Ændringsforslag stillet den 8. juni
2010 uden for betænkningen
Til titlen
Af Line Barfod
(EL):
1) I
undertitlen ændres »Midlertidig
nedsættelse« til: »Nedsættelse«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 2]
Til § 1
Af Line Barfod
(EL):
2) Nr. 1
affattes således:
Af Line Barfod
(EL):
1. I
§ 1, stk. 1, 1. pkt., ændres
»878.607 kr.« til: »392.750 kr.«
[Permanent nedsættelse af
grundvederlaget til ministre]
Af Line Barfod
(EL):
3) Nr. 2-8 udgår.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 2]
Bemærkninger
Til nr. 1-3
Ministrene har givet sig selv en række skattelettelser.
Den lønnedgang, der foreslås med dette lovforslag, er
mindre end den skattelettelse, ministrene har fået. Det mener
Enhedslisten er helt urimeligt, når man samtidig skærer
dybt i forhold til arbejdsløse, børnefamilier og
mange andre.
Enhedslisten mener, det er afgørende, at de politikere,
der sidder og træffer væsentlige beslutninger, der har
afgørende indflydelse på borgernes livsvilkår,
har nogle livsvilkår, der ikke adskiller sig alt for meget
fra borgernes. Derfor har vi i mange år foreslået, at
folketingsmedlemmers løn skal nedsættes til
sygeplejerskeløn (27.224 kr. månedligt) og ministres
løn til afdelingssygeplejerskeløn (32.729 kr.
månedligt).
Såfremt ministrene kommer ned på den samme
løn som afdelingssygeplejersker, kunne det jo også
give et godt grundlag for at regeringen vil gøre noget ved
den lave løn inden for kvindefag ved de kommende
overenskomstforhandlinger.