
støttemodtagere årligt.«?
Svar:
Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål
23.
Spørgsmål 27:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 11. juni 2010 fra
Uddannelsesforbundet, jf. L 223 - bilag 15.
Svar:
Uddannelsesforbundet har tidligere henvendt sig, og denne
henvendelse har jeg kommenteret i mit svar på
spørgsmål 15 på L 223. Den nye henvendelse
drejer sig om, at Uddannelsesforbundet ikke er tilfreds med min
besvarelse af spørgsmål 15, da Uddannelsesforbundet
fortolker mit svar sådan, at jeg mener, at kortuddannede ikke
skal gå på almen uddannelse, men gå direkte i
gang med en erhvervsuddannelse, men den fortolkning kan jeg ikke
tilslutte mig.
Min pointe i besvarelsen af spørgsmål 15 er, at
det ikke altid er hensigtsmæssigt, at virksomhederne kan
aftale med deres medarbejdere, at de er fraværende fra
arbejdsmarkedet i en periode på helt op til 80 uger på
grund af deltagelse i almen uddannelse.
Med formuleringen har jeg tænkt på, at en
uddannelsesperiode med SVU i 80 uger kan have været anvendt
som et alternativ til ledighed, og det er ikke altid positivt. Det
er betænkeligt, at det har været muligt at anvende en
periode på 2 år på SVU uden for arbejdsmarkedet
uden sikkerhed for, at de 2 år bliver brugt målrettet
på en uddannelse, der både matcher den enkeltes
ønsker og arbejdsmarkedets behov.