Fremsat den 28. april 2010 af indenrigs-
og sundhedsministeren (Bertel Haarder)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om kommunal
ejendomsskat
(Nedsættelse af grundskyldpromillen
for ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole,
frugtplantage eller skovbrug)
§ 1
I lov om kommunal ejendomsskat, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1006 af 26. oktober 2009, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »9,7 promillepoint« til: »14,8
promillepoint«.
2. I
§ 2, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »12,3 promille« til: »7,2
promille«.
§ 2
Loven træder i kraft
den 1. januar 2011
§ 3
Stk. 1. Staten yder
efter regler fastsat af Indenrigs- og Sundhedsministeren for
skatteåret 2011 et særligt tilskud til de kommuner, der
lider et provenutab som følge af denne lov.
Stk. 2. Ved
opgørelsen for 2011 af beskatningsniveauet for kommuner, jf.
§ 26, nr. 2 i lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner, indgår tilskuddet som nævnt i
stk. 1.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund og
formål
Lovforslaget indgår i udmøntningen af aftalen af
9. april 2010 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative
Folkeparti) og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst
2.0.
Som anført i aftalen bidrager landbrugs- og
fødevareerhvervet væsentligt til den danske eksport og
beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede i
branchen fordelt med 77.000 i landbruget og 62.000 i
fødevareerhvervet. Erhvervet skaber ikke bare
beskæftigelse og vækst i fødevaresektoren, men
også i energisektoren, agroindustrien og i en række
følgeindustrier, herunder i bygge- og anlægsbranchen.
Denne beskæftigelse er i særdeleshed væsentlig
for livet i yderkantsområderne, og er derfor med til at skabe
et Danmark i balance. Erhvervet står imidlertid i en
svær økonomisk situation på grund af den
økonomiske krise, der blandt andet har givet sig udtryk i
lave afregningspriser.
Aftalen om Grøn Vækst 2.0 tager sigte på at
forbedre vandmiljø og naturtilstand samt sikre
beskæftigelsen i landbruget og fødevareerhvervet og
dermed også i yderkantsområderne.
Med dette lovforslag udmøntes den del af aftalen, der
vedrører nedsættelsen af skatten på
produktionsjord med 500 mio. kr. årligt i 2011 og frem.
Kommunerne vil i 2011 blive kompenseret individuelt af staten
for nedsættelsen af grundskyldpromillen. Med
nedsættelsen af grundskyldpromillen sker der i 2011 en samlet
lettelse af jordskatterne for ejendomme, der må anses for
benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller
skovbrug på 500 mio. kr.
Formålet er at understøtte de enkelte bedrifter.
Nedsættelsen betyder, at grundskyldpromillen på
produktionsjord reduceres med 5,1 promillepoint i 2011.
De byrdefordelingsmæssige virkninger af
omlægningen vil indgå i det igangværende arbejde
vedrørende opgørelse af kommunernes udgiftsbehov mv.
i Finansieringsudvalget under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Dette arbejde forventes afsluttet ultimo 2010 med henblik på
en eventuel justering af det kommunale tilskuds- og
udligningssystem tidligst fra 2012.
Såfremt kompensationer til kommunerne ikke kan
indarbejdes i det kommunale tilskuds- og udligningssystem fra 2012,
vil den individuelle kompensation blive videreført indtil,
der kan foretages en samlet justering af det kommunale tilskuds- og
udligningssystem. Herefter vil kommunerne blive kompenseret for
virkningen af provenutabet over bloktilskuddet.
2. Gældende ret
Af de i en kommune beliggende faste ejendomme, for hvilke der
i medfør af lov om vurdering af landets faste ejendomme er
foretaget ansættelse af grundværdien, svares til
kommunen en afgift, der benævnes grundskyld.
Grundskyld pålignes de afgiftspligtige ejendomme med en
bestemt promille af den afgiftspligtige grundværdi.
Efter de gældende regler skal kommunalbestyrelsen i
forbindelse med den endelige vedtagelse af kommunens
årsbudget fastsætte grundskyldpromillen, der skal
udgøre mindst 16 og højst 34.
Af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der
lægges til grund for skatteberegningen, må anses for
benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller
skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven,
opkræves grundskyld med en promille, der er 9,7 promillepoint
lavere end den af kommunalbestyrelsen fastsatte
grundskyldpromille.
I kommuner, hvor grundskyldpromillen er fastsat til mere end
22, opkræves grundskylden dog kun med 12,3 promille af den
afgiftspligtige grundværdi af ejendomme, som på
tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for
skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug,
gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf.
§ 33, stk. 1, i vurderingsloven.
3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås grundskyldpromillen for
ejendomme, der efter § 33, stk. 1, i
vurderingsloven, må anses for benyttet til landbrug,
gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug nedsat med 5,1
promillepoint. I kommuner, hvor grundskyldpromillen er fastsat til
mere end 22, opkræves grundskylden dog kun med 7,2
promille.
Det har været regeringens ønske at ligestille
skovbruget med landbruget på jordskatteområdet. En
sådan ligestilling blev gennemført ved lov nr. 1397 af
21. december 2005 om ændring af lov om beskatning til
kommunerne af faste ejendomme, da den amtskommunale
grundskyldpromille for ejendomme, der må anses for benyttet
til landbrug, gartneri, planteskole og frugtplantage eller skovbrug
blev nedsat fra henholdsvis 1,5 promille og 10 promille til 1
promille. Med lovforslaget foreslås denne ligestilling
fastholdt.
Der ydes de berørte kommuner kompensation for
provenutabet. Det foreslås, at staten for 2011 kompenserer de
berørte kommuner individuelt for deres tab som følge
af nedsættelsen af grundskyldpromillen.
4. Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Forslaget indebærer, at kommuner, hvori der er
ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole,
frugtplantage eller skovbrug får et årligt
mindreprovenu fra grundskyld. Det samlede umiddelbare provenutab er
anslået til 500 mio. kr. Nedsættelsen finansieres
ved:
- En fremrykning
til 2011 af den forøgelse af lønsumsafgiften for
finansielle virksomheder, der er aftalt i forbindelse med Forårspakke 2.0.
- En
forhøjet pesticidafgift fra 2011, jf. aftale om Grøn
Vækst.
- En ny grøn
kvælstofregulering fra 2013 og frem, jf. aftale om
Grøn Vækst.
Forslaget anslås at indebære et umiddelbart
årligt mindreprovenu på ca. 500 mio. kr. i den
kommunale grundskyld. Mindreprovenuet vedrører de kommuner,
hvori der er ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri,
planteskole, frugtplantage eller skovbrug.
Grundskyld er fradragsberettiget, hvorfor en
grundskyldsreduktion medfører et lavere fradrag for betalt
grundskyld og dermed isoleret set et modsatrettet afledt merprovenu
på indkomstskatten til kommunerne og staten.
Ét indkomstårs lavere fradrag for grundskyld
på 500 mio. kr. årligt skønnes over nogle
år at resultere i et merprovenu på indkomstskatten
på ca. 200 mio. kr. svarende til en anslået
gennemsnitsbeskatning på ca. 40 pct. Heraf vedrører
ca. 125 mio. kr. de kommunale indkomstskatter.
Grundet de meget vanskelige økonomiske vilkår i
landbrugs- og fødevareerhvervet er det forbundet med meget
stor usikkerhed at skønne over de afledte konsekvenser
på indkomstskatten i de første år. Det mindskede
fradrag for grundskylden vil formentlig i mange tilfælde
alene påvirke størrelsen af det skattemæssige
underskud, der kan fremføres og modregnes i indkomst i
fremtidige år. I finansåret 2011 skønnes
tilbageløbet på indkomstskatten derfor med meget stor
usikkerhed højst at udgøre ca. 100 mio. kr., hvoraf
ca. 65 mio. kr. vedrører kommunerne.
Herudover medfører nettoskattelettelsen et automatisk
tilbageløb på moms og afgifter. Også på
dette provenuområde vil forslaget som følge af den
økonomiske krisesituation afvige fra de normale antagelser
om en gennemsnitlig forbrugskvote i forbindelse med
skattenedsættelser. Med stor usikkerhed kan det således
skønsmæssigt anslås, at det automatiske
tilbageløb på moms og afgifter udgør ca. 40
mio. kr. svarende til ca. 10 pct. af nettoskattelettelsen i 2011
på 400 mio. kr.
Samlet set skønnes lovforslaget således at
medføre et provenutab for det offentlige på ca. 360
mio. kr. i 2011. For kommunerne skønnes provenutabet i 2011
at udgøre ca. 435 mio. kr.
Den indirekte virkning på landbrugets betaling af
indkomstskatter vil falde bort, når den forhøjede
pesticidafgift og den nye grønne kvælstofregulering er
endeligt gennemført. De direkte og afledte økonomiske
konsekvenser for staten og kommunerne som følge af disse
initiativer vil fremgå af de konkrete lovforslag.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for
regionerne.
Staten yder i 2011 de berørte kommuner en individuel
kompensation for det umiddelbare provenutab. Indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler om
beregning og udbetaling af det særlige tilskud. Der vil blive
sigtet mod, at det samlede kompensationsbeløb kan udbetales
til de enkelte kommuner i januar og juli måned 2011, og at
der i det efterfølgende år foretages en regulering af
de udbetalte tilskud. Den individuelle kompensationsordning
gælder alene for 2011.
De byrdefordelingsmæssige virkninger af
omlægningen vil indgå i det igangværende arbejde
vedrørende opgørelse af kommunernes udgiftsbehov mv.
i Finansieringsudvalget under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Dette arbejde forventes afsluttet ultimo 2010 med henblik på
en eventuel justering af det kommunale tilskuds- og
udligningssystem tidligst fra 2012.
Såfremt kompensationen til kommunerne ikke kan
indarbejdes i det kommunale tilskuds- og udligningssystem fra 2012,
vil den individuelle kompensationsordning blive videreført
indtil, der kan foretages en samlet justering af det kommunale
tilskuds- og udligningssystem. Herefter vil kommunerne blive
kompenseret for virkningen af provenutabet over
bloktilskuddet.
En eventuel videreførelse af den individuelle
kompensation vil i givet fald blive forelagt Folketingets
Finansudvalg i forbindelse med fastsættelsen af
bloktilskuddet for kommunerne.
5. Administrative konsekvenser for det
offentlige
Forslaget vil ikke medføre administrative konsekvenser
for det offentlige af betydning.
6. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Den foreslåede nedsættelse af grundskyldpromillen
for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug,
gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, med 5,1
promillepoint, indebærer en lempelse af de samlede udgifter
til ejendomsskatter for disse ejendomme, der for 2011 er
skønnet til 500 mio. kr. (Brutto før
indkomstskat).
7. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
9. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Tidligere nedsættelser af den amtskommunale
grundskyldpromille og loft over den kommunale grundskyldpromille
for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug,
gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug er blevet
notificeret for Europa-Kommissionen i medfør af EU-rettens
statsstøtteregler.
Notificering er senest sket i forbindelse med lov nr. 1397 af
21. december 2005 om ændring af lov om beskatning til
kommunerne af faste ejendomme (Den amtskommunale grundskyldpromille
for landbrugsejendomme og lignende ejendomme og for skovbrug). Ved
lovændringen nedsattes den amtskommunale grundskyldpromille
for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug,
gartneri, planteskole og frugtplantage eller skovbrug fra
henholdsvis 1,5 promille og 10 promille til 1 promille. Denne lov
blev notificeret for Europa-Kommissionen i medfør af
EU-rettens statsstøtteregler. Europa-Kommissionen havde
ingen indvendinger mod nedsættelsen af den amtskommunale
grundskyldpromille, da foranstaltningen ikke opfylder
selektivitetskravet i traktatens artikel 87, stk. 1, og
således ikke udgør statsstøtte, jf.
statsstøttesag nr. 214/2006 af 2. juni 2006.
På denne baggrund blev det i forbindelse med lov nr.
1554 af 20. december 2006 vurderet, at det ikke var
nødvendigt at notificere en yderligere nedsættelse af
grundskyldpromillen for ejendomme, der må anses for benyttet
til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug
for Europa-Kommissionen. Ved lovændringen blev
grundskyldpromillen for ejendomme, der må anses for benyttet
til landbrug, gartneri, planteskole og frugtplantage eller
skovbrug, nedsat med 0,7 promille.
Det vurderes derfor ikke at være nødvendigt at
notificere en yderligere nedsættelse af grundskylden for
ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri,
planteskole, frugtplantage eller skovbrug for
Europa-Kommissionen.
11. Hørte myndigheder og
organisationer
Lovforslaget har været sendt i høring hos
Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer og Dansk
Skovforening.
| | | |
12. Sammenfattende
skema |
| | Positive konsekvenser | Negative konsekvenser |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Højere indkomstskatteprovenu som
følge af mindre fradrag for betalt grundskyld indtil
gennemførelsen af øvrig finansieringslovgivning
vedrørende Grøn
Vækst-aftale. | Et årligt provenutab fra
grundskyldnedsættelsen for kommunerne, der for 2011 er
beregnet til 500 mio. kr. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | En midlertidig statslig meradministration
som følge af udbetaling af tilskud til kommunerne |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Lempelsen af grundskyldbetalingen for
ejere af ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug,
gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, der for 2011
er beregnet til 500 mio. kr. | Højere indkomstskat som
følge af mindre fradrag for betalt grundskyld |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Det vurderes ikke at være
nødvendigt at notificere en yderligere nedsættelse af
grundskyldpromillen for ejendomme, der må anses for benyttet
til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug
for Europa-Kommissionen i medfør af EU-rettens
statsstøtteregler, da Europa-Kommissionen i
statsstøttesag nr. 214/2006 har konkluderet, at en
nedsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille for
ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri,
planteskole, frugtplantage eller skovbrug ikke udgør
statsstøtte |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Det foreslås, at grundskyldpromillen for ejendomme, der
må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole,
frugtplantage eller skovbrug nedsættes med 5,1
promillepoint.
Af ejendomme, der efter § 33, stk. 1, i
vurderingsloven, benyttes til landbrug, gartneri, planteskole,
frugtplantage eller skovbrug opkræves grundskyld med en
promille der er 14,8 promillepoint lavere end den fastsatte
grundskyldpromille. I kommuner, hvor grundskyldpromillen er fastsat
til mere end 22, opkræves grundskylden dog kun med 7,2
promille.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
januar 2011.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1,
at der ydes kommunerne kompensation for provenutabet som
følge af ordningen med nedsættelse af
grundskyldpromillen for ejendomme, der må anses for benyttet
til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug.
Det foreslås, at staten for 2011 kompenserer de
berørte kommuner individuelt for deres tab som følge
af nedsættelsen af grundskyldpromillen.
Indenrigs- og Sundhedsministeren vil fastsatte nærmere
regler for udformningen af kompensationsordningen.
Ordningen forventes tilrettelagt således, at kommunerne
på grundlag af beregningen af nedsættelser af
grundskyld for den enkelte ejendom indberetter den samlede
nedsættelse i kommunen for skatteåret 2011 til
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som herefter udbetaler det
samlede kompensationsbeløb i januar og juli måned
2011. Kommunerne skal efter tilskudsårets udløb
indsende en af kommunens revision attesteret endelig
opgørelse over den samlede nedsættelse som
følge af ordningen. Herefter foretages en eventuel
efterregulering af de udbetalte kompensationsbeløb. Der
foretages herefter ikke yderligere efterregulering.
Bestemmelsen i stk. 2
indebærer, at de enkelte kommuner i 2011 får beregnet
tilskuds- og udligningsbeløb uden hensyntagen til
nedsættelsen af grundskyldpromillen. Til gengæld
får kommunerne tilsvarende beregnet kompensationen ud fra det
fulde provenu.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt
med gældende lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | |
| | | § 1 |
| | | |
| | | I lov om kommunal ejendomsskat, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1006 af 26. oktober 2009, foretages
følgende ændringer: |
| | | |
§ 2,
stk. 1, 3. pkt. Af ejendomme, som på tidspunktet
for den vurdering, der lægges til grund for
skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug,
gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf.
§ 33, stk. 1, i vurderingsloven, opkræves
grundskyld med en promille, der er 9,7 promillepoint lavere end den
fastsatte grundskyldpromille, jf. stk. 2, 2. pkt. | | 1. I § 2, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »9,7 promillepoint« til: »14,8
promillepoint«. |
Stk. 2. I
kommuner, hvor grundskyldpromillen er fastsat til mere end 22,
opkræves grundskylden med 12,3 promille af den
afgiftspligtige grundværdi af ejendomme, som på
tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for
skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug,
gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf.
§ 33, stk. 1, i vurderingsloven. | | 2. I § 2, stk. 2, 1. pkt.,
ændres » 12,3 promille« til: »7,2
promille«. |
| | | |
| | | § 2 |
| | | |
| | | Loven træder i kraft den 1. januar
2011. |
| | | |
| | | § 3 |
| | | |
| | | Stk. 1.
Staten yder efter regler fastsat af Indenrigs- og
Sundhedsministeren for skatteåret 2011 et særligt
tilskud til de kommuner, der lider et provenutab som følge
af denne lov. |
| | | Stk. 2.
Ved opgørelsen for 2011 af beskatningsniveauet for kommuner,
jf. § 26, nr. 2 i lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner, indgår tilskuddet som nævnt i
stk. 1. |