Betænkning afgivet af
Kommunaludvalget den 19. maj 2010
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. april 2010 og var til 1.
behandling den 4. maj 2010. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Kommunaludvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Den 3. maj 2010 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de
indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 24 spørgsmål til indenrigs-
og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
Efter betænkningsafgivelsen er der stillet yderligere 7
spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren, som
denne ligeledes har besvaret.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF og
KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV
og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten
finder det bemærkelsesværdigt, at i en tid, hvor
regeringen kræver, at der bliver fyret ansatte i kommunerne,
at der skæres ned på skoler, i børnehaver og i
ældreplejen, så vil regeringen samtidig give sine
venner i dansk landbrug en gave på 500 mio. kr.
Populært sagt, mener mindretallet, at der tages fra
børnene og gives til bønderne.
Processen for behandlingen af
lovforslaget er utilfredsstillende
S, SF og EL finder det problematisk, at de
høringsberettigede parter først modtog lovforslaget 7
hverdage, før det skulle til 1. behandling. Det sker
på trods af, at hovedlinjerne i lovforslaget blev
præsenteret 3 måneder tidligere. Det betyder, at
Folketingets medlemmer ikke nødvendigvis får alle de
relevante input fra berørte og indsigtsfulde aktører.
Det er utilfredsstillende og kan i sidste ende føre til
lovsjusk.
Lovforslaget er fremsat og behandlet på meget kort tid.
Det betyder, at lovforslaget ikke indeholder tilfredsstillende
oplysninger om regeringens vurderinger af konsekvenserne for:
- Dansk landbrugs
overlevelse
- Finansiering af
skattelettelserne
- Kommunernes
økonomi
-
Udkantskommunernes økonomi.
S, SF og EL har derfor under udvalgsarbejdet stillet en lang
række spørgsmål med henblik på at få
svar på relevante aspekter af lovforslaget. Svarene er
desværre i flere tilfælde yderst mangelfulde, og der
bliver ikke svaret på det, der spørges ind til. I
nogle af svarene fremgår det direkte, at svarene ville have
været mere præcise, hvis der havde været mere tid
til at besvare spørgsmålene. Det er særdeles
utilfredsstillende.
Forslaget redder ikke dansk
landbrug
S, SF og EL har spurgt ind til, om lovforslaget lever op til
sit formål om at »…understøtte de enkelte
bedrifter«. Partierne vurderer, at lovforslaget ikke
hjælper de gældsramte landmænd, når
provenuet spredes ud med let hånd over landbrug, gartneri og
skovbrug. F.eks. får et heltidslandbrug på 137,7 ha med
et driftsunderskud på 564.200 kr. en skattelettelse på
14.926 kr., jf. spørgsmål 12. Det viser
desværre, at regeringens spredte skattelettelser ikke vil
gøre den store forskel med henblik på at redde den
enkelte bedrift og dermed dansk landbrug som helhed.
Af svaret på spørgsmål 6 fremgår det,
at »Lovforslaget skal dermed gerne bidrage til, at den
økonomiske krise ikke accelererer strukturudviklingen,
således at effektive og nytænkende landmænd
presses ud af markedet«. Partierne mener, at regeringen har
stillet for få krav til landbruget de seneste år og
dermed ikke presset på for at sikre, at landbruget tilpasser
sig og udvikler nye produkter og nicher at konkurrere
på.
S, SF og EL mener, at den økonomiske krise i landbruget
bør bruges til at fremtidssikre og udvikle
landbrugserhvervet frem for at yde støtte til en i forvejen
problematisk landbrugsstruktur, som vi i dag ved er
storleverandør til forureningen af luft, grundvand og vore
vandløb og havet.
Der er ikke fuld finansiering af
skattelettelserne
Svarene på spørgsmål 1 og 25 giver
desværre intet overblik over regeringens samlede
skattelettelser til landbruget fra 2002 til 2010.
Svar på spørgsmål 17, 18 og 19 viser, at
regeringen ikke har overblik over de enkelte finansieringskilders
bidrag til at dække skattelettelsen. Dermed kan det ikke
udelukkes, at der gives ufinansierede skattelettelser med dette
lovforslag. Den fulde finansiering afhænger bl.a. af
indførelsen af pesticidafgift fra 2011 og kvælstofplan
fra 2013. De to finansieringskilder er endnu ikke på plads,
og S, SF og EL vurderer, at dette bliver svært for
regeringen.
Kommunerne kompenseres kun de
første år
S, SF og EL finder, at de hårdt trængte kommunale
økonomier kun får fuld kompensation i 2011 og
måske også i 2012. Det fremgår af svaret på
spørgsmål 3, at »…den individuelle
kompensation i givet fald vil blive fastholdt indtil, der kan
foretages en samlet justering af det kommunale tilskuds- og
udligningssystem med henblik på, at kommunerne vil blive
kompenseret for virkningen af provenutabet over
bloktilskuddet.« Af svaret på spørgsmål 27
fremgår det, at bloktilskudsløsningen ligger fast. Det
betyder, at kommunerne, når det skal finansieres over
bloktilskuddet, kun vil blive kompenseret med 85 pct. Det
understreger, at kommunernes økonomi rammes uensartet af
lovforslaget, når den fulde kompensation forlades.
Negative konsekvenser for
udkantskommunernes økonomi
S, SF og EL finder, at lovforslagets bemærkninger om, at
det skal sammentænkes med regeringens initiativer i forhold
til Udkantsdanmark, er misvisende, når man ser på den
kommunale økonomi i udkantskommunerne, som har et stort
jordareal. Når udkantskommunerne med store jordarealer fra
2012 eller senere bliver kompenseret 85 pct. over bloktilskuddet,
betyder det, at den kommunale økonomi bliver udhulet i
forhold til ikkeudkantskommuner med relativt mindre
jordarealer.
Lovforslaget bidrager hermed til at gøre Danmark endnu
mere skævt, og alle regeringens flotte ord og taler om
Udkantsdanmark klinger endnu mere hult.
Ud fra en samlet vurdering kan Socialdemokratiet, Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten ikke støtte lovforslaget.
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Erling Bonnesen V
Sophie Løhde V Hans Christian Thoning V
Per Bisgaard V Flemming Damgaard Larsen V
Hans Kristian Skibby DF fmd. Henrik Brodersen DF
Henrik Rasmussen KF nfmd.
Jørgen S. Lundsgaard KF Rasmus Prehn S
Maja Panduro S Thomas Jensen S
Lennart Damsbo-Andersen S Flemming Bonne SF
Karl H. Bornhøft SF Johs. Poulsen RV
Line Barfod EL
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 | | Liberal Alliance (LA) | 3 |
Socialdemokratiet (S) | 45 | | Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 | | Siumut (SIU) | 1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 | | Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 18 | | Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Det Radikale Venstre (RV) | 9 | | Uden for folketingsgrupperne | 2 |
Enhedslisten (EL) | 4 | | (UFG) | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 215
Bilagsnr.
| Titel
|
|---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra indenrigs- og sundhedsministeren |
2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
3 | 1. udkast til betænkning |
| | |
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 215
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, hvor mange skattelettelser dansk
landbrug samlet set har fået siden 2002, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
2 | Spm. om, hvad lovforslaget betyder for
kommunernes økonomi på indtægtssiden fra
jordskatter, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå |
3 | Spm., om udkantskommuner rammes
hårdere på økonomien end ikke-udkantskommuner,
til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå |
4 | Spm. om garanti for, at lovforslaget ikke
vil udhule udkantskommunernes økonomi, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
5 | Spm. om, hvorvidt de kommuner, som mister
skatteindtægter fra jordbrug, bliver kompenseret 100 pct.
over bloktilskuddet i alle år fremover, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
6 | Spm. om, hvorvidt lovforslaget
løser landbrugets problemer, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
7 | Spm. om, hvorfor landbrugserhvervet skal
hjælpes med en halv mia. kr. i skattelettelse, når
f.eks. byggefaget ikke skulle hjælpes, da det begyndte at
gå ned ad bakke, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå |
8 | Spm. om, hvor mange landmænd der kan
reddes, hvis afsætningspriserne er uændrede, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå |
9 | Spm. om, hvorvidt denne skattelettelse
ikke kommer til at betyde stigende jordpriser, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
10 | Spm. om regeringens overvejelser omkring
fordele og ulemper for ejere og lejere af jord, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
11 | Spm. om regeringens overvejelser omkring
fordele og ulemper for unge hhv. ældre jordbrugere, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå |
12 | Spm. om betydningen for de forskellige
jordbrugere, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå |
13 | Spm. om, hvorvidt regeringen har
ændret på kommissoriet for finansieringsudvalget for
udligningssystemet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå |
14 | Spm. om, hvornår
finansieringsudvalget skal afslutte sit arbejde, og hvornår
ændringerne kan træde i kraft, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
15 | Spm. om, hvorvidt ministeren har opbakning
i forligskredsen bag udligningsreformen for at ændre i
kommissoriet og tidspunktet for ændringer i
udligningssystemet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå |
16 | Spm. om, hvilke miljøkrav der er
knyttet til, at dansk landbrug får en skattelettelse på
0,5 mia. kr. om året fra og med 2011, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
17 | Spm. om garanti for, at de i lovforslaget
nævnte finansieringskilder vil være på plads og
finansiere skattelettelserne fra de tidspunkter, som det er
anført i lovforslaget, til indenrigs- og sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå |
18 | Spm. om, hvad ministeren skønner en
forhøjelse af pesticidafgiften vil medføre i
indtægt år for år i årene fremover, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå |
19 | Spm. om, hvad ministeren skønner
kvælstofreguleringen vil medføre i indtægt
år for år fremover, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
20 | Spm. om, hvem skattelettelserne skal
målrettes til, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå |
21 | Spm. om, hvorvidt skattelettelserne skal
målrettes de bedrifter, der har omlagt eller som vil
omlægge til en særlig miljøvenlig drift, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå |
22 | Spm. om en opgørelse af provenuet
fra skattelettelserne, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå |
23 | Spm. om, hvilke beregninger og analyser
regeringen har af de dynamiske effekter af skattelettelserne for
den kommunale økonomi i landets 10 fattigste kommuner, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå |
24 | Spm. om, hvordan generelle skattelettelser
til hele landbruget kan »... forbedre vandmiljø og
naturtilstand …«, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
| | |