• 4

L 22 Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love.

(Justeringer af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven, udbytteskat i skattefritagne dødsboer og tekniske justeringer af forårspakke 2.0).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 07-10-2009

Fremsat den 7. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

20091_l22_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 7. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love

(Justeringer af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven, udbytteskat i skattefritagne dødsboer samt tekniske justeringer af Forårspakke 2.0)

§ 1

I lov nr. 1535 af 19. december 2007 om pensionsafkastbeskatning (pensionsafkastbeskatningsloven), som ændret ved § 1 i lov nr. 1339 af 19. december 2008, § 22 i lov nr. 1344 af 19. december 2008 og § 13 i lov nr. 462 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 8, ændres fire steder »gennemsnitlige« til: »positive gennemsnitlige«.

2. I § 4 a, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »med fradrag af omkostnings- og risikopræmie«: », betaling for garantier for forsikringer uden ret til rentebonus«.

3. I § 4 a, stk. 5, indsættes som 6. pkt.:

»Pensionsinstituttet kan for grupper, hvor der hverken betales omkostningsbidrag, gebyr eller lignende til dækning af omkostninger, vælge at beregne den pensionsberettigedes forholdsmæssige andel af årets negative omkostningsresultat som gruppens negative omkostningsresultat divideret med antallet af personer i gruppen.«


4. § 4 a, stk. 7, 5. pkt., ophæves.

5. I § 7, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »rente m.v.«: »til dækning af forpligtelser over for«.

6. I § 21, stk. 2, ændres »1 uge før den sidste rettidige indbetalingsdag« til: »1 uge før skatten indbetales, dog senest 1 uge før den sidste rettidige indbetalingsdag«, og »15 dage efter« udgår.

7. § 22, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Kontohaveren forrenter det beløb, hvormed kontoen er overtrukket, med den for kontoen gældende indlånsrentesats eller efter aftale med penge- eller kreditinstituttet med den udlånsrente, der måtte være aftalt med det pågældende institut, fra det tidspunkt, hvor instituttet har gjort kontohaveren skriftligt opmærksom på overtrækket, jf. 6. pkt.«


8. I § 23, stk. 2, ændres »31. marts« til: »31. maj«.

9. § 23, stk. 4, 3. pkt., affattes således:

»1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse ved overførsel mellem to forsikringsselskaber m.v., hvis det forsikringsselskab m.v., hvorfra overførslen sker, har valgt at foretage endelig opgørelse efter stk. 1.«


10. Efter § 23 indsættes:

»§ 23 a. Når skattepligten for de skattepligtige, der er nævnt i § 1, stk. 1, ophører, skal forsikringsselskabet m.v. foretage en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf. Forsikringsselskabet m.v. skal tilbageholde skatten og angive og indbetale den til told- og skatteforvaltningen inden for 3 hverdage efter, at forsikringsselskabet m.v. har fået kendskab til ophøret. Samtidig med indbetalingen af skatten giver forsikringsselskabet m.v. den skattepligtige underretning om indbetalingen. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for ophør af skattepligten for et beløb svarende til handelsværdien på ophørstidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over forfaldne renter medregnes de renter, der på ophørstidspunktet er påløbne, men ikke forfaldne. § 23, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter regler om underretningen efter stk. 1.«

11. § 25, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse ved overførsel mellem to forsikringsselskaber m.v., hvis det forsikringsselskab m.v., hvorfra overførslen sker, foretager endelig opgørelse efter § 23, stk. 1.«

12. I § 38, stk. 1, indsættes efter »Den Særlige Pensionsopsparing«: »eller Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister«.

§ 2

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 347 af 18. april 2007, § 1 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, § 2 i lov nr. 1339 af 19. december 2008, § 1 i lov nr. 412 af 29. maj 2009 og senest ved § 11 i lov nr. 521 af 14. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 3, nr. 3, affattes således:

»3) have hjemsted i et andet land inden for EU/EØS og her have tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed samt være godkendt af told- og skatteforvaltningen.«

2. § 8, stk. 4, ophæves.

3. I § 11 A, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., udgår », herunder indbetalingsperioden og størrelsen af det årlige indskud,«.

4. I § 11 A, stk. 5, udgår »fastsætter nærmere regler om opgørelsen af ordningens værdi og«.

5. I § 15 C, stk. 5, ændres »indkomståret« til: »indkomståret, eller på ophævelsestidspunktet i forbindelse med ophævelser«.

6. § 41, stk. 1, nr. 1-3, affattes således:

»1) mellem pensionsordninger med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende livrenter,

2) fra en rateforsikring i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed eller en ophørende livrente til en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende livrente, jf. dog stk. 8,

3) fra en rateforsikring i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed eller en ophørende livrente til en anden rateforsikring i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed eller en ophørende livrente, som er oprettet efter lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 8, medmindre kun én af pensionsordningerne omfattes af § 15 A, eller overførslen sker efter første rateudbetaling fra en af ordningerne, idet overførsel dog kan ske, hvis et påbegyndt udbetalingsforløb i en af ordningerne kan fortsætte på samme vilkår,«

7. § 42 A affattes således:

»§ 42 A. Ved hel eller delvis overførsel som nævnt i § 41 af en ordning til en nyoprettet ordning for samme person eller en ægtefælle efter udlodning i medfør af § 30, stk. 2, opretholdes aldersgrænserne for udbetaling. Tilsvarende gælder overførsel til en bestående ordning med samme aldersgrænse for udbetaling.«

8. I § 53 A, stk. 3, 4. pkt., indsættes efter »pensionsafkastbeskatningsloven«: », jf. dog 6. pkt«.

9. I § 53 A, stk. 3, indsættes efter 5. pkt.:

»Hvis pensionsudbyderen ikke opgør afkastet efter 4. og 5. pkt., kan afkastet i stedet opgøres som forskellen mellem på den ene side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse med tillæg af indbetalinger i årets løb. Valget mellem opgørelse af afkastet efter 4. og 5. pkt. eller 6 pkt. er bindende for efterfølgende indkomstår.«


10. I § 53 A, stk. 3, indsættes efter 7. pkt., der bliver 9. pkt.:

»6. og 7. pkt. finder tilsvarende anvendelse.«


§ 3

I lov nr. 471 af 12. juni 2009 om arbejdsmarkedsbidrag (arbejdsmarkedsbidragsloven) foretages følgende ændring:

1. I. § 1, 2. pkt., udgår: », jf. § 2«.

§ 4

I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 28. august 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 521 af 17. juni 2008 og senest ved § 4 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 tilbagebetales dog ikke til boet.«


2. I § 68, stk. 2, ændres »§ 16, stk. 3 og 4« til: »§ 16, stk. 2 og 3«.

§ 5

I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 22. august 2008, som ændret ved § 1 i lov nr. 1340 af 19. december 2008 og § 14 i lov nr. 521 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:

1. § 14 ophæves.

§ 6

I lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1343 af 19. december 2008 og senest ved § 6 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 2, ændres »ligningslovens § 9, stk. 5« til: »ligningslovens § 9, stk. 4«.

§ 7

I kildeskatteloven jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 522 af 17. juni 2008, § 4 i lov nr. 527 af 17. juni 2008, § 3 i lov nr. 462 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 521 af 12. juni 2009 og senest ved § 9 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 48 F, stk. 9, ændres to steder »bundfradrag« til: »grundbeløb«.

2. § 49 A, stk. 2, nr. 7, affattes således:

»7) Vederlag, honorarer eller anden indkomst, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed.«

3. I § 69 A, stk. 1, ændres »63 pct.« til: »56 pct.«

§ 8

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 459 af 12. juni 2009 og senest ved § 13 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 11 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Nedslag i skatten efter stk. 1-4 omfatter alene personer, der har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat.«

2. I § 26 indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Kompensation efter stk. 1-7 omfatter alene personer, der har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat.«

§ 9

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 519 af 12. juni 2009 og senest ved § 12 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 A, stk. 1, nr. 1 og 2, ændres »selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1«.

2. I § 9, stk. 2, ændres », § 13 og § 16, stk. 12, i denne lov eller« til: »og § 13 i denne lov, som fradrag for dobbelt husførelse efter statsskattelovens § 6, litra a, eller efter«.

3. § 9, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.


4. § 9 A, stk. 10, 3. og 4. pkt., ophæves.

5. I § 9 C, stk. 4, ændres »dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag« til: »dagpengegodtgørelser for 1., 2. og 3. ledighedsdag«.

§ 10

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 521 af 12. juni 2009 og § 16 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 7, stk. 1, nr. 1, ændres »ligningslovens § 9, stk. 5« til: »ligningslovens § 9, stk. 4«.

§ 11

I lov nr. 347 af 18. april 2007 om ændring af pensionsbeskatningsloven, lov om en arbejdsmarkedsfond og kildeskatteloven (Forhøjelse af aldersgrænser og tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag) foretages følgende ændring:

1. § 4, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. § 1, nr. 1, 3-18, 20-28, 30, 31 og 40, har virkning for alle pensionsordninger, jf. dog 2. pkt. For pensionsordninger oprettet før den 1. maj 2007 opretholdes tidspunktet for tidligste udbetaling af ordningen efter de regler, som fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1120 af 20. december 2006 om beskatningen af pensionsordninger m.v.«

§ 12

I lov nr. 412 af 29. maj 2009 om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove (Loft for indbetalinger til rateordninger og ophørende livrenter, ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af rate- og kapitalpensionsordninger samt forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger m.v.), foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 9, indsættes efter 1. pkt.:

»Nedsættes eller ophører indbetalingerne til en pensionsordning med løbende udbetalinger som nævnt i 1. pkt. på et senere tidspunkt efter opdelingen, finder pensionsbeskatningslovens § 18 A ikke anvendelse.«


2. I § 3, stk. 9, ændres to steder »1. og 3. pkt.« til: »1. og 4. pkt.«

3. I § 3, stk. 10, indsættes efter 6. pkt.:

»Nedsættes eller ophører indbetalingerne til en pensionsordning med løbende udbetalinger som nævnt i 5. pkt. på et senere tidspunkt efter opdelingen, finder pensionsbeskatningslovens § 18 A ikke anvendelse.«


4. I § 3, stk. 11, indsættes efter 6. pkt.:

»Uanset 6. pkt. finder pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 51, anvendelse for skattepligtige, der i indkomståret 2009 har foretaget fradrag for betalte eller forfaldne præmier og bidrag i henhold til pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5, 4. og 5. pkt., for den del af præmierne og bidraget, der overstiger 30 pct. af overskuddet fra selvstændig erhvervsvirksomhed.«


5. I § 3, stk. 12, 1. pkt., indsættes efter »obligatoriske indbetalinger«: »til pensionsordninger omfattet af den indtil ikrafttrædelsen af denne lov gældende affattelse af pensionsbeskatningslovens § 8 eller § 11 A eller til en ophørende livrente«.

6. I § 3, stk. 13, indsættes som 2. pkt.:

»Endvidere kan skatteyderens arbejdsgiver til og med indkomståret 2014 foretage indbetalinger til rateforsikring i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed og til ophørende livrenter, jf. pensionsbeskatningslovens § 21, stk. 2.«


§ 13

I lov nr. 462 af 12. juni 2009 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning), foretages følgende ændringer:

1. I § 20, stk. 5, indsættes efter »§ 2, nr. 3,«: »§ 3, nr. 4,«.

2. I § 20, stk. 10, ændres »nr. 19-22« til: »nr. 23-26«.

§ 14

I lov nr. 472 af 12. juni 2009 om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter foretages følgende ændring:

1. § 5, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Modtager en af de personer, der er nævnt i stk. 2-6, børnefamilieydelse efter § 4, stk. 2-5, eller 7, i lov om en børnefamilieydelse, ydes den supplerende kompensation efter § 1, stk. 2, til denne person uden ansøgning. Udbetales børnefamilieydelsen til barnet, sker ydelsen af den supplerende kompensation efter stk. 2-6 dog efter ansøgning til told- og skatteforvaltningen.«

§ 15

I lov nr. 516 af 12. juni 2009 om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Ændringer som følge af selskabsloven), foretages følgende ændring:

1. § 19, nr. 4-6, ophæves.

§ 16

I lov nr. 519 af 12. juni 2009 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 5, stk. 10, indsættes som 6. pkt.:

»Begrænsningen af lønmodtageres fradrag efter ligningslovens § 9, stk. 1, omfatter ikke de udgifter, som lønmodtagere kan fradrage efter 2.- 5. pkt.«


§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. §§ 1, 2, 5 og 6, § 7, nr. 1, §§ 9-12, 14 og 16 har virkning fra og med indkomståret 2010.

Stk. 3. § 4, nr. 1, finder anvendelse, når en person er afgået ved døden den 1. januar 2010 eller senere. § 4, nr. 2, finder anvendelse på boer og mellemperioder vedrørende personer, der er afgået ved døden den 1. januar 2010 eller senere, og ved skifte af uskiftet bo i den længstlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 2010 eller senere.

Stk. 4. § 7, nr. 2, har virkning fra og med indkomståret 2011.

Stk. 5. § 7, nr. 3, har virkning fra den 1. januar 2010.

Stk. 6. § 8 har virkning fra og med indkomståret 2012.

Stk. 7. § 13, nr. 1, har virkning fra den 14. juni 2009.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger
 
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Lovforslagets enkelte elementer
2.1.
Pensionsafkastbeskatningsloven
2.1.1.
Præcisering af den skematiske regel for opdeling af ufordelte bonusreserver i pensionsinstitutter
2.1.2.
Fradrag for betaling af præmier for visse garantier
2.1.3.
Fordeling af negativt omkostningsresultat
2.1.4.
Dokumentationskrav i forbindelse med beskatning efter den alternative opgørelsesmetode i pensionsafkastbeskatningslovens § 4 a
2.1.5.
Ændring af tidspunktet for indeholdelse af pensionsafkastskat for forsikringer uden ret til rentebonus
2.1.6.
Forrentning af overtræk på pensionskonti
2.1.7.
Udskydelse af tidspunktet for betaling af pensionsafkastskat i forbindelse med ophævelse af pensionsordningen
2.1.8.
Ingen endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget ved overførsel af pensionsordninger mellem et pensionsinstitut og et pengeinstitut
2.1.9.
Ophør af personers fulde skattepligt
2.1.10.
Udbetaling af negativ pensionsafkastskat ved overgang fra beskatning på institut- til individniveau
2.2.
Pensionsbeskatningsloven
2.2.1.
Efterbeskatning ved præmienedsættelse eller -ophør efter omlægning af ratepension til livsvarig livrente
2.2.2.
Selvstændigt erhvervsdrivendes engangsindskud på ratepension efter 21. april 2009
2.2.3.
Aldersgrænse for seneste udbetalingstidspunkt af pensionsordninger
2.2.4.
Lempelse af adgangen til skatte- og afgiftsfri overførsel af pensionsordninger
2.2.5.
Præcisering af hvor udenlandske pensionsordninger skal oprettes
2.2.6.
Opgørelse af det skattepligtige afkast på ikke fradragsberettigede pensionsordninger
2.3.
Udbytteskat i skattefritagne dødsboer
2.4.
Justeringer af Forårspakke 2.0.
3.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.
Administrative konsekvenser for det offentlige
5.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
6.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
7.
Administrative konsekvenser for borgerne
8.
Miljømæssige konsekvenser
9.
Forholdet til EU-retten
10.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11.
Sammenfattende skema


1. Indledning

Forslaget har til formål at gennemføre en række tekniske ændringer af pensionsafkastbeskatningsloven, som Folketinget vedtog i december 2007. Formålet med ændringerne er at gøre reglerne mere håndterbare for pensionsbranchen. Der er tale om ændringer, som pensionsbranchen har efterspurgt, således at der sikres mere smidige regler fra 1. januar 2010, som er det tidspunkt, hvorfra den ny pensionsafkastbeskatningslov får virkning. Bl.a. foreslås reglerne for indeholdelse af pensionsafkastskat for forsikringer uden ret til rentebonus og reglerne om forrentning af overtræk på pensionskonti justeret. Desuden foreslås der indført en regel, som regulerer den pensionsafkastbeskatningsmæssige behandling af ophør af fuld skattepligt for personer.


Desuden foreslås enkelte justeringer af pensionsbeskatningsloven, herunder af overgangsreglerne knyttet til 100.000 kr.'s-loftet for indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter. Der foreslås således, jf. lovforslagets § 12, nr. 4, smidigere overgangsregler for selvstændigt erhvervsdrivende for så vidt angår pensionsindbetalinger, der foretages mellem den 22. april 2009 og den 31. december 2009.


Endvidere har lovforslaget til formål at genindføre hjemmel til, at indeholdt udbytteskat i skattefritagne dødsboer ikke udbetales til boet. En sådan bestemmelse fandtes tidligere i dødsboskatteloven, men udgik ved en fejl af loven ved lov nr. 521 af 12. juni 2008 om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.).


Endelig indeholder forslaget en række mindre, tekniske justeringer af Forårspakke 2.0. Bl.a. foreslås en ændring af lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, hvorved den grønne check udbetales uden ansøgning til samme person, som børnefamilieydelsen udbetales til, samt en justering af bestemmelsen om, hvad der skal indgå i den samlede opgørelse af bundfradraget for udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde for lønmodtagere.


2. Lovforslagets enkelte elementer

2.1. Pensionsafkastbeskatningsloven

2.1.1. Præcisering af den skematiske regel for opdeling af ufordelte bonusreserver i pen­sions­in­sti­tut­ter

Efter gældende ret kan danske pensionsinstitutter, der ved overgangen til beskatning efter den nye pensionsafkastbeskatningslov ikke kan redegøre for, hvorledes midlerne i de bestående ufordelte bonusreserver fordeler sig på opsparet overskud på rente-, risiko- eller omkostningselementerne, anvende en skematisk opdeling af bonusreserverne.


Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at præcisere pensionsafkastbeskatningslovens § 4, at det alene er positive gennemsnitlige resultater, der indgår i den skematiske opgørelse af de opsparede overskud på rente-, risiko- og omkostningselementerne.


2.1.2. Fradrag for betaling af præmier for visse garantier

Til en række pensionsordninger uden ret til rentebonus kan der efter gældende ret mod betaling af en præmie opnås en garanti om et vist afkast på ordningen. Præmien vil være fradragsberettiget ved opgørelsen af pensionsafkastet efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4, mens der ikke er klar hjemmel til dette efter den alternative opgørelsesmetode i medfør af pensionsafkastbeskatningslovens § 4 a.


Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 2, at justere pensionsafkastbeskatningslovens § 4 a, således at der i det skattemæssige afkast kan fradrages betaling for garantier for forsikringer uden ret til rentebonus.


2.1.3. Fordeling af negativt omkostningsresultat

Efter gældende ret, jf. pensionsafkastningslovens § 4 a kan beskatningsgrundlaget opgøres efter en direkte metode, hvor der som udgangspunkt kun sker beskatning af aftalt rente og rentebonus, der tilskrives den pensionsberettigedes depot. Der kan i den forbindelse ikke uden beskatning tilskrives mere i skattefri omkostningsbonus til en gruppe af en forsikringsbestand, end der kan indeholdes i årets overskud på omkostningselementerne for gruppen. Hvis der således tilskrives bonus, der overstiger overskuddet på omkostningselementerne, anses udgifterne til bonus for afholdt af overskud på renteelementerne, hvorfor den for meget tilskrevne bonus skal beskattes som rentebonus. Den for meget tilskrevne bonus fordeles til beskatning hos den enkelte pensionsopsparer i gruppen i forhold til den pågældendes omkostningspræmie m.v.


Der kan forekomme grupper, hvor der slet ikke bidrages til omkostningerne overhovedet. Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 3, at der kan anvendes en alternativ metode i denne situation, hvorefter gruppens negative omkostningsresultat fordeles ligeligt ud på personerne i gruppen.


2.1.4. Dokumentationskrav i forbindelse med beskatning efter den alternative opgørelsesmetode i pensionsafkastbeskatningslovens § 4 a

Har et pensionsinstitut valgt at opgøre beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4 a, skal instituttet efter gældende ret føre regnskab over tilskrivning af årets overskud på rente-, risiko- og omkostningsresultatet for hver enkelt gruppe og den enkelte forsikring. Pensionsbranchen har påpeget, at det ikke i alle tilfælde skulle være nødvendigt at føre regnskab over individuel tilskrivning af årets overskud for den enkelte forsikring.


Derfor foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 4, at lovens specifikke dokumentationskrav ophæves. På denne baggrund kan Skatteministeriet indgå i dialog med branchen om, hvilke oplysninger, der er nødvendige, og på baggrund heraf fastlægge alle dokumentationskrav i bekendtgørelsesform med hjemmel i pensionsafkastbeskatningslovens § 4 a, stk. 11.


2.1.5. Ændring af tidspunktet for indeholdelse af pensionsafkastskat for forsikringer uden ret til rentebonus

For forsikringer uden ret til rentebonus skal forsikringsselskabet m.v. indeholde skatten med tillæg af renter på det depot, som skatten vedrører, en uge før sidste rettidige betalingsdag. Renten på pensionsafkastskatten, som skal hæves sammen med skatten, svarer ikke nødvendigvis til selskabets rente til kunden. Det kan pga. denne renteforskel være en betydelig administrativ ulempe at være forpligtet til at ligge inde med skatten i op til næsten et halvt år.


Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 6, at det for forsikringer uden ret til rentebonus bliver muligt at indeholde kundeskatten 1 uge før skatten indbetales, dog senest 1 uge før sidste rettidige indbetalingsdag.


2.1.6. Forrentning af overtræk på pensionskonti

Overtræk på pensionskonti kan forekomme, når instituttet skal afregne pensionsafkastskatten for den enkelte kunde, hvis pensionskontoen ikke indeholder tilstrækkelige midler, da de er placeret i værdipapirer i det til pensionskontoen hørende depot. Fra 1. januar 2010 kan overtræk efter gældende ret forrentes med den udlånsrente, der er aftalt med pensionsudbyderen. Der skal dog først ske forrentning af overtræk fra 15 dage efter, at udbyderen har fremsendt meddelelse til kontohaveren om, at kontoen er overtrukket. Dermed er udbyderen efter loven forpligtet til at betale skatten på kundens vegne, uden at der er mulighed for en vis forrentning i hele perioden, ligesom forrentningen forudsætter en forudgående aftale mellem udbyder og kunde. Der kan være pensionsaftaler, der ikke indeholder en sådan aftalemæssig hjemmel, men hvor forrentningen alene er sket på grundlag af den hidtidige pensionsafkastbeskatningslov.


Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 7, på denne baggrund, at adgangen til at opkræve rente for overtræk af pensionskonti ændres, så den opkrævningsadgang, der findes i de nugældende regler i lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv., fortsat vil gælde som en regel, der i alle situationer giver pengeinstituttet mulighed for at opkræve en vis minimumsforrentning af overtræk, men at der sideløbende hermed er mulighed for at anvende den nye renteregel allerede fra det tidspunkt, hvor udbyderen har fremsendt meddelelse til kontohaveren om, at kontoen er overtrukket.


2.1.7. Udskydelse af tidspunktet for betaling af pensionsafkastskat i forbindelse med ophævelse af pensionsordningen

Med lov nr. 1339 af 19. december 2008 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven (Ny, valgfri metode for opgørelse af det skattepligtige afkast af pensionsordninger i pensionsinstitutter, justering af reglerne for udenlandske pensionsordninger m.v.) blev tidspunktet for indgivelse af skatteopgørelse og betaling af skatten udskudt fra den 31. marts året efter indkomståret til den 31. maj året efter indkomståret. Udskydelsen er alene knyttet til den løbende afkastbeskatning af pensionsordningen, ikke den afsluttende beskatning, der sker i forbindelse med en ophævelse af pensionsordningen.


Det foreslås også at udskyde tidspunktet for indgivelse af afsluttende skatteopgørelse og betaling af resterende skyldig skat i forbindelse med den afsluttende beskatning, således at de omkostnings- og risikoresultater, der anvendes ved opgørelsen af pensionsopsparerens skattepligtige afkast vil kunne være endeligt opgjort, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.


2.1.8. Ingen endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget ved overførsel af pensionsordninger mellem et pensionsinstitut og et pen­ge­in­sti­tut

Der skal efter gældende ret ikke foretages en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget i forbindelse med overførsler af pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 41, såfremt overførslen sker inden for samme forsikringsselskab m.v. eller mellem to forsikringsselskaber m.v. Reglen gælder ikke i forbindelse med § 41-overførsler mellem et pensionsinstitut og et pengeinstitut.


Det foreslås, at reglen udvides til også at gælde denne situation, sådan at der er ligestilling mellem overførsler fra pengeinstitutter, henholdsvis fra forsikringsselskaber og pensionskasser, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 og 11.


2.1.9. Ophør af personers fulde skattepligt

Kun pensionsberettigede, der er fuldt skattepligtige her til landet efter kildeskattelovens § 1, og som ikke anses for hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er fremover skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 1. Det er ikke reguleret i loven, hvad der sker i den situation, hvor den fulde skattepligt ophører, og pensionsafkastet fremover ikke er pensionsafkastskattepligtigt.


Det foreslås i lovforslaget § 1, nr. 10, at pensionsudbyderen i den nævnte situation skal foretage en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf. Pensionsudbyderen skal tilbageholde skatten og angive og indbetale den til told- og skatteforvaltningen inden for 3 hverdage efter, at forsikringsselskabet m.v. har fået kendskab til skattepligtsophøret.


2.1.10. Udbetaling af negativ pensionsafkastskat ved overgang fra beskatning på institut- til individniveau

En række skattepligtige pensionsinstitutter, som ved udgangen af indkomståret 2009 har negativ pensionsafkastskat til fremførsel, kan få dette beløb udbetalt ved overgangen til beskatning på individniveau.


Dette gælder, som loven er formuleret, ikke Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister. Dette er ikke tilsigtet, og det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 12, at også Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister kan få uudnyttet fremførselsberettiget negativ skat udbetalt.


2.2. Pensionsbeskatningsloven

2.2.1. Efterbeskatning ved præmienedsættelse eller -ophør efter omlægning af ratepension til livsvarig livrente

Pensionsopsparere, der har oprettet ophørende livrenter eller ratepensionsordninger med en aftalt præmie- eller bidragsperiode på 10 år eller mere, kan for at bibeholde fuld fradragsret for ordninger med årlige indbetalinger på mere end 100.000 kr. (2010-niveau) efter gældende ret opdele den ophørende livrente eller ratepensionsordningen således, at præmier og bidrag, der overstiger loftet, kan indsættes på en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende livrente.


Pensionsopsparere, der har oprettet den pågældende ordning før den 22. april 2009, kan efter gældende ret alternativt vælge at nedsætte indbetalingerne til ratepensionen eller den ophørende livrente i 2010 og fremover til 100.000 kr. (eller mindre), uden at blive omfattet af efterbeskatningsreglerne i pensionsbeskatningslovens § 18 A, der med virkning fra 2010 er ophævet, for så vidt angår ratepensioner og ophørende livrenter.


Vælger den sidstnævnte kategori af pensionsopsparere at opdele ratepensionen m.v., jf. første alternativ, har det bl.a. den konsekvens, at de fremtidige indbetalinger på pensionsordningen med løbende udbetalinger vil være omfattet af efterbeskatningsreglerne i pensionsbeskatningslovens § 18 A. Hvis indbetalingerne således nedsættes eller ophører, vil fradragene således skulle omberegnes og efterbeskattes.


Dermed stilles pensionsopspareren dårligere, end hvis den pågældende fra begyndelsen havde benyttet sig af det andet alternativ og nedsat indbetalingerne på ratepensionen uden efterbeskatning efter pensionsbeskatningslovens § 18 A, jf. ovenfor.


Det foreslås derfor i lovforslagets § 12, nr. 1-3, at hvis opspareren vælger at opdele ordningen, men senere af den ene eller anden grund nødsages til at nedsætte indbetalingerne eller helt at standse dem, vil dette ikke resultere i efterbeskatning efter pensionsbeskatningslovens § 18 A. Tilsvarende ændring foreslås for pensionsopsparere, der har oprettet ophørende livrenter eller ratepensionsordninger med en aftalt præmie- eller bidragsperiode på mindre end 10 år, og hvor perioden først udløber i 2010 eller senere, hvor problemstillingen vedrørende senere nedsættelse af bidragene eller præmierne til den livsvarige livrente er den samme.


2.2.2. Selvstændigt erhvervsdrivendes en­gangs­ind­skud på ratepension efter 21. april 2009

Årlige indbetalinger på ratepensioner og ophørende livrenter, der overstiger 100.000 kr. (2010-niveau), kan ikke efter gældende ret fremføres til fradrag i følgende indkomstår. Dette gælder også engangsindskud m.v. - herunder selvstændiges engangsindskud - der er aftalt den 22. april 2009 eller senere. Disse regler, der har virkning fra og med indkomståret 2010, blev indført ved lov nr. 412 af 29. maj 2009 om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove (Loft for indbetalinger til rateordninger og ophørende livrenter, ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af rate- og kapitalpensionsordninger samt forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger m.v.).


Konsekvensen af en indbetaling, der - når årets overskud er endeligt opgjort - måtte vise sig at overstige 30 pct. af overskuddet, har hidtil alene været, at den overskydende del af indbetalingen kan fremføres til fradrag i et senere indkomstår, ikke at fradragsretten for det overskydende beløb bortfalder. I 2009 vil fradraget for den overskydende del af indbetalingen imidlertid bortfalde, som overgangsreglerne til 100.000 kr.'s-loftet er indrettet. Der er ikke mulighed for at få det overskydende beløb udbetalt afgiftsfrit efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2. Resultatet er, at fradragsretten for det overskydende bortfalder.


Dermed kan de selvstændigt erhvervsdrivende føle sig tilskyndet til at foretage et ekstra forsigtigt skøn over årets overskud, hvis de vil være sikre på at opnå fuld fradragsret for hele det indbetalte beløb. Resultatet kan imidlertid være, at pensionsindbetalingen for 2009 måtte vise sig at være langt mindre end 30 pct. af årets overskud, når dette er endelig opgjort. Det er uhensigtsmæssigt i det omfang, de pågældende ønsker at spare mest muligt op.


Det foreslås på denne baggrund ved lovforslagets § 12, nr. 4, at justere overgangsreglen således, at skattepligtige, der anvender 30 pct.'s-reglen i 2009, har mulighed for at få en overskydende, ikke fradragsberettiget indbetaling tilbagebetalt afgiftsfrit (eller overført til en anden pensionsordning med virkning for indbetalingsåret) efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2.


2.2.3. Aldersgrænse for seneste ud­be­ta­lings­tids­punkt for pensionsordninger

Efter gældende ret er det seneste udbetalingstidspunkt for kapitalpensionsordninger oprettet før den 1. maj 2007 fastsat i forhold til pensionsopsparerens efterlønsalder. Det kræver dermed ikke en aftale mellem kunden og pensionsinstituttet, hvis det seneste udbetalingstidspunkt skal bero på efterlønsalderen. Denne regel blev gennemført i Forårspakke 2.0.


Det foreslås i lovforslagets § 11, nr. 1, at der skal gælde samme regel for andre ordninger end kapitalpensionsordninger med henblik på at skabe ligestilling.


2.2.4. Lempelse af adgangen til skatte- og afgiftsfri overførsel af pensionsordninger

Efter gældende ret kan der ikke ske skatte- og afgiftsfri overførsel af en ratepensionsordning til en ophørende livrente og vice versa.


Med Forårspakke 2.0 vil ophørende livrenter blive undergivet samme skattemæssige behandling som ratepensionsordninger i relation til 100.000 kr.'s-grænsen for fradragsberettigede indbetalinger m.m.


Det foreslås i lyset af den ensartede skattemæssige behandling af livrenter og ophørende livrenter, at der bliver adgang til at skatte- og afgiftsfri overførsel af en ratepensionsordning til en ophørende livrente og omvendt, jf. lovforslagets § 2, nr. 6.


2.2.5. Præcisering af hvor udenlandske pensionsordninger skal oprettes

Efter gældende ret skal pensionskasser bl.a. have hjemsted i et land inden for EU/EØS og her have tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed.


Det foreslås udtrykkeligt at lovfæste, at den udenlandske pensionskasse skal være beliggende i et andet land end Danmark inden for EU/EØS, og at den udenlandske pensionskasse skal være godkendt af SKAT, jf. forslagets § 2, nr. 1.


Den foreslåede præcisering for udenlandske pensionskasser svarer indholdsmæssigt til den præcisering, der blev foretaget for udenlandske penge- og pensionsinstitutter ved lov nr. 1339 af 12. december 2008.


2.2.6. Opgørelse af det skattepligtige afkast på ikke-fradragsberettigede pensionsordninger

Efter gældende ret opgøres den løbende afkastbeskatning fra 2010 for pensionsordninger uden fradragsret med enkelte modifikationer efter de samme regler som for fradragsberettigede pensionsordninger i øvrigt, dvs. efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3-5. Til og med 2009 er det tilvæksten i pensionsordningens kapitalværdi fra primo til ultimo indkomståret, der beskattes.


For at sikre størst mulig fleksibilitet foreslås det i lovforslagets § 2, nr. 8-10, at den nugældende opgørelsesmetode videreføres som en valgmulighed, såfremt pensionsudbyderen ikke foretager en opgørelse efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3-5.


2.3. Udbytteskat i skattefritagne dødsboer

Efter kildeskatteloven skal danske aktieselskaber m.v., når de udlodder udbytte, indeholde kildeskat med 28 pct. Selskaberne er ikke forpligtet til at sondre imellem forskellige typer af aktionærer, herunder at notere, om aktionæren skulle være afgået ved døden, før udbytteudlodningen finder sted.


I perioden fra begyndelsen af dødsåret og frem til dødsfaldet, den såkaldte »mellemperiode«, er afdøde skattepligtig, men skattepligten anses som udgangspunkt for opfyldt med betalingen af de foreløbige skattebeløb, som er sket i løbet af mellemperioden. Indeholdt skat af aktieudbytte, der er udbetalt til den nu afdøde i mellemperioden, indgår i de foreløbige skattebeløb.


Det foreslås, at der indsættes en hjemmel i dødsboskatteloven til, at indeholdt udbytteskat i boperioden i et skattefritaget dødsbo ikke udbetales til boet. En tilsvarende hjemmel fandtes i dødsboskattelovens § 6, indtil denne bestemmelse blev omformuleret ved lov nr. 521 af 17. juni 2008 om ændring af dødsboskatteloven og forskellige andre love (Forhøjelse af grænser for skattefritagelse, ændringer som følge af arveloven og nye aktieavancebeskatningsregler m.v.). At bestemmelsen ikke findes i den gældende affattelse af dødsboskatteloven skyldes en fejlformulering.


Baggrunden for ikke at opretholde den nuværende retstilstand, hvor dødsboerne kan kræve indeholdt udbytteskat i boperioden tilbagebetalt, er hensynet til den enklest mulige afvikling af de skattemæssige forhold omkring dødsboerne. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at 15.000 dødsboer årligt er berørt, og at de samlet betaler i størrelsesordenen 10 mio.kr. i udbytteskat, hvilket betyder, at de indeholdte skattebeløb i et stort antal tilfælde er ganske små to- eller trecifrede kronebeløb. Dette skal sammenholdes med, at der ikke kan etableres en ukompliceret tilbagebetalingsordning.


Ændringen foreslås at have virkning for boer efter personer, der er afgået ved døden den 1. januar 2010 og senere. For så vidt angår de skattefritagne boer efter personer, der er afgået ved døden i tidsrummet mellem den 1. juli 2008 og udgangen af 2009, har disse således krav på tilbagebetaling af udbytteskat, der er indeholdt i boperioden, men ikke i »mellemperioden«.


Der har ikke fra regelændringens start været opmærksomhed hverken fra SKATs eller fra borgernes side på, at reglerne var ændret. Fra 14. september 2009 noterer SKAT modtagne åbningsstatus og boopgørelser, hvor boet er skattefritaget og ikke er afsluttet med dødsdagen som skæringsdag, hvor dødsfaldet er sket den 1. juli 2008 eller senere, og hvor SKAT ligger inde med oplysninger, der indikerer, at afdøde kan have haft aktier. Disse dødsboer vil få en underretning fra SKAT om, at de har mulighed for at søge om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat, dersom de kan dokumentere at have betalt en sådan. Hermed kan tilbagebetalingsbeløbet indgå i boopgørelsen, inden denne afsluttes endeligt.


For så vidt angår dødsboer efter personer, der er afgået ved døden efter den 1. juli 2008, og som allerede er afsluttet, gør der sig de særlige forhold gældende, at SKAT ikke har mulighed for systemmæssigt at fremfinde hverken de dødsboer, det drejer sig om, eller størrelsen af den indeholdte udbytteskat, og at SKAT i øvrigt ikke kan betale med frigørende virkning til andre end dødsboet. Derfor overvejes den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde.


2.4. Justeringer af Forårspakke 2.0

Forslaget indeholder endelig en række mindre, navnlig tekniske ændringer af Forårspakke 2.0, herunder af arbejdsmarkedsbidragsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, kildeskatteloven, personskatteloven, ligningsloven og skattekontrolloven og flere af de ændringslove, hvorved Forårspakke 2.0 blev gennemført.


Der henvises til de særlige bemærkninger til de enkelte bestemmelser.


3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Justeringerne af overgangsreglerne knyttet til 100.000 kr.'s-loftet for indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter vurderes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.


Ved de foreslåede ændringer i betalingstidspunkter m.v. ændres forrentningen tilsvarende, således at ændringerne ikke har nogen varige provenumæssige konsekvenser.


Forslagene vedrørende Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister og pensionsafkastbeskatningslovens § 4 a, som isoleret set kunne have provenumæssige konsekvenser, sikrer alene, at pensionsbeskatningsreglerne bliver i overensstemmelse med den tiltænkte udformning ved omlægningen af de danske pensionsbeskatningsregler, som blev vedtaget af Folketinget i december 2007, og med de efterfølgende justeringer i efteråret 2008. Her skønnedes den samlede omlægning at være provenuneutral for de offentlige finanser.


Forslaget om retablering af reglerne vedrørende udbyttebeskatning for skattefritagne dødsboer vil fremover forhindre et utilsigtet provenutab, som vurderes at udgøre i størrelsesordenen 10 mio. kr. årligt fra og med indkomståret 2010. Finansårsvirkningen skønnes ligeledes at udgøre ca. 10 mio. kr. årligt. Provenuet vedrører alene staten.


For så vidt angår tilbagebetalingen til skattefritagne boer efter personer, der er afgået ved døden i tidsrummet mellem den 1. juli 2008 og udgangen af 2009, vurderes de gældende regler at give anledning til en engangsudbetaling på ca. 2 mio. kr., fordelt på 1 mio. i hvert af finansårene 2009 og 2010. Det forholdsvis lave, skønnede beløb for indeholdte udbytteskatter for perioden - i forhold til et »normalt år« på ca. 10 mio. kr. - er vurderet overvejende på baggrund af den generelle tilbageholdenhed i udbetalingen af udbytter som følge af den finansielle krise, og til dels på grund af administrationsomkostningerne forbundet med ansøgning om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat. Provenutabet vedrører alene staten.


Forslagene vedr. de tekniske ændringer af Forårspakke 2.0. vurderes ikke at have nogen nævneværdige provenumæssige konsekvenser.


4. Administrative konsekvenser for det offentlige

SKATs engangsomkostning til systemtilretning skønnes at udgøre ca. 1,9 mio. kr.


5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.


6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes at gøre pensionsafkastbeskatningsreglerne mere håndterbare for pensionsbranchen.


Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget er derfor ikke forelagt Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.


7. Administrative konsekvenser for borgerne

Selvstændigt erhvervsdrivende sikres smidigere regler for pensionsindbetalinger, der foretages før 2010.


Om administrative konsekvenser for borgerne af, at der i en periode er mulighed for at søge udbetaling af udbytteskat betalt af skattefritagne dødsboer, henvises til afsnit 2.3 ovenfor og til bemærkningerne til lovforslagets § 4.


8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.


9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, AErådet, ATP, Cepos - Center for Politiske Studier, Cevea - Centrum-venstre Akademiet, Danske Advokater, Den Danske Skatteborgerforening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - Center for kvalitet i Erhvervsregulering, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, SKAT - politisk juridisk kontor, SKAThovedcenter, SKATs Retssikkerhedschef og Skatterevisorforeningen.


Det bemærkes, at forslaget vedrørende udbytteskat i skattefritagne dødsboer og de tekniske justeringer af Forårspakke 2.0, jf. forslagets §§ 3-11 og §§ 13-16 ikke har været i ekstern høring.


 
11. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
 
 
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes samlet at medføre et merprovenu på ca. 10 mio. kr. årligt, som skyldes, at staten undgår et utilsigtet provenutab fra dødsboer.
Ingen
Administrative konsekvenser for det offentlige
Ingen
SKATs engangsomkostning til systemtilretning skønnes at udgøre ca. 1,9 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget skønnes at gøre pensionsafkastbeskatningsreglerne mere håndterbare for pensionsbranchen.
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Selvstændigt erhvervsdrivende sikres smidigere regler for pensionsindbetalinger, der foretages før 2010.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
  


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1


Danske pensionsinstitutter, der ved overgangen til beskatning efter den nye pensionsafkastbeskatningslov ikke kan redegøre for, hvorledes midlerne i de ufordelte bonusreserver fordeler sig på opsparet overskud på rente-, risiko- eller omkostningselementerne, kan anvende en skematisk opdeling af bonusreserverne, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 8. Herved får også kunder i pensionsinstitutter, der ikke kan opdele de ufordelte bonusreserver i overskud fra rente-, risiko- eller omkostningselementerne mulighed for at få tilskrevet en forholdsmæssig andel af de ufordelte bonusreserver uden beskatning.


Hvis et (eller to) af de gennemsnitlige rente-, risiko- eller omkostningselementer i den skematiske regel er negativ(e), bevirker det derved midlertidigt, at den eller de af de resterende positive elementer efter beregningen tilsammen vil overstige størrelsen af ufordelte bonusreserver ved overgangen. Dette er ikke tilsigtet, da modregningsadgangen for fremtidige underskud dermed kan blive større, end hvad der samlet er hensat ved overgangen.


Det foreslås at præcisere den skematiske regel i pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 8, for opdeling af de ufordelte bonusreserver i pensionsinstitutter, hvorefter det alene er positive gennemsnitlige resultater, der indgår i den skematiske opgørelse af de opsparede overskud på rente-, risiko- og omkostningselementerne.


Det betyder, at de opsparede, positive, ufordelte bonusreserver efter den skematiske regel alene bliver opdelt i positive opsparede overskud på henholdsvis rente-, risiko- og omkostningselementerne, og altså ikke også på eventuelle negative elementer.


Herved sikres bl.a., at der ikke kan blive en højere modregningsadgang i pensionsafkastskatten for fremtidige risiko- og omkostningsunderskud, end hvad størrelsen af ufordelte bonusreserver ved overgangen berettiger til.


Til nr. 2


Til en række pensionsordninger, herunder først og fremmest ordninger af Unit-linked typen, kan der mod betaling af en præmie opnås en garanti om et vist afkast på ordningen. Ved opgørelsen af pensionsafkast efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4 fradrages betalingen for garantien i ultimodepotet, hvorved beskatningsgrundlaget nedsættes. Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 3, nr. 11.


Vælger pensionsinstituttet alternativt at opgøre beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4 a, er der ikke klar hjemmel til at fradrage betalingen for en sådan garanti i beskatningsgrundlaget.


Det foreslås derfor at justere pensionsafkastbeskatningslovens § 4 a, stk. 2, nr. 1, således at der i det skattemæssige afkast kan fradrages betaling for garantier for forsikringer uden ret til rentebonus. Med denne ændring sikres en ensartet skattemæssig behandling af betalingen, uanset om pensionsinstituttet opgør beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 4 eller 4 a.


For god ordens skyld bemærkes, at et livsforsikringsselskab ikke har fradrag i selskabsskatten for omkostningerne til garantien, der på denne måde afholdes af pensionsopspareren.


Til nr. 3


Efter pensionsafkastningslovens § 4 a kan beskatningsgrundlaget opgøres efter en direkte metode, hvor der som udgangspunkt kun sker beskatning af aftalt rente og rentebonus, der tilskrives den pensionsberettigedes depot, dvs. rentetilskrivningen på 2. ordens grundlaget.


Efter § 4 a, stk. 5, som er en værnsregel, kan der ikke uden beskatning tilskrives mere i skattefri omkostningsbonus til en gruppe af forsikringsbestanden, end der kan indeholdes i årets overskud på omkostningselementerne for gruppen opgjort på 2. orden samt eventuelt opsparet omkostningsoverskud opgjort på 2. orden. Hvis der således tilskrives mere i bonus end årets overskud og evt. tidligere års opsparede overskud på omkostningselementerne, anses udgifterne til bonus for afholdt af overskud på renteelementerne, hvorfor den for meget tilskrevne bonus skal beskattes som rentebonus. Den for meget tilskrevne bonus fordeles til beskatning hos den enkelte pensionsopsparer i gruppen i forhold til den pågældendes omkostningspræmie m.v.


Visse pensionsopsparere, f.eks. aktuelle pensionister, betaler ikke længere omkostningspræmier, men derimod et omkostningsbidrag/gebyr eller lignende til dækning af omkostninger. Disse omkostningsbidrag og lignende bidrag/gebyrer indgår efter § 4 a, stk. 5, på lige fod med omkostningspræmier i fordelingsnøglen for periodens negative omkostningsresultat.


For at tage højde for, at der derudover kan forekomme grupper, hvor der slet ikke bidrages til omkostninger overhovedet, foreslås pensionsafkastbeskatningslovens § 4 a, stk. 5, ændret, så der her kan anvendes en alternativ metode. Pensionsinstituttet kan således for grupper, hvor der hverken betales omkostningsbidrag, gebyr eller lignende til dækning af omkostninger, vælge at beregne den pensionsberettigedes forholdsmæssige andel af årets negative omkostningsresultat som gruppens negative omkostningsresultat divideret med antallet af personer i gruppen. Gruppens negative omkostningsresultat fordeles således ligeligt ud på personerne i gruppen.


Til nr. 4


Har et pensionsinstitut valgt at opgøre beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4 a, skal instituttet efter § 4 a, stk. 7, 5. pkt., føre regnskab over tilskrivning af årets overskud på rente-, risiko- og omkostningsresultatet for hver enkelt gruppe og den enkelte forsikring.


I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 1339 af 19. december 2008 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven (Ny, valgfri metode for opgørelse af det skattepligtige afkast af pensionsordninger i pensionsinstitutter, justering af reglerne for udenlandske pensionsordninger m.v.), hvor den nye opgørelsesmetode i pensionsafkastbeskatningslovens § 4 a gennemførtes, anførte Forsikring & Pension, at det burde overvejes nøjere, hvilke oplysninger, der reelt er brug for til sikring af skattemyndighedernes kontrol af skatteberegningen. Blandt andet mente Forsikring & Pension ikke, at det i alle tilfælde skulle være nødvendigt at føre regnskab over individuel tilskrivning af årets overskud for den enkelte forsikring.


Hertil anførtes det i skatteministerens kommentar til en henvendelse fra Forsikring & Pension til Folketingets Skatteudvalg, at SKATs fremtidige kontrol af forsikringsselskaber og pensionskasser vil være en kontrol af de edb-systemer og forretningsgange, som ligger til grund for selskabernes og pensionskassernes opgørelse af beskatningsgrundlag og skat hos den enkelte pensionsopsparer. Denne form for kontrol (dataleverandørkontrol) anvendes allerede i dag for så vidt angår pengeinstitutterne og deres edb-centraler. Til brug herfor er det således nødvendigt at føre regnskab over individuel tilskrivning af årets overskud til den enkelte forsikring. Branchens bemærkninger afvistes på denne baggrund.


Skatteministeriet går dog gerne i dialog med branchen om, hvilke oplysninger, der er nødvendige, herunder om det fortsat vil være nødvendigt at føre regnskab over tilskrivning af risiko- og omkostningsoverskud på individniveau. Med henblik på at sikre en smidig regeldannelse foreslås det derfor at ophæve lovreglen i pensionsafkastbeskatningslovens § 4 a, stk. 7, om, at instituttet skal føre regnskab over tilskrivning af årets overskud på rente-, risiko- og omkostningsresultatet for hver enkelt gruppe og den enkelte forsikring. I stedet vil alle dokumentationskrav knyttet til den alternative opgørelsesmetode efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4 a fastlægges i bekendtgørelsesform, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 4 a, stk. 11, hvorefter skatteministeren bl.a. kan fastsætte regler om de nærmere dokumentationskrav, jf. den tilsvarende bemyndigelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 10, knyttet til den oprindelige opgørelsesmetode efter § 4.


Til nr. 5


Ved lov nr. 1339 af 19. december 2008 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven (Ny, valgfri metode for opgørelse af det skattepligtige afkast af pensionsordninger i pensionsinstitutter, justering af reglerne for udenlandske pensionsordninger m.v.) ændredes bl.a. pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 2, nr. 1. Efter § 7, stk. 2, nr. 1, kan beløb, der hensættes individuelt som rente m.v. til dækning af forpligtelser over for pensionsordninger som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, fradrages i beskatningsgrundlaget for den foreløbige institutbeskatning for pensionskasser efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7.


Ved lovændringen udgik ordene »til dækning af forpligtelser over for« imidlertid ved en fejl. Det foreslås at rette op herpå ved den foreslåede ændring af pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 2. Der er med ændringen ikke tilsigtet en indholdsmæssig ændring.


Til nr. 6


Det påhviler det forsikringsselskab m.v., med hvilket pensionsopspareren har indgået pensionsordningen, at opgøre beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 4 eller 4 a.


For forsikringer uden ret til rentebonus skal forsikringsselskabet m.v. indeholde skatten med tillæg af renter på det depot, som skatten vedrører, en uge før sidste rettidige betalingsdag. Skatten forrentes fra den 20. februar til betaling sker med renten fastlagt i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5. Skatten kan således ikke hæves på et vilkårligt tidspunkt mellem 1. januar året efter indkomståret og sidste rettidige betalingsdag.


Branchen har ønsket denne bestemmelse ændret, således at det for forsikringer uden ret til rentebonus bliver muligt at indeholde skatten og indbetale den, når det er administrativt muligt, og senest sidste rettidige betalingsdag. Baggrunden for ønsket er blandt andet, at renten på pensionsafkastskatten, som skal hæves sammen med skatten, ikke nødvendigvis svarer til selskabets rente til kunden, hvorfor det kan være en betydelig administrativ ulempe at være forpligtet til at ligge inde med skatten i op til næsten et halvt år.


Det foreslås på denne baggrund at ændre pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 2, således at skatten indeholdes en uge før den indbetales til told- og skatteforvaltningen, jf. ændringen af ordene »1 uge før den sidste rettidige indbetalingsdag«. Dermed er indeholdelsen ikke længere tidsmæssigt knyttet til sidste rettidige indbetalingsdag, som er den 31. maj efter indkomstårets udløb, men til tidspunktet for indbetalingen af skatten. Indeholdelsen skal efter forslaget dog senest ske en uge før sidste rettidige indbetalingsdag. Konsekvensen er, at der kun beregnes renter i det omfang, at skatten betales efter den 20. februar.


Der foreslås en yderligere ændring, jf. ophævelsen af ordene »15 dage efter« i pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 2. Der er tale om en ændring for så vidt angår pensionsordninger i forsikringsselskaber m.v., svarende til ændringen i § 1, nr. 7, hvorefter forrentning af overtræk på pensionskonti i pengeinstitutter kan ske fra det tidspunkt, hvor udbyderen har fremsendt meddelelse til kontohaveren om, at kontoen er overtrukket. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7.


Til nr. 7


Overtræk på pensionskonti kan forekomme, når instituttet skal afregne pensionsafkastskatten for den enkelte kunde, hvis pensionskontoen ikke indeholder tilstrækkelige midler, fordi de er placeret i værdipapirer i det til pensionskontoen hørende depot. Forrentning af overtræk på pensionsordninger i pengeinstitutter er til og med 2009 reguleret i § 21, stk. 2, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. Efter lovens § 21, stk. 2, kan overtrækket forrentes med en rentesats, der svarer til kontoens indlånsrentesats.


Med den nye pensionsafkastbeskatningslov, jf. lov nr. 1535 af 12. december 2007, blev reglerne for forrentning af overtræk på pensionskonti ændret. Fra 1. januar 2010 kan overtræk forrentes med den udlånsrente, der er aftalt med pengeinstituttet, jf. førstnævnte lovs § 22, stk. 2. Der skal dog først ske forrentning af overtræk fra 15 dage efter, at pengeinstituttet har sendt meddelelse til kontohaveren om, at kontoen er overtrukket. Finansrådet har påpeget, at den nye regel overordnet set er en klar forbedring, da det nu er muligt at forrente kontohaveres overtræk med en rentesats, der fratager kontohaverne motivationen til at spekulere i overtræk med lav forrentning, jf. kontoens indlånsrentesats.


Imidlertid er pengeinstituttet efter loven forpligtet til at betale pensionsafkastskatten på kundens vegne, uden at der er mulighed for en vis forrentning i hele perioden. Der vil således altid være en periode på mindst 15 dage, hvor pengeinstituttet ikke kan opkræve nogen rente for et overtræk på pensionskontoen. Finansrådet har anført, at det ikke er en rimelig byrde at pålægge pengeinstitutterne, idet overtrækket alene sker for at sikre, at pensionsafkastskatten bliver betalt.


Finansrådet her endvidere påpeget, at opkrævning af rente for overtræk efter den 1. januar 2010 forudsætter en aftale med kunden. Der kan være pensionsaftaler, der ikke indeholder en aftalemæssig hjemmel til at opkræve renter for overtræk, men hvor forrentningen alene er sket på grundlag af § 21, stk. 2, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. Hvis kunden ikke vil indgå en ny pensionsaftale med pengeinstituttet, der giver adgang til at opkræve renter af overtræk, vil overtræk på disse konti ikke kunne forrentes efter 1. januar 2010. Dette er heller ikke en rimelig byrde at pålægge pengeinstitutterne, da overtrækket alene sker for at sikre, at pensionsafkastskatten bliver betalt.


Det foreslås på denne baggrund, at adgangen til at opkræve rente for overtræk af pensionskonti ændres, så den opkrævningsadgang, der findes i de nugældende regler, jf. § 21, stk. 2, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv., fortsat vil gælde som en regel, der i alle situationer giver pengeinstituttet mulighed for at opkræve en vis minimumsforrentning af overtræk, men at der sideløbende hermed er mulighed for at anvende den nye renteregel, der kræver en aftale med kunden om forrentningen, sådan som det fremgår af den nye lovs § 22, stk. 2, men med den ændring, at det allerede vil gælde fra det tidspunkt, hvor udbyderen har fremsendt meddelelse til kontohaveren om, at kontoen er overtrukket. Det er således, som Finansrådet har påpeget, ikke oplagt, at instituttet skal bære rentebyrden af overtrækket på pensionskontoen, da overtrækket sker for at sikre, at pensionsafkastskatten, der påhviler kontohaveren, bliver betalt.


Til nr. 8


Med lov nr. 1339 af 19. december 2008 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven (Ny, valgfri metode for opgørelse af det skattepligtige afkast af pensionsordninger i pensionsinstitutter, justering af reglerne for udenlandske pensionsordninger m.v.), hvor den nye opgørelsesmetode i pensionsafkastbeskatningslovens § 4 a gennemførtes, blev tidspunktet for indgivelse af skatteopgørelse og betaling af skatten udskudt fra den 31. marts året efter indkomståret til den 31. maj året efter indkomståret.


Baggrunden for denne ændring var, at pensionsinstitutterne først på dette tidspunkt har opgjort de omkostnings- og risikoresultater, der anvendes ved opgørelsen af pensionsopsparerens skattepligtige afkast efter § 4 og § 4 a.


Udskydelsen er alene knyttet til den løbende afkastbeskatning af pensionsordningen, ikke den afkastbeskatning, der sker i forbindelse med en ophævelse af pensionsordningen. Instituttet skal i denne situation tilbageholde skatten og angive og indbetale den til SKAT inden for 3 hverdage efter, at instituttet har udbetalt den skattepligtige ydelse, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 1.


Herudover skal instituttet efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 2, senest den 31. marts efter indkomstårets udløb angive og indbetale en evt. resterende skyldig skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 1.


Det foreslås at udskyde også tidspunktet for indgivelse af denne endelige skatteopgørelse og betaling af resterende skat fra den 31. marts året efter indkomståret til den 31. maj året efter indkomståret i forbindelse med den afsluttende beskatning. Herved kan pensionsinstitutterne have opgjort de omkostnings- og risikoresultater, der anvendes ved opgørelsen af pensionsopsparerens skattepligtige afkast.


Udskydelsen af indberetnings- og indbetalingsfristen har ingen provenumæssige konsekvenser, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 3, 1.-2. pkt., hvorefter der vil blive beregnet rente fra udløbet af fristen i § 23, stk. 1, til betaling sker - også hvis denne betaling sker mellem den 31. marts og 31. maj efter indkomstårets udløb.


Til nr. 9 og 11


Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 4, 3. pkt., skal der ikke foretages en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget i forbindelse med afgiftsfri overførsler af pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 41, såfremt overførslen sker inden for samme forsikringsselskab m.v. eller mellem to forsikringsselskaber m.v.


Reglen gælder ikke i forbindelse med § 41-overførsler mellem et pensionsinstitut og et pengeinstitut. Det lægger i visse tilfælde en hindring i vejen for, at den enkelte pensionsopsparer frit kan vælge, hvor opsparingen skal placeres. Pensionsopspareren kan i det afgivende institut have fået beregnet en negativ pensionsafkastskat, som ikke umiddelbart vil kunne blive udbetalt i forbindelse med ophævelsen af ordningen, idet der højst kan udbetales et beløb svarende til den skat efter pensionsafkastbeskatningsloven og den afgift efter realrenteafgiftsloven, der er betalt for de 5 indkomstår umiddelbart forud for det første af de år, for hvilket der foreligger uudnyttet skat, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 25, stk. 1. Den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget betyder, at den negative pensionsafkastskat i denne situation går tabt for pensionsopspareren ved overførsel mellem et pensionsinstitut og et pengeinstitut. Vælger pensionsopspareren at flytte mellem pensionsinstitut og pengeinstitut, kan den pågældende efter gældende regler kun få modregning i eventuelt tidligere betalt pensionsafkastskat, idet der skal foretages en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 1, 1. pkt.


Pensionsopspareren kan dermed se sig nødsaget til at bibeholde ordningen i samme institut i håbet om, at fremtidigt afkast i dette institut vil kunne udligne den negative skat.


Det foreslås på denne baggrund at ændre pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 4, så det ikke skal være obligatorisk at foretage en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget i forbindelse med overførsler af pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 41, hvor overførslen sker mellem et pensionsinstitut og et pengeinstitut. Ved § 41-overførsler vil der dermed fremover alene skulle foretages en endelig opgørelse ved overførsel mellem to forsikringsselskaber m.v., hvis det forsikringsselskab m.v., hvorfra overførslen sker, har valgt dette, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 4, in fine, som foreslås ændret, så den ikke alene gælder overførsler mellem pensionsinstitutter, men generelt mellem pengeinstitutter, forsikringsselskaber og pensionskasser. Dermed er der ligestilling mellem overførsler fra pengeinstitutter, henholdsvis fra forsikringsselskaber og pensionskasser.


Ved overførsler uden endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget indgiver det modtagende institut herefter opgørelse for perioden fra den 1. januar i indkomståret til og med den 31. december i indkomståret.


Idet opgørelsesprincipperne er forskellige i pensionsinstitutter og pengeinstitutter, og idet en beregningsmetode i et pensionsinstitut ikke umiddelbart kan videreføres i et pengeinstitut og omvendt, vil det afgivende institut skulle opgøre afkastet frem til overførselsdatoen og oplyse dette til det modtagende institut, men uden at afregne pensionsafkastskatten af afkastet til SKAT. Dette vil efter lovens vedtagelse blive nærmere reguleret i den kommende bekendtgørelse til pensionsafkastbeskatningsloven, svarende til den nugældende bekendtgørelse nr. 1540 af 13. december 2007 om regler i pensionsafkastbeskatningsloven for udenlandske penge- og pensionsinstitutter og om kompensationsudbetalinger.


Med ændringen vil pensionskunder frit kunne vælge, hvor de placerer deres pensionsopsparing uden at skulle skele til, om de kan få udlignet negativ pensionsafkastskat i det ene eller det andet institut, idet der ikke længere efter loven obligatorisk skal foretages en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget i forbindelse med overførsler af pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 41. Pensionsafkastbeskatningsloven foreslås i den forbindelse konsekvensændret, således at der heller ikke ved overførsel mellem et pengeinstitut og et pensionsinstitut udbetales negativ pensionsafkastskat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 25, stk. 1, men at den negative skat kan udnyttes til fradrag i skat for efterfølgende år i den modtagende ordning (medmindre det forsikringsselskab m.v., hvorfra overførslen sker, har valgt at foretage en endelig opgørelse af skatten efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 1, jf. ovenfor). Dette svarer til reglen ved § 41-overførsler, der sker inden for samme forsikringsselskab m.v. eller mellem to forsikringsselskaber m.v.


Til nr. 10


Kun pensionsberettigede, der er fuldt skattepligtige her til landet efter kildeskattelovens § 1, og som ikke anses for hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er fra og med 2010 skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 vil derimod ikke længere være skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 1.


Det er imidlertid ikke reguleret i loven, hvad der sker i den situation, hvor den fulde skattepligt ophører, og pensionsafkastet dermed fremover ikke er pensionsafkastskattepligtigt.


Med den foreslåede § 23 a indføres en ny regel i pensionsafkastbeskatningsloven, som regulerer den omhandlede situation.


Når skattepligten ophører, skal pensionsudbyderen foretage en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf. Pensionsudbyderen skal tilbageholde skatten og angive og indbetale den til told- og skatteforvaltningen inden for 3 hverdage efter, at forsikringsselskabet m.v. har fået kendskab til ophøret. Samtidig med indbetalingen af skatten giver pensionsudbyderen den skattepligtige underretning om indbetalingen efter regler, der fastsættes af skatteministeren.


Reglen svarer i store træk til pensionsafkastbeskatningslovens § 23, der gælder ved ophævelse af pensionsordninger. I den forbindelse bemærkes, at de renteregler, der følger af § 23, jf. § 23, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med opgørelsen af beskatningsgrundlaget m.v. efter den foreslåede § 23 a.


Til nr. 12


Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 38 kan skattepligtige efter § 1, stk. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (pensionsafkastbeskatningsloven), som ved udgangen af indkomståret 2009 har negativ pensionsafkastskat til fremførsel, få dette beløb udbetalt.


Reglen er en konsekvens af, at skattepligten efter den ny pensionsafkastbeskatningslov er omlagt fra institutniveau til individniveau. Udbetaling af uudnyttet negativ skat ved overgangen til de nye regler gennemføres for de institutter, for hvem der sker ændringer i beskatningen efter forslaget.


For så vidt angår Arbejdsmarkedets Tillægspension gælder udbetalingsadgangen kun uudnyttet negativ pensionsafkastskat, der kan henføres til Den Særlige Pensionsopsparing ud fra den betragtning, at skattepligten for resten af pensionsopsparingen i ATP ikke omlægges.


Som reglen er formuleret, sker der imidlertid ikke udbetaling til Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister, uagtet at skattepligten også i dette tilfælde omlægges fra institut- til individniveau. Dette er ikke tilsigtet.


Det foreslås på denne baggrund at ændre pensionsafkastbeskatningslovens § 38, således at også Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister kan få uudnyttet fremførselsberettiget negativ skat udbetalt. Dette vil ske efter de samme regler som for resten af de udbetalingsberettigede pensionsinstitutter.


Til § 2

Til nr. 1


Efter gældende regler skal penge- og pensionsinstitutter, hvori der kan oprettes fradragsberettigede pensionsordninger være beliggende i et andet land inden for EU/EØS, og den udenlandske pensionsordning henholdsvis det udenlandske penge- og pensionsinstitut skal være godkendt af SKAT.


Bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 3, nr. 3, vedrørende udenlandske pensionskasser er ikke affattet på samme måde som reglerne for udenlandske penge- og pensionsinstitutter i eksempelvis pensionsbeskatningslovens § 4, stk. 1, nr. 3, for livsforsikringsselskaber. Dette har ikke været tilsigtet. Det fremgår ikke helt tydeligt, at pensionskasser, hvori der kan oprettes pensionsordninger, skal være beliggende i et andet land inden for EU/EØS end Danmark.


Det foreslås derfor at præcisere, at den udenlandske pensionskasse skal være beliggende i et andet land inden for EU/EØS end Danmark, og at den udenlandske pensionskasse skal være godkendt af SKAT.


Til nr. 2


Der er tale om ophævelse af en bestemmelse, der er blevet overflødig som følge af Forårspakke 2.0.


I pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 4, er det fastsat, at skatteministeren fastsætter nærmere regler om ordningens værdi.


Baggrunden for bemyndigelsesbestemmelsen er en ændring af pensionsbeskatningslovens § 8, nr. 1, der blev gennemført ved lov nr. 143 af 17. marts 1999 om ændring af boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven (Boafgiftsfritagelse af indkomstskattepligtige pensionsordninger, begunstigelse af samlevere, forhøjelse af aldersgrænsen for oprettelse m.v. af ratepension, videreførelse af rate- og kapitalpension m.v.). Ved denne lovændring blev der indført valgfrihed mellem to forhøjelsesgrundlag ved oprettelse af en rateforsikring efter det fyldte 60. år (i 2007 ændret til efter efterlønsalderen), når den forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden rateforsikring i pensionsøjemed eller kontohaver i en rateopsparing i pensionsøjemed, og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den pågældende police eller konto ikke er indtrådt. Skatteministeren har udmøntet hjemlen til at fastsætte nærmere regler om værdien i kapitel 3 af bekendtgørelse nr. 662 af 16. juni 2006 om beskatningen af pensionsordninger.


Med Forårspakke 2.0 er aldersgrænsen for oprettelse af bl.a. rateordninger ophævet. Som konsekvens heraf er reglerne om forhøjelsesgrundlag ved oprettelse af en ny rateforsikring, når den skattepligtige har en rateordning i forvejen, efter opnåelse af efterlønsalderen ophævet. Da bemyndigelsesbestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 4, knytter sig til de to måder, som forhøjelsesgrundlaget ved oprettelse af en ny rateordning kan fastsættes på, foreslås det som konsekvens at ophæve bemyndigelsesbestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 4, for skatteministeren til at fastsætte nærmere bestemmelser om ordningens værdi. De af skatteministeren fastsatte regler i bekendtgørelse nr. 662 af 16. juni 2006 om beskatningen af pensionsordninger, jf. ovenfor, vil blive ophævet.


Til nr. 3


Der er tale om ophævelse af et krav, der er blevet overflødigt som følge af Forårspakke 2.0.


I pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., om rateopsparing i pensionsøjemed er det fastsat, at vilkårene for ordningen, herunder indbetalingsperioden og størrelsen af det årlige indskud, skal fastsættes i en aftale mellem pengeinstituttet og kontohaveren samt dennes arbejdsgiver, såfremt arbejdsgiveren bidrager til ordningen.


Er en rateopsparing oprettet uden for et ansættelsesforhold, og skal indbetalingerne foretages over en årrække, skal der således træffes aftale med pengeinstituttet om størrelsen af det årlige indskud.


I Forårspakke 2.0 er der indført et loft for fradragsberettigede indbetalinger på 100.000 kr. årligt (2010-niveau). Samtidig er fradragsfordelingsreglerne og efterbeskatningsreglerne ophævet. Det betyder, at kontohaveren og pengeinstituttet ikke skattemæssigt behøver at indgå aftale om en indbetalingsperiode i privattegnede ordninger, idet kontohaveren årligt frit kan vælge, om der skal ske indskud på ordningen og størrelsen heraf.


Det foreslås derfor at ophæve kravet for rateopsparingsordninger om, at kontohaveren og pengeinstituttet skal fastsætte vilkår for indbetalingsperioden og størrelsen af det årlige indskud.


Til nr. 4


Der er tale om ophævelse af en bestemmelse, der er blevet overflødig som følge af Forårspakke 2.0.


I pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 5, er det fastsat, at skatteministeren bl.a. kan fastsætte nærmere regler om ordningens værdi.


Baggrunden for bemyndigelsesbestemmelsen er den tidligere bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 2, hvorefter en rateopsparing efter den skattepligtiges opnåelse af efterlønsalderen kun kunne oprettes, hvis pensionsopspareren har en ratepensionsordning i forvejen. Indbetalingerne kunne i alt højst udgøre halvdelen af den oprindelige ordnings værdi samt et beløb svarende til halvdelen af de aftalte fremtidige indbetalinger. Skatteministeren har udmøntet hjemlen til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af værdien i § 9 i bekendtgørelse nr. 662 af 16. juni 2006 om beskatningen af pensionsordninger.


Med Forårspakke 2.0 er aldersgrænsen for oprettelse af bl.a. rateordninger ophævet. Som konsekvens heraf er reglerne om forhøjelsesgrundlag ved oprettelse af en ny rateordning, når den skattepligtige har en rateordning i forvejen, efter opnåelse af efterlønsalderen ophævet.


Det foreslås som konsekvens at ophæve bemyndigelsesbestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 5, for skatteministeren til at fastsætte nærmere bestemmelser om ordningens værdi. De af skatteministeren fastsatte regler i bekendtgørelse nr. 662 af 16. juni 2006 om beskatningen af pensionsordninger, jf. ovenfor, vil blive ophævet.


Til nr. 5


For udenlandske pensionsordninger, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, skal der ske en omregning fra fremmed valuta i forbindelse med indberetning af indbetalinger og indeholdelse af indkomstskat og afgift af udbetalinger efter pensionsbeskatningsloven, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 5.


Ved indberetning og indbetaling af pensionsafkastskat gælder, at omregningen sker til Nationalbankens middelkurs ved udgangen af indkomståret eller på ophævelsestidspunktet. Dette fremgår imidlertid ikke klart af pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 5, som foreslås præciseret i overensstemmelse hermed, jf. bemærkningerne til § 23, stk. 1, i forslag nr. L 10 af 28. november 2007 til pensionsafkastbeskatningslov, (folketingsåret 2007/08, 2. samling).


Til nr. 6


Forslaget er en lempelse som følge af Forårspakke 2.0 af adgangen til at foretage skatte- og afgiftsfri overførsel af pensionsordninger. Det foreslås, at der kan ske skatte- og afgiftsfri overførsel fra en rateordning til en ophørende livrente og omvendt. Det foreslås endvidere at tilpasse betegnelsen af de forskellige pensionsordninger til ændringerne i Forårspakke 2.0, hvorefter ophørende livrenter skattemæssigt behandles på samme måde som rateordninger for så vidt angår loftet på 100.000 kr. (2010-niveau) for fradragsberettigede indbetalinger.


Efter pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 1, kan der ske skatte- og afgiftsfri overførsel mellem pensionsordninger med løbende udbetalinger, idet overførsel til en ophørende livrente fra en pensionsordning med løbende udbetalinger dog kun kan ske i det omfang, sidstnævnte pensionsordning er en ophørende livrente.


Det foreslås at ændre bestemmelsen således, at den kun vedrører pensionsordninger med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende livrenter. Efter den foreslåede affattelse af bestemmelsen kan der ske skatte- og afgiftsfri overførsel mellem pensionsordninger med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende livrenter. Ophørende livrenter foreslås fremover at blive omfattet af pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. nedenfor.


Efter pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 2, kan der ske skatte- og afgiftsfri overførsel fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en pensionsordning med løbende udbetalinger.


Det foreslås at ændre bestemmelsen således, at den udvides til også at gælde for ophørende livrenter. Efter forslaget kan der ske overførsel fra en rateordning, dvs. en rateforsikring eller rateopsparing, og fra en ophørende livrente til en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende livrente.


Efter pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 3, kan der ske skatte- og afgiftsfri overførsel fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en anden rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens ikrafttræden (den 1. januar 1972), jf. dog stk. 8 vedrørende pensionsbeskatningslovens § 15 B, medmindre kun én af pensionsordningerne omfattes af § 15 A eller overførslen sker efter første rateudbetaling fra en af ordningerne, idet overførsel dog kan ske, hvis et påbegyndt udbetalingsforløb i en af ordningerne kan fortsætte på samme vilkår.


Det foreslås at ændre bestemmelsen således, at den udvides til også at gælde for ophørende livrenter.


Efter forslaget kan der ske overførsel fra en rateforsikring i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed eller en ophørende livrente til en anden rateforsikring, rateopsparing eller ophørende livrente, medmindre kun én af pensionsordningerne omfattes af § 15 A, eller overførslen sker efter første rateudbetaling fra en af ordningerne, idet overførsel dog kan ske, hvis et påbegyndt udbetalingsforløb i en af ordningerne kan fortsætte på samme vilkår. Der kan således efter forslaget ske overførsel af en ophørende livrente til en rateordning eller en ophørende livrente.


Til nr. 7


Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 12.


Efter pensionsbeskatningslovens § 42 A bibeholdes aldersgrænserne for udbetaling m.v. ved skatte- og afgiftsfri overførsel som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 41 af en ordning til en nyoprettet ordning for samme person. Overførslen kan ske eksempelvis i forbindelse med jobskifte.


En pensionsopsparer kan således overføre en pensionsordning med aftale om udbetaling, når vedkommende fylder 60 år, til en ny ordning og bevare muligheden for udbetaling på det nævnte tidspunkt, uanset at den nye ordning er oprettet efter den 1. april 2007 og således ellers ville have været omfattet af reglerne om forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling m.v., der er gennemført i velfærdsreformen i 2006. Det sikrer den fornødne fleksibilitet, således at det ikke er spørgsmål om aldersgrænser, der afgør, om en overflytning til en anden type pensionsopsparing eller til et andet pensionsinstitut er hensigtsmæssig for den pågældende person.


Pensionsopspareren kan ved overførslen også fravælge opretholdelsen af aldersgrænserne for udbetaling m.v., hvilket kan være hensigtsmæssigt for den pågældende, i det omfang vedkommende ønsker et højere seneste udbetalingstidspunkt for pensionsordningen.


Adgangen til at fravælge opretholdelsen af aldersgrænsen for udbetaling ved overflytning, i den ordning, der overflyttes, må anses for overflødig, idet det seneste udbetalingstidspunkt for ordningen ifølge lovforslagets § 11 i alle tilfælde udelukkende følger af den pågældende efterlønsalder. Det foreslås derfor at ophæve den nævnte adgang i pensionsbeskatningslovens § 42 A.


Til nr. 8-10


For pensionsordninger uden fradragsret foretages den løbende afkastbeskatning på individniveau efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3. Til og med 2009 foretages beskatningen af tilvæksten i pensionsordningens kapitalværdi fra primo til ultimo året og medregnes i personens kapitalindkomst.


Ved pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lov nr. 1535 af 19. december 2007 er pensionsafkastbeskatningen omlagt fra og med 2010, således at det ikke længere er forsikringsselskabet m.v., der er skattepligtigt efter loven, men de enkelte pensionsopsparere. Pensionsbeskatningslovens § 53 A blev i den forbindelse ændret, således at beskatningsgrundlaget efter lovens § 53 A, stk. 3, med enkelte modifikationer opgøres efter de samme regler som for fradragsberettigede pensionsordninger i øvrigt, dvs. efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3-5. Når det er muligt at anvende samme beskatningsgrundlag både for ordninger med fradragsret og ordninger uden fradragsret, skønnedes det at ville være enklere for udenlandske forsikringsselskaber m.v. at administrere pensionsordninger godkendt efter den nye bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 15 C om fradragsret for udenlandske pensionsordninger. Ændringen har virkning fra 2010. Et dansk såvel som et udenlandsk pensionsinstitut vil dermed kunne anvende samme beskatningsgrundlag på både ikke-fradragsberettigede ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A og fradragsberettigede pensionsordninger.


Det blev ved lovændringen ikke taget i betragtning, at udenlandske pensionsinstitutter som udgangspunkt ikke udbyder pensionsordninger godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, og dermed heller ikke har en forpligtelse til at beregne og indeholde pensionsafkastskat efter pensionsafkastbeskatningsloven. Derfor vil instituttet ikke kunne forventes at have systemer, der understøtter en opgørelse af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3-5, som instituttet vil kunne foretage for pensionskunder med ikke-fradragsberettigede ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.


Derfor vil kunden selv skulle beregne beskatningsgrundlaget. Det er der ikke noget nyt i i forhold til gældende ret til og med 2009, men den gældende opgørelsesmetode, hvorefter beskatningen opgøres på baggrund af tilvæksten i pensionsordningens kapitalværdi fra primo til ultimo året, er umiddelbart enklere for pensionskunden at foretage selv end en opgørelse af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3-5.


For at sikre størst mulig fleksibilitet for de pågældende pensionskunder foreslås det derfor, at den nugældende opgørelsesmetode videreføres som en valgmulighed, såfremt pensionsudbyderen ikke foretager en opgørelse efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3-5. Valget er bindende. Derved sikres det, at der ikke løbende kan spekuleres i valg af opgørelsesmetode.


Pensionsafkastbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, indeholder desuden en særlig periodiseringsregel knyttet til opgørelsen af afkast på en livsforsikring eller en pensionskasseordning, der i løbet af indkomståret stilles til sikkerhed for et løfte om pension (pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold. Muligheden for at anvende forsikringens kapitalværdi som udgangspunkt for opgørelsen af beskatningsgrundlaget gælder også i disse tilfælde, jf. lovforslagets § 2, nr. 9.


Til § 3

Til nr. 1


I arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, 2. pkt., bestemmes, at arbejdsmarkedsbidraget »udgør 8 pct. af grundlaget, jf. § 2.«


Henvisningen til lovens § 2 er ikke dækkende, idet § 2 kun omhandler lønmodtagere m.v. og ikke selvstændigt erhvervsdrivende. Selvstændigt erhvervsdrivende er også omfattet af bidragspligten, men reglerne om bidragsgrundlag for selvstændigt erhvervsdrivende findes i § 4 og § 5.


Det foreslås at slette henvisningen til § 2, da den ikke har nogen selvstændig betydning. Det vil herefter fremgå af lovens § 1, 2. pkt., at arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 pct. af grundlaget.


Til § 4

Til nr. 1


Efter kildeskattelovens § 65 skal danske aktieselskaber m.v., når de udlodder udbytte, indeholde kildeskat med 28 pct. Selskaberne er ikke forpligtet til at sondre imellem forskellige typer af aktionærer, herunder at notere, om aktionæren skulle være afgået ved døden, før udbytteudlodningen finder sted.


Når en person dør, skal den løbende, indkomstårsopdelte beskatning af personens indtægter bringes til ophør. Reglerne herom er samlet i dødsboskatteloven. Hovedsigtet med disse regler er, at der skal gøres op med beskatningen på en så enkel måde som muligt, og at skatteforhold skal gribe så lidt som muligt ind i den skiftemæssige behandling og afvikling af dødsboerne og navnlig ikke sinke denne. Derfor afviger beskatningen noget fra den beskatning, som afdøde ville have været undergivet i levende live.


Et dødsbo, der skiftes, er fritaget for beskatning af sin indkomst, hvis hverken nettoformuen eller aktivmassen i dødsboet overstiger et beløb på 2.595.100 kr. (2010-niveau). Fritagelsen gælder for boperioden, dvs. fra dødsdagen og frem til den dato, der vælges som skæringsdag i boopgørelsen. Denne kan efter skiftelovgivningen frit vælges inden for de første 12 måneder efter dødsfaldet. Dødsdagen kan vælges som skæringsdag, og dette er almindeligt forekommende. Fritagelsen omfatter efter den aktuelle formulering af dødsboskattelovens § 6, stk. 1, indeholdt udbytteskat af aktieudbytte. Dødsboerne har derfor krav på tilbagebetaling af den indeholdte udbytteskat.


Det foreslås, at der indsættes en hjemmel i dødsboskatteloven til, at indeholdt udbytteskat i boperioden i et skattefritaget dødsbo ikke udbetales til boet.


Til nr. 2


Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af dødsboskattelovens § 16, stk. 2, jf. § 3, nr. 5, i lov nr. 459 af 12. juni 2009 om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat).


Til § 5

Til nr. 1


Der er tale om korrektion af en redaktionel fejl i § 14 i lov nr. 521 af 12. juni 2009 om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.). Ved denne lov blev en lang række grundbeløb justeret fra 1987-niveau til 2010-niveau, herunder ejendomsværdiskattelovens beløbsgrænser for så vidt angår pensionisters mulighed for nedslag i ejendomsværdiskatten. Såvel beløbsgrænserne som reglen om regulering efter personskattelovens § 20 fremgår nu af ejendomsværdiskattelovens § 10. § 14, som indeholdt den tidligere reguleringsbestemmelse, burde samtidig have været ophævet.


Til § 6

Til nr. 1


Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af ligningslovens § 9, stk. 4, jf. lovforslagets § 9, nr. 3. Det foreslås, at henvisningen til ligningslovens § 9, stk. 5, ændres til ligningslovens § 9, stk. 4.


Til § 7

Til nr. 1


Der er tale om en redaktionel ændring med det formål at bringe ordlyden i kildeskattelovens § 48 F i overensstemmelse med den bestemmelse i personskatteloven, der henvises til.


Kildeskattelovens § 48 F indeholder reglerne om beskatning af personer, der har valgt beskatning efter den særlige skatteordning for forskere og nøglemedarbejdere. Kildeskattelovens § 48 E indeholder regler om, hvordan man kommer ind i ordningen, mens § 48 F indeholder regler om beskatning af personer, der anvender ordningen.


Der findes en bestemmelse i kildeskattelovens § 48 F, stk. 9, om, at personer under ordningen ikke kan overføre uudnyttet bundfradrag vedr. mellemskatten til ægtefællen. Med skattereformen (Forårspakke 2.0) forsvinder mellemskatten, og § 48 F, stk. 9 blev ændret, således at personer under ordningen ikke kan overføre uudnyttet grundbeløb for positiv nettokapitalindkomst ved beregning af topskatten til ægtefællen, jf. personskattelovens § 7, stk. 3, som denne er udformet i Forårspakke 2.0. Ved en fejl blev der ikke samtidig foretaget også yderligere konsekvensændring af § 48 F, stk. 9.


Til nr. 2


Med gennemførelsen af lov nr. 521 af 12. juni 2009 om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.) (L 197, Folketinget 2008-09, 2. samling) vil der fra og med indkomståret 2011 ske en integrering af reglerne om indeholdelse og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag i det almindelige personskatteopkrævningssystem. Det indebærer, at reglerne om indeholdelse og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag fra og med indkomståret 2011 overføres fra den hidtil gældende arbejdsmarkedsbidragslov og tilpasses reglerne i kildeskatteloven og opkrævningsloven.


I den nævnte ændringslovs § 1, nr. 24, er der i nye bestemmelser i §§ 49 A-D i kildeskatteloven givet regler om indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag. Reglerne baserer sig på de nye regler i arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lov nr. 471 af 12. juni 2009, som også får virkning fra og med indkomståret 2011.


Efter den nye bestemmelse i § 49 A, stk. 1, omfatter den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, vederlag m.v. som nævnt i kildeskatteloven § 43, stk. 1.


Efter bestemmelsens stk. 2 omfatter den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag - ud over de indkomster, som er nævnt i stk. 1 - en række nærmere opregnede vederlag m.v., i det omfang vederlagene er gjort til A-indkomst efter kildeskatteloven § 43, stk. 2.


Efter bestemmelsens nr. 7 gælder det således vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde uden for ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed.


Forslaget går ud på at justere denne bestemmelse, således at det i overensstemmelse med den nye arbejdsmarkedsbidragslovs § 2, stk. 1, nr. 2, ikke er en forudsætning for, at disse vederlag m.v. skal medregnes til bidragsgrundlaget, at der er tale om indkomst for personligt arbejde.


Til nr. 3


Hvis en indeholdelsespligtig udbetaler rejse- eller befordringsgodtgørelser efter reglerne i ligningslovens § 9 A eller § 9 B, og det efterfølgende konstateres, at betingelserne for skattefrihed i disse bestemmelser ikke er opfyldt, kan SKAT efter kildeskattelovens § 69 A efter anmodning fra den indeholdelsespligtige tillade, at den indeholdelsespligtige betaler et beløb svarende til 63 pct. af de pågældende godtgørelser. SKAT træffer ligeledes efter anmodning afgørelse om, hvorvidt udbetalte godtgørelser er skattepligtige.


Betaling skal ske inden for fristen for betaling af indeholdt A-skat for den måned, der følger efter den måned, hvor tilladelsen er givet. Sker betaling ikke rettidigt, eller betales alene en del af det samlede beløb, der er givet tilladelse til betaling af, bortfalder tilladelsen.


Det foreslås, at der med nedsættelsen af marginalskattesatsen efter Forårspakke 2.0 tilsvarende sker en justering af beskatningsprocenten efter kildeskattelovens § 69 A. Det foreslås herefter, at denne ændres fra 63 til 56 pct. Den foreslåede sats svarer til den højeste marginale sats for beskatning af arbejdsindkomst i en gennemsnitskommune inklusive arbejdsmarkedsbidrag. Satsen er dog afrundet til nærmeste hele procent.


Til § 8

Til nr. 1 og 2


Der er tale om en præcisering af reglerne i personskattelovens § 11 om nedslag i de beregnede skatter for nettokapitalindkomst, der ikke overstiger 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtepar), og personskattelovens § 26 om kompensation for reduktionen af skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst (rentefradraget) og ligningsmæssige fradrag, der blev gennemført som led i Forårspakke 2.0.


Forslaget indebærer, at reglerne om nedslag efter § 11 og adgangen til kompensation efter § 26 alene omfatter personer, der har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat, og dermed alene personer, der berøres af reduktionen af skatteværdien af rentefradraget m.v. og de ligningsmæssige fradrag.


Til § 9

Til nr. 1


Der er tale om en konsekvensændring.


Med lov nr. 525 af 12. juni 2009 om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.) blev definitionen af datterselskabsaktier fastsat i en ny bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 4 A. I aktieavancebeskatningslovens § 4 A er datterselskabsaktier defineret som aktiebesiddelser på 10 pct. eller mere.


Efter ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 1, skal værdien af den ret, som et selskab giver til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter- eller datterselskaber til at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser i selskabet ikke medregnes til den ansattes skattepligtige indkomst. Efter ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2, skal værdien af udbytteandele eller lignende, som et selskab udlodder til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter- eller datterdatterselskaber, ikke medregnes til den ansattes skattepligtige indkomst.


Det er i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 1 og 2, fastsat, at ved et datter- eller datterdatterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet direkte eller indirekte har en ejerandel, der mindst svarer til den procentsats, der er fastsat i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. I den dagældende selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, før ændringen ved lov nr. 525 af 12. juni 2009, var procentsatsen fastsat til 10 pct.


Det foreslås i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 1 og 2, som konsekvens af, at definitionen af datterselskabsaktier ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 blev fastsat i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, at henvise til den procentsats, der er fastsat i denne bestemmelse.


Til nr. 2


Der er tale om konsekvensændringer.


Med lov nr. 519 af 12. juni 2009 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.) blev reglerne om den såkaldte »hjemmepc-ordning« efter ligningslovens § 16, stk. 12, ophævet. Efter hjemmepc-ordningen kan en arbejdstager, der betaler sin arbejdsgiver for at få stillet en computer med tilbehør til rådighed til brug for arbejdet, fradrage sine udgifter i den skattepligtige indkomst, dog maksimum 3.500 kr. årligt. Fradraget er dog betinget af, at arbejdsgiveren afholder minimum 25 pct. af udgiften ved at stille en computer til rådighed.


Fradraget på maksimum 3.500 kr. årligt bliver efter de gældende regler ikke begrænset af grundbeløbet (på 5.500 kr. i 2009) i ligningslovens § 9, stk. 1, jf. stk. 2. Ved en forglemmelse er henvisningen til hjemmepc-ordningen i ligningslovens § 9, stk. 2, ikke blevet fjernet.


Det foreslås derfor for det første at fjerne henvisningen til ligningslovens § 16, stk. 12, fra bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 2.


Det bemærkes dog, at der er indsat en overgangsbestemmelse vedrørende hjemmepc-ordningen, hvorefter aftaler, der er indgået inden den 22. april 2009, kan fortsætte frem til indkomståret 2012. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 16.


Med samme lov blev der indført en samlet begrænsning på 50.000 kr. pr. indkomstår (2010-niveau) for størrelsen af rejsefradrag efter ligningslovens § 9 A og fradrag for dobbelt husførelse efter statsskattelovens § 6, litra a.


Det blev endvidere fastsat, at reglen i ligningslovens § 9, stk. 1, om, at udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde kun kan fradrages i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (bundfradraget), ikke finder anvendelse for rejsefradrag efter ligningslovens § 9 A, hvilket der blev indsat en bestemmelse om i ligningslovens § 9, stk. 2. Bundfradraget skulle tilsvarende ikke gælde for fradrag for dobbelt husførelse efter statsskattelovens § 6, litra a, der også er omfattet af 50.000 kr.'s-loftet, men der mangler en henvisning hertil i ligningslovens § 9, stk. 2.


Det foreslås derfor for det andet i ligningslovens § 9, stk. 2, at indsætte en henvisning til fradrag for dobbelt husførelse efter statsskattelovens § 6, litra a.


Til nr. 3


Der er tale om en konsekvensændring.


I ligningslovens § 9, stk. 4, er det fastsat, hvordan størrelsen af rejsefradraget kan fastsættes til brug for den samlede opgørelse af bundfradraget i ligningslovens § 9, stk. 1. Da bundfradraget fra indkomståret 2010 ikke skal gælde for rejsefradrag, jf. nr. 2, har bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 4, mistet sit indhold og foreslås derfor ophævet.


Til nr. 4


Der er tale om en konsekvensændring.


Som det fremgår af lovforslagets § 9, nr. 2, ovenfor, blev det ved en ændring af ligningslovens § 9, jf. lov nr. 519 af 12. juni 2009 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.) fastsat, at reglen i ligningslovens § 9, stk. 1, om, at udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde kun kan fradrages i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (bundfradraget), ikke finder anvendelse for rejsefradrag efter ligningslovens § 9 A. Ved en forglemmelse er en henvisning i reglerne i § 9 A, stk. 10, 3. og 4. pkt., til, at der skal foretages en sådan begrænsning af fradraget, ikke blevet ophævet. Det foreslå derfor nu at ophæve § 9 A, stk. 10, 3. og 4. pkt.


Til nr. 5


Der er tale om en konsekvensændring.


Med lov nr. 482 af 17. juni 2008 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsgivers betaling af dagpengegodtgørelse for 3. ledighedsdag) blev arbejdsgivers pligt til at betale dagpengegodtgørelse ved afskedigelse og hjemsendelse m.v. udvidet til også at omfatte 3. ledighedsdag. Dette skete ved en ændring af arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 84 og 90 a.


I ligningslovens § 9 C, stk. 4, om hvilke indtægter, der medregnes ved opgørelsen af forhøjet befordringsfradrag for lavere lønnede, henvises der til arbejdsgivers udbetaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 84. Bestemmelsen er ved en fejl ikke blevet konsekvensrettet til at omfatte 3. ledighedsdag i forbindelse med den ovennævnte ændring af arbejdsløshedsforsikringslovens § 84. Denne ændring foreslås gennemført nu, således at der er overensstemmelse mellem ligningslovens § 9 C, stk. 4, og arbejdsløshedsforsikringslovens § 84.


Til § 10

Til nr. 1


Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af ligningslovens § 9, stk. 4, jf. lovforslaget § 9, nr. 2. Det foreslås, at henvisningen til ligningslovens § 9, stk. 5, ændres til ligningslovens § 9, stk. 4.


Til § 11

Til nr. 1


Ved lov nr. 347 af 18. april 2007 om ændring af pensionsbeskatningsloven, lov om en arbejdsmarkedsfond og kildeskatteloven (Forhøjelse af aldersgrænser og tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag) skete der en forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensioner, ratepensioner og livrenter parallelt med efterlønsalderen i overensstemmelse med velfærdsaftalen i 2006. Samtidig blev aldersgrænserne for, hvornår sådanne pensioner senest skal være udbetalt, forhøjet, så den samlede udbetalingsperiode for pensionsordningerne ikke blev ændret som følge af forhøjelsen af de nedre aldersgrænser i pensionsbeskatningsloven.


I § 4, stk. 4, i den nævnte lov blev det fastsat, at ændringen af de forskellige aldersgrænser i pensionsbeskatningsloven har virkning for pensionsordninger, der oprettes den 1. maj 2007 eller senere. Der blev endvidere i samme bestemmelse indført adgang til at vælge de højere aldersgrænser for ordninger oprettet før dette tidspunkt i det omfang, den skattepligtige aftaler det med sit pensionsinstitut. Reglen har kun betydning for personer, der har en højere efterlønsalder end 60 år, og som har en ordning oprettet før den 1. maj 2007. Det vil sige personer, der er født den 1. maj 1959 eller senere. For personer født før denne dato er efterlønsalderen 60 år.


§ 4, stk. 4, indebar således, at en person, der har oprettet eksempelvis en kapitalpension før den 1. maj 2007, bevarede muligheden for at få ordningen udbetalt mellem alder 60 år og alder 70 år, selv om den pågældendes efterlønsalder er 62 år, og ordningen dermed i overensstemmelse med principperne i velfærdsreformen skal udbetales mellem alder 62 år og 72 år. Der blev endvidere med lovændringen givet mulighed for, at en person med efterlønsalder 62 år med en ordning oprettet før den 1. maj 2007 kan vælge, at udbetalingen skal ske mellem alder 62 år og 72 år. For ordninger oprettet efter den 1. maj 2007 gælder et generelt krav om, at ordningen skal udbetales senest 10 år efter, at efterlønsalderen er nået.


Ved § 3, stk. 4, i lov nr. 412 af 29. maj 2009 om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove (Loft for indbetalinger til rateordninger og ophørende livrenter, ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af rate- og kapitalpensionsordninger samt forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger m.v.) blev aldersgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 1, nr. 2, 4. pkt., § 10, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., § 12, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., § 25, stk. 1, nr. 1, og § 25, stk. 1, nr. 7, for, hvornår kapitalpensionsordninger senest skal være udbetalt, forhøjet fra 10 år efter, at pensionsopspareren når efterlønsalderen, til 15 år efter, at pensionsopspareren når efterlønsalderen. Forhøjelse af aldersgrænsen i de nævnte bestemmelser har virkning for pensionsordninger, der den 31. maj 2009 endnu ikke er afgiftsberigtiget.


Forhøjelsen af aldersgrænsen i lov nr. 412 af 29. maj 2009 gælder også for personer, der i forbindelse med velfærdsreformen bevarede muligheden for at få kapitalpensionsordningen udbetalt mellem alder 60 og 70 år på trods af en højere efterlønsalder end 60 år. Det betyder, at det for alle uanset hvilket seneste udbetalingstidspunkt, der følger af reglerne i lov nr. 347 af 18. april 2007, gælder, at det seneste udbetalingstidspunkt for kapitalordningen er 15 år efter, at efterlønsalderen nås.


Reglen i § 3, stk. 4, i lov nr. 412 af 29. maj 2009, betyder, at pensionsopspareren har alder 77 år som det seneste udbetalingstidspunkt for ordningen, uden at det kræver en aftale mellem pensionsopspareren og pensionsinstituttet herom, idet dette krav i § 4, stk. 4, i lov nr. 347 af 18. april 2007, er bortfaldet for kapitalpensioner ved den senere lovændring i 2009. Da ordningen er oprettet før den 1. maj 2007, er der ikke med Forårspakke 2.0 ændret på, at udbetaling kan ske ved alder 60 år. Det vil sige, at det tidsrum, inden for hvilket en sådan ordning kan udbetales, er 17 år. For ordninger oprettet efter den 1. maj 2007 er tidsrummet for udbetaling af ordningen 15 år.


Det foreslås, at de højere aldersgrænser for seneste udbetaling skal finde anvendelse for andre ordninger end kapitalpensioner oprettet før den 1. maj 2007 uden krav om, at pensionsopspareren og pensionsinstituttet indgår aftale herom, dvs. for alle pensionsordninger. Der skabes hermed samme behandling af alle pensionsordninger.


Det foreslås derfor at nyaffatte § 4, stk. 4, i lov nr. 347 af 18. april 2007. Det foreslås i 1. pkt., at de ændrede aldersgrænser skal finde anvendelse for alle ordninger og ikke kun ordninger oprettet før den 1. maj 2007. Det betyder, at for alle pensionsordninger, uanset oprettelsestidspunkt, er kravet til det seneste udbetalingstidspunkt for ordningen fastsat ud fra pensionsopsparerens efterlønsalder. I 2. pkt. foreslås det dog, at for ordninger, der er oprettet før den 1. maj 2007, opretholdes tidspunktet for tidligste udbetaling efter de regler, der gjaldt før gennemførelsen af lov nr. 347 af 18. april 2007. Det betyder, at har en person med efterlønsalder 62 år oprettet eksempelvis en kapitalordning før den 1. maj 2007, kan den pågældende ordning fortsat udbetales ved alder 60 år, hvilket blev muligt ved lov nr. 347 af 18. april 2007. Det vil sige, at det tidligste tidspunkt for udbetaling af ordningen følge af de regler, der gjaldt før lov nr. 347 af 18. april 2007, dvs. af reglerne i pensionsbeskatningsloven herom som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006.


Til § 12

Til nr. 1-3


I forbindelse med indførelsen af et loft for indbetalinger på ratepensioner og ophørende livrenter indførtes en række overgangsregler, jf. lov nr. 412 af 29. maj 2009 om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove (Loft for indbetalinger til rateordninger og ophørende livrenter, ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af rate- og kapitalpensionsordninger samt forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger m.v.).


For pensionsopsparere, der før den 22. april 2009 (dvs. før fremsættelsesdatoen for lovforslaget til lov nr. 412 af 29. maj 2009), har oprettet ophørende livrenter og ratepensionsordninger med en aftalt præmie- eller bidragsperiode på 10 år eller mere, gælder, at de som første mulighed kan vælge at nedsætte indbetalingerne til ratepensionen eller den ophørende livrente i 2010 og fremover til 100.000 kr. (eller mindre), uden at blive omfattet af efterbeskatningsreglerne i pensionsbeskatningslovens § 18 A, der med virkning fra 2010 er ophævet for så vidt angår ratepensioner og ophørende livrenter.


De pågældende pensionsopsparere kan som anden mulighed også opdele den ophørende livrente eller ratepensionsordningen således, at præmier og bidrag, der overstiger grænsen på 100.000 kr. (2010-niveau) kan indsættes på en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende livrente, med fradragsret. Det har bl.a. den konsekvens, at de fremtidige indbetalinger på pensionsordningen med løbende udbetalinger vil være omfattet af efterbeskatningsreglerne i pensionsbeskatningslovens § 18 A. Hvis indbetalingerne således nedsættes eller ophører, vil fradragene skulle omberegnes og efterbeskattes. Dermed stilles pensionsopspareren dårligere, end hvis den pågældende havde benyttet sig af den nævnte mulighed for at nedsætte indbetalingerne på ratepensionen uden efterbeskatning efter pensionsbeskatningslovens § 18 A, jf. ovenfor.


Det foreslås derfor, at såfremt den ophørende livrente eller ratepensionsordningen opdeles, således at præmier og bidrag, der overstiger grænsen på 100.000 kr., indsættes på en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende livrente, vil en senere nedsættelse eller et ophør af indbetalingerne ikke resultere i efterbeskatning efter pensionsbeskatningslovens § 18 A.


Den nævnte undtagelse gælder alene pensionsopsparere, der har oprettet den pågældende ratepension eller ophørende livrente før den 22. april 2009. En pensionsopsparer, der har oprettet en ophørende livrente eller ratepension med en aftalt præmie- eller bidragsperiode på 10 år eller mere efter den 22. april 2009, og som siden opdeler indbetalingerne for at opnå fuld fradragsret, vil fortsat være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18 A, såfremt indbetalingerne senere ophører eller nedsættes.


Der foreslås en tilsvarende ændring for pensionsopsparere, der før 22. april 2009 har oprettet ophørende livrenter og ratepensionsordninger med en aftalt præmie- eller bidragsperiode på mindre end 10 år, hvor perioden ikke er udløbet i 2009. Disse pensionsopsparere kan for at bibeholde fradraget i 2010 og fremover bl.a. vælge at indbetale de resterende præmier eller bidrag til en pensionsordning med løbende ydelser, bortset fra en ophørende livrente. Dermed omfattes de umiddelbart af pensionsbeskatningslovens § 18 A, hvis præmierne eller bidragene senere nedsættes eller standses. Det foreslås også i denne situation, at såfremt de resterende præmier eller bidrag vælges indsat på en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende livrente, vil en senere nedsættelse eller et ophør af indbetalingerne ikke resultere i efterbeskatning efter pensionsbeskatningslovens § 18 A.


Til nr. 4


Det er et almindeligt princip knyttet til 100.000 kr.'s-loftet for indbetalinger på ratepensioner og ophørende livrenter, at overskydende indbetalinger ikke kan fremføres til fradrag i følgende indkomstår. Der kan alene opnås fradrag for indbetalinger op til 100.000 kr., og et eventuelt overskydende beløb kan ikke fradrages, hverken i indskudsåret eller følgende år.


Princippet finder også anvendelse for kapitalindskud og pensionsaftaler med en kortere præmie- eller bidragsperiode end 10 år, der er aftalt den 22. april 2009 eller senere. Fradragsfordelingsbeløb vedrørende 2010 og senere indkomstår knyttet til forfaldne præmier og bidrag for 2009 vil dermed bortfalde, medmindre et beløb svarende til dette beløb overføres til en livsvarig livrente. Overførsel skal ske senest den 30. december 2009.


Selvstændigt erhvervsdrivende står i dette tilfælde i en særlig situation, såfremt de vælger at anvende 30 pct.'s-reglen for indskud på pension i perioden 22. april - 31. december 2009. Som hidtil vil de skulle foretage et skøn over årets overskud i forbindelse med deres pensionsindbetalinger med henblik på at indbetale et beløb nogenlunde svarende til 30 pct. af årets overskud. Årets overskud kan således normalt først opgøres endeligt et stykke ind i det følgende år.


Konsekvensen af en indbetaling, der måtte vise sig at overstige 30 pct. af overskuddet, har hidtil alene været, at den overskydende del af indbetalingen kan fremføres til fradrag i et senere indkomstår, ikke at fradragsretten for det overskydende beløb bortfalder.


I 2009 vil fradraget for den overskydende del af indbetalingen imidlertid bortfalde, som overgangsreglerne til 100.000 kr.'s-loftet er indrettet. Samtidig er der ikke mulighed for at få det overskydende beløb udbetalt afgiftsfrit efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2. Resultatet er, at fradragsretten for det overskydende bortfalder.


Dette stiller de pågældende selvstændigt erhvervsdrivende i en uhensigtsmæssig situation, hvor de, hvis de vil opnå fuld fradragsret for hele det indbetalte beløb, vil kunne føle sig tilskyndet til at foretage et forsigtigt skøn over årets overskud med det resultat, at pensionsindbetalingen for 2009 kan vise sig at være langt mindre end 30 pct. af årets overskud.


Det foreslås på denne baggrund at justere overgangsreglen således, at skattepligtige, der anvender 30 pct.'s-reglen i 2009, har mulighed for at få en overskydende, ikke fradragsberettiget indbetaling tilbagebetalt (eller overført til en anden pensionsordning) efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2. Tilbagebetalings- og overførselsmuligheden gælder alene i det omfang, at der foretages fradrag efter 30 pct.'s-reglen, ikke såfremt der foretages fradrag med 1/10 af indbetalingen, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3 og 4, eller såfremt der foretages fradrag svarende til opfyldningsfradraget (46.000 kr. i 2009) efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5. Det beløb, der kan tilbagebetales, er den del af indskuddet, der overstiger 30 pct. af overskuddet.


Eksempel

En selvstændigt erhvervsdrivende har et overskud i virksomheden for 2009 på 1 mio. kr. Overskuddet foreligger først endeligt opgjort den 1. april 2010. Der foretages et indskud på 1,5 mio. kr. den 15. december 2009. Fradraget efter 30 pct.'s-reglen udgør 300.000 kr., og det overskydende, ikke-fradragsberettigede beløb, der kan tilbagebetales efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2, udgør dermed 1,2 mio. kr.


Til nr. 5


Forlaget er en præcisering af en overgangsbestemmelse i lov nr. 412 af 29. maj 2009 om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove (Loft for indbetalinger til rateordninger og ophørende livrenter, ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af rate- og kapitalpensionsordninger samt forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger m.v.).


Det er i § 3, stk. 12, i lov nr. 412 af 29. maj 2009 fastsat, at der i en overgangsperiode, hvilket vil sige til og med det indkomstår, hvor næste generelle overenskomstfornyelse sker, skal være fuld bortseelsesret for arbejdsgivers indbetalinger til arbejdsmarkedspensionsordninger, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, uanset at indbetalingerne herved overstiger den foreslåede beløbsgrænse på 100.000 kr. Dette gælder dog kun obligatoriske bidrag i henhold til den indgåede overenskomst. Det er en betingelse, at den kollektive overenskomst er indgået inden den 22. april 2009.


Meningen med bestemmelsen er, at de obligatoriske indbetalinger, der kan begrunde en undtagelse fra 100.000 kr.'s loftet i en overgangsperiode, skal være indbetalinger til en rateordning eller en ophørende livrente. Det er derimod ikke meningen, at obligatoriske indbetalinger til andre ordninger, f.eks. en livrente, i en kollektiv overenskomst, også skal kunne begrunde undtagelse fra 100.000 kr.'s loftet.


Det foreslås i bestemmelsen at præcisere, at de obligatoriske indbetalinger, der kan begrunde undtagelse fra 100.000 kr.'s loftet, skal være indbetalinger, der sker til en rateordning, dvs. en ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 8 eller § 11 A, eller en ophørende livrente.


Til nr. 6


Forslaget er en præcisering af en overgangsbestemmelse i lov nr. 412 af 29. maj 2009 om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove (Loft for indbetalinger til rateordninger og ophørende livrenter, ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af rate- og kapitalpensionsordninger samt forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger m.v.).


Det er i § 3, stk. 13, i lov nr. 412 af 29. maj 2009 fastsat, at selvstændigt erhvervsdrivende, uanset loftet på 100.000 kr. for fradragsberettigede indbetalinger på rateordninger og ophørende livrenter, kan foretage fradrag for præmier og bidrag svarende til 30 pct. af overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed på en ratepension og ophørende livrente. I dette beløb fragår dog fradrag for præmier og bidrag til en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende livrente, der foretages med hjemmel i 30 pct.'s-reglen, der fortsat finder anvendelse for disse pensionsordninger. Det betyder, at til og med 2014 vil selvstændigt erhvervsdrivende fortsat kunne foretage fradrag for præmier og bidrag svarende til 30 pct. af virksomhedens overskud på ratepensioner og på såvel ophørende som livsvarige livrenter.


Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at hensigten er, at de pågældende selvstændigt erhvervsdrivende ved siden af de 30 pct. skal have bortseelsesret for en arbejdsgivers indbetalinger på en ratepension eller en ophørende livrente på op til 100.000 kr. årligt. Baggrunden for denne adgang er, at indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede ordninger, der er bortseelsesberettigede for arbejdstageren, ikke indgår ved anvendelsen af 30 pct.'s reglen. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende ikke har bortseelsesret for en arbejdsgivers indbetalinger til disse ordninger, ville den pågældende blive stillet ringere end før lovændringen.


Denne hensigt fremgår ikke tilstrækkeligt tydeligt af lovteksten. Grænsen på 100.000 kr. for indbetalinger på rateordninger og ophørende livrenter gælder for både indbetalinger på private ordninger og indbetalinger i arbejdsgiverordninger, medens 30 pct.'s-reglen alene gælder for indbetalinger på private ordninger.


Overgangsbestemmelsen er udformet på den måde, at der uanset pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, jf. § 16, stk. 2, kan foretages fradrag for præmier og bidrag svarende til op til 30 pct. af overskuddet i virksomheden. Beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16 gælder imidlertid for såvel indbetalinger på private ordninger i pensionsbeskatningslovens § 18 som for indbetalinger i pensionsbeskatningslovens § 19, som arbejdsgiveren foretager, med bortseelsesret for arbejdstageren. Der kan derfor ud fra lovteksten opstå tvivl om, hvorvidt den selvstændigt erhvervsdrivende har bortseelsesret for en arbejdsgivers indbetalinger på en rateordning eller en ophørende livrente.


Der foreslås derfor en ny regel om, at i de tilfælde, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende også har en arbejdsgiverordning, kan arbejdsgiveren til og med indkomståret 2014 foretage indbetalinger på op til 100.000 kr. på en rateordning eller en ophørende livrente med bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetalinger. Overstiger arbejdsgiverens indbetalinger til en ratepension eller ophørende livrente i et indkomstår 100.000 kr., skal det overskydende beløb efter pensionsbeskatningslovens § 21, stk. 2, medregnes til den skattepligtige indkomst som personlig indkomst for den selvstændigt erhvervsdrivende.


Til § 13

Til nr. 1


Med den foreslåede ændring af § 20, stk. 5, i lov nr. 462 af 12. juni 2009 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige andre love (Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning) tillægges lovens § 3, nr. 4, som vedrører en ændring af kildeskattelovens § 48 F, stk. 9 (den særlige ordning for forskere og nøglemedarbejdere), virkning fra indkomståret 2010. Ved lovens § 3, nr. 4, blev henvisningen i kildeskattelovens § 48 F, stk. 9, til personskattelovens § 6 a ændret til en henvisning til personskattelovens § 7, stk. 3.


Efter den tidligere bestemmelse i kildeskattelovens § 48 F, stk. 7, der som nævnt indeholdt en henvisning til personskattelovens § 6 a, kunne en person, som anvender ordningen, ikke overføre sit bundfradrag vedrørende mellemskatten til sin ægtefælle.


Som en del af Forårspakke 2.0 afskaffes mellemskatten med virkning fra indkomståret 2010, og bestemmelsen i personskattelovens § 6 a blev derfor ophævet ved lov nr. 459 af 12. juni 2009 om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima og lavere skat) med virkning fra indkomståret 2010.


Henvisningen til personskattelovens § 7, stk. 3, i kildeskattelovens § 48 F, stk. 9, indebærer, at en person, der anvender den særlige ordning for forskere og nøglemedarbejdere, fra indkomståret 2010 ikke kan overføre bundfradrag for indregning af positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget. Personskattelovens § 7, stk. 3, blev nyaffattet ved § 1, nr. 5, i lov nr. 459 af 12. juni 2009, og ifølge § 9, stk. 2, i denne ændringslov har den nyaffattede bestemmelse virkning fra indkomståret 2010.


Ændringen af kildeskattelovens § 48 F, stk. 9, skulle - på samme måde som ophævelsen af personskattelovens § 6 a og den nyaffattede § 7, stk. 3 - først have haft virkning fra indkomståret 2010. Ved en fejl fik ændringen af kildeskatteskattelovens § 48 F, stk. 9, imidlertid virkning allerede fra det tidspunkt, hvor loven trådte i kraft, hvilket set i relation til personskattelovens nugældende bestemmelser ikke giver nogen mening.


Med henblik på at undgå enhver tvivl om, at henvisningen til personskattelovens § 7, stk. 3, i kildeskattelovens § 48 F, stk. 9, naturligvis først har virkning fra det tidspunkt, hvor den ændrede affattelse af personskattelovens § 7 stk. 3, har virkning - dvs. fra indkomståret 2010 - foreslås det, at § 3, nr. 4, i lov nr. 462 af 12. juni 2009 tillægges virkning fra indkomståret 2010. Dette er også baggrunden for, at det i § 17, stk. 7, i dette lovforslag foreslås, at ændringen af § 20, stk. 5, i lov nr. 462 af 12. juni 2009 foreslås tillagt virkning fra samme dato, som lov nr. 462 af 12. juni 2009 trådte i kraft, dvs. den 14. juni 2009.


Til nr. 2


Der er tale om rettelse af en henvisningsfejl. § 20, stk. 10, i lov nr. 462 af 12. juni 2009 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning) omhandler ikrafttrædelsen af ændringerne af reglerne om indgivelse af erklæringer om udenlandske depoter og konti, hvori der deponeres eller kontoføres værdipapirer. Dette fremgår af bemærkningerne til den pågældende bestemmelse (L 201, folketingsåret 2008/09).


Disse ændringer findes i lovens § 2, nr. 23-26. Imidlertid henviser § 20, stk. 10, til § 2, nr. 19-22. Denne fejlhenvisning har ført til, at § 2, nr. 23-26, efter § 20, stk. 1, har virkning dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, hvilket vil sige den 14. juni 2009. Dette har ikke været hensigten. Endvidere har det ført til, at virkningstidspunktet, for så vidt angår lovens § 2, nr. 19 og 21, er reguleret dels i § 20, stk. 7, henholdsvis stk. 8 og i stk. 10. Endvidere findes der i lovens § 20, stk. 9, en særskilt virkningsregel i relation til lovens § 2, nr. 22. Dette bevirker, at der i virkningsreglerne er indbygget en konflikt mellem flere virkningsregler.


Det foreslås at rette op på henvisningsfejlen i § 20, stk. 10. Forslaget vil have følgende betydning:


- For lovens § 2, nr. 23-26, (ændring af reglerne i skattekontrollovens § 11 B, stk. 4 og 5, om erklæringer vedrørende udenlandske depoter) udskydes virkningstidspunktet, så dette ikke skal anses for indtrådt den 14. juni 2009. I stedet får ændringerne virkning for erklæringer, som indsendes den 1. januar 2010 eller senere. Da ændringen af virkningsreglen først træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende af nærværende lovforslag, jf. § 17 i lovforslaget, vil erklæringer indgivet i overensstemmelse med de nye regler i perioden fra 14. juni 2009 og frem til denne dato kunne anses for at opfylde pligten til at indgive erklæring.

- Lovens § 2, nr. 19, (ny affattelse af skattekontrollovens § 10 B om indberetning af handler med obligationer, investeringsforeningsbeviser m.v.) vil have virkning for indberetninger vedrørende kalenderåret 2010 og senere. Dette følger allerede af lovens § 20, stk. 8, men efter forslaget vil der ikke længere være en regel i § 20, stk. 10, som er i konflikt hermed.

- Lovens § 2, nr. 20, (ophævelse af skattekontrollovens § 10 E om hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte regler om frivillig indberetning af gevinst og tab på aktier m.v.) vil have virkning fra den 14. juni 2009. Hjemlen til at fastsætte regler om frivillig indberetning af gevinst og tab på aktier m.v. er ikke udnyttet. Ophævelsen og virkningstidspunktet for denne har derfor ingen praktisk betydning for borgere og virksomheder.

- Lovens § 2, nr. 21, (ændring af henvisningen i skattekontrollovens § 11 B, stk. 1, til senere stykker i samme paragraf) vil have virkning for indberetninger vedrørende kalenderåret 2009 og senere. Dette følger allerede af lovens § 20, stk. 7, men efter forslaget vil der ikke længere være en regel i § 20, stk. 10, som er i konflikt hermed.

- Lovens § 2, nr. 22, (om udvidelse af deponeringspligten til at omfatte hovedaktionæraktier optaget til handel på regulerede markeder) vil alene være omfattet af den særlige virkningsregel i § 20, stk. 9, hvorefter deponering skal ske senest den 31. december 2009.



Til § 14

Til nr. 1


Med lov nr. 472 af 12. juni 2009 om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter blev der indført en såkaldt »grøn check«, herunder en supplerende »grøn check« til personer, der har barn eller børn, der ikke er fyldt 18 år.


Ligesom børnefamilieydelsen ydes den supplerende »grønne check« som udgangspunkt til barnets moder. Systematikken med ydelsen af den supplerende »grønne check« er i det hele taget i meget vid udstrækning baseret på systematikken i børnefamilieydelsesloven om udbetaling af børnefamilieydelsen. Således indeholder loven i § 5, stk. 2-6, en række situationer, hvor den »grønne check« udbetales til andre end barnets moder, svarende til bestemmelserne i børnefamilieydelseslovens § 4, stk. 2-5 og 7.


Efter børnefamilieydelseslovens § 4, stk. 2, udbetales børnefamilieydelsen til faderen, når kun han har forældremyndigheden over barnet. Udbetalingen sker efter ansøgning til kommunalbestyrelsen, hvor ansøgeren bor.


Hvis forældremyndigheden tilkommer den ene af forældrene, og den anden af forældrene godtgør, at barnet bor hos ham eller hende, kan børnefamilieydelsen efter kommunalbestyrelsens bestemmelse udbetales til den, som barnet bor hos. Det fremgår af børnefamilieydelseslovens § 4, stk. 3. Udbetalingen sker efter ansøgning til kommunalbestyrelsen, hvor ansøgeren bor.


Når forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke lever sammen, udbetales børnefamilieydelsen til den af forældrene, der har barnet hos sig. Hvis barnet opholder sig lige meget hos begge forældre, udbetales børnefamilieydelsen til den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret. Det fremgår af børnefamilieydelseslovens § 4, stk. 4. Udbetalingen sker efter ansøgning til kommunalbestyrelsen, hvor ansøgeren bor.


Hvis barnet er i privat familiepleje, kan børnefamilieydelsen efter kommunalbestyrelsens bestemmelse udbetales til den, der har taget barnet i pleje. Er barnet i pleje hos et ægtepar, udbetales børnefamilieydelsen i givet fald til plejemoderen. Det fremgår af børnefamilieydelseslovens § 4, stk. 5. Udbetalingen sker efter ansøgning til kommunalbestyrelsen, hvor ansøgeren bor.


Når den, der har forældremyndigheden over barnet, er indsat i institutioner under kriminalforsorgen ud over 3 måneder, kan børnefamilieydelsen efter kommunalbestyrelsens bestemmelse udbetales til den indsattes ægtefælle, hvis den indsattes særbarn opholder sig hos denne. Det fremgår af børnefamilieydelseslovens § 4, stk. 7. Udbetalingen sker efter ansøgning til kommunalbestyrelsen, hvor ansøgeren bor.


Med den gældende formulering af § 5 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter skal ydelsen af den supplerende »grønne check« ske efter ansøgning i de tilfælde, der er omfattet af § 5, stk. 2-6, dvs. hvor andre end moderen skal have ydelsen udbetalt. Denne ansøgningsprocedure er imidlertid unødvendig, da udbetalingen i stedet kan basere sig på de oplysninger, der allerede er registreret om udbetaling af børnefamilieydelsen i de tilsvarende situationer.


Det foreslås derfor i § 5 direkte at fastsætte, at i de tilfælde, der er omfattet af stk. 2-6, udbetales ydelsen uden ansøgning til samme person, som børnefamilieydelsen udbetales til efter de tilsvarende bestemmelser i børnefamilieydelseslovens § 4, stk. 2-5 og 7.


Børnefamilieydelseslovens § 4, stk. 6, indeholder en bestemmelse om, at børnefamilieydelsen i særlige tilfælde kan udbetales til barnet selv. En tilsvarende bestemmelse gælder ikke for den »grønne check«. I de tilfælde, hvor børnefamilieydelsen udbetales til barnet, fastholdes det således, at ydelsen af den supplerende »grønne check« efter § 5, stk. 2-6, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter sker efter ansøgning til told- og skatteforvaltningen.


Til § 15

Til nr. 1


Ved § 19, nr. 4-6, i lov nr. 516 af 12. juni 2009 om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Ændringer som følge af selskabsloven) blev der foretaget nogle ændringer af skattekontrollovens §§ 10 A og 10 B. Desuden blev skattekontrollovens § 10 A ændret og § 10 B nyaffattet ved lov nr. 462 af 12. juni 2009 (L 201, Folketinget 2008-09). De to ændringslove er ikke afstemt med hinanden.


Det foreslås, at ændringerne af skattekontrollovens §§ 10 A og 10 B ved lov nr. 516 ophæves, idet indholdet er at genfinde i de gennemførte bestemmelser ved lov nr. 462. De pågældende bestemmelser i lov nr. 516, som endnu ikke er sat i kraft, kan betragtes som overflødige, og ved forslaget løses afstemningsproblemet mellem de to love. Ophævelsen er alene teknisk begrundet og ændrer således ikke ved retstilstanden.


Til § 16

Til nr. 1


Der er tale om en konsekvensændring


Med lov nr. 519 af 12. juni 2009 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.) blev reglerne om den såkaldte »hjemmepc-ordning« efter ligningsloven § 16, stk. 12, ophævet med virkning fra og med indkomståret 2010. Efter hjemmepc-ordningen kan en arbejdstager, der betaler sin arbejdsgiver for at få stillet en computer med tilbehør til rådighed til brug for arbejdet, fradrage sine udgifter i den skattepligtige indkomst, dog maksimum 3.500 kr. årligt. Fradraget er dog betinget af, at arbejdsgiveren afholder minimum 25 pct. af udgiften ved at stille ved at stille en computer til rådighed.


Fradraget på maksimum 3.500 kr. årligt bliver efter de gældende regler ikke begrænset af grundbeløbet (på 5.500 kr. i 2009) i ligningslovens § 9, stk. 1, jf. stk. 2. Ved en forglemmelse er henvisningen til hjemmepc-ordningen i ligningslovens § 9, stk. 2, ikke blevet fjernet. I lovforslagets § 9, nr. 2, er det derfor foreslået at fjerne henvisningen til ligningslovens § 16, stk. 12, fra bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 2.


Der gælder i medfør af § 5, stk. 10, 2.-5. pkt., i lov nr. 519 af 12. juni 2009 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.) en særlig overgangsregel for hjemmepc-ordningen efter ligningslovens § 16, stk. 12.


Overgangsreglen går ud på, at for computere med tilbehør, hvor der inden den 22. april 2009 er indgået aftale, hvorefter arbejdstageren skal betale arbejdsgiveren for at stille de pågældende goder til rådighed, og arbejdsgiveren skal afholde minimum 25 pct. af udgifterne ved at stille computeren med tilbehør til rådighed (hjemmepc-ordningen i ligningslovens § 16, stk. 12, 3.-5 pkt.), videreføres de gældende regler til og med indkomståret 2012.


Da der i overgangsperioden ikke skal ske en begrænsning af fradraget for hjemmepc-ordningen, foreslås det at indsætte en overgangsregel. Den sikrer, at lønmodtagers fradrag for hjemmepc-ordningen ikke omfattes af den begrænsning (på 5.500 kr. i 2009), der fremgår af ligningslovens § 9, stk. 1.


Til § 17

Til stk. 1


Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.


Til stk. 2


Det foreslås, at lovforslagets § 1 har virkning fra indkomståret 2010, dvs. på samme tidspunkt som den nye pensionsafkastbeskatningslov får virkning.


Det foreslås, at lovforslagets § 2 om ændringer af pensionsbeskatningsloven, § 5 om ændring af ejendomsværdiskatteloven, § 6 om ændring af etablerings- og iværksætterkontoloven, § 7, nr. 1, om ændring af kildeskatteloven, § 9 om ændringer af ligningsloven, § 10 om ændringer af skattekontrolloven, § 11 om ændring af en virkningsbestemmelse i lov nr. 347 af 8. april 2007 og § 12 om ændring af overgangsbestemmelser i lov nr. 412 af 29. maj 2009 skal have virkning fra indkomståret 2010.


Til stk. 3


Det foreslås, at ændringen i dødsboskatteloven i lovforslagets § 4, nr. 1, der betyder, at skattefritagne dødsboer ikke længere har krav på udbetaling af indeholdt udbytteskat i boperioden, skal have virkning, når dødsfaldet er sket den 1. januar 2010 eller senere.


Det forslås, at ændringen af dødsboskatteloven i lovforslaget § 4, nr. 2, skal finde anvendelse på boer og mellemperioder vedrørende personer, der er afgået ved døden den 1. januar 2010 eller senere, og ved skifte af uskiftet bo i længstlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 2010 eller senere.


Til stk. 4


Det foreslås, at forslagets § 7, nr. 2, har virkning fra og med indkomståret 2011, dvs. på samme tidspunkt som de nye regler om indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag får virkning.


Til stk. 5


Det foreslås, at nedsættelse af skatteprocenten i kildeskattelovens § 69 A fra 63 til 56 i lovforslagets § 7, nr. 3, har virkning fra den 1. januar 2010, dvs. på samme tidspunkt som nedsættelsen af de ændrede skatteprocenter ifølge Forårspakke 2.0 får virkning.


Til stk. 6


Det forslås, at lovforslagets § 8 om ændring af personskattelovens §§ 11 og 26 skal have virkning fra indkomståret 2012.


Til stk. 7


Det foreslås, at korrektionerne af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 20, stk. 5, i lov nr. 462 af 12. juni 2009, jf. L 201 - enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning, får virkning fra den 14. juni 2009, som var det tidspunkt, hvor lov nr. 462 af 12. juni 2009 trådte i kraft.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I lov nr. 1535 af 19. december 2007 om pensionsafkastbeskatning (pensionsafkastbeskatningsloven), som ændret ved § 1 i lov nr. 1339 af 19. december 2008, § 22 i lov nr. 1344 af 19. december 2008 og § 13 i lov nr. 462 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 4. - - -
Stk. 8. Danske pensionsinstitutter, der ved overgang til beskatning efter denne lov ikke kan redegøre for, hvorledes midlerne i de ufordelte bonusreserver fordeler sig på opsparet overskud på rente-, risiko- og omkostningselementerne, kan ved overgangen opdele midlerne i ufordelte bonusreserver således:
 
1. I § 4, stk. 8, ændres fire steder »gennemsnitlige« til: »positive gennemsnitlige«.
  
1) Opsparet omkostningsoverskud beregnes som de ufordelte bonusreserver gange forholdet mellem på den ene side det gennemsnitlige årlige omkostningsresultat for 2004 til og med 2008 og på den anden side summen af de gennemsnitlige årlige omkostnings-, risiko- og renteresultater for 2004 til og med 2008.
  
2) Opsparet risikooverskud beregnes som de ufordelte bonusreserver gange forholdet mellem på den ene side det gennemsnitlige årlige risikoresultat for 2004 til og med 2008 og på den anden side summen af de gennemsnitlige årlige omkostnings-, risiko- og renteresultater for 2004 til og med 2008.
  
3) Opsparet renteoverskud beregnes som de ufordelte bonusreserver fratrukket opsparet omkostningsoverskud og risikooverskud.
  
   
§ 4 a. - - -
Stk. 2. Det skattepligtige afkast opgøres som summen af:
- - -
 
2. I § 4 a, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »med fradrag af omkostnings- og risikopræmie«: », betaling for garantier for forsikringer uden ret til rentebonus«.
  
  
1) Rente i henhold til forsikringsaftalen og rentebonus, der tilskrives depotet. Forsikringens depot opgøres som indbetalte forsikringspræmier og overførsler fra særlige bonushensættelser med fradrag af omkostnings- og risikopræmie og gebyrer og med tillæg af rente i henhold til forsikringsaftalen, omkostnings-, risiko- og rentebonus, hensættelsesforøgelse og -nedsættelse i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden og med fradrag af forsikringsudbetalinger.
  
   
Stk. 5. Hvis årets omkostningsresultat på 2. orden for gruppen, jf. stk. 4, er negativt, tillægges en forholdsmæssig andel af det negative resultat til den pensionsberettigedes skattepligtige afkast. Årets omkostningsresultat opgøres for hver gruppe af forsikringer og beregnes som 2. ordens omkostningspræmier for gruppen fratrukket de faktiske omkostninger for gruppen. Årets omkostningspræmier på 2. orden er de omkostningspræmier, der i henhold til aftalen maksimalt skal betales, fratrukket årets omkostningsbonus. Et positivt omkostningsresultat for et forudgående år kan tillægges årets negative omkostningsresultat, hvis det positive omkostningsresultat ikke er udloddet til pensionsopsparerne eller fratrukket et negativt omkostningsresultat i et mellemliggende år. Den pensionsberettigedes forholdsmæssige andel af årets negative omkostningsresultat beregnes som årets negative omkostningsresultat ganget med forholdet mellem personens omkostningspræmier på 2. orden eller omkostningsbidrag og lign. for året og gruppens samlede omkostningspræmier på 2. orden og omkostningsbidrag og lign. for året.
 
3. I § 4 a, stk. 5, indsættes som 6. pkt.:
»Pensionsinstituttet kan for grupper, hvor der hverken betales omkostningsbidrag, gebyr eller lignende til dækning af omkostninger, vælge at beregne den pensionsberettigedes forholdsmæssige andel af årets negative omkostningsresultat som gruppens negative omkostningsresultat divideret med antallet af personer i gruppen.«
- - -
  
   
Stk. 7. Pensionsinstituttet skal for hver enkelt gruppe, jf. stk. 4, lave en opgørelse over rente-, risiko- og omkostningsresultatet. Renteresultatet opgøres som den del af årets investeringsafkast, der tilfalder gruppen, fratrukket gruppens renter i henhold til forsikringsaftalen. Risikoresultat opgøres som årets 2. ordens risikopræmier for gruppen fratrukket de faktiske risikoudgifter for gruppen. Omkostningsresultatet opgøres som årets 2. ordens omkostningspræmier for gruppen fratrukket de faktiske omkostninger for gruppen. Pensionsinstituttet skal føre regnskab over tilskrivning af årets overskud på rente-, risiko- og omkostningsresultatet for hver enkelt gruppe og den enkelte forsikring.
 
4. § 4 a, stk. 7, 5. pkt., ophæves.
   
§ 7.- - -
Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget kan fradrages følgende:
 
5. I § 7, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »rente m.v.«: »til dækning af forpligtelser over for«.
  
1) Beløb, der hensættes individuelt som rente m.v. pensionsordninger som nævnt i § 1, stk. 1,
  
   
§ 21. - - -
Stk. 2. Det påhviler det forsikringsselskab m.v., med hvilket pensionsordningen omfattet af § 1, stk. 1, er indgået, at opgøre beskatningsgrundlaget efter § 4, stk. 1-6, eller § 4 a, stk. 1-10. For forsikringer med ret til rentebonus skal forsikringsselskabet m.v. indeholde skatten inden tilførsel af midler til depot, særlige bonushensættelser eller udbetaling af pensionisttillæg. For forsikringer uden ret til rentebonus skal forsikringsselskabet m.v. indeholde skatten med tillæg af renter efter stk. 1 på det depot, som skatten vedrører, 1 uge før den sidste rettidige indbetalingsdag. Forsikringsselskabet m.v. skal indbetale skatten, selv om der ikke måtte være likvide midler på den pensionsberettigedes depot. Den pensionsberettigede skal forrente det beløb, som forsikringsselskabet m.v. måtte have udlagt for den pensionsberettigede, med den rente, der er nævnt i § 27, stk. 5, 2. pkt., fra 15 dage efter det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet m.v. har gjort kontohaveren skriftligt opmærksom på udlægget. Denne renteudgift kan ikke fradrages ved opgørelsen af den pensionsberettigedes skattepligtige indkomst. Skatten opgøres for hver ordning. Forsikringsselskabet m.v. skal årligt underrette den skattepligtige om det beregnede skattebeløb for det foregående indkomstår efter regler, der fastsættes af skatteministeren.
 
6. I § 21, stk. 2, ændres »1 uge før den sidste rettidige indbetalingsdag« til: »1 uge før skatten indbetales, dog senest 1 uge før den sidste rettidige indbetalingsdag«, og »15 dage efter« udgår.
   
§ 22. - - -
 
7. § 22, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
Stk. 2. Pengeinstituttet m.v. hæver skatten på den konto, som skatten vedrører, en uge før den sidste rettidige indbetalingsdag. Pengeinstituttet m.v. skal hæve beløbet, selv om der ikke måtte være dækning på den kontantkonto, der er knyttet til et værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det beløb, hvormed kontoen er overtrukket, med den udlånsrente, som er aftalt med penge- eller kreditinstituttet, fra 15 dage efter det tidspunkt, penge- eller kreditinstituttet har gjort kontohaveren skriftligt opmærksom på overtrækket, jf. 6. pkt. Denne renteudgift kan ikke fradrages ved opgørelsen af den pensionsberettigedes skattepligtige indkomst. Pengeinstituttet m.v. skal senest 8 uger efter skattens betaling underrette den skattepligtige om skattebeløbet efter regler, der fastsættes af skatteministeren. Er kontoen overtrukket, skal den pensionsberettigede samtidig have underretning fra pengeinstituttet m.v. om, med hvilket beløb kontoen er overtrukket.
 
»Kontohaveren forrenter det beløb, hvormed kontoen er overtrukket, med den for kontoen gældende indlånsrentesats eller efter aftale med penge- eller kreditinstituttet med den udlånsrente, der måtte være aftalt med det pågældende institut, fra det tidspunkt, hvor instituttet har gjort kontohaveren skriftligt opmærksom på overtrækket, jf. 6. pkt.«
   
§ 23. - - -
 
8. I § 23, stk. 2, ændres »31. marts« til: »31. maj«.
Stk. 2. Pengeinstitutter, kreditinstitutter og kapitalpensionsfonde angiver og indbetaler senest den 15. januar efter indkomstårets udløb den resterende skyldige skat efter stk. 1 med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 til told- og skatteforvaltningen. For øvrige forsikringsselskaber m.v., der udbyder pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1, skal indbetalingen senest finde sted den 31. marts efter indkomstårets udløb. Samtidig indsendes opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt skatten for hver af de i § 1, stk. 1, nævnte skattepligtige pensionsordninger. Opgørelsen for pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13, og konti efter pensionsbeskatningslovens § 42, rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 15 A og 15 B, jf. § 11 A, og SP-konti, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan dog ske samlet. Overskydende skattebeløb med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 udbetales til forsikringsselskabet m.v.
  
- - -
  
   
Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved ophævelse af en af de opsparingsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 1, i forbindelse med en overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41, når overførslen sker inden for samme forsikringsselskab m.v. eller mellem to forsikringsselskaber m.v. I stedet indgiver forsikringsselskabet m.v. eller det forsikringsselskab m.v., hvortil ordningen er flyttet, opgørelse for perioden fra den 1. januar i indkomståret til og med den 31. december i indkomståret. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse ved overførsel mellem et pensionsinstitut og et pengeinstitut bortset fra ved overførsler af SP-konti mellem ATP og pengeinstitutter og finder ikke anvendelse ved overførsel mellem to pensionsinstitutter, hvis det pensionsinstitut, hvorfra overførslen sker, har valgt at foretage endelig opgørelse efter stk. 1.
 
9.§ 23, stk. 4, 3. pkt., affattes således:
»1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse ved overførsel mellem to forsikringsselskaber m.v., hvis det forsikringsselskab m.v., hvorfra overførslen sker, har valgt at foretage endelig opgørelse efter stk. 1.«
   
  
10.Efter § 23 indsættes:
  
»§ 23 a. Når skattepligten for de skattepligtige, der er nævnt i § 1, stk. 1, ophører, skal forsikringsselskabet m.v. foretage en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf. Forsikringsselskabet m.v. skal tilbageholde skatten og angive og indbetale den til told- og skatteforvaltningen inden for 3 hverdage efter, at forsikringsselskabet m.v. har fået kendskab til ophøret. Samtidig med indbetalingen af skatten giver forsikringsselskabet m.v. den skattepligtige underretning om indbetalingen. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for ophør af skattepligten for et beløb svarende til handelsværdien på ophørstidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over forfaldne renter medregnes de renter, der på ophørstidspunktet er påløbne, men ikke forfaldne. § 23, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
  
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter regler om underretningen efter stk. 1.«
   
§ 25. - - -
 
11.§ 25, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse ved overførsel mellem et pensionsinstitut og et pengeinstitut. Stk. 2 finder heller ikke anvendelse ved overførsel mellem to pensionsinstitutter, hvis det pensionsinstitut, hvorfra overførslen sker, foretager endelig opgørelse efter § 23, stk. 1.
 
»Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse ved overførsel mellem to forsikringsselskaber m.v., hvis det forsikringsselskab m.v., hvorfra overførslen sker, foretager endelig opgørelse efter § 23, stk. 1.«
   
§ 38. Skattepligtige efter § 1, stk. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven) med undtagelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Den Sociale Pensionsfond og hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52, andre hjælpe- og understøttelsesfonde med pensionslignende formål og pensionskasser omfattet af § 1, stk. 2, nr. 9, der ved udgangen af indkomståret 2009 har uudnyttet negativ pensionsafkastskat, kan uanset § 25 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven) få den uudnyttede fremførelsesberettigede negative skat udbetalt. For Arbejdsmarkedets Tillægspension gælder dette dog kun uudnyttet negativ pensionsafkastskat, der kan henføres til Den Særlige Pensionsopsparing. Skatten udbetales efter indgivelse af den endelige opgørelse efter §§ 22 og 24 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven) for indkomståret 2009.
 
12. I § 38, stk. 1, indsættes efter »Den Særlige Pensionsopsparing«: »eller Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister«.
   
  
§ 2
   
  
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 347 af 18. april 2007, § 1 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, § 2 i lov nr. 1339 af 19. december 2008, § 1 i lov nr. 412 af 29. maj 2009 og senest ved § 11 i lov nr. 521 af 14. juni 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 3. Pensionskasser som nævnt i § 2, nr. 4, skal
 
1. § 3, nr. 3, affattes således:
- - -
3) have hjemsted i et land inden for EU/EØS og her have tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed.
 
»3) have hjemsted i et andet land inden for EU/EØS og her have tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed samt være godkendt af told- og skatteforvaltningen.«
   
§ 8. - - -
 
2. § 8, stk. 4, ophæves.
Stk. 4. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af ordningens værdi.
  
   
§ 11 A. En rateopsparing i pensionsøjemed skal indeholde bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i rater over mindst 10 år, jf. dog § 15 B, stk. 5, og § 41, stk. 1, nr. 3, og at rater, der kommer til udbetaling, medens kontohaveren lever, skal udbetales til denne. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt:
 
3. I § 11 A, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., udgår », herunder indbetalingsperioden og størrelsen af det årlige indskud,«.
1) Opsparingen skal være oprettet enten i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver kreditinstitutvirksomhed, og som told- og skatteforvaltningen har godkendt, eller i en anden institution inden for EU/EØS, som told- og skatteforvaltningen har godkendt. Vilkårene for ordningen, herunder indbetalingsperioden og størrelsen af det årlige indskud, skal fastsættes i en aftale mellem pengeinstituttet og kontohaveren samt dennes arbejdsgiver, såfremt arbejdsgiveren bidrager til ordningen. Adgangen til at foretage indskud til en rateopsparing i pensionsøjemed ophører med udgangen af det kalenderår, der ligger forud for det år, hvori første rateudbetaling vil finde sted.
  
- - -
  
   
Stk. 5. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af ordningens værdi og kan fastsætte regler om administrationen af ordningen.
 
4. I § 11 A, stk. 5, udgår »fastsætter nærmere regler om opgørelsen af ordningens værdi og«.
   
§ 15 C. - - -
Stk. 5. Omregning fra fremmed valuta i forbindelse med indberetning af indbetalinger og indeholdelse af indkomstskat og afgift af udbetalinger efter denne lov sker til Nationalbankens middelkurs på forfalds- eller indbetalingstidspunktet, jf. § 18, stk. 1, henholdsvis indeholdelsestidspunktet. Ved indberetning og indbetaling af skat efter pensionsafkastbeskatningsloven sker omregningen til Nationalbankens middelkurs ved udgangen af indkomståret.
 
5. I § 15 C, stk. 5, ændres »indkomståret« til: »indkomståret, eller på ophævelsestidspunktet i forbindelse med ophævelser«.
  
   
§ 41. Overførsel af en hel ordning eller en delvis overførsel af en forsikring eller en pensionsaftale eller lignende, der ikke var i kraft ved udgangen af 1982, jf. § 10 i pensionsafkastbeskatningsloven, eller en opsparingsordning, der ikke er omfattet af ovennævnte lovs § 10, stk. 1, til en anden bestående eller nyoprettet ordning for samme person eller en ægtefælle efter udlodning til denne i medfør af § 30, stk. 2, behandles ikke som ud- og indbetaling, jf. dog stk. 9, hvis overførslen sker:
 
1) mellem pensionsordninger med løbende udbetalinger, idet overførsel til en ophørende livrente fra en pensionsordning med løbende udbetalinger dog kun kan ske, i det omfang sidstnævnte pensionsordning er en ophørende livrente,
 
2) fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en pensionsordning med løbende udbetalinger, jf. dog stk. 8,
 
3) fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en anden rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 8, medmindre kun én af pensionsordningerne omfattes af § 15 A eller overførslen sker efter første rateudbetaling fra en af ordningerne, idet overførsel dog kan ske, hvis et påbegyndt udbetalingsforløb i en af ordningerne kan fortsætte på samme vilkår,
 
6.§ 41, stk. 1, nr. 1-3, affattes således:
»1) mellem pensionsordninger med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende livrenter,
2) fra en rateforsikring i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed eller en ophørende livrente til en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende livrente, jf. dog stk. 8,
3) fra en rateforsikring i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed eller en ophørende livrente til en anden rateforsikring i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed eller en ophørende livrente, som er oprettet efter lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 8, medmindre kun én af pensionsordningerne omfattes af § 15 A, eller overførslen sker efter første rateudbetaling fra en af ordningerne, idet overførsel dog kan ske, hvis et påbegyndt udbetalingsforløb i en af ordningerne kan fortsætte på samme vilkår,«.
- - -
  
  
7.§ 42 A affattes således:
§ 42 A. Ved hel eller delvis overførsel som nævnt i § 41 af en ordning til en nyoprettet ordning for samme person eller en ægtefælle efter udlodning til denne i medfør af § 30, stk. 2, opretholdes aldersgrænserne for udbetaling m.v., medmindre den pågældende ved overførslen fravælger dette. Tilsvarende gælder overførsel til en bestående ordning med samme aldersgrænser for udbetaling m.v.
 
»§ 42 A. Ved hel eller delvis overførsel som nævnt i § 41 af en ordning til en nyoprettet ordning for samme person eller en ægtefælle efter udlodning i medfør af § 30, stk. 2, opretholdes aldersgrænserne for udbetaling. Tilsvarende gælder overførsel til en bestående ordning med samme aldersgrænse for udbetaling.«
   
§ 53 A. - - -
Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes afkastet af pensionsordninger som nævnt i stk. 1. Indkomstskattepligten påhviler ejeren, den pensionsberettigede eller den eller dem, der efter ejerens eller den første pensionsberettigedes død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. I tilfælde omfattet af stk. 1, nr. 6, påhviler indkomstskattepligten den pågældende direktør eller den eller dem, der efter direktørens død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. Afkastet opgøres efter §§ 3-5 i pensionsafkastbeskatningsloven. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., skal dog alene medregnes forskellen mellem værdien af forsikringens depot ved indkomstårets udgang korrigeret efter § 4, stk. 3, og værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse korrigeret efter § 4, stk. 4. I indkomstår, hvor skattepligten indtræder eller ophører, er indkomståret den del af kalenderåret, hvori skattepligten har bestået. Ved opgørelsen af afkast på en livsforsikring eller en pensionskasseordning, der i løbet af indkomståret stilles til sikkerhed for et løfte om pension (pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, jf. stk. 1, nr. 6, eller hvor sikkerhedsstillelsen ophører, træder værdien af forsikringens depot på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen henholdsvis ophøret i stedet for værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse henholdsvis udgang. Er der efter 2. pkt. flere berettigede, fordeles det opgjorte afkast efter forholdet mellem de pågældendes andele af indeståendet på ordningen ved indkomstårets udgang. Et negativt afkast af en ordning kan kun modregnes i det pågældende indkomstårs og de følgende indkomstårs positive afkast af samme ordning. Et negativt afkast kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i positivt afkast i et tidligere indkomstår. Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 til dækning af beskatningen af det løbende afkast medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Udbetaling af beløb til dækning af skatten skal foretages senest året efter det år, hvori afkastet er optjent.
 
8. I § 53 A, stk. 3, 4. pkt., indsættes efter »pensionsafkastbeskatningsloven«: », jf. dog 6. pkt«.
9. I § 53 A, stk. 3, indsættes efter 5. pkt.:
»Hvis pensionsudbyderen ikke opgør afkastet efter 4. og 5. pkt., kan afkastet i stedet opgøres som forskellen mellem på den ene side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse med tillæg af indbetalinger i årets løb. Valget mellem opgørelse af afkastet efter 4. og 5. pkt. eller 6 pkt. er bindende for efterfølgende indkomstår.«
10. I § 53 A, stk. 3, indsættes efter 7. pkt., der bliver 9. pkt.:
»6. og 7. pkt. finder tilsvarende anvendelse.«
   
  
§ 3
   
  
I lov nr. 471 af 12. juni 2009 om arbejdsmarkedsbidrag (arbejdsmarkedsbidragsloven), foretages følgende ændring:
   
§ 1. Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter denne lov. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget, jf. § 2.
 
1. I. § 1, 2. pkt., udgår: », jf. § 2«.
   
  
§ 4
   
  
I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 28. august 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 521 af 17. juni 2008 og senest ved § 4 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 6. Et dødsbo er fritaget for at betale indkomstskat af den i §§ 4 og 5 omhandlede indkomst, herunder skat af aktieindkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 a og skat af CFC-indkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 b, hvis boets aktiver og dets nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse, hver især ikke overstiger et grundbeløb på 2.595.100 kr. (2010-niveau).
 
1. I § 6, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 tilbagebetales dog ikke til boet.«
   
§ 68. - - -
Stk. 2. Ved opgørelsen af foreløbige indkomstskattebeløb efter § 15, stk. 4 og 5, medregnes kun skatter efter § 15, stk. 3, § 16, stk. 3 og 4, samt acontoskat efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 8-10. Medregning sker kun, i det omfang de tilsvarende indtægter indgår i særboet.
 
2. I § 68, stk. 2, ændres »§ 16, stk. 3 og 4« til: »§ 16, stk. 2 og 3«.
   
  
§ 5
   
  
I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 22. august 2008, som ændret ved § 1 i lov nr. 1340 af 19. december 2008 og § 14 i lov nr. 521 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:
   
§ 14. De i § 10 nævnte grundbeløb på (i 1987-niveau) 95.550 kr. henholdsvis 147.000 kr. reguleres årligt efter personskattelovens § 20.
 
1.§ 14 ophæves.
   
  
§ 6
   
  
I lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1343 af 19. december 2008 og senest ved § 6 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:
   
§ 3. - - -
Stk. 2. Til lønindtægten henregnes kontant løn med tillæg af den skattemæssige værdi af frit ophold og andre goder, som lønmodtageren har oppebåret i kraft af arbejdsforholdet, samt beløb, der af arbejdsgiveren er udbetalt som godtgørelse for udgifter, der påføres lønmodtageren som følge af arbejdet, herunder udgifter til rejse, ophold og fortæring under rejser, bortset fra beløb, der omfattes af bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 5, 2. pkt. Ved beregningen af nettolønindtægten foretages fradrag efter ligningslovens §§ 9-9 D.
 
1. I § 3, stk. 2, ændres »ligningslovens § 9, stk. 5« til: »ligningslovens § 9, stk. 4«.
  
   
  
§ 7
   
  
I kildeskatteloven jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 522 af 17. juni 2008, § 4 i lov nr. 527 af 17. juni 2008, § 3 i lov nr. 462 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 521 af 12. juni 2009 og senest ved § 9 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 48 F. - - -
Stk. 9. Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i personskattelovens § 7, stk. 3, om forhøjelse af den anden ægtefælles bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der tilkommer den skattepligtige i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter stk. 1-3.
 
1. I § 48 F, stk. 9, ændres to steder »bundfradrag« til: »grundbeløb«.
  
   
§ 49 A. - - -
 
2.§ 49 A, stk. 2, nr. 7, affattes således:
Stk. 2. Den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, omfatter ud over de indkomster, som er nævnt i stk. 1, følgende vederlag m.v., i det omfang vederlagene er gjort til A-indkomst efter § 43, stk. 2:
 
»7) Vederlag, honorarer eller anden indkomst, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed.«
1) Den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.
  
2) Den skattepligtige værdi af fri sommerbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 8. pkt.
  
3) Den skattepligtige værdi af fri lystbåd omfattet af ligningslovens § 16, stk. 6, 2.-4. og 9. pkt.
  
4) Den skattepligtige værdi af fri helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, bortset fra de i § 16, stk. 9, 13. pkt., nævnte tilfælde.
  
5) Den skattepligtige værdi af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 16 eller § 28, stk. 1 eller 2, jf. statsskattelovens § 4.
  
6) Den skattepligtige værdi af udbytte i form af rådighed over bil, sommerbolig, lystbåd og helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 6, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i ligningslovens § 16, stk. 5, 5. pkt., og § 16, stk. 6, 5. og 8. pkt.
  
7) Vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde uden for ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed.
  
- - -
  
   
§ 69 A. Hvis en indeholdelsespligtig udbetaler rejse- eller befordringsgodtgørelser efter reglerne i ligningslovens § 9 A eller § 9 B og det efterfølgende konstateres, at betingelserne for skattefrihed i disse bestemmelser ikke er opfyldt, kan told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den indeholdelsespligtige tillade, at den indeholdelsespligtige betaler et beløb svarende til 63 pct. af de pågældende godtgørelser. Anmodningen skal være begrundet og indeholde en opgørelse af de pågældende godtgørelser, oplysninger om identiteten af modtagerne samt om størrelsen af de godtgørelser, de enkelte modtagere har modtaget.
 
3. I § 69 A, stk. 1, ændres »63 pct.« til: »56 pct.«
   
  
§ 8
   
  
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 459 af 12. juni 2009 og senest ved § 13 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
   
  
1. I § 11 indsættes som stk. 5:
  
»Stk. 5. Nedslag i skatten efter stk. 1-4 omfatter alene personer, der har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat.«
   
  
2. I § 26 indsættes som stk. 9:
  
»Stk. 9. Kompensation efter stk. 1-7 omfatter alene personer, der har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat.«
   
  
§ 9
   
  
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 519 af 12. juni 2009 og senest ved § 12 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 7 A. Følgende ydelser skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst:
 
1. I § 7 A, stk. 1, nr. 1 og 2, ændres »selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1«.
1) Værdien af den ret, som et selskab giver til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter- eller datterdatterselskaber til at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser i selskabet. Ved et datter- eller datterdatterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet direkte eller indirekte har en ejerandel, der mindst svarer til den procentsats, der er fastsat i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Det er en betingelse, at værdien af denne ret ikke overstiger 10 pct. pr. år af den ansattes løn. Det er endvidere en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Denne båndlæggelse ophæves dog, hvis den ansatte bliver berettiget til førtidspension eller afgår ved døden. Hvis det selskab, der har givet den ansatte ret til at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser, indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, inden den ansatte udnytter købe- eller tegningsretten, anses den ansatte ikke for at have afstået aftalen om vederlaget. Uanset reglen i 4. pkt. kan aktierne m.v. stilles til sikkerhed efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, når der er ydet henstand med betalingen af skatter pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 38. Ved senere afståelse anses aktierne m.v. for anskaffet til den pris, som den ansatte har erhvervet dem for.
  
2) Værdien af udbytteandele eller lignende, som et selskab udlodder til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter- eller datterdatterselskaber i form af aktier. Ved et datter- eller datterdatterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet direkte eller indirekte har en ejerandel, der mindst svarer til den procentsats, der er fastsat i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Indkomstskattefritagelsen omfatter højst en udlodning på et grundbeløb på 22.800 kr. (2010-niveau) årligt til hver ansat. Det er endvidere en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 7 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Denne båndlæggelse ophæves dog, hvis den ansatte bliver berettiget til førtidspension eller afgår ved døden. Hvis det selskab, der har forpligtet sig til at udlodde udbytteandele el.lign., indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning inden udlodningen til den ansatte, anses den ansatte ikke for at have afstået aftalen om vederlaget. Uanset reglen i 4. pkt. kan aktierne m.v. stilles til sikkerhed efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, når der er ydet henstand med betalingen af skatter pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 38. Grundbeløbet i 3. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.
  
   
§ 9. - - -
Stk. 2. Begrænsningen af fradraget efter stk. 1 omfatter ikke udgifter, som lønmodtagere kan fradrage efter § 9 A, § 9 B, stk. 4, § 9 C, § 9 D, § 13 og § 16, stk. 12, i denne lov eller § 49, stk. 1, § 49 A, stk. 1, og § 49 B, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger mv. Udgifter, der er fradragsberettiget efter stk. 1, § 9 B, stk. 4, og §§ 9 C og 9 D, i forbindelse med udførelse af indtægtsgivende arbejde i udlandet kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere, i det omfang de nævnte udgifter overstiger den udenlandske lønindkomst, der skal medregnes i den danske indkomstopgørelse.
 
2. I § 9, stk. 2, ændres », § 13 og § 16, stk. 12, i denne lov eller« til: »og § 13 i denne lov, som fradrag for dobbelt husførelse efter statsskattelovens § 6, litra a, eller efter«.
- - -
  
   
Stk. 4. Udgifter, der efter § 9 A, stk. 7, jf. § 9 A, stk. 2, eller Skatterådets anvisning kan fradrages uden dokumentation for størrelsen, kan indgå i opgørelsen af de samlede udgifter efter stk. 1 med de af Skatterådet eller i § 9 A, stk. 2, fastsatte satser.
 
 
 
3. § 9, stk. 4, ophæves.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.
   
§ 9 A. - - -
 
4. § 9 A, stk. 10, 3. og 4. pkt., ophæves.
Stk. 10. Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for modtagere af tilskudsbevillinger til forskning, som er A-indkomst. Det er en betingelse, at den skattepligtige på grund af afstanden mellem bopæl og det sted, hvor den pågældende midlertidigt udfører et forskningsprojekt, ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Der kan alene foretages fradrag, i det omfang de fradragsberettigede udgifter overstiger grundbeløbet i § 9, stk. 1. § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
  
   
§ 9 C. - - -
Stk. 4. For indkomstårene 2010 og 2011 kan yderligere fratrækkes en tillægsprocent på 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter stk. 1-3 og 9, dog højst et maksimumsbeløb på 6.000 kr. For indkomståret 2012 udgør tillægsprocenten 29 og maksimumsbeløbet 7.000 kr. For indkomståret 2013 udgør tillægsprocenten 33 og maksimumsbeløbet 7.900 kr. For indkomståret 2014 udgør tillægsprocenten 37 og maksimumsbeløbet 8.900 kr. For indkomståret 2015 udgør tillægsprocenten 42 og maksimumsbeløbet 10.100 kr. For indkomståret 2016 udgør tillægsprocenten 47 og maksimumsbeløbet 11.300 kr. For indkomståret 2017 udgør tillægsprocenten 52 og maksimumsbeløbet 12.500 kr. For indkomståret 2018 udgør tillægsprocenten 58 og maksimumsbeløbet 13.900 kr. Fra indkomståret 2019 og frem udgør tillægsprocenten 64 og maksimumsbeløbet 15.400 kr. For skattepligtige med en indkomst, der overstiger et grundbeløb på 248.700 kr. (2010-niveau), aftrappes tillægsprocenten i 2010 og 2011 med en aftrapningsprocent på 0,5 procentenheder pr. 1.000 kr., som indkomsten overstiger grundbeløbet. For indkomståret 2012 udgør aftrapningsprocenten 0,58. For indkomståret 2013 udgør aftrapningsprocenten 0,66. For indkomståret 2014 udgør aftrapningsprocenten 0,74. For indkomståret 2015 udgør aftrapningsprocenten 0,84. For indkomståret 2016 udgør aftrapningsprocenten 0,94. For indkomståret 2017 udgør aftrapningsprocenten 1,04. For indkomståret 2018 udgør aftrapningsprocenten 1,16. For indkomståret 2019 og frem udgør aftrapningsprocenten 1,28. Maksimumsbeløbet reduceres fra 2010 og frem med 2,0 pct. pr. 1.000 kr., som indkomsten overstiger grundbeløbet. Indkomsten efter 10. pkt. omfatter indtægter m.v. efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag, der udbetales af arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sygedagpenge efter lov om sygedagpenge og barseldagpenge efter barselloven bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst eller ydes som frivillig sikring efter § 45 i lov om sygedagpenge. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
 
6. I § 9 C, stk. 4, ændres »dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag« til: »dagpengegodtgørelser for 1., 2. og 3. ledighedsdag«.
  
   
  
§ 10
   
  
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 521 af 12. juni 2009 og § 16 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:
   
§ 7. Enhver, der i en kalendermåned i sin virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af de i nr. 1-4 nævnte beløb, skal hver måned uden opfordring give oplysning om beløbene til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4. Oplysning skal gives om:
 
1. I § 7, stk. 1, nr. 1, ændres »ligningslovens § 9, stk. 5« til: »ligningslovens § 9, stk. 4«.
1) Løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. kildeskattelovens § 49 A, stk. 1, for modtageren. Endvidere skal oplysning gives om beløb, der ydes til godtgørelse for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet efter ligningslovens § 9, stk. 5, er skattefrit for modtageren.
  
   
  
§ 11
   
  
I lov nr. 347 af 18. april 2007 om ændring af pensionsbeskatningsloven, lov om en arbejdsmarkedsfond og kildeskatteloven (Forhøjelse af aldersgrænser og tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag) foretages følgende ændring:
   
§ 4. - - -
 
1.§ 4, stk. 4, affattes således:
Stk. 4. § 1, nr. 1, 3-18, 20-28, 30, 31 og 40, har virkning for pensionsordninger, der oprettes den 1. maj 2007 eller senere, og for pensionsordninger oprettet før dette tidspunkt, i det omfang den skattepligtige aftaler det med sit pensionsinstitut.
 
»Stk. 4. § 1, nr. 1, 3-18, 20-28, 30, 31 og 40, har virkning for alle pensionsordninger, jf. dog 2. pkt. For pensionsordninger oprettet før den 1. maj 2007 opretholdes tidspunktet for tidligste udbetaling af ordningen efter de regler, som fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1120 af 20. december 2006 om beskatningen af pensionsordninger m.v.«
   
  
§ 12
   
  
I lov nr. 412 af 29. maj 2009 om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove (Loft for indbetalinger til rateordninger og ophørende livrenter, ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af rate- og kapitalpensionsordninger samt forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger m.v.), foretages følgende ændringer:
   
§ 3. - - -
 
1. I § 3, stk. 9, indsættes efter 1. pkt.:
Stk. 9. Er der vedrørende en pensionsordning omfattet af den indtil ikrafttrædelsen af denne lov gældende affattelse af pensionsbeskatningslovens § 8 eller § 11 A eller en ophørende livrente, der er oprettet før indkomståret 2010, og hvor præmie- eller bidragsperioden er mindst 10 år, truffet aftale om indbetalinger, der overstiger beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 36, kan præmierne eller bidraget til ordningen opdeles, således at præmier eller bidrag for indkomståret 2010 og senere indkomstår, der overstiger beløbsgrænsen, hvori også medregnes eventuelle fradrags- eller bortseelsesberettigede beløb omfattet af stk. 10 og 12, indsættes på en pen­sions­ordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende livrente. Pensionsbeskatningslovens § 18 A i den indtil ikrafttrædelsen af denne lov gældende affattelse finder fortsat anvendelse på pensionsordninger som nævnt i 1. pkt., der er oprettet den 22. april 2009 eller senere. Overstiger indbetalingerne på pensionsordninger som nævnt i 1. pkt. ikke beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 36, finder 2. pkt. tilsvarende anvendelse. Pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 51, finder ikke anvendelse på pensionsordninger som nævnt i 1. og 3. pkt., der er oprettet den 22. april 2009 eller senere. Pensionsbeskatningslovens § 32 finder ikke anvendelse på indbetalinger, der overstiger beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 36, på ordninger som nævnt i 1. og 3. pkt., der er oprettet den 22. april 2009 eller senere.
 
»Nedsættes eller ophører indbetalingerne til en pensionsordning med løbende udbetalinger som nævnt i 1. pkt. på et senere tidspunkt efter opdelingen, finder pensionsbeskatningslovens § 18 A ikke anvendelse.«
  
 
2. I § 3, stk. 9, ændres to steder »1. og 3. pkt.« til: »1. og 4. pkt.«
Stk. 10. Er der vedrørende pensionsordninger omfattet af den indtil ikrafttrædelsen af denne lov gældende affattelse af pensionsbeskatningslovens §§ 8 eller 11 A eller ophørende livrenter, der er oprettet før indkomståret 2010, jf. dog stk. 11, foretaget kapitalindskud, der er fradragsfordelt og fradraget efter reglerne i pen­sions­be­skat­nings­lo­vens § 18 i den indtil ikrafttrædelsen af denne lov gældende affattelse, kan de pågældende fradragsfordelingsbeløb vedrørende 2010 og senere indkomstår fortsat fradrages i de respektive indkomstår. Tilsvarende gælder for pensionsordninger omfattet af den indtil ikrafttrædelsen af denne lov gældende affattelse af pensionsbeskatningslovens §§ 8 eller 11 A og ophørende livrenter, der er oprettet før indkomståret 2010, jf. dog stk. 11, og hvor præmie- eller bidragsperioden er udløbet senest i 2009. Overstiger de pågældende fradragsfordelingsbeløb tilsammen ikke beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 36, kan den skattepligtige vælge at foretage et fradrag op til den nævnte beløbsgrænse, indtil samtlige præmier (bidrag) og indskud er bragt til fradrag. Valget i det enkelte indkomstår er ikke bindende for de følgende indkomstår. Er præmie- eller bidragsperioden ikke udløbet senest i 2009, kan fradragsfordelingsbeløb vedrørende 2010 og senere indkomstår fortsat fradrages i de respektive indkomstår, såfremt de resterende præmier eller bidrag fra den 1. januar 2010 sker til en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende livrente. I modsat fald finder 3. og 4. pkt. tilsvarende anvendelse. Fradragsfordelingsbeløb svarende til de resterende præmier eller bidrag anses i tilfælde omfattet af 5. pkt. at vedrøre den sidste del af fradragsfordelingsforløbet.
 
3. I § 3, stk. 10, indsættes efter 6. pkt.:
»Nedsættes eller ophører indbetalingerne til en pensionsordning med løbende udbetalinger som nævnt i 5. pkt. på et senere tidspunkt efter opdelingen, finder pensionsbeskatningslovens § 18 A ikke anvendelse.«
Stk. 11. Stk. 10 gælder ikke kapitalindskud og pensionsaftaler med en kortere præmie- eller bidragsperiode end 10 år, der er aftalt den 22. april 2009 eller senere. For kapitalindskud og pen­sions­aftaler med en kortere præmie- eller bidragsperiode end 10 år, der er aftalt den 22. april 2009 eller senere, gælder, at fradragsfordelingsbeløb vedrørende 2010 og senere indkomstår knyttet til forfaldne præmier og bidrag for 2009 bortfalder, medmindre et beløb svarende til det nævnte fradragsfordelingsbeløb overføres til en pen­sions­ord­ning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende livrente. Overførsel skal ske senest den 30. december 2009. For pen­sions­af­taler med en kortere præmie- eller bidragsperiode end 10 år, der er aftalt den 22. april 2009 eller senere, gælder endvidere, at fradragsfordelingsbeløb vedrørende 2010 og senere indkomstår knyttet til præmier og bidrag for 2010 og senere bortfalder, medmindre den pågældende pen­sions­op­spa­rer opdeler den årlige indbetaling, således at der på rate­pen­sionen eller den ophørende livrente højst indbetales et beløb svarende til beløbsgrænsen i pen­sions­beskatningslovens § 16, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 36, fratrukket eventuelle andre fradrag eller bortseelsesbeløb knyttet til indskud på rate­pen­sion eller ophørende livrenter. Pen­sions­beskatningslovens § 18 A i den indtil ikrafttrædelsen af denne lov gældende affattelse finder fortsat anvendelse på pen­sions­ordninger som nævnt i 1. pkt. § 21 A, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 51, finder ikke anvendelse på pen­sions­ordninger som nævnt i 1. pkt. Pen­sions­beskatningslovens § 32 finder ikke anvendelse på bortfaldne fradragsfordelingsbeløb som nævnt i 2. og 4. pkt.
 
4. I § 3, stk. 11, indsættes efter 6. pkt.:
»Uanset 6. pkt. finder pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 51, anvendelse for skattepligtige, der i indkomståret 2009 har foretaget fradrag for betalte eller forfaldne præmier og bidrag i henhold til pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5, 4. og 5. pkt., for den del af præmierne og bidraget, der overstiger 30 pct. af overskuddet fra selvstændig erhvervsvirksomhed.«
Stk. 12. Indbetalinger til pensionsordninger omfattet af den indtil ikrafttrædelsen af denne lov gældende affattelse af pensionsbeskatningslovens § 8 og § 11 A og til ophørende livrenter, der foretages af en arbejdsgiver, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, medregnes uanset beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 36, ikke ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 og følgende indkomstår, i det omfang der er tale om obligatoriske indbetalinger ifølge en kollektiv overenskomst indgået inden den 22. april 2009. 1. pkt. gælder til og med det indkomstår, hvor næste generelle overenskomstfornyelse sker.
 
5. I § 3, stk. 12, 1. pkt., indsættes efter »obligatoriske indbetalinger«: »til pensionsordninger omfattet af den indtil ikrafttrædelsen af denne lov gældende affattelse af pensionsbeskatningslovens § 8 eller § 11 A eller til en ophørende livrente«.
Stk. 13. Uanset pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, jf. § 16, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 36 og 39, kan der til og med indkomståret 2014 på pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 8 eller 11 A og på ophørende livrenter foretages fradrag for betalte eller forfaldne præmier og bidrag svarende til op til 30 pct. af overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed som fastsat i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5, 4. og 5. pkt., fratrukket et eventuelt fradragsbeløb for præmier og bidrag til pensionsordninger med løbende udbetalinger under anvendelse af reglen i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5, 3. pkt.
 
6. I § 3, stk. 13, indsættes som 2. pkt.:
»Endvidere kan skatteyderens arbejdsgiver til og med indkomståret 2014 foretage indbetalinger til rateforsikring i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed og til ophørende livrenter, jf. pensionsbeskatningslovens § 21, stk. 2.«
   
  
§ 13
   
  
I lov nr. 462 af 12. juni 2009 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning), foretages følgende ændringer:
   
§ 20.- - -
Stk. 5. § 1, nr. 19, § 2, nr. 3, § 4, nr. 4, § 6, nr. 3, § 9 og § 16, nr. 1 og 3, har virkning fra indkomståret 2010.
 
1. I § 20, stk. 5, indsættes efter »§ 2, nr. 3,«: »§ 3, nr. 4,«.
- - -
  
   
Stk. 10. § 2, nr. 19-22, har virkning for erklæringer, som indsendes den 1. januar 2010 eller senere.
 
2. I § 20, stk. 10, ændres »nr. 19-22« til: »nr. 23-26«.
   
  
§ 14
   
  
I lov nr. 472 af 12. juni 2009 om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter foretages følgende ændring:
   
§ 5. - - -
 
1.§ 5, stk. 7, affattes således:
Stk. 7. Ydelse af supplerende kompensation efter stk. 2-6 sker efter ansøgning til told- og skatteforvaltningen.
 
»Stk. 7. Modtager en af de personer, der er nævnt i stk. 2-6, børnefamilieydelse efter § 4, stk. 2-5, eller 7, i lov om en børnefamilieydelse, ydes den supplerende kompensation efter § 1, stk. 2, til denne person uden ansøgning. Udbetales børnefamilieydelsen til barnet, sker ydelsen af den supplerende kompensation efter stk. 2-6 dog efter ansøgning til told- og skatteforvaltningen.«
   
  
§ 15
   
  
I lov nr. 516 af 12. juni 2009 om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Ændringer som følge af selskabsloven), foretages følgende ændring:
   
§ 19. - - -
 
1.§ 19, nr. 4-6, ophæves.
4. I § 10 A, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 3 A, stk. 2,« til: »stk. 4«.
  
   
5. I § 10 A indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
  
»Stk. 4. De identitetsoplysninger, som efter stk. 3 skal afgives om ejeren, omfatter navn, adresse og personnummer, dvs. cpr-nr. Har ejeren m.v. ikke cpr-nr., men virksomhedsnummer, dvs. cvr-nr., oplyses dette. Har ejeren m.v. heller ikke cvr-nr., men stamnummer som erhvervsdrivende, dvs. SE-nr., oplyses dette. Har ejeren m.v. hverken cpr-nr., cvr-nr. eller SE-nr., oplyses ejerens m.v. fødselsdato, når ejeren m.v. er en fysisk person.«
  
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
  
   
6. I § 10 B, ændres »§ 10 A, stk. 4« til: »§ 10 A, stk. 5«.
  
   
  
§ 16
   
  
I lov nr. 519 af 12. juni 2009 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.) foretages følgende ændring:
   
§ 5. - - -
 
1. I § 5, stk. 10, indsættes som 6. pkt.:
Stk. 10. § 1, nr. 62 og 63, har virkning for multimedier, der er til rådighed for en arbejdstager eller en selvstændigt erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2010. For computere med tilbehør, hvor der inden den 22. april 2009 er indgået aftale, hvorefter arbejdstageren skal betale arbejdsgiveren for at stille de pågældende goder til rådighed og arbejdsgiveren skal afholde minimum 25 pct. af udgifterne ved at stille computeren med tilbehør til rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 12, 3.-5. pkt., har lovforslagets § 1, nr. 62, først virkning fra og med indkomståret 2013. I de tilfælde, der er omfattet af 1. pkt., hvor arbejdstageren har betalt arbejdsgiveren for at få stillet computer med tilbehør til rådighed, kan arbejdstageren fradrage udgifterne, dog højst 3.500 kr. årligt, i sin skattepligtige indkomst. Adgangen til fradrag er betinget af, at arbejdsgiveren afholder minimum 25 pct. af udgifterne ved at stille computeren med tilbehør til rådighed. Ved beregningen af, hvorvidt arbejdsgiveren opfylder forpligtelsen til at afholde minimum 25 pct. af udgifterne, kan medregnes arbejdsgiverens direkte omkostninger til erhvervelse eller leje af hard- eller software, arbejdsgiverens engangsudgift til etablering af en højhastigheds- eller bredbåndsadgang hos arbejdstageren og arbejdsgiverens udgifter til deltagelse i pc-kurser m.v. for den enkelte arbejdstager, som får computer med tilbehør til rådighed.
 
»Begrænsningen af lønmodtageres fradrag efter ligningslovens § 9, stk. 1, omfatter ikke de udgifter, som lønmodtagere kan fradrage efter 2.- 5. pkt.«
   
  
§ 17
   
  
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
  
Stk. 2. §§ 1, 2, 5 og 6, § 7, nr. 1, §§ 9-12, 14 og 16 har virkning fra og med indkomståret 2010.
  
Stk. 3. § 4, nr. 1, finder anvendelse, når en person er afgået ved døden den 1. januar 2010 eller senere. § 4, nr. 2, finder anvendelse på boer og mellemperioder vedrørende personer, der er afgået ved døden den 1. januar 2010 eller senere, og ved skifte af uskiftet bo i den længstlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 2010 eller senere.
  
Stk. 4. § 7, nr. 2, har virkning fra og med indkomståret 2011.
  
Stk. 5. § 7, nr. 3, har virkning fra den 1. januar 2010.
  
Stk. 6. § 8 har virkning fra og med indkomståret 2012.
  
Stk. 7. § 13, nr. 1, har virkning fra den 14. juni 2009.