L 221 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven, lov om en børnefamilieydelse og ejendomsavancebeskatningsloven.

(Ingen regulering af beløbsgrænser i 2011-2013, begrænsning af fradraget for faglige kontingenter og loft over børnefamilieydelsen).

Af: Skatteminister Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 08-06-2010

Afgivet: 08-06-2010

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 8. juni 2010

20091_l221_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 8. juni 2010

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.


2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. maj 2010 og var til 1. behandling den 31. maj 2010. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.


Dispensation fra bestemmelsen i Folketingets forretningsorden § 13, stk. 1

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, i Folketingets forretningsorden, således at lovforslaget kommer til 3. behandling tidligere end 30 dage efter lovforslagets fremsættelse.


Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.


Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget er en udmøntning af en del af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti af 25. maj 2010 om genopretning af dansk økonomi. Der henvises i øvrigt til L 218 (forslag til lov om ændring af lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning), L 219 (forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner), L 220 (forslag til lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre), L 222 (forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.), L 223 (forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)) og L 224 (forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.).


Høring

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den 2., 3. og 4. juni 2010 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.


Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:


Et forældrepar til tvillinger,


Foreningen Rejsearbejdere.dk,


Claus Kirstejn Jensen, Holte, og


Henrik Lund Jensen, Randers.


Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser med undtagelse af 1 henvendelse, som forventes kommenteret inden 2. behandling.


Deputationer

Endvidere har Foreningen Rejsearbejdere.dk mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.


Spørgsmål

Udvalget har stillet 35 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af 4 spørgsmål, som forventes besvaret inden 2. behandling.


3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Flertallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.


Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke støtte lovforslaget, som er en del af regeringens asociale og økonomisk ukloge spareplan. De to partier anerkender, at Danmark står med en økonomisk udfordring, som partierne i lighed med regeringen vil løse. Partierne mener ikke, at regeringen i dette lovforslag viser en farbar vej ud af krisen, og henviser i stedet til Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis fælles udspil »En Fair Løsning«. Med spareplanen vil regeringen øge skellene i det danske samfund, ramme enkeltgrupper på urimelig vis og ikke magte at skabe beskæftigelse og vækst.


Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti hæfter sig især ved, at begrænsningerne i børnefamilieydelsen er en forringelse af børnefamiliernes og børnenes vilkår i Danmark. Forringelsen tager ingen sociale hensyn, hvorfor flere familier vil blive fattige som følge af den generelle begrænsning af ydelsen, og ikke mindst familier med mere end to børn vil blive hårdt ramt. Den udvikling er de to partier imod. Endvidere er disse begrænsninger ikke, hvad Danmark har brug for - tværtimod er det nødvendigt med gode forhold for børnefamilierne, både af sociale hensyn og af hensyn til fremtiden. Med forslaget løber regeringen fra sine løfter til børnefamilierne og fra løfter og tilkendegivelser i forbindelse med den nylige forhøjelse af børnefamilieydelsen til de mindste børn.


Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti vender sig også imod loftet over fradraget for fagforeningskontingentet. Loftet svarer til en mærkbar skattestigning for f.eks. lavtlønnede i den private sektor, og det er et asocialt og forkert tiltag. En høj organiseringsgrad på det danske arbejdsmarked er en forudsætning for, at den danske model virker, og forslaget er en del af et ensidigt angreb på lønmodtagersiden. Fradragsretten for arbejdsgivere til disses organisationer vil kun delvis blive begrænset, og virksomheder organiseret som selskaber har fortsat fuld fradragsret.


Med dette lovforslag udskydes den vedtagne forhøjelse af topskattegrænsen. Dette forslag er tidligere kommet fra Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti selv, og de to partier støtter, at de velstillede dele af befolkningen bidrager til at få underskuddet på statsbudgettet ned de kommende år. Det noteres samtidig, at topskattegrænsen allerede er blevet hævet ved årsskiftet til 2010 og vil blive det igen fra 2014.


Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.


Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at man efterhånden kan se enden på den økonomiske krise. Danmark er i kraft af den fornuftige økonomiske politik, der har været ført forud for krisen, kommet relativt bedre igennem denne. Det har imidlertid ikke været uden omkostninger.


Den internationale krise har slidt på den offentlige økonomi, hvorfor Danmark i dag har et stort underskud på statens budget.


Underskuddet vil uundgåeligt medføre gældsætning, og såfremt vi ikke griber ind, vil denne gældsætning blive drastisk forøget. Større gæld vil ligeledes medføre øgede renteudgifter - en udgiftspost, der i givet fald skal finansieres ved at spare andre steder på det offentlige budget, herunder på velfærdsydelser.


Endvidere er der risiko for, at et varigt og uforholdsmæssigt stort underskud og øget gældsætning vil svække tilliden til dansk økonomi og dermed medføre, at renten på Danmarks statsgæld hæves, hvilket ligeledes vil øge Danmarks udgifter til renter.


Af den grund finder Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, at der allerede nu må udvises rettidig omhu og iværksættes en række initiativer, der kan reducere det offentlige underskud - en holdning, der i øvrigt deles af de økonomiske vismænd.


Derfor kan Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti støtte lovforslaget og de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Forslagene er en udmøntning af to aftaler indgået af de tre partier om genopretningen af dansk økonomi. Det er i alle danskeres interesse, at den danske økonomi bliver genoprettet, hvorfor alle i et vist omfang må bidrage.


Den i forårspakke 2.0 aftalte hævelse af bundgrænsen for topskattebetaling udsættes til 2014, og den automatiske regulering af beløbsgrænser på personskatteområdet suspenderes. Endelig ændres vilkårene for udbetaling af børnefamilieydelse.


For alle familier sænkes børnefamilieydelsen med 5 pct., og der indføres et loft på 35.000 kroner over den maksimale ydelse, der kan udbetales til en familie. Forslaget om et loft skal ses i lyset af, at børnefamiliers udgifter i overvejende grad knytter sig til det første barn på grund af store engangsanskaffelser af diverse former for udstyr. Ligeledes er de økonomiske omkostninger i forbindelse med de efterfølgende børn lavere på grund af daginstitutionernes søskenderabatter.


Af hensyn til store børnefamiliers mulighed for at tilpasse deres privatøkonomi til de ændrede vilkår indfases loftet gradvis ved at indføre en maksimumgrænse over nedgangen i børnefamilieydelse på 12.000 kr. pr. familie for 2011, 2012 og 2013. Herefter udfases denne maksimumgrænse frem mod 2020.


Det er Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis opfattelse, at nærværende lovforslag yder et omfattende bidrag til at genoprette Danmarks økonomi, samtidig med at det er socialt velafbalanceret. De tre nævnte partier kan derfor tilslutte sig lovforslaget.


Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.


4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF):

1) Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven, børnefamilieydelsesloven og ejendomsavancebeskatningsloven

(Ingen regulering af beløbsgrænser i 2011-2013, begrænsning af fradraget for faglige kontingenter og loft over børnefamilieydelsen)«


[Konsekvens som følge af ændringsforslag nr. 5]

Til § 3

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF):

2) Indledningen affattes således:

»I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 972 af 22. september 2006, som ændret ved lov nr. 318 af 30. april 2008, § 102 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 2 i lov nr. 1411 af 27. december 2008 og § 2 i lov nr. 537 af 26. maj 2010, og som ændres ved § 1 i det af Folketinget den 4. juni 2010 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om en børnefamilieydelse og forskellige andre love. (Ungeydelse for 15-17 årige, mulighed for at standse ungeydelsen m.v.), foretages følgende ændringer:«


[Konsekvens af vedtagelsen af L 201]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF):

3) Den under nr. 1 foreslåede § 1 affattes således:

»§ 1. For børn under 15 år udbetales en skattefri børneydelse. Børneydelsen udgør 16.992 kr. årligt (2011-niveau) for børn indtil det fyldte 3. år, 13.452 kr. årligt (2011-niveau) for børn fra og med det fyldte 3. år og indtil det fyldte 7. år og 10.584 kr. årligt (2011-niveau) for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 15. år.


Stk. 2. For børn mellem 15 og 17 år udbetales en skattefri ungeydelse. Ungeydelsen udgør 10.584 kr. årligt (2011-niveau).

Stk. 3. Den samlede udbetaling pr. ydelsesmodtager, jf. § 4, kan højst udgøre 35.000 kr. (2011-niveau) årligt, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4. Overstiger den samlede børne- og ungeydelse efter stk. 1 og 2 beløbsgrænsen i stk. 3, udbetales der i 2011 tillige et beløb svarende til to tredjedele og i 2012 et beløb svarende til en tredjedel af forskellen mellem den samlede børne- og ungeydelse og beløbsgrænsen i stk. 3.

Stk. 5. Uanset begrænsningen af den samlede ydelse efter stk. 3 og 4 udgør udbetalingen pr. ydelsesmodtager i 2011-2019 mindst et beløb svarende til den samlede ydelse efter stk. 1 og 2 med procenttillæg efter 2. pkt. fratrukket beløbet efter 3. pkt. Procenttillægget udgør 1,3 pct. i 2011, 3,3 pct. i 2012 og 5,3 pct. i 2013 til og med 2019. Beløbet, der fratrækkes efter 1. pkt., udgør 12.000 kr. i 2011-2013, 15.000 kr. i 2014, 18.000 kr. i 2015, 21.000 kr. i 2016, 24.000 kr. i 2017, 27.000 kr. i 2018 og 30.000 kr. i 2019.

Stk. 6. Såfremt betingelsen i § 2, nr. 5 og 6, ikke er opfyldt, skal beløbet, som barnet ville have modtaget, indgå ved opgørelsen af, om den samlede børne- og ungeydelse overstiger beløbs-grænsen efter stk. 3, jf. dog stk. 4 og 5. Ved en eventuel beskæring af den samlede børne- og ungeydelse reduceres ydelsen efter aldersrækkefølge med det yngste barn først. Først for børn, som opfylder betingelserne, og derefter for børn, som ikke opfylder betingelserne.

Stk. 7. De i stk. 1-3 nævnte beløb reguleres årligt efter udviklingen i det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks i forhold til indekset for 2009. Reguleringen foretages på grundlag af forbrugerprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket ydelsen udbetales. Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed forbrugerprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2009. Ved reguleringen for kalenderåret 2012 nedsættes den beregnede ændringsprocent efter 3. pkt. med 1,9 procentenheder. I 2013 og efterfølgende kalenderår nedsættes den beregnede ændringsprocent efter 3. pkt. med 3,9 procentenheder. Den procentvise ændring beregnes med én decimal. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. Reguleringen sker første gang for kalenderåret 2012.«

[Nyaffattelse af lovens § 1 som følge af ændret reguleringsmekanisme og indfasning af loft over ydelsen samt korrektioner som følge af vedtagelsen af L 201 den 4. juni 2010]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF):

4) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres »ham« til: »ham, forudsat han ikke er samlevende med barnets moder«.«

[Værn mod omgåelse af loftet over udbetaling af børne- og ungeydelsen]

Ny paragraf

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF):

5) Efter § 3 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 335 af 7. maj 2008, § 6 i lov nr. 462 af 12. juni 2009, § 18 i lov nr. 521 af 12. juni 2009 og § 5 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 5 A, stk. 1, ændres »ændringen fra indkomståret 2010« til: »ændringen fra indkomståret 2013«.«

[Regulering af anskaffelsessummer efter § 5 A, stk. 1]

Til § 4

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF):

6) I stk. 2 indsættes efter »§ 2«: »og § 01«.

[Ikrafttræden for ændringsforslag nr. 5]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en korrektion af lovforslagets titel som følge af ændringsforslag nr. 5.


Til nr. 2

Lov om ændring af børnefamilieydelsesloven og forskellige andre love. (Ungeydelse for 15-17 årige, mulighed for at standse ungeydelsen m.v.), blev vedtaget den 4. juni 2010 og træder i kraft den 1. januar 2011.


Til nr. 3

Det fremsatte lovforslag udmønter de ændringer i reglerne for modtagelse af børnefamilieydelsen, der er indeholdt i aftalen om genopretning af dansk økonomi af 25. maj 2010 mellem regeringen og Dansk Folkeparti.


For at sikre en mere ligelig fordeling af ændringerne i børnefamilieydelsen har aftaleparterne den 31. maj 2010 aftalt at revidere ændringerne af børnefamilieydelsen.


Ændringerne i forhold til lovforslaget er følgende:


- Der indføres en begrænsningsordning, hvor den maksimale årlige virkning af loftet begrænses til 12.000 kr. frem til 2013. Begrænsningsbeløbet forhøjes med 3.000 kr. årligt fra 2014, således at begrænsningsbeløbet er forhøjet til 30.000 kr. i 2019. Med virkning fra 2020 bortfalder begrænsningsordningen.

- Loftet over den samlede børnefamilieydelse hæves fra 30.000 kr. til 35.000 kr. (2011-niveau).

- Satserne for børnefamilieydelse nedsættes gradvist med 5 pct. frem mod 2013 i forhold til gældende regler.



Dette ændringsforslag udmønter den aftalte reviderede model for modtagelse af børnefamilieydelsen.


Ændringsforslaget indeholder endvidere nogle konsekvensændringer som følge af vedtagelsen af lovforslag L 201 om ændring af børnefamilieydelsen til en børne- og ungeydelse, som Folketinget har vedtaget den 4. juni 2010. Den samtidige behandling af L 201 og nærværende lovforslag har nødvendiggjort konsekvensændringer i dette lovforslag.


Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF):

Provenumæssige konsekvenser

De provenumæssige konsekvenser af ændringsforslaget i forhold til lovforslaget fremgår af nedenstående oversigt.


Provenuvirkning af de foreslåede ændringer af reglerne for børne- og ungeydelsen
 
Mio. kr. i 2010-niveau
Varig virkning
Indkomstår
2011
2012
2013
2014
Finansår
2011
Loft over børne- og ungeydelsen, ændringsforslag
1.150
350
725
1.050
1.100
350
Loft over børnefamilieydelsen, lovforslag
975
350
650
1.000
1.000
350
Ændring i provenu
175
0
75
50
100
0
Anm.: Provenuvirkningen er opgjort før tilbageløb på moms og afgifter og uden adfærdsvirkninger.


Den ændrede model medfører de første år besparelser på børne- og ungeydelsen af samme størrelse som modellen i lovforslaget. Målt på varig virkning medfører den ændrede model en samlet besparelse, der er ca. 175 mio. kr. større end lovforslagets.


I tabellen nedenfor vises en konsolideret udgave af oversigten i afsnit 4 i lovforslaget over de provenumæssige konsekvenser af lovforslaget inkl. ændringsforslaget.


Provenuvirkning af lovforslaget inkl. ændringsforslag
 
Mio. kr. i 2010-niveau
Varig virkning
Indkomstår
2011
2012
2013
2014
Finansår
2011
Nulregulering af beløbsgrænser
6.400
2.100
4.200
6.600
6.600
2.100
Udskydelse af forhøjelse af topskattegrænsen
100
1.800
1.900
2.000
0
1.800
Begrænsning af fradraget for faglige kontingenter
1.500
850
850
850
850
800
Loft over børne- og ungeydelsen ifølge ændringsforslag
1.150
350
725
1.050
1.100
350
Lovforslaget inkl. ændringsforslag i alt
9.150
5.100
7.675
10.500
8.550
5.050
- heraf kommuneskat
-
1.500
2.400
3.150
3.200
0
Anm.: Provenuvirkningen er opgjort før tilbageløb på moms og afgifter og uden adfærdsvirkninger.


Med forslaget vil alle ca. 685.000 modtagere af børnefamilieydelse få reduceret ydelsen i forhold til gældende regler. For de fleste vil reduktionen være begrænset til den generelle satsreduktion på 5 pct. i løbet af 2011 til 2013. For godt 50.000 modtagere vil reduktionen være større som følge af loftet over den samlede børnefamilieydelse, jf. tabellen. I 2013 vil det maksimale tab være 12.000 kr. som følge af overgangsordningen, der begrænser beskæringen. I 2020 er der ingen begrænsning på tabet.


Modtagere af børnefamilieydelse, fordelt efter beskæringens størrelse (1.000 personer)
 
2013
2020
Beskæring af ydelsen 
Alle modtagere
Heraf modtagere, hvor ydelsen begrænses af loftet
Alle modtagere
Heraf modtagere, hvor ydelsen begrænses af loftet
Under 6.000 kr.
647
13
647
13
6.000 - 12.000 kr.
39
39
23
23
12.000 - 18.000 kr.
0
0
7
7
18.000 - 24.000 kr.
0
0
4
4
Over 24.000 kr.
0
0
4
4
I alt
686
52
686
52


Den ændrede model for loft over børne- og ungeydelsen vurderes ikke at medføre nævneværdige ændringer i skønnet over effekterne på arbejdsudbuddet, som fremgår af lovforslaget.


Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF):

Administrative konsekvenser for det offentlige

Det skønnes, at den ændrede model for loft over børne- og ungeydelsen vil medføre engangsomkostninger til systemtilretning på i alt 4,5 mio. kr. Der er tale om en merudgift på 0,5 mio. kr. i forhold til det fremsatte lovforslag.


Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF):

Ad stk. 1 og 2.

Den foreslåede opdeling af det hidtidige stk. 1 i to stykker er en konsekvensændring som følge af vedtagelsen af L 201 om omlægning af børnefamilieydelsen til en børne- og ungeydelse.


Det foreslås, at den aftalte generelle nedsættelse af børne- og ungeydelsen med 5 pct. over 3 år udmøntes gradvis med 1,3 pct. i 2011, 1,9 pct. i 2012 og 1,9 pct. i 2013.


Det tilstræbes med denne indfasning, at ydelsesbeløbene i kommende år ikke bliver nominelt mindre end året forud.


Efter gældende regler skulle børne- og ungeydelsen reguleres med 1,3 pct. pr. 1. januar 2011. Det foreslås derfor, at nedsættelsen med 1,3 pct. i 2011 udmøntes ved, at grundbeløbene i stk. 1 og 2 i 2011-niveau fastholdes på samme nominelle beløbsstørrelser som i 2010.


Som konsekvens af, at ungeydelsen fremover skal udbetales månedligt og den årlige ydelse derfor skal være delelig med 12, forhøjes de fire ydelseskategorier med 4 kr. i forhold til 2010. Hidtil er ydelsesbeløbene blevet oprundet til nærmeste beløb, der kan deles med 4.


Ydelsesbeløbene foreslås som hidtil reguleret årligt svarende til udviklingen i forbrugerprisindekset 2 år forud for kalenderåret, som ydelsen vedrører. Reguleringen reduceres dog i 2012 og fra 2013 med den resterende del af den generelle nedsættelse på 5 pct., jf. den foreslåede affattelse af stk. 7 og bemærkningerne hertil.


I L 201, forslag til lov om ændring af børnefamilieydelsesloven og forskellige andre love, som blev vedtaget den 4. juni 2010, fremgår det af § 7, stk. 2, at ungeydelsen for kalenderåret 2011 udgør 894 kr. om måneden. Da dette ændringsforslag tillige fastlægger ydelsesniveauet for 2011 for børne- og ungeydelsen, vil der således være en dobbeltregulering af ydelsesniveauet for ungeydelsen. Det er ikke hensigtsmæssigt, og der vil derfor blive stillet ændringsforslag til 3.-behandlingen af dette lovforslag. Ændringsforslaget kan af lovtekniske grunde ikke stilles før til 3.-behandlingen, da lovforslaget, L 201, som vedtaget ved 3. behandlingen den 4. juni 2010 skal stadfæstes først.


Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF):

Ad stk. 3

Det foreslås, at der indføres et loft på 35.000 kr. for den samlede årlige børne- og ungeydelse, som en ydelsesmodtager kan modtage. Der indføres dog samtidigt overgangsbestemmelser, der begrænser den årlige reduktion af ydelsen, jf. de foreslåede stk. 4 og 5 og bemærkningerne hertil.


Beløbsloftet foreslås reguleret efter de samme regler som ydelsesbeløbene i stk. 1 og 2.


Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF):

Ad stk. 4

Tilpasningen til det nye ydelsesniveau sker gradvis over en årrække ved to overgangsordninger i henholdsvis stk. 4 og 5, der delvis supplerer hinanden.


I stk. 4 foreslås det, at alle ydelsesmodtagere i 2011 modtager en kompensation på et beløb svarende til to tredjedele af den del af børne- og ungeydelsen opgjort efter stk. 1 og 2, der overstiger 35.000 kr. I 2012 modtager de en kompensation på et beløb svarende til en tredjedel af forskellen mellem den samlede børne- og ungeydelse efter stk. 1 og 2 (reguleret) og 35.000 kr. (reguleret).


Eksempel:


En ydelsesmodtager har i 2011 tre børn på henholdsvis 1 år, 4 år, og 8 år. Den beregnede børne- og ungeydelse udgør summen af 16.992 kr., 13.452 kr. og 10.584 kr. eller i alt 41.028 kr. Dette beløb overstiger loftet med 6.028 kr. (41.028 kr. - 35.000 kr.). I 2011 ydes der kompensation svarende til to tredjedele af denne forskel, dvs. 4.019 kr. Den samlede ydelse, der udbetales til modtageren i 2011, udgør således 39.019 kr. (35.000 kr. + 4.019 kr.).


Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF):

Ad stk. 5

Den foreslåede overgangsordning for 2011 og 2012 i stk. 4 foreslås suppleret med en ordning, der begrænser beskæringen i ydelsen i 2011 til 2019.


I stk. 5 foreslås det, at beskæringen af den samlede børne- og ungeydelse pr. modtager opgjort efter stk. 1 og 2 og begrænset efter stk. 3 og 4 maksimalt kan udgøre 12.000 kr. i hvert af årene 2011, 2012 og 2013. Det beløb, som beskæringen højst må udgøre, forhøjes gradvis med 3.000 kr. årligt i 2014 til 2019, således at beskæringen af den samlede ydelse i 2019 i forhold til nugældende regler højst må udgøre 30.000 kr. Fra 2020 bortfalder denne begrænsningsordning.


For at opgøre, hvad den samlede ydelse ville have udgjort efter de hidtil gældende regler, skal ydelsen beregnet efter stk. 1 og 2 korrigeres for den generelle nedsættelse af ydelserne med 5 pct., som dels sker ved den foreslåede fastsættelse af grundbeløbene i stk. 1 og 2, dels ved korrektion af reguleringen med 1,9 procentenheder i 2012 og med 3,9 procentenheder fra og med 2013, jf. stk. 7 og bemærkningerne hertil.


Ved at fastholde beløbsstørrelserne i 2011 på samme nominelle niveau som i 2010 undlades en regulering på 1,3 procent. Sammen med korrektionen på 3,9 pct. fra og med 2013 giver det en nedregulering på 5,3 pct. beregnet som ((1/((1-0,013)*(1-0,019)*(1-0,019))-1)*100=5,3). For at der skal ske en reduktion af den hidtidige ydelse på 5,0 pct., skal korrektionen være på 5,3 pct. Det skyldes, at det er et spørgsmål, om reduktionen af børnefamilieydelse skal ses i forhold til den hidtidige ydelse eller i forhold til den foreslåede ydelse. Set i forhold til de gældende beløbsstørrelser udgør reduktionen 5,0 pct. Set i forhold til de foreslåede beløbsstørrelser udgør reduktionen 5,3 pct. Beregningsteknisk er sammenhængen 1/1,053=0,95.


Opgørelsen af de ydelsesbeløb, der ville have været gældende uden lovforslaget, kan således opgøres som ydelsesbeløbene efter stk. 1 og 2 med tillæg af 1,3 pct. i 2011, 3,3 pct. i 2012 og 5,3 pct. i 2013 til 2019. Tillægget skal udgøre 5,3 pct., idet det ses i forhold til niveauet for den nugældende ydelse.


Eksempel:


(Den forudsatte regulering og beløbsstørrelser er valgt af illustrative hensyn. De faktiske regulerede beløbsgrænser fra 2012 og følgende år kendes ikke på indeværende tidspunkt).


En ydelsesmodtager har i 2013 fire børn på henholdsvis 1, 4, 8 og 12 år. Inkl. regulering frem til 2013 udgør den beregnede børne- og ungeydelse i alt 51.720 kr. Efter de hidtil gældende regler ville den samlede ydelse have udgjort 5,3 pct. mere eller 54.575 kr. Dette beløb overstiger loftet i 2013 på 35.136 kr. med 19.439 kr. (54.575 kr. - 35.136 kr.). Beskæringen må dog i 2013 højest udgøre 12.000 kr. Derfor udbetales der i 2013 i alt 42.575 kr. til modtageren (54.575 kr. - 12.000 kr.).


Efter bemærkningerne til stk. 7 er vist et udbygget eksempel, der viser effekten af overgangsordningerne over en årrække.


Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF):

Ad stk. 6

L 201, forslag til lov om ændring af børnefamilieydelsesloven og forskellige andre love, blev vedtaget den 4. juni 2010. Det vedtagne lovforslag opstiller en ny betingelse for at modtage børne- og ungeydelse, jf. børne- og ungeydelseslovens § 2, nr. 6. Efter bestemmelsen er det en betingelse for at modtage børne- og ungeydelse, at kommunalbestyrelsen ikke for den pågældende måned har givet meddelelse til told- og skatteforvaltningen om, at en afgørelse om manglende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for 15-17 årige, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning, uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., skal have den virkning, at ungeydelsen skal standse.


Det foreslås med ændringsforslaget, at såfremt kommunalbestyrelsen har givet meddelelse i henhold til bestemmelsen, skal beløbet, som barnet ville have modtaget, indgå ved opgørelsen af, om den samlede børne- og ungeydelse overstiger den beregnede udbetaling. I så fald vil den samlede udbetaling pr. ydelsesmodtager kunne blive mindre end den beregnede efter kompensation.


En tilsvarende opgørelsesmåde fremgår af det fremsatte lovforslag, for så vidt angår betingelsen efter børne- og ungeydelseslovens § 2, nr. 5, hvorefter det er en betingelse for at modtage børne- og ungeydelse, at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har truffet afgørelse om manglende efterlevelse af et forældrepålæg efter lov om social service.


Ved beregningen af, hvorvidt den samlede ydelse er over det beregnede beløb til udbetaling, foreslås det, at der tages udgangspunkt i beløbet for det ældste barn først. Hvis der eksempelvis er tre børn i en familie, der er henholdsvis 13 år, 10 år og 5 år, skal der således ved beregningen først tages udgangspunkt i ydelsen til den unge, som er 13 år, dernæst ydelsen til barnet, som er 10 år, og endelig fyldes der op til det beregnede beløb til udbetaling med den del af ydelsen til barnet, der er 5 år, som kan rummes her inden for. Det vil med andre ord sige, at der skæres i ydelsen for det yngste barn først. Først for børn, som opfylder betingelserne, og derefter for børn, som ikke opfylder betingelserne.


Den foreslåede prioriteringsrækkefølge skyldes, at §§ 2-3 i børne- og ungeydelsesloven stiller en række betingelser, som skal være opfyldt den første dag i den periode, som den enkelte udbetaling vedrører, og det er således nødvendigt, at der er taget stilling til, hvilket barn ydelsen vedrører.


Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF):

Ad stk. 7

Det foreslås at den resterende del af den generelle nedsættelse af ydelsen med 5 pct., der ikke blev indregnet ved fastsættelse af grundbeløbene i stk. 1 og 2, jf. bemærkningerne hertil, udmøntes med 1,9 pct. i 2012 og 1,9 pct. i 2013 ved at korrigere den gældende reguleringsbestemmelse.


Det fastholdes, at reguleringen af ydelsesbeløbene skal foretages svarende til udviklingen i forbrugerprisindekset 2 år forud for det kalenderår, som ydelsen vedrører. Reguleringen i 2012, der svarer til udviklingen i forbrugerprisindekset fra 2009 til 2010, nedsættes dog med 1,9 procentenheder, og reguleringen i 2013, der svarer til udviklingen i forbrugerprisindekset fra 2009 til 2011, nedsættes med 3,9 procentenheder. Reguleringen i de følgende år, der tager udgangspunkt i forbrugerprisindekset for 2009 nedsættes ligeledes med 3,9 procentenheder.


Eksempel:


(Den forudsatte regulering er valgt af illustrative hensyn. Den faktiske udvikling i forbrugerprisindekset efter 2009 kendes ikke på indeværende tidspunkt).


Regneeksempel til illustration af reguleringsmekanismen i stk. 7
Reguleringsår
2011
2012
2013
2014
År for forbrugerprisindeks
2009
2010
2011
2012
Forbrugerprisindeks (* = skøn)
119,7
122,4*
124,9*
127,4*
Stigning i forbrugerprisindeks (* = gæt)
1,3
2,3*
2,0*
2,0*
Forslag til korrektion i henhold til stk. 7
-1,31)
-1,90
-3,90
-3,90
Reguleringsprocent for børne- og ungeydelsen
= akkumuleret korrigeret stigning i forbrugerprisindekset i forhold til forbrugerprisindekset i 2009
0,0
0,4
0,4
2,5
1) Korrektionen er indregnet i fastsættelsen af grundbeløbene i stk. 1 og 2.


I nedenstående oversigt er vist et flerårigt eksempel for 2011 til 2020 for en modtager med fire børn. For eksemplets skyld er det valgt at fastholde børnenes alder uændret i hele perioden.


Eksemplet viser, at beskæringen af den samlede ydelse udgør ca. 6.200 kr. i 2011, således at ydelsen falder fra ca. 52.300 kr. til ca. 46.100 kr. I 2012 udgør ydelsen ca. 41.500 kr., og den vil herefter ligge på lidt under 40.000 kr. om året frem til 2019, hvorefter den vil stige i takt med reguleringen af loftet.


Reelt vil beskæringen af ydelsen dog være faldende over årene i takt med, at børnene bliver ældre og dermed hver især oppebærer en lavere ydelse.


Ydelsesår
 
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Reguleringsprocent
  
Grundbeløb
0,40
0,40
2,50
4,6
6,7
8,8
11,0
13,2
15,5
Børne- og ungeydelse:
0-2 år
(1)
16.992
17.064
17.064
17.412
17.772
18.132
18.492
18.864
19.236
19.620
3-6 år
(2)
13.452
13.500
13.500
13.788
14.076
14.352
14.640
14.928
15.228
15.540
7-14 år og 15-18 år
(3)
10.584
10.632
10.632
10.848
11.076
11.292
11.520
11.748
11.976
12.228
Opgørelse af samlet ydelse efter stk. 1 og 2
1 barn på 1 år
(1)
16.992
17.064
17.064
17.412
17.772
18.132
18.492
18.864
19.236
19.620
1 barn på 4 år
(2)
13.452
13.500
13.500
13.788
14.076
14.352
14.640
14.928
15.228
15.540
2 børn på 10 og 13 år
2*(3)
21.168
21.264
21.264
21.696
22.152
22.584
23.040
23.496
23.952
24.456
Samlet beregnet ydelse
(4)
51.612
51.828
51.828
52.896
54.000
55.068
56.172
57.288
58.416
59.616
Loft efter stk. 3
(5)
35.000
35.136
35.136
35.880
36.612
37.344
38.076
38.856
39.624
40.428
Beskæring ift. ny ydelse
(6)=(4)-(5)
16.612
16.692
        
Kompensationsordning efter stk. 4
Kompens-ationsprocent
(7)
0,667
0,333
        
Kompensation= 2/3 og 1/3
(8)=(6)*(7)
11.075
5.564
        
Kompensationsordning efter stk. 5
Opgørelse af hidtidig ydelse efter stk. 5
Tillægsprocent
(9)
1,3
3,3
5,3
5,3
5,3
5,3
5,3
5,3
5,3
5,3
Hidtidig ydelse = ny ydelse plus tillæg
(10)=(4)* (100+(9)/100
52.283
53.538
54.575
55.699
56.862
57.987
59.149
60.324
61.512
62.776
Loft efter stk. 3
(5)
35.000
35.136
35.136
35.880
36.612
37.344
38.076
38.856
39.624
40.428
Beskæring før kompensation
(11)=(10)-(5)
17.283
18.402
19.439
19.819
20.250
20.643
21.073
21.468
21.888
22.348
Maks. beskæring
(12)
12.000
12.000
12.000
15.000
18.000
21.000
24.000
27.000
30.000
0
Samlet kompensa-tion
(13)*=(11)-(12)
11.075*
6.402*
7.439
4.819
2.250
0
0
0
0
0
Udbetalt ydelse
(14)=(5)+ (13)
46.075
41.538
42.575
40.699
38.862
37.344
38.076
38.856
39.624
40.428
Beskæring
(15)=(10)-(14)
6.208
12.000
12.000
15.000
18.000
20.643
21.073
21.468
21.888
22.348


* Dog kompensationen (8) efter stk. 4, hvis dette beløb er større end (13).


Til nr. 4

Efter gældende regler i børne- og ungeydelsesloven udbetales børne- og ungeydelsen som udgangspunkt til barnets moder. Har faderen forældremyndigheden over barnet, udbetales ydelsen til ham. Udbetalingssystemet for børnefamilieydelsen er dermed bygget op således, at ydelsen går til en bestemt ydelsesmodtager, typisk moderen, forudsat at en række betingelser er opfyldt.


Hvis eksempelvis en familie består af to voksne, der ikke er gift, men hver især har to børn fra tidligere forhold, og de begge er berettigede til at få børnefamilieydelse for disse børn, gælder grænsen på 35.000 kr. for hver af de to voksne. Man ser således på hver enkelt ydelsesmodtager for sig. Det vil sige, at loftet er målrettet den, der er berettiget til ydelsen.


For at sikre, at loftet over børne- og ungeydelsen på 35.000 kr. ikke omgås af samlevende forældre med fælles børn, præciseres det med ændringsforslaget, at faderen ikke kan modtage børnefamilieydelse, når han har forældremyndigheden, hvis han er samlevende med barnets moder.


Det følger af forældreansvarslovens § 10, at forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sammen, kan aftale, at en af dem skal have forældremyndigheden alene. Aftalen skal anmeldes til statsforvaltningen for at være gyldig.


Af bemærkningerne til forslaget til forældreansvarsloven (Folketingstidende 2006-07, Tillæg A side 4407 ff.) fremgår det, at bestemmelsen også omfatter situationer, hvor forældrene på aftaletidspunktet lever sammen, men agter at ophæve samlivet.


Præciseringen følger således principperne i forældreansvarsloven. Den foreslåede præcisering skal sikre, at forældre, som lever sammen og har eksempelvis fire fællesbørn, ikke aftaler, at de hver især skal være forældremyndighedsindehaver for to børn, og således omgår loftet over børne- og ungeydelsen på 35.000 kr.


Til nr. 5 og 6

Ændringsforslag nr. 5 skal ses i sammenhæng med forslaget til ændring af personskattelovens § 20, stk. 3, hvorefter reguleringstallet fastholdes på 100,0 i årene 2011-2013, jf. forslagets § 1, nr. 2. Med ændringsforslaget foreslås det, at reguleringen efter personskattelovens § 20 af anskaffelsessummer efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A, stk. 1, udgør den procentvise ændring i reguleringstallet fra anskaffelsesåret til 2009 ganget med den procentvise ændring fra 2013 til afståelsesåret.


Eksempel:


En ejendom er anskaffet i 2006 og afstås i 2015. Hvis det beregningsteknisk antages, at § 20-reguleringen sker med 3 pct. i 2014 og i 2015, vil den samlede regulering fra 2006 til 2015 udgøre 15,6 pct. (ændringen fra 2006 til 2009: ((182,7/167,7)-1)*100 = 8,9445 pct. ganget med ændringen fra 2013 til 2015: ((106,1/100,0)-1)*100 = 6,1 pct.).


Ændringsforslaget præciserer, at nulreguleringen i 2011-2013 ikke indebærer, at reguleringen for indkomstårene før indkomståret 2010 mistes, når ejendommen afstås i indkomstårene 2011-2013. Det ville være tilfældet, hvis ændringen til indkomståret 2009 efter gældende regler skulle ganges med ændringen fra indkomståret 2010 til eksempelvis indkomståret 2012, idet ændringen ville være 0.


Det foreslås, at ændringsforslaget vedrørende ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A tillægges virkning fra og med indkomståret 2011.


Torsten Schack Pedersen V Karsten Lauritzen V Mads Rørvig V Jacob Jensen V Mikkel Dencker DF Pia Adelsteen DF Mike Legarth KF Rasmus Jarlov KF Anders Samuelsen LA nfmd. Nick Hækkerup S John Dyrby Paulsen S Klaus Hækkerup S René Skau Björnsson S Thomas Jensen S Jesper Petersen SF Niels Helveg Petersen RV fmd. Frank Aaen EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
 
Liberal Alliance (LA)
3
Socialdemokratiet (S)
45
 
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
 
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
 
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
 
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
 
Uden for folketingsgrupperne
3
Enhedslisten (EL)
4
 
(UFG)
 


 

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 221


Bilagsnr.


Titel


1
Lovudkast som sendt i høring, fra Skatteministeriet
2
Henvendelse af 31/5-10 fra Henrik Lund Jensen, Randers
3
Henvendelse af 31/5-10 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk
4
1. udkast til betænkning
5
Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6
Høringssvar, fra Skatteministeriet
7
Yderligere høringssvar, fra Skatteministeriet
8
Kopi af PØU alm. del - svar på spm. 221, fra finansministeren
9
Yderligere høringssvar, fra Skatteministeriet
10
Høringsskema, fra skatteministeren
11
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 31/5-10 fra Henrik Lund Jensen, Randers
12
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 31/5-10 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk
13
Kopi af svar på alm. del - spm. 496, 497, 499, 500, 509 og 511, fra skatteministeren
14
Henvendelse af 5/6-10 fra forældrepar til tvillinger
15
Ændringsforslag, fra skatteministeren
16
2. udkast til betænkning
17
Henvendelse af 7/6-10 fra Claus Kirstejn Jensen, Holte
18
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 5/6-10 fra forældrepar til tvillinger


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 221


Spm.nr.
Titel
1
Spm. om opdatering af tabel 2 i Finansministeriets notat af 31. maj 2010 om »Nedsættelse af børnefamilieydelsen«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om effekten af ændringer, som følger af forårspakke 2.0 fra foråret 2009, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om opgørelse af den udskudte skat ultimo 2008, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om forventet udvikling af opsparet overskud under virksomhedsordningen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om bekræftelse af, at arbejdsmarkedssammenslutninger er omfattet af fondsbeskatningsloven, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om det beregnede provenu ved, at der for 2010-2014 ikke er konsolideringsfradrag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om virkningen af § 2, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om begrundelse for, at der ikke er beskæring af selskabers fradrag for bidrag til arbejdsgiverforeninger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om beskatning af en ansat i sundhedssektoren, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om beskatningen af en arbejdsgiver, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om børnefamilieydelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om reglerne om bundfradrag for topskat, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om loft på den samlede børnefamilieydelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om provenuvirkningen af de foreslåede ændringer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om udskydelse af forhøjelse af topskattegrænsen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om forhøjelse af private og offentlige arbejdsgiveres bidrag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om skatte- og afgiftsforhøjelser, til skatteministeren
18
Spm. om at bekræfte, at provenuet frem til 2015 ved helt at aflyse forhøjelsen af topskattegrænsen er det samme, som der er beregnet at opnå ved at skære i børnefamilieydelsen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om at beregne lovforslagets konsekvenser, når det er fuldt indfaset i 2014 for en familie med 2 voksne, der arbejder som specialarbejdere, er medlem af 3F og har 3 børn på 2, 4 og 8 år m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om for 2014 at forsyne tabellen side 7 i lovforslagets bemærkninger med en række, der viser den samlede skattestigning i procent af indkomsten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm., om det vil være muligt at sikre kvoteflygtninge, som Danmark selv har inviteret her til landet m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm., om ministeren vil udarbejde en redegørelse for de økonomiske vilkår, som. f.eks. en børnefamilie fra Rwanda ankommet til Danmark i 2010 med 10 børn på mellem 6 måneder og 14 år får at leve for under f.eks. de første 3 år i Danmark, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om at redegøre for familiens økonomiske muligheder, jf. henvendelse af 29/5-10 fra Jan og Inga Thomas, Ærøskøbing, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om en oversigt over det økonomiske tab for samtlige børn og antallet af børn, der bliver ramt i 2013, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om en oversigt over det økonomiske tab for samtlige børn og antallet af børn, der bliver ramt i 2020, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om en oversigt over det økonomiske tab for samtlige børnefamilier og antallet af børnefamilier, der bliver ramt i 2013, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om en oversigt over det økonomiske tab for samtlige børnefamilier og antallet af børnefamilier, der bliver ramt i 2020, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om en opgørelse over reduktionen af det gennemsnitlige rådighedsbeløb fordelt på indkomstdeciler for børnefamilier opgjort for årene 2013 og 2020, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om en opgørelse over den procentvise reduktion af det gennemsnitlige rådighedsbeløb for børnefamilier fordelt på landets kommuner opgjort for årene 2013 og 2020, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om, hvorfor fradragsadgangen for selvstændigt erhvervsdrivendes og selskabers kontingenter til arbejdsgiverforeninger ikke begrænses på lige fod med fradragsadgangen for lønmodtagernes kontingenter til faglige organisationer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om at redegøre for det årlige økonomiske tab forårsaget af nulreguleringen af pensionsfradraget i 2011, 2012 og 2013 for en person, der modtager folkepension, jf. den i lovforslaget bebudede suspension af den automatiske regulering af beløbsgrænser efter personskattelovens § 20, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. om at redegøre for, om ministeren er enig med Venstres skatteordfører hr. Mads Rørvigs udtalelse ved 1.-behandlingen af lovforslaget den 21. maj 2010 om, at skattestoppet med lovforslaget er suspenderet, eller om ministeren fastholder sin udtalelse til Ritzau den 21. maj 2010 om, at regeringens Genoprettelsesplan ligger inden for rammen af forståelsen af skattestoppet, til skatteministeren
33
Spm. om, hvilken definition af skattestoppet ministeren henholder sig til for nuværende, hvis lovforslaget ifølge ministeren ligger inden for rammerne af forståelsen af skattestoppet, men ikke er i overensstemmelse med definitionen fra 2001, til skatteministeren
34
Spm. om at redegøre for, om suspensionen betyder yderligere skatte- og afgiftsstigninger frem til 2020, uden at eksisterende skatter og afgifter sættes tilsvarende ned, til skatteministeren
35
Spm. om en opdatering af tabel 1 frem til og med år 2012, men uden SP-suspensionen, jf. svar på SAU alm. del - spørgsmål 520 (2008-09), til skatteministeren, og ministerens svar herpå