Fremsat den 28. april 2010 af
skatteministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af personskatteloven,
ligningsloven og forskellige andre love
(Midlertidig udligningsskat på store
pensionsudbetalinger, afskaffelse af særligt
ægtefællefradrag m.v.)
§ 1
I lov om beskatning ved dødsfald
(dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af
28. august 2006, som ændret bl.a. ved lov nr. 348 af 18.
april 2007, § 5 i lov nr. 540 af 6. juni 2007,
§ 1 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, § 2 i lov
nr. 1343 af 19. december 2008, § 3 i lov nr. 459 af 12.
juni 2009, § 8 i lov 521 af 12. juni 2009 og senest ved
§ 4 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 63, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »og 7« til: », 7 og 7 a«.
2. I
§ 63, stk. 4,
indsættes som 2. pkt.:
»Ved beregningen af skat efter personskattelovens
§ 5, nr. 3, i dødsåret kan uudnyttede
fradrag hos en af ægtefællerne overføres til
forhøjelse af den anden ægtefælles fradrag efter
personskattelovens § 7 a, stk. 2 og 5.«
§ 2
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved
§ 1 i lov nr. 521 af 12. juni 2009 og senest ved
§ 7 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, foretages
følgende ændring:
1. § 5 B, stk. 3,
ophæves.
§ 3
I lov om påligningen af indkomstskat til
staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11.
marts 2009, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 519
af 12. juni 2009 og senest ved § 2 i lov nr. 244 af 22.
marts 2010, foretages følgende ændring:
1. § 9 F ophæves.
§ 4
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120
af 10. november 2006, som ændret senest ved § 2 i
lov nr. 1278 af 16. december 2009, foretages følgende
ændring:
1. § 49, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
»Personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 2, jf. dog kildeskattelovens §§ 5 A-5 D,
kan kun opnå fradrag efter 1. pkt. i indkomst omfattet af
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, og kun i det
omfang udgiften ikke efter udenlandske regler kan fradrages ved
beskatning i udlandet.«
§ 5
I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som
ændret bl.a. ved § 11 i lov nr. 1235 af 24. oktober
2007, § 9 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, § 4 i
lov nr. 522 af 17. juni 2008, lov nr. 520 af 17. juni 2008,
§ 1 i lov nr. 459 af 12. juni 2009 og senest ved lov nr.
1389 af 21. december 2009, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 5 indsættes efter nr.
2 som nyt nummer:
»3)
udligningsskat efter § 7 a,«
Nr. 3-6 bliver herefter nr. 4-7.
2.
Efter § 7 indsættes:
Ȥ 7
a. Udligningsskatten efter § 5, nr. 3, beregnes af
summen af følgende indkomstskattepligtige beløb:
1) Udbetalinger
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1,
nr. 1-4.
2) Udbetalinger
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A,
stk. 5.
3) Udbetalinger
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B,
stk. 6.
4) Vederlag for
afløsning af pensionstilsagn omfattet af ligningslovens
§ 7 O, stk. 1, nr. 3, eksklusiv
arbejdsmarkedsbidrag.
5) Pension i
henhold til løfte afgivet over for en direktør eller
dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold,
når udbetalingen er omfattet af statsskattelovens
§ 4, litra c, eksklusiv arbejdsmarkedsbidrag.
6) Folkepensionens
grundbeløb, jf. § 12 i lov om social pension.
7) Andre pensioner
og pensionslignende ydelser omfattet af statsskattelovens
§ 4, litra c, eller pensionsbeskatningslovens
§ 50, som affattet i lovbekendtgørelse nr. 580 af
7. august 1991. 1. pkt. omfatter ikke efterløn, jf. §
11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller
fleksydelse omfattet af lov om fleksydelse. 1. pkt. omfatter
endvidere ikke førtidspension, jf. § 16 i lov om social
pension. 1. pkt. omfatter heller ikke ydelser fra obligatoriske,
udenlandske sikringsordninger.
Stk. 2.
Beløb, der udbetales som invalidepension, omfattes ikke af
stk. 1.
Stk. 3.
Udligningsskatten beregnes af den personlige indkomst med
tillæg af heri fradragne og ikke medregnede indbetalinger til
pensionsordninger reguleret efter personskattelovens
§ 13, hvis det korrigerede beløb er mindre end
beløbet opgjort efter stk. 1.
Stk. 4. For
indkomstårene 2011-2014 udgør udligningsskatten 6 pct.
af den del af det samlede beløb efter stk. 1, jf. stk. 3,
der overstiger et grundbeløb på 362.800 kr.
(2010-niveau).
Stk. 5. Satsen
på 6 pct. i stk. 4 nedsættes fra
indkomståret 2015 og for hvert efterfølgende
indkomstår med 1 procentenhed i forhold til satsen for det
nærmest forudgående indkomstår. For
indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår
udgør satsen 0 pct.
Stk. 6. Er en gift
persons udbetalte beløb efter stk. 1 lavere end
grundbeløbet efter stk. 4, forhøjes den anden
ægtefælles grundbeløb med
forskelsbeløbet, dog højst med 121.000 kr.
(2010-niveau) med fradrag af personlig indkomst efter regulering
efter personskattelovens § 13. Det er en
forudsætning for fradrag efter 1. pkt., at
ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb.
Stk. 7.
Beløbene i stk. 4 og 6 reguleres efter
personskattelovens § 20.«
3. I
§ 8, stk. 1,
ændres »§ 5, nr. 3« til:
»§ 5, nr. 4«.
4. I
§ 9 ændres »og 8
og« til: », 7 a, 8 og«, og to steder ændres
»7 og § 8 a, stk. 2« til: »7, 7 a
og § 8 a, stk. 2«.
5. I
§ 12, stk. 1,
ændres »§ 5, nr. 6« til:
»§ 5, nr. 7«, og »§ 5, nr.
3« ændres til: »§ 5, nr. 4«.
6. I
§ 13, stk. 1,
ændres to steder »og 7 og« til: », 7, 7 a
og«.
7. I
§ 13, stk. 2,
ændres »7 og« til: »7, 7 a og«.
8. I
§ 26, stk. 2,
indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:
»7)
Udligningsskat efter § 7 a.«
Nr. 7 bliver herefter nr. 8.
9. § 26, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
Forskelsbeløbet opgøres som summen af beløbene
opgjort efter stk. 2, nr. 1-5, fratrukket beløbene
opgjort efter stk. 2, nr. 6-7. Er beløbet negativt,
sættes det til 0. Fra dette beløb trækkes
beløbet opgjort efter stk. 2, nr. 8.«
10. I
§ 26, stk. 7,
ændres »stk. 2, nr. 7« til:
»stk. 2, nr. 8«.
§ 6
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1 og § 5, nr. 1-7, har virkning for
udbetalinger, der sker fra og med indkomståret 2011.
Stk. 3.
§§ 2-4 har virkning fra og med indkomståret
2011.
Stk. 4.
§ 5, nr. 8-10, har virkning fra og med indkomståret
2012.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger |
| | |
Indholdsfortegnelse |
| | |
1. | Indledning |
1.1. | Udligningsskat på store
pensionsudbetalinger |
1.2. | Afskaffelse af
ægtefællefradraget til visse begrænset
skattepligtige |
2. | Lovforslagets enkelte elementer |
2.1. | Midlertidig udligningsskat på store
pensionsudbetalinger |
2.1.1. | Gældende ret |
2.1.2. | Forslagets indhold |
2.1.2.1. | Udfasning af udligningsskatten |
2.1.2.2. | Undtagelse af invalidepensioner |
2.1.2.3. | Overførsel af uudnyttet bundfradrag
mellem ægtefæller |
2.2. | Afskaffelse af
ægtefællefradraget |
2.2.1. | Gældende ret |
2.2.2. | Forslagets indhold |
2.3. | Ændring af fradragsretten for
kontingent til A-kasser for begrænset skattepligtige |
2.3.1. | Gældende ret |
2.3.2. | Forslagets indhold |
3. | Økonomiske konsekvenser for det
offentlige |
3.1. | Midlertidig udligningsskat på store
pensionsudbetalinger |
3.1.1. | De fordelingsmæssige konsekvenser af
den midlertidige udligningsskat |
3.2. | Afskaffelse af
ægtefællefradraget til visse begrænset
skattepligtige |
3.3. | Ændring af reglerne
vedrørende A-kassekontingent |
4. | Administrative konsekvenser for det
offentlige |
5. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet |
6. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet |
7. | Administrative konsekvenser for
borgerne |
8. | Miljømæssige
konsekvenser |
9. | Forholdet til EU-retten |
10. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. |
11. | Sammenfattende skema |
| | |
1. Indledning
Regeringen og Dansk Folkeparti har den 15. april 2010
indgået aftale om udligningsskatten:
»Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om den konkrete
udformning af den midlertidige udligningsskat
på store pensionsudbetalinger, der skal neutralisere
den utilsigtede gevinst for den eksisterende pensionsopsparing, der
er fradraget med højere marginalskatter. Endvidere afskaffes
det særlige ægtefællefradrag til
begrænset skattepligtige og muligheden
for misbrug af TastSelv afskæres.«
Samlet set giver de tre initiativer et varigt
finansieringsbidrag til Forårspakke
2.0 på 125 mio. kr. Forårspakke 2.0 blev vedtaget i
foråret 2009 og medførte bl.a. en markant
sænkning af skatten på arbejde.
Med aftalen udmøntes den del af aftalen om Forårspakke 2.0, der vedrører
indførelsen af en midlertidig udligningsskat på store
pensionsudbetalinger.
Af aftalen den 1. marts 2009 mellem regeringen og Dansk
Folkeparti om Forårspakke 2.0 -
Vækst, klima, lavere skat fremgår
følgende:
»Udligningsskat på store
pensionsudbetalinger
Indskud på pensionsordninger med løbende og
ratevise udbetalinger kan fuldt ud fradrages i den personlige
indkomst. For personer, der betaler topskat, er værdien af
fradraget 59 pct. (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og kirkeskat).
Før 1998 var værdien af fradraget endnu højere.
Personer med høje indkomster har således kunnet
indskyde beløb med meget høj
fradragsværdi.
Modstykket hertil er, at udbetalinger fra ordningerne
indkomstbeskattes. Med reformen sættes marginalskatten
markant ned og dermed også skatten på udbetalinger fra
allerede opbygget pensionsformue. Det indebærer en utilsigtet
gevinst for den eksisterende pensionsopsparing, der er fradraget
med højere marginalskatter.
Parterne er enige om at indføre en midlertidig
udligningsskat for personer med store pensionsudbetalinger med
henblik på at neutralisere denne utilsigtede virkning.
Der vil i foråret 2009 blive udarbejdet en konkret model
herfor. Parterne er enige om, at der i udformningen af den konkrete
ordning skal tages hensyn til indkomster hidrørende fra
invalidepensioner samt ægtepar, hvor
overførselsmuligheder af uudnyttede bundfradrag i
mellemskatten har haft stor betydning, ligesom det fortsat skal
være attraktivt at arbejde og spare op til egen
forsørgelse i alderdommen.«
1.1. Udligningsskat på store
pensionsudbetalinger
Med dette lovforslag foreslås en udligningsskat efter
følgende model:
-
Udligningsskattesatsen er 6 pct.
- Udligningsskatten
skal kun betales af samlede pensionsudbetalinger over et
bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau), svarende til hvad
mellem- og topskattegrænsen ville have været i 2010
uden Forårspakke 2.0. Udnytter
den ene ægtefælle ikke sit bundfradrag, kan der
overføres op til 121.000 kr. (2010-niveau) af bundfradraget
til den anden ægtefælle.
- Den samlede
varighed af udligningsskatten er 9 år. Satsen på 6 pct.
fastholdes på samme niveau i 4 år, dvs. for 2011 -
2014. Fra og med 2015 udfases udligningsskatten med 1 procentenhed
årligt. Udligningsskatten er dermed fuldt udfaset i 2020.
- Udligningsskatten
pålægges ikke udbetalinger fra kapitalpensionsordninger
eller invalidepension.
Det varige finansieringsbidrag fra udligningsskatten er 35
mio. kr. Det er samtidig aftalt at afskaffe det særlige ægtefællefradrag til
begrænset skattepligtige og afskære muligheden for misbrug af
TastSelv. De to initiativer giver et varigt
finansieringsbidrag på yderligere 90 mio. kr.
I aftalen om Forårspakke 2.0
er forudsat et varigt provenu fra udligningsskatten på 80
mio. kr. Der er dermed en reserve på 45 mio. kr., der
drøftes i forbindelse med yderligere opfølgning
på Forårspakke 2.0.
1.2. Afskaffelse af ægtefællefradraget til
visse begrænset skattepligtige
Visse personer, der kun i begrænset omfang har deres
arbejdsindkomst i Danmark, kan på grund af det særlige
ægtefællefradrag opnå store skattefradrag i den
danske indkomst. I visse tilfælde endda større
skattefradrag, end hvad personer, der har hovedparten af deres
arbejdsindkomst i Danmark, kan opnå.
Hvis ægtefællen har indkomst i sit hjemland, og
hjemlandet har regler, der ligner de danske, er det samlede
resultat således, at ægtefællerne kan få
tre personfradrag - to i Danmark og et i hjemlandet.
Ægtefællefradraget er af samme størrelse
som personfradraget, dvs. godt 40.000 kr. årligt.
En afskaffelse af ægtefællefradraget
skønnes at give et varigt finansieringsbidrag på ca.
40 mio. kr. årligt.
Det tredje initiativ i aftalen om udligningsskatten, der
bidrager med et finansieringsbidrag til Forårspakke 2.0, er en afskæring
af muligheden for at anvende TastSelv for visse skatteydere, hvor
der er en væsentlig risiko for fejl eller misbrug.
Denne del af aftalen kræver ikke udmøntning ved
lovgivning eller administrative forskrifter, men vil blive
gennemført administrativt. Gennemførelsen af denne
del af aftalen sker således uafhængigt af vedtagelsen
af lovforslaget.
Initiativet skønnes at give et varigt
finansieringsbidrag på ca. 50 mio. kr. årligt.
Lovforslaget har til formål at udmønte to
elementer i regeringens aftale af 15. april 2010 med Dansk
Folkeparti, dels »Udligningsskat på store
pensionsudbetalinger«, dels »Afskaffelse af
ægtefællefradraget til visse begrænset
skattepligtige«. Endvidere indeholder lovforslaget en
ændring af fradragsretten for kontingent til A-kasser for
begrænset skattepligtige.
2. Lovforslagets enkelte elementer
2.1. Midlertidig udligningsskat på store
pensionsudbetalinger
2.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler er løbende udbetalinger fra
en pensionsordning skattepligtige som personlig indkomst. Dermed
beskattes udbetalinger fra pensionsordninger med løbende
udbetalinger hos modtageren af udbetalingen på samme
måde som anden indkomst, der erhverves ved lønnet
arbejde eller selvstændig erhvervsvirksomhed - bortset fra
med arbejdsmarkedsbidrag.
Indbetalinger til en pensionsordning med løbende
udbetalinger er fradragsberettigede ved opgørelsen af den
personlige indkomst. Hvis indbetalingerne er foretaget af
pensionsopsparerens arbejdsgiver (arbejdsgiverordning), har der i
stedet for fradragsret for indbetalingerne været
bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetalinger. Det vil sige, at
den ansatte ikke har skullet medregne indbetalingerne til den
skattepligtige indkomst. For den ansatte er resultatet det samme,
uanset om den ansatte har indbetalt beløb på en
privattegnet ordning med fradragsret, eller arbejdsgiveren har
indbetalt beløbet uden, at indbetalingerne har skullet
medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige
indkomst. Det samme er tilfældet for tjenestemænd, idet
tjenestemanden ikke har skullet medregne værdien af den
optjente pensionsret til den skattepligtige indkomst.
Dermed vil der normalt være en sammenhæng mellem
fradragsværdien og værdien af bortseelsesretten af
indbetalingerne og beskatningen af udbetalingerne på den
måde, at store indskud med høje fradragsværdier
af indbetalingerne modsvares af, at beskatningen af de tilsvarende
store udbetalinger sker til høje skatteprocenter. Det vil
navnlig være tilfældet, når strukturen for
skattesatserne er den samme på indbetalings- og på
udbetalingstidspunktet.
2.1.2. Forslagets indhold
Med Forårspakke 2.0 blev
indkomstbeskatningen lempet med det formål at give en
større tilskyndelse til at yde en ekstra indsats på
arbejdsmarkedet. Formålet med udligningsskatten er at sikre,
at denne lempelse af indkomstbeskatningen målrettes personer,
der er aktive på arbejdsmarkedet.
Med Forårspakke 2.0
sættes marginalskatten markant ned og dermed også
skatten på udbetalinger fra allerede opbygget pensionsformue.
Det indebærer en utilsigtet gevinst for den eksisterende
pensionsopsparing, der er fradraget med højere
marginalskatter.
På grund af ændringen af skattestrukturen med en
markant sænkning af marginalskatten fra indkomståret
2010 i Forårspakke 2.0
foreslås det, at der indføres en midlertidig
udligningsskat på høje pensionsudbetalinger.
Invalidepensioner indgår ikke. Beskatningsgrundlaget
fastsættes som summen af indkomstskattepligtige
pensionsudbetalinger over et bundfradrag.
Bundfradraget foreslås fastsat til 362.800 kr.
(2010-niveau), og skattesatsen foreslås fastsat til 6 pct.
Bundfradraget svarer til den hidtidige mellemskattegrænse til
og med indkomståret 2009, og skattesatsen på 6 pct. til
den hidtidige mellemskattesats til og med 2009. Udligningsskatten
vil dermed ikke reducere bundskattenedsættelsen i Forårspakke 2.0. Det indebærer,
at alle opnår skattereformens bundskattenedsættelse ved
beskatningen af deres pensionsudbetalinger.
Det foreslås, at der skal tages hensyn til
udligningsskatten i den særlige kompensationsordning, der
blev indført som led i Forårspakke 2.0, og som gælder
fra 2012 til 2019. Ordningen går ud på, at personer med
særligt store rentefradrag og ligningsmæssige fradrag i
forhold til indkomsten ikke kan miste mere som følge af
fradragsbegrænsningen, end de får i
indkomstskattelettelser (bortset fra den »grønne
check«, som kompenserer for Forårspakke 2.0's
afgiftsforhøjelser).
Forslaget vedrørende udligningsskatten indebærer,
at der sker modregning heraf i de opgjorte skattelettelser ved
opgørelsen af kompensationsbeløbet.
Udbetalinger af kapitalpensioner pålægges ikke
udligningsskat, idet afgiftssatsen på 40 pct. ved udbetaling
ikke er ændret ved Forårspakke
2.0.
Udligningsskatten pålægges udbetalinger fra og med
indkomståret 2011. De beløbsgrænser, der skal
anvendes i skattelovgivningen for 2011, foreligger først i
efteråret 2010.
Udligningsskatten tilfalder staten.
2.1.2.1. Udfasning af udligningsskatten
Det foreslås endvidere, at udligningsskatten bliver
midlertidig. Udligningsskatten vil kun blive opkrævet i 9
år.
Indbetalingerne til den eksisterende pensionsformue er
indskudt til højere fradragsværdier end de
fradragsværdier, der med skattereformen gælder for
indbetalinger på pensionsordninger.
Profilen for udfasning af udligningsskatten er fastlagt ud fra
det hensyn, at opsparing foretaget før skattereformen
så vidt muligt skal pålægges udligningsskat, mens
opsparing foretaget efter skattereformen så vidt muligt ikke
pålægges udligningsskat.
Den hurtige udfasning af udligningsskatten betyder, at det kun
er de pensionister, der efter skattereformen foretager
indbetalinger til en lavere skatteværdi af indbetalingerne,
men som relativt hurtigt får udbetalt pensionsopsparingen,
der i en overgangsperiode kommer til at betale udligningsskat af en
- typisk ret beskeden - andel af deres pensionsudbetalinger.
Udligningsskatten fastholdes på 6 pct. i kun 4 år.
Herefter udfases den hurtigt over kun 5 år.
Pensionsopsparing vil - på grund af udligningsskattens
midlertidige karakter - blive udbetalt til en gradvist aftrappet
sats for udligningsskatten efter 4 år.
Det foreslås, at satsen på 6 pct. fastholdes
på samme niveau i 4 år, dvs. for 2011 - 2014.
Nuværende pensionister, der allerede modtager pensionsydelser
vil være omfattet af den samme udfasning og de samme satser
som personer, der først går på pension i 2011
eller senere. Til gengæld betaler de pågældende
en lavere udligningsskat end den beskatning, der ville neutralisere
den fulde skattelettelse af den udbetalte pension, idet
skattesatsen kun er 6 pct. Hvis den fulde skattelettelse skulle
have været neutraliseret, skulle udligningsskattesatsen have
været på 7,5 pct.
Fra og med 2015 udfases udligningsskatten med 1 procentenhed
årligt. Det vil sige, at satsen for 2015 er 5 pct., for 2016
er satsen 4 pct., for 2017 er satsen 3 pct., for 2018 er satsen 2
pct., og for 2019 er satsen 1 pct. Udligningsskatten er dermed
fuldt udfaset i 2020.
Med den relativt hurtige udfasning sikres det, at
udligningsskatten kun i meget begrænset omfang vil blive
pålagt pensionsudbetalinger, der hidrører fra
indbetalinger foretaget efter Forårspakke 2.0 til de lavere
fradragsværdier. Der vil således kun kunne opstå
et kortvarigt og ganske begrænset incitamentsproblem som
følge af en samlet forhøjet beskatning af nye
indskud, der spares op helt tæt på udbetalingsperioden,
og hvor denne periode samtidigt er kort. Den samlede beskatning i
de få år vil dog ikke være væsentligt
højere, end den tilsvarende effektive beskatningsprocent af
opsparing uden for pensionsopsparingssystemet ville
være.
Det er også værd at bemærke, at man med
henblik på at undgå udligningsskatten helt eller delvis
kan ændre på korte udbetalingsperioder for
ratepensioner (eksempelvis på 10 år), før
udbetalingerne fra pensionen påbegyndes, ved at aftale
længere udbetalingsperioder.
2.1.2.2. Undtagelse af invalidepensioner
Der skal ifølge aftalen om Forårspakke 2.0 tages hensyn til
indkomster hidrørende fra invalidepensioner. I aftalen af
15. april 2010 mellem regeringen og Dansk Folkeparti er det aftalt,
at invalidepensioner ikke skal pålægges
udligningsskat.
Forsikringsselskaberne anser normalt en forsikring med
dækning ved nedsættelse af erhvervsevnen med mindst 50
pct. eller mindst 2/3 for en »invalidepension«.
Skattemæssigt stilles der dog ikke krav om, at forsikringen
først dækker ved nedsættelse af
erhvervsevnen med en bestemt procentgrad. Når en
invalidepensionist når pensionsalderen, typisk 65 år,
afløses invalidepensionen af en alderspension. Fritagelsen
for invalidepension for udligningsskatten betyder dermed, at en
person, der får udbetalt invalidepension og som overgår
til at få alderspension udbetalt, skal betale udligningsskat
af alderspensionen.
Begrundelsen for at friholde invalidepensioner fra
udligningsskatten er først og fremmest, at
invalidepensionister er afskåret fra at erhverve en indkomst
ved almindelig deltagelse på arbejdsmarkedet.
2.1.2.3. Overførsel af uudnyttet bundfradrag mellem
ægtefæller
For pensionister, der før skattereformen kun betalte
lidt eller ingen mellemskat som følge af overførsel
af uudnyttet mellemskattefradrag mellem ægtefæller,
foreslås der også en mulighed for at overføre
uudnyttet bundfradrag i udligningsskatten fra
ægtefællen, således at de heller ikke kommer til
at betale udligningsskat. Ifølge Forårspakke 2.0 skal der kun tages
hensyn til ægtepar, hvor overførselsmulighederne af
uudnyttede bundfradrag i mellemskatten har haft stor
betydning.
Ved udformningen af udligningsskatten er der taget hensyn til
ægtepar, hvor overførselsmulighederne af uudnyttede
bundfradrag i mellemskatten har haft stor betydning på den
måde, at der er mulighed for delvis overførsel af
uudnyttet bundfradrag mellem ægtefæller. Hvis der i
stedet blev indført fuld overførselsadgang for
uudnyttet bundfradrag, ville hensigten med udligningsskatten om at
neutralisere utilsigtede skattelettelser ikke blive opfyldt for en
stor del af pensionisterne med ægtefæller med lave
indkomster.
Det foreslås, at der kan ske overførsel af
uudnyttet bundfradrag for udligningsskatten på ca. 1/3 af
bundfradraget mellem ægtefæller. Andelen på 1/3
er fastsat således, at der tages hensyn til tilfælde,
hvor overførsel af uudnyttet mellemskattefradrag mellem
ægtefæller indtil 2010 har haft stor betydning.
Adgangen til overførsel af uudnyttet bundfradrag mellem
ægtefæller udformes således på den
måde, at der for det første gælder et maksimum for
det beløb, der kan overføres. Der kan maksimalt
overføres 121.000 kr. til ægtefællen svarende
til ca. 1/3 af den beløbsgrænse, over hvilken der skal
betales udligningsskat.
For det andet modregnes personlig
indkomst (for også at tage højde for
ægtefællens arbejdsindkomst m.v.) i det bundfradrag,
der kan overføres fra ægtefællen. Det vil sige,
at har ægtefællen en personlig indkomst på
121.000 kr. eller derover, er der intet beløb at
overføre.
2.2. Afskaffelse af
ægtefællefradraget
2.2.1. Gældende ret
Ægtefællefradraget (også kendt som
grænsegængerfradraget) i ligningsloven er af samme
størrelse som personfradraget. Fradraget kan gives til
personer, som er begrænset skattepligtige til Danmark af
lønindkomst, når ægtefællen ikke selv har
adgang til dansk personfradrag - dvs. når
ægtefællen ikke selv har dansk indkomst.
Ægtefællerne skal være samlevende ved
indkomstårets udløb. Hvis indkomstansættelsen
omfatter en kortere periode end et år, gives fradraget
forholdsmæssigt. Fradraget gives kun i lønindkomst og
kan ikke overstige denne.
Det er uden betydning, om ægtefællen har indkomst
i sit hjemland, og om man i hjemlandet har regler, der ligner de
danske vedrørende personfradrag. Hvis ægtefællen
har indkomst i sit hjemland, og man i hjemlandet har regler, der
ligner de danske, er resultatet således, at ægtefællerne reelt kan få tre
personfradrag - to i Danmark og et i hjemlandet.
Der gives ikke ægtefællefradrag til personer, der
har valgt beskatning efter de særlige
grænsegængerregler i kildeskatteloven. Sådanne
personer kan få overført uudnyttet personfradrag fra
ægtefællen efter samme principper som fuldt
skattepligtige personer. Forslaget om afskaffelse af
ægtefællefradraget har således kun betydning for
de begrænset skattepligtige personer, der ikke er omfattet af
kildeskattelovens grænsegængerregler.
Kildeskattelovens grænsegængerregler
(kildeskattelovens §§ 5 A-5 D) blev indført i
1995 efter en EU-dom (Schumacker-dommen). Formålet med disse
regler er at ligestille begrænset skattepligtige, der har
hovedparten af deres indkomst fra Danmark, med fuldt skattepligtige
for så vidt angår den skattemæssige behandling af
deres familiemæssige og personlige forhold.
Efter disse regler kan en begrænset skattepligtig
person, som tjener mindst 75 pct. af
sin indkomst ved lønarbejde eller selvstændig
virksomhed i Danmark, i et vist omfang vælge at opgøre
sin indkomst efter reglerne for fuldt skattepligtige. Man kan
vælge denne ordning. Man behøver ikke at vælge
den, selvom man opfylder kriterierne.
Ved anvendelse af kildeskattelovens
grænsegængerregler kan den begrænset
skattepligtige få fradrag i Danmark for en række
udgifter, som ikke vedrører indkomsterhvervelsen, og som
efter de almindelige principper ville skulle trækkes fra ved
indkomstopgørelsen i grænsegængerens hjemland.
Det drejer sig bl.a. om renteudgifter - prioritetsrenteudgifter
såvel som private renteudgifter - indbetalinger på
pensionsordninger og kontingent til A-kasser.
Hvis grænsegængeren er gift og samlevende med
ægtefællen ved indkomstårets udløb, anses
ægtefællen ved skatteberegningen for at være
fuldt skattepligtig, og der kan hermed overføres uudnyttet
personfradrag fra ægtefællen til
grænsegængeren.
Ægtefællens indkomst opgøres efter danske
regler. Hvis ægtefællens indkomst overstiger
personfradraget, vil ægtefællen blive anset for selv at
have udnyttet sit personfradrag, og der bliver ikke noget uudnyttet
personfradrag at overføre til grænsegængeren.
Hvis ægtefællens indkomst opgjort efter danske regler
er lavere end personfradraget, vil uudnyttet personfradrag kunne
overføres til grænsegængeren.
Den grænsegænger, der anvender kildeskattelovens
grænsegængerregler, er således i relation til
personfradraget stillet på samme måde som den fuldt
skattepligtige, og dette er også hensigten. Der er ikke mulighed for »dobbelt op«,
som der er ved anvendelse af ægtefællefradraget i
ligningsloven.
2.2.2. Forslagets indhold
Det foreslås at afskaffe det særlige
ægtefællefradrag til visse begrænset
skattepligtige personer. En grænsegænger, der ikke
opfylder betingelserne for anvendelse af kildeskattelovens
grænsegængerregler, vil fortsat have sit eget
personfradrag, men vil fremover ikke kunne få et
særligt ægtefællefradrag. Derudover vil
grænsegængeren på samme måde som nu
få fradrag for de udgifter, der vedrører erhvervelsen
af den skattepligtige lønindkomst. Hvis
grænsegængeren opfylder betingelserne for anvendelse af
kildeskattelovens grænsegængerregler, men hidtil har
undladt at anvende disse og i stedet har anvendt
ægtefællefradraget, står det den
pågældende frit for at anvende
grænsegængerreglerne.
2.3. Ændring af fradragsretten for kontingent til
A-kasser for begrænset skattepligtige
2.3.1. Gældende ret
Efter pensionsbeskatningsloven kan udgifter til
arbejdsløshedsforsikring fradrages i den skattepligtige
indkomst. For personer omfattet af kildeskattelovens regler om
begrænset skattepligtige gælder dog, at der ikke kan
opnås fradrag, hvis udgiften efter udenlandske regler kan
fradrages i indkomst, der ikke er omfattet af kildeskattelovens
regler om begrænset skattepligt.
Henvisningen i pensionsbeskatningsloven til personer omfattet
af kildeskattelovens regler om begrænset skattepligt
bevirker, at alle begrænset
skattepligtige er omfattet, uanset hvad de måtte være
begrænset skattepligtige af. En person, der alene er
begrænset skattepligtig til Danmark af eksempelvis udbytter,
og som af den ene eller den anden grund er medlem af en dansk
A-kasse, kan således trække A-kassekontingentet fra i
sin udbytteindkomst. Dette er ikke hensigten med
bestemmelsen.
Sigtet med bestemmelsen er den situation, hvor en person, som
ikke opfylder betingelserne for at kunne anvende kildeskattelovens
grænsegængerregler, får arbejde i Danmark for en
dansk arbejdsgiver og er medlem af en A-kasse. Der kan f. eks.
være tale om, at den pågældende begynder at
arbejde i Danmark midt i året, og derfor ikke i dette
år har mulighed for at opfylde
grænsegængerreglernes krav om 75 pct. af indkomsten fra
Danmark. En sådan person bør kunne fratrække
A-kassekontingentet i sin danske lønindkomst på samme
måde som andre lønmodtagere.
2.3.2. Forslagets indhold
Det foreslås at målrette bestemmelsen i
pensionsbeskatningsloven om fradrag for udgifter til
arbejdsløshedsforsikring for begrænset skattepligtige.
Herved sikres det, at begrænset skattepligtige personer, som
ikke opfylder kravet om mindst 75 pct. af indkomsten fra Danmark,
kun kan få fradrag for A-kassekontingent i
lønindkomsten og kun i det omfang, at kontingentet ikke
efter udenlandske regler kan fradrages ved beskatning i
udlandet.
3. Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Samlet set skønnes de tre initiativer i aftalen om
udligningsskatten mellem regeringen og Dansk Folkeparti at
medføre et varigt finansieringsbidrag til Forårspakke 2.0 på 125 mio. kr. I
2011 skønnes lovforslaget at medføre et umiddelbart
merprovenu på ca. 300 mio. kr. årligt. De
provenumæssige konsekvenser af lovforslaget er sammenfattet i
nedenstående tabel.
Provenuvirkninger af
lovforslagets samlede ændringer |
| | | Umiddelbar virkning,
indkomstår |
Finansårsvirkning |
Mio. kr. 2010-niveau | Varig virkning | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2011 |
3.1 Midlertidig udligningsskat på
store pensionsudbetalinger | 35 | - | 260 | 270 | 290 | 300 | 270 | 230 | 180 | 130 | 70 | 260 |
3.2 Afskaffelse af
ægtefællefradraget til visse begrænset
skattepligtige | 40 | - | 40 | 40 | 40 | 40 | 40 | 40 | 40 | 40 | 40 | 40 |
Lovforslaget i
alt | 75 | - | 300 | 310 | 330 | 340 | 310 | 270 | 220 | 170 | 110 | 300 |
3.1. Midlertidig udligningsskat på store
pensionsudbetalinger
Den foreslåede udligningsskat af store
pensionsudbetalinger skønnes på baggrund af
lovmodelberegninger for indkomståret 2011 at ville omfatte
ca. 31.000 personer, der samlet vil skulle betale en udligningsskat
på ca. 260 mio. kr. af deres pensionsudbetalinger, inkl.
folkepensionens grundbeløb, på over 362.800 kr.
(2010-niveau) årligt. I grundlaget for udligningsskatten er
medregnet en delvis overførsel af uudnyttet bundfradrag fra
ægtefæller med personlige indkomster under 121.000 kr.
årligt (2010-niveau).
Det antages, at store pensionsudbetalinger de næste
årtier vil stige mere end den generelle vækst i
samfundet, hvorved udviklingen i provenuet af udligningsskatten
ligeledes vil stige i takt hermed. For 2012 skønnes
udligningsskatten således at ville indbringe et provenu
på ca. 270 mio. kr.
Udfasning af udligningsskatten startes efter 4 år,
hvorefter provenuet trinvist i udfasningsperioden på 6
år udfases mod 0. På baggrund af denne profil
skønnes udligningsskatten at bidrage med et varigt provenu
på ca. 35 mio. kr. årligt.
For indkomståret 2011 vurderes forslaget at
medføre et merprovenu på ca. 260 mio. kr., som alene
vedrører staten. For finansåret 2011 medfører
forslaget også et merprovenu på ca. 260 mio. kr.
Forslaget har ingen provenumæssige virkninger for
kommunerne.
3.1.1. De fordelingsmæssige konsekvenser af den
midlertidige udligningsskat
I nedenstående tabel er vist de umiddelbare
fordelingsvirkninger af udligningsskatten for de ca. 31.000
personer, som vurderes at blive omfattet af skatten i 2011.
For gruppen som helhed skønnes udligningsskatten i 2011
i gennemsnit at udgøre ca. 8.400 kr., hvilket vil reducere
skattelettelsen som følge af Forårspakke 2.0 for gruppen fra
gennemsnitligt ca. 23.600 kr. til ca. 15.200 kr.
Det fremgår bl.a., at ca. 16.500 personer eller ca.
halvdelen af de omfattede personer i gennemsnit skønnes at
komme til at betale ca. 2.200 kr., mens kun ca. 2.700 personer med
meget store pensionsindkomster kommer til at betale mere end 20.000
kr. i udligningsskat.
| |
Fordelingsmæssige
konsekvenser af udligningsskatten, 2011-regler |
| | | Udligningsskat i intervallet, kr. |
(2010-niveau) kr. | Alle | 0-5.000 | 5-10.000 | 10-15.000 | 15-20.000 | >20.000 |
Omfattede personer | 31.000 | 16.500 | 7.000 | 2.900 | 1.800 | 2.700 |
Gennemsnitlig pensionsindkomst, kr. | 510.000 | 405.000 | 489.000 | 576.000 | 659.000 | 1.023.000 |
Gennemsnitlig udligningsskat, kr. | -8.400 | -2.200 | -7.200 | -12.300 | -17.300 | -39.000 |
Gns. skattelettelse som følge af
Forårspakke 2.0, (uden udligningsskat)1, kr. | 23.600 | 14.300 | 20.900 | 26.500 | 32.600 | 77.900 |
Gns. skattelettelse, Forårspakke 2.0
inkl. udligningsskat, kr. | 15.200 | 12.100 | 13.700 | 14.200 | 15.300 | 38.900 |
1)
2011-regler i 2010-niveau. Kilde: Lovmodelberegninger. |
| |
Af tabellen nedenfor fremgår, at stort set alle de
personer, der med forslaget kommer til at betale udligningsskat,
vil få en skattelettelse i forhold til de regler, der ville
være gældende uden Forårspakke 2.0. Det fremgår
også tydeligt af figuren nedenfor over marginalskatter
på pensionsindkomst uden Forårspakke 2.0 og med
Forårspakke 2.0 inkl. udligningsskatten på 6 pct. for
en ugift skatteyder.
Nogle enkelte vil ikke få en umiddelbar skattelettelse.
Det drejer sig om personer, der som følge af de
øvrige dele af Forårspakke
2.0 får en større personlig indkomst, hvilket
isoleret set reducerer gevinsten ved skattelettelserne i Forårspakke 2.0. Typisk er der tale om
personer, der rammes af loftet på 100.000 kr. for fradrag ved
indbetalinger på ratepensioner m.v. For denne gruppe er der
alene tale om en midlertidig skærpelse, idet større
fradrag for pensionsindskud ville være blevet modsvaret af
beskatning på udbetalingstidspunktet. Loftet bevirker
således samlet set en skattefremrykning for disse personer,
men de betaler til gengæld kun typisk 52,2 pct. i skatter af
grundlaget mod tidligere 59,7 pct. som følge af
marginalskattenedsættelserne i Forårspakke 2.0.
| |
Fordelingsmæssige
konsekvenser af udligningsskatten, 2011-regler |
(2010-niveau) kr. | | Udligningsskat i intervallet, kr. |
Skattelettelse inkl. udlig-ningsskat | Antal | Gennemsnitlig udligningsskat | Gns. skattelettelse som følge af
Forårspakke 2.0, uden udligningsskat1) | Gns. skattelettelse, Forårspakke 2.0
inkl. udligningsskat |
Mindre end 0 | 200 | -26.100 | 12.300 | -13.700 |
0-1.000 | 400 | -17.800 | 18.500 | 700 |
1.000 - 2.500 | 300 | -13.700 | 15.200 | 1.600 |
2.500 - 5.000 | 1.100 | -12.900 | 16.700 | 3.800 |
5.000 - 10.000 | 10.600 | -4.100 | 11.600 | 7.500 |
Større end 10.000 | 18.400 | -10.100 | 31.400 | 21.300 |
Alle | 31.000 | -8.400 | 23.600 | 15.200 |
1)
2011-regler i 2010-niveau. Kilde: Lovmodelberegninger. |
| |
Nedenfor er vist de økonomiske konsekvenser for en
række forskellige familietyper.
Den samlede fremgang i rådighedsbeløbet for de
udvalgte familietyper bliver på mellem ca. 6.500 kr. og
14.500 kr. efter betaling af udligningsskat.
Isoleret set mindsker udligningsskatten fremgangen i
rådighedsbeløbet med mellem ca. 2.200 kr. og 14.200
kr.
| |
| |
Samlet betydning
afForårspakke 2.0for udvalgte familietyper, ændring i
rådighedsbeløb,2011-regler |
(2010-niveau) kr. | Skattelettelse1) | Udligningsskat | Samlet ændring |
Enlig pensionist. Pension 400.000
kr. | 12.400 | -2.230 | 10.170 |
Enlig pensionist. Pension 500.000
kr. | 21.260 | -8.230 | 13.030 |
Enlig pensionist. Pension 600.000
kr. | 28.760 | -14.230 | 14.530 |
Pensionistpar. Pension 500.000 kr.,
ÆF: folkepension. | 12.620 | -4.890 | 7.730 |
Pensionistpar. Pension 500.000 kr.,
ÆF: folkepension og ATP | 12.960 | -6.250 | 6.710 |
Pensionistpar. Pension 500.000 kr.,
ÆF: lønindkomst 225.000 kr. | 14.750 | -8.230 | 6.520 |
Anm: Pensionsudbetalingerne er alle inkl.
folkepension. Der er ikke indregnet effekten af afgiftsstigninger
og den grønne check. Familietyperne har ingen
kapitalindkomst eller ligningsmæssige fradrag. 1)
2011-regler i 2010-niveau. |
| |
3.2. Afskaffelse af ægtefællefradraget til
visse begrænset skattepligtige
Det skønnes med nogen usikkerhed, at ophævelsen
af ægtefællefradraget til visse begrænset
skattepligtige vil medføre et varigt merprovenu for staten
på ca. 40 mio. kr. årligt. Forslaget medfører
ingen økonomiske konsekvenser for kommunerne.
Skønnet er baseret på oplysninger fra SKAT
vedrørende indkomståret 2008, hvor der blev givet
ægtefællefradrag til ca. 11.500 personer. Det vurderes,
at størstedelen af disse 11.500 personer ikke vil blive ramt
af ophævelsen, da de opfylder betingelserne for blive
beskattet efter kildeskattelovens grænsegængerregler.
Disse regler fandtes ikke, da ægtefællefradraget i sin
tid blev indført.
Det antages, at en femtedel af de nævnte 11.500 personer
ikke opfylder disse kriterier og dermed vil blive ramt af en
ophævelse af ægtefællefradraget, hvilket vil
medføre et merprovenu på ca. 40 mio. kr.
årligt.
Afskaffelsen af fradraget vil blive indarbejdet i den
automatiske forskudsregistrering for 2011.
Finansårsvirkningen for 2011 skønnes således
ligeledes at udgøre et merprovenu på ca. 40 mio.
kr.
3.3. Ændring af reglerne vedrørende
A-kassekontingent
Præciseringen af reglerne for A-kassekontingent har ikke
nævneværdige provenumæssige konsekvenser.
4. Administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslagets indhold vedrørende indførelsen af
udligningsskat på pensionsordninger ventes at medføre
engangsudgifter til systemtilretning på 15,5 mio. kr. samt
årlige it-driftsudgifter på 1 mio. kr.
Lovforslagets indhold vedrørende afskaffelsen af
ægtefællefradraget til visse begrænset
skattepligtige ventes at medføre engangsudgifter til
systemtilretning på 0,8 mio. kr.
5. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget har endvidere været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser.
7. Administrative konsekvenser for
borgerne
Forslaget vedrørende indførelsen af
udligningsskatten indeholder alene ændringer af satser og
beløbsgrænser m.v., der automatisk indgår i den
maskinelle beregning af borgernes indkomstskatter. Forslaget har
således som udgangspunkt ingen administrative konsekvenser
for borgerne. Det kan dog ikke udelukkes, at forslaget kan give
anledning til spørgsmål og tvivl hos borgerne om de
konkrete konsekvenser heraf. Forslaget om afskaffelse af
ægtefællefradraget vil medføre beskedne
administrative konsekvenser for de borgere, der i stedet for
ægtefællefradraget fremover vælger at anvende
kildeskattelovens grænsegængerregler.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i
høring hos AC, Advokatrådet, AErådet, ATP,
Cepos, Cevea, Dansk Erhverv, Videncentret for Landbrug, Danske
Advokater, Datatilsynet, DTS, DTL, Den Danske Skatteborgerforening,
DI, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen/Center for Kvalitet i
Erhvervsregulering, FTF, Finansrådet, FSR, FRR, Foreningen
Danske Revisorer, Forsikring & Pension,
Forvaltningshøjskolen, FOA, HK,
Håndværksrådet, Ingeniørforeningen,
Investeringsforeningsrådet, KL, LO, Landsskatteretten, SKATs
retssikkerhedschef, Skatterevisorforeningen og
Ældresagen.
| | | |
11. Sammenfattende
skema |
| | | |
Samlet vurdering af
konsekvenser af lovforslaget |
| | | |
| | Positive konsekvenser | Negative konsekvenser |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Lovforslaget skønnes at
medføre et varigt merprovenu på ca. 75 mio. kr.
(2010-niveau). For indkomståret 2011 vurderes lovforslaget at
medføre et merprovenu på ca. 300 mio. kr., som alene
vedrører staten. For finansåret 2011 medfører
lovforslaget også et merprovenu på ca. 300 mio.
kr. | Ingen |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Forslaget vedrørende
indførelsen af udligningsskat på pensionsordninger
ventes at medføre engangsudgifter til systemtilretning
på 15,5 mio. kr. samt årlige it-driftsudgifter på
1 mio. kr. Forslaget vedrørende afskaffelsen af
ægtefællefradraget ventes at medføre
engangsudgifter til systemtilretning på 0,8 mio. kr. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Beskedne konsekvenser for borgere, der
fremover vælger kildeskattelovens
grænsegængerregler i stedet for
ægtefællefradraget. |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Der foreslås en regel om, at der ved beregning af skat
efter personskattelovens § 5, nr. 3, i
dødsåret kan ske overførsel af uudnyttede
fradrag hos en af ægtefællerne til forhøjelse af
den anden ægtefælles fradrag efter personskattelovens
§ 5, nr. 3. Der fandtes en tilsvarende regel for så
vidt angår uudnyttet bundfradrag for mellemskatten, der med
skattereformen er afskaffet.
Til § 2
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af,
at ligningslovens § 9 F ophæves, jf. lovforslagets
§ 3.
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås, at det særlige
ægtefællefradrag for visse begrænset
skattepligtige personer afskaffes. Dette sker ved en
ophævelse af ligningslovens § 9 F.
Til § 4
Til nr. 1
Det foreslås at ændre pensionsbeskatningslovens
§ 49, stk. 1, 2. pkt. Ved ændringen
målrettes bestemmelsen, således at begrænset
skattepligtige personer, som ikke opfylder betingelserne for
anvendelse af kildeskattelovens grænsegængerregler, kun
kan få fradrag for A-kassekontingent i lønindkomst og
kun i det omfang, at kontingentet ikke efter udenlandske regler kan
fradrages ved beskatning i udlandet.
Til § 5
Til nr. 1
Det foreslås, at der i personskatteloven indføres
en ny, midlertidig skat af store pensionsudbetalinger. Skatten
benævnes udligningsskat.
Efter personskattelovens § 5 opgøres
indkomstskatten til staten som summen af en række skatter.
Det er efter gældende regler bundskat efter § 6,
topskat efter § 7, sundhedsbidrag efter § 8,
skat af aktieindkomst efter § 8 a, skat af CFC-indkomst
efter § 8 b og skat svarende til kommunal indkomstskat
efter personskattelovens § 8 c (begrænset
skattepligtige).
Det foreslås, at udligningsskatten indsættes som
et nyt nummer 3 i personskattelovens § 5. Regelgrundlaget
for udligningsskatten foreslås indsat som en ny paragraf 7 a
i personskatteloven, jf. lovforslagets § 5, nr. 2.
Til nr. 2
Det foreslås, at grundlaget for udligningsskatten
fastsættes i en ny § 7 a i personskatteloven.
Det foreslås i stk. 1,
at grundlaget for udligningsskatten udgøres af summen af en
række indkomstskattepligtige udbetalinger.
Efter nr. 1 omfatter grundlaget
løbende udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 20, stk. 1, nr. 1-4. Sådanne pensioner skal
efter gældende regler medregnes til den personlige indkomst.
Efter pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4,
medregnes udbetalinger, der svarer til indbetalinger, for hvilke
personen kan godtgøre, at der ikke har været hel eller
delvis fradragsret for her i landet eller i udlandet, ikke til den
skattepligtige indkomst. Det indebærer, at er udbetalingerne
ikke indkomstskattepligtige, pålægges de heller ikke
udligningsskat.
Følgende pensioner er omfattet:
- Pensionsordninger
med løbende udbetalinger, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 20, stk. 1, nr. 1. Ved en pensionsordning med
løbende udbetalinger forstås en ordning, der er
omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 2-6. Det
vil sige ordninger med løbende livsbetingede ydelser,
herunder ophørende livrenter (ved ophørende livrenter
forstås, at pensionsydelsen sker i et nærmere antal
år) til den forsikrede eller dennes ægtefælle
eller livsarvinger under 24 år. Det betyder, at
udligningsskatten pålægges pensionsudbetalinger til en
efterlevende ægtefælle/samlever og et efterlevende
barn. I nogle tilfælde udbetales der også pension til
børn under 24 år af en alderspensionist eller en
invalidepensionist. Det vil formentlig dog være
sjældent, at ægtefælle- eller
børnepensioner isoleret set overstiger bundfradraget. De
pågældende ordninger er ordninger i bl.a.
tværgående pensionskasser, forsikringsselskaber,
tjenestemandspensioner, pensioner til ministre og pensioner fra
ATP. Efter pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, anses
ATP-ordningen for en pensionsordning med løbende
udbetalinger. Det betyder, at indkomstskattepligtige udbetalinger
fra ATP-ordningen er omfattet af udligningsskatten, idet
udbetalinger omfattes af pensionsbeskatningslovens § 20.
Det gælder også udbetalinger fra en ordning i et
udenlandsk pensionsinstitut (i et andet EU/EØS land), som
SKAT har godkendt som fradragsberettiget efter reglerne i
pensionsbeskatningslovens § 15 C. Udbetalinger fra
sådanne godkendte ordninger beskattes efter
pensionsbeskatningslovens § 20.
- Udbetalinger fra
rateforsikringer og rateopsparingsordninger til den forsikrede
eller kontohaveren selv i overensstemmelse med ordningens
vilkår om ratevise udbetalinger samt udbetaling af rater
efter den pågældendes død, når raterne i
henhold til en begunstigelsesbestemmelse udbetales til en
ægtefælle eller livsarvinger, jf.
pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 2.
- Løbende
udbetalinger fra en indeksordning til interessenten selv, jf.
pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 3.
- Pension fra en
pensionsordning med løbende udbetalinger og fra en
rateordning til ejerens fraskilte eller fraseparerede
ægtefælle, når ydelserne tilfalder
ægtefællen i kraft af udlodning ved skifte af
fællesbo, samt pension fra en ordning med løbende
udbetalinger, der tilfalder eventuelle begunstigede efter
ægtefællens død, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 20, stk. 1, nr. 4.
Grunden til, at tjenestemandspensioner m.v. omfattes af
udligningsskatten, er, at tjenestemandens løn ekskl.
pensionsretten er lavere end den ville have været uden
pensionsretten. Værdien af den optjente pensionsret har
tjenestemanden ikke skullet medregne til den skattepligtige
indkomst. Tjenestemanden har således en form for
bortseelsesret på linje med den bortseelsesret, som den
ansatte har for så vidt angår arbejdsgiverens
indbetalinger til en pensionsordning i en
arbejdsgiverordning.
Derimod er udbetalinger fra en kapitalforsikring eller
opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 20 A, jf.
pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 5, ikke
omfattet, idet pensionsindskud før Forårspakke 2.0 har haft en lavere
fradragsværdi end indskud på ordninger med
løbende udbetalinger, fordi det drejer sig om
kapitalordninger.
Efter nr. 2 omfatter grundlaget
indkomstskattepligtige udbetalinger efter pensionsbeskatningslovens
§ 53 A, stk. 5, dvs. udbetalinger, der kan
henføres til indbetalinger, som der har været hel
eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for enten her i landet
eller i udlandet.
Udbetalinger fra pensionsordninger som nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, skal efter
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, medregnes
til den skattepligtige indkomst i det omfang, personen har haft
fradragsret eller der har været bortseelsesret for
indbetalingen enten i Danmark eller i udlandet. Dog medregnes
udbetalinger fra ordninger svarende til danske kapitalpensioner kun
med 75 pct., når udbetalingen efter betingelserne i ordningen
sker samlet efter, at efterlønsalderen er nået, jf.
§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ved
ejerens invaliditet, ved indtrådt livstruende sygdom hos
ejeren eller ved ejerens død.
Med lov nr. 1534 af 19. december 2007 blev der indført
beskatning af udbetalinger i pensionsbeskatningslovens
§ 53 A, stk. 5. Baggrunden var, at området for
pensionsordninger, der omfattes af § 53 A, blev udvidet
til også at omfatte pensionsordninger, som har været
godkendt af SKAT efter pensionsbeskatningslovens § 15 D.
Pensionsbeskatningslovens § 15 D går ud på,
at personer, der flytter her til landet, og som har en
pensionsordning i et andet EU/EØS-land, kan få denne
ordning godkendt af SKAT med henblik på, at der i en periode
på indtil 60 måneder kan foretages indbetalinger
på ordningen med fradrags- eller bortseelsesret.
Når perioden på 60 måneder er
udløbet, omfattes ordningen uden videre af
pensionsbeskatningslovens § 53 A.
Udbetalinger fra sådanne ordninger pålægges
udligningsskat på linje med udbetalinger, der sker efter
pensionsbeskatningslovens § 20.
Efter nr. 3 omfatter grundlaget
for udligningsskatten indkomstskattepligtige udbetalinger omfattet
af pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6, dvs.
udbetalinger, der kan henføres til indbetalinger, som der
har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for
enten her i landet eller i udlandet. Det vil gælde en ordning
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 D, der, efter
at 60-måneders perioden er udløbet, vil være
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, medmindre
den opfylder betingelserne for at være omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 53 B.
Pensionsbeskatningslovens § 53 B omfatter visse
udenlandske skattebegunstigede ordninger.
Det er en betingelse for, at en ordning er omfattet af
§ 53 B, at den er oprettet, mens forsikringstageren ikke
var fuldt skattepligtig til Danmark, eller mens forsikringstageren
var fuldt skattepligtig til Danmark, men efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst var hjemmehørende i en
fremmed stat, på Færøerne eller i
Grønland, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 B,
stk. 2.
Efter pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6,
skal udbetalinger fra pensionsordninger som nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 1, medregnes
til den skattepligtige indkomst i det omfang, personen har haft
fradragsret, eller der har været bortseelsesret for
indbetalingen enten i Danmark eller i udlandet. Dog medregnes
udbetalinger fra ordninger svarende til danske kapitalpensioner kun
med 75 pct., når udbetalingen efter betingelserne i ordningen
sker samlet, efter at efterlønsalderen er nået, jf.
§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ved
ejerens invaliditet, ved indtrådt livstruende sygdom hos
ejeren eller ved ejerens død. Udbetalingerne skal ikke
medregnes til den skattepligtige indkomst i det omfang, de
modsvares af indbetalinger, som pensionsopspareren har foretaget
efter at være blevet skattepligtig til Danmark respektive
hjemmehørende i Danmark, og som ikke har kunnet fradrages
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Det foreslås, at udbetalinger fra sådanne
ordninger pålægges udligningsskat på linje med
udbetalinger, der sker efter pensionsbeskatningslovens
§ 20 i det omfang, udbetalingen kan henføres til
indbetalinger, som der har været hel eller delvis fradrags-
eller bortseelsesret for enten her i landet eller i udlandet.
Efter nr. 4 omfatter grundlaget
for udligningsskatten indkomstskattepligtige ydelser omfattet af
ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3, opgjort efter,
at der er trukket arbejdsmarkedsbidrag. Årsagen til, at
grundlaget er ekskl. arbejdsmarkedsbidrag, er, at der af andre
pensionsudbetalinger ikke indeholdes arbejdsmarkedsbidrag. Det
foreslås derfor, at grundlaget for udligningsskattens
indkomstskattepligtige ydelser omfattet af ligningslovens
§ 7 O, stk. 1, nr. 3, er ekskl.
arbejdsmarkedsbidrag.
Efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3, skal
vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er
afdækket i et pensionsinstitut, jf. afskrivningslovens
§ 40, stk. 9, jf. stk. 3, medregnes til den
skattepligtige indkomst. Efter ligningslovens § 7 O,
stk. 2, medregnes kun 85 pct. af den del af indkomsten, der
overstiger et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau).
I grundlaget for udligningsskatten indgår dermed også
kun 85 pct. af vederlaget for afløsning af pensionstilsagn,
der overstiger 25.000 kr. (2010-niveau).
Efter nr. 5 omfatter grundlaget
udbetalinger af pension i henhold til et ikke-sikret løfte
afgivet over for en direktør eller dennes efterladte i
forbindelse med et ansættelsesforhold, opgjort efter, at der
er trukket arbejdsmarkedsbidrag. Ved et ikke-sikret løfte
forstås et løfte for hvilket, der ikke er stillet
sikkerhed.
I medfør af lov om tilsyn med firmapensionskasser skal
ethvert løfte om pension i forbindelse med et
ansættelsesforhold afdækkes enten i et
forsikringsselskab eller en pensionskasse. Dette gælder dog
ikke for løfter om pension afgivet over for
direktører eller disses efterladte, jf. § 1,
stk. 2, nr. 2, i lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Et sådant uafdækket pensionstilsagn, for hvilket
der i øvrigt ikke er stillet sikkerhed, jf.
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 6,
samt § 53 C, er ikke omfattet af
pensionsbeskatningsloven. I stedet behandles det
skattemæssigt efter statsskattelovens § 4, litra c,
og de løbende ydelser beskattes til sin tid som almindelig
indkomst. Hvis pensionstilsagnet som alternativ afløses ved
kapitalisering af forpligtelsen og derved udbetales til
direktøren som et engangsvederlag, er engangsvederlaget ikke
skattefrit efter statsskattelovens § 5, litra b, men
beskattes efter den særlige regel i ligningslovens
§ 7 O, stk. 1, nr. 3, jf. ovenfor.
Efter nr. 6 omfatter grundlaget
folkepensionens grundbeløb. Det betyder imidlertid ikke, at
folkepensionens grundbeløb vil blive pålagt
udligningsskat. Har en pensionist kun folkepensionens
grundbeløb (i 2010 65.376 kr.) samt en lille ATP-pension,
vil den samlede pensionsindkomst, der indgår i grundlaget for
udligningsskatten, ligge langt under grænsen for
udligningsskatten. Kun i det tilfælde, hvor pensionisten
modtager folkepensionens grundbeløb og anden
pensionsindkomst, og den samlede pensionsindkomst når op over
362.800 kr. (i 2010-niveau), bidrager folkepensionens
grundbeløb til, at der betales udligningsskatten af
pensionsindkomsten.
Har pensionisten arbejdsindkomst, sker der aftrapning af
folkepensionens grundbeløb. Grundbeløbet aftrappes
med 30 pct. af indkomst ved personligt arbejde ud over 277.700 kr.
(2010-niveau). Andre indkomster end arbejdsindkomst medfører
ikke aftrapning af folkepensionens grundbeløb.
Grundbeløbet bortfalder ved en personlig
arbejdsindtægt på 490.100 kr. Det betyder, at for en
pensionist med arbejdsindkomst over en vis størrelse, vil
det alligevel ikke være hele grundbeløbet, der
indgår i grundlaget for udligningsskatten, idet
grundbeløbet som anført aftrappes i intervallet
277.700 kr. - 490.100 kr.
Modtager en person kun delvist folkepensionens
grundbeløb, medregnes kun det beløb, som faktisk
modtages.
Efter nr. 7, 1. pkt. , omfatter
grundlaget andre pensioner og pensionslignende ydelser omfattet af
statsskattelovens § 4, litra c, og
pensionsbeskatningslovens § 50 som affattet ved
lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991. Det skyldes, at
der ifølge aftalen om Forårspakke
2.0 skal ske en neutralisering af den utilsigtede gevinst
for den eksisterende pensionsopsparing, der er fradraget med
højere marginalskatter, ved at indføre en midlertidig
udligningsskat for personer med store pensionsudbetalinger.
Bestemmelsen er en opsamlingsbestemmelse. Bestemmelsen
omfatter for det første
pensioner og pensionslignende ydelser omfattet af statsskattelovens
§ 4, litra c. Eksempelvis sker beskatningen af
løbende udbetalinger af FN pension til tidligere ansatte i
en FN-organisation, der er indtrådt i FN's pensionsordning
før 18. februar 1992 med hjemmel i statsskattelovens
§ 4, litra c, medmindre den ansatte har valgt beskatning
efter pensionsbeskatningslovens § 53 A henholdsvis
§ 53 B, jf. lov nr.1388 af 20. december 2004.
Beskatning med hjemmel i statsskattelovens § 4,
litra c, gælder endvidere for pension og lignende
skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et
tidligere medlemskab af eller ydes til en tidligere medhjælp
for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.
Hertil henregnes pensioner til folkevalgte, eksempelvis borgmestre.
Ministerpensioner er omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 2, nr. 1 (pensioner, som udbetales af det offentlige
som følge af tidligere ansættelse i statens,
folkeskolens, folkekirkens eller kommunernes tjeneste).
Folkepension ud over folkepensionens grundbeløb er ikke
omfattet af udligningsskatten.
Beskatning med hjemmel i statsskattelovens § 4,
litra c, gælder for det andet for
såkaldte søjle 1-ordninger. Søjle 1-ordninger
er lovbestemte obligatoriske pensioner, der udbetales fra en
offentlig sikringsordning. Det kan dreje sig om lige ydelser til
alle eller om indtægtsbaserede ydelser. I Danmark må
folkepension, tjenestemandspension, ATP, SP og andre offentligt
administrerede sociale ordninger henregnes til søjle
1-ordninger. Sådanne ordninger er ikke omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 53 A, jf. SKM2001.2.TSS
(vedrørende lovpligtig arbejdsskadeforsikring) og
SKM2001.159.LSR (vedr. frivillig dagpengesikring). I udlandet
finansieres søjle 1-ordninger med store lovpligtige
arbejdsgiverbidrag samt arbejdstagerbidrag. Den udenlandske
lønmodtagers løn ekskl. arbejdsgiverbidragene
må, i lighed med det som gælder for danske
tjenestemænds løn, anses for at være lavere end
den ellers ville have været uden arbejdsgiverens
obligatoriske arbejdsgiverbidrag. Den udenlandske arbejdstager har
således en form for bortseelsesret på linje med den
bortseelsesret, som ansatte i Danmark har for så vidt
angår arbejdsgiverens indbetalinger til en
pensionsordning.
Bidragene til en søjle 1-ordning finansierer typisk
pensionsforsikring, arbejdsløshedsforsikring, sygeforsikring
og plejeforsikring for den ansatte.
Bestemmelsen omfatter alene
udbetalinger fra den obligatoriske søjle 1-ordning som
følge den ansattes pensionering på grund af
alder.
Bestemmelsen omfatter for det tredje indkomstskattepligtige udbetalinger
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 som affattet i
lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991.
Pensionsbeskatningslovens § 50 blev ved lov nr. 569
af 24. juni 1992 delvist ophævet for livsforsikringer, der
ikke er rene risikoforsikringer, og som er oprettet eller erhvervet
den 18. februar 1992 eller senere. De pågældende
livsforsikringer er efterfølgende blevet beskattet efter
pensionsbeskatningslovens § 53 A.
Pensionsbeskatningslovens § 50 er for de resterende
ordninger, der er oprettet den 18. februar 1992 eller senere,
endelig blevet ophævet med virkning fra og med den 2. juni
1998, jf. lov nr. 429 af 26. juni 1998. Frem til den 2. juni 1998
er pensionskasseordninger, der ikke omfattes af
pensionsbeskatningslovens kapitel 1, men som opfylder betingelserne
i lovens § 3, risikolivsforsikringer og syge- og
ulykkesforsikringer, der ejes af den forsikrede, blevet beskattet
efter pensionsbeskatningslovens § 50, men efter den 2.
juni 1998 er de, ligesom det gælder for ordninger oprettet
efter den 2. juni 1998, blevet beskattet efter
pensionsbeskatningslovens § 53 A eller § 53 B.
Skatteyderen kunne dog allerede fra den 1. januar 1995 vælge
at anvende de nye bestemmelser, jf.
ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 6, stk. 3, i
lov nr. 429 af 26. juni 1998.
Bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 50
gælder under samme betingelser endvidere for
pensionskasseordninger oprettet før den 18. februar 1992,
der ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af
afsnit I, men som er omfattet af den lovgivning, der i Danmark
gælder for pensionskasseordninger. Endelig gælder
bestemmelsen for syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den
forsikrede, og som er oprettet før den 18. februar 1992. Der
var særlige skattemæssige fordele til ordninger
omfattet af § 50, idet andre udbetalinger end
løbende, livsbetingede ydelser ikke skulle medregnes til den
skattepligtige indkomst. Endvidere indgik tilskrivning af bonus og
renter heller ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Det gælder om alle ordninger oprettet før
den 18. februar 1992 og som er omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 50, at den ansatte under
visse betingelser har haft og ved tilflytning til landet fortsat
har mulighed for at vælge beskatning efter
pensionsbeskatningslovens § 53 A henholdsvis
§ 53 B, jf. lov nr.1388 af 20. december 2004.
Det foreslås, at indkomstskattepligtige løbende,
livsbetingede udbetalinger efter pensionsbeskatningslovens
§ 50 for nævnte ordninger, der ikke er valgt
beskattet efter pensionsbeskatningslovens § 53 A
henholdsvis § 53 B, omfattes af udligningsskatten.
Det foreslås i nr. 7, 2.
pkt. , at undtage en række pensionslignende ydelser
fra udligningsskatten. Det drejer sig om efterløn omfattet
af § 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
fleksydelse omfattet af lov om fleksydelse, uanset at der er
indrømmet fradrag for indbetalingerne til disse ordninger.
Det foreslås i nr. 7, 3. pkt. ,
at førtidspension omfattet af § 16 i lov om social
pension endvidere ikke omfattes af udligningsskatten. Det
foreslås i nr. 7, 4. pkt. , at
ydelser fra obligatoriske udenlandske sociale sikringsordninger
heller ikke indgår i grundlaget for udligningsskatten.
Det foreslås i stk. 2,
at beløb, der udbetales til en person som invalidepension,
ikke medregnes i de indkomstskattepligtige beløb, der
indgår i grundlaget for udligningsskatten efter
stk. 1.
Udtrykkene »invalidepension« er ikke nærmere
defineret i pensionsbeskatningsloven. Det er op til
pensionskasserne og forsikringsselskaberne selv at fastsætte,
hvilken invaliditetsgrad, der skal være indtruffen, for at
der kan udbetales invalidepension.
Fritagelsen for invalidepensioner gælder udbetalinger
til invalidepensionisten selv, medens udbetalinger til en
efterlevende ægtefælle/samlever eller efterlevende
børn efter en invalidepensionist, ikke fritages. Da
udbetalinger til en efterlevende ægtefælle eller et
efterlevede barn efter en alderspensionist pålægges
udligningsskat, behandles alle udbetalinger til efterlevende dermed
ens, hvad enten afdøde var alderspensionist eller
invalidepensionist.
Det vil formentlig dog være ganske sjældent, at
ægtefælle- eller børnepensioner overstiger
bundfradraget.
I stk. 3 foreslås, at
udligningsskatten beregnes af den personlige indkomst med
tillæg af heri fradragne og ikke medregnede indbetalinger til
pensionsordninger reguleret efter personskattelovens § 13,
hvis dette beløb er mindre end beløbet opgjort efter
§ 7 a, stk. 1.
Med forslaget sikres det, at grundlaget for udligningsskatten
før bundfradrag højst kan udgøres af et
beløb svarende til den personlige indkomst, hvis dette
beløb er mindre end de samlede opgjorte pensionsudbetalinger
opgjort efter stk. 1. Den personlige indkomst opgøres
med fradrag af eventuelle underskud fra ægtefællen
eller fra tidligere indkomstår, jf. personskattelovens
§ 13, og med tillæg af fradrag for
pensionsindbetalinger.
Formålet med reglen er for det første at sikre,
at personer med negativ personlig indkomst ved siden af de
pensionsindkomster, der pålægges udligningsskat, ikke
kommer til at betale udligningsskat af et højere
indkomstbeløb end det, der svarer til grundlaget for den
tidligere mellemskat.
For det andet skal den personlige indkomst tillægges
fradrag for pensionsindbetalinger eller indbetalinger, som der
gælder bortseelsesret for. Ved indskud på
pensionsordninger opnås fradrag eller bortseelsesret i
arbejdsgiverordninger for arbejdsgiverens indbetalinger i den
personlige indkomst og dermed reduceres grundlaget for
udligningsskatten forudsat, at man ikke har anden indkomst end
pensionsudbetalinger. Da man herved kan undgå
udligningsskatten foreslås det, at ved opgørelsen af,
om den personlige indkomst er lavere end grundlaget for
udligningsskatten før bundfradrag, tillægges
indbetalinger til pensionsordninger.
I stk. 4 fastsættes
satsen for udligningsskatten af beregningsgrundlaget efter
stk. 1 eller stk. 3. Der skal kun beregnes udligningsskat
i det omfang, dette beregningsgrundlag overstiger et bundfradrag
på 362.800 kr. (2010-niveau). Overstiger den samlede
pensionsudbetaling således ikke det nævnte
grundbeløb, friholdes udbetalingen for
udligningsskatten.
Bundfradraget på 362.800 kr. svarer til den grænse
for mellem- og topskat, der ville være gældende i 2010
uden skattereform og med en opregulering fra 2009 til 2010 på
4,5 pct.
Det foreslås, at udligningsskatten fastsættes til
6 pct. i 4 år med virkning fra 2011. Det betyder, at for
indkomstårene 2011-2014 udgør udligningsskatten 6 pct.
af beregningsgrundlaget i stk. 1 i det omfang,
beregningsgrundlaget overstiger bundfradraget på 362.800 kr.
(2010-niveau).
Den foreslåede bestemmelse i stk. 5, 1. pkt. , indeholder en
aftrapning af udligningsskatten over 5 år. Der foreslås
en lineær aftrapning af satsen med 1 procentenhed
årligt fra og med 2015.
Det vil sige, at satsen for 2015 er 5 pct., for 2016 er satsen
4 pct., for 2017 er satsen 3 pct. og så fremdeles.
Udligningsskatten er således fuldt udfaset i 2020, jf.
stk. 5, 2. pkt., hvorefter satsen fra og med 2020 er 0
pct.
For at tilgodese pensionister, der kun har betalt lidt eller
ingen mellemskat før Forårspakke
2.0 som følge af overførsel af uudnyttet
mellemskattebundfradrag, indføres der mulighed for at
overføre uudnyttet bundfradrag i udligningsskatten fra
ægtefællen. Der tages herved hensyn til ægtepar,
hvor overførselsmulighederne for uudnyttede bundfradrag i
mellemskatten har haft stor betydning.
Reglerne for overførselsadgangen mellem
ægtefæller for uudnyttet bundfradrag fastsættes i
stk. 6. Der foreslås ikke
fuld overførselsadgang for uudnyttede bundfradrag.
Det foreslås, at der maksimalt kan overføres et
uudnyttet bundfradrag på 121.000 kr. (2010-niveau) fra den
anden ægtefælle. Beløbet på 121.000 kr. er
fastsat ud fra, at der skal tages hensyn til ægtepar, hvor
overførsel af uudnyttet bundfradrag i mellemskatten har haft
stor betydning for familiens økonomi.
I det omfang den anden ægtefælle har personlig
indkomst, reduceres overførselsbeløbet på
121.000 kr. Har den anden ægtefælle således en
personlig indkomst på 121.000 kr. eller derover, er der intet
beløb at overføre.
Den personlige indkomst opgøres med fradrag af
eventuelle underskud fra ægtefællen eller fra tidligere
indkomstår, jf. personskattelovens § 13.
I de følgende tre eksempler illustreres, hvorledes de
foreslåede regler om udligningsskatten for store
pensionsudbetalinger opgøres. Endvidere vises den samlede
ændring i skattebetalingen som følge af Forårspakke 2.0 for de tre familier.
Dvs. en sammenligning af 2011-regler og 2009-regler. Alle
skattesatser og beløbsgrænser i personbeskatningen er
angivet i 2010-niveau. Personerne har ingen ligningsmæssige
fradrag eller renteudgifter, og der ses i eksemplerne bort fra
afgiftsstigninger m.v. og den kompenserende »grønne
check«.
Eksempel 1 (Alle tal er i
2010-niveau)
En ugift folkepensionist modtager årlige private
pensionsudbetalinger på 600.000 kr. (inkl. ATP). Pensionisten
modtager herudover folkepensionens grundbeløb på
65.376 kr., hvilket giver en samlet indkomst på 665.376
kr.
Den foreslåede udligningsskat udgør 18.155 kr.,
beregnet som 6 pct. af pensionsindkomsten ud over et bundfradrag
på 362.800 kr.
Bundskattenedsættelsen, ophævelsen af
mellemskatten og forhøjelsen af topskattegrænsen
medfører en årlig skattenedsættelse for
pensionisten på 33.660 kr. Heraf udgør
ophævelsen af mellemskatten 18.155 kr., svarende til den
fulde mellemskat over mellemskattegrænsen, idet den ugifte
folkepensionist ikke har opnået nogen besparelser ved
ægtefælleoverførsel.
Med udligningsskatten får folkepensionisten
således reduceret sin skattenedsættelse fra 33.660 kr.
til 15.505 kr.
Eksempel 2
En gift folkepensionist (Æ1) har ud over folkepensionens
grundbeløb på 65.376 kr. også 600.000 kr. i
private pensioner, hvilket samlet udgør en personlig
indkomst på 665.376 kr. årligt. Pensionistens
ægtefælle (Æ2) har ingen indkomst. I dette
ydertilfælde kan der overføres det maksimale
forskelsbeløb på 121.000 kr.
Æ1 skal efter forslaget betale en udligningsskat
på 10.895 kr. Der er herved medregnet overførsel af et
uudnyttet bundfradrag fra Æ2 på 121.000 kr. Muligheden
for overførsel af uudnyttet bundfradrag indebærer i
dette ydertilfælde, at udligningsskatten bliver nedsat med
7.260 kr. (6 pct. af 121.000 kr.). Udligningsskatten på
10.895 kr. udgøres dermed af 18.155 kr. før
overførsel (jf. eksempel 1) fratrukket 7.260 kr. som
følge af overførsel af uudnyttet bundfradrag.
Ægteparret opnår en skattenedsættelse
på 14.120 kr. som følge af
bundskattenedsættelsen, ophævelse af mellemskatten og
forhøjelsen af topskattegrænsen. Der er dog i dette
eksempel ikke nogen mellemskattelettelse, da Æ2's indkomst
på 0 kr. indebærer, at Æ1 efter gældende
regler har fået overført et fuldt uudnyttet
bundfradrag fra Æ2 og har derfor ikke betalt
mellemskat.
Inkl. udligningsskatten får ægteparret en
skattelettelse på 3.225 kr. som følge af de
foreslåede regler.
Eksempel 3
En gift folkepensionist (Æ1) har ud over folkepensionens
grundbeløb på 65.376 kr. også 600.000 kr. i
private pensioner, hvilket samlet udgør en personlig
indkomst på 665.376 kr. årligt. Ægtefællen
(Æ2) er ligeledes folkepensionist og har ud over
folkepensionens grundbeløb på 65.376 kr. private
pensionsudbetalinger på 50.000 kr. og en arbejdsindkomst
på 50.000 kr. I alt har Æ2 en personlig indkomst
på 161.376 kr. (efter arbejdsmarkedsbidrag bidrager
arbejdsindkomsten med 46.000 kr. til den personlige
indkomst).
Æ1 skal efter forslaget betale en udligningsskat
på 18.155 kr. svarende til 6 pct. af pensionsindkomsten ud
over et bundfradrag på 362.800 kr. Der overføres ikke
uudnyttet bundfradrag fra Æ2, idet dennes personlige indkomst
på 161.376 kr. overstiger bundfradraget på 121.000 kr.,
hvorved forskelsbeløbet bliver negativt.
Æ2 skal efter forslaget ikke betale udligningsskat, idet
vedkommendes pensionsindkomst på 115.376 kr. ikke overstiger
bundgrænsen på 362.800 kr.
Æ1 får en skattenedsættelse på 21.580
kr. som følge af bundskattenedsættelsen,
ophævelsen af mellemskatten og forhøjelsen af
topskattegrænsen. Æ1 har kunnet udnytte et
overført uudnyttet mellemskattebundfradrag fra Æ2
på 201.425 kr., således at mellemskattelettelsen ud af
den samlede lettelse udgør ca. 6.070 kr. Æ2 får
en skattelettelse på 1.040 kr. Ægteparrets samlede
skattelettelse er dermed på 22.610 kr. før
udligningsskat.
For ægteparret indebærer udligningsskatten for
Æ1, at den samlede skattenedsættelse på 22.610
kr. reduceres med 18.155 kr. til 4.455 kr.
Det foreslås i stk. 7,
at grundbeløbet på 362.800 kr. (2010-niveau) i
stk. 4, og beløbet på 121.000 kr. (2010-niveau) i
stk. 6 reguleres efter personskattelovens
§ 20.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 5, nr. 1.
Til nr. 4
Personskattelovens § 9 indeholder regler for, at en
række indkomstskatter til staten nedsættes med
skatteværdien af personfradrag. Personfradrag opgøres
efter personskattelovens § 10 og skatteværdien
heraf efter personskattelovens § 12.
Det foreslås, at der skal være mulighed for at
modregne en eventuel uudnyttet skatteværdi af personfradraget
i udligningsskatten på samme måde, som det sker i de
øvrige progressive indkomstskatter.
Til nr. 5
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 5, nr. 1.
Til nr. 6 og 7
Personskattelovens § 13, stk. 1 og 2,
indeholder reglerne for modregning af underskud i den
skattepligtige indkomst.
Efter gældende regler modregnes underskud i den
skattepligtige indkomst med skatteværdien beregnet med satsen
for de kommunale skatter og sundhedsbidrag, topskat samt i eventuel
aktieindkomstskat beregnet af aktieindkomst over
progressionsbundbeløbet. Et resterende underskud modregnes
for samme indkomstår hos en eventuel ægtefælle,
først i dennes positive skattepligtige indkomst og
dernæst med skatteværdien af underskuddet i dennes
eventuelle bund- og topskat samt progressiv aktieindkomstskat. Et
herefter resterende underskud kan fremføres til modregning i
rækkefølge som ovenfor anført i de
følgende indkomstår.
Det foreslås i personskattelovens § 13,
stk. 1 og 2, at skatteværdien af et underskud i den
skattepligtige indkomst kan modregnes i udligningsskatten i
rækkefølge efter modregning i topskatten, jf.
personskattelovens § 7.
Til nr. 8-10
Personskattelovens § 26 indeholder den særlige
kompensationsationsordning fra 2012 til 2019, så personer med
særligt store rentefradrag og ligningsmæssige fradrag i
forhold til indkomsten ikke kan miste mere som følge af
fradragsbegrænsningen, end de får i
indkomstskattelettelser (bortset fra den »grønne
check«, som kompenserer for Forårspakke 2.0's
afgiftsforhøjelser).
Det foreslås i nr. 8, at der indsættes et nyt nr.
7 i personskattelovens § 26, stk. 2, således
at der tages hensyn til udligningsskatten, så der sker
modregning heraf i de opgjorte skattelettelser ved
opgørelsen af kompensationsbeløbet.
Nr. 9 og 10 er konsekvensændringer som følge af
ændringen af forslaget i nr. 8.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1,
at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Det foreslås i stk. 2,
at indførelsen af udligningsskatten i personskatteloven, jf.
lovforslagets § 5, nr. 1-7, og ændringen i
dødsboskatteloven, jf. lovforslagets § 1, skal
have virkning for udbetalinger fra og med indkomståret
2011.
Det foreslås i stk. 3,
at afskaffelsen af grænsegængerfradraget i
ligningsloven, jf. lovforslagets § 3,
konsekvensændringen som følge heraf i
kildeskatteloven, jf. lovforslagets § 2, og
ændringen af fradragsretten for A-kassekontingent for
begrænset skattepligtige i pensionsbeskatningsloven, jf.
lovforslagets § 4, har virkning fra og med
indkomståret 2011.
Det foreslås i stk. 4,
at ændringerne i personskattelovens § 26, jf.
lovforslagets § 5, nr. 8-10, skal have virkning fra og
med indkomståret 2012, idet personskattelovens § 26
har samme virkningstidspunkt, jf. § 9, stk. 3, i lov
nr. 459 af 12. juni 2009.
Bilag 1
| |
Lovforslaget
sammenholdt med gældende lov |
| | | |
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | |
| | | § 1 I lov om beskatning ved dødsfald
(dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af
28. august 2006, som ændret bl.a. ved lov nr. 348 af 18.
april 2007, § 5 i lov nr. 540 af 6. juni 2007,
§ 1 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, § 2 i lov
nr. 1343 af 19. december 2008, § 3 i lov nr. 459 af 12.
juni 2009, § 8 i lov 521 af 12. juni 2009 og senest ved
§ 4 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, foretages
følgende ændringer: |
| | | |
§ 63.
--- Stk. 2.
Personskattelovens § 14, stk. 1, om omregning til
helårsindkomst m.v., finder anvendelse ved beregningen af
indkomstskat vedrørende afdødes indkomst.
Afdødes kapitalindkomst i mellemperioden indgår dog i
helårsindkomsten uden omregning. Har den ene
ægtefælle negativ kapitalindkomst, modregnes dette
beløb i den anden ægtefælles positive
kapitalindkomst ved opgørelsen af beregningsgrundlagene
efter personskattelovens §§ 6 og 7. --- | | 1. I § 63, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »og 7« til: », 7 og 7 a« 2. I § 63, stk. 4, indsættes
som 2. pkt.: »Ved beregningen af skat efter
personskattelovens § 5, nr. 4, i dødsåret
kan uudnyttede fradrag hos en af ægtefællerne
overføres til forhøjelse af den anden
ægtefælles fradrag efter personskattelovens
§ 7 a, stk. 2 og 5.« |
Stk. 4.
Ved beregningen af skat efter personskattelovens § 5, nr.
2, i dødsåret finder personskattelovens § 7,
stk. 3, anvendelse, jf. dog stk. 9. | | |
| | | |
| | | § 2 I kildeskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 521 af 12. juni 2009
og senest ved § 7 i lov nr. 1278 af 16. december 2009,
foretages følgende ændring: |
| | | |
§ 5 B.
--- Stk. 3.
Ligningslovens § 9 F finder ikke anvendelse. | | 1.§ 5 B, stk. 3,
ophæves. |
| | | |
| | | § 3 I lov om påligningen af indkomstskat
til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af
11. marts 2009, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
519 af 12. juni 2009 og senest ved § 2 i lov nr. 244 af
22. marts 2010, foretages følgende ændring: |
| | | |
9 F. Personer, der er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, og som
opfylder en af betingelserne i stk. 2, kan fradrage et
grundbeløb på 23.200 kr. ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Omfatter indkomstansættelsen en
kortere periode end 1 år, er fradraget 1/12 af 23.200 kr. for
hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt foreligger.
Fradraget gives kun i indkomst efter kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, nr. 1, og kan ikke overstige
sådan indkomst. | | 1.§ 9 F
ophæves. |
Stk. 2. Fradraget efter stk. 1
gives til: | | |
1) | En person, der er gift og har samme
bopæl som ægtefællen ved udgangen af
indkomståret. Det er en betingelse, at ægtefællen
ikke for dette indkomstår har opnået
skattenedsættelse gennem personfradrag efter
personskattelovens § 10. | | |
2) | En person, der har været gift med en
person, der er afgået ved døden i indkomståret.
Det er en betingelse, at ægtefællerne havde samme
bopæl ved dødsfaldet. Fradrag efter stk. 1 gives
med 1/12 af 22.900 kr. for hver måned til og med den
måned, hvori ægtefællen er afgået ved
døden, jf. dog stk. 1, 2. pkt. | | |
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke
anvendelse på personer, der ansøger om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. | | |
Stk. 4. Grundbeløbene i
stk. 1 og stk. 2, nr. 2, reguleres efter
personskattelovens § 20. | | |
| | | |
| | | § 4 I pensionsbeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 1278 af 16.
december 2009, foretages følgende ændring: |
| | | |
§ 49.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for den
forsikrede kan fradrages udgifter til
arbejdsløshedsforsikring. Personer, som er skattepligtige
efter kildeskattelovens § 2, jf. dog kildeskattelovens
§§ 5 A - 5 D, kan ikke opnå fradrag for
udgifter til arbejdsløshedsforsikring, der efter udenlandske
skatteregler kan fradrages i indkomst, der ikke er omfattet af
kildeskattelovens § 2. Personer, som er skattepligtige
efter kildeskattelovens § 1, jf. dog kildeskattelovens
§§ 5 A - 5 D, og som anses for hjemmehørende
i en fremmed stat, i Grønland eller på
Færøerne efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan ikke opnå fradrag for
udgifter til arbejdsløshedsforsikring, der efter udenlandske
skatteregler kan fradrages i indkomst, som Danmark efter
overenskomsten ikke kan beskatte | | 1.§ 49, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således: »Personer, som er skattepligtige
efter kildeskattelovens § 2, jf. dog kildeskattelovens
§§ 5 A-5 D, kan kun opnå fradrag efter 1. pkt.
i indkomst omfattet af kildeskattelovens § 2,
stk. 1, nr. 1, og kun i det omfang udgiften ikke efter
udenlandske regler kan fradrages ved beskatning i
udlandet.« |
| | | |
| | | § 5 I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19.
september 2006, som ændret bl.a. ved § 11 i lov nr.
1235 af 24. oktober 2007, § 9 i lov nr. 540 af 6. juni
2007, § 4 i lov nr. 522 af 17. juni 2008, lov nr. 520 af
17. juni 2008, § 1 i lov nr. 459 af 12. juni 2009 og
senest ved lov nr. 1389 af 21. december 2009, foretages
følgende ændringer: |
| | | |
§ 5.
Indkomstskatten til staten opgøres som summen af | | 1. I § 5 indsættes efter nr. 2 som
nyt nummer: »3) udligningsskat efter
§ 7 a,« Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8. |
1) | bundskat efter § 6, | | |
2) | topskat efter § 7, | | |
3) | sundhedsbidrag efter § 8, | | |
4) | skat af aktieindkomst efter § 8
a, | | |
5) | skat af CFC-indkomst efter § 8 b
og | | |
6) | skat svarende til kommunal indkomstskat
efter § 8 c. | | |
| | | |
| | | 2. Efter
§ 7 indsættes: |
| | | Ȥ 7
a. Udligningsskatten efter § 5, nr. 3, beregnes af
summen af følgende indkomstskattepligtige
beløb: |
| | | 1) | Udbetalinger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr.
1-4. |
| | | 2) | Udbetalinger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5. |
| | | 3) | Udbetalinger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6. |
| | | 4) | Vederlag for afløsning af
pensionstilsagn omfattet af ligningslovens § 7 O,
stk. 1, nr. 3, eksklusiv arbejdsmarkedsbidrag. |
| | | 5) | Pension i henhold til løfte afgivet
over for en direktør eller dennes efterladte i forbindelse
med et ansættelsesforhold, når udbetalingen er omfattet
af statsskattelovens § 4, litra c, eksklusiv
arbejdsmarkedsbidrag. |
| | | 6) | Folkepensionens grundbeløb, jf.
§ 12 i lov om social pension. |
| | | 7) | Andre pensioner og pensionslignende
ydelser omfattet af statsskattelovens § 4, litra c, eller
pensionsbeskatningslovens § 50, som affattet i
lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991. 1. pkt.
omfatter ikke efterløn, jf. § 11 a i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., eller fleksydelse omfattet af
lov om fleksydelse. 1. pkt. omfatter endvidere ikke
førtidspension, jf. § 16 i lov om social pension. 1.
pkt. omfatter heller ikke ydelser fra obligatoriske, udenlandske
sikringsordninger. |
| | | Stk. 2.
Beløb, der udbetales som invalidepension, omfattes ikke af
stk. 1. |
| | | Stk. 3.
Udligningsskatten beregnes af den personlige indkomst med
tillæg af heri fradragne og ikke medregnede indbetalinger til
pensionsordninger reguleret efter personskattelovens
§ 13, hvis det korrigerede beløb er mindre end
beløbet opgjort efter stk. 1. |
| | | Stk. 4.
For indkomstårene 2011-2014 udgør udligningsskatten 6
pct. af den del af det samlede beløb efter stk. 1, jf. stk.
3, der overstiger et grundbeløb på 362.800 kr.
(2010-niveau). |
| | | Stk. 5.
Satsen på 6 pct. i stk. 4 nedsættes fra
indkomståret 2015 og for hvert efterfølgende
indkomstår med 1 procentenhed i forhold til satsen for det
nærmest forudgående indkomstår. For
indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår
udgør satsen 0 pct. |
| | | Stk. 6.
Er en gift persons udbetalte beløb efter stk. 1 lavere
end grundbeløbet efter stk. 4, forhøjes den
anden ægtefælles grundbeløb med
forskelsbeløbet, dog højst med 121.000 kr.
(2010-niveau) med fradrag af personlig indkomst efter regulering
efter personskattelovens § 13. Det er en
forudsætning for fradrag efter 1. pkt., at
ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb. |
| | | Stk. 7.
Beløbene i stk. 4 og 6 reguleres efter
personskattelovens § 20. |
| | | |
§ 8.Sundhedsbidrag efter
§ 5, nr. 3, beregnes af den skattepligtige indkomst med
den procent, der anføres i 2.-9. pkt. For
indkomstårene 2010 og 2011 udgør procenten 8,0. For
indkomståret 2012 udgør procenten 7,0. For
indkomståret 2013 udgør procenten 6,0. For
indkomståret 2014 udgør procenten 5,0. For
indkomståret 2015 udgør procenten 4,0. For
indkomståret 2016 udgør procenten 3,0. For
indkomståret 2017 udgør procenten 2,0. For
indkomståret 2018 udgør procenten 1,0. For
indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår
udgør procenten 0. | | 3. I § 8, stk. 1, ændres
»§ 5, nr. 3« til: »§ 5, nr.
4«. |
| | | |
§ 9.
Indkomstskatten efter §§ 6, 7 og 8 og § 8
a, stk. 2, til staten skal, efter at skattebeløbene er
reguleret efter § 13, nedsættes med
skatteværdien af personfradrag. Personfradrag opgøres
efter § 10 og skatteværdien heraf efter
§ 12. I det omfang skatteværdien af personfradraget
beregnet med skatteprocenten efter § 8 ikke kan fradrages
i skatten efter § 8, fragår den i nævnte
rækkefølge i skatterne efter §§ 6, 7 og
§ 8 a, stk. 2. Tilsvarende, hvis skatteværdien
af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 6
ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den
i nævnte rækkefølge i skatterne efter
§§ 8, 7 og § 8 a, stk. 2.
Indkomstskat efter § 8 c og indkomstskat til kommunen
samt kirkeskat nedsættes på tilsvarende
måde. | | 4. I § 9 ændres »og 8
og« til: »7 a, 8 og«, og to steder ændres
»7 og § 8 a, stk. 2« til: »7, 7 a
og § 8 a, stk. 2«. |
| | | |
§ 12.
Skatteværdien af de i § 10 nævnte
personfradrag opgøres som en procentdel af fradragene. Ved
opgørelsen anvendes samme procent som ved beregningen af
indkomstskat til kommunen samt kirkeskat. For skattepligtige, der
svarer skat efter § 8 c, anvendes dog
beskatningsprocenten for skatten efter § 5, nr. 6. Ved
beregningen af indkomstskat til staten beregnes skatteværdien
af personfradraget med beskatningsprocenterne for bundskat efter
§ 5, nr. 1, og for sundhedsbidrag efter § 5,
nr. 3. | | 5. I § 12, stk. 1, ændres
»§ 5, nr. 6« til: »§ 5, nr.
7«, og »§ 5, nr. 3« ændres til:
»§ 5, nr. 4«. |
| | | |
§ 13.
Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, beregnes
skatteværdien af underskuddet med beskatningsprocenten for
sundhedsbidrag, jf. § 8, og beskatningsprocenterne for
kommunal indkomstskat og kirkeskat henholdsvis med
beskatningsprocenten efter § 8 c. Skatteværdien af
underskuddet modregnes i den nævnte rækkefølge i
skatterne efter §§ 6 og 7 og § 8 a,
stk. 2. Et herefter resterende underskud fremføres til
fradrag i den skattepligtige indkomst for de følgende
indkomstår. Fradraget for underskud i skattepligtig indkomst
kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det
ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med
skatteværdien i skat efter §§ 6 og 7 og
§ 8 a, stk. 2, for et tidligere
indkomstår. | | 6. I § 13, stk. 1, ændres to
steder »og 7 og« til: », 7, 7 a og«. |
Stk. 2.
Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser underskud, og
ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, skal underskud, der ikke er modregnet efter
stk. 1, 2. pkt., i størst muligt omfang fradrages i den
anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Derefter
modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i
ægtefællens beregnede skatter efter
§§ 6, 7 og 8 a, stk. 2. Modregning sker,
før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra
tidligere indkomstår fremføres efter 4.-6. pkt. Et
herefter overskydende beløb fremføres til fradrag i
følgende indkomstår efter stk. 1, 4. pkt. Hvert
år fradrages underskud først i den skattepligtiges
indkomst og i øvrigt efter samme regler, som gælder
for underskudsåret. Hvis ægtefællen ligeledes har
uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår,
skal ægtefællens egne underskud modregnes
først. | | 7. I § 13, stk. 2, ændres
»7 og« til: »7, 7 a og«. |
| | | |
§ 26.
--- Stk. 2. I
beregningen af forskelsbeløbet indgår følgende
beløb: | | 8. I § 26, stk. 2, indsættes
efter nr. 6 som nyt nummer: »7) Udligningsskat efter
§ 7 a.« Nr. 7 bliver herefter nr. 8. |
1) | 1,5 pct. af grundlaget for bundskatten,
jf. § 6, i det omfang grundlaget overstiger et
bundfradrag på 44.800 kr. (2010-niveau). For personer, som
ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og
ikke har indgået ægteskab, er bundfradraget 33.600 kr.
(2010-niveau). | | 9.§ 26, stk. 3, affattes
således: »Stk. 3. Forskelsbeløbet
opgøres som summen af beløbene opgjort efter
stk. 2, nr. 1-5, fratrukket beløbene opgjort efter
stk. 2, nr. 6-7. Er beløbet negativt, sættes det
til 0. Fra dette beløb trækkes beløbet opgjort
efter stk. 2, nr. 8.« |
2) | 6 pct. af den personlige indkomst med
tillæg af positiv nettokapitalindkomst, i det omfang
grundlaget overstiger et bundfradrag på 362.800 kr.
(2010-niveau). | | 10. I § 26, stk. 7, ændres
»stk. 2, nr. 7« til: »stk. 2, nr.
8«. |
3) | 15 pct. af grundlaget for topskat, jf.
§ 7, stk. 1, i det omfang grundlaget overstiger et
bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau) fratrukket 15 pct.
af grundlaget for topskat, jf. § 7, stk. 1, i det
omfang grundlaget overstiger bundfradraget anført i
§ 7, stk. 2. | | |
4) | 1 pct. af grundlaget for
aktieindkomstskat, jf. § 8 a, stk. 1 og 2. | | |
5) | 8 pct. plus procenten ved beregning af
indkomstskat til kommunen og kirkeskat af fradraget beregnet efter
ligningslovens § 9 J fratrukket et fradrag opgjort
på samme grundlag ved anvendelse af en fradragsprocent
på 4,25 og et grundbeløb på 14.200 kr.
(2010-niveau). | | |
6) | Skatteværdien opgjort efter
§ 12 af et grundbeløb på 1.900 kr.
(2010-niveau). | | |
7) | 8 pct. minus skatteprocenten for
sundhedsbidraget, jf. § 8, af summen af negativ
nettokapitalindkomst, der overstiger beløbsgrænsen i
§ 11, stk. 1, og udgifter af den art, der fradrages
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved
opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst
(ligningsmæssige fradrag). | | |
---- | | |
Stk. 3.Forskelsbeløbet
opgøres som summen af beløbene opgjort efter
stk. 2, nr. 1-5, fratrukket beløbet opgjort efter
stk. 2, nr. 6. Er beløbet negativt, sættes det
til 0. Fra dette beløb trækkes beløbet opgjort
efter stk. 2, nr. 7. | | |
---- | | |
Stk. 7.
Hvis en gift person har positiv nettokapitalindkomst, modregnes
dette beløb i den anden ægtefælles negative
nettokapitalindkomst, inden beløbet efter stk. 2, nr.
7, beregnes, hvis ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb. | | |
| | | |
| | | § 6 |
| | | |
| | | Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. Stk. 2.
§ 1 og § 5, nr. 1-7, har virkning for
udbetalinger, der sker fra og med indkomståret 2011. Stk. 3. §§ 2-4 har virkning
fra og med indkomståret 2011. Stk. 4.
§ 5, nr. 8-10, har virkning fra og med indkomståret
2012. |