L 218 Forslag til lov om ændring af lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning.

(Ændring af perioden for individuelle nedsættelser af bloktilskuddet og justering af undtagelsesbestemmelserne for kommuner, der tidligere har nedsat skatten).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V)
Udvalg: Kommunaludvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 26-05-2010

Fremsættelse: 26-05-2010

Skriftlig fremsættelse (26. maj 2010)

20091_l218_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (26. maj 2010)

Indenrigs- og sundhedsministeren (Bertet Haarder):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om ændring af lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning (Ændring af perioden for individuelle nedsættelser af bloktilskuddet og justering af undtagelsesbestemmelserne for kommuner, der tidligere har nedsat skatten)

(Lovforslag nr. L 218).

Formålet med lovforslaget er at understøtte aftalesystemet mellem staten og kommunerne ved at styrke kommunernes incitamenter til at overholde de indgåede aftaler om den kommunale skatteudskrivning, herunder også styrke kommunernes incitamenter til at nedsætte skatten.


Lovforslaget sigter mod at tilskynde kommunerne til at tilpasse skatten ud fra mere langsigtede vurderinger.


Lovforslaget indeholder to elementer. For det første forlænges perioden med individuelle modregninger i bloktilskuddet som følge af kommunale skatteforhøjelser fra 2 til 4 år med henblik på at gøre det mindre attraktivt for en kommune at forhøje skatten ud fra kortsigtede overvejelser.


Det andet element i lovforslaget er en styrkelse af kommunernes incitamenter til at nedsætte skatten ved at opdatere den gældende »frit lejde« ordning, som indebærer, at hvis en kommune sætter skatten ned, vil den efterfølgende kunne forhøje skatten tilsvarende igen uden at risikere individuel modregning i bloktilskuddet. Ordningen opdateres, således at alle skattenedsættelser i forhold til det aktuelle niveau i 2010 indgår i opgørelsen. Samtidig bevares tidligere optjent »frit lejde« efter de hidtidige regler. Det vil for de sammenlagte kommuner sige »frit lejde« som følge af skattenedsættelse i perioden 2008-2010 og for de ikke-sammenlagte kommuner for perioderne 2003-2006 og 2008-2010.


Ordningen forhindrer ikke kommunerne i at sætte skatten op. Hvis nogle kommuner sætter skatten op, mens andre nedsætter skatten tilsvarende, vil der ikke blive foretaget nedsættelse af statstilskuddet efter denne lov. Der foretages kun nedsættelse af statstilskuddet, såfremt den samlede kommunale skatteudskrivning forhøjes eller skatten forøges udover en allerede fastsat skatteramme.


Lovforslaget fremsættes i sammenhæng med de øvrige lovgivningsinitiativer i »Aftale om genopretning af dansk økonomi« og ønskes hastebehandlet med henblik på færdiggørelse inden folketingssamlingens afslutning. Det forudsætter en række dispensationer fra reglerne i Folketingets forretningsorden.


Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale forslaget til hurtig og velvillig behandling i Det Høje Ting.