Fremsat den 27. maj 2010 af
beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Nedsættelse af dagpengeperioden)
§ 1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008, som
bl.a. ændret ved lov nr. 118 af 17. februar 2009 og senest
ved § 4 i lov nr. 431 af 28. april 2010, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 55, stk. 1,
ændres »4 år inden for en periode på 6
år« til: »2 år inden for en periode
på 3 år«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2010.
Stk. 2. En person,
som før lovens ikrafttræden har påbegyndt en
dagpengeperiode, jf. § 55 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., bevarer retten til dagpenge
efter de hidtil gældende regler, dog højst i
sammenlagt 2 år efter lovens ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige
udmøntning af aftalen om genopretning af dansk
økonomi, maj 2010, som er indgået mellem regeringen
(Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.
Et væsentligt led i aftalen er en samlet dagpengereform,
som indebærer en nedsættelse af dagpengeperioden fra 4
til 2 år, en harmonisering af optjenings- og
genoptjeningskravet for ret til dagpenge til 52 uger inden for 3
år og en ændring af beregningsperioden fra en 3
måneders til en 12 måneders periode. Lovforslag om de
to sidstnævnte elementer vil blive fremsat i næste
folketingssamling. Sammen med udspillet om en styrket forebyggende
indsats mod langtidsledighed, som blandt andet indeholder jobrettet
uddannelse til langtidsledige og aktive tilbud ude på
arbejdspladserne, indebærer forslaget en væsentlig
styrkelse af beskæftigelsen på lidt længere
sigt.
Dette lovforslag udmønter den del af aftalen, der
vedrører halveringen af dagpengeperiodens længde fra 4
til 2 år.
Aftalen om genopretning af dansk økonomi indeholder en
række andre ændringer, som skal understøtte
bestræbelserne på genopretningen af økonomien.
Nogle af disse tiltag fremsættes der lovforslag om i
næste folketingssamling.
2. Dagpengeperioden nedsættes fra 4 til 2
år
2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler kan et medlem, der har
opnået ret til dagpenge, få dagpenge i sammenlagt 4
år inden for 6 år.
2.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at dagpengeperioden nedsættes til 2
år (ydelsesperioden) inden for 3 år
(referenceperioden), jf. lovforslagets § 1.
Set i en international sammenhæng er den danske
dagpengeperiode lang. Fx er dagpengeperioden i Norge 52-104 uger, i
Tyskland 6-18 måneder og i Sverige 300 dage.
Forslaget om nedsættelse af dagpengeperioden til 2
år betyder, at det danske dagpengesystem kommer mere på
linje med systemerne i de lande, vi normalt sammenligner os
med.
Op gennem 1990-erne blev dagpengeperioden forkortet over flere
omgange. Erfaringerne herfra er, at det bidrager til at reducere
den strukturelle ledighed og øge arbejdsudbuddet. Det
skyldes, at en afkortning af dagpengeperioden øger
søgeaktiviteten og sikrer hurtigere afklaring af
jobønsker hos ledige. Erfaringerne viser også, at
langt de fleste finder beskæftigelse inden dagpengeperiodens
udløb.
Det fremgår af aftaleteksten, at afkortningen af
dagpengeperioden omfatter alle, der bliver ledige efter den 1. juli
2010. Personer, som er ledige og modtager dagpenge inden den 1.
juli 2010, bevarer retten til dagpenge efter de gældende
regler, dog højst i 2 år efter lovens
ikrafttræden. Hermed sikres det, at ændringen af
referenceperioden fra 6 til 3 år ikke begrænser retten
til dagpenge for de personer, som er ledige ved lovens
ikrafttræden. Der henvises til lovforslagets
§ 2.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Med lovforslaget nedsættes dagpengeperioden fra 4 til 2
år. Nedsættelsen betyder, at dagpengeberettigede ledige
fremover kan modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en
3-årig periode.
Der er foretaget en vurdering af de økonomiske
konsekvenser. Det er erfaringen, at nedsættelserne op gennem
1990'erne har reduceret den strukturelle ledighed. Det er på
den baggrund vurderingen, at den strukturelle beskæftigelse
vil øges med omkring 13.000 fuldtidspersoner på sigt
som følge af forslaget. Der er set bort fra, at
nedsættelsen vil betyde en ændret adfærd i form
af øget jobsøgning mv. og deraf følgende
lavere strukturel ledighed mv. Det reducerer besparelsen ved
forslaget i forhold til det samlede bidrag til holdbarheden af de
offentlige finanser.
Med udgangspunkt i ovenstående skønnes forslaget
ved fuld virkning i 2014 at medføre offentlige
mindreudgifter på 2.995 mio. kr. årligt, heraf en
besparelse for kommunerne på 575 mio. kr. og 2.420 mio. kr.
for staten.
Lovforslaget skønnes fuldt indfaset i 2014 at reducere
de offentlige udgifter til dagpenge med 2.180 mio. kr.
årligt, heraf skønnes en kommunal besparelse på
585 mio. kr. og en statslig besparelse på 1.595 mio. kr. Der
ændres ikke i reglerne om kommunernes medfinansiering af
dagpengeudgifterne med forslaget.
Hertil kommer en mindreudgift til aktivering af
dagpengemodtagere i størrelsesordenen 2.385 mio. kr.
årligt, fordelt med henholdsvis 885 og 1.500 mio. kr. i
statslige og kommunale mindreudgifter, bl.a. fordi omfanget af
fuldtidsaktivering efter 2½ år som konsekvens udfases
fuldt ud. Det forventede lavere aktiveringsomfang medfører
endvidere en besparelse på kommunernes udgifter til driften
(administration) af beskæftigelsesindsatsen på 20 mio.
kr. årligt fra 2014.
Besparelsen modsvares - særligt når man ser bort
fra den ændrede adfærd - i et vist omfang af
merudgifter til kontanthjælpsmodtagere fordelt med en
merudgift på skønsmæssigt 1.330 mio. kr. til
kontanthjælp og en merudgift på 245 mio. kr. til
aktivering af kontanthjælpsmodtagere. Heraf skønnes
kommunerne at have merudgifter på 735 mio. kr. og staten
på 595 mio. kr. til kontanthjælp. Kommunerne
skønnes at have merudgifter på 165 mio. kr. og staten
på 80 mio. kr. til aktivering af kontanthjælpsmodtagere
ved fuld indfasning. Merudgifterne til driften (administration) af
beskæftigelsesindsatsen som følge af, at flere
kontanthjælpsmodtagere skal aktiveres, forventes at
udgøre 5 mio. kr. om året fra 2014.
Forslaget træder i kraft den 1. juli 2010. Herefter vil
alle nyledige være omfattet af en 2-årig
dagpengeperiode. Personer, som har påbegyndt en
dagpengeperiode, der ikke er udløbet inden lovens
ikrafttræden, bevarer retten til dagpenge efter de hidtil
gældende regler, det vil sige i op til 4 år
(ydelsesperioden) inden for 6 år (referenceperioden). Der kan
dog højst udbetales dagpenge i sammenlagt 2 år efter
lovens ikrafttræden.
| | | | | |
Tabel 1.
Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som
følge af forslag om afkortning af dagpengeperioden
m.v. |
Mio. kr. | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 |
Kommuner - Medfinansiering af dagpenge - Udgifter til aktivering af
dagpengemodtagere - Kontanthjælp - Udgifter til aktivering af
kontanthjælpsmodtagere - Administration dagpenge - Administration kontanthjælp | | -85 -90 -130 110 25 0 0 | -480 -490 -740 610 140 -15 5 | -575 -585 -885 735 165 -20 5 |
Staten - Dagpenge - Refusion af udgifter til aktivering af
dagpengemodtagere - Kontanthjælp - Refusion af udgifter til aktivering af
kontanthjælpsmodtagere | | -365 -240 -225 90 10 | -2.020 -1.330 -1.255 500 65 | -2.420 -1.595 -1.500 595 80 |
I alt | | -450 | -2.500 | -2.995 |
| | | | | |
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og
organisationer
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i
høring hos Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg,
Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende
(ASE), Kristelig Arbejdsgiverforening og Kristelig
Fagbevægelse.
| |
9. Sammenfattende
skema |
| | | |
Vurdering af
konsekvenser af lovforslaget |
| | Positive konsekvenser/ mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Stat: 2011: 0 mio. kr. 2012: 465 mio. kr. 2013: 2.585 mio. kr. 2014: 3.095 mio. kr. Kommuner: 2011: 0 mio. kr. 2012: 220 mio. kr. 2013: 1.230 mio. kr. 2014: 1.470 mio. kr. | Stat: 2011: 0 mio. kr. 2012: 100 mio. kr. 2013: 565 mio. kr. 2014: 675 mio. kr. Kommuner: 2011: 0 mio. kr. 2012: 135 mio. kr. 2013: 750 mio. kr. 2014: 900 mio. kr. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Stat: 2011: 0 mio. kr. 2012: 0 mio. kr. 2013: 0 mio. kr. 2014: 0 mio. kr. Kommuner: 2011: 0 mio. kr. 2012: 0 mio. kr. 2013: 15 mio. kr. 2014: 20 mio. kr. | Stat: 2011: 0 mio. kr. 2012: 0 mio. kr. 2013: 0 mio. kr. 2014: 0 mio. kr. Kommuner: 2011: 0 mio. kr. 2012: 0 mio. kr. 2013: 5 mio. kr. 2014: 5 mio. kr. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
| | |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gældende regler er der ret til dagpenge i en
periode på sammenlagt 4 år (ydelsesperioden) inden for
6 år (referenceperioden).
Det foreslås, at perioderne nedsættes,
således at der fremover er ret til dagpenge i 2 år
inden for 3 år.
Reglerne om forbrug af dagpengeperioden videreføres i
øvrigt uændret.
Det betyder, at forbruget af dagpengeperioden fortsat skal
opgøres i uger, jf. lovens § 55, stk. 3, og
at der ikke ændres i de perioder, som efter lovens
§ 55, stk. 3 og 4, henholdsvis medregnes eller ikke
medregnes i forbruget af dagpengeperioden.
Ændringerne har ingen betydning for personer, der er
fyldt 54 år før den 1. januar 2007, og som i
medfør af § 6 i lov nr. 1540 af 20. december 2006,
om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og
lov om påligningen af indkomstskat til staten, kan bevare
retten til dagpenge indtil det fyldte 60. år.
Til § 2
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli
2010. Loven har virkning for personer, der påbegynder en ny
dagpengeperiode efter lovens ikrafttræden.
Til stk. 2
En person, som bliver ledig og anmoder om dagpenge, har efter
nærmere betingelser ret til dagpenge i en periode
(dagpengeperioden) på sammenlagt 4 år (ydelsesperioden)
inden for 6 år (referenceperioden). Forbrug af perioderne
løber fra første dag (indplacering), hvor der
udbetales dagpenge mm. Udbetaling af dagpenge mm. forbruger
både af ydelsesperioden og af referenceperioden. Udbetales
der ikke dagpenge, fx fordi medlemmet er i beskæftigelse,
efter tidspunktet for indplaceringen, forbruges der fortsat af
referenceperioden.
En person, som har påbegyndt en dagpengeperiode, der
ikke er udløbet inden lovens ikrafttræden, bevarer
retten til dagpenge efter de hidtil gældende regler, det vil
sige i op til 4 år (ydelsesperioden) inden for 6 år
(referenceperioden). Der kan dog efter lovens ikrafttræden
højst udbetales dagpenge i sammenlagt 2 år inden for
pågældendes resterende referenceperiode.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | |
| | | Beskæftigelsesministeriet |
| | | |
| | | § 1 |
| | | |
| | | I lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008,
som bl.a. ændret ved lov nr. 118 af 17. februar 2009 og
senest ved § 4 i lov nr. 431 af 28. april 2010, foretages
følgende ændring: |
| | | |
§ 55.
Et medlem, der har opnået ret til dagpenge, jf.
§§ 53 og 54, kan modtage dagpenge efter
§§ 51 og 52 a, jf. §§ 47 og 70, i
sammenlagt 4 år inden for en periode på 6 år. Der
opnås ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis
medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse
i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2
eller 6. Stk. 2.
Ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats modtager medlemmet dagpenge efter
stk. 1. Stk. 3.
Forbruget af perioden efter stk. 1 opgøres i uger. Ved
forbruget af perioden medregnes. | | 1. I § 55, stk. 1, ændres »4
år inden for en periode på 6 år« til:
»2 år inden for en periode på 3
år«. |
1) | perioder, hvor medlemmet modtager
dagpenge, | | |
2) | perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud
efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, | | |
3) | perioder, som ikke er omfattet af nr. 2,
hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse
efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, | | |
4) | perioder, hvor medlemmet modtager
uddannelsesydelse efter kapitel 9 b, | | |
5) | perioder på op til 6 uger, hvor
medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om
sygedagpenge, | | |
6) | uger, hvor medlemmet modtager
efterløn, og | | |
7) | uger med ydelser, der træder i
stedet for dagpenge. | | |
Stk. 4. I
perioden efter stk. 1 medregnes ikke | | |
1) | sammenhængende perioder ud over 6
uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om
sygedagpenge, | | |
2) | perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge
efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, | | |
3) | perioder med støtte efter lov om
social service til pasning af handicappet barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget
hjem, | | |
4) | perioder, hvor et medlem indtil det fyldte
25. år deltager i en studie- eller erhvervskompetencegivende
uddannelse på ordinære vilkår, dog indtil det
fyldte 30. år, hvis deltagelsen i uddannelse sker på
baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen er givet som et
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, | | |
5) | perioder, hvor et beskæftiget medlem
får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af
beskæftigelsesministeren, og | | |
6) | perioder med orlov efter lov om
børnepasningsorlov. | | |
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for
anvendelsen af stk. 1-4, herunder regler om periodernes
varighed og beregning efter stk. 3 og 4. | | |
| | | |
| | | § 2 |
| | | |
| | | Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2010. |
| | | Stk. 2. En
person, som før lovens ikrafttræden har
påbegyndt en dagpengeperiode, jf. § 55 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., bevarer retten til dagpenge
efter de hidtil gældende regler, dog højst i
sammenlagt 2 år efter lovens ikrafttræden. |
| | | |