L 22 Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love.

(Justeringer af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven, udbytteskat i skattefritagne dødsboer og tekniske justeringer af forårspakke 2.0).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 01-12-2009

Optrykt: 01-12-2009

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 1. december 2009

20091_l22_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 1. december 2009

Forslag

til

Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love

(Justeringer af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven, udbytteskat i skattefritagne dødsboer og tekniske justeringer af forårspakke 2.0)

§ 1

I lov nr. 1535 af 19. december 2007, pensionsafkastbeskatningsloven, som ændret ved lov nr. 221 af 8. april 2008, § 1 i lov nr. 1339 af 19. december 2008, § 22 i lov nr. 1344 af 19. december 2008 og § 13 i lov nr. 462 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 8, ændres fire steder »gennemsnitlige« til: »positive, gennemsnitlige«.

2. I § 4 a, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »med fradrag af omkostnings- og risikopræmie«: », betaling for garantier for forsikringer uden ret til rentebonus«.

3. I § 4 a, stk. 5, indsættes som 6. pkt.:

»Pensionsinstituttet kan for grupper, hvor der hverken betales omkostningsbidrag, gebyr el.lign. til dækning af omkostninger, vælge at beregne den pensionsberettigedes forholdsmæssige andel af årets negative omkostningsresultat som gruppens negative omkostningsresultat divideret med antallet af personer i gruppen.«


4. § 4 a, stk. 7, 5. pkt., ophæves.

5. I § 7, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »rente m.v.«: »til dækning af forpligtelser over for«.

6. I § 21, stk. 2, ændres »1 uge før den sidste rettidige indbetalingsdag« til: »1 uge før skatten indbetales, dog senest 1 uge før den sidste rettidige indbetalingsdag«, og »15 dage efter« udgår.

7. § 22, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Kontohaveren forrenter det beløb, hvormed kontoen er overtrukket, med den for kontoen gældende indlånsrentesats eller efter aftale med penge- eller kreditinstituttet med den udlånsrente, der måtte være aftalt med det pågældende institut, fra det tidspunkt, hvor instituttet har gjort kontohaveren skriftligt opmærksom på overtrækket, jf. 6. pkt.«


8. I § 23, stk. 2, ændres »31. marts« til: »31. maj«.

9. § 23, stk. 4, 3. pkt., affattes således:

»1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse ved overførsel mellem to forsikringsselskaber m.v., hvis det forsikringsselskab m.v., hvorfra overførslen sker, har valgt at foretage endelig opgørelse efter stk. 1.«


10. Efter § 23 indsættes:

»§ 23 a. Når skattepligten for de skattepligtige, der er nævnt i § 1, stk. 1, ophører, uden at der er tale om dødsfald, skal forsikringsselskabet m.v. foretage en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf. Forsikringsselskabet m.v. skal tilbageholde skatten og angive og indbetale den til told- og skatteforvaltningen, inden for 1 måned efter at forsikringsselskabet m.v. har fået kendskab til ophøret. Samtidig med indbetalingen af skatten giver forsikringsselskabet m.v. den skattepligtige underretning om indbetalingen. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for ophør af skattepligten for et beløb svarende til handelsværdien på ophørstidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over forfaldne renter medregnes de renter, der på ophørstidspunktet er påløbne, men ikke forfaldne. § 23, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ved anvendelsen af § 15, stk. 7, skal den skattepligtige til brug for pengeinstituttets opgørelse som nævnt i stk. 1 give instituttet oplysning om værdierne opgjort efter § 15, stk. 7, 1. og 2. pkt., på grundlag af senest foreliggende regnskab. Ved anvendelsen af § 16, stk. 2, skal den skattepligtige til brug for pengeinstituttets opgørelse som nævnt i stk. 1 give instituttet oplysning som nævnt i § 16, stk. 3, på grundlag af senest foreliggende regnskab eller af værdien af aktiverne i kommanditselskabet som nævnt i § 16, stk. 2, 2. pkt., på tidspunktet for skattepligtsophøret som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter regler om underretningen efter stk. 1.«

11. I § 25, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »skat efter denne lov«: », skat efter lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven)«.

12. § 25, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse ved overførsel mellem to forsikringsselskaber m.v., hvis det forsikringsselskab m.v., hvorfra overførslen sker, foretager endelig opgørelse efter § 23, stk. 1.«

13. I § 30 ændres »§ 22« til: »§§ 22 og 23 a«.

14. I § 38, stk. 1, indsættes efter »Den Særlige Pensionsopsparing«: »eller Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister«.

§ 2

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 347 af 18. april 2007, § 1 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, § 2 i lov nr. 1339 af 19. december 2008 og § 1 i lov nr. 412 af 29. maj 2009 og senest ved § 11 i lov nr. 521 af 14. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 3, nr. 3, affattes således:

»3) have hjemsted i et andet land inden for EU/EØS og her have tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed samt være godkendt af told- og skatteforvaltningen.«

2. § 8, stk. 4, ophæves.

3. I § 11 A, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., udgår », herunder indbetalingsperioden og størrelsen af det årlige indskud,«.

4. I § 11 A, stk. 5, udgår »fastsætter nærmere regler om opgørelsen af ordningens værdi og«.

5. I § 15 C, stk. 5, ændres »indkomståret« til: »indkomståret, eller på ophævelsestidspunktet i forbindelse med ophævelser«.

6. I § 21 A, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:

»Ved beregning af det overskydende beløb efter § 18, stk. 2, 4. pkt., ses der bort fra personlig indkomst, der ikke er skattepligtig til Danmark, eller hvortil beskatningsretten efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst tilfalder en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«

7. § 41, stk. 1, nr. 1-3, affattes således:

»1) mellem pensionsordninger med løbende udbetalinger bortset fra ophørende livrenter,

2) fra en rateforsikring i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed eller en ophørende livrente til en pensionsordning med løbende udbetalinger bortset fra en ophørende livrente, jf. dog stk. 8,

3) fra en rateforsikring i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed eller en ophørende livrente til en anden rateforsikring i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed eller en ophørende livrente, som er oprettet efter lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 8, medmindre kun en af pensionsordningerne omfattes af § 15 A eller overførslen sker efter første rateudbetaling fra en af ordningerne, idet overførsel dog kan ske, hvis et påbegyndt udbetalingsforløb i en af ordningerne kan fortsætte på samme vilkår,«

8. § 42 A affattes således:

»§ 42 A. Ved hel eller delvis overførsel som nævnt i § 41 af en ordning til en nyoprettet ordning for samme person eller en ægtefælle efter udlodning i medfør af § 30, stk. 2, opretholdes aldersgrænserne for udbetaling. Tilsvarende gælder overførsel til en bestående ordning med samme aldersgrænse for udbetaling.«

9. I § 53 A, stk. 3, 4. pkt., indsættes efter »pensionsafkastbeskatningsloven«: », jf. dog 6. pkt«.

10. I § 53 A, stk. 3, indsættes efter 5. pkt.:

»Hvis pensionsudbyderen ikke opgør afkastet efter 4. og 5. pkt., kan afkastet i stedet opgøres som forskellen mellem på den ene side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse med tillæg af indbetalinger i årets løb. Valget mellem opgørelse af afkastet efter 4. og 5. pkt. eller 6 pkt. er bindende for efterfølgende indkomstår.«


11. I § 53 A, stk. 3, indsættes efter 7. pkt., der bliver 9. pkt.:

»6. og 7. pkt. finder tilsvarende anvendelse.«


§ 3

I lov nr. 471 af 12. juni 2009 om arbejdsmarkedsbidrag (arbejdsmarkedsbidragsloven) foretages følgende ændringer:

1. I § 1, 2. pkt., udgår », jf. § 2«.

2. I § 2, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19«: »jf. dog § 3, nr. 4«.

3. I § 2, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst for lønmodtageren«: », jf. dog § 3, nr. 4«.

4. I § 3, nr. 3, ændres »som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, 2 og 4« til: »som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2«.

5. I § 3 indsættes som nr. 4:

»4) Vederlag som nævnt i nr. 3, når dette indbetales på en pensionsordning.«

§ 4

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 28. august 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 521 af 17. juni 2008 og senest ved § 4 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 tilbagebetales dog ikke til boet.«


2. I § 30, stk. 1, ændres »§ 32, stk. 4« til: »§ 32, stk. 3«.

3. I § 68, stk. 2, ændres »§ 16, stk. 3 og 4« til: »§ 16, stk. 2 og 3«.

§ 5

I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 22. august 2008, som ændret ved § 1 i lov nr. 1340 af 19. december 2008 og § 14 i lov nr. 521 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:

1. § 14 ophæves.

§ 6

I lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1343 af 19. december 2008 og senest ved § 6 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 2, ændres »ligningslovens § 9, stk. 5« til: »ligningslovens § 9, stk. 4«.

§ 7

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 522 af 17. juni 2008, § 4 i lov nr. 527 af 17. juni 2008, § 3 i lov nr. 462 af 12. juni 2009 og § 1 i lov nr. 521 af 12. juni 2009 og senest ved § 9 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 48 F, stk. 9, ændres to steder »bundfradrag« til: »grundbeløb«.

2. § 49 A, stk. 2, nr. 7, affattes således:

»7) Vederlag, honorarer eller anden indkomst, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed.«

3. I § 69 A, stk. 1, ændres »63 pct.« til: »56 pct.«

§ 8

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 459 af 12. juni 2009 og senest ved § 13 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 11 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Nedslag i skatten efter stk. 1-4 omfatter alene personer, der har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat.«

2. I § 26 indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Kompensation efter stk. 1-7 omfatter alene personer, der har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat.«

§ 9

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 519 af 12. juni 2009 og senest ved § 12 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 A, stk. 1, nr. 1 og 2, ændres »selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2« til: »aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1«.

2. I § 9, stk. 2, ændres », § 13 og § 16, stk. 12, i denne lov eller« til: »og § 13 i denne lov som fradrag for dobbelt husførelse efter statsskattelovens § 6, litra a, eller efter«.

3. § 9, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.


4. § 9 A, stk. 10, 3. og 4. pkt., ophæves.

5. I § 9 C, stk. 4, ændres »dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag« til: »dagpengegodtgørelser for 1., 2. og 3. ledighedsdag«.

§ 10

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 521 af 12. juni 2009 og § 16 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, nr. 1, ændres »ligningslovens § 9, stk. 5« til: »ligningslovens § 9, stk. 4«.

2. § 11 C, stk. 4, nr. 2, litra c, 1. pkt., affattes således:

»Årets afkast af ordningen opgjort efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3-5, medmindre selskabet i stedet sender oplysning om årets skattepligtige afkast opgjort som forskellen mellem på den ene side forsikringens kapitalværdi ved årets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side forsikringens kapitalværdi ved årets begyndelse med tillæg af indbetalinger i årets løb, i hvilket tilfælde selskabet i stedet for oplysning om ordningens indestående ved indkomstårets udgang, jf. litra a, sender oplysning om kapitalværdien af ordningen ved indkomstårets udgang.«

§ 11

I lov nr. 347 af 18. april 2007 om ændring af pensionsbeskatningsloven, lov om en arbejdsmarkedsfond og kildeskatteloven. (Forhøjelse af aldersgrænser og tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag) foretages følgende ændring:

1. § 4, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. § 1, nr. 1, 3-18, 20-28, 30, 31 og 40, har virkning for alle pensionsordninger, jf. dog 2. pkt. For pensionsordninger oprettet før den 1. maj 2007 opretholdes tidspunktet for tidligste udbetaling af ordningen efter de regler, som fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1120 af 20. december 2006 om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven)«

§ 12

I lov nr. 412 af 29. maj 2009 om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove. (Loft for indbetalinger til rateordninger og ophørende livrenter, ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af rate- og kapitalpensionsordninger samt forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger m.v.) foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 9, indsættes efter 1. pkt.:

»Nedsættes eller ophører indbetalingerne til en pensionsordning med løbende udbetalinger som nævnt i 1. pkt. på et senere tidspunkt efter opdelingen, finder pensionsbeskatningslovens § 18 A ikke anvendelse.«


2. I § 3, stk. 9, ændres to steder »1. og 3. pkt.« til: »1. og 4. pkt.«

3. I § 3, stk. 10, indsættes efter 6. pkt.:

»Nedsættes eller ophører indbetalingerne til en pensionsordning med løbende udbetalinger som nævnt i 5. pkt. på et senere tidspunkt efter opdelingen, finder pensionsbeskatningslovens § 18 A ikke anvendelse.«


4. I § 3, stk. 11, indsættes efter 6. pkt.:

»Uanset 6. pkt. finder pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 51, anvendelse for skattepligtige, der i indkomståret 2009 har foretaget fradrag for betalte eller forfaldne præmier og bidrag i henhold til pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5, 4. og 5. pkt., for den del af præmierne og bidraget, der overstiger 30 pct. af overskuddet fra selvstændig erhvervsvirksomhed.«


5. I § 3, stk. 12, 1. pkt., indsættes efter »obligatoriske indbetalinger«: »til pensionsordninger omfattet af den indtil ikrafttrædelsen af denne lov gældende affattelse af pensionsbeskatningslovens § 8 eller § 11 A eller til en ophørende livrente«.

6. I § 3, stk. 13, indsættes som 2. pkt.:

»Endvidere kan skatteyderens arbejdsgiver til og med indkomståret 2014 foretage indbetalinger til rateforsikring i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed og til ophørende livrenter, jf. pensionsbeskatningslovens § 21, stk. 2.«


§ 13

I lov nr. 462 af 12. juni 2009 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning), foretages følgende ændringer:

1. I § 20, stk. 5, indsættes efter »§ 2, nr. 3,«: »§ 3, nr. 4,«.

2. I § 20, stk. 10, ændres »nr. 19-22« til: »nr. 23-26«.

§ 14

I lov nr. 472 af 12. juni 2009 om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter foretages følgende ændring:

1. § 5, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Modtager en af de personer, der er nævnt i stk. 2-6, børnefamilieydelse efter § 4, stk. 2-5 eller 7, i lov om en børnefamilieydelse, ydes den supplerende kompensation efter § 1, stk. 2, til denne person uden ansøgning. Udbetales børnefamilieydelsen til barnet, sker ydelsen af den supplerende kompensation efter stk. 2-6 dog efter ansøgning til told- og skatteforvaltningen.«

§ 15

I lov nr. 516 af 12. juni 2009 om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love. (Ændringer som følge af selskabsloven), foretages følgende ændring:

1. § 19, nr. 4-6, ophæves.

§ 16

I lov nr. 519 af 12. juni 2009 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love. (Beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 5, stk. 10, indsættes som 6. pkt.:

»Begrænsningen af lønmodtageres fradrag efter ligningslovens § 9, stk. 1, omfatter ikke de udgifter, som lønmodtagere kan fradrage efter 2.-5. pkt.«


§ 17

I lov nr. 521 af 12. juni 2009 om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love. (Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 29, stk. 7, indsættes efter »fastsættes«: »grundbeløbet i kildeskattelovens § 5 B, stk. 2, til 13.600 kr. og«.

§ 18

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. §§ 1, 2, 5 og 6, § 7, nr. 1, og §§ 9-12, 14 og 16 har virkning fra og med indkomståret 2010.

Stk. 3. § 4, nr. 1, finder anvendelse, når en person er afgået ved døden den 1. januar 2010 eller senere. § 4, nr. 3, finder anvendelse på boer og mellemperioder vedrørende personer, der er afgået ved døden den 1. januar 2010 eller senere, og ved skifte af uskiftet bo i den længstlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 2010 eller senere.

Stk. 4. § 7, nr. 2, har virkning fra og med indkomståret 2011.

Stk. 5. § 7, nr. 3, har virkning fra den 1. januar 2010.

Stk. 6. § 8 har virkning fra og med indkomståret 2012.

Stk. 7. § 13, nr. 1, har virkning fra den 14. juni 2009.