L 202 Forslag til lov om spil.

Af: Skatteminister Troels Lund Poulsen (V)

Udvalg: Skatteudvalget

Samling: 2009-10

Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 26-03-2010

Fremsat den 26. marts 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) (omtryk)

	20091_l202_som_fremsat.pdf Html-version	Læg i dokumentkurv
	20091_l202_som_fremsat.pdf Html-version	Læg i dokumentkurv
	20091_l202_som_fremsat.pdf Html-version	Læg i dokumentkurv

Fremsat den 26. marts 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om spil 1)

Kapitel 1

Lovens formål og anvendelsesområde

§ 1. Lovens formål er

1) at holde forbruget af spil om penge på et moderat niveau,

2) at beskytte unge eller andre udsatte personer fra at blive udnyttet gennem spil eller udvikle afhængighed af spil,

3) at beskytte spillere ved at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde, og

4) at sikre offentlig orden og forhindre, at spil tjener som støtte til kriminalitet.

§ 2. Loven finder anvendelse på spil, der udbydes eller arrangeres, jf. dog stk. 3, her i landet, herunder fartøjer, der befinder sig på dansk territorium. Loven finder endvidere anvendelse på danske fartøjer og udenlandske fartøjer, der opereres i henhold til dansk driftstilladelse, uanset om fartøjet befinder sig uden for dansk territorium.

Stk. 2. Uanset stk. 1 finder loven ikke anvendelse på fartøjer, der ikke anløber dansk havn eller ikke flyver til dansk lufthavn.

Stk. 3. Loven omfatter ikke gevinstopsparinger, præmieobligationer, væddemål om den fremtidige værdi af finansielle aktiver eller spil under private former for mindre beløb.

§ 3. Udbud eller arrangering af spil kræver tilladelse medmindre andet følger af denne lov eller anden lovgivning.

Stk. 2. Udbud eller arrangering af spil, hvor der for deltagelse ikke betales en indsats, kræver ikke tilladelse.

§ 4. Tilladelse efter denne lov gives af spillemyndigheden, medmindre andet fremgår af lovens enkelte bestemmelser. Skatteministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, er spillemyndighed.

Kapitel 2

Definitioner

§ 5. I denne lov forstås ved:

1) Spil: Lotteri, kombinationsspil og væddemål.

2) Lotteri: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen udelukkende beror på tilfældighed.

3) Kombinationsspil: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen beror på en kombination af færdighed og tilfældighed.

4) Væddemål: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor der væddes om resultatet af en fremtidig begivenhed eller indtræffelse af en fremtidig hændelse.

5) Klasselotteri: Lotteri der er opdelt i flere klasser med særskilte trækninger i hver klasse.

6) Puljevæddemål: Væddemål, hvor hele eller dele af gevinsten afhænger af størrelsen af den samlede pulje af indsatser eller bliver delt mellem vinderne.

7) Gevinstgivende spilleautomater: Mekaniske eller elektroniske maskiner der kan anvendes til spil, hvor spilleren kan vinde en gevinst.

8) Online spil: Spil der indgås mellem en spiller og en spiludbyder ved brug af fjernkommunikation.

9) Landbaserede spil: Spil der indgås ved, at en spiller og en spiludbyder eller spiludbyderens forhandler mødes fysisk.

Kapitel 3

Tilladelse til de enkelte former for spil

Lotteri

§ 6. Tilladelse til udbud af lotteri kan gives til Danske Spil A/S.

Stk. 2. Tilladelsen kan helt eller delvist med skatteministerens godkendelse overdrages til et af Danske Spil A/S helejet datterselskab.

§ 7. Der kan ikke efter § 6 gives tilladelse til at udbyde klasselotteri, landbaseret lotteri, hvor der spilles på resultatet af elektronisk simulerede sportsbegivenheder, gevinstgivende spilleautomater samt landbaserede bingo og spil som nævnt i § 14, stk. 1.

Klasselotteri

§ 8. Tilladelse til udbud af klasselotteri kan gives til Det Danske Klasselotteri A/S, og af justitsministeren til Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri.

Stk. 2. Tilladelsen til Det Danske Klasselotteri A/S kan med skatteministerens godkendelse overdrages til et af Det Danske Klasselotteri A/S helejet datterselskab.

Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S udbud af andre spil

§ 9. Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S kan søge om tilladelse til at udbyde andre spil i medfør af denne lov i selvstændige selskaber med begrænset ansvar på kommercielle vilkår.

Stk. 2. Spillemyndigheden kan fastsætte nærmere regler for selskaberne, som er nævnt i stk. 1, om konkurrence- og regnskabsmæssige forhold.

Almennyttigt lotteri

§ 10. Der kan gives tilladelse til lotteri, der alene afholdes til fordel for velgørenhed eller andre almennyttige formål. Almennyttige lotterier må ikke afholdes til fordel for politiske formål.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvilke kriterier almennyttige lotterier skal opfylde for, at de kan gives tilladelse, eller hvilke kriterier almennyttige lotterier skal opfylde for at være tilladte uden forudgående ansøgning. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om hvorledes lotterierne skal afvikles.

Væddemål

§ 11. Der kan gives tilladelse til udbud af væddemål.

Stk. 2. Tilladelse kan gives for indtil 5 år ad gangen.

Stk. 3. Der kan ikke med en tilladelse efter stk. 1 udbydes væddemål på heste- og hundevæddeløb, kapflyvning med duer og resultatet af lotterier eller andre tilfældigt frembragte hændelser bortset fra landbaserede væddemål på resultatet af elektronisk simulerede sportsbegivenheder.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at der ikke kan udbydes væddemål på bestemte kategorier af begivenheder.

Heste- og hundevæddemål

§ 12. Tilladelse til udbud af væddemål på heste- og hundevæddeløb kan gives til Danske Spil A/S. Der kan ikke gives tilladelse til væddemål med faste odds på heste- og hundevæddeløb.

Lokale puljevæddemål

§ 13. Der kan gives tilladelse til afholdelse af lokale puljevæddemål på cykelløb på bane, hundevæddeløb på væddeløbsbane, kapflyvning med duer og hestevæddeløb.

Stk. 2. Tilladelse kan gives for indtil 3 år og for et bestemt antal dage for de enkelte år.

Stk. 3. Når begivenheden, der indgås væddemål på, finder sted på en afgrænset bane, må indsatsen i væddemålet kun ske inden for banens område og i direkte tilknytning til begivenheden. Når begivenheden, der indgås væddemål på, ikke foregår på en afgrænset bane, må indsatsen kun ske på et af politiet godkendt sted og kun på selve dagen for begivenheden og med politiets tilladelse den forudgående dag.

Landbaserede kasinoer

§ 14. Der kan gives tilladelse til oprettelse og drift af landbaserede kasinoer. Landbaserede kasinoer kan udbyde roulette, baccarat, punto banco, black jack, poker og spil på gevinstgivende spilleautomater.

Stk. 2. Tilladelse kan gives for indtil 10 år ad gangen.

Stk. 3. Der kan gives tilladelse til andre former for spil, ligesom den enkelte tilladelse kan begrænses til en eller flere spilleformer .

§ 15. Landbaserede kasinoer skal være offentligt tilgængelige, dog må kun personer over 18 år få adgang til kasinoerne.

§ 16. Gevinstgivende spilleautomater opstillet i landbaserede kasinoer skal udbetale penge eller værdibeviser, der kan kræves omvekslet til penge.

§ 17. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for landbaserede kasinoers benyttelse af spillemærker, adgangskrav, entré og åbningstid, sikkerhedsmæssige forhold, personalet, årsregnskab og revision, tilsyn med kasinoets spil og bekæmpelse af hvidvask.

Online kasino

§ 18. Der kan gives tilladelse til drift af online kasinoer. Online kasinoer kan udbyde roulette, baccarat, punto banco, black jack, poker og spil på gevinstgivende spilleautomater i et online kasino.

Stk. 2. Tilladelse kan gives for indtil 5 år ad gangen.

Stk. 3. Der kan gives tilladelse til andre former for spil, ligesom den enkelte tilladelse kan begrænses til en eller flere spilleformer .

Gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer

§ 19. Der kan gives tilladelse til opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og i restaurationer med alkoholbevilling.

Stk. 2. I restaurationer kan der maksimalt gives tilladelse til opstilling af 3 gevinstgivende spilleautomater.

§ 20. I en spillehal må der ikke udbydes andre spil eller finde anden erhvervsvirksomhed sted end spil på gevinstgivende spilleautomater. Salg af slik, snacks og drikkevarer, bortset fra stærke drikke, kan dog finde sted, i det omfang, at en sådan virksomhed ikke omfattes af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. I en spillehal må opstilling af ikke-gevinstgivende spilleautomater ikke finde sted.

§ 21. Gevinstgivende spilleautomater opstillet i spillehaller eller i restaurationer skal udbetale penge eller værdibeviser, der kan kræves omvekslet til penge.

§ 22. Personer under 18 år må ikke få adgang til spillehaller og må ikke spille på gevinstgivende spilleautomater i restaurationer.

§ 23. Spillehaller skal være bemandet i hele åbningstiden.

Stk. 2. Bemandingen skal forestås af tilladelsesindehaveren, bestyreren eller en af tilladelsesindehaveren eller bestyreren ansat person, der er til stede i spillehallen eller i et tilstødende lokale, hvorfra der er direkte adgang til spillehallen.

Pyramidespil

§ 24. Pyramidespil er forbudt. Ved pyramidespil forstås et pyramidisk opbygget arrangement, hvor

1) deltagelse kræver indsats af penge eller andre økonomiske værdier,

2) deltagerne stilles mulighed for økonomisk vinding i udsigt og

3) en sådan vinding hovedsagelig hidrører fra indsats fra deltagere, der efterhånden indtræder i arrangementet.

Kapitel 4

Kriterier for udbud af spil

§ 25. Tilladelse til udbud og arrangering af spil kan gives til personer og selskaber m.v. (juridiske personer), medmindre andet fremgår af denne lov, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Tilladelse til udbud og arrangering af lokale puljevæddemål på cykelløb på bane, hundevæddeløb på væddeløbsbane og kapflyvning med duer, jf. § 13, kan kun gives til selskaber m.v. (juridiske personer), der er arrangør af cykelløb på bane, hundevæddeløb på væddeløbsbaner eller kapflyvning med duer, og som er tilsluttet den pågældende sportsgrens centralorganisation eller -forbund. Tilladelse til lokale puljevæddemål på hestevæddeløb, jf. § 13, kan kun udstedes til foreninger, som i en årrække har haft en sådan tilladelse.

§ 26. Tilladelse til udbud og arrangering af spil kan kun gives til personer, der

1) er fyldt 21 år,

2) ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,

3) ikke har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering,

4) ikke er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, og

5) ikke har forfalden gæld til det offentlige.

Stk. 2. Tilladelse til udbud og arrangering af spil kan kun gives til personer, der ikke har bopæl her i landet eller et andet EU- eller EØS-land, såfremt ansøger har udpeget en godkendt repræsentant, jf. § 30.

§ 27. Tilladelse til udbud og arrangering af spil kan kun gives til selskaber m.v. (juridiske personer), der er etableret her i landet eller i et andet EU- eller EØS-land, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Tilladelse til udbud og arrangering af spil kan gives til selskaber m.v. (juridiske personer), der ikke er etableret her i landet eller i et andet EU- eller EØS-land, såfremt ansøger har udpeget en godkendt repræsentant, jf. § 30.

§ 28. Det er en betingelse for at opnå tilladelse, at selskaber m.v. (juridiske personer) opfylder betingelserne i § 26, stk. 1, nr. 3-5, og at medlemmer af direktionen og bestyrelsen opfylder betingelserne i § 26, stk. 1, nr. 1-5. Indtræder der et nyt medlem i bestyrelsen eller ansættes et nyt medlem i direktionen, skal dette inden 14 dage anmeldes til spillemyndigheden.

Stk. 2. Spillemyndigheden kan træffe afgørelse om, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i selskaber m.v. (juridiske personer) skal udtræde af bestyrelsen eller direktionen, hvis medlemmet er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil eller har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr.

Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i selskaber m.v. (juridiske personer) skal udtræde af bestyrelsen eller direktionen, hvis medlemmet ikke længere opfylder en af betingelserne i § 26, stk. 1, nr. 2 og 3.

§ 29. Tilladelse til udbud og arrangering af spil kan kun gives til ansøgere, der må antages at kunne udøve virksomhed med spil på økonomisk og faglig forsvarlig vis.

Stk. 2. Tilladelse kan ikke gives, hvis ansøgeren, medlemmer af direktion eller bestyrelse eller andre, der kan øve en bestemmende indflydelse på virksomhedens drift, har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde.

§ 30. En udpeget repræsentant, jf. § 26, stk. 2, og § 27, stk. 2, skal godkendes af spillemyndigheden. Repræsentanten skal opfylde betingelserne i § 26, stk. 1 og have bopæl her i landet, hvis repræsentanten er en person, eller § 26, stk. 1, nr. 3-5, og være etableret her i landet, hvis repræsentanten er et selskab m.v. (juridisk person).

Stk. 2. Repræsentanten skal være bemyndiget til at repræsentere tilladelsesindehaveren over for myndighederne samt under søgsmål og i forbindelse med eventuelle straffesager.

Stk. 3. Godkendelse af en repræsentant kan tilbagekaldes, hvis repræsentanten er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr., eller ikke længere har bopæl eller er etableret her i landet.

Stk. 4. Godkendelse af en repræsentant bortfalder, hvis repræsentanten ikke længere opfylder betingelserne i § 26, stk. 1, nr. 2 eller 3.

§ 31. Ved afgørelsen af, om en tilladelse skal gives til oprettelse og drift af landbaserede kasinoer eller til opstilling af gevinstgivende spilleautomater i spillehaller, kan der lægges vægt på ordensmæssige forhold, spillestedets størrelse og placering.

§ 32. Der kan fastsættes vilkår for tilladelser udstedt efter denne lov.

Kapitel 5

Oplysningspligt, salg og markedsføring

§ 33. Tilladelsesindehaveren skal gøre alle relevante oplysninger om spillet, herunder spilleregler, lettilgængelige for spilleren og myndighederne.

§ 34. Modtagelse af indsatser til spil fra personer under 18 år samt anden formidling af sådanne personers deltagelse i spil er ikke tilladt, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for udbud af et almennyttigt lotteri, jf. § 10.

Stk. 3. For landbaseret lotteri og klasselotteri, jf. § 6 og § 8, er modtagelse af indsats fra personer over 16 år og anden formidling af sådanne personers deltagelse i lotteriet tilladt.

§ 35. Tilladelsesindehaveren må ikke yde spilleren kredit for deltagelse i spil.

§ 36. Markedsføring af spil

1) skal fremstille gevinstchancen på en korrekt og balanceret måde således, at der ikke skabes et indtryk af, at gevinstchancen er større end den i realiteten er,

2) skal fremstille spil som et underholdningstilbud,

3) må hverken i kommunikationsudformning eller medievalg målrettes mod børn og unge under 18 år,

4) må ikke ved brug af kendte personligheder, i strid med sandheden antyde, at deltagelse i spil har bidraget til den kendtes succes, og

5) må ikke have et indhold, der giver indtryk af, at deltagelse i spil fremmer en løsning på finansielle problemer eller giver spilleren social accept.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om markedsføringen af spil.

Kapitel 6

Godkendelse af bestyrere og personale

§ 37. Den daglige drift af landbaserede kasinoer, spillehaller med gevinstgivende spilleautomater og butikker, hvor der udbydes lotteri eller væddemål, jf. §§ 6, 11 og 12, skal forestås af tilladelsesindehaveren selv eller en bestyrer.

§ 38. Bestyreren, jf. § 37, skal forud for ansættelsen godkendes af spillemyndigheden. Det er en betingelse for at opnå godkendelse, at bestyreren opfylder betingelserne i § 26, stk. 1, nr. 1, 2 og 4.

Stk. 2. Bestyreren kan ikke godkendes, hvis bestyreren eller andre, der kan øve en bestemmende indflydelse på bestyrerens arbejde, har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at spillestedet ikke vil blive drevet på forsvarlig måde.

Stk. 3. En godkendt bestyrer skal give spillemyndigheden besked, hvis vedkommende ikke længere opfylder betingelsen i § 26, stk. 1, nr. 2.

Stk. 4. Godkendelsen af en bestyrer kan tilbagekaldes, hvis bestyreren ikke længere opfylder betingelsen i stk. 2 eller er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil.

Stk. 5. En godkendelse af en bestyrer bortfalder, hvis bestyreren ikke længere opfylder betingelsen i § 26, stk. 1, nr. 2.

§ 39. En ansat i landbaserede kasinoer skal forud for ansættelsen godkendes af spillemyndigheden. Det er en betingelse for at opnå godkendelse, at den ansatte er fyldt 18 år og opfylder betingelserne i § 26, stk. 1, nr. 2 og 4.

Stk. 2. En ansat kan ikke godkendes, hvis den ansatte eller andre, der kan øve en bestemmende indflydelse på den ansattes arbejde, har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den ansatte ikke vil udføre sit arbejde på forsvarlig måde.

Stk. 3. En godkendt ansat skal give spillemyndigheden besked, hvis vedkommende ikke længere opfylder betingelsen i § 26, stk. 1, nr. 2.

Stk. 4. Godkendelsen af en ansat kan tilbagekaldes, hvis den ansatte ikke længere opfylder betingelsen i stk. 2 eller er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil.

Stk. 5. En godkendelse af en ansat bortfalder, hvis den ansatte ikke længere opfylder betingelsen i § 26, stk. 1, nr. 2.

§ 40. Ansatte i butikker, hvor der hovedsageligt sælges lotteri og væddemål, samt ansatte i spillehaller med gevinstgivende spilleautomater skal være fyldt 18 år.

Kapitel 7

Administrative bestemmelser

§ 41. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om spillene og afviklingen af disse, herunder regler om indsatser og gevinst i spillene, tilbagebetalingsprocenter, kontrolforanstaltninger, der er nødvendige for lovens gennemførelse, godkendelse og placering af teknisk udstyr, der anvendes til afvikling af spil samt nærmere regler om betalingsformidling af indsatser og gevinster til og fra en ulovlig spiludbyder.

§ 42. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller online kasino, jf. § 18, skal ansøgeren betale et gebyr på 250.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden. Gebyret skal betales senest samtidig med indgivelse af ansøgningen.

Stk. 2. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til at udbyde både væddemål og online kasino skal ansøgeren betale et samlet gebyr på 350.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden.

Stk. 3. For tilladelser udstedt til udbud af væddemål eller online kasino betales et gebyr på 670.000 kr. (2010-niveau) for et kalenderår til spillemyndigheden.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer for behandling af ansøgninger og udstedelse af tilladelse og årlige gebyrer til dækning af omkostninger forbundet med administration af tilladelser, tilsyn med tilladelsesindehavere og overvågning af spillemarkedet med henblik på at forhindre, at der udbydes, arrangeres eller formidles deltagelse i spil her i landet uden tilladelse efter denne lov.

Stk. 5. Beløbene i stk. 1-3 reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 43. Indehavere af tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller online kasino, jf. § 18, skal ét år efter, at tilladelsen er taget i brug, få udarbejdet en rapport, der redegør for, om tilladelsesindehaveren i det forgangne år har udbudt spil i overensstemmelse med betingelserne for tilladelsen. Rapporten skal udarbejdes af en af spillemyndigheden godkendt virksomhed. Rapporten skal være spillemyndigheden i hænde senest 14 måneder efter den dato, hvor tilladelsen er taget i brug.

Stk. 2. Indehavere af tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller online kasino, jf. § 18, skal efter det første år, senest 2 måneder efter afslutningen af hvert regnskabsår, offentliggøre en årsredegørelse med virksomhedens nøgletal og en beretning om, hvordan tilladelsesindehaveren har efterlevet lovens krav.

Kapitel 8

Tilbagekaldelse og bortfald af tilladelser

§ 44. Spillemyndigheden kan tilbagekalde en tilladelse til udbud af spil, hvis tilladelsesindehaveren eller dennes repræsentant

1) groft eller gentagne gange har overtrådt denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til denne lov eller vilkår for tilladelsen,

2) er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil,

3) ikke længere opfylder betingelsen i § 29,

4) groft eller gentagne gange ikke angiver afgifter efter lov om afgifter af spil, jf. §§ 21-25,

5) groft eller gentagne gange ikke betaler forfaldne afgifter eller ikke stiller sikkerhed, jf. lov om afgifter af spil og lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.,

6) ikke betaler forfaldne gebyrer efter regler fastsat i medfør af § 42,

7) har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr., eller

8) ikke har anmeldt virksomheden til registrering hos told- og skatteforvaltningen senest 4 uger efter, tilladelse er givet, jf. lov om afgifter af spil.

Stk. 2. En tilladelse til udbud af spil kan endvidere tilbagekaldes, hvis tilladelsesindehaverens udbud eller arrangering af spil udgør en væsentlig forstyrrelse af den offentlige orden.

§ 45. En tilladelse til udbud af spil bortfalder, hvis

1) tilladelsesindehaveren meddeler, at vedkommende ikke længere ønsker at udbyde spil,

2) udbud af spil ikke er påbegyndt senest 12 måneder efter, at spillemyndigheden har givet tilladelse,

3) der ikke udbydes spil i en sammenhængende periode på over 6 måneder medmindre der tale om sæsonbaseret udbud,

4) hvis tilladelsesindehaveren afgår ved døden eller ophører med at opfylde en af betingelserne i § 26, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller

5) skifteretten, efter begæring fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, har truffet afgørelse om tvangsopløsning af virksomheden.

Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 4, kan tilladelsesindehaverens dødsbo eller ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en tilladelsesindehaver, der har anmeldt betalingsstandsning, en tilladelsesindehavers konkursbo eller en værge for en tilladelsesindehaver, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller § 7, fortsætte med at udbyde spil med henblik på afvikling, hvis der sker anmeldelse herom til spillemyndigheden inden 14 dage efter dødsfaldet, anmeldelse af betalingsstandsningen, konkursdekretets afsigelse eller værgemålets iværksættelse. Adgangen hertil gælder kun i 6 måneder efter den begivenhed, der medførte tilladelsens bortfald.

Stk. 3. En tilladelse til udbud af spil på gevinstgivende spilleautomater i en restauration bortfalder, hvis restaurationens alkoholbevilling inddrages eller bortfalder.

Kapitel 9

Tilsyn og videregivelse af information

§ 46. Spillemyndigheden fører tilsyn med overholdelse af denne lov, regler fastsat i medfør af loven samt tilladelsesindehaveres overholdelse af vilkår for tilladelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Justitsministeren fører tilsyn med Landbrugslotteriets og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteriets overholdelse af denne lov, regler fastsat i medfør af loven samt vilkår for tilladelse.

§ 47. Spillemyndigheden har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af den ansvarlige tilladelsesindehaver i forbindelse med udbud og arrangering af spil og til at efterse disses tekniske faciliteter til brug for spillene, forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale samt korrespondance og andre dokumenter, der kan have betydning for tilsynet, uanset om disse oplysninger er på papir eller på elektroniske medier.

Stk. 2. Tilladelsesindehaveren og dennes ansatte skal yde spillemyndigheden fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af eftersynet.

Stk. 3. Spillemyndigheden kan pålægge tilladelsesindehaverne at afgive oplysninger om spillevirksomheden samt anmode om udlevering eller indsendelse af det i stk. 1 nævnte materiale.

Stk. 4. Leverandører og udlejere af udstyr til udbud af spil skal på begæring give spillemyndigheden oplysninger om deres leverancer til tilladelsesindehavere omfattet af denne lov.

§ 48. Politiet yder spillemyndigheden bistand til eftersyn efter § 47, stk. 1. Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

§ 49. Spillemyndigheden kan udveksle nødvendige oplysninger med told- og skatteforvaltningen, andre offentlige myndigheder samt udenlandske myndigheder om virksomheder m.v. omfattet af loven til brug for de respektive myndigheders kontrol. Oplysningerne kan leveres i elektronisk form og kan gøres til genstand for registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om udveksling af oplysningerne. Det er spillemyndigheden og told- og skatteforvaltningen, der kan foretage samkøring og samstilling.

Kapitel 10

Klager over afgørelser truffet af spillemyndigheden

§ 50. Klager over afgørelser truffet af spillemyndigheden kan påklages til Landsskatteretten. Lov om skatteforvaltning § 13, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på klager over afgørelser truffet af spillemyndigheden.

§ 51. Klager over spillemyndighedens afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til udbud af spil, jf. § 44, stk. 1, nr. 1-3, har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten bestemmer andet.

Stk. 2. Klager over spillemyndighedens afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til udbud af spil, jf. § 44, stk. 1, nr. 4-8 og § 44, stk. 2, har ikke opsættende virkning. Landskatteretten kan dog tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af retspræsidenten, en retsformand eller en kontorchef i Landsskatteretten.

§ 52. Klager over spillemyndighedens afgørelser om tilbagekaldelse af godkendelser af en bestyrer eller ansat, jf. § 38, stk. 4, eller § 39, stk. 4, har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten bestemmer andet.

§ 53. Klager over spillemyndighedens afgørelser om tilbagekaldelse af godkendelse af en repræsentant på grund af, at repræsentanten er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil eller ikke længere har bopæl eller er etableret her i landet, jf. § 30, stk. 3, har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten bestemmer andet.

Stk. 2. Klager over spillemyndighedens afgørelser om tilbagekaldelse af godkendelse af en repræsentant på grund af, at repræsentanten har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr., har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten kan dog tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af retspræsidenten, en retsformand eller en kontorchef i Landsskatteretten.

§ 54. Klager over spillemyndighedens afgørelser om, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen skal udtræde på grund af, at medlemmet er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, jf. § 28, stk. 2, har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten bestemmer andet.

Stk. 2. Klager over spillemyndighedens afgørelser om, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen skal udtræde på grund af, at medlemmet har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr., har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten kan dog tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af retspræsidenten, en retsformand eller en kontorchef i Landsskatteretten.

Kapitel 11

Domstolsprøvelse

§ 55. Domstolsprøvelse af afgørelser truffet af spillemyndigheden eller Landsskatteretten kan ikke indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter afgørelsen er truffet. Finder indbringelse ikke sted inden for tidsfristen, er afgørelsen endelig.

§ 56. Ved domstolsprøvelse af afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til udbud af spil eller godkendelse som repræsentant, bestyrer eller ansat finder §§ 51-54 tilsvarende anvendelse.

§ 57. Det kan i en dom om tilbagekaldelse af en tilladelse til udbud af spil eller godkendelse af en bestyrer eller ansat fastsættes, at anke ikke har opsættende virkning.

§ 58. En afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse til udbud af spil, jf. § 44, stk. 1, nr. 1-3, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Dette gælder dog ikke tilladelse til almennyttigt lotteri og lokale puljevæddemål. Anmodning om domstolsprøvelse skal inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, fremsættes over for spillemyndigheden. Spillemyndigheden anlægger sag mod tilladelsesindehaveren i den borgerlige retsplejes former.

Kapitel 12

Straffebestemmelser

§ 59. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt, udbyder eller arrangerer spil her i landet uden tilladelse efter denne lov.

Stk. 2. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt formidler deltagelse i spil uden tilladelse, jf. stk. 1. Som formidling af deltagelse i spil anses bl.a. betalingsformidling af indsatser og gevinster til og fra en ulovlig spiludbyder samt transmission af information på et kommunikationsnet til et ulovligt spilsystem.

Stk. 3. Under skærpende omstændigheder, herunder navnlig i gentagelsestilfælde, eller når lovovertrædelsen har haft særlig omfattende karakter, kan straffen efter stk. 1 stige til fængsel i 1 år.

Stk. 4. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes den, der udbyder pyramidespil, jf. § 24, med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år.

Stk. 5. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) overtræder § 13, stk. 3, § 15, § 16, § 20, § 21, § 22, § 23, § 28, stk. 1, 2. punktum og stk. 3, § 30, § 34, stk. 1 og 3, § 35, § 36, stk. 1, § 37, § 38, stk. 1 og 3, § 39, stk. 1 og 3, § 40, § 43, § 47, stk. 2-4,

2) stiller lokaler til rådighed for afvikling af spil, der ikke har tilladelse efter denne lov,

3) tilsidesætter vilkår fastsat efter § 32,

4) reklamerer for spiludbydere, der ikke har tilladelse efter denne lov,

5) i erhvervsmæssigt øjemed formidler deltagelse i et spil, der har tilladelse efter denne lov, uden tilladelsesindehaverens godkendelse, eller

6) søger erhverv ved spil, der ikke har tilladelse.

§ 60. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

§ 61. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 62. Ved udmåling af bødestraf i henhold til § 59, stk. 1, 2, 4 og 5, skal der udover de almindelige principper i straffeloven tages hensyn til virksomhedens omsætning. Ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, skal der tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

§ 63. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre en højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse, finder bestemmelserne i retsplejeloven om krav til indholdet af anklageskrifter og om ikke at have pligt til at udtale sig tilsvarende anvendelse.

§ 64. Spillemyndigheden kan, i umiddelbar forlængelse af en bødevedtagelse eller idømt straf for overtrædelse af denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør af denne lov eller af vilkår for tilladelsen, fastsætte nye vilkår eller ændre allerede fastsatte vilkår for tilladelsen, hvis dette er nødvendigt for at forebygge yderligere overtrædelser.

Kapitel 13

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 65. Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 67 træder i kraft 1. juli 2010.

Stk. 3. Spillemyndigheden kan fra dagen efter lovens offentliggørelse i Lovtidende behandle ansøgninger og træffe afgørelse om udstedelse af tilladelser. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller online kasino, jf. § 18, skal ansøgeren betale et gebyr på 250.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til at udbyde både væddemål og online kasino skal ansøgeren betale et samlet gebyr på 350.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden. Gebyret skal betales senest samtidig med indgivelse af ansøgningen. Udstedte tilladelser kan tidligst have virkning fra 1. januar 2011.

Stk. 4. Klager over afgørelser om udstedelse af tilladelser, jf. stk. 3, kan påklages til Landsskatteretten. Lov om skatteforvaltning § 13, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på klager over afgørelser truffet af spillemyndigheden.

§ 66. Ved lovens ikrafttrædelse ophæves:

1) Lov nr. 278 af 9. juni 1948 om Tipning.

2) Lov nr. 462 af 31. maj 2000 om gevinstgivende spilleautomater.

3) Lov nr. 145 af 31. marts 1950 om totalisatorspil.

4) Lov nr. 235 af 8. april 1992 om Det Danske Klasselotteri A/S.

5) Lov af 6. marts 1869 om Classelotteriets Ordning og Forbud mod andet Lottospil m.m.

6) Lov nr. 397 af 13. juni 1990 om spillekasinoer.

7) § 5 a i lov om offentlige indsamlinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 6. juni 2006.

8) Lov nr. 63 af 1. april 1913 om Indskrænkning i Adgangen til omsætning af Lotterisedler m.m.

§ 67. I lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 17. april 2008, som ændret ved § 16 i lov nr. 521 af 12. juni 2009 foretages følgende ændringer:

1. I § 10, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

Stk. 2. Som formidling af deltagelse i spil uden tilladelse, jf. stk. 1, nr. 2, anses bl.a. transmission af information på et kommunikationsnet til et ulovligt spilsystem.

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

2. I § 10 indsættes som stk. 8:

Stk. 8. Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1, 2 og 4 skal der, udover de almindelige principper i straffeloven, tages hensyn til virksomhedens omsætning. Ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, skal der tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

3.§ 17 affattes således:

§ 17. Lovens § 10, stk. 2 og 8, samt §§ 11 og 12 gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 68. I lov nr. 1504 af 27. december 2009 om offentligt hasardspil i turneringsform, foretages følgende ændringer:

1.Overskriften til kapitel 5 affattes således: » Tilsyn, kontrol og klage «

2. Efter § 25 indsættes i kapitel 5 :

§ 25 a. Ved klager over tilsynsmyndighedens afgørelser finder § 50 i lov om spil tilsvarende anvendelse.

§ 69. Tilladelser til udbud og arrangering af spil udstedt før lovens ikrafttræden er fortsat gyldige efter lovens ikrafttræden.

§ 70. Personer, der inden lovens ikrafttræden er godkendt som ansat i et kasino, som bestyrer af en spillehal med gevinstgivende spilleautomater eller som medlem af direktionen eller bestyrelsen i et selskab, der har tilladelse til udbud af gevinstgivende spilleautomater skal ikke på ny søge godkendelse.

Stk. 2. Personer, der inden lovens ikrafttræden er bestyrer af en butik, hvor der udbydes lotteri eller væddemål skal ikke søge om godkendelse.

Stk. 3. For personer, der inden lovens ikrafttræden er ansat i en butik, hvor der hovedsageligt udbydes lotteri eller væddemål, finder lovens § 40 ikke anvendelse.

§ 71. Skatteministeriet overtager pr. 1. januar 2011 de kommunalt ansatte, der udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med varetagelsen af opgaven med kontrol af kasinoer.

§ 72. De pligter og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, finder tilsvarende anvendelse for personale, der er ansat i henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller individuel aftale, og som i forbindelse med overførslen efter § 71 ikke er omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

§ 73. Tjenestemænd, der overføres efter § 71, overgår til ansættelse i staten på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.

Stk. 2. Tjenestemænd omfattet af stk. 1 får ved pensionering fra denne ansættelse udbetalt den samlede tjenestemandspension af staten.

Stk. 3. Finansministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren regler om beregning og eventuel fordeling mellem den hidtidige og den nye ansættelsesmyndighed af pensionsforpligtelsen for tjenestemænd, der overføres efter § 71.

Stk. 4. Finansministeren kan efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om beregning, administration, refusion, revision m.v. af pensionerne efter stk. 2 og 3.

Stk. 5. Finansministeren træffer afgørelse om tvivlsspørgsmål i henhold til stk. 3 og 4.

Stk. 6. Stk. 2-5 finder tilsvarende anvendelse for ansatte med en pensionsordning, der i det væsentlige giver samme rettigheder som tjenestemændenes pensionsordninger.

§ 74. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund

3. Gældende ret og oversigt over forslag til regulering

4. Lovens indhold

4.1. Liberalisering af spillemarkedet

4.2. Fælles regulering af spillemarkedet

4.2.1. Spillemyndigheden

4.3. Nye definitioner - afgrænsning af spillemarkedet

4.3.1. Definitioner af spiltyper

4.3.2. Lotteri

4.3.3. Kombinationsspil

4.3.3.1. Gættekonkurrencer

4.3.4. Væddemål

4.3.5. Kasinospil

4.4. Tilfældighed

4.5. Organisering af spillemarkedet

4.5.1. Skemaer om opdeling af spillemarkedet

4.5.2. Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S

4.6. Særlige regler for væddemål og online kasinospil

4.7. Beskyttelse af det lovlige spillemarked

4.8. Tilsyn og kontrol med spillemarkedet

4.9. Udenlandske online/landbaserede tilladelsesindehavere

4.10. Gebyrer

4.11. Ludomani

4.12. Færøerne og Grønland

5. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

6. Administrative konsekvenser for det offentlige

7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

9. Administrative konsekvenser for borgere

10. Miljømæssige konsekvenser

11. Forholdet til EU-retten

12. Hørte myndigheder m.v.

13. Sammenfattende skema

Bilag 1 - fortegnelse over spillelovgivningen

1.Indledning

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance er enige om, at der gennemføres lovgivning vedrørende en reguleret, delvis liberalisering af det danske spillemarked. Forslaget er en del af denne aftales udmøntning.

Nærværende lovforslag har til formål at udmønte regeringens beslutning om en delvis liberalisering og modernisering af det danske spillemarked, hvilket vil betyde

at spillerne får et frit valg mellem flere spilleselskaber,

at konkurrencen mellem de nye udbydere af spil skaber bedre produkter for spillerne,

at danskernes spil kanaliseres ind i regulerede og kontrollerede rammer,

at der sættes yderligere fokus på beskyttelse af spillerne, dels ved at sikre, at de får de gevinster, som de har krav på, dels ved at medvirke til bekæmpelse af spilafhængighed (ludomani) og dels ved at forhindre mindreåriges spil,

at Danske Spils overskudsmodtagere og staten sikres en langsigtet løsning på de indtægter, som kommer fra lotteri, væddemål og andre spil,

at spillemarkedet afgrænses, så lotteri fortsat kun kan udbydes af et monopolselskab, klasselotterierne og de almennyttige foreninger, mens væddemål og internet kasinospil kan udbydes i et - kontrolleret - frit konkurrencemarked med kommercielle spiludbydere med dansk tilladelse,

at udbud af væddemål på heste- og hundevæddeløb forbeholdes et selskab, som udelukkende kan udbyde væddemålene som puljevæddemål (totalisatorspil),

at reglerne om regulering og kontrol af spil forenkles og samles under Skatteministeriets ressort, hvor regulering og kontrol varetages af en spillemyndighed,

at reguleringen af og kontrollen med spil bliver mere ensartet, og at der tages højde for de nye måder, hvorpå spil kan udbydes, f.eks. via internettet, mobiltelefon og tv,

at der fastsættes en fælles definition af spil, hvorefter alle de spil, hvor der er en indsats og en gevinst, og hvor udfaldet af spillet helt eller delvist beror på tilfældet, er omfattet af loven,

at det ulovlige spillemarked bekæmpes, og

at hvidvaskning og andre former for kriminalitet i forbindelse med spil forhindres.

Med gennemførelsen af denne lovgivning vil der efter regeringens opfattelse skabes ro på det danske spillemarked, der har været præget af ulovlig markedsføring og spiludbud fra udenlandske udbydere, og hvor lovgivningen ikke har kunnet håndhæves ved domstolene blandt andet på grund af, at EU-Kommissionen har indledt traktatskrænkelsessag mod Danmark.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de fremsatte forslag til lov om afgift af spil (spilleafgiftsloven), lov om Danske Spil A/S samt lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål (spiludlodningsloven).

Forslag til lov om afgifter af spil (spilleafgiftsloven) har til formål at regulere betalingen af afgiften af spil, der udbydes, arrangeres eller afholdes i Danmark. Med forslaget bliver de forskellige afgifter af spil samlet i en lov, og samtidig sker der en modernisering og forenkling af reglerne bl.a. i forhold til registrering, afgiftsperioder og betaling. For så vidt angår Danske Spil medfører de ændrede regler, at selskabet fremadrettet bliver selskabsskattepligtigt, og lotterier udbudt af Danske Spil foreslås alene pålagt en gevinstafgift. Efter forslaget bliver spil omfattet af den liberaliserede del af spillemarkedet for væddemål og spil i online kasino omfattet af en afgift på 20 pct. af bruttospilleindtægten. For de øvrige områder indeholder forslaget primært en videreførelse af gældende ret. Der sker f.eks. ingen ændringer i afgifterne i forhold til klasselotterierne, de almennyttige lotterier og de landbaserede kasinoer. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslag til lov om afgifter af spil.

Forslag til lov om Danske Spil A/S har til formål at fastsætte ejerskabsforholdene og corporate-governance-strukturen for Danske Spil A/S i forbindelse med gennemførslen af en reguleret, delvis liberalisering af det danske spillemarked. I tilknytning hertil er det hensigten med lovforslaget at modernisere rammerne for statens varetagelse af ejerskabet for Danske Spil A/S med henblik på at skabe en corporate governance-struktur, der efterlever principper for god selskabsledelse. Som led i denne modernisering foreslås det bl.a. at reducere antallet af bestyrelsesmedlemmer, ligesom en række beføjelser overdrages til selskabets generalforsamling. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslag til lov om Danske Spil A/S.

Forslag til lov om udlodning fra lotteri samt heste- og hundevæddemål (spiludlodningsloven) har til formål at fastsætte bestemmelserne om udlodning af overskud fra spil på lotteri og heste- og hundevæddemål samt fra Det Danske Klasselotteri A/S. Lovforslaget viderefører de fordelingsnøgler, der følger af den gældende tips- og lottolov. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslag til lov om udlodning fra lotteri samt heste- og hundevæddemål.

2.Baggrund

Den teknologiske udvikling har gjort Danmark til en del af et globalt kommunikationssamfund, hvor man som forbruger har adgang til et stort udbud af serviceydelser fra udbydere af forskellige nationaliteter. Serviceudbydernes produkter kan vurderes på pris og kvalitet via online sammenligningsværktøjer udviklet til netop dette formål, så forbrugeren, på et kvalificeret grundlag, kan træffe beslutning om hvilken serviceudbyder, der har det mest attraktive produkt. Ofte er det marginaler, der afgør valget.

Den udvikling har haft stor betydning for det internationale spillemarked. Spil har igennem de seneste 10 år udviklet sig til at være en stor salgsvare på internettet (online handel) - især efter introduktionen af online poker. Internettet har givet danskerne mulighed for at sammenligne Danske Spils produkter og produktudvalg med produkterne fra online spiludbydere i Storbritannien, Malta, Gibraltar m.fl. Derfor er en stærkt stigende andel af de danske spillere i de senere år begyndt at spille hos de udenlandske spiludbydere.

Udviklingen er bekymrende i et samfundsmæssigt perspektiv. Udbud af spil kan, hvis det ikke reguleres og kontrolleres intensivt, være forbundet med negative effekter i samfundet i form af kriminalitet og offentlig uorden og kan for udsatte personer skabe spilafhængighed (ludomani). Samtidig falder overskuddet fra Danske Spil langsomt - det overskud som fordeles til velgørende formål.

Det er derfor nødvendigt at kunne regulere og kontrollere det spil, der udbydes til danskerne for at kanalisere danskernes spil ind i kontrollerede rammer og for at forebygge negative sociale følgevirkninger i samfundet.

Den danske lovgivning om spil, som delvist baserer sig på love, der er mere end 100 år gamle, og som er delt over flere forskellige ministerier, tager ikke højde for de udfordringer, et moderne kommunikationssamfund stiller. Derfor er det nødvendigt at modernisere spillelovene.

3.Gældende ret og oversigt over forslagets indhold

I dette punkt beskrives gældende ret og en oversigt over lovforslagets indhold på de enkelte spilområder. For en uddybende beskrivelse af lovens indhold henvises til punkt 4.

Spil er i dag reguleret i en række love, bekendtgørelser og cirkulærer under Skatteministeriet, Justitsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Straffelovens bestemmelser om hasardspil betragtes som hovedloven for øvrig lovgivning om spil. Straffelovens bestemmelser i §§ 203-204 er gældende for de spil med indsatser, som ikke er reguleret i særlovgivningen.

De vigtigste regler om spil i særlovgivningen er

1) lotteriforbudsloven, som forbyder udbud af lotteri,

2) tips- og lottoloven, som giver det delvist statsejede selskab, Danske Spil A/S, eneret til at udbyde spil, lotteri og væddemål (herunder puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb),

3) klasselotteriloven, som giver det statsejede selskab, Det Danske Klasselotteri A/S, tilladelse til at udbyde klasselotteri,

4) lov om lokale totalisatorspil, som giver bevilling til lokale totalisatorspil,

5) spillekasinoloven, som giver tilladelse til udbud af kasinospil på et landbaseret spillekasino,

6) spilleautomatloven, som giver tilladelse til opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater,

7) lov om offentligt hasardspil i turneringsform, som giver tilladelse til afholdelse af offentlige pokerturneringer om penge, og

8) bortlodningscirkulæret, som giver tilladelse til, at almennyttige foreninger kan afholde lotteri til fordel for velgørende formål.

I punkt 3.1. og punkt 3.2. er kort beskrevet hovedpunkterne i lovforslaget. For yderligere begrundelser henvises til punkt 4 om lovens indhold.

3.1.Generelle regler der foreslås at gælde for alle spil omfattet af lovforslaget

Formålet med forslaget er bl.a. at samle, ensarte og forenkle reglerne for udbud af spil. Der foreslås derfor flere generelle bestemmelser, der vil gælde for alle tilladelsesindehavere.

3.1.1.Gældende ret

Spil er i dag reguleret af flere forskellige love, og dette afspejles også i, at reglerne ikke er ensartede. Fælles forstås dog traditionelt ved spil, aktiviteter om ikke helt ubetydelige økonomiske værdier, hvis udfald næsten kun beror på tilfældet, og hvor der skal betales et indskud for deltagelse. For uddybende bemærkninger herom henvises til punkt 3.2.1.1.

3.1.2.Forslagets indhold

Der kan efter forslaget gives tilladelse til udbud af lotteri, klasselotteri, almennyttigt lotteri, væddemål, herunder heste- og hundevæddemål, lokale puljevæddemål, landbaseret kasino, online kasino og gevinstgivende spilleautomater. Skatteministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, er spillemyndighed.

Tilladelse kan gives til personer, selskaber, foreninger og juridiske personer, medmindre andet fremgår af forslagets bestemmelser. Det er en betingelse, at personer er fyldt 21 år, ikke er under værgemål, ikke har forfalden gæld til det offentlige m.v. Selskaber, foreninger, fonde og lignende skal være etableret her i landet eller i et EU- eller EØS-land. Det foreslås, at hvis selskabet er etableret udenfor EU eller EØS, skal ansøger udpege en repræsentant, der har bopæl eller er etableret her i landet. Forholdet er nærmere beskrevet under punkt 4.9.

Spillemyndigheden kan stille vilkår for tilladelsen.

Forslaget stiller krav om, at tilladelsesindehaver skal gøre alle relevante oplysninger om spillet, herunder spilleregler, let tilgængelige for spilleren og myndighederne.

I henhold til forslaget reguleres markedsføringen af spil. Blandt andet skal gevinstchancen fremstilles på en korrekt og balanceret måde, spil skal fremstilles som et underholdningstilbud m.v.

Det foreslås, at modtagelse af indsats til spil fra personer under 18 år samt anden formidling af sådanne personers deltagelse i spil ikke er tilladt. Dette gælder dog ikke for almennyttigt lotteri. Ved landbaseret lotteri er det ikke tilladt at modtage indsats fra personer under 16 år, og anden formidling af sådanne personers deltagelse i lotteri.

Skatteministeren kan efter forslaget fastsætte nærmere regler om indsats, gevinst, godkendelse af udstyr, varighed af tilladelser, gebyr m.v.

Det foreslås, at en tilladelse kan tilbagekaldes, f.eks. hvis tilladelsesindehaver groft eller gentagne gange har overtrådt loven eller det ikke kan længere antages, at vedkommende kan udøve virksomhed med spil på økonomisk og faglig forsvarlig vis.

Spillemyndigheden fører efter forslagets § 46 tilsyn og kontrol med de personer, selskaber m.fl., som gives tilladelse efter loven.

Det foreslås, at klager over afgørelser truffet af spillemyndigheden kan påklages til Landsskatteretten, medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser.

Forslagets § 59 indeholder regler om straf af bøde eller fængsel i indtil 1 år for bl.a. udbud af spil, formidling af deltagelse i spil og reklamering for spil uden tilladelse. Dette er en videreførelse af reglerne i den nuværende tips- og lottolov, se nærmere under punkt 3.2.1.1. Det foreslås, at bestemmelsen omfatter alle former for spil reguleret i loven, samt at formidlingsbegrebet udvides til at omfatte betalingsformidling samt transmission af information på et kommunikationsnet til et ulovligt spilsystem, se i øvrigt bemærkningerne til bestemmelsen og punkt 4.7 i de almindelige bemærkninger.

3.2.Speciel regulering indenfor de enkelte spilområder

3.2.1.Lotteri

3.2.1.1.Gældende ret

Lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 17. april 2008, som ændret ved lov nr. 521 af 12. juni 2009 indeholder regler om meddelelse af bevilling til udbud af spil, lotterier og væddemål mod betaling af afgift til staten. Loven stammer fra 1948.

Efter lovens § 1 er skatteministeren bemyndiget til at meddele bevilling til udbud af spil, lotterier og væddemål mod betaling af afgift til staten. Der kan dog ikke efter loven meddeles bevilling til spil på duekapflyvning og cykelløb på bane, udbud af et klasselotteri og lignende, etablering af spillekasinoer, gevinstgivende spilleautomater eller gevinstopsparing.

Efter lovens § 2 må bevilling kun gives til ét selskab. Bevilling til væddemål efter lovens § 1 A, stk. 3 (totalisatorspil), kan dog gives til et selskab, hvis aktiekapital tegnes af et selskab, som er meddelt bevilling efter lovens § 2. Bevilling kan gives for indtil 5 år ad gangen. Bevillingen er givet til Danske Spil A/S.

I henhold til tips- og lottolovens § 4 fører skatteministeren tilsyn og kontrol med Danske Spils virksomhed. I forarbejderne fremgår det, at skatteministeren bl.a. skal foretage afgørelser vedrørende protester fra spillerne om præmieudbetalingen.

Lovens § 10 indeholder regler om straf af bøde eller fængsel indtil 6 måneder for bl.a. udbud og formidling af spil, lotterier eller væddemål her i landet uden at have bevilling efter loven samt at reklamere for spil, lotterier eller væddemål, der ikke er omfattet af en bevilling efter loven.

3.2.1.2.Forslagets indhold

Det foreslås, at organisering af udbud af lotteri bevares uændret, og at tilladelsen gives til Danske Spil A/S. Selskabet har eneret til at udbyde spil som f.eks. Lotto, Joker, skrabespil og online bingo. For yderligere bemærkninger henvises til punkt 4.3.2 og 4.5.

Det foreslås, at behandlingen af protester fra spillerne om præmieudbetalingen ikke videreføres i loven, da det ikke er i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper, at en tilsynsmyndighed afgør tvister mellem private. Spillerne kan dog fortsat klage til spillemyndigheden over, at en tilladelsesindehaver ikke overholder loven, regler fastsat i medfør af loven eller vilkår for tilladelsen.

Efter forslaget fordeles bestemmelserne i lov om visse spil, lotterier og væddemål således:

§§ 1, 2, 4, 10, 11, 13, stk. 1, og 17 - foreslås med visse ændringer overført til lov om spil.

§ 5 - foreslås videreført i bekendtgørelse.

§§ 1 A, 6, 8 og 12 - videreføres med visse ændringer overført til lov om afgifter af spil.

§§ 3 A, 6 A - I, 7, 7 B og 13, stk. 2 - videreføres med visse ændringer til lov om udlodning.

§§ 3 og 4 - videreføres med visse ændringer til lov om Danske Spil A/S.

§§ 14 og 16 - foreslås ophævet.

3.2.2.Klasselotteri

3.2.2.1.Gældende ret

Der er i medfør af lotteriforbudsloven givet bevilling til, at Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri og Landbrugslotteriet kan udbyde klasselotteri. De to lotterier er givet 25-årige bevillinger af justitsministeren. Se nærmere om lotteriforbudsloven under punkt 3.2.3.1.

Lov om Det Danske Klasselotteri A/S, jf. lovbekendtgørelse nr. 901 af 12. november 2003, som ændret ved lov nr. 538 af 8. juni 2006, indeholder regler om Det Danske Klasselotteri A/S. Loven stammer fra 1992, hvor Det Kgl. Københavnske Klasselotteri blev omdannet til Det Danske Klasselotteri A/S. Bevilling til Det Kgl. Københavnske Klasselotteri var givet i medfør af lov af 6. marts 1869.

Det følger af lovens § 1, at skatteministeren stifter et aktieselskab, hvis formål er at drive klasselotteri. Det følger af lovens § 2, at skatteministeren kan meddele selskabet bevilling til at drive klasselotteri mod betaling af en afgift til staten. Bevillingen kan gives for indtil 10 år ad gangen.

Loven indeholder ud over de nævnte bestemmelser bl.a. regler om gevinstandele og om myndighedernes tilsyn med selskabets virksomhed.

Lovens § 4 a indeholder regler om straf for udbud af klasselotterier her i landet uden bevilling og formidling af deltagelse i klasselotterier, der ikke er omfattet af en bevilling efter loven.

3.2.2.2.Forslagets indhold

Det foreslås, at tilladelse til klasselotteri gives til Det Danske Klasselotteri A/S, Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri.

Tilladelsen til Det Danske Klasselotteri A/S kan med skatteministerens godkendelse overdrages til et af Det Danske Klasselotteri A/S helejet datterselskab.

Det foreslås, at Spillemyndigheden efter lovens vedtagelse fører tilsyn og kontrol med Det Danske Klasselotteri, men Vare- og Landbrugslotterierne af historiske grunde forsat vil blive administreret af Justitsministeriet.

Bestemmelser om straf for bl.a. udbud af klasselotteri her i landet videreføres.

Forslaget viderefører dermed gældende ret, og der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer i retstilstanden eller reguleringen af klasselotterierne.

Efter forslaget fordeles bestemmelserne i lov om Det Danske Klasselotteri A/S således:

§§ 2, 4, 4 a og 4 b - foreslås overført med visse ændringer til lov om spil.

§§ 1 og 3 - foreslås overført til bekendtgørelse.

§ 4 c - videreføres med visse ændringer overført til lov om afgifter af spil.

§§ 5-9 - foreslås ophævet, da overgangsbestemmelser m.v. ikke længere anses for relevante.

3.2.3.Almennyttigt lotteri

3.2.3.1.Gældende ret

Lov om Classelotteriets Ordning og Forbud mod andet Lottospil m.m., jf. lov af 6. marts 1869 med senere ændringer, indeholder regler om begrænsning i adgangen til at udbyde lotteri.

Der er i medfør af loven givet bevilling til udbud af klasselotteri til Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri og Landbrugslotteriet.

Cirkulære nr. 147 af 1. august 1994 om bortlodning indeholder retningslinjer for afholdelse af bortlodninger til fordel for velgørende formål i henhold til loven.

Lov nr. 63 af 1. april 1913 om Lov om Indskrænkning i Adgang til Omsætning af Lotterisedler m.m. med senere ændringer udvider lotteriforbudslovens anvendelsesområde til også at omfatte salg af lodsedler her fra landet til udlandet og forbyder trækninger af fremmede eller ikke her anerkendte lotterier her i landet, selvom lodsedlerne alene sælges i udlandet.

3.2.3.2.Forslagets indhold

Det foreslås, at tilsynet med almennyttige lotterier overføres fra politiet til spillemyndigheden.

I øvrigt foreslås det, at de nuværende regler videreføres, så der bibeholdes adgang til at udbyde almennyttigt lotteri. Det foreslås dog, at kravet om at de i cirkulæret nævnte foreninger skal være hjemmehørende i Danmark afskaffes således, at der gives adgang for, andre end danske foreninger på markedet.

Der er ikke i øvrigt ikke tilsigtet yderligere ændringer i gældende ret. Lov om indskrænkning i adgangen til omsætning af lotterisedler foreslås ophævet.

3.2.4.Væddemål

3.2.4.1.Gældende ret

Efter lovens § 1 er skatteministeren bemyndiget til at meddele bevilling til udbud af væddemål mod betaling af afgift til staten. Der kan dog ikke efter loven meddeles bevilling til spil på duekapflyvning og cykelløb på bane.

Efter lovens § 2 må bevilling kun gives til ét selskab. Bevilling til væddemål efter lovens § 1 A, stk. 3, kan dog gives til et selskab, hvis aktiekapital tegnes af et selskab, som er meddelt bevilling efter lovens § 2. Bevilling kan gives for indtil 5 år ad gangen. Bevillingen er givet til Danske Spil A/S. For nærmere beskrivelse af tips- og lottoloven se under punkt 3.2.1.1.

Ved væddemål forstås traditionelt to former for væddemål. De almindelige væddemål, der udbydes med faste odds (fastodds væddemål), og de væddemål, hvor der spilles til en fælles pulje. For nærmere beskrivelse se under punkt 4.3.4.

3.2.4.2.Forslagets indhold

Det foreslås, at tilladelse til udbud af væddemål kan gives for indtil 5 år og kan gives til personer, selskaber og juridiske personer. For nærmere begrundelse se under punkt 4.1.

Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S kan efter forslaget søge om tilladelse til at udbyde andre spil i selvstændige selskaber med begrænset ansvar på kommercielle vilkår. Baggrunden herfor er, at selskabet skal have ret til at udbyde spil på det liberaliserede marked, men for at forebygge konkurrenceforvridende krydssubsidiering skal udbuddet ske i et selvstændigt selskab. Dette kendes allerede fra spilleautomatområdet, hvor Danske Spil A/S har oprettet datterselskabet Dansk Automatspil A/S. Forslaget viderefører dermed gældende ret for så vidt angår Danske Spil A/S. Der henvises i øvrigt til punkt 4.5.2.

Der kan ikke gives tilladelse til udbud af væddemål på heste- og hundevæddeløb, kapflyvning med duer og resultatet af lotterier. Tilladelser til disse aktiviteter skal opnås særskilt, se punkt 3.2.6.1. Det foreslås, at der kan udbydes landbaserede væddemål på resultatet af elektroniske simulerede sportsbegivenheder. Begrundelsen herfor er, at denne aktivitet er en naturlig del af produktporteføljen i fysiske væddemålsbutikker, se mere under punkt. 4.3.4.

Det foreslås, at tilladelsesindehavere, ét år efter tilladelsen er taget i brug, skal få udarbejdet en rapport, der redegør for, om tilladelsesindehaveren i det forgangne år har udbudt spil i overensstemmelse med betingelserne for tilladelsen. Yderligere foreslås det, at tilladelsesindehaverne i tilladelsesperioden, efter det første år, hvert år skal offentliggøre en årsredegørelse med virksomhedens nøgletal og en beretning om, hvordan tilladelsesindehaveren har efterlevet lovens krav. Se nærmere herom under punkt 4.6.

3.2.5.Væddemål på heste- og hundevæddeløb

3.2.5.1 Gældende ret

Lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 17. april 2008, som ændret ved lov nr. 521 af 12. juni 2009 indeholder regler om meddelelse af væddemål mod betaling af afgift til staten.

Efter lovens § 1 er skatteministeren bemyndiget til at meddele bevilling til væddemål mod betaling af afgift til staten. Der kan dog ikke efter loven meddeles bevilling til spil på duekapflyvning og cykelløb på bane.

3.2.5.2.Forslagets indhold

Det foreslås, at bevare den nuværende organisering af væddemål på heste- og hundevæddemål. Baggrunden herfor er et ønske om at bevare spillet på de lokale baner til gavn for lokalmiljøet. Af samme grund foreslås at forbyde udbud af fastodds væddemål på heste- og hundevæddeløb.

3.2.6.Lokale puljevæddemål

3.2.6.1.Gældende ret

Lov om lokale totalisatorspil, jf. lovbekendtgørelse nr. 22 af 16. januar 2006, som ændret ved lov nr. 513 af 7. juni 2006 og lov nr. 521 af 12. juni 2009, indeholder regler om bevilling til spil ved totalisator eller på lignende måde ved væddeløb og anden væddekamp. Loven stammer oprindeligt fra 1950.

Efter lovens § 1 må spil ved totalisator eller på lignende måde ved væddeløb og anden væddekamp kun finde sted efter bevilling, der udstedes af skatteministeren.

Efter lovens § 1 A kan bevilling til lokale totalisatorspil udstedes til en forening eller selskab, der står som arrangør af hundevæddeløb på hundevæddeløbsbaner, cykelløb på bane eller duekapflyvninger, og som er tilsluttet den pågældende sportsgrens centralorganisation eller -forbund.

3.2.6.2.Forslagets indhold

Lovforslaget viderefører de gældende regler. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

Efter forslaget fordeles bestemmelserne i lov om lokale totalisatorspil således:

§§ 1, 1 A, 4, 6-9 og 13 - foreslås med visse ændringer overført til loven.

§ 3, stk. 1-4 - foreslås overført til bekendtgørelse.

§§ 2, 2 A - B, 3, stk. 5, og 10 - foreslås overført med visse ændringer til lov om afgift af spil.

§§ 5, 11, 11 A og 12 - foreslås ophævet, da overgangsbestemmelser m.v. ikke længere anses for relevante.

3.2.7.Landbaseret kasino

3.2.7.1.Gældende ret

Lov om spillekasinoer, jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 10. oktober 1994 med senere ændringer, indeholder regler om adgangen til at oprette og drive spillekasinoer. Loven stammer oprindeligt fra 1990.

I medfør af spillekasinoloven er der fastsat regler i bekendtgørelse nr. 496 af 13. juni 1994 om spillekasinoer med senere ændringer.

Efter spillekasinolovens § 1 kan justitsministeren meddele tilladelse til oprettelse og drift af spillekasinoer. Tilladelse kan meddeles for 10 år ad gangen og kan forlænges.

Spillekasinoloven omfatter ikke internetspil, og der kan derfor ikke gives tilladelse til kasino på internettet.

Efter spillekasinolovens § 2 må der i et spillekasino som udgangspunkt kun spilles roulette, baccarat (punto banco) og black jack. Justitsministeren kan imidlertid efter bestemmelsen meddele tilladelse til andre former for spil, ligesom den enkelte tilladelse kan begrænses til en eller flere former for spil. Justitsministeren har i medfør af bestemmelsen tilladt, at der i spillekasinoer spilles forskellige former for poker.

Der kan efter spillekasinolovens § 3 i tilknytning til et spillekasino opstilles gevinstgivende spilleautomater, der kun må benyttes af spillekasinoets gæster.

Det følger af spillekasinolovens § 4, at indehaveren af en tilladelse skal udarbejde et spillereglement, der redegør for spillereglerne for de enkelte spil, og at spillereglementet ved opslag skal bekendtgøres for spillekasinoets gæster, ligesom det på begæring skal udleveres til gæsterne.

Efter spillekasinolovens § 6 skal indsatser gøres med og gevinster udbetales i særlige spillemærker (jetoner), der kun må veksles til kontanter i kasinoets vekselkasse.

Spillekasinoloven indeholder regler om adgangskrav m.v. for publikum. Det følger således af lovens § 8, at et spillekasino skal være offentligt tilgængeligt, dog må kun personer over 18 år få adgang til spillekasinoet.

Spillekasinolovens §§ 9 a-9 d indeholder regler om registrering af gæsterne. Der kan i den forbindelse peges på, at spillekasinoet skal registrere oplysninger om enhver ankommende gæsts navn, adresse, fødselsdato, nationalitet samt angivelse af gæstens ankomsttidspunkt, og spillekasinoet skal foretage en videoregistrering af den ankommende gæst. Endvidere indeholder lovens § 9 b bestemmelser om, at enhver kan lade sig registrere med henblik på at blive afvist ved indgangen til spillekasinoet.

Spillekasinoloven indeholder også regler vedrørende spillekasinoets personale, årsregnskab og revision, myndighedernes tilsyn med spillekasinoer samt bortfald og tilbagekaldelse af tilladelser efter loven.

Det bemærkes særligt om kontrollen med spillekasinoers virksomhed, at der efter lovens § 20 a altid skal være en af spillekasinoet uafhængig regnskabskyndig person (kontrollant) til stede i hele kasinoets åbningstid. Kontrollanterne udpeges af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor spillekasinoet er beliggende, blandt de ansatte i kommunens administration. Kontrollanten skal bl.a. foretage en indberetning til politiet, hvis den pågældende får mistanke om, at en veksling har tilknytning til hvidvask af penge, eller at der foregår uregelmæssigheder i forbindelse med spillenes afvikling, eller de for spillekasinoet gældende regler ikke overholdes.

Spillekasinoloven indeholder herudover i § 24 bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse af loven.

Spillekasinobekendtgørelsen indeholder i øvrigt nærmere regler om bl.a. entre og åbningstider, kontrol og eftersyn af spilleteknisk udstyr, omveksling af spillemærker m.v. og den uafhængige kontrollant.

3.2.7.2.Forslagets indhold

Det foreslås, at administrationen af landbaserede kasinoer overflyttes fra justitsministeriet til spillemyndigheden, og at kontrollanterne fra kommunerne overføres til spillemyndigheden.

Forslaget viderefører de gældende regler. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

Efter forslaget fordeles bestemmelserne i lov om spillekasinoer således:

§§ 1-5, 8, stk. 1, 9, 10, 13, 20 og 21-26 - foreslås med visse ændringer overført til lov om spil

§§ 6, 6a, 7, 8, stk. 2, 8a, 9a-9d, 11, 12, 14-19 og 20a-20e - foreslås overført til bekendtgørelse.

3.2.8.Online kasino

3.2.8.1.Gældende ret

Lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 17. april 2008, som ændret ved lov nr. 521 af 12. juni 2009, indeholder regler om meddelelse af bevilling til udbud af spil mod betaling af afgift til staten.

Efter lovens § 1 er skatteministeren bemyndiget til at meddele bevilling til udbud af spil, lotterier og væddemål mod betaling af afgift til staten. Der kan dog ikke efter loven meddeles bevilling til bl.a. udbud af klasselotteri og etablering af spillekasinoer. For nærmere beskrivelse af tips- og lottoloven se under punkt 3.2.1.1.

3.2.8.2.Forslagets indhold

Det foreslås, at tilladelse til udbud af online kasino kan gives for indtil 5 år, og kan gives til personer, selskaber, foreninger, fonde eller lignende. Der kan gives tilladelse til udbud af kombinationsspil, roulette og gevinstgivende spilleautomater. Kombinationsspil beskrives nærmere under punkt 4.3.3., og kasinospil beskrives under punkt. 4.3.5.

3.2.9.Gevinstgivende spilleautomater

3.2.9.1.Gældende ret

Lov om gevinstgivende spilleautomater, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 26. juni 2006, som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, indeholder regler om gevinstgivende spilleautomater, der ikke er omfattet af spillekasinoloven. Loven stammer fra 2000.

Efter lovens § 2 forstås ved gevinstgivende spilleautomater mekaniske eller elektroniske maskiner, der kan anvendes til spil, hvor spilleren mod en indsats af økonomisk værdi kan vinde en gevinst bestående af penge eller spillemønter. Ved spil om penge forstås spil, hvor gevinsten udbetales i penge eller i spillemønter, der kan kræves omvekslet til penge. Ved spil om spillemønter forstås spil, hvor gevinsten udbetales i spillemønter, der kan indløses med en vare eller en tjenesteydelse.

Efter lovens § 5 må spilleautomater kun opstilles i restauranter med alkoholbevilling, i private spillehaller og i spillehaller med offentlig adgang. På disse steder må automatspil kun finde sted med pengegevinster. I spillehaller i omrejsende tivolier, til byfester og dyrskuer, på markeder og lignende kan dog i en tilladelsesperiode enten opstilles spilleautomater med pengegevinster eller spilleautomater med spillemønter.

Efter lovens § 6 må opstilling og drift af spilleautomater kun ske med en tilladelse fra Spillemyndigheden. Efter lovens § 9 er kommunalbestyrelsens indstilling til, at der meddeles tilladelse vejledende for spillemyndigheden, mens tilladelse ikke kan udstedes, hvis politiet af ordensmæssige grunde finder, at tilladelse ikke bør gives.

3.2.9.2.Forslagets indhold

Det foreslås, at der kan gives tilladelse på ubestemt tid. Begrundelsen for, at det foreslås at ændre tilladelsesperioden er, at det kun er et begrænset antal tilladelser, hvor det er nødvendigt at gribe ind i tilladelsesforholdet i tilladelsesperioden. Der synes derfor ikke generelt at være grund til at tidsbegrænse tilladelserne. Se mere i de specielle bemærkninger til § 19.

Yderligere foreslås det, at der ikke længere kan udstedes speciel tilladelse til omrejsende tivolier m.v. Disse kan dog opnå tilladelse på samme vilkår som en spillehal. Baggrunden herfor er, at der sidst har været en aktiv tilladelse til et omrejsende tivoli m.v. i 2004. Der syntes derfor ikke behov for de særlige tilladelser. Som konsekvens heraf ophæves spilleautomatlovens § 2, stk. 3, hvorefter spillemønter kan indløses med en vare eller en tjenesteydelse.

Omrejsende tivolier vil fortsat kunne opnå tilladelse efter de almindelige regler.

Efter den nuværende lov forstås en spillehal som et bemandet lokale. Det foreslås, at bemandingskravet ændres, så bemandingen kan forestås fra et særskilt lokale. Dette er nærmere beskrevet i bemærkningerne til § 23.

Efter forslaget fordeles bestemmelserne i lov om gevinstgivende spilleautomater således:

§§ 1-16, 18-21, 32-37, 40, 41 og 51 - foreslås overført med visse ændringer til loven.

§§ 4, 17 og 39 - foreslås overført til bekendtgørelse.

§§ 22-31 og 38 - foreslås overført til lov om afgift af spil.

§§ 42-50 - foreslås ophævet da overgangsbestemmelser m.v. ikke længere anses som relevante.

3.2.10.Hasardspil i turneringsform

3.2.10.1.Gældende ret

Lov om offentligt hasardspil i turneringsform, jf. lov nr. 1504 af 27. december 2009, indeholder regler om afholdelse af offentligt hasardspil i turneringsform udenfor kasinoer. Afholdelse af en turnering kan kun ske med bevilling fra tilsynsmyndigheden. Der er tale om mindre turneringer, hvor turneringspuljen ikke må overstige 15.000 kr., heraf må betalingen fra hver af de deltagende spillere ikke overstige 300 kr. Deltagerne skal være fysisk til stede under afviklingen af turneringen. Internetpoker er således ikke omfattet af loven.

Efter lovens § 1, stk. 2 kan justitsministeren efter forhandling med Skatteministeren fastsætte regler om, at andre hasardspil end poker kan afvikles efter loven.

3.2.10.2.Forslagets indhold

Loven er som udgangspunkt ikke berørt af forslaget, dog foreslås det, at der i loven indsættes en lovbestemmelse, hvor der skabes klageadgang over tilsynsmyndighedens afgørelser til Landsskatteretten.

3.2.11.Offentlige indsamlinger

3.2.11.1.Gældende ret

Lov om offentlige indsamlinger og pyramidespil jf. lovbekendtgørelser nr. 555 af 6. juni 2006 indeholder i § 5 a et forbud mod pyramidespil.

3.2.11.2 Forslagets indhold

Indsamlingslovens § 5 a om forbud mod pyramidespil bliver ophævet og foreslås videreført i lov om spil.

3.3.Anden regulering af spil

Nedennævnte love berøres ikke af lovforslaget.

3.3.1.Spil i forbindelse med offentlige forlystelser

Efter § 23, stk. 1, i lov nr. 444 af 9. juni 2004 om politiets virksomhed fastsætter justitsministeren regler om bl.a. offentlige forlystelser.

I medfør af bestemmelsen i politilovens § 23 har justitsministeren ved bekendtgørelse nr. 502 af 17. juni 2005, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1382 af 17. december 2009, fastsat regler om offentlige forlystelser. Bekendtgørelsen indeholder blandt andet bestemmelser om adgangen til på offentlige forlystelsessteder med en tilladelse at udbyde spil på roulette, lykkespil, tombola m.v. Der kan kun gives tilladelse, hvis det underholdende element i spillet er så overvejende, at spillet har karakter af en forlystelse.

3.3.2.Spil i forbindelse med markedsføring

Lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 839 af 31. august 2009 indeholder i § 11 en bestemmelse om lodtrækning, præmiekonkurrencer m.v. i forbindelse med afsætning af formuegoder eller tjenesteydelser til forbrugere. Bestemmelsen stammer oprindeligt fra markedsføringsloven af 1974.

Efter markedsføringsloven § 11 må afsætning til forbrugerne af formuegoder eller tjenesteydelser ikke søges fremmet af mulighed for gevinst ved deltagelse i lodtrækninger, præmiekonkurrencer eller anden form for foranstaltning, hvis udfald beror helt eller delvis på tilfældet, såfremt deltagelsen er betinget af køb. Dette gælder dog ikke, dersom den enkelte gevinsts størrelse og den samlede gevinstværdi ligger inden for beløbsgrænser, som fastsættes af ministeren for familie- og forbrugeranliggender. Endvidere kan udgiveren af et periodisk skrift foranstalte lodtrækning til fordeling af gevinster i forbindelse med løsning af præmiekonkurrencer.

Overtrædelse af bestemmelsen kan efter markedsføringslovens § 30, stk. 3, straffes med bøde.

3.3.3.Hasardspil

Straffelovens bestemmelser om hasardspil i §§ 203 og 204 er gældende for de spil med indskud, som ikke er reguleret i særlovgivningen.

Efter § 203 er det strafbart at søge erhverv ved utilladt hasardspil eller væddemål af tilsvarende art eller ved at fremme sådant spil, uanset om spillet finder sted privat eller på et offentligt sted.

Efter § 204 er det strafbart at yde husrum til eller foranstalte utilladt hasardspil på offentligt sted. Bestemmelsen i § 204 er i modsætning til § 203 ikke begrænset til erhvervsmæssigt udbud af spil. Deltagelse i utilladt hasardspil kan straffes.

Ved hasardspil og væddemål af lignende art forstås traditionelt spil om ikke helt ubetydelige økonomiske værdier, hvis udfald beror på overvejende tilfældighed og hvor der skal betales et indskud for deltagelsen.


Oversigt over bestemmelserne fra de gældende love om spil
Gældende ret	Ophæves	Lovforslaget	Bekendtgørelse	Overføres til anden lovgivning
Lov om visse spil, lotterier og væddemål	§ 14 § 16	§ 1 § 2 § 4 § 10 § 11 § 13, stk. 1 § 17	§ 5	§ 1 A § 3 § 3 A § 4 § 6 §§ 6 A-6 I § 7 § 7 B § 12 § 13, stk. 2
Lov om Det Danske Klasselotteri A/S	§§ 5 - 9	§ 2 § 4 § 4 a § 4 b	§ 1 § 3	§ 4 c
Lov om forbud mod lotteri m.m.	§ 7	§ 2 § 3 § 5
Lov om lokale totalisatorspil	§ 5 § 11 § 11 A § 12	§ 1 § 1 A § 4 §§ 6 - 9 § 13	§ 3, stk. 1- 4	§ 2 § 2 A § 2 B § 3, stk. 5 § 10
Lov om spillekasinoer		§§ 1 - 5 § 8, stk. 1 § 9 § 10 § 13 § 20 §§ 22 - 26	§ 6 § 6a § 7 § 8, stk. 2 § 8a, §§ 9a-9d § 11 § 12 § 14-19 §§ 20a-20e
Lov om gevinstgivende spilleautomater	§§ 42-50	§§ 1-16 §§ 18-21 §§ 32-37 § 40 § 41 § 51	§ 4 § 17 § 39	§§ 22-31 § 38

4.Lovens indhold

I dette punkt følger en uddybende beskrivelse af den foreslåede regulering af de enkelte spilområder. For beskrivelsen af gældende ret og en oversigt over lovforslagets indhold på spilområderne henvises til beskrivelsen i punkt 3 ovenfor.

4.1.Liberalisering af spillemarkedet

Inden for en kort årrække har udenlandske spiludbydere vundet en stor andel af spillet på det danske spillemarked - uden at have en tilladelse fra de danske myndigheder. Uden at kende det nøjagtige omfang vides det med sikkerhed, at en stor del af de danske spillere er fortrolige med at indgå væddemål og spille poker på internettet hos spiludbydere fra Malta, Gibraltar, England m.fl.

De danske spillere har vænnet sig til at have et bredt udvalg af spiludbydere. De store udenlandske spiludbydere har ofte hjemmesider på dansk og dansk kundeservice og tilbyder endvidere ofte højere tilbagebetalingsprocenter og flere spilprodukter end Danske Spil.

Det er svært at forestille sig, at den danske spillemodel, hvor der kun er én udbyder af væddemål, vil kunne genvinde sin støtte blandt de danske spillere. Hvis danskernes spil skal kanaliseres tilbage til en eller flere spiludbydere, der kontrolleres af danske myndigheder, er der derfor brug for at genoverveje reguleringen af det danske spillemarked.

Spiludbydere fra hele verden har i en årrække kunnet få tilladelse i England og Malta til at udbyde væddemål og online kasinospil. De spiludbydere, som har fået tilladelse har, med engelsk og maltesisk godkendelse, ikke alene udbudt spil i England og Malta, men har også udbudt spil til andre landes spillere - herunder danske spillere. England og Malta har dog, på samme vis som alle andre europæiske lande, forbeholdt udbud af lotteri til et selskab, der udelukkende må udbyde spil inden for landets grænser.

I de seneste 3 år har tendensen i Europa været, at andre lande vil følge Malta og England. Italien åbnede således i 2007 spillemarkedet for udenlandske spiludbydere, og Frankrig følger efter i løbet af 2010. Begge lande åbner op for et frit konkurrencemarked på væddemål og online kasinospil, men beholder lotterispillet i monopol.

Tyskland og Norge bevæger sig i en anden retning. Norge vil med restriktioner af betalingsoverførsler til udenlandske spiludbydere forsøge at forhindre spillet hos de ulovlige spiludbydere, mens Tyskland har fastsat et totalforbud mod udbud af online spil for at komme det ulovlige spil til livs. De nationale - lovlige - spiludbydere har også måttet ophøre med at udbyde spil via internettet.

Selv om der endnu ikke er europæisk konsensus for, hvorledes spillemarkedet skal reguleres, synes der at være en tendens i Europa mod en delvis liberalisering af spillemarkedet, hvor der åbnes for, at kommercielle spiludbydere får tilladelse til at udbyde væddemål og online kasinospil.

Hvor der endnu i Europa ikke er enighed om, hvordan væddemål og online kasinospil skal reguleres, er der til gengæld enighed om, at tilladelse til udbud af lotteri skal være forbeholdt et eller få spilleselskaber, og at overskuddet fra lotterispillet helt eller delvist skal kanaliseres til velgørende formål.

Det foreslås, at Danmark følger de tendenser, der er i europæisk spilregulering, således at der åbnes for et liberalt, reguleret og kontrolleret udbud af væddemål og online kasinospil mellem kommercielle spiludbydere, mens udbud af lotteri forbliver som efter de gældende regler.

For en nærmere gennemgang af opdelingen af spillemarkedet og definitioner på de forskellige spiltyper henvises til punkt 4.3.

En åbning af spillemarkedet vil give spillerne det frie valg mellem flere kendte spiludbydere, idet det må forventes, at spiludbydere, der allerede udbyder spil til danskerne i dag, vil søge tilladelse i Danmark.

Konkurrencen mellem de nye udbydere vil skabe nye og bedre produkter for spillerne. F.eks. må det forventes, at konkurrencen mellem spiludbyderne vil give et større og mere varieret spiludbud.

Ved at liberalisere dele af spillemarkedet vil danskernes spil endvidere kunne kanaliseres ind i kontrollerede rammer. Herved vil det være muligt hurtigt at gribe ind overfor uønskede negative effekter af spiludbudet.

4.2.Fælles regulering af spillemarkedet

Reguleringen af spil er i dag fordelt over mange ældre og nyere love, som bliver administreret af forskellige ministerier. Spillelovene er vedtaget i forskellige tidsperioder ud fra forskellige overvejelser.

For at skabe en regulering af spillemarkedet, der er konsistent og robust i forhold til det globale marked, foreslås det derfor at samle og forenkle bestemmelserne om regulering og kontrol af spil i en lov og under en myndighed, hvor alle spil administreres i forhold til de samme hensyn og regler.

Det foreslås, at der fastsættes en fælles regulering spillemarkedet, hvorefter der, gennem indgående regulering og kontrol af det danske spillemarked, sættes fokus på beskyttelseshensynene bag loven.

Disse hensyn følger som en rød tråd gennem lovforslaget og skal desuden afspejles i den daglige administration af lovgivningen.

Lovens formål er gennem regulering og kontrol

at holde forbruget af spil om penge på et moderat niveau,

at beskytte unge eller andre udsatte personer fra at blive udnyttet af spil eller udvikle et afhængighedsforhold (ludomani) i forbindelse med deltagelse i spil,

at beskytte spillerne ved at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde, og

at sikre offentlig orden og forhindre, at spil forbindes med eller tjener som støtte til kriminalitet.

Det foreslås, at alle spil som udgangspunkt skal reguleres efter det samme sæt regler, men at der i intensiteten af reguleringen skeles til størrelsen og udbredelsen af spillet. Således skal graden af regulering være afhængig af spillets omfang, udbredelse og karakter, gevinsternes størrelse, risikoen for at spillerne kan blive snydt m.v.

Baggrunden for forslaget om at skelne mellem små og store spil er, at både spiludbydernes og spillemyndighedens udgifter til regulering og kontrol af spillene bør stå i et rimeligt forhold til de mulige indtægter fra spillet, spillernes gevinstchancer, spillets udbredelse, spiltypen m.v. Online kasinospil skal f.eks. reguleres mere indgående end lotterier, der afholdes af lokale foreninger.

De foreslåede regler skelner også mellem spil, der udbydes landbaseret (fysisk), og spil, der udbydes online - dvs. via internet, mobiltelefon m.v.

Online udbud af spil giver spiludbyderne en teknisk platform, hvor spillerne tilbydes nye, interaktive og hurtigt afviklede spil. Der er tale om spil, hvor der altid er adgang til at spille (altid åbent), hvor der ikke er nogen personlig kontakt med spiludbydere, og hvor spillere i løbet af en kort periode kan tabe store beløb og udvikle afhængighed af spillet, der kan gribe omfattende ind i den pågældendes liv på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier og forpligtelser.

Online udbud af spil forstærker således umiddelbart behovet for en stærk forbrugerbeskyttelse i forhold til det traditionelle fysiske udbud af spil.

Reguleret på den rigtige måde giver de nye teknologier og salgskanaler imidlertid også bedre mulighed for, at spiludbyderne kan indlægge aldersbegrænsninger, begrænsninger i spilhastighed m.v. Disse tiltag kan medvirke til at forhindre mindreåriges spil, ludomani, kriminalitet m.v.

Reguleringen af spilleområdet er derfor som udgangspunkt ens for alle former for spil med indsatser og gevinster, der udbydes med en tilladelse i henhold til nærværende lovforslag, men der er specifikke regler, som retter sig til de spil, der formidles elektronisk og uden fysisk tilstedeværelse af spiller og udbyder/formidler på samme sted (»online spil«).

4.2.1.Spillemyndigheden

I forbindelse med, at reglerne om regulering og kontrol af spil samles i en lov, foreslås det, at spillemyndigheden varetager administrationen af loven og fører tilsyn med spillemarkedet. Vare- og Landbrugslotterierne vil af historiske grunde dog fortsat blive administreret af Justitsministeriet.

De vigtigste opgaver for spillemyndigheden vil især være udstedelse af tilladelser til udbud af spil, tilsyn og kontrol med spiludbyderne, overvågning af det ulovlige spillemarked, oplysning, dialog og rådgivning samt internationalt myndighedssamarbejde.

Indholdet af spillemyndighedens arbejdsopgaver gennemgås nedenfor.

a.Tilladelsesudstedelse

Det foreslås, at spillemyndigheden får det overordnede ansvar for at give tilladelser til udbud af spil på det liberale marked. Herunder tilladelse til

- udbud af væddemål,

- udbud af online kasinospil,

- opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater og

- afholdelse af almennyttige lotterier.

Skatteministeren, eller den han bemyndiger hertil, giver tilladelse til de spil, der er organiseret som monopol eller begrænset udbud - herunder lotterimonopolet, klasselotterierne og de landbaserede kasinoer.

De nærmere vilkår for at opnå en tilladelse til udbud af spil er gennemgået i 4.6.

b.Tilsyn og kontrol

Spillemyndighedens vigtigste opgave er at sikre, at spil bliver udbudt på en måde, der er i overensstemmelse med lovens overordnede formål, som følger af lovforslagets § 1. I det løbende tilsyn med spillemarkedet skal spillemyndigheden derfor bl.a. forhindre, at spiludbyderne markedsfører sig f.eks. målrettet mod børn og unge under 18 år i strid med lovens regler om markedsføring af spil, jf. lovforslagets punkt 5, eller udbyder spil, der kan give indtryk af, at deltagelse i spil giver spilleren social accept.

Udbydernes spil skal kontrolleres, så spillerne kan garanteres en høj sikkerhed ved alle former for spil. I den forbindelse skal spillemyndigheden sikre, at det tekniske udstyr, der bliver anvendt til spiludbudet er kontrolleret og godkendt til formålet.

Endelig skal spillemyndigheden aktivt arbejde på at forhindre, at unge under 18 år får adgang til spil på alle landbaserede og online spillesteder og skal i samarbejde med politiet forebygge, at udbud af spil forbindes med eller tjener som støtte til kriminalitet.

c. Overvågning af det ulovlige spillemarked

En vigtig opgave for spillemyndigheden vil være at sikre, at de ulovlige spiludbydere, der ikke kan eller vil søge tilladelse på det danske marked, ikke frit kan udbyde spil og markedsføre sig i danske medier.

Der stilles i loven forslag om at indføre beskyttelsesforanstaltninger af det lovlige spillemarked, hvor formidling af betalingsoverførsler og formidling af internetadgang til ulovlige spiludbydere/spilsystemer gøres strafbart. Endvidere videreføres forbuddet mod reklamering for ulovlige spiludbydere. For uddybende bemærkninger om beskyttelsesforanstaltningerne henvises til punkt 4.7.

Spillemyndigheden skal, for at opretholde en effektiv beskyttelse af det lovlige spillemarked, løbende overvåge spillemarkedet og tage initiativer til at få stoppet udbud af eller reklamering for ulovligt spil igennem henstillinger og politianmeldelser.

Samtidig skal spillemyndigheden igennem en løbende dialog med betalingsinstitutioner og internetudbydere forhindre betalingsformidling til ulovlige spiludbydere og formidling af internetadgang til ulovlige spilsystemer.

d.Oplysning, dialog og rådgivning

Spillemyndigheden skal som ekspertmyndigheden arbejde med oplysning, dialog og rådgivning på flere planer. Myndigheden skal således som regeringens rådgiver sørge for at holde regeringen og offentligheden underrettet om væsentlige begivenheder og udviklingen på spillemarkedet.

Samtidig skal spillemyndigheden løbende rådgive spillerne om sikkerheden og lovligheden af de forskellige spiltyper, der udbydes på det danske spillemarked. Spillemyndigheden skal kunne henvise spillerne til relevant information om forskning i og behandling af spilafhængighed. For en mere uddybende gennemgang af forskning og behandling af ludomani henvises til punkt 4.11.

Spillemyndigheden skal endvidere permanent være i dialog med spiludbyderne om mulighederne for at forbedre sikkerheden og beskyttelsen af spillerne. Målet er at tilskynde til en højere grad af selvregulering i branchen.

e.Internationalt myndighedssamarbejde

Et andet vigtigt opgavefelt for spillemyndighedens arbejde angår det internationale myndighedssamarbejde. Ikke mindst set i lyset af, at der i forbindelse med lovforslaget åbnes op for udbud af online spil med store kommercielle spiludbydere, der udbyder spil i hele verden, bør dette arbejde prioriteres højt.

Spillemyndigheden skal være orienteret om den internationale udvikling på spillemarkedet således, at myndigheden bl.a. er på forkant med udviklingen på området for ludomani, af nye spilformer samt tekniske virkemidler, som anvendes til udbud af spil.

4.3.Nye definitioner - afgrænsning af spillemarkedet

I den gældende lovgivning på spilleområdet er der en mangel på definitioner af vigtige begreber, som »spil«, »lotteri« og »væddemål«, der anvendes i både tips- og lottoloven og lotteriforbudsloven. Da tips- og lottoloven og lotteriforbudsloven hverken i lovtekst eller i bemærkningsstof uddyber meningen med begreberne, har der i praksis været tvivl om lovenes anvendelsesområde og afgrænsningen mellem de forskellige spiltyper.

I forbindelse med en modernisering af spillemarkedet, hvori det forudsættes, at enkelte spiltyper kun kan udbydes af få spiludbydere, mens andre spiltyper kan udbydes i et åbent konkurrencemarked, er det nødvendigt at fastsætte meget klare definitioner i loven af de forskellige spil.

4.3.1.Definitioner af spiltyper

Det foreslås at fastsætte nye definitioner, hvorefter det overordnede begreb »spil« opdeles i tre kategorier:

1) Lotteri

2) Kombinationsspil

3) Væddemål

Begreberne skal forstås på følgende måde:

Lotteri:

Aktiviteter, hvor en deltager kan opnå en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen i spillet udelukkende beror på tilfældighed.

Kombinationsspil:

Aktiviteter, hvor en deltager kan opnå en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen i spillet beror på en kombination af færdighed og tilfældighed.

Væddemål:

Aktiviteter, hvor en deltager kan opnå en chance for at vinde en gevinst, og hvor der væddes om

a) resultatet af et væddeløb, en sportskamp eller anden begivenhed eller

b) indtræffelse af en hændelse.

Det følger af definitionerne af de tre spiltyper, at definitionen af spil - i princippet - omfatter aktiviteter, hvor deltagerne ikke skal betale en indsats for at deltage i spillet. Ifølge lovforslagets § 3, fremgår det dog, at i spil, hvor der for deltagelse ikke skal betales en indsats, er tilladelse ikke nødvendig.

Således kan det overordnes fastsættes, at de aktiviteter, der kræver tilladelse i henhold til denne lov, er aktiviteter, hvor

1) deltagerne skal betale en indsats for at deltage i spillet,

2) deltagerne kan opnå en chance for at vinde en gevinst, og

3) der i aktiviteten indgår et væddemål eller et spil, hvor gevinstchancen udelukkende beror på tilfældighed eller beror på en kombination af færdighed og tilfældighed.

Alle tre betingelser skal være opfyldt for, at der er tale om et tilladelsespligtigt spil.

Aktiviteter, hvor der ikke væddes om resultatet af et væddeløb eller en sportskamp eller anden begivenhed, eller hvor der indgår elementer af tilfældighed som f.eks. deltagelse i sportskonkurrencer og konkurrencer på viden (uden lodtrækning m.v.) er ikke omfattet af loven.

Den nærmere forståelse af begreberne lotteri, kombinationsspil og væddemål følger nedenfor i punkt 4.3.2-4.3.4. For så vidt angår forståelsen af begrebet indsats i et spil henvises til bemærkningerne til § 5, nr. 1.

4.3.2.Lotteri

I lotteriets klassiske form betaler spilleren en indsats til spiludbyderen og får eller vælger en række numre (eller symboler m.v.), hvorefter spiludbyderen foretager en trækning, der afgør om spilleren/hvilke spillere der vinder. Trækningen af numre er tilfældig. I nogle spil afhænger spillerens mulige gevinst ikke af, hvor mange der deltager i lotteriet, og hvilke numre de andre spillere har valgt at spille på. Gevinstchancen i spillet beror udelukkende på tilfældighed.

Definitionen af lotteri omfatter spil, som f.eks. Lotto, Joker, klasselotteri, bingo og skrabespil. I de spil har spilleren ikke mulighed for at påvirke udfaldet af spillet ved dygtighed eller evner. Det er kun tilfældighedselementet (heldet), der afgør spillet.

Definitionen af lotteri omfatter endvidere gevinstgivende spilleautomater og roulette, som også er spil, hvor gevinstchancen udelukkende afhænger af tilfældighed. Det foreslås dog, at tilladelser til udbud af lotteri ikke omfatter udbud af de to spilformer. Mere herom i punkt 4.3.5 og 4.5.

Spil som f.eks. Keno og Trackside adskiller sig fra andre typer af lotteri, idet spillet indeholder en kombination af væddemål og lotteri. I de spil sætter spiludbyderen odds på forskellige kombinationer af et resultat, som spiludbyderen frembringer. I Keno væddes der på resultatet af et (tal)lotteri, mens der i Trackside væddes på resultatet af et computersimuleret/-animeret hestevæddeløb.

Både Keno og Trackside er fuldstændigt tilfældige. Spilleren kan ganske vist foretage et valg i spillet ved at vælge en talkombination eller en hest, men spillerens valg har ikke indflydelse på spillets afvikling. Derfor er begge spil omfattet af definitionen af et lotteri.

4.3.3.Kombinationsspil

Ved kombinationsspil forstås aktiviteter, hvor en deltager kan opnå en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen i spillet beror på en kombination af færdighed og tilfældighed. Kombinationsspil er derfor en fællesbetegnelse for de spil, hvor spillet afgøres af en kombination af tilfældighedselementer, såsom uddeling af spillekort, terningkast, trækninger m.v. og spillerens færdighed/dygtighed.

Hvorvidt et spil kan kategoriseres som et kombinationsspil afhænger ikke af fordelingen af tilfældighed eller sandsynlighed. Hvis et spil, der i øvrigt baserer sig alene på færdighed, er tilført et element af tilfældighed - f.eks. ved at der foretages en trækning mellem de dygtigste spillere, vil spillet kunne betegnes som et kombinationsspil, idet gevinstchancen i spillet afhænger af en kombination af færdighed og tilfældighed.

I mange spilformer skal spilleren i løbet af spillets afvikling foretage analyser og valg, der vil influere på spillets udfald. I nogle spilformer afhænger spillets udfald i høj grad af spillerens analytiske evner. I poker har spillernes evner f.eks. en væsentlig betydning, mens betydningen i et spil yatzy er mindre.

Selv om spillerens færdighed har stor betydning i spil som f.eks. poker, eliminerer spillerens færdighed ikke elementet af tilfældighed i spillet - dvs. i denne sammenhæng den tilfældighed, hvormed spillerne har fået tildelt sin korthånd. Gevinstchancen i spillet afhænger derfor af en kombination af tilfældighed og færdighed.

Definitionen af kombinationsspil dækker en del forskellige spiltyper. F.eks. kan nævnes:

- Bridge (»rubber-bridge« - ikke turneringsbridge)

- Poker

- Backgammon

- Whist

- Gættekonkurrencer (hvor konkurrencen afgøres ved lodtrækning)

4.3.3.1 Gættekonkurrencer

Kombinationsspil omfatter også gættekonkurrencer, hvor deltagerne i gættekonkurrencen skal betale en indsats for at deltage, hvor der kan vindes en gevinst, og hvor gættekonkurrencen helt eller delvist afgøres ved tilfældigheder, f.eks. i forbindelse med en trækning mellem alle, der har svaret rigtigt på konkurrencens spørgsmål, eller hvor »telefonsluser« tilfældigt afgør, hvem der får lov til at deltage i konkurrencen.

Sådanne gættekonkurrencer udbydes i dag i begrænset omfang af lokale og landsdækkende tv- og radiostationer. Typisk skal deltagerne i gættekonkurrencer betale et sms-gebyr mellem 2-5 kr. som indsats for deltagelse. Deltagergebyret deles som oftest mellem teleudbyderen, der stiller servicen til rådighed, og spiludbyderen - tv- og radiostationen.

Det anerkendes på den ene side, at tv- og radiostationer har et behov for at kunne afholde gættekonkurrencer som en del af underholdningsprogrammer i tv og radio. På den anden side synes det ikke at være nødvendigt, at stationerne driver erhverv på gættekonkurrencerne. Derfor stilles der i loven ikke forslag om særskilt at tillade gættekonkurrencer.

Det betyder dog ikke, at tv- og radiostationer ikke kan afholde gættekonkurrencer uden tilladelse. Gættekonkurrencerne kan uden en tilladelse afholdes, såfremt konkurrencen ikke indeholder en trækning eller et andet tilfældighedselement, eller at der ikke stilles krav om indsats fra deltagerne. I den forbindelse skal der påpeges, at et meget lille deltagergebyr (1-2 kr.), som alene dækker omkostningerne ved forsendelse eller telekommunikation, ikke vil blive betragtet som indsats i et spil.

4.3.4.Væddemål

Ved »væddemål« forstås i lovforslaget aktiviteter, hvor en deltager kan opnå en chance for at vinde en gevinst, og hvor der væddes om

a) resultatet af et væddeløb, en sportskamp eller anden begivenhed eller

b) indtræffelse af en hændelse.

I væddemålet vædder spilleren mod spiludbyderen om udfaldet/resultatet af en begivenhed. Begivenheden, der væddes om resultatet af, kan f.eks. være en fodboldkamp, et hestevæddeløb, et folketingsvalg, eller en sangkonkurrence. Definitionen af væddemål omfatter væddemål på resultatet af fremtidige begivenheder og ikke begivenheder, der har fundet sted.

Definitionen af væddemål omfatter væddemål på, om en (fremtidigt) hændelse vil indtræffe (eller ej). Definitionen omfatter derfor spil på hændelser eller begivenheder, der ikke nødvendigvis er planlagte eller vil indtræffe. Eksempler på sådanne væddemål er spil på, »om den næste statsminister bliver en kvinde«, eller »om en bestemt tennisspiller, vinder en Grand Slam turnering i den kommende sæson«.

Væddemål kan overordnet deles op to typer: De almindelige væddemål, der udbydes med faste odds, (fastodds væddemål) og de væddemål, hvor der spilles til en fælles pulje af gevinster (puljevæddemål).

I almindelige væddemål med faste odds vædder spilleren direkte mod udbyderen af væddemålet, og spilleren kender sin mulige gevinst på forhånd. Hvad andre spillere har væddet på, har ingen betydning for størrelsen af den gevinst, som spilleren kan få.

Almindelige, fastodds, væddemål omfatter en del af de spil, som udbydes af Danske Spil under samlebetegnelsen »Oddset« - herunder Den Lange, Matchen og Vinderen.

En særlig form for fastodds væddemål er »spread betting«, hvor spiludbyderen forudsiger udfaldet af en sportsbegivenhed inden for et interval (på engelsk: spread).

Spilleren skal derefter forsøge at forudsige, om spiludbyderen har gættet forkert ved at gætte »lavere« eller »højere« end spiludbyderen.

Spillerens indsats og mulige gevinst er ikke kendt på forhånd i spread betting væddemålet. Det afhænger af, hvor hvordan kampen forløber. Jo mere »rigtigt« gættet er, jo større gevinst vinder spilleren, og jo mere »forkert« gættet er, jo større indsats/tab har spilleren.

F.eks. kan spiludbyderen forudsige, at første målscoring i en bestemt fodboldkamp sker mellem 33.-38. minut i kampen. Spilleren skal i dette væddemål vurdere, om kampens første mål bliver scoret tidligere end det 33. minut (»lavere«) eller senere end det 38. minut (»højere«).

Hvis spilleren har gættet på, at første målscoring sker efter 38. minut, dvs. »højere« end spiludbyderens interval, vil spillerens gevinst forøges jo nærmere første målscoring sker på kampens slutning. Spilleren vil derimod tabe, hvis målscoringen sker inden 38. minut, dvs. »lavere« end spiludbyderens interval, og dette tab vil forøges jo nærmere målscoringen sker på kampens start.

Spread betting væddemål anvendes også i den finansielle verden ved såkaldt »finansielt spread betting«, hvor der kan væddes på, om aktiekursen for en bestemt aktie går op eller ned. Finansielt spread betting, eller andre væddemål om den fremtidige værdi af aktiekurser, værdipapirer, råvarer og lignende, er ikke omfattet af lovens anvendelsesområde. Sådanne væddemål bør reguleres af den almindelige lovgivning om finansiel virksomhed.

Den anden overordnede gruppe af væddemål er »puljevæddemål«, som er væddemål, hvor hele eller dele af gevinsten

a) bestemmes af størrelsen af den samlede pulje af indsatser, eller

b) deles mellem vinderne.

I puljevæddemålet afhænger størrelsen af en spillers gevinster af, hvad de andre spillere har væddet på. I puljevæddemålet konkurrerer spillerne om den samlede pulje af indsatser eller en på forhånd fastsat gevinst.

I puljevæddemål som f.eks. Tips12, Tips13 og Måljagt, afhænger størrelsen af førstepræmien af den samlede omsætning i spillet, samt af hvad spillerne har tippet på. Hvis flere spillere har tippet (væddet) det rigtige udfald af alle kampe på tipskuponen, skal disse spillere dele førstepræmien.

Et puljevæddemål kan ikke indgås med faste odds (hvor indsatsen multipliceret med et odds), men der bliver i nogle former for puljevæddemål udregnet løbende odds, der viser, hvad den mulige gevinst er ved væddemålets indgåelse. I heste- og hundevæddeløb kaldes denne form for indgåelse af væddemål for en »totalisator«.

Mere om reguleringen af heste- og hundevæddemål i punkt 4.3.4.1 nedenfor.

Et andet populært puljevæddemål er såkaldte »managerspil«, hvor spillerne i et længerevarende spilforløb dyster mod hinanden på evnen til at forudsige udfaldet af sportskampe og sportsudøveres præstationer. Et managerspil kan eksempelvis være et fodboldmanagerspil, hvor spillerne mod betaling af en indsats/gebyr kan få adgang til at vælge spillere til et (fantasi) fodboldhold bygget over den danske fodboldliga. Det valgte (fantasi) fodboldhold tildeles i løbet af fodboldsæsonen point efter, hvordan holdets spillere klarer sig i virkeligheden. Det (fantasi) fodboldhold, som opnår flest point over en sæson, vinder en gevinst bestående i penge eller varer. Udbud af managerspil vil derfor kræve en puljevæddemålstilladelse.

Når spillerne ikke kender den mulige gevinst på forhånd, stiller puljevæddemål som lotterier større krav til myndighedskontrol end fastodds væddemål. Hvis spillerne ikke kender størrelsen af den gevinst, der kan vindes, risikerer spilleren at blive snydt - enten ved at spiludbyderen bevidst eller ubevidst udbetaler en for lille gevinst eller ved, at spiludbyderen beregner gevinsten forkert.

Fejl eller snyd med puljen af gevinster vil også influere på størrelsen af den afgift, spiludbyderen skal betale til staten. Derfor er det nødvendigt at kontrollere puljespil mere indgående end almindelige væddemål med faste odds.

En tredje type for udbud af væddemål, der ikke udbydes af Danske Spil, er væddemål gennem »væddemålsbørser« (betting exchanges). En væddemålsbørs er et spilsystem eller en spilplatform, der bliver stillet til rådighed af en mellemmand, for at spillerne kan vædde mod hinanden - frem for at vædde mod en spiludbyder. Spillerne har herved selv mulighed for at være spiludbyder. Mellemmanden, der stiller spilsystemet til rådighed for spillerne, tager en kommission af hvert spillet væddemål eller hvert gevinstgivende væddemål og har ikke den risiko, som en almindelig spiludbyder har.

Udbud af væddemål gennem en væddemålsbørs kræver en særlig tilladelse.

4.3.4.1.Væddemål på heste- og hundevæddeløb

Heste- og hundevæddemålet udbydes i dag af Danske Spil under navnet Dantoto. Væddemålene adskiller sig i sin oprindelige form fra almindelige fastodds spil og fra andre puljevæddemål.

På hestevæddeløbsbanerne spilles der på to forskellige måder: På totalisator og på mere almindelige puljevæddemål.

I spillet til en totalisator vises der op til begyndelsen af hestevæddeløbet de foreløbige odds på, at de forskellige heste, der deltager i væddeløbet, henholdsvis vinder løbet eller slutter inden for de tre første pladser. Når en spiller vædder på placeringen af en hest i et hestevæddeløb gennem en totalisator, har spilleren således en indikation af, hvad gevinsten bliver. De foreløbige odds vil ændre sig i minutterne op til løbets start afhængigt af, hvilke heste de andre spillere har væddet på. Hvis mange spillere vædder på den samme hest, vil oddset for denne hest blive lavere, fordi der vil være flere til at dele gevinsten, hvis hesten vinder. Først ved løbets start, når der er lukket for indgåelse af nye væddemål, udregnes det endelige odds for hver enkelt hest. Totalisatorspil kaldes også for »løbende odds«.

De største hestevæddeløbsspil er dog mere almindelige puljevæddemål. I V-spillene, eksempelvis V5 eller V75, skal spilleren gætte vinderen af fem til syv på hinanden følgende væddeløb. Alle deltagere spiller ind til en fælles pulje, hvor vinderne deler den samlede pulje af gevinster.

Danske Spil har en aftale med det svenske hestevæddeløbsselskab ATG om, at danskere kan spille med i det svenske puljevæddemål V75. Der kan i ATG's V75 spil skabes store puljer af gevinster. I enkelte uger kan der være op i mod 60 mio. kr. i gevinstpuljen.

Liberalisering af væddemål på heste- og hundevæddeløb

Regeringen har overvejet, hvorvidt en liberalisering af væddemål på heste- og hundevæddeløb vil være hensigtsmæssig. En liberalisering af såvel puljevæddemål som væddemål på faste odds vil dog føre til, at spillet på de lokale baner reduceres, og at interessen for heste- og hundevæddeløb formindskes og på sigt forsvinder. Derfor foreslås det at bevare den nuværende organisering af udbud af væddemål på heste- og hundevæddeløb.

Organiseret væddeløb er afviklet i Danmark siden 1820 (galop) og siden 1831 (trav).

I øjeblikket findes der 8 travbaner (hvoraf 3 også organiserer galopløb) samt 1 galopbane. Disse baner tiltrækker ca. 350.000 til 400.000 tilskuere årligt, og et stort antal mennesker følger med i løbene på tv og/eller computeren. Den store del af tilskuerne er i alderen fra 45 og ældre, og for hvem det er en vigtig del af deres sociale liv at deltage i såvel væddeløbsarrangementer som i det omgivende miljø.

Den væsentligste del af de mennesker, der beskæftiger sig med hestevæddeløb er amatører, der har heste som en hobby. Denne hobby involverer deres familier, venner samt kolleger og skaber et miljø, hvor folk mødes til træning eller til selve løbene.

Ca. 80 procent af alle danske trav/galop heste er opdrættet og/eller ejet af folk, der bor i mindre tæt befolkede dele af Danmark, hvor arbejdsløsheden er forholdsvis høj, og hvor landbruget er et vigtigt erhverv. I disse dele af landet er hestevæddeløb en vigtig attraktion for befolkningen, og de lokale arrangører udfører en vigtig funktion i at organisere arrangementer samt at inddrage lokale virksomheder i at yde finansiel støtte til aktiviteter.

Lokale hestevæddeløbsbaner i disse områder er - især i sommerperioden - turistattraktioner, som er vigtige for det lokale miljø. København, hvor de to vigtigste hestevæddeløbsbaner er beliggende (Charlottenlund Travbane og Klampenborg Galopbane), har i mere end et århundrede været mødested for en række store løb, der hvert år tiltrækker et stort publikum og har folkelig opbakning.

På det ikke formelt organiserede plan (baner/forbund) er hestesporten både et fristed og en hobby for mange unge mennesker, der har deres gang på banerne, hos trænere og hos opdrættere på gårdene.

Hestevæddeløb i Danmark er således baseret på gamle traditioner og en enestående kultur, som har skabt et socialt netværk for et stort antal mennesker, for hvem hestevæddeløb er en vigtig del af deres dagligdag. På trods af at hestevæddeløb er en forholdsvis mindre sportslig aktivitet i Danmark, udfylder hestevæddeløbssporten vigtige lokale og sociale funktioner.

Spil på hestevæddeløb

Spil og hestesport er som aktiviteter tæt forbundne. Spil på lokale/favorit heste eller heste, der tilhører familier eller ansatte (og deres familier), er en vigtig del af miljøet og traditionen omkring hestevæddeløbet i Danmark. Uden dette aspekt ville tiltrækningen til sporten formindskes væsentligt og på sigt sandsynligvis helt forsvinde.

Faktisk kombinerer tilskuere til danske hestevæddeløb i almindelighed deres interesse i løbene med den sociale aktivitet at vædde på løbene, og var det ikke for muligheden for at indgå væddemål på »deres« heste, ville mange af tilskuerne formentlig ikke møde op til løbene på væddeløbsbanerne.

Danske hestevæddeløb er dog, som allerede nævnt, en forholdsvis lille og lokalt baseret idrætsaktivitet. Derfor er de puljer af indsatser, der samles i spillene, også relativt små - især i forhold til lande med en stærk tradition for hestevæddeløb og væddemål på heste (f.eks. Frankrig).

Danske Spil har indgået en aftale med ATG (den svenske udbyder af hestevæddeløb) om, at danske spillere - gennem Danske Spil - kan spille på enkelte svenske væddeløb. Denne aftale giver de danske spillere mere attraktive spilmuligheder, idet de mere »professionelle« danske spillere får adgang til attraktive svenske spilpuljer, mens man på samme tid ikke helt afleder deres interesse fra danske løb.

Fortsat støtte fra denne gruppe af »professionelle« spillere er afgørende for at fastholde væddemålspuljer her i landet på en størrelse, der er tilstrækkelig til at tiltrække de spillere, der primært deltager i spil på grund af deres medvirken i det lokale hestevæddeløbssamfund.

Fri adgang til spil på udenlandske løb ville sandsynligvis forstyrre den fine »balance« mellem at fastholde tilstrækkelig interesse i danske hestevæddeløb og fastholde interessen fra spillerne.

Såfremt væddemål på hestevæddeløb blev liberaliseret, ville de mere »professionelle« spillere formentlig være tiltrukket af at spille på udenlandske væddeløb frem for fortsat at spille på danske hestevæddeløb. Dette på grund af de langt større gevinster, der kan vindes i de udenlandske hestevæddeløb. Dermed ville de danske væddemålspuljer reduceres yderligere og som følge heraf, ville puljerne, selv for lokale engagerede spillere, være for uinteressante at spille på.

Efter al sandsynlighed ville dette skabe en situation, hvor det danske hestevæddeløbssamfund ville miste den lokale tilslutning og deltagelse. Herudover ville en reducering af spillet skabe et tab af indtægter for hestevæddeløbssporten, som er stærkt afhængige af den fortsatte finansielle støtte genereret via spil.

Det anses derfor som en uundgåelig konsekvens af en liberalisering af (pulje) væddemål på hestevæddeløb, at dansk hestevæddeløbskultur hurtigt ville forsvinde.

Forbud mod udbud af fastodds væddemål

Dansk heste- og hundevæddeløbskultur ville formentlig også påvirkes af en isoleret liberalisering af fastodds væddemål på heste- og hundevæddeløb.

Tillades fastodds væddemål på heste- og hundevæddeløb ville dette uden tvivl mindske væddemålspuljerne på de lokale væddeløb.

Da puljerne i de danske væddemål er små, bliver odds på de enkelte heste og hunde let påvirket af spillere, der placerer store indsatser på særlige heste (oddset på disse heste bliver reduceret). Når man spiller fastodds spil bliver oddset på væddemålet, der indgås, derimod ikke reduceret på grund af eget eller andres spil. Derfor vil de mere »professionelle« spillere, der ønsker at placere store satsninger, have en interesse i at placere deres indsatser på fastodds væddemål frem for på puljevæddemål. Derved vil det traditionelle puljespil langsomt blive udkonkurreret af fastodds væddemålene.

Spiludbydere af fastodds væddemål, vil dog ikke være interesseret i at sætte væddemål på alle væddeløb, og i de enkelte væddeløb vil spiludbyderne formentligt kun sætte væddemål på enkelte heste eller på enkelte spilkombinationer.

Liberalisering af fastodds væddemål på heste- og hundevæddeløb, vil derfor sandsynligvis føre til, at puljespillet forsvinder, og at der kun bliver udbudt væddemål på en del af væddeløbene. Den store del af spillerne, der spiller på grund af et lokalt engagement i lokalmiljøet og den lokale hestesport, ville formentlig miste interessen for heste- og hundevæddeløb, hvis der ikke længere var mulighed for at spille på de lokale væddeløb.

Derfor vil en liberalisering af fastodds spil på hestevæddeløb formentlig føre til, at hestevæddeløbssport som idrætsaktivitet på sigt forsvinder.

En sådan udvikling er allerede set i Tyskland, hvor fastodds væddemål på hestevæddeløb blev tilladt i 1994. Dette førte til en reduktion af omsætningen på spilpuljer på ca. 100 millioner euro, lukning af hestevæddeløbsbaner og i almindelighed en væsentlig reduktion af hestevæddeløbssporten.

Det foreslås derfor at forbyde udbud af fastodds væddemål på hestevæddeløb for at bevare den danske hestevæddeløbskultur.

4.3.5.Kasinospil

Kasinospil defineres ikke i gældende lov - dvs. tips- og lottoloven eller spillekasinoloven. I spillekasinoloven fastsættes, at der på et spillekasino kun må spilles roulette, baccarat og black jack. Loven giver dog mulighed for, at der kan tillades yderligere former for spil. Efter lovens ikrafttrædelse har kasinoerne således fået tilladelse af Justitsministeriet til at udbyde poker.

Mens det fysiske - landbaserede - udbud af kasinospil er forbeholdt spillekasinoerne, så er online kasinospil principielt i dag omfattet af tips- og lottolovens bestemmelser således, at Danske Spil har eneret til at udbyde online kasinospil.

Kasinospillene er forskellige i typer og kan derfor ikke defineres på en fælles måde. Flere kasinospil er således helt tilfældige - eksempelvis roulette, punto banco (baccarat) og gevinstgivende spilleautomater - mens chancen i andre spil i større eller mindre grad er afhængig af spillerens evner - eksempelvis i black jack og poker. I følge lovforslagets definitioner er kasinospil derfor en blanding af lotterier og kombinationsspil.

I lovforslaget fastsættes det derfor hvilke spil, der kan gives tilladelse til at udbyde med en tilladelse til landbaseret kasino og en online kasino tilladelse, frem for at definere, hvad kasinospil er.

Online kasinospil kan i dag alene udbydes af Danske Spil, men selskabet har dog af forskellige årsager afstået fra at udbyde spillene. Derfor udbydes online kasinospil til danskere i dag udelukkende af udenlandske spiludbydere uden dansk tilladelse.

Online poker

Især online poker har inden for en kort årrække nået en høj grad af popularitet blandt de danske spillere. Uden at det nøjagtige tal kendes, er der ingen tvivl om, at online poker er et de mest populære online spil. Det pokerspil, der udbydes til de danske spillere, er et spil, hvor der spilles ind til et netværk af andre pokerspillere fra forskellige lande.

Ved at samle spillere fra forskellige spilselskaber og forskellige lande i pokernetværk bliver volumen så stor, at alle spillere kan finde spillere med passende niveau at spille imod på alle tider af døgnet. Væsentligt er det også, at der i netværket er stor »likviditet« (spillere med mange penge). De pokerudbydere, der gennemsnitligt har klaret sig bedst på spillemarkedet, er de pokerudbydere, der tilbyder pokernetværk med stor likviditet. Langt størsteparten af online pokerudbyderne er derfor tilsluttet et internationalt pokernetværk sammen med andre spiludbydere.

Det vil være svært for pokerudbydere med dansk tilladelse at skabe attraktive pokerspil, hvor danskere kun kan spille mod hinanden i et lukket netværk. Antallet af danske pokerspillere er i den sammenhæng for lille. Derfor foreslås det, at der gives tilladelse til, at pokerudbydere kan tilbyde pokerspil, hvor danskere kan spille mod pokerspillere fra andre lande i et åbent netværk. Dette kan ske med en almindelig tilladelse til online kasino.

Spillet i pokernetværkene skal overholde dansk lovgivning, kontrolleres af spillemyndigheden, og spiludbyderen skal betale afgift af den del af spillet, der relaterer sig til de danske kunder.

4.4.Tilfældighed

Med »tilfældighed« i et spil forstås f.eks. lodtrækninger, terningkast og uddeling af spillekort. Såfremt et eller flere tilfældige elementer indgår i et spil, vil udfaldet af spillet, som udgangspunkt, bero på tilfældighed - også selv om der i spillet stilles krav til spillerens færdighed inden for analyse og strategi for at kunne vinde/forbedre chancen for at vinde.

I mange spil vil gælde, at erfaring og dygtighed spiller en vis rolle for udfaldet, i hvert fald ved spil over flere runder.

Spil som poker og whist er eksempler på spil, hvor gevinstchancen i spillet beror på en blanding af færdighed og tilfældighed. Spillerens dygtighed til at udregne den procentuelle sandsynlighed for sejr eller nederlag og evnen til at lægge en succesfuld strategi for spillets afvikling har utvivlsomt væsentlig indflydelse på udfaldet af spillet. Men også tilfældighed influerer på spillets afvikling, idet en uerfaren spiller med »en heldig korthånd« vil kunne vinde over spillere, der er den uerfarne spiller overlegen i analyse og strategi. Derfor er poker og whist og lignende spil at betragte som delvist tilfældige.

Kombinationer af færdighed og tilfældighedselementer vil som udgangspunkt føre til, at aktiviteten betegnes som »tilfældig«. Hvis en færdighedskonkurrence som f.eks. et quizprogram kombineres med en lodtrækning mellem deltagerne (eller de deltagere som går videre i konkurrencen) for at udfinde vinderen, vil quizzen indeholde et tilfældighedselement, og vil derfor være omfattet af loven, som et kombinationsspil.

I nogle typer af spil kan elementet af færdighed reducere eller helt eliminere tilfældighedselementet. Et eksempel herpå er spillet bridge. Bridgespil spilles både i en form, som hvor spillet indeholder en del tilfældighed, og i en turneringsform, hvor der er betydeligt mindre tilfældighed. I spillet 'rubber-bridge' afvikles spillet uden duplikerede kort og kortene spilles kun en gang uden efterfølgende sammenligning. Her har uddelingen af kort stor betydning for afgørelsen af spillet. I bridgeklubber derimod spilles turneringsbridge (kontraktbridge), hvor der spilles med duplikerede kort ved flere borde, og hvor spillerne efterfølgende sammenligner spilresultater. Her er tilfældighedselementet helt elimineret. 'Rubber-bridge' er derfor omfattet af loven, mens turneringsbridge ikke omfattes, da tilfældighedselementet i spillet må antages at være fuldstændigt elimineret.

Et indbygget tilfældighedselement behøver ikke at være et »mekanisk« tilfældighedselement. Det kan også være et element, der udefra set ligner færdighedselement, men som på grund af sværhedsgraden bliver til et tilfældighedselement. Et eksempel er en konkurrence, hvor man skal gætte antallet af riskorn i en krukke, eller skal gætte den eksakte vægt på en gris. I sådan en »konkurrence«, vil man selv med ekspertviden ikke have mulighed for at gætte det rigtige svar. Hertil er der for mange ubekendte faktorer. Derfor vil de afgivne svar i konkurrencen være tilfældige.

I andre spil eller sportskonkurrencer er tilfældighedselementet ikke indbygget, men spillet eller sportskonkurrencen kan påvirkes af eksterne tilfældighedsfaktorer.

I skak er det f.eks. kutyme at trække lod om, hvem der skal have henholdsvis de hvide og de sorte brikker i spillet, og dermed hvem der skal begynde. Selv om det ikke kan afvises, at lodtrækningen kan have en vis indflydelse på afviklingen af skakspillet, er lodtrækningen dog ikke at betragte som et indbygget element i spillets afvikling. Derfor vil skakspil ikke være omfattet af lovens anvendelsesområde.

Sportskonkurrencer er heller ikke omfattet af loven, selv om eksterne tilfældige faktorer, såsom vejr, banens beskaffenhed og lignende kan påvirke sportskonkurrencens udfald. Loven omfatter således ikke sportsaktiviteter som fodbold, håndbold, bowling, billard m.v. eller behændighedsspil som ringspil, boldkast, dart etc. Loven omfatter heller ikke quizprogrammer, computerspil, prisopgaver og lignende, såfremt udfaldet af konkurrencen alene beror på deltagerens færdigheder.

4.5.Organisering af spillemarkedet

Gennemgangen af lovforslagets definitioner af de forskellige spiltyper viser, at det er muligt at foretage en afgrænsning mellem spiltyperne lotteri, kombinationsspil og væddemål, og at de spil, der udbydes af Danske Spil og i kasinoer, er en blanding af væddemål, lotterier og kombinationsspil.

Nedenfor foreslås det hvilke spil, der kan udbydes med de forskellige typer af tilladelser.

Det foreslås, at der kan gives tilladelse til udbud af:

a) Lotteri

b) Væddemål

c) Væddemål til heste- og hundevæddeløb (Dantoto)

d) Online kasino

Herudover kan der gives tilladelse til:

e) Klasselotteri

f) Almennyttigt lotteri (foreningslotteri)

g) Lokale væddemål (på heste- og hundevæddeløb, cykelløb på bane og kapflyvning med duer)

h) Landbaseret kasino

i) Gevinstgivende spilleautomater

Hvad de enkelte tilladelser eventuelt kan indeholde gennemgås i det følgende.

Ad a - Lotteri

Det foreslås, at udbud af lotteri - bortset fra klasselotteri og almennyttigt lotteri (foreningslotteri) - forbeholdes et selskab. Lotteri omfatter, som nævnt i punkt 4.3.2 de spil, hvor gevinstchancen udelukkende beror på tilfældighed. Lotteri omfatter bl.a.:

- Lotto

- Skrabespil

- Joker

- Keno

- Bingo (online)

- Boxen

- Trackside (online)

Lotteri omfatter også spil, som i henhold til definitionen er et lotteri, men som i praksis mere naturligt hører til kategorien af væddemål og kasinospil.

Til udbud af landbaseret væddemål hører spillet Trackside, der må betragtes som en integreret del af produktporteføljen hos landbaserede udbydere af væddemål. Trackside kan derfor udbydes med en væddemålstilladelse i forbindelse med et fysisk udbud (spillebutik) og online med tilladelsen til lotteri.

Til kasinospil hører f.eks. roulette og gevinstgivende spilleautomater. De nævnte spil kan Danske Spil, der har fået ret til udbyde lotteri, jf. lovforslagets § 6, ikke opnå tilladelse til. Disse spil kan alene udbydes med en tilladelse til landbaseret og online kasino samt for så vidt fysiske gevinstgivende spilleautomater med en tilladelse hertil.

Ad b - Væddemål

Det vil være muligt for kommercielle spiludbydere at søge om tilladelse til at udbyde væddemål - både landbaseret (fra fysiske butikker) og online.

Der vil kunne søges om tilladelse til almindelige (fastodds) væddemål, såsom Oddset, »live« væddemål, Sportsbørs (spread betting), betexchange og til puljevæddemål, såsom Tips12 og Tips13, Måljagt og managerspil. For nærmere om væddemål se punkt 4.3.4.

Det vil ikke være tilladt for tilladelsesindehaverne at udbyde væddemål på resultatet af trækninger i lotterier - f.eks. resultatet af ugens trækning i Lotto. Det vil endvidere ikke være tilladt at udbyde væddemål på resultatet af kasinospil, som pr. definition er et lotteri (roulette og spilleautomater), der må udbydes i medfør af en tilladelse til henholdsvis landbaseret og online kasino. Det vil dog være muligt at udbyde landbaseret væddemål på resultatet af en simuleret sportsbegivenhed, dvs. spil som Trackside.

Ad c - Væddemål på heste- og hundevæddeløb (Dantoto)

Det foreslås, at udbud af puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb forbeholdes et selskab - bortset fra lokale puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb.

Ad d - Online kasino

Det foreslås, at der med en tilladelse til online kasino som udgangspunkt kan udbydes de kasinospil, både de spil som pr. definition er lotterier og kombinationsspil, der er almindeligt forekommende i landbaserede og online kasinoer. Hermed tænkes f.eks. på spil som:

- Roulette

- Poker

- Black Jack

- Gevinstgivende spilleautomater

Det foreslås, at online kombinationsspil alene kan udbydes med en online kasinotilladelse.

Som det fremgår af punkt 4.3.3 omfatter begrebet kombinationsspil, dvs. de spil, hvor gevinstchancen i spillet beror på både færdighed og tilfældighed, en række forskellige spil. Nogle af spillene udbydes i dag af Danske Spil, mens andre spil ikke er reguleret af spillelovgivningen.

Det foreslås, at der kan gives tilladelse til, at de online kombinationsspil, der i dag udbydes af Danske Spil (under betegnelsen »Zezam fællesspil«), kan udbydes med en online kasinotilladelse. Disse kombinationsspil omfatter:

- Whist

- Hjerterfri

- Yatzy

- Ludo

Det foreslås endvidere, at der med en tilladelse til online kasino skal kunne udbydes 'rubber-bridge' og backgammon.

Ad e-i - Andre tilladelser (klasselotteri, gevinstgivende spilleautomater m.v.)

Der tilsigtes ikke med dette lovforslag at ændre på organiseringen af:

- Klasselotteri, jf. lovforslagets § 8.

- Almennyttigt lotteri (foreningslotteri), jf. lovforslagets § 10.

- Lokale puljevæddemål (heste- og hundevæddeløb, cykelløb på bane og kapflyvning med duer), jf. lovforslagets § 13

- Landbaseret kasino, jf. lovforslagets § 14.

- Gevinstgivende spilleautomater, jf. lovforslagets § 19.

Forskellige kombinationsspil udbydes allerede i dag af de landbaserede kasinoer. Udover de kombinationsspil, der kan udbydes af kasinoer, stilles der ikke forslag om at tillade landbaseret udbud af kombinationsspil. Det vil derfor ikke være lovligt at udbyde og afholde f.eks. backgammonturneringer med indsats og gevinst.

Skema 1 nedenfor i punkt 4.5.1 indeholder en oversigt over, hvorledes de enkelte spil foreslås organiseret (monopol, begrænset udbud og liberaliseret).

Skema 2 indeholder en liste over placeringen af de enkelte spil i kategorierne lotteri, kombinationsspil og væddemål, herunder med hvilken tilladelse spillet kan udbydes.

4.5.2.Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S

Danske Spil og Klasselotteriet kan søge om tilladelse til at udbyde andre spil i medfør af denne lov, såfremt selskabernes formålsbestemmelser tillader det. Dette kan f.eks. være gevinstgivende spilleautomater, online kasinospil og væddemål og skal ske i selvstændige selskaber med begrænset ansvar på kommercielle vilkår, idet disse spil udbydes på et liberaliseret marked.

For at forebygge konkurrenceforvridende krydssubsidiering med overførsel af midler fra eneretsområdet til områder, hvor selskaberne er i konkurrence, foreslås det, at selskaberne skal udskille udbud af andre spil, som selskaberne udbyder, til et eller flere selvstændige selskaber med begrænset ansvar. På denne måde sikres det, at der er en selskabsmæssig adskillelse mellem monopoldelen og den liberaliserede del.

Skatteministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, kan fastsætte vilkår for selskaberne vedrørende overholdelse af konkurrence- og regnskabsmæssige forhold, således at det sikres, at kravet om, at udbud af andre spil i selvstændige selskaber sker på kommercielle vilkår, overholdes.

Får Danske Spil A/S, som foreslået, eneretten til at udbyde heste- og hundevæddeløb, skal udbuddet ikke nødvendigvis ske i et selvstændigt selskab, idet der ikke behøver at være en selskabsmæssig adskillelse.

4.6.Særlige regler for væddemål og online kasinospil

Det foreslås, at der stilles særlige skærpede krav til udbud af væddemål og online kasinospil. Kravene skal sikre, at formålsbestemmelserne i lovforslagets § 1 udmøntes i reguleringen og i kontrollen af spillene.

I forbindelse med en ansøgning om tilladelse til at udbyde spil skal spiludbyderen redegøre og dokumentere, hvordan udbyderen vil implementere lovens beskyttelsesforanstaltninger i form af programmer for at forhindre ludomani, mindreåriges spil m.v.

Indehavere af tilladelser til udbud af spil i form af fastodds væddemål og online kombinations- og kasinospil, skal et år efter tilladelse er taget i brug udarbejde en rapport, der gennemgår om tilladelsesindehaveren udbyder spil i overensstemmelse med betingelserne i loven m.v. Rapporten skal udarbejdes af et firma godkendt af spillemyndigheden.

Endvidere skal spiludbyderen til enhver tid kunne redegøre for, hvordan programmerne virker, og om lovens krav bliver efterlevet.

Tilladelsesindehaverne skal derfor hvert år offentliggøre en årsrapport med virksomhedens nøgletal og - efter det første år - en beretning om, hvordan tilladelsesindehaveren har efterlevet lovens krav, herunder hvorledes beskyttelsesforanstaltningerne for at forhindre ludomani, mindreåriges spil m.v. er opfyldt.

Spillerne skal registreres på hjemmesiden, inden det er muligt at deltage i spil. Der skal i forbindelse med registreringen ske en verifikation af spillerens alder. Spiludbyderen bærer selv omkostningerne herved.

Spiludbydere af online spil skal stille en række ludomanibegrænsende informationer og værktøjer til rådighed i spilsystemet. Nedenfor er gennemgået forskellige beskyttelsesforanstaltninger, der som minimum skal være tilgængelige hos online spiludbydere.

a.Advarsler samt links til materiale om risikoen ved overdrevent spil

Forsiden på en spiludbyders hjemmeside skal indeholde en tydelig advarsel om, at overdrevent spil kan være farligt. Forsiden skal endvidere indeholde information om ansvarlig spilleadfærd og links til rådgivningsinstitutioner.

Spillerbeskyttelsesmekanismer, som spilleren selv kan aktivere, skal være synlige. Mekanismerne skal være tilgængelige på alle de sider, som hjemmesiden giver adgang til.

På alle siderne skal der være et tilgængeligt link til en dansk rådgivningsinstitution.

b.Obligatoriske meddelelser

Spiludbyderen skal i bestemte tidsintervaller, der nærmere fastlægges af spillemyndigheden, meddele spilleren, at deltagelse i spil om penge kan have skadelige konsekvenser, og at hjemmesiden indeholder links til danske rådgivningsinstitutioner.

Spilleren skal først bekræfte, at spilleren har læst meddelelsen, før spillet kan begynde/fortsætte.

c. Midlertidig frivillig spillereksklusion

Spillere skal kunne eksludere sig selv midlertidigt fra:

- en bestemt type af spil på udbyderens hjemmeside, eller

- hele spiludbyderens hjemmeside.

d.Permanent spillereksklusion

Muligheden for en permanent frivillig eksklusion skal være til stede.

I tilfælde af en spiller vælger at ekskludere sig selv fra alle spiludbydernes hjemmesider, skal spiludbyderne opløse spillerens konto og fjerne spilleren fra spillerregistret. Spiludbyderne vil få meddelelse herom fra spillemyndigheden.

e.Automatisk rådgivningstilbud

I tilfælde af en eksklusion skal spiludbyderen automatisk anmode spilleren om tilladelse til, at en rådgivningsinstitution kontakter spilleren. Rådgivningen kan føre til et behandlingstilbud.

f.Frivillige begrænsninger af maksimum indsats, tab og kontooverførelser

Spiludbyderen skal give mulighed for, at spilleren kan pålægge sig selv begrænsninger i form af:

- Overførselsbegrænsninger - spilleren skal kunne fastsætte et maksimum beløb, som kan overføres til spillekontoen i en bestemt periode (pr. dag, uge eller måned).

- Indsatsbegrænsninger - spilleren skal kunne fastsætte et maksimum niveau for den enkelte indsats eller den totale indsats (pr. dag, uge eller måned).

- Tabsbegrænsninger - spilleren skal kunne fastsætte et maksimum beløb, som kan tabes i en bestemt periode (dag, uge eller måned).

Det foreslås, at der, ud fra det ovennævnte minimumsniveau af beskyttelsesforanstaltninger, skal være mulighed for, at spiludbyderne udvikler og anvender nye værktøjer til at forhindre mindreåriges spil og ludomani m.v.

4.7.Beskyttelse af det lovlige spillemarked

Der er i dag en række udenlandske spiludbydere, der retter deres markedsføring og spilsider mod det danske marked. Det må forventes, at størstedelen af disse spiludbydere i forbindelse med en liberalisering af det danske spillemarked vil lovliggøre spiludbuddet til danskere ved at ansøge om en dansk tilladelse, hvis vilkårene, herunder afgiftsniveauet, er attraktive. Men der vil formentlig være nogle spiludbydere, der fortsat vil forsøge at markedsføre sig i Danmark uden at ansøge om en dansk tilladelse og betale dansk afgift. Der er behov for at beskytte det lovlige spillemarked fra disse spiludbydere.

Det foreslås at spillemarkedet beskyttes på følgende måder:

1. Ved blokering af kreditkortbetalinger, hvorefter det bliver strafbart for betalingsinstitutioner, f.eks. PBS, kreditkortselskaber m.v., at formidle betalinger til og fra spiludbydere, der uden tilladelse udbyder spil til personer her i landet. Betalingsblokering af ulovlige spil anvendes bl.a. i USA og Norge og er foreslået i Frankrig.

2. Ved at det bliver strafbart for internetudbydere, (herved forstås internetudbydere, der stiller en DNS-server til rådighed for egne internetbrugere eller andre udbyderes internetbrugere, for eksempel TDC, Telenor og Telia) at formidle internetadgang til ulovlige spilsystemer.

Straf for formidling af internetadgang vil kunne imødegås ved, at internetudbyderen etablerer en DNS-blokering mod et bestemt internetdomæne (internetblokering), efter at internetudbyderen har modtaget en henstilling fra spillemyndigheden om, at der ulovligt formidles adgang til en spiludbyders ulovlige spilsystem.

Internetblokering bruges i Italien og er foreslået i Frankrig.

3. Ved reklameforbud, som i de nordiske lande. Dette forbud er allerede fastsat i spillelovgivningen.

Det er vurderingen, at hvis ovennævnte afskærmningsmetoder introduceres, kan de tilsammen i praksis og i sammenhæng med en åbning af markedet udgøre en tilstrækkelig afskærmning af spillemarkedet.

Det foreslås at udvide straffebestemmelserne vedrørende formidling af spiludbydere uden tilladelse således, at det gøres strafbart at formidle betalinger af indsats og gevinst i spil samt internetadgang til et ulovligt spilsystem.

En udvidelse af straffebestemmelserne vedrørende formidling af ulovlige spil betyder, at det bliver strafbart for internetudbydere at formidle internetadgang til ulovlige spilsystemer, og det bliver strafbart for betalingsinstitutioner, dvs. PBS, bankerne, kreditkortselskaberne m.fl. at formidle betalinger af indsatser og gevinster til og fra de ulovlige spilsystemer/spiludbydere.

Spillemyndigheden vil i henhold til den foreslåede ordning kunne informere internetudbyderne eller betalingsinstitutionerne om, hvilke internetdomæner der efter spillemyndighedens opfattelse, indeholder ulovlige spilsystemer eller hvilke konti der ikke må overføres betaling af indsats og gevinst til og fra. Informationen vil have form af en henstilling.

Baggrunden for spillemyndighedens henstilling til internetudbyderne og betalingsinstitutionerne er, at de har normalt ikke har kendskab til, hvilke spiludbydere, der er ulovlige og har ikke en pligt til løbende at kontrollere, hvorvidt der formidles internetadgang eller betalinger af indsats og gevinst til og fra en spiludbyder, der overtræder dansk lov.

Henstillingen skal alene tjene det formål at give internetudbyderne og betalingsinstitutionerne oplysning om, fra hvilke internetdomæner der efter spillemyndighedens opfattelse udbydes ulovlige spilsystemer på, eller hvilke konti der efter spillemyndighedens opfattelse ikke må overføres betaling af indsats til og gevinst fra.

I de tilfælde, hvor en internetudbyder eller en betalingsinstitution har modtaget en henstilling af den omhandlede karakter fra spillemyndigheden, kan internetudbyderen eller betalingsinstitutionen i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 59, stk. 2, undgå strafforfølgning ved at etablere en DNS-blokering (internetblokering) i forhold til det pågældende internetdomæne, eller ved at blokere for betalinger til de pågældende konti.

Det er ikke en forudsætning for, at der kan indledes strafforfølgning mod den pågældende internetudbyder eller betalingsinstitution, at den pågældende har modtaget henstilling fra spillemyndigheden. Hvis en internetudbyder f.eks. har kendskab til, at denne formidler internetadgang til et ulovligt spilsystem, vil der således - bl.a. under forudsætning af den fornødne tilregnelse - kunne indledes strafforfølgning, selv om spillemyndigheden ikke ved en henstilling har informeret internetudbyderen om, at der efter myndighedens opfattelse er tale om formidling af internetadgang til et ulovligt spilsystem.

Afgørelsen af, hvorvidt der i det enkelte tilfælde er tale om et ulovligt spilsystem, der i strid med § 59, stk. 1, jf. stk. 2, er formidlet adgang til, henhører under domstolene.

Det forudsættes, at spillemyndigheden, inden der rettes henvendelse til en internetudbyder eller en betalingsinstitution, om muligt kontakter spiludbyderen, der overtræder dansk lovgivning, med henblik på at give spiludbyderen mulighed for at ophøre med den ulovlige aktivitet.

Det forudsættes endvidere, at spillemyndigheden underretter internetudbyderen, såfremt et internetdomæne ikke længere udbyder spil i strid med dansk lovgivning, således at internetudbyderen i givet fald kan ophæve DNS-blokeringen.

4.8.Tilsyn og kontrol med spillemarkedet

Spillemyndigheden varetager i dag ansvaret for kontrol med Danske Spil, Klasselotteriet samt gevinstgivende spilleautomater som tilsammen står for langt størstedelen af spilleomsætningen og spiludbuddet på det danske spillemarked. I et liberaliseret spillemarked foreslås det, at spillemyndigheden varetager ansvaret for kontrollen med de nuværende spiludbydere, med undtagelse af Landsbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri, samt med de nye kommercielle spiludbydere, der i forbindelse med liberaliseringen vil få tilladelse til at udbyde online kasinospil og væddemål.

På spillemarkedet skal spillemyndigheden føre løbende kontrol med udbydernes administration af spillene, så spillerne garanteres en høj sikkerhed ved alle former for spil, og statens interesser varetages. Spillemyndigheden skal i sin kontrol af spillemarkedet:

Have fokus på spillernes interesse, f.eks. ved at sikre, at spillerne får deres retmæssige gevinstandele og spillene overholder tilbagebetalingsprocenten.

Sikre at teknisk udstyr, der anvendes til udbud af spil, er kontrolleret og godkendt til formålet af anerkendte testinstitutter.

Sikre, at statens interesser varetages, f.eks. ved at tilladelsesindehaverne indbetaler korrekte afgifter.

Kontrollen af de enkelte spil vil være tilpasset de forskellige spiltyper ud fra en væsentligheds- og risikovurdering af spillets omfang, udbredelse, sikkerhed, karakter, gevinsternes størrelse og risikoen for at spillerne kan blive snydt m.v. I de former for spil, hvori der er indbygget tilfældighedselementer (lotteritrækninger, uddeling af spillekort, terningkast m.v.), vil det f.eks. være vigtigt, at mekanismen, der genererer det tilfældige resultat, fungerer efter hensigten. I puljespil vil det endvidere være vigtigt, at beregningen af gevinstudbetalinger til spillerne er foretaget korrekt.

Som konsekvens af, at der er forskel på kontrolformen i de enkelte spil, vil der også være forskel på de omkostninger, som spillemyndigheden skal anvende på kontrollen.

Kontrol af kasinoer og spiludbydere

Det foreslås, at spillemyndigheden overtager ansvaret for kontrol af alle tilladelsesindehavere i det nuværende marked - herunder spillekasinoerne - og samtidig opbygger en kontrol, der kan kontrollere de nye kommercielle spiludbydere, der får tilladelse til udbud af online kasino og væddemål.

Kontrollen af de nye kommercielle spiludbydere og større spiludbydere på det nuværende marked forventes udført på grundlag af data, der leveres af spiludbyderen til spillemyndighedens centrale kontrolsystem. Spillemyndigheden kan stille krav om, at data fra spiludbyderen bliver leveret i en speciel form (standard record) for at lette kontrollen for Spillemyndigheden af de forskellige spiltyper samt at data (afhængig af spiltype) leveres på nærmere fastsatte tidspunkter.

Det vil være spillemyndigheden ansvar at udvikle sikre, fleksible, effektive og omkostningsbevidste kontrolformer til brug for kontrollen af de nuværende og de nye spiludbydere. Spillemyndigheden skal løbende vurdere sin kontrol af spillemarkedet med henblik på at foretage hensigtsmæssige tilpasninger.

Spillemyndigheden skal endvidere føre tilsyn med, om spiludbyderne overholder de vilkår, som er fastsat i lov, i bekendtgørelse og i vilkårene for tilladelsen. Spillemyndigheden skal således overvåge spiludbudet, markedsføringen og spilafviklingen for løbende bl.a. at vurdere, om spiludbyderen markedsfører sine produkter vildledende.

Det foreslås, at spillemyndigheden skal have særlig fokus på det liberaliseret spillemarked, hvor der afvikles hurtige spil med stor omsætning, og hvor udbyderne vil konkurrere mod hinanden på gevinstudbetaling og på markedsføring. Det foreslås derfor, at tilladelsesindehavere til udbud af spil i form af fastodds væddemål (både fysisk og online) og online kombinations- og kasinospil, et år efter tilladelse er taget i brug, skal udarbejde en rapport, der gennemgår om tilladelsesindehaveren udbyder spil i overensstemmelse med betingelserne i loven m.v.. Rapporten skal udarbejdes af et firma godkendt af spillemyndigheden.

Endvidere skal spiludbyderen til enhver tid kunne redegøre for, hvordan programmerne virker, og om lovens krav bliver efterlevet.

Spillemyndigheden skal nøje gennemgå de rapporter, som tilladelsesindehaverne forpligtes til at udarbejde med henblik på at indskærpe overholdelse af lovgivningen, fastsætte skærpede vilkår og eventuelt indlede en sag om tilbagekaldelse af tilladelsen.

4.9.Udenlandske online/landbaserede tilladelsesindehavere

Det foreslås, at adgangen til det danske spillemarked lettes for de spilselskaber, der er etableret i udlandet. Samtidig skal kontrollen med tilladelsesindehavernes redelighed og spillenes afvikling ikke svækkes.

Det foreslås, at spiludbydere, der har forretningssted uden for Danmark, ikke nødvendigvis skal etablere sig her i landet for at udbyde online spil.

For at få tilladelse til udbud af online spil skal personen eller selskabet, der søger tilladelsen, som udgangspunkt være bosat eller etableret i Danmark eller i et andet EU- eller EØS-land.

Personer eller selskaber, der er bosiddende eller etableret i et 3. land, kan dog også søge tilladelse, men skal i så fald udpege en repræsentant, der har bopæl eller er etableret her i landet. Personen, der udpeges, skal kunne repræsentere tilladelsesindehaveren i alle sager og have beføjelser til at repræsentere tilladelsesindehaveren som subjekt i forvaltningsretlige, processuelle og strafferetlige anliggender. Repræsentanten skal forestå den daglige kommunikation med spillemyndigheden.

Tilsyn og kontrol med spiludbydere er baseret på, at spiludbyderne har placeret det centrale udstyr, der afvikler spillet, dvs. servere, randomgeneratorer m.v., her i landet, hvor spillemyndigheden kan foretage en fysisk inspektion af udstyret.

I erkendelse af, at udbud af online spil er globalt, og at det kan være en praktisk, teknisk og økonomisk hindring for spiludbyderne at skulle placere teknisk udstyr i alle lande, hvor de udbyder spil, foreslås det, at kravet om placering af det tekniske udstyr i Danmark, fraviges, hvis der foreligger en aftale mellem spillemyndigheden her i landet og spillemyndigheden i det land, hvor spiludbyderen er etableret. Aftalen skal omhandle udveksling af oplysninger om tilsyn og kontrol af spiludbyderen m.v.

Spillemyndigheden skal derfor indgå i et internationalt myndighedssamarbejde med henblik på at udvikle aftaler med andre landes spillemyndigheder om udveksling af oplysninger og samarbejde om tilsyn og kontrol af afviklingen af spillene og det tekniske udstyr, der anvendes til spiludbuddet.

De aftaler, der indgås, kan eksempelvis indeholde bestemmelser om, at spillemyndigheden og den udenlandske spillemyndighed forpligter sig til at udveksle oplysninger om en tilladelsesindehavers overtrædelser af tilladelsesvilkår, mistænkelige transaktioner, finansielle problemer m.v. Aftalerne kan endvidere indeholde bestemmelser om, at den udenlandske spillemyndighed eller et tilknyttet testinstitut, foretager kontrol af spiludbyderens spilsystem, f.eks. kontrol af et spils tilfældighedsfunktion.

De undersøgelser, som foretages af den udenlandske spillemyndighed, bør i et vist omfang erstatte den kontrol, som spillemyndigheden skal foretage, således at spiludbyderen ikke betaler for unødig kontrol.

4.10.Gebyrer

Det foreslås at fastsætte gebyrer, som skal finansiere spillemyndighedens omkostninger ved administration af de foreslåede regler, herunder kontrol og tilsyn med spiludbyderne. Gebyrerne skal modsvare de faktiske omkostninger ved administration af loven.

Efter de gældende regler i spilleautomatlovens § 3, stk. 3, er der fastsat et gebyr på 750 kr. pr. opstillet automat pr. år, der går til spillemyndighedens administration med spilleautomatloven. Gebyret betales, når spilleautomaten opstilles, og hvis der sker konstruktive ændringer i spilleautomaten. Det fremgår af forarbejderne til spilleautomatloven, at overskydende beløb fra gebyret skal tilføres staten. Det foreslås, at finansieringen via et gebyr pr. spilleautomat fortsætter og beløbet fastsættes i bekendtgørelse til loven. Det årlige gebyr skal modsvare de faktiske omkostninger vedrørende administration af spilleautomatområdet.

Efter tips- og lottolovens § 4 og klasselotterilovens § 4 finansieres Spillemyndighedens kontrol med Danske Spil og Klasselotteriet via årlige gebyrer, der er fastsat i en 2-årig budgetaftale med selskaberne. Selskaberne indbetaler i april hvert år et acontobeløb til spillemyndigheden/SKAT baseret på budgetaftalen. Ved indgåelse af den kommende budgetaftale reguleres der for mindre - og merudgifter. Hvis der i budgetperioden opstår udviklingsomkostninger eller engangsomkostninger i forbindelse med kontrollen, som ikke indgår i budgetaftalen, betales disse direkte af selskaberne.

Det foreslås, at den gældende finansieringsmetode fortsætter, dog foreslås det, at budgetperioden fastsættes til 1 år, da det giver mindre udsving i den årlige regulering. Reglerne fastsættes i bekendtgørelse til spilleloven og at det årlige gebyr skal modsvare de faktiske omkostninger vedrørende administration af området.

I tips- og lottolovens § 10, stk. 6 og klasselotterilovens § 4 a, stk. 6, er der fastsat bestemmelser om, at Spillemyndigheden skal foretage en overvågning af spillemarkedet med henblik på at forhindre ulovligt udbud af spil. Omkostningerne ved denne overvågning finansieres af et årligt gebyr, der maksimalt kan udgøre 1 mio. kr. (2003-niveau), og fordeles mellem Danske Spil og Klasselotteriet. Bestemmelserne videreføres i bekendtgørelse til spilleloven og det årlige gebyr skal modsvare de faktiske omkostninger vedrørende administration af området.

I spillekasinolovens § 20a, stk. 2 og 3, er fastlagt, at kontrollen i kasinoerne føres af kommunale kontrollanter udpeget af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor kasinoet er beliggende. Omkostningerne til kontrollen betales af kasinoerne, og det foreslås, at finansieringen af kontrollanterne fortsætter på samme vilkår ved overførsel af kasinoområdet til spillemyndigheden.

Regler herom fastsættes i bekendtgørelse til spilleloven. Det årlige gebyr skal modsvare de faktiske omkostninger vedrørende administration af området.

Det foreslås, jf. lovforslagets § 11 og § 18, at der kan udstedes tilladelser til væddemål og online kasinospil. Det foreslås i § 42, at ansøgeren i forbindelse med indgivelse af ansøgninger om tilladelse til udbud af væddemål og online kasino skal betale 250.000 kr. (2010-niveau). Gebyret skal betales senest samtidig med indgivelse af ansøgningen. Gebyret skal dække omkostningerne forbundet med spillemyndighedens behandling af ansøgningen. Det foreslås, at ansøgningsgebyret skal betales både for ansøgninger om hhv. en tilladelse til væddemål og en tilladelse til online kasino. Hvis en spiludbyder søger tilladelse til både udbud af væddemål og udbud af online kasino udgør det samlede ansøgningsgebyr dog kun 350.000 kr. (2010-niveau).

Hvis en ansøger får afslag på ansøgning om tilladelse til udbud af spil, refunderes ansøgningsgebyret ikke.

Det foreslås endvidere, at der for tilladelser til udbud af væddemål eller online kasino betales et gebyr på 670.000 kr. for et kalenderår. De samlede årlige gebyromkostninger for en tilladelse til væddemål og til online kasino vil derfor være 1.340.000 kr.

Spillemyndighedens løbende kontrol og tilsyn med tilladelserne til væddemål og online kasino foreslås dækket af et årligt gebyr fra tilladelsesindehaverne. Den løbende kontrol med spiludbyderne skal hovedsagelig indebære en transaktionsbaseret kontrol på grundlag af data, som spiludbyderne indsender til spillemyndigheden, jf. punkt 4.8 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Tilsynsdelen (compliance) skal sikre, at spiludbyderen handler i overensstemmelse med lovgivningen og kravene i tilladelserne. Tilsynsdelen dækker bl.a. myndighedens aktiviteter vedrørende råd og vejledning til spiludbyderne samt besøg hos spiludbyderne med og uden varsel. Formålet med råd og vejledning og tilsynsbesøgene er bl.a. at sikre, at spiludbyderne fortsat er egnede til at have en tilladelse, og at spiludbyderne gennemfører deres aktiviteter i overensstemmelse med tilladelserne, som f.eks. markedsføring.

Baseret på erfaringer fra andre lande, er compliance en meget væsentlig del i tilsynet med tilladelsesindehaverne.

Udover de direkte omkostninger til tilsyn og kontrol skal tilladelsesindehavernes gebyr også medgå til dækning af spillemyndighedens omkostninger til markedsovervågning i forbindelse med reklameforbuddet, betalingsblokering og internetblokering.

De samlede årlige gebyrer skal modsvare de faktiske omkostninger for spillemyndigheden. Hvis gebyrerne ikke svarer til de faktiske omkostninger for spillemyndigheden kan § 42 revideres.

For de begrænsede online tilladelser fastsættes ansøgningsgebyret til 50.000 - 100.000 kr., som vil afhænge af tilladelsens omfang. Der er her tale om spil, hvor antallet af spillere og omsætningen befinder sig på et relativt lavt niveau. For de begrænsede online tilladelser med en mindre omsætning og et begrænset antal spillere skønnes det ikke umiddelbart nødvendigt med etablering af en kontrolplatform, ligesom det ikke vil være nødvendigt med omfattende kontroldata. Her kan kontrollen f.eks. foregå via en efterfølgende revision. Det foreslås derfor, at ansøgningsgebyret for de begrænsede online tilladelser også dækker udgifter til den løbende kontrol.

De endelige gebyrstørrelser for begrænsede online tilladelser fastsættes i en bekendtgørelse til loven, og skal modsvare de faktiske omkostninger ved tilsyn og kontrol.

4.11.Ludomani

Regeringen har i det seneste årti haft stor fokus på skadeeffekterne af spil - især på den afhængighedseffekt spil kan skabe hos en del af befolkningen.

Med spilleautomatloven blev der i 2001 afsat penge til forskning i ludomani og behandling af ludomaner. En pct. af bruttospilleindtægten (indsats fratrukket gevinster) fra drift af gevinstgivende spilleautomater blev i loven øremærket til forskning og behandling af ludomaner.

Der har i de seneste år været foretaget tre undersøgelser om ludomani. Justitsministeriets betænkning om offentligt hasardspil i turneringsform fra januar 2009, nr. 1499 sammenfatter i punkt 7.1 de to første dele af undersøgelserne. Sammenfatningen er gengivet nedenfor i uddrag:

»Spillemyndigheden under Skatteministeriet bad i 2005 Socialforskningsinstituttet om at undersøge dels udbredelsen af pengespil og spilleproblemer, dels faktorer af betydning for spilleproblemer i den voksne danske befolkning.

En rapport om den første del af undersøgelsen om udbredelsen af pengespil og problemspillere udkom i 2006, mens en rapport om undersøgelsens anden del om faktorer af betydning for spilleproblemer udkom i 2007. I oktober 2008 er udkommet en tredje rapport om pengespil blandt unge (12-17-årige).

Det fremgår af Socialforskningsinstituttets undersøgelser, at den danske befolkning i vidt omfang deltager i pengespil. 91 pct. af alle 18-74-årige har på et eller andet tidspunkt brugt penge på spil, og 77 pct. har spillet inden for det seneste år før undersøgelsen. Ser man alene på den seneste måned, har 53 pct. spillet pengespil. De fleste danskere har med andre ord på et eller andet tidspunkt prøvet at spille om penge, og en betydelig andel heraf gør det fortsat. Der henvises til Jens Bonke og Karen Borregaard, Ludomani i Danmark, Socialforskningsinstituttet (2006), side 27.

Godt halvdelen af alle spillere (både problemspillere og ikke-problemspillere) har til Socialforskningsinstituttet oplyst, at de, siden de begyndte at spille, i større eller mindre omfang har spillet pengespil på internettet. Over halvdelen af alle problemspillere (57 pct.) i undersøgelsen har oplyst, at internettet har ændret deres spillevaner således, at de samlet spiller for et større beløb end tidligere. Det er især personer i 20'erne eller begyndelsen af 30'erne, der er påvirket af muligheden for internetspil.

Det almindelige beløb pr. spil på internettet er 100 kr., idet de mest spillende 25 pct. spiller for omkring 200 kr. mod 45 kr. for de 25 pct. mindst spillende. De mest populære internetspil er Oddset, Lotto og poker. Poker bliver spillet af næsten hver tredje internetspiller (30 pct.). Der henvises til Jens Bonke, Ludomani i Danmark II, Socialforskningsinstituttet (2007), side 37 ff.«.

Den tredje rapport belyser udbredelsen af pengespil og risikabel spilleadfærd samt klarlægger spillemønstret blandt unge (12-17-årige) i Danmark. Undersøgelsen viste, at 51 pct. af alle unge mellem 12-17 år har prøvet at spille pengespil på et eller andet tidspunkt i deres liv. Undersøgelsen viste også, at de mest intensive spillere findes blandt de 15-17-årige drenge.

Med lovforslaget sættes der yderligere fokus på ludomaniområdet.

Når udenlandske spiludbydere får en dansk tilladelse til udbud af væddemål og online kasinospil, sker der en bedre beskyttelse af de spillere, der i dag spiller hos de udenlandske spiludbydere, da spillene nu bliver reguleret efter danske regler.

Det er hensigten, at spillemyndigheden i sit virke skal være orienteret mod bekæmpelse af ludomani. Det er væsentligt, at spillemyndigheden holder sig orienteret om den seneste udvikling indenfor området, herunder den internationale udvikling.

Spillemyndigheden skal søge information i forbindelse med de forskellige forskningsprojekter på området, bl.a. ved at deltage i eventuelle følgegrupper, der er tilknyttet projekterne. Endvidere skal spillemyndigheden opretholde en tæt kontakt til de forskellige behandlingsinstitutioner og holde sig orienteret om forebyggelsestiltag på området.

På spillemyndighedens hjemmeside skal der være links til de forskellige behandlingsinstitutioner samt oplysninger om ludomani, der kan være relevant for spillerne.

Endvidere er det spillemyndighedens opgave at føre tilsyn med de beskyttelsesforanstaltninger, som spiludbydere med online tilladelser har indført for at forhindre f.eks. mindreåriges spil, jf. også afsnit 4.6.

Med det samtidig fremsatte lovforslag om afgifter af spil bliver der tilført området for ludomanibekæmpelse yderligere ca. 12 mio. kr., der går til forebyggelse og behandling af ludomani samt til forskning på området. Hermed sker der en styrkelse af hele ludomaniområdet og særligt forebyggelsesområdet, der ikke tidligere har været omfattet af midlerne.

Den nuværende ludomaniafgift på 1 pct. af bruttospilleindtægten fra spilleautomatområdet erstattes af et årligt beløb på Finansloven. Dermed bliver der større sikkerhed for midlerne til ludomanibekæmpelse.

Center for Ludomani har til brug for Justitsministeriet betænkning nr. 1499 om offentlige hasardspil i turneringsform, 2009 oplyst, at der i perioden 2002 - 2007 er sket en stigning i andelen af behandlede personer, der har oplyst, at de spiller på internettet. I 2002 var andelen 2,1 pct. og i 2007 var andelen 30,7 pct. Stigningen indikerer, at en stadig større andel af personerne i behandling kommer fra andre områder end spilleautomatområdet.

For en nærmere beskrivelse af midlerne til ludomanibekæmpelse henvises til bemærkningerne til det samtidigt fremsatte forslag til spilleafgiftslov (forslag til lov om afgifter af spil).

4.12.Færøerne og Grønland

Lov om visse spil, lotterier og væddemål (tips- og lottoloven) gælder for Færøerne og Grønland, bortset fra to bestemmelser om henholdsvis administrative bøder og ransagning.

Færøerne har desuden vedtaget sin egen spillelov - Lagtingslov nr. 34 af 23. april 1999 om tipning m.v.

Lagtingsloven giver det færøske spilleselskab Ítróttarvedding Aps bemyndigelse til at arrangere væddemål og talspil på Færøerne samt indgå aftale med en tipsorganisation i et af de andre nordiske lande (f.eks. Danske Spil, Svenska Spel og Norsk Tipping) om, at denne organisations spil kan udbydes på Færøerne.

Det er desuden fastsat i lagtingsloven, at for de spil, »som i henhold til aftale mellem Itróttarvedding Aps og Dansk Tipstjeneste (DT), er iværksat på Færøerne, anvendes reglerne i rigslov »om visse spil, lotterier og væddemål«.«.

Ítróttarvedding Aps udbyder i dag ikke selv spil, men fungerer som forhandler af Danske Spils produkter på Færøerne.

Eftersom nærværende lovforslag ikke gælder for Færøerne og Grønland, må det færøske Lagting, som har overtaget kompetencen for lovgivningen om udbud af spil på Færøerne i forbindelse med, at nærværende lovforslag træder i kraft og tips- og lottoloven ophæves, foretage en lovændring af lagtingslov nr. 34 af 23. april 1999 om tipning m.v., således at der ikke længere henvises til reglerne i tips- og lottoloven. For så vidt angår Grønland, som ikke har vedtaget sin egen spillelov, skal der udarbejdes en ny lov for udbud af spil i Grønland, som efter udtalelse fra selvstyret, skal vedtages af det danske Folketing.

5.Økonomiske konsekvenser for det offentlige

De provenumæssige konsekvenser for det offentlige fremgår af det samtidigt fremsatte lovforslag om afgifter af spil (spilleafgiftsloven).

6.Administrative konsekvenser for det offentlige

Løbende driftsomkostninger

Lovforslaget skønnes at medføre, at Skatteministeriet (Spillemyndigheden) fra 2011 årligt yderligere skal anvende i alt ca. 43,5 årsværk, hvortil kommer andre løbende driftsudgifter på 8,8 mio. kr., som nærmere er beskrevet nedenfor.

Det øgede årsværksforbrug skyldes bl.a., at Skatteministeriet (Spillemyndigheden) i 2011 skal tilføres 17,5 årsværk svarende til ca. 10,4 mio. kr. til at udføre funktionerne med at udstede tilladelser og føre kontrol og tilsyn med udbyderne af væddemål, online kasinospil, mindre kombinationsspil samt varetage opgaverne vedrørende regulering af spillemarkedet og en forøget prioritering af ludomaniopgaven m.v.

Lovforslaget indebærer endvidere et merforbrug på 4 årsværk, svarende til ca. 2,4 mio. kr. til varetagelse af Justitsministeriets og politiets hidtidige arbejde med kasinoerne og bortlodningsområdet, der ifølge lovforslaget overgår til Spillemyndigheden. Merudgiften modsvares af et tilsvarende mindreforbrug i Justitsministeriet, og finansieres ved en overførsel fra Justitsministeriet til Skatteministeriet.

Endelig medfører forslaget et merforbrug på ca. 22 årsværk til kontrollanter på kasinoerne. De nuværende kontrollanter er ansat i den kommune, hvor kasinoet er beliggende. Udgifterne til kontrollanterne refunderes af det pågældende kasino. Opgaven og årsværkene overføres til Spillemyndigheden og indtægterne overføres til Skatteministeriet. Der henvises til bemærkningerne til § 72 for en nærmere beskrivelse af, hvordan årsværkene overføres til Skatteministeriet fra kommunerne.

De øvrige løbende driftsomkostninger vedrører IT-systemet til kontrol af indehaverne af en væddemåls - og/eller en online kasinotilladelse, hvor der skønnes årlige drifts- og udviklingsomkostninger på ca. 8,4 mio. kr. samt årlige driftsudgifter til kontrol og tilsyn på ca. 0,4 mio. kr. for de mindre kombinationsspil.

Alle omkostninger vedrørende funktionerne i forhold til tilladelser til væddemål og online kasino dækkes af det årlige gebyr, der pålægges indehaverne til en tilladelse til væddemål og/eller en online kasino tilladelse, jf. afsnit 4.10.

Engangsudgifter

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på i alt ca. 41,3 mio. kr. til etablering af IT-kontrolsystemet til kontrol af spiludbyderne med en tilladelse til væddemål og/eller online kasinotilladelse. Udgiften, der afskrives over 8 år, er fordelt med 36 mio. kr. til systemudvikling m.v., hvortil kommer anvendelse af henholdsvis 5 og 4 årsværk i de første 2 år til etablering af IT-systemet, svarende til udgifter på ca. 5,3 mio. kr. Dertil kommer renter på ca. 9 mio. kr., således at de samlede omkostninger udgør i alt 50,3.

Derudover skønnes lovforslaget at medfører engangsudgifter på ca. 3,4 mio. kr. i 2010, der skal dække etableringsomkostningerne ved oprettelsen af den nye spillemyndighed. Udgifterne vedrører rekruttering, kompetenceudvikling, kommunikation og information m.v.

Udgifterne afholdes via det årlige gebyr for spiludbyderne.

I 2010 skal Skatteministeriet endelig anvende 5,5 årsværk eller ca. 3,3 mio. kr. til behandling af ansøgninger om tilladelse til at udbyde væddemål og/eller online kasinospil. Dertil kommer ca. 2 mio. kr. til eksterne udgifter i forbindelse med behandlingen af ansøgningerne. Udgifterne dækkes fuldt ud af et ansøgningsgebyr, jf. afsnit 4.10.

7.Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Den samlede lovpakke til liberalisering af spillelovgivningen indebærer, at der bliver ens konkurrencevilkår for danske og udenlandske virksomheder, som udbyder væddemål og online kasinospil i Danmark, da alle udbydere fremover bliver omfattet af de samme regler for udbud af spil her i landet. Hidtil har der været uens konkurrencevilkår, da de udenlandske virksomheder, som har udbudt spil til danskerne, har udbudt spillet uden at være omfattet af de samme regler om regulering af spillene, herunder de danske afgiftsregler. Endvidere vil de foreslåede afskærmningsinstrumenter (reklameforbud, betalingsblokering og internetblokering) mod spiludbydere uden dansk tilladelse være med til at sikre indtjeningen hos de spiludbydere, der får en dansk tilladelse.

Samtidig vil muligheden for spiludbyderne for at reklamere med en dansk licens formentlig betyde forøgede reklameindtægter hos medierne, og en række danske idrætsklubber vil formentlig kunne få forøgede sponsorindtægter fra spiludbyderne.

I det omfang, selskaberne etablerer sig her i landet og/eller etablerer et fysisk salg af deres produkter, vil det kunne medføre flere danske arbejdspladser.

Indehavere af tilladelser til væddemål og online kasino skal betale et ansøgningsgebyr for at opnå en tilladelse og et årligt gebyr til administration (tilsyn og kontrol) af loven.

8.Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget blev i forbindelse med den eksterne høring sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering vurderer, at spilleafgiftsforslaget og spillelovforslaget tilsammen ikke vil medføre nye løbende byrder på over 10.000 timer årligt. Forslagene skal således ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

9.Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

10.Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

11.Forholdet til EU-retten

EU-Domstolen har i sin praksis fastslået, at spil om penge er omfattet af artikel 49 og artikel 56 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. EU-Domstolen har endvidere fastslået, at nationale foranstaltninger, der kan hæmme udøvelsen af disse frihedsrettigheder eller gøre udøvelsen heraf mindre tiltrækkende, skal være begrundet i tvingende samfundsmæssige hensyn, være egnede til at sikre virkeliggørelsen af det formål, de forfølger, og må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå formålet.

Den foreslåede lov indebærer, at det bliver muligt efter særlig bevilling at afvikle spil om penge. Lovforslaget skal sikre, at de spil, der tillades, foregår på en måde, som er i overensstemmelse med de hensyn, der generelt varetages ved spillelovgivningen.

Bærende hensyn bag den kommende spillelov vil være

i. at holde forbruget af spil om penge på et moderat niveau,

ii. at beskytte unge eller andre udsatte personer fra at blive udnyttet af spil eller udvikle et afhængighedsforhold (ludomani) i forbindelse med deltagelse i spil,

iii. at beskytte spillerne, når de spiller, ved at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde, samt

iv. at sikre offentlig orden og forhindre, at spil forbindes med eller tjener som støtte til kriminalitet.

De nævnte hensyn er efter Skatteministeriets opfattelse i overensstemmelse med de hensyn, som efter EU-Domstolens praksis samlet lovligt kan varetages inden for EUF-Traktatens rammer i forbindelse med regulering af spilleområdet. EU-Domstolen har på spilleområdet givet medlemsstaterne et betydeligt skøn i forhold til den nærmere udformning af reguleringen. Den foreslåede lov giver mulighed for, at enhver fysisk eller juridisk person, der opfylder de foreslåede betingelser herfor, uanset den pågældendes nationalitet eller bopæl, kan opnå bevilling til at udbyde spil. Lovforslaget indebærer således ikke forskelsbehandling af danske statsborgere og borgere i andre lande i Den Europæiske Union. Endvidere er den ordning, der foreslås, efter Skatteministeriets opfattelse egnet, nødvendig og forholdsmæssig i forhold til varetagelsen af de ovenfor nævnte hensyn til bekæmpelse af spilleafhængighed og misbrug af spil til hvidvask af penge, bedrageri eller andre kriminelle formål.

Det bemærkes, at Skatteministeriet har besluttet at bevare den nuværende organisering af væddemål på heste- og hundevæddeløb. Baggrunden herfor er et ønske om at bevare spillet på de lokale baner til gavn for lokalmiljøet.

Skatteministeriet finder på denne baggrund, at den foreslåede lov, hvorefter der kan gives tilladelse til udbud og afholdelse af spil, er i overensstemmelse med EU-retten.

Loven har som udkast været notificeret for Kommissionen overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.

12.Hørte myndigheder m.v.

Udover de relevante ministerier er udkastet til lovforslag sendt i høring hos:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brammer Advokater, Casinoforeningen, Center for Ludomani, CEPOS, Compu-Game A/S, DR, Danmarks Bridgeforbund, Danmarks Rederiforening, Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Danmarks Tankesports-Forbund, Danmarks Tivoliforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Automat Expert A/S, Dansk Backgammon Forbund, Dansk Boldspil-Union (DBU), Danske Dagblades Forening, Dansk Døve-Idrætsforbund, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF), Dansk Galop, Dansk Go Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), Dansk Handicap-Idræts Forbund, Danske Handicaporganisationer, Dansk Industri, Dansk L'Hombre Union, Dansk Othello Forbund, Dansk Misbrugsbehandling, Århus, Dansk Skak Union, Dansk Skoleidræt, Dansk Skole Skak, Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Danske Advokater, Danske Spil A/S, Danske Regioner, Datatilsynet, De Danske Skytteforeninger (DDS), De Samvirkende Købmænd (DSK), Den Danske Dommerforening, Det Danske Klasselotteri A/S, Det Centrale Handicapråd, Divisionsforeningen, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), European Betting and Gaming Association, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansrådet, FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Centeret, Friluftsrådet, Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond (HFF), Horesta, Horten, ISOBRO, JKL A/S, Jyllands Attraktioner, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Kortclub´en af 1993, Ladbrokes Nordic, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landbrugslotteriet, Landsskatteretten, Lokale- og Anlægsfonden, Majorgaarden, Pokerstars v. Nikolaj Bøgh, JKL A/S, RGA - Remote Gambling Association, Retssikkerhedschefen, SKAT, Skatterevisorforeningen, Stanleybet, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, Team Danmark, TV2 og Varelotteriet.


13. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

	Positive konsekvenser	Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for det offentlige	De provenumæssige konsekvenser for det offentlige fremgår af det samtidig fremsatte lovforslag om afgifter af spil (spilleafgiftsloven).	De provenumæssige konsekvenser for det offentlige fremgår af det samtidig fremsatte lovforslag om afgifter af spil (spilleafgiftsloven).
Administrative konsekvenser for det offentlige	Lovforslaget skønnes at medføre, at Skatteministeriet fra 2011 årligt skal anvende i alt 43,5 årsværk, hvortil kommer andre løbende driftsudgifter på 8,8 mio. kr. En del af årsværkene overføres fra kommunerne og Justitsministeriet. Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på i alt ca. 41,3 mio. kr. til etablering af IT-kontrolsystemet til kontrol af spiludbyderne med en tilladelse til væddemål og/eller online kasino-tilladelse. Derudover skønnes lovforslaget at medfører engangsudgifter på ca. 3,4 mio. kr. i 2010, der skal dække etableringsomkostningerne ved oprettelsen af den nye spillemyndighed. Alle udgifter afholdes via det årlige gebyr for spiludbyderne. I 2010 skal Skatteministeriet anvende 5,5 årsværk eller ca. 3,3 mio. kr. til behandling af ansøgninger om tilladelse til at udbyde væddemål og/eller online kasinospil. Dertil kommer ca. 2 mio. kr. til eksterne udgifter i forbindelse med behandlingen af ansøgningerne. Udgifterne dækkes fuldt ud af et ansøgningsgebyr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	En række positive konsekvenser som følge af ens konkurrencevilkår for udbyderne af spil.	Spiludbyderne skal betale gebyrer ved ansøgning om tilladelse og for administration (kontrol og tilsyn) af loven.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet		Byrderne er skønnet til under 10.000 timer årligt for erhvervslivet for forslagene til spilleafgiftslov og spillelov tilsammen.
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen.	Ingen.
Miljømæssige konsekvenser	Ingen.	Ingen.
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget har som udkast været notificeret for Kommissionen overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Lovens formål og anvendelsesområde

Til § 1

Lovforslagets § 1 beskriver formålet med regulering og kontrol af spil.

Bestemmelsen er en hensigtserklæring, som betyder, at loven skal administreres under hensyntagen til de nævnte formål. Bestemmelsen er et udtryk for den vægt, der lægges på at begrænse spil om penge og andre gevinster af økonomisk værdi og de uheldige følgevirkninger ved udbudet heraf.

Formålsbestemmelsen kan indgå ved fortolkningen af lovens bestemmelser og ligeledes indgå i eventuelle skønsmæssige vurderinger, som foretages af spillemyndigheden eller andre involverede myndigheder.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 4.2.

Til § 2

Med nærværende forslag og det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om afgifter af spil (spilleafgiftsloven) foreslås som udgangspunkt alle regler vedrørende regulering, kontrol og afgifter af alle former for spil samlet i en reguleringslov og en afgiftslov under skatteministeren.

Loven omfatter ikke gevinstopsparinger, præmieobligationer, spil med tilladelse efter lov om offentligt hasardspil i turneringsform, spil med tilladelse efter bekendtgørelse om offentlige forlystelser eller væddemål om den fremtidige værdi af finansielle aktiver (aktiekurser, værdipapirer, råvarer og lignende).

Med forslaget til en ny spillelov vil spil som udgangspunkt ikke kunne udbydes uden tilladelse, jf. § 3. Definitionen af de forskellige spilformer følger af § 5.

I henhold til stk. 1 og 2 finder loven anvendelse på spil, der udbydes eller arrangeres her i landet. »Her i landet« omfatter ikke Færøerne og Grønland.

Loven omfatter i henhold til stk. 1 de spil, som udbydes her i landet (af en spiludbyder), og de spil, som arrangeres, uden at der er en spiludbyder, der står for arrangementet - som f.eks. spil der arrangeres sammen af en gruppe af spillere.

Spil, der udbydes via internettet, anses for at være udbudt her i landet, såfremt spiludbyderen modtager indsatser i spillet fra personer her i landet. En spiludbyder, der er etableret i et andet land end Danmark, skal derfor overholde nærværende lovs bestemmelser - herunder kravet om tilladelse - såfremt spiludbyderen modtager indsats i det udbudte spil fra personer her i landet.

Uanset, om spillet har et erhvervsmæssigt sigte eller sker med henblik på at tilgodese velgørende formål, er spillet omfattet af loven.

Det følger af de foreslåede bestemmelser, at loven finder anvendelse på danske fartøjer, udenlandske fartøjer, der befinder sig på dansk territorium, og danske fartøjer samt udenlandske fartøjer, der opereres i henhold til dansk driftstilladelse, uanset om skibet eller luftfartøjet befinder sig uden for dansk territorium. Dog finder loven ikke anvendelse på fartøjer, der ikke anløber dansk havn eller ikke flyver til dansk lufthavn.

Bestemmelsen indebærer, at lovens krav om forudgående tilladelse til at udbyde spil, jf. lovens § 3, også gælder for de pågældende skibe og luftfartøjer i udenrigsfart.

Befinder skibet eller flyet sig i andet lands farvand eller luftrum, skal tilladelsesindehaveren også overholde reglerne i det land, hvor passagen sker igennem.

Loven finder ikke anvendelse på dansk registrerede skibe, der ikke anløber dansk havn, eller dansk registrerede luftfartøjer, der ikke flyver til dansk lufthavn. Eksempelvis vil et dansk indregistreret krydstogtsskib, der ikke anløber dansk havn for at tage passager op, derfor ikke være omfattet af lovens bestemmelser.

Reglerne i stk. 1 og 2 gælder kun for specifikke rutesejladser til havne eller ruteflyvninger til lufthavne her i landet. Skibe og fly, der sejler eller flyver her til landet en gang imellem, er derfor ikke omfattet af reglerne, når de sejler eller flyver til udenlandske destinationer.

Reglerne i lov om sikkerhed til søs, herunder reglerne om Søfartsstyrelsens tilsyn efter reglerne i lov om sikkerhed til søs, finder anvendelse på danske skibe, uanset om de befinder sig uden for dansk territorium, jf. § 1, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs. Reglerne i luftfartsloven, herunder reglerne om transport- og energiministerens tilsyn med luftfartøjer, finder ligeledes som udgangspunkt anvendelse for luftfart med dansk luftfartøj uden for dansk område, jf. luftfartslovens § 4, stk. 1, og for udenlandsk registrerede luftfartøjer, der opereres i henhold til dansk driftstilladelse, jf. luftfartslovens § 4, stk. 2.

Lovens anvendelsesområde er således efter bestemmelsen for skibe og luftfartøjer afgrænset i overensstemmelse med, hvad der som udgangspunkt gælder efter lov om sikkerhed til søs og luftfartsloven.

Loven finder ikke anvendelse på Færøerne og i Grønland, jf. lovens § 73 og dermed finder loven heller ikke anvendelse på skibe hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland eller på luftfartøjer drevet af luftfartsselskaber, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, medmindre fartøjerne befinder sig på dansk territorium.

Bestemmelsen svarer til § 2, stk. 2, i lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer.

Af stk. 3 følger det, at loven ikke omfatter gevinstopsparing, præmieobligationer eller væddemål om den fremtidige værdi af finansielle aktiver. Ved finansielle aktiver forstås aktiekurser, værdipapirer, råvarer og lignende.

Med væddemål om den fremtidige værdi af aktiekurser, værdipapirer, råvarer og lignende forstås såkaldt finansielt spread betting, contracts of difference (CFD) og lignende. Selv om nævnte aktiviteter kan karakteriseres som »spil« efter denne lovs definition, er der tale om finansielle ydelser, som mest hensigtsmæssigt reguleres af den øvrige lovgivning, der regulerer den finansielle sektor.

Det følger endvidere af stk. 3, at loven ikke omfatter spil under private former for mindre beløb. Loven skelner derved som udgangspunkt ikke mellem spil i private lokaler eller spil i offentlige lokaler. Omfattet er dog ikke personer, der i deres private hjem spiller pengespil for mindre beløb til underholdning for sig selv og familien eller en mindre gruppe af venner.

Tilladelseskravet omfatter f.eks. enhver opstilling af gevinstgivende spilleautomater med undtagelse af personer, der i deres private hjem har opstillet en gevinstgivende spilleautomat til underholdning for sig selv og familien. Efter retspraksis er opstilling af en gevinstgivende spilleautomat i et privat hjem i forbindelse med en »klub«/»forening«, med eller uden formel medlemskab, hvor personer med en bestemt fælles hobby/interesse mødes eller i en »hyggeklub« i et kolonihavehus i en kolonihaveforening over den nedre grænse for, hvad der ikke kræver tilladelse.

Afholdelse af spil på arbejdspladser er heller ikke omfattet af lovens bestemmelser, hvis spillet afholdes af en mindre kreds af ansatte (f.eks. inden for et mindre kontor på en arbejdsplads), formålet med spillet er underholdning og ikke har et erhvervsmæssigt sigte samt, at der kun spilles for mindre beløb.

Afgrænsningen svarer til den afgrænsning, der foretages i lov om gevinstgivende spilleautomater, hvorefter opstilling af spilleautomater er omfattet af lovens anvendelsesområde uanset, om der er tale om opstilling i private eller i offentlige lokaler.

Det foreslås at udvide lov om gevinstgivende spilleautomaters afgrænsning til at gælde generelt for udbud af spil.

Til § 3

Det følger af den foreslåede stk. 1 , at alle spil omfattet af loven kun må udbydes med tilladelse, når andet ikke følger af loven eller anden lovgivning.

Anden lovgivning, hvor der kan gives tilladelse til udbud af spil, er lov nr. 1504 af 27. december 2009 om offentligt hasardspil i turneringsform og bekendtgørelse om offentlige forlystelser, jf. bkg. nr. 502 af 17. juni 2005.

Ifølge gældende lovgivning har der siden 1869 været forbud mod udbud af lotteri uden bevilling. Det fremgår således af § 2 i Lov om Classelotteriets Ordning og Forbud mod andet Lottospil m.m. (lotteriforbudsloven), jf. lov af 06/03/1869, at »Al anden Foranstaltning af Lottospil her i Riget eller Colligeren for samme saavelsom af Colligeren her i Landet for fremmede Lotterier eller Falbydelse af disses Lodsedler, ligesom Besørgelsen af dermed i Forbindelse staaende Forretninger, skal være forbudt…«.

Endvidere følger det af straffelovens §§ 203 og 204, at utilladt hasardspil er ulovligt, når det drives erhvervsmæssigt eller det foranstaltes på et offentligt sted.

Det foreslås i stk. 2, at udbud eller arrangering af spil, hvor der for deltagelse ikke betales en indsats ikke kræver tilladelse. Hermed er gratis aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen beror på tilfældighed ikke omfattet af lovens anvendelsesområde. Angående forståelsen af begrebet »indsats« henvises til bemærkningerne til § 5, nr. 1.

Til § 4

Det foreslås, at tilladelse efter denne lov gives af spillemyndigheden, medmindre andet fremgår af lovens enkelte bestemmelser. Skatteministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, er spillemyndighed.

I forbindelse med, at reglerne om regulering og kontrol af spil samles i en lov, foreslås det, at spillemyndigheden varetager administrationen af loven og fører tilsyn med spillemarkedet. For en uddybende beskrivelse af spillemyndighedens opgaver henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 4.2.1.

Til kapitel 2

Definitioner

Til § 5

Til nr. 1 - Spil

Det foreslås at fastsætte, at der ved spil forstås lotteri, kombinationsspil og væddemål.

Begrebet »spil« bliver herved til samlebetegnelsen for alle de spil, som loven omfatter. Når der i lovens bestemmelser er fastsat regler om »spil«, vil reglerne således gælde for alle lotterier, kombinationsspil og væddemål.

Aktiviteter, hvor der ikke væddes om resultatet af en begivenhed eller indgår elementer af tilfældighed, som f.eks. deltagelse i sportskonkurrencer og konkurrencer på viden (uden lodtrækning m.v.) er ikke omfattet af loven.

Indsats

Det foreslås i § 3, stk. 2, at tilladelse ikke er nødvendig for spil, hvor der for deltagelse ikke skal betales en indsats. Bestemmelsen betyder, at aktiviteter, der opfylder definitionerne i § 5 af lotteri, kombinationsspil eller væddemål, er at betragte som spil, der er omfattet af lovens bestemmelser, men som samtidig er undtaget fra kravet om tilladelse.

Inden for de senere år har en del markedsføringsspil været udbudt via informations- og indholdstjenester med integreret taksering (tidligere service 900-tjenester) eller via sms. Fælles for tjenesterne er, at deltageren/spilleren, for at benytte sig af disse tjenester, skal betale et gebyr til teleudbyderen. Dette gebyr har ofte oversteget de reelle omkostninger forbundet med teletransmissionen. Gebyret er typisk blevet delt mellem teleudbyderen og arrangøren af spillet. Betaling af et gebyr, som overstiger omkostningerne til teletransmission, postforsendelse m.v., vil efter denne lov være at betragte som indsats.

Krav om betaling af gebyr for deltagelse i et spilarrangement vil som udgangspunkt sidestilles med betaling af indsats i spillet. Derfor vil et kontingent, der skal betales for medlemskab af en klub, forening og lignende, betragtes som indsats i et spil, såfremt et væsentligt formål med klubben er at afholde spil, og at spillerens indsats helt eller delvist dækker omkostningerne med at etablere spillet - herunder finansieringen af gevinsterne. Endvidere vil det sidestilles med indsats i et spil, såfremt der for deltagelse i et spilarrangement stilles krav om, at deltageren til udbyderen eller arrangøren skal betale for tilknyttede ydelser - f.eks. betaling for undervisning, mad og drikke.

I modsætning hertil er f.eks. de spil, som afholdes af aviser, ugeblade og andre periodiske skrifter, hvor der kræves, at spilleren/læseren har købt skriftet for at deltage i spillet. Køb af en avis (i abonnement eller løssalg) vil ikke være at betragte som en indsats, medmindre der skal betales særskilt for deltagelsen i spillet ved f.eks. forhøjet pris for avisen.

I forbindelse med deltagelse i et salgsfremmende spil, hvor deltagelse er knyttet til køb af en vare eller en tjeneste, vil købet af en vare eller en tjenesteydelse ikke sidestilles med erlæggelse af indsats i et spil, såfremt varen eller tjenesteydelsen har en selvstændig økonomisk værdi, der modsvarer den pris, deltageren (køberen) skal betale for varen eller tjenesten.

Derimod vil det betragtes som erlæggelse af indsats i et spil, såfremt deltageren i et salgsfremmende spil skal yde en særskilt økonomisk indsats - udover købet af varen eller tjenesten - for at deltage i spillet, eller såfremt varen eller tjenesteydelsen sælges til en midlertidig forhøjet pris for at finansiere et tilknyttet salgsfremmende spil.

Gevinst

En gevinst kan enten bestå af penge, en vare eller en anden ydelse af økonomisk værdi. Det er ikke afgørende, at der er en direkte sammenhæng mellem den indsats spillerne har ydet og den gevinst, der kan vindes i spillet. Således betragtes f.eks. en sponsoreret sum penge eller vare også som en gevinst i lovens forstand.

Ekstra liv eller kugle i et spil på en morskabsautomat, f.eks. et arkadespil eller en flippermaskine betragtes ikke som en gevinst i nærværende spillelovforslag.

For forståelsen af definition af »spil« henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 4.3.1.

Til nr. 2 - Lotteri

Det foreslås, at der ved lotteri forstås aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen udelukkende beror på tilfældighed.

I lotteriets klassiske form betaler spilleren en indsats til spiludbyderen og tildeles eller vælger en række numre (eller symboler m.v.), hvorefter spiludbyderen foretager en trækning, der afgør om spilleren vinder. Trækningen af numre er tilfældig. Spillerens mulige gevinst afhænger af, hvor mange spillere, der deltager i lotteriet, og hvilke numre de andre spillere har valgt at spille på. Gevinstchancen i spillet beror udelukkende på tilfældighed.

Definitionen af lotteri omfatter spil som f.eks. Lotto, Joker, klasselotteri, bingo og skrabespil. I de spil har spilleren ikke mulighed for at påvirke udfaldet af spillet ved dygtighed eller evner. Det er udelukkende tilfældighedselementet (heldet), der afgør spillet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 4.3.2.

Til nr. 3 - Kombinationsspil

Det foreslås, at der ved kombinationsspil forstås aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen beror på en kombination af færdighed og tilfældighed. Kombinationsspil er derfor en fællesbetegnelse for de spil, hvor spillet afgøres af en kombination af tilfældighedselementer såsom uddeling af spillekort, terningkast, trækninger m.v. og spillerens færdighed/dygtighed.

Hvorvidt et spil kan kategoriseres som et kombinationsspil, afhænger ikke af fordelingen af tilfældighed eller sandsynlighed. Hvis et spil, der i øvrigt baserer sig alene på færdighed, er tilført et element af tilfældighed - f.eks. ved, at der foretages en trækning mellem de dygtigste spillere, vil spillet kunne betegnes som et kombinationsspil, idet gevinstchancen i spillet afhænger af en kombination af færdighed og tilfældighed.

Definitionen af kombinationsspil dækker en del forskellige spiltyper. F.eks. kan nævnes rubber-bridge, poker, backgammon, whist og gættekonkurrencer (hvor konkurrencen afgøres ved lodtrækning).

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 4.3.3.

Til nr. 4 - Væddemål

Det foreslås i lovforslaget, at der ved væddemål forstås aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor der væddes om resultatet af en fremtidig begivenhed eller indtræffelse af en fremtidig hændelse.

I et væddemål vædder spilleren mod spiludbyderen om udfaldet/resultatet af en begivenhed. Begivenheden, der væddes om resultatet af, kan f.eks. være en fodboldkamp, et hestevæddeløb, et folketingsvalg eller en sangkonkurrence.

Definitionen af væddemål omfatter væddemål på resultatet af fremtidige begivenheder og ikke begivenheder, der har fundet sted.

Omfattet af definitionen af væddemål er tillige væddemål, hvor der væddes om noget fremtidigt indtræffer (eller ej). Definitionen omfatter derfor spil på hændelser eller begivenheder, der ikke nødvendigvis er planlagte eller indtræffer. Eksempler på sådanne væddemål er spil på, »om den næste statsminister bliver en kvinde«, eller »om en bestemt tennisspiller vinder en Grand Slam turnering i den kommende sæson«.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 4.3.4.

Til nr. 5 - Klasselotteri

Det foreslås, at der ved klasselotteri forstås et lotteri, der er opdelt i flere klasser med særskilte trækninger i hver klasse. Et klasselotteri er opdelt i en eller flere klasser, der hver har sin særskilte trækning. Et klasselotteri udbyder forskellige lodtyper, eksempelvis hellodder og halvlodder. Spillerens indsats og gevinst afhænger af, hvilken lodtype der spilles på.

Til nr. 6 - Puljevæddemål

Af det foreslåede følger, at der ved puljevæddemål forstås væddemål, hvor hele eller dele af gevinsten bestemmes af størrelsen af den samlede pulje af gevinster eller deles mellem vinderne.

I et puljevæddemål afhænger størrelsen af en spillers gevinster af, hvad de andre spillere har væddet på. I puljevæddemålet konkurrerer spillerne om den samlede pulje af indsatser eller en på forhånd fastsat gevinst.

I puljevæddemål, som f.eks. Tips12, Tips13 og Måljagt, afhænger størrelsen af førstepræmien af den samlede omsætning i spillet samt af, hvad spillerne har tippet på. Hvis flere spillere har tippet (væddet) det rigtige udfald af alle kampe på tipskuponen, skal førstepræmien deles mellem disse spillere.

Et puljevæddemål kan ikke indgås med faste odds (hvor indsatsen multipliceres med et odds), men der bliver i nogle former for puljevæddemål udregnet løbende odds, der viser, hvad den mulige gevinst er ved væddemålets indgåelse. I heste- og hundevæddeløb kaldes denne form for indgåelse af væddemål for en »totalisator«.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 4.3.4 og 4.3.4.1.

Til nr. 7 - Gevinstgivende spilleautomater

Det foreslås, at der ved gevinstgivende spilleautomater forstås mekaniske eller elektroniske maskiner, der kan anvendes til spil, hvor spilleren kan vinde en gevinst.

Såfremt en spilleautomat har indbygget funktioner, så den kan anvendes til spil, hvor spilleren kan vinde en gevinst, er det underordnet, om det på spilleautomaten ikke er muligt direkte at foretage en indsats.

Bestemmelsen svarer i realiteten til lov om gevinstgivende spilleautomater § 2, stk. 1, og der tilsigtes ingen ændring i retstilstanden. Om bestemmelsens indhold og anvendelse henvises til denne bestemmelses forarbejder og til den praksis, der knytter sig til den.

Til nr. 8 - Online spil

Det foreslås i bestemmelsen, hvad der forstås med udbud af online spil. Det følger af bestemmelsen, at der ved online spil forstås spil, der indgås mellem en spiller og en spiludbyder, ved brug af fjernkommunikation. Ved fjernkommunikation forstås kommunikation, der foregår uden at spilleren og spiludbyderen mødes fysisk. Det vil f.eks. være ved brug af internet, telefon, tv, radio, mobiltelefon, videotekst (mikro-computer, fjernsynsskærm) med tastatur eller sensorskærm, elektronisk post (e-mail).

Der vil kun være tale om online udbud af spil, såfremt spillet bliver indgået uden, at spilleren og spiludbyderen mødes fysisk. Der skal være tale om spil, der udbydes, forhandles og indgås på afstand (interaktivt). Der er således ikke tale om online udbud, hvis parterne mødes fysisk i forbindelse med aftalens indgåelse.

Til nr. 9 - Landbaserede spil

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at der ved spil udbudt landbaseret forstås spil, der indgås ved, at en spiller og en spiludbyder eller spiludbyderens forhandler mødes fysisk. Landbaserede spil er f.eks. spil, der udbydes i butikker eller i »fysiske« kasinoer, eller hvor spiludbyderen har stillet lokaler og udstyr til rådighed for spillerne. Begrebet landbaseret skal forstås bredt som »fysisk« udbud af spil. Derfor omfatter landbaseret udbud af spil også udbud af spil på et skib eller et fly.

Det sidestilles med udbud af landbaseret (fysisk) spil, såfremt en spiludbyder (eller en anden erhvervsdrivende i samarbejde med en spiludbyder) formidler adgangen til spiludbyderens online spilsystem fra fysiske erhvervslokaler med teknisk udstyr, der er stillet til rådighed af spiludbyderen eller spiludbyderens samarbejdspartner. Her tænkes f.eks. på en computercafé, der i samarbejde med en spiludbyder, har forudindstillet adgang til spiludbyderens (online) spilsystem på caféens computere.

Sådant spiludbud kræver en tilladelse til udbud af landbaseret spil.

Til kapitel 3

Tilladelse til de enkelte former for spil

Til § 6

Det foreslås i stk. 1 , at tilladelse til udbud af lotteri kan gives til Danske Spil A/S. Det foreslås herved, at udbud af lotteri - bortset fra klasselotteri og almennyttigt lotteri (foreningslotteri) - forbeholdes Danske Spil. Lotteri omfatter de spil, hvor gevinstchancen udelukkende beror på tilfældighed. Tilladelse til at udbyde lotteri omfatter bl.a. Lotto, skrabespil, Joker, Keno, Bingo (online) og Boxen.

Når der udstedes en tilladelse, fastsættes hvilke lotterier, tilladelsen til Danske Spil skal omfatte. Inden for tilladelsesperioden kan Danske Spil søge om at udbyde flere former for lotteri. Såfremt Danske Spil ønsker at udbyde andre former for lotteri, skal selskabet ansøge herom..

I stk. 2 foreslås det, at tilladelsen kan overdrages til et af Danske Spil A/S helejet datterselskab. Bestemmelsen vil give mulighed for at organisere Danske Spil A/S's selskabsretslige struktur mest hensigtsmæssigt.

Til § 7

Det fastsættes i bestemmelsen, at der med tilladelsen til udbud af lotteri ikke kan gives tilladelse til at udbyde klasselotteri, landbaseret lotteri, hvor der spilles på resultatet af elektronisk simulerede sportsbegivenheder, gevinstgivende spilleautomater samt landbaserede bingo og spil, som nævnt i § 14. Med landbaseret lotteri, hvor der væddes på resultatet af en elektronisk simuleret sportsbegivenhed forstås spil, som f.eks. »Trackside«, hvor der væddes om resultatet af et computergenereret hestevæddeløb.

Bestemmelsen er en ændring i forhold til gældende ret. I henhold til § 1 i den gældende tips- og lottolov, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 17. april 2008 om visse spil, lotterier og væddemål kan skatteministeren meddele bevilling til udbud af spil, lotterier og væddemål mod betaling af afgift til staten. I henhold til nærværende lovforslag kan monopolselskabet kun få tilladelse til at udbyde lotteri, mens væddemål og kombinationsspil alene kan udbydes med henholdsvis tilladelse til væddemål og online kasino.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 4.3.2 og 4.5.

Til § 8

Det foreslås i stk. 1 , at tilladelse til udbud af klasselotteri kan gives til Det Danske Klasselotteri A/S, og af justitsministeren til Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri.

Efter de gældende regler i klasselotteriloven og lotteriforbudsloven er der i dag meddelt tilladelse til tre klasselotterier - Det Danske Klasselotteri A/S, Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri (Varelotteriet). Skatteministeren har meddelt en ét-årig bevilling til Det Danske Klasselotteri A/S, mens de to andre lotterier har fået meddelt 25-årige bevillinger af justitsministeren. Bevillingen for Landbrugslotteriet udløber i år 2019, og bevillingen for Varelotteriet udløber i år 2016.

Tilsynet med Det Danske Klasselotteri A/S ligger i dag hos Skatteministeriet, mens spillemyndigheden fører kontrol med lotteriet. Justitsministeriet fører tilsyn med og kontrollerer de to andre klasselotterier.

Det foreslås at spillemyndigheden fortsat skal føre tilsyn med Det Danske Klasselotteriet A/S, mens tilsynet med Landbrugs- og Varelotteriet af historiske grunde fortsat vil blive ført af Justitsministeriet.

I stk. 2 foreslås det, at tilladelsen kan overdrages til et af Det Danske Klasselotteri A/S helejet datterselskab. Bestemmelsen vil give mulighed for at organisere Det Danske Klasselotteri A/S's selskabsretslige struktur mest hensigtsmæssigt.

Til § 9

Det foreslås i stk. 1 , at Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S kan søge om tilladelse til at udbyde andre spil end (almindelige lotterier) og klasselotterier i medfør af denne lov i selvstændige selskaber med begrænset ansvar på kommercielle vilkår. For at forebygge konkurrenceforvridende krydssubsidiering med overførsel af midler fra eneretsområdet til andre områder, foreslås det, at Danske Spil og Klasselotteriet skal udskille udbud af andre spil, som selskabet udbyder, til et eller flere selvstændige selskaber med begrænset ansvar. På denne måde sikres det, at der er en selskabsmæssig adskillelse mellem monopoldelen og den liberaliserede del.

Selskabernes udbud af andre spil i selvstændige selskaber med begrænset ansvar skal ske på kommercielle vilkår. Hensigten hermed er bl.a. at præcisere, at selskaberne ikke må anvende deres midler til konkurrenceforvridende krydssubsidiering af rent kommercielle aktiviteter. Ved krydssubsidiering forstås, at en virksomhed overfører samtlige eller nogle omkostninger ved sine aktiviteter inden for et produkt eller marked til aktiviteter inden for et andet produkt eller marked. Krydssubsidiering er ikke nødvendigvis konkurrencefordrejende. Hvis overførslen af midler mellem forskellige produkter eller markeder sker på armslængde-vilkår, dvs. på vilkår svarende til dem, der ville være aftalt mellem private, ikke-interesseforbundne parter, vil der ikke foreligge en konkurrencefordrejende (ulovlig) krydssubsidiering.

Det foreslås i stk. 2, at spillemyndigheden kan fastsætte vilkår for Danske Spil A/S, Det Klasselotteri A/S og de selvstændige selskaber vedrørende overholdelse af konkurrence- og regnskabsmæssige forhold, således at det sikres, at kravet om, at udbud af andre spil i selvstændige selskaber sker på kommercielle vilkår, overholdes. Vilkårene skal udformes således, at de opfylder kravene i artikel 4, stk. 1, jf. artikel 1, stk. 2 i transparensdirektivet (Kommissionens direktiv af 16. november 2006 (2006/111) om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder).

Til § 10

Det foreslås i stk. 1 , at der kan gives tilladelse til lotteri, der alene afholdes til fordel for velgørenhed eller andre almennyttige formål. Almennyttige lotterier må ikke afholdes til fordel for politiske formål.

Bestemmelser om tilladelse til afholdelse af almennyttigt lotteri er i dag fastsat i cirkulære om bortlodninger, jf. cirkulære nr. 147 af 1. august 1994. I henhold til dette cirkulære, jf. § 1, stk. 1, er det alene foreninger, der er hjemmehørende i Danmark, der kan få tilladelse. Det foreslås at ophæve dette krav således, at alle almennyttige foreninger kan få tilladelse til at afholde lotterier til fordel for velgørende formål.

Det følger af stk. 2 , at skatteministeren kan fastsætte regler om, hvilke kriterier almennyttige lotterier skal opfylde for, at de kan gives tilladelse, eller hvilke kriterier almennyttige lotterier skal opfylde for at være tilladte uden forudgående ansøgning. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om hvorledes lotterierne skal afvikles.

Bestemmelsen er en hjemmel til, at der i bekendtgørelsesform kan fastsættes regler om almennyttige lotterier.

Det foreslås at fastsætte regler, der afspejler de gældende regler, der er fastsat i cirkulære om bortlodning. Spillemyndigheden vil som en konsekvens af ressortoverflytningen af området fra Justitsministeriet til Skatteministeriet overtage politiets opgaver med udstedelse af tilladelse til og kontrol med de almennyttige lotterier. Der henvises til beskrivelsen af gældende ret i punkt 3 i de almindelige bemærkninger.

Til § 11

Det foreslås i stk. 1 , at der kan gives tilladelse til udbud af væddemål.

Tilladelse til udbud af væddemål bliver åbnet for nye tilladelsesindehavere således, at kommercielle spiludbydere kan søge tilladelse til at udbyde væddemål - både landbaseret, dvs. fra fysiske butikker, og online.

Bestemmelserne fastsætter ikke hvilke former for udbud af væddemål, der kan gives tilladelse til. Tilladelser kan derfor f.eks. omfatte almindeligt væddemål på faste odds, puljevæddemål og væddemålsbørs (betexchange).

Med det foreslåede stk. 2 vil udgangspunktet være, at der gives tilladelser med varighed af 5 år ad gangen, men der kan være forhold som gør, at det skønnes, at der kun bør meddeles en kortere tilladelsesperiode. En kortere tilladelse end 5 år kan for eksempel komme på tale, hvis undersøgelserne af ansøgerens forhold rejser tvivl om ansøgerens soliditet, evne til at drive spil økonomisk ansvarligt eller evne til at drive virksomhed med spil på en forsvarlig måde. Med en kortere tilladelsesperiode kommer tvivlen ansøgeren til gode og giver ansøgeren mulighed for at vise, at ansøgeren opfylder betingelserne/kravene for en tilladelse (til 5 år) - alternativet vil evt. være et afslag.

Det foreslås i stk. 3 , at der ikke med en tilladelse efter stk. 1 kan udbydes væddemål på heste- og hundevæddeløb, kapflyvning med duer og resultatet af lotterier eller andre tilfældigt frembragte hændelser bortset fra landbaserede væddemål på resultatet af elektronisk simulerede sportsbegivenheder.

Forbuddet mod at udbyde væddemål på heste- og hundevæddeløb er en konsekvens af, at der i § 12 gives Danske Spil A/S tilladelse (eneret) til udbud af heste- og hundevæddeløb. Tilladelse til (lokale) væddemål på kapflyvning med duer kan gives efter lovens § 13.

Herved bevares organiseringen af udbud af væddemål på heste- og hundevæddeløb og lokale puljevæddemål. For uddybende bemærkninger til organiseringen af væddemål på heste- og hundevæddeløb henvises til bemærkningerne til § 12 og punkt 4.3.4 i de almindelige bemærkninger.

Det er ikke tilladt at udbyde væddemål på resultatet af lotterier. Det vil derfor ikke være tilladt for tilladelsesindehavere at udbyde væddemål på resultatet af trækninger i lotterier - f.eks. resultatet af ugens trækning i Lotto. Det vil endvidere ikke være tilladt at udbyde væddemål på resultatet af kasinospil, hvor gevinstchancen i spillet udelukkende beror på tilfældighed - f.eks. roulette eller spilleautomater.

Det foreslås dog, at det er tilladt at udbyde landbaseret spil på resultatet af elektronisk simulerede sportsbegivenheder. Bestemmelsen er en undtagelse fra hovedreglen om, at der ikke må udbydes væddemål på resultatet af et lotteri eller på andre helt tilfældigt frembragte hændelser. Således kan spiludbydere med tilladelse til at udbyde væddemål i butikker få tilladelse til at udbyde væddemål, der svarer til spillet Trackside. I Trackside væddes på resultatet af et computersimuleret/-animeret hestevæddeløb.

Trackside indgår som en naturlig del af produktporteføljen i fysiske væddemålsbutikker, hvor spillerne kan følge »live« kampe/løb på tv skærme, som de har væddet på. Spillet bliver således primært udbudt i sportsspilsbutikker, hvor det udbydes parallelt med væddemål på fodboldkampe m.v. Landbaseret Trackside kan derfor alene udbydes med en væddemålstilladelse.

For uddybende bemærkninger henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 4.3.2, 4.3.4 og 4.5.

Det foreslåede stk. 4 bemyndiger skatteministeren til at fastsætte regler om at forbyde væddemål på bestemte kategorier af begivenheder. Reglerne skal begrænse risikoen for såkaldt »match fixing«, dvs. sportsbegivenheder, hvor resultatet er aftalt på forhånd.

De kategorier af begivenheder, hvor risikoen for match fixing er størst er f.eks.:

- Væddemål, hvor en enkelt sportsudøver har fuldstændig kontrol over væddemålets udfald, og hvor det, spillerne vædder på, kun har en lille eller ingen sportslig betydning,

- Begivenheder hvor få sportsudøvere eller dommeren kan afgøre udfaldet af væddemålet, uden at det i nævneværdig grad påvirker kampens sportslige afvikling i øvrigt.

- Væddemål på kampe i lavere rangerende ligaer.

- Væddemål der udbydes på ungdomssport.

Reglerne herom skal så vidt muligt fastsættes, inden de første tilladelser til væddemål udstedes, således at tilladelsesindehaverne begrænses i hvilke kategorier af begivenheder, der kan sættes væddemål på. Efter lovens ikrafttrædelse skal bestemmelsen administreres i respekt for tilladelsesindehavernes virksomhed og må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå formålet med bestemmelsen.

Til § 12

I henhold til den foreslåede bestemmelse gives tilladelsen til at udbyde væddemål på heste- og hundevæddeløb til Danske Spil A/S.

En liberalisering af såvel puljevæddemål som væddemål på faste odds ville formentlig føre til, at spillet på de lokale baner ville blive reduceret, og at interessen for hestevæddeløb ville formindskes og på sigt forsvinde. Derfor foreslås det at bevare den nuværende organisering af udbud af væddemål på heste- og hundevæddeløb, hvor ét selskab, ud over lokale puljevæddemål, har tilladelse til udbyde væddemålene.

Det foreslås endvidere at forbyde udbud af fastodds væddemål på heste- og hundevæddeløb for at bevare den danske hestevæddeløbskultur.

Dansk hestevæddeløbskultur ville formentlig påvirkes negativt af en liberalisering af fastodds væddemål på heste- og hundevæddeløb. Tillades fastodds væddemål på heste- og hundevæddeløb, ville dette uden tvivl mindske væddemålspuljerne på de lokale væddeløb.

Da puljerne i de danske væddemål er små, bliver odds på de enkelte heste let påvirket af spillere, der placerer store indsatser på særlige heste (oddset på disse heste bliver reduceret). Når man spiller fastodds spil, bliver oddset på væddemålet, der indgås, ikke reduceret på grund af eget eller andres spil. Derfor vil de mere »professionelle« spillere, der ønsker at placere store satsninger, have en interesse i at placere deres indsatser på fastodds væddemål. Derved vil det traditionelle puljespil langsomt blive udkonkurreret af fastodds væddemålene.

Spiludbydere af fastodds væddemål vil dog ikke være interesseret i at sætte væddemål på alle væddeløb, og i de enkelte væddeløb, vil spiludbyderne formentligt kun sætte væddemål på enkelte heste eller på enkelte spilkombinationer.

Liberalisering af fastodds væddemål på heste- og hundevæddeløb vil derfor sandsynligvis føre til, at puljespillet forsvinder, og at der kun bliver udbudt væddemål på en del af væddeløbene.

Den store del af spillerne, der spiller på grund af et engagement i lokalmiljøet og den lokale hestesport, ville formentlig miste interessen for hestevæddeløb, hvis der ikke længere var mulighed for at spille på de lokale væddeløb.

Derfor vil en liberalisering af fastodds spil på hestevæddeløb formentlig føre til, at hestevæddeløbssport som idrætsaktivitet på sigt forsvinder.

For uddybende bemærkninger om Dantoto og væddemål på heste- og hundevæddeløb henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 4.3.4.1.

Til § 13

Det foreslås i stk. 1 , at der kan gives tilladelse til afholdelse af lokale puljevæddemål på cykelløb på bane, hundevæddeløb på væddeløbsbane, kapflyvning med duer og hestevæddeløb.

Ved »lokale« væddemål forstås der væddemål, hvor væddemålet udbydes på et afgrænset område i modsætning til de væddemål, der udbydes i medfør af §§ 11 og 12. Disse væddemål kan udbydes landsdækkende.

Reglerne i bestemmelsen er en sammenskrivning og omformulering af § 1 og § 1 A, stk. 1, i lov om lokale totalisatorspil, jf. lovbekendtgørelse nr. 22 af 16. januar 2006. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

Af lovforslagets § 25, stk. 2, følger, hvem der kan få tilladelse af afholde lokale puljevæddemål.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, hvorefter tilladelse kan gives for indtil 3 år og for et bestemt antal dage for de enkelte år, er identisk med § 1, stk. 2, i lov om lokale totalisatorspil.

Der fastsættes i stk. 3 særlige regler for indsatsen i lokale puljevæddemål. Bestemmelsen er en omformulering af § 6 i lov om lokale totalisatorspil. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

Til § 14

Det foreslås i stk. 1 , at der kan gives tilladelse til oprettelse og drift af landbaserede kasinoer. Landbaserede kasinoer kan udbyde roulette, baccarat, punto banco, black jack, poker og spil på gevinstgivende spilleautomater.

Bestemmelsen er en sammenskrivning og omformulering af § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1, i spillekasinoloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 10. oktober 1994 med senere ændringer. Som konsekvens af ressortoverførslen fra Justitsministeriet til Skatteministeriet følger det, at det er skatteministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, der kan give tilladelse til oprettelse og drift af kasinoer. Til oplistningen over de spil, som lovligt kan udbydes i landbaserede kasinoer, er tilføjet spillet poker.

Før der tages stilling til en ansøgning om tilladelse til at oprette et spillekasino, bør kommunalbestyrelsen, der hvor kasinoet ønskes placeret, høres om der er indvendinger imod, at der etableres et spillekasino. Den relevante politidirektør bør endvidere høres med henblik på, om etablering af et spillekasino det ønskede sted vil give anledning til ordensmæssige problemer.

Spillene

De spil, der kan gives tilladelse til, er ikke defineret i spillekasinoloven. Kasinospillene er forskellige i typer og kan derfor ikke defineres på en fælles måde. Flere kasinospil er således helt tilfældige - eksempelvis roulette, punto banco (baccarat) og gevinstgivende spilleautomater - mens chancen i andre spil i større eller mindre grad er afhængig af spillerens evner - eksempelvis i black jack og poker. I følge lovforslagets definitioner er kasinospil derfor en blanding af lotterier og kombinationsspil.

Nedenfor er de spilformer, der i dag er givet tilladelse til efter spillekasinoloven, beskrevet. Der findes mange varianter af de beskrevne spilformer. Beskrivelserne nedenfor skal derfor forstås som eksempler på spil og ikke som en udtømmende beskrivelse af, hvilke former for spil, der kan tillades på kasinoerne.

Roulettespillet består af en drejeskive med 37 felter fra 0-36, som spillerne kan spille på i forskellige kombinationer. Spillerne markerer, hvor de vil spille, ved at lægge jetoner på et eller flere felter på det tilhørende roulettebord. Udfaldet afgøres ved, at en kugle, der roterer i en cylindrisk skål over rouletteskiven, der selv roterer langsomt den modsatte vej, falder til ro på et felt. Når roulettekuglen er standset på et felt, annonceres dette, hvorefter gevinstudbetaling finder sted.

Kortspillet black jack foregår ved, at spillerne hver for sig spiller mod en bank, der er repræsenteret ved en ansat i kasinoet, en såkaldt croupier. Spillet går ud på at få en højere sum end banken, eller at banken går over summen 21. Overskrider spilleren summen 21 er spillet tabt.

Ved kortspillet punto banco forstås et kortspil, som bliver spillet med 6 sæt kortspil med hver 52 kort. Spilleren skal spille på, hvilken af to bokse, »Punto« eller »Banco«, der får den bedste hånd. Man kan også spille på, at de to hænder er ens, hvilket kaldes Egalité eller Tie. Den hånd, hvor det samlede antal point er tættest på 9, vinder.

Fælles for roulette, black jack og punto banco er, at spilleren spiller mod banken og har en ringere chance/odds for at vinde end banken.

Ved kortspillet poker forstås et kortspil, hvor man skal forsøge at samle forskellige kombinationer, som indbyrdes slår hinanden. Hver enkelt spiller vædder om, hvorvidt hans kombination af kort (hånd) kan slå de andre spilleres kombination af kort (hånd).

Poker kan også spilles mod »huset« (kasinoet) frem for mod andre spillere. De danske kasinoer har således fået tilladelse til et antal varianter af denne måde at spille poker på.

Poker kan spilles i mange forskellige varianter. De mest populære er Texas Hold em, 7 Card Stud og Omaha Poker.

I forhold til gevinstgivende spilleautomater henvises til bemærkninger til § 5, nr. 7.

Af det foreslåede stk. 2, kan der gives tilladelse for 10 år ad gangen. Udgangspunktet vil være, at der gives tilladelser af 10 års varighed til udbud af landbaseret kasino, men der kan være forhold, som gør, at det skønnes, at der kun bør meddeles en kortere tilladelsesperiode. En kortere tilladelse end 10 år kan for eksempel komme på tale, hvis undersøgelserne af ansøgerens forhold rejser tvivl om ansøgerens soliditet, evne til at drive spil økonomisk ansvarligt eller evne til at drive virksomhed med spil på en forsvarlig måde. Med en kortere tilladelsesperiode kommer tvivlen ansøgeren til gode og giver ansøgeren mulighed for at vise, at ansøgeren opfylder betingelserne/kravene for en tilladelse (til 10 år) - alternativet vil evt. være et afslag.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at der kan gives tilladelse til andre former for spil, ligesom den enkelte tilladelse kan begrænses til en eller flere spilleformer. Bestemmelsen er en omformulering af spillekasinolovens § 2, stk. 2. Der er ikke tilsigtet ændringer.

Til § 15

Det foreslås i bestemmelsen, at et kasino skal være offentligt tilgængeligt, dog må kun personer over 18 år få adgang til kasinoet.

Bestemmelsen er en omformulering af spillekasinolovens § 8. Der er ikke tilsigtet ændringer.

Til § 16

Det foreslås i bestemmelsen, at gevinstgivende spilleautomater i kasinoer kun må udbetale penge eller værdibeviser, der kan kræves omvekslet til penge.

Bestemmelsen er en ændring af § 13, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 496 af 13. juni 1994 om spillekasinoer, hvor spilleautomaten skulle udbetale i kontanter indtil 20.000 kr. i gevinst.

Ved værdibeviser forstås f.eks. spillemønter, værdikort og værdikvitteringer.

Til § 17

Det foreslås i bestemmelsen, at Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for landbaserede kasinoer benyttelse af spillemærker, adgangskrav og åbningstid, sikkerhedsmæssige forhold, personalet, årsregnskab og revision, tilsyn med kasinoets spil og bekæmpelse af hvidvask.

Bestemmelser om benyttelse af spillemærker, sikkerhedsmæssige forhold, personalet, årsregnskab og revision, tilsyn med kasinoets spil og bekæmpelse af hvidvask er fastsat i spillekasinolovens §§ 6, 6a, 7, 8, stk. 2, §§ 8a, 9a-9d, 11, 12, 14-19 og 22a-20e. Disse bestemmelser er alle detailbestemmelser om landbaserede kasinoers drift, som det skønnes kan overføres til bekendtgørelse.

For så vidt angår bestemmelserne i spillekasinolovens § 20b, d og e, er disse en gennemførsel af EP/Rdir 2005/60 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (3. hvidvaskdirektiv) for så vidt angår spillekasinoer. EP/Rdir 2005/60 skal derfor gennemføres på ny i bekendtgørelse til denne lov inden lovens ikrafttrædelse.

I spillekasinolovens §§ 5, 7 og 9 er der fastsat bestemmelser om, at justitsministeren kan fastsætte regler om indsatser i spillene, (fabrikation af) spillemærker og entre og åbningstid. Det foreslås at overføre disse bestemmelser til denne lov i henholdsvis nærværende bestemmelse og § 41.

Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

Til § 18

Det foreslås i stk. 1 , at der kan gives tilladelse til drift af online kasinoer. Online kasinoer kan udbyde roulette, baccarat, punto banco, black jack, poker og spil på gevinstgivende spilleautomater i et online kasino.

Det foreslås, at der med en tilladelse til online kasino som udgangspunkt kan udbydes de samme spil, som er almindeligt forekommende i landbaserede kasinoer.

For så vidt angår online poker foreslås det, at der gives tilladelse til, at pokerudbydere kan udbyde pokerspil, hvor danskere kan spille mod pokerspillere fra andre lande i et åbent netværk.

Spillet i pokernetværkene skal overholde dansk lovgivning, kontrolleres af spillemyndigheden og spiludbyderen skal betale afgift af den del af spilindsatsen, der relaterer sig til de danske kunders spil.

Det foreslås i stk. 2 , at tilladelsen kan gives for indtil 5 år ad gangen. Udgangspunktet vil være, at der gives tilladelser med en varighed af 5 år, men der kan være forhold, som gør, at det skønnes, at der kun bør meddeles en kortere tilladelsesperiode. En kortere tilladelse end 5 år kan for eksempel komme på tale, hvis undersøgelserne af ansøgerens forhold rejser tvivl om ansøgerens soliditet, evne til at drive spil økonomisk ansvarligt eller evne til at drive virksomhed med spil på en forsvarlig måde. Med en kortere tilladelsesperiode kommer tvivlen ansøgeren til gode og giver ansøgeren mulighed for at vise, at ansøgeren opfylder betingelserne/kravene for en tilladelse (til 5 år) - alternativet vil evt. være et afslag.

Af det foreslåede stk. 3 følger det, at der kan gives tilladelse til andre former for spil, ligesom den enkelte tilladelse kan begrænses til en eller flere spilleformer.

Det er hensigten, at andre spilformer, der kan tillades, f.eks. er de online kombinationsspil, der i dag udbydes af Danske Spil (under betegnelsen »Zezam fællesspil«). Disse kombinationsspil omfatter whist, hjerterfri, yatzy og ludo.

Det foreslås endvidere, at der med online kasino tilladelse skal kunne udbydes kombinationsspillene rubber-bridge og backgammon.

For uddybende bemærkninger angående online poker henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 4.3.5.

Til § 19

Efter det foreslåede stk. 1 kan der gives tilladelse til opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer med en alkoholbevilling. Tilladelse kan gives til personer, selskaber, foreninger, fonde og lignende.

Ved en spillehal forstås et bemandet lokale, hvor der kun kan opstilles gevinstgivende spilleautomater.

Ved restaurationer forstås en restaurationsvirksomhed omfattet af lovbekendtgørelse nr. 135 af 18. januar 2010 om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. En restauration, med en alkoholbevilling i form af en lejlighedsbevilling efter samme lovs § 22 til et enkeltstående arrangement, kan ikke få en tilladelse til opstilling af tre gevinstgivende spilleautomater.

Der er tale om en sammenskrivning og omformulering af de gældende bestemmelser § 5 og § 6, stk. 1, i lov om gevinstgivende spilleautomater. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

I henhold til bestemmelsen gælder tilladelseskravet for spillehaller både for spillehaller med offentlig adgang og for private spillehaller, hvor medlemskab kræves, eller hvor adgangen er begrænset til en bestemt personkreds.

Tilladelsesperiode

Det foreslås at tilladelse til opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og i restaurationer med alkoholbevilling kan gives for indtil ubestemt tid. Der er tale om en ændring i forhold til den gældende § 7, stk. 1, i lov om gevinstgivende spilleautomater. Ændringen består i, at spillemyndigheden får mulighed for at give en tilladelse til gevinstgivende spilleautomater i en spillehal på ubestemt tid, hvor det før kun var for indtil 5 år.

Spillemyndigheden har hidtil foretaget en konkret vurdering af, om en tilladelse skal gives for en kortere eller længere periode. Normalt meddeles en tilladelse for 5 år eller for ikke mindre end 2 år, idet det ellers ikke er rentabelt for ansøgeren/opstilleren. Den begrænsede tilladelse på 2 år er blevet givet, hvis spillemyndigheden f.eks. har skønnet, at det fremlagte budget for spillehallen er tvivlsomt og dermed, at der er risiko for, at spillestedet ikke vil blive drevet økonomisk forsvarligt, eller at der kan være risiko for ordensmæssige problemer på spillestedet.

En tvivlsom økonomi kan medføre en risiko for, at f.eks. bemandingskravet ikke overholdes for at spare udgiften til lønninger.

En tilladelse for en kortere periode er også blevet meddelt, hvis der f.eks. tidligere er sket en overtrædelse af lov om gevinstgivende spilleautomater eller den dertil hørende bekendtgørelse i forhold til tilladelsesindehaveren (ansøgeren/opstilleren) ved det aktuelle spillested eller ved andre af tilladelsesindehaverens (ansøgerens/opstillerens) spillesteder.

Erfaringen med administrationen af lov om gevinstgivende spilleautomater er, at det er et begrænset antal tilladelsesindehavere (opstillere), der ikke kan eller ikke vil overholde reglerne for opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater i spillehaller. Det er således kun et begrænset antal tilladelser til spillehaller, der ikke bliver fornyet, eller som bliver tilbagekaldt.

Opstilling og drift af spilleautomater har endvidere ikke givet anledning til væsentlige ordensmæssige problemer. Ved en fornyelsessag har politiet ingen bemærkninger til de ordensmæssige forhold, idet politiet løbende har underrettet Spillemyndigheden, såfremt de ønsker en tilladelse tilbagekaldt på grund af væsentlig forstyrrelse af den offentlige orden. Dette er dog meget sjældent forekommende.

Der synes således ikke at være grund til generelt at tidsbegrænse tilladelser til opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater i spillehaller, hvorfor det foreslås, at tilladelser kan udstedes med ubegrænset varighed.

Det vil være op til spillemyndigheden, der udsteder tilladelse, at foretage en konkret vurdering af, hvorvidt en tilladelse skal være tidsbestemt eller tids u bestemt. Spillemyndigheden vil som hovedregel ved førstegangs udstedelse af en tilladelse til ansøgeren og et spillested give en tidsbestemt tilladelse for indtil 5 år.

For så vidt angår opstillingen af gevinstgivende spilleautomater er det erfaringen med de tilladelser, der er udstedt til restaurationer, at der yderst sjældent er alvorlige problemer med opstillingen af spilleautomater, og at næsten alle tilladelser til restaurationer dermed (pr. automatik) bliver fornyet efter ansøgning herom. Det er med andre ord kun enkelte tilladelser til restaurationer, der ikke bliver fornyet på grund af overtrædelse af reglerne for gevinstgivende spilleautomater. Det foreslås derfor at forenkle reglerne angående tilladelse til opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater i restaurationer ved at gøre tilladelserne gyldige, så længe der til restaurationen foreligger en gyldig alkoholbevilling.

Det følger af den foreslåede stk. 2 , at der i restaurationer maksimalt kan gives tilladelse til opstilling af 3 gevinstgivende spilleautomater. Bestemmelsen er en omformulering § 6, stk. 2, i lov om gevinstgivende spilleautomater. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

Om bestemmelsens indhold og anvendelse henvises til forarbejderne, der knytter sig til § 6, stk. 2, i lov om gevinstgivende spilleautomater.

Til § 20

Det fastsættes i det foreslåede stk. 1 , at der i en spillehal ikke må udbydes andre spil eller finde anden erhvervsvirksomhed sted end spil på gevinstgivende spilleautomater. Salg af slik, snacks og drikkevarer, bortset fra stærke drikke, kan dog finde sted i det omfang, sådan virksomhed ikke omfattes af lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder, lov nr. 486 af 9. juni 2004.

Begrebet »stærke drikke« skal fortolkes i overensstemmelse med lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., lovbekendtgørelse nr. 135 af 18. januar 2010, hvormed forstås drikkevarer med 2,8 pct. volumen alkohol eller derover.

I en spillehal må opstilling af ikke-gevinstgivende spilleautomater (morskabsautomater) ikke finde sted. Med ikke-gevinstgivende spilleautomater (morskabsautomater) forstås spilleautomater, hvor deltageren mod betaling af en indsats får ret til spil uden mulighed for gevinst. Ikke-gevinstgivende spilleautomater (morskabsautomater) kan f.eks. være flippermaskiner og arkade computer spillemaskiner (f.eks. skyde- og kørespil, hvor der spilles om at opnå højest muligt antal point eller beståede baner).

Bestemmelsen er en omformulering af den gældende § 20, stk. 2, i lov om gevinstgivende spilleautomater. Der er ikke tilsigtet ændringer.

Til § 21

Det foreslås, at gevinstgivende spilleautomater opstillet i spillehaller og på restaurationer skal udbetale penge eller værdibeviser, der kan kræves omvekslet til penge.

Bestemmelsen er en omformulering af de gældende bestemmelser § 5, stk. 1, jf. § 2, stk. 2, i lov om gevinstgivende spilleautomater. Der er ikke tilsigtet ændringer.

Om bestemmelsens indhold og anvendelse henvises til disse bestemmelsers forarbejder og til den praksis, der knytter sig til den.

Til § 22

Det foreslås, at personer under 18 år ikke må få adgang til spillehaller og ikke må spille på gevinstgivende spilleautomater i restaurationer. Personer under 18 år må som følge heraf ikke befinde sig i spillehaller, uanset om spillehallen er åben eller lukket.

Bestemmelsen svarer til den gældende § 19 i lov om gevinstgivende spilleautomater.

Om bestemmelsens indhold og anvendelse henvises til denne bestemmelses forarbejder og til den praksis, der knytter sig til den.

En overtrædelse af bestemmelsen betragtes som en grov overtrædelse, hvorfor bøderne generelt bør have en sådan størrelse, at de kan virke præventivt. Det foreslås derfor, at første gang bestemmelsen overtrædes straffes det som udgangspunkt med en bøde på 10.000 kr., anden gang med en bøde på 20.000 kr. og tredje gang at tilladelsen tilbagekaldes i medfør af lovforslagets § 44, stk. 1, nr. 1. Bødeniveauet vil kunne justeres i takt med løn- og prisudviklingen. Domstolene forudsættes ud fra en konkret individuel vurdering at kunne fravige de angivne bødetakster i den enkelte sag i op- eller nedadgående retning.

I forhold til gentagelse, foreslås det at følge straffelovens almindelige regler om gentagelsesvirkning (straffelovens § 84).

Til § 23

Det foreslås i stk. 1 , at spillehaller skal være bemandet i hele åbningstiden. Bestemmelsen svarer til den gældende § 2, stk. 4, i lov om gevinstgivende spilleautomater.

Det foreslås i stk. 2 , at bemandingen skal forestås af tilladelsesindehaveren, bestyreren eller én af tilladelsesindehaveren eller bestyreren ansat person, der er til stede i spillehallen eller et tilstødende lokale, hvorfra der er direkte adgang til spillehallen.

Bestemmelsen præciserer bemandingskravet og fastslår at proforma ordninger, hvor f.eks. første spiller »bemander« spillehallen ikke opfylder lovens krav om bemanding. Retten i Horsens har den 22. april 2009 i en sag tilkendegivet, at et system, hvor »første spiller bemander spillehallen« ikke er bemanding i lov om gevinstgivende spilleautomaters forstand. Der vil efter bestemmelsen skulle foreligge en ansættelses/et lønmodtagerforhold. Dette vil være medvirkende til at forhindre sort arbejde og undgå en utilstrækkelig (proforma) bemanding af spillehallen. Samlet set vil dette sikre lige konkurrence mellem spillehallerne.

Spillemyndighedens praksis om, at der skal være instruktionsbeføjelser i relation til den ansatte, præciseres endvidere med bestemmelsen.

At bemandingen kan forestås i et tilstødende lokale, er en forenkling i forhold til gældende regler i lov om gevinstgivende spilleautomater, hvorefter selve lokalet/rummet, hvor spilleautomaterne er opstillet (spillehallen), skulle være bemandet. Hensigten med den gældende bestemmelse er, at den person, der bemander lokalet (spillehallen) skal sikre, at personer under 18 år ikke får adgang. Det vurderes på baggrund af erfaringerne med lov om gevinstgivende spilleautomater, at dette kan sikres på betryggende vis ved, at der er bemanding i et tilstødende lokale, hvor der er gennemgang til spillehallen.

Inden der meddeles tilladelse til etablering af en spillehal, skal spillemyndigheden godkende, at spillestedet kan etableres i det ønskede lokale. Spillemyndigheden skal endvidere godkende, at bemandingen af spillestedet eventuelt kan forestås fra et tilstødende lokale. I tilladelsen kan der i medfør af lovforslagets § 32 stilles vilkår. Der bør derfor stilles vilkår om, at personen, der forestår bemandingen, fysisk befinder sig i umiddelbar nærhed af spillehallen. Der kan endvidere stilles vilkår om udsyn, overvågning m.v. Således sikres det, at bestyreren eller den ansatte kan føre kontrol med, at personer under 18 år ikke får adgang til spillehallen.

En overtrædelse af nærværende bestemmelse betragtes som en grov overtrædelse. Da § 22 og § 23 har samme sigte, foreslås det, at bødeniveauet/sanktionssystemet for de to bestemmelser er ens. Yderligere foreslås det, at overtrædelse af vilkår, der skal sikre, at bemandingen forestås forsvarligt, kan straffes på niveau som § 22 og § 23. Om sanktionssystemet henvises der til bemærkningerne til § 22.

Til § 24

I bestemmelsen foreslås det at forbyde udbud af pyramidespil. Bestemmelsen er identisk med formulering af § 5 a i lov om offentlige indsamlinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 6. juni 2006. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden. Om bestemmelsens indhold og anvendelse henvises til denne bestemmelses forarbejder og til den praksis, der knytter sig til den.

Til kapitel 4

Kriterier for udbud af spil

Til § 25

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, hvem der kan søge tilladelse til at udbyde spil. Som udgangspunkt kan personer og selskaber (juridiske personer) opnå tilladelse til at udbyde spil, med mindre andet følger af loven. Således kan tilladelse til udbud af lotteri og væddemål på heste- og hundevæddeløb kun gives til Danske Spil A/S og tilladelse til udbud af klasselotteri kun til Det Danske Klasselotteri A/S, Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri.

Hvad angår stk. 2, er denne en omformulering af § 1 A, stk. 2, i lov om lokale totalisatorspil, jf. lovbekendtgørelse nr. 22 af 16. januar 2006. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

Til § 26

Det foreslås i stk. 1 , at tilladelse kun kan gives til personer, der har bopæl her i landet eller i et andet EU- eller EØS land, der er fyldt 21 år, ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, ikke har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, ikke er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til arbejde med spil, og ikke har forfalden gæld til det offentlige.

Bestemmelsen svarer i realiteten til lov om gevinstgivende spilleautomater § 10, stk. 1. I nærværende bestemmelse foreslås dog, at der ingen forfalden gæld må være.

Det foreslås, at videreføre alderskravet på 21 år fra lov om gevinstgivende spilleautomater. Det findes hensigtsmæssigt, at tilladelsesindehavere har opnået en vis modenhed. Et krav om en højere alder end myndighedsalderen (18 år) kendes fra andre love, hvor der meddeles en autorisation, f.eks. lovbekendtgørelse om restaurationsvirksomhed og alkoholbevillinger m.v., hvor alkoholbevilling til personer kræver, at personen som minimum er 23 år og vagtvirksomhedsloven, hvor autorisation kan meddeles til personer, der er fyldt 25 år.

Angående domfældelser kan der lægges vægt på forhold begået uden for Danmark, og der kan endvidere lægges særlig vægt på overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen.

Om værgemål og betalingsstandsning m.v. henvises til forarbejderne til lov om gevinstgivende spilleautomater § 10, stk. 1 og til den praksis, der knytter sig til den.

I forhold til gæld til det offentlige, så er gælden ikke forfalden, hvis der er indgået en betalingsordning med inddrivelsesmyndigheden, eller der er stillet fuld sikkerhed for gælden. Ifølge forarbejderne til lov om gevinstgivende spilleautomater § 10, stk. 1, blev der ved betydelige forfalden gæld forstået gæld over 50.000 kr. Med nærværende bestemmelse foreslås beløbet ændret til nul kr. Kravet, om at ansøgeren ingen forfalden gæld må have, skal ses i sammenhæng med SKAT´s indsatsstrategi, hvor arbejdet med indsats og inddrivelsesområdet har fokus på at reducere skattegabet og dermed at sikre, at skatter, moms, told og afgifter m.v. angives korrekt og betales til tiden. Formålet hermed er at sikre, at skatteyderne hurtigt oplever en konsekvens af manglende regelefterlevelse.

Hvis fordringen ikke er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden eller fordringen bestrides og er tillagt opsættende virkning af restanceinddrivelsesmyndigheden, er gælden ikke forfalden. Angående fordringer der bestrides (kravets eksistens og størrelse), og opsættende virkning i forhold til inddrivelse, henvises til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lov nr. 1333 af 19. december 2008.

En fornyelse af en tilladelse eller godkendelse betragtes som en ny ansøgning/sag, hvorfor ansøgeren (på ny) skal opfylde alle betingelserne, herunder ikke have forfalden gæld til det offentlige.

Af det foreslåede stk. 2, fremgår det, at udbud og arrangering af spil kan gives til personer, der ikke har bopæl her i landet eller et andet EU- eller EØS-land, såfremt ansøger har udpeget en godkendt repræsentant, jf. § 30. Det er kun personer, der opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1-5, der kan få tilladelse.

Til § 27

Af det foreslåede stk. 1 og 2 fremgår det, at for at få tilladelse til udbud af spil skal selskabet, der søger tilladelsen, som udgangspunkt være etableret i Danmark eller i et andet EU- eller EØS-land.

Det foreslås, at selskaber m.v. (juridiske personer), der ikke er etableret i Danmark eller i et andet EU- eller EØS-land, for at få tilladelse i Danmark til at udbyde spil, skal have udpeget en repræsentant til at repræsentere sig i alle sager, bl.a. overfor myndighederne - herunder spillemyndigheden og Landsskatteretten.

Personen, der udpeges som repræsentant, kan være den samme person, som i henhold til § 29 i lov om afgifter af spil er fiskal repræsentant for tilladelsesindehaveren.

Til § 28

Det foreslåede stk. 1 indeholder betingelserne for, at tilladelse kan meddeles et selskab m.v. (juridisk personer). Betingelserne svarer i hovedtræk til dem, der gælder for meddelelse af tilladelse til en fysisk person. Kravet om, at bestyrelsesmedlemmer og direktører skal opfylde betingelserne i § 26, stk. 1, nr. 1-5, skal bl.a. sikre, at disse er egnede og hæderlige til at arbejde med virksomhed med spil.

Det foreslås i stk. 2, at spillemyndigheden kan træffe afgørelse om at et bestyrelsesmedlem eller et medlem af direktionen skal udtræde, såfremt den pågældende person er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil eller har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr.

Stk. 3. Hvis medlemmer af bestyrelsen eller direktionen ikke længere opfylder betingelserne i § 26, stk. 1, nr. 2-3, så skal den pågældende person udtræde af bestyrelsen eller direktionen. Hvis ikke dette sker, kan tilladelsesindehaveren blive straffet med en bøde. Dette forudsætter dog, at tilladelsesindehaveren er bekendt med, at medlemmet ikke længere opfylder betingelserne.

Til § 29

Det foreslås i stk.1 , at tilladelse til udbud af spil kun må meddeles til ansøgere, der må antages at kunne drive spil økonomisk forsvarligt, og som i faglig henseende er kvalificeret til at drive virksomhed med spil, og som gør det antageligt, at man vil kunne udøve denne på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik, inden for den pågældende branche.

Den gennemgang spillemyndigheden foretager af den enkelte ansøgers forhold skal tilpasses den omsætning og udbredelse som spillet, der søges tilladelse til, forventes at ville have. Hvor undersøgelsen af en ansøger til et almennyttigt lotteri skal begrænses til et minimum, skal der derimod foretages en grundig undersøgelse af en ansøger om tilladelse til udbud af væddemål og online kasino.

Spiludbydere kan sammenlignes med finansielle virksomheder. Derfor skal spillemyndigheden foretage undersøgelser svarende til de undersøgelser, Finanstilsynet foretager af finansielle virksomheder. Undersøgelserne kan bl.a. indeholde vurderinger af virksomhedens forretningsplan, likviditet, ejerforhold, tidligere virksomheder m.v.

Kravet skal sikre, at virksomhed med spil bliver drevet forsvarligt.

Tilsvarende krav om forsvarlig udøvelse af et erhverv kendes fra f.eks. lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., vagtvirksomhedsloven og inkassoloven.

I stk. 2 foreslås det, at der ikke kan meddeles en tilladelse, hvis der hos ansøgeren, medlemmer af direktion eller bestyrelse eller andre er udvist en sådan adfærd, at der er grund til antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde. Kravet skal, som § 26 og § 28, sikre at de nævnte personer er egnede og hæderlige til at arbejde med virksomhed med spil.

Tilladelse kan nægtes, selv om ansøgeren ikke har begået strafbare forhold, som indebærer en nærliggende fare for misbrug af hvervet, men der dog er grund til at antage, at en af de nævnte personer vil modvirke en forsvarlig og fornuftig drift.

Vandelskravet omfatter også andre, der kan øve en bestemmende indflydelse på virksomhedens drift. Derved opnås, at det kan forhindres, at personer, der ikke opfylder vandelskravet, i realiteten alligevel driver virksomhed med spil gennem en anden person, der formelt har de nødvendige adkomster.

Det kan med andre ord indgå i vurderingen, om ansøgeren, direktionen eller bestyrelsen kan forventes at være den/de reelt ansvarlige for virksomheden med spil. En ansøger, som må antages at være »stråmand« for en anden person, der reelt vil være den bestemmende i virksomheden, og som ikke opfylder betingelserne for at opnå en tilladelse, kan således ikke meddeles en tilladelse.

Andre personer, der kan øve en bestemmende indflydelse, kan f.eks. være ejere af kvalificerede andele, hvorved forstås direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettigheder eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af virksomheden med spil, eller personer med nær tilknytning til ansøgeren eller et direktions- eller bestyrelsesmedlem, som f.eks. et familiemedlem, eller en samlever.

Bestemmelsen svarer til § 12, nr. 1, i lovbekendtgørelse nr. 135 af 18. januar 2010 om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.

Til § 30

Det foreslås i stk. 1 , at repræsentanten skal opfylde betingelserne i § 26, stk. 1 og have bopæl eller være etableret her i landet. Repræsentanten kan både være en person eller en juridisk person. Kravet om at repræsentanten skal opfylde betingelserne i § 26, skal bl.a. sikre, at denne er egnet og hæderlig til at arbejde med virksomhed med spil.

I henhold til det foreslåede stk. 2 skal repræsentanten have beføjelser til at repræsentere tilladelsesindehaveren som subjekt i forvaltningsretlig, processuelle og strafferetlige anliggender. Repræsentanten skal have bopæl eller være etableret i Danmark og skal forestå den daglige kommunikation med spillemyndigheden.

Spillemyndigheden kan, jf. stk. 3 tilbagekalde en godkendelse, hvis repræsentanten er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr. eller ikke længere har bopæl eller er etableret her i landet.

Angående domfældelse for et strafbart forhold, så bør frakendelsesspørgsmålet som udgangspunkt blive behandlet samtidig med strafspørgsmålet i forbindelse med straffesagen, vedrørende det forhold der begrunder den nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, i medfør af straffelovens § 79.

Hvis spillemyndigheden ikke har været bekendt med den verserende straffesag og anklagemyndigheden ikke har nedlagt påstand om frakendelse, giver den foreslåede bestemmelse spillemyndigheden mulighed for efterfølgende at tilbagekalde godkendelsen.

Hvis domstolen i forbindelse med straffesagen har taget stilling til spørgsmålet rettighedsfrakendelse og fundet, at der ikke skal ske rettighedsfrakendelse, kan spillemyndigheden ikke efterfølgende på baggrund af dommen i straffesagen tilbagekalde godkendelsen, idet spørgsmålet må anses for endelig afgjort af retten.

Tilsvarende bestemmelse findes i lov om inkassovirksomhed.

Efter stk. 4 bortfalder godkendelsen, hvis repræsentanten ikke længere opfylder § 26, stk. 1, nr. 2 (om værgemål) eller § 26, stk. 1, nr. 3 (om betalingsstandsning m.v.).

Til § 31

Det foreslås, at der ved afgørelsen af, om en tilladelse til oprettelse og drift af landbaserede kasinoer og opstilling af gevinstgivende spilleautomater i en spillehal skal gives, kan lægges vægt på ordensmæssige forhold, spillestedets størrelse og placering.

Bestemmelsen er en omformulering og udvidelse af den gældende § 8, stk. 1 og 2 og § 9, i lov om gevinstgivende spilleautomater. I forarbejderne til spillekasinoloven er fastsat lignende bemærkninger om behandling af ansøgninger til oprettelse og drift af landbaserede kasinoer. Det fremfremgår blandt andet, at før der tages endelig stilling til en ansøgning om tilladelse til at oprette et spillekasino, vil Justitsministeriet anmode om en udtalelse fra den kommune, hvori spillekasinoet ønskes placeret, således at kommunen kan få lejlighed til at udtale sig om, hvorvidt man har indvendinger imod, at der gives tilladelse til et spillekasino i kommunen. Tilsvarende vil Justitsministeriet indhente en udtalelse fra den stedlige politimester (nu politidirektør).

Om bestemmelsens indhold og anvendelse henvises til forarbejderne og til den praksis, der knytter sig til § 8 stk. 1 og 2, i lov om gevinstgivende spilleautomater.

Til § 32

Det foreslås, at spillemyndigheden kan fastsætte vilkår for den enkelte tilladelse.

Der vil overordnet være tale om vilkår, der knytter sig specifikt til den enkelte tilladelse, og som skal sikre, at udbuddet af spil sker i overensstemmelse med lovens bestemmelser. Generelle vilkår, der gælder for en kategori af tilladelser, vil som hovedregel blive fastsat i bekendtgørelse til loven.

Det foreslås f.eks., at der kan fastsættes specifikke krav til indretningen af et spillested, der er nødvendige for, at udbuddet af spil kan afvikles i overensstemmelse med loven. For tilladelser til opstilling af gevinstgivende spilleautomater er der efter gældende lov fastsat specifikke krav til indretningen af nogle spillehaller for at sikre, at spilleautomatlovens krav om bemanding af spillehaller kan opfyldes. Endvidere er der for nogle efter en konkret vurdering spillehaller sat vilkår om, hvor mange spilleautomater, der lovligt kan stilles op i spillehallen. Det foreslås endvidere, at der af ordensmæssige hensyn kan fastsættes regler om et spillesteds åbningstid.

Det er endvidere hensigten, at fastsætte vilkår i tilladelserne til Danske Spil og Klasselotteriet om, at selskaberne er forpligtede til at udfærdige årlige redegørelser om, hvordan lovens bestemmelser er blevet opfyldt i det forgangne år. Sådanne vilkår svarer til de vilkår, der er fastsat i bevillingerne i dag.

Det foreslås endvidere, at der kan tilknyttes specifikke kontrolforanstaltninger til tilladelsen, der skal sikre, at spillet udbydes i overensstemmelse med loven.

Om bevillinger til landbaserede kasinoer er der nævnt i forarbejderne til spillekasinoloven, at der vil kunne fastsættes vilkår om, hvor mange spilleborde og spillemaskiner kasinoet må have. Det vil endvidere kunne fastsættes som vilkår, at indehaveren af en tilladelse skal stille en bankgaranti til sikkerhed for de forpligtelser, spillekasinoet kan få overfor gæster, der vinder store gevinster. Justitsministeriet har i øvrigt fastsat særlige vilkår for afholdelse af pokerturneringer på de enkelte kasinoer. Det foreslås, at der efter nærværende bestemmelse kan fastsættes tilsvarende vilkår.

Til kapitel 5

Oplysningspligt, salg og markedsføring

Til § 33

Det foreslås at fastsætte krav om, at spiludbyderen i forbindelse med spiludbuddet skal oplyse spilleren om alle relevante forhold om spillet, herunder spilleregler, og at disse oplysninger er lettilgængelige for spilleren, der hvor spillet bliver udbudt til salg.

Kravet skal sikre, at spilleren har mulighed for at orientere sig om spillet og spiludbyderen inden deltagelse i spillet. Herved mindskes risikoen for, at spillere vildledes til at tro, at chancerne for at vinde en økonomisk gevinst er større, end de i realiteten er.

Relevante informationer for udbud af spil er f.eks.

1) alle omkostninger forbundet med deltagelse (gebyr, post, fragt, telekommunikation m.v.),

2) værdien af samlede gevinster (markedsværdi),

3) hvor og hvornår vinderne bliver offentliggjort,

4) anvendte udbetalingsprocenter,

5) start- og slutdato for deltagelse,

6) udtrækningsproceduren der anvendes til at finde vinderne,

7) hvorledes gevinsterne bliver udleveret til vinderne,

8) frist for forældelse af krav på gevinster,

9) tilladelsesindehaverens navn og den fysiske adresse, hvor tilladelsesindehaveren er etableret, e-post-adresse og eventuelt postadresse og andre oplysninger om tilladelsesindehaveren, som gør det muligt at kontakte og kommunikere med tilladelsesindehaveren,

10) CVR-nummeret, hvis tilladelsesindehaveren er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister,

11) hvorledes spilleren kan klage til tilladelsesindehaveren, og

12) dato for tilladelse til at udbyde spil.

Hvilke informationer, der er relevante at oplyse afhænger af spilformen og spiludbuddet. F.eks. vil samtlige informationer normalt være relevante i udbuddet af lotterier, mens få af informationerne vil være relevante i udbuddet af spil på gevinstgivende spilleautomater og landbaserede kasinospil.

Det foreslås, at alle udbydere af spil skal udarbejde spilleregler for spillet, således at spillerne kan blive bekendt med reglerne for det pågældende spil. En bestemmelse herom er allerede indeholdt i lov om gevinstgivende spilleautomater § 15 og i spillekasinolovens § 4.

Spillereglerne skal være på spiludbyderens hjemmeside, hvis der er tale om et online spil, eller i butikken, hvor spillet sælges, hvis der er tale om et landbaseret spil. I butikker, hvor der sælges spil, er det tilstrækkeligt, at forhandleren på forlangende fra spilleren kan printe reglerne ud, eller kan vise reglerne frem på en skærm.

Til § 34

Det foreslås i stk. 1 at forbyde salg samt formidling af spil til unge under 18 år. Forbuddet vil gælde for alle spiludbydere, bortset fra almennyttige lotterier.

Almennyttige lotterier er jf. stk. 2 undtaget, fordi afviklingen af lotteriet typisk foregår i små lokale foreninger, og at præmierne i de almennyttige lotterier typisk ikke er af en betragtelig værdi. Derfor skønnes udbud af almennyttigt lotteri ikke at kunne skade unge under 18 år.

For så vidt angår kasinospil og spil på gevinstgivende spilleautomater findes der allerede i den gældende lovgivning bestemmelser, som afskærer unge under 18 år adgang til at spille på disse spil, jf. spillekasinolovens § 8 og lov om gevinstgivende spilleautomater § 19.

Selv om det ikke følger som et krav i tips- og lottoloven, giver Danske Spil ikke unge under 18 år adgang til at spille på de spil, som Danske Spil udbyder på internettet. Bestemmelsen får derfor kun betydning for de spil, som sælges fysisk hos selskabets forhandlere, de såkaldte »tipsforhandlere«.

Af det foreslåede stk. 3 følger, at udbud af landbaseret lotteri og klasselotteri undtages fra den generelle 18-års aldersgrænse i stk. 1 og erstattes af en 16-års aldersgrænse. Det skønnes, at udbud af landbaseret lotteri ikke har samme effekter i forhold til ludomani på grund af spillets karakter - herunder hastigheden af spillet.

Til § 35

Det foreslås, at tilladelsesindehaverne ikke må yde spilleren kredit for deltagelse i spillet.

Bestemmelsen afskærer ikke udbydere at udbyde spil mod betaling for deltagelse ved hjælp af et kreditkort, da det her ikke er tilladelsesindehaveren, som har ydet spilleren kredit, men en betalingsinstitution.

Til § 36

Det foreslås i bestemmelsen at fastsætte krav til markedsføringen af spil. Det foreslås bl.a. at fastsætte regler,

- der skal mindske risikoen for, at der skabes det indtryk, at gevinstchancerne er større, end de i realiteten er,

- der forhindrer at markedsføringen retter sig mod unge, og

- der forhindrer, at markedsføring har et indhold, der får det til at fremstå som om deltagelse i spil fremmer en løsning på finansielle problemer eller spillerens sociale accept.

Reklamer for spil reguleres også af markedsføringsloven, jf. lovbekendtgørelsen nr. 839 af 31. august 2009. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med markedsføringsloven. Markedsføringsloven fastsætter bl.a. bestemmelser om vildledende markedsføring, sammenlignende reklamer, markedsføring rettet mod børn og unge og salgsfremmende foranstaltninger.

Herudover indeholder markedsføringsloven i § 1 en bestemmelse om, at erhvervsdrivende omfattet af loven skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugerne, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser. Hvis en spiludbyder handler i strid med den nye regel i lovforslaget vil det normalt også indebære en overtrædelse af markedsføringslovens § 1.

I anerkendelse af at udbud af spil er et følsomt område, hvor aggressiv markedsføring af spilprodukter umiddelbart kan skabe et overforbrug og en øget afhængighed af spil blandt særligt udsatte grupper i befolkningen, er det derfor nødvendigt at lægge begrænsninger på markedsføringen af spil ud over de begrænsninger, der følger af markedsføringslovens bestemmelser.

Henset til, at spillelovens bestemmelser om markedsføring af spil indeholder supplerende regler i forhold til markedsføringslovens generelle bestemmelser, vil sager om overtrædelse af reglerne af markedsføring af spil ofte kunne bedømmes efter reglerne i spilleloven, uden at det bliver nødvendigt tillige at inddrage markedsføringsloven. Sagerne skal dermed sendes til politi og anklagemyndighed med henblik på eventuel tiltalerejsning. Som konsekvens af, at overtrædelsen af bestemmelsen normalt også indebærer en overtrædelse af markedsføringsloven, vil sagen normalt blive forelagt Forbrugerombudsmanden, jf. Rigsadvokatens forelæggelsesregler.

Det tilsigtes med bestemmelsen, at det bødeniveau, der kendes fra markedsføringsloven overføres til spilleloven, således at de hensyn der ligger bag udmåling af bødestraf er ens.

Angående samarbejde med Forbrugerombudsmanden henvises til bemærkninger til lovforslagets § 46.

Hvad angår stk. 2, foreslås det, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om markedsføringen af spil. Skatteministeren kan f.eks. fastsætte regler om brugen af bonusser i spillene - herunder såkaldte »sign-up bonus« (velkomst/indbetalingsbonus), »rake-back« (refusion af gebyr), loyalitetsprogrammer (dvs. ordninger, hvor spiludbyderen med henblik på at øge kundeloyaliteten belønner spillerne for at spille hos udbyderen) m.v.

Til kapitel 6

Godkendelse af bestyrere og personale

Til § 37

Det foreslås, at hvis den daglige drift af landbaserede kasinoer, spillehaller med gevinstgivende spilleautomater og butikker, hvor der udbydes lotteri og væddemål, ikke forestås af tilladelsesindehaveren selv, eller hvis tilladelsesindehaveren er et selskab m.v., skal der ansættes en bestyrer.

Forslaget bygger på lov om gevinstgivende spilleautomater § 18, hvorefter en spillehal skal forestås af tilladelsesindehaveren selv eller en bestyrer.

Til § 38

Det foreslås i stk. 1 , at bestyreren skal godkendes af spillemyndigheden. Bestyreren skal opfylde betingelserne i § 26, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, og må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at bestyreren ikke vil lede spillestedet på fuldt forsvarlig måde. En bestyrer kan kun lede et spillested.

Bestyreren af et spillested er en nøgleperson. Bestyreren er den person, der står for den daglige drift af spillevirksomheden. Derfor er det vigtigt at sikre sig, at bestyreren er en person, der har den fornødne alder til at forestå driften med spillestedet, ikke er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive virksomhed med spil og i øvrigt ikke har udvist en adfærd, der er uforenelig med at udbyde spil.

Dermed sikres, at bestyreren har opnået en vis modenhed og har den fornødne egnethed og hæderlighed til at forestå driften af spillestedet.

Alderskravet på 21 år er en videreførelse af alderskravet for bestyrer af spillehaller i lov om gevinstgivende spilleautomater.

Tilladelse kan nægtes, selv om den pågældende ikke har begået strafbare forhold, som indebærer en nærliggende fare for misbrug af hvervet i de tilfælde, hvor der er grund til at antage, at ansøgeren ikke vil lede spillestedet på forsvarlig måde.

Efter en konkret vurdering vil der f.eks. kunne være tale om at nægte en godkendelse af en bestyrer, hvis ansøgeren er blevet afskediget fra en tidligere stilling på grund af uredelighed, der ikke har medført en straffesag, er psykisk ude af balance, har et misbrugsproblem, er involveret i kriminalitet eller vedkommende har tilknytning til kriminelle grupperinger. Det er ikke nødvendigt, at der påvises konkrete faremomenter, som indebærer, at tilknytningen til en kriminel gruppering medfører risiko for kriminalitet i forbindelse med virksomhed med spil.

Tilsvarende krav til bestyrer/personale om forsvarlig udøvelse af et erhverv kendes fra lovbekendtgørelse nr. 135 af 18. januar 2010 om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. § 15, stk. 1, lovbekendtgørelse nr. 227 af 3. marts 2010 om vagtvirksomhed § 7, stk. 3, nr. 2 og i lovbekendtgørelse nr. 319 af 14. maj 1997 om inkassovirksomhed § 8, stk. 2, nr. 3.

Det foreslåede krav i stk. 2 skal sikre, at bestyreren forestår driften af spillestedet på forsvarlig vis, jf. stk. 1. Vandelskravet omfatter således andre, der kan øve en bestemmende indflydelse på bestyrerens arbejde og dermed på spillestedets drift. Derved opnås, at det kan forhindres, at personer, der ikke opfylder vandelskravet, i realiteten alligevel forestår driften af spillestedet gennem en anden person, der formelt har de nødvendige adkomster.

Hvad angår stk. 3, foreslås det, at bestyreren selv, i den periode godkendelsen gælder, har en pligt til at informere spillemyndigheden om, hvis vedkommende ikke længere opfylder betingelsen i § 26, stk. 1, nr. 2 (værgemål). Såfremt bestyreren har undladt at informere spillemyndigheden, kan det tillægges vægt i sagen om tilbagekaldelse.

Det foreslås i stk. 4 og 5, at spillemyndigheden kan tilbagekalde en godkendelse, hvis bestyreren ikke længere opfylder betingelsen i stk. 2 eller er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, og at en godkendelse af en bestyrer bortfalder, hvis bestyreren ikke længere opfylder betingelsen i § 26, stk. 1, nr. 2.

Tilsvarende bestemmelse findes i lov om inkassovirksomhed.

Under hensyntagen til at udbud af spil er et betroet erhverv, skal de foreslåede bestemmelser sikre, at driften med udbud af spil alene bestyres af personer, der egnede til at varetage hvervet.

Til § 39

Af det foreslåede stk. 1 følger, at ansatte i kasinoer skal godkendes af spillemyndigheden inden ansættelsen. Den ansatte skal være fyldt 18 år og opfylde betingelserne i § 26, stk.1, nr. 2 og 4.

Bestemmelsen er en omformulering og en præcisering af spillekasinolovens § 13. I henhold til spillekasinolovens § 13, må der i et spillekasino kun ansættes personer, der forud for ansættelsen er godkendt af politiet. Det fremgår ikke af bestemmelsen, hvilke kriterier politiet skal lægge vægt på. I praksis er det dog den ansattes alder og eventuelle strafbare forhold, politiet undersøger.

Den undersøgelse, som der skal foretages efter nærværende forslag, svarer derfor til den undersøgelse, politiet foretager i dag af kasinoansatte.

Kravet medfører, at det sikres, at den ansatte har den fornødne egnethed og hæderlighed til ansættelse i et kasino og vil udføre arbejdet forsvarligt.

Af den foreslåede bestemmelse i stk. 2 følger, at en ansat ikke kan godkendes, hvis den ansatte eller andre, der kan øve en bestemmende indflydelse på den ansattes arbejde, har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den ansatte ikke vil udføre sit arbejde på forsvarlig måde. Vandelskravet omfatter derved også andre end den ansatte selv, der kan øve en bestemmende indflydelse på den ansattes arbejde. Herved opnås, at det kan forhindres, at personer, der ikke opfylder vandelskravet, påvirker den ansatte til ikke at udføre sit arbejde på en forsvarlig måde

Hvad angår stk. 3 foreslås det, at den ansatte selv, i den periode godkendelsen gælder, har en pligt til at informere spillemyndigheden om, at den ansatte er sat under værgemål. Såfremt den ansatte har undladt at informere spillemyndigheden, kan det tillægges vægt i sagen om tilbagekaldelse.

Det foreslås i stk. 4 og 5, at spillemyndigheden kan tilbagekalde en godkendelse, hvis den ansatte ikke længere opfylder betingelsen i stk. 2 eller er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, og at en godkendelse af en ansat bortfalder, hvis bestyreren ikke længere opfylder betingelsen i § 26, stk. 1, nr. 2.

Tilsvarende bestemmelse findes i lov om inkassovirksomhed.

Under hensyntagen til at udbud af spil er et betroet erhverv, skal de foreslåede bestemmelser sikre, at arbejde med spil alene udføres af personer, der er egnede til at varetage hvervet.

Til § 40

Det foreslås, at ansatte i butikker, hvor der hovedsageligt sælges lotteri- og væddemål, samt ansatte i spillehaller med gevinstgivende spilleautomater skal være fyldt 18 år.

Bestemmelsen betyder, at spillesteder, der er indrettet som særlige spillebutikker, f.eks. de såkaldte »Pitten« og »Pitstop«, uden væsentlig salg af kiosk- eller dagligvarer, kun kan ansætte personale over 18 år. Derimod er kiosker med forhandling af spilprodukter, hvor der er et stort sortiment af kioskvarer, tankstationer og supermarkeder ikke er omfattet af 18-års ansættelsesreglen, uagtet omsætningen fra spil er forholdsmæssigt stor.

Det er erfaringen, at der til salg af spil om penge kræves en vis modenhed af salgspersonalet, idet der til tider håndteres store værdier, og fordi spillesteder ofte kan være udsat for røverier.

Til kapitel 7

Administrative bestemmelser

Til § 41

Efter den foreslåede bestemmelse bemyndiges skatteministeren til at udstede regler om spillene og afviklingen af disse, herunder om indsats og gevinstindsatser og gevinststørrelser i spillene og tilbagebetalingsprocenter. Skatteministeren kan f.eks. fastsætte regler for den maksimale indsats, spilleren kan spille ad gangen på en gevinstgivende spilleautomat og kan fastsætte regler for den mindste tilbagebetalingsprocent i et lotteri.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at ministeren kan fastsætte regler om den fysiske lokalisering af spiludstyret - f.eks. servere m.v. der anvendes til udbud af online spil. I erkendelse af, at udbud af online spil er globalt, og at det kan være en praktisk, teknisk og økonomisk hindring for spiludbyderne at skulle placere teknisk udstyr i alle lande, hvor de udbyder spil, kan der således f.eks. fastsættes regler om, at kravet om placering af det tekniske udstyr i Danmark, fraviges, hvis der foreligger en aftale mellem spillemyndigheden her i landet og spillemyndigheden i det land, hvor spiludbyderen er etableret. Aftalen skal omhandle udveksling af oplysninger om tilsyn og kontrol af spiludbyderen m.v. For uddybende bemærkninger til tilsynet med udenlandske online spiludbydere henvises til punkt 4.9.

Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte regler om kontrolforanstaltninger, der er nødvendige for lovens gennemførelse og godkendelse og placering af teknisk udstyr, der anvendes til afvikling af spil. Herved kan der f.eks. fastsættes regler om, at spillemyndigheden eller et godkendt testinstitut skal godkende det tekniske udstyr, der anvendes til afviklingen af spille. Endvidere kan der fastsættes regler om levering af kontroloplysninger fra spilsystemer til spillemyndigheden for at sikre, at spillene bliver afviklet på en korrekt måde, at spillerne får de rigtige gevinster, og at tilladelsesindehaveren afregner afgift til staten rigtigt.

Ministeren kan endvidere udstede regler, der skal medvirke til, at spillerne ikke bliver afhængige af spil. Der kan i den forbindelse f.eks. udstedes regler om funktioner, hvorved spilleren kan begrænse sin mulige indsats i spillet eller kan udelukke sig fra deltagelse i spil. Der kan også fastsættes regler, der skal forhindre, at mindreårige får adgang til at deltage i spil.

Der kan også fastsættes nærmere regler om betalingsformidling af indsatser og gevinster til og fra en ulovlig spiludbyder. Der påtænkes i den forbindelse at udstede regler om autorisering (blokering) af bestemte kreditkorttransaktioner med betaling af indsats til spiludbydere uden tilladelse her i landet.

Til § 42

Det foreslås i stk. 1-3 , at ansøgeren i forbindelse med indgivelse af ansøgninger om tilladelse til udbud af væddemål og online kasino skal betale 250.000 kr. (2010-niveau). Gebyret skal betales senest samtidig med indgivelse af ansøgningen. Gebyret skal dække omkostningerne forbundet med spillemyndighedens behandling af ansøgningen. Det foreslås, at ansøgningsgebyret skal betales både for ansøgninger om hhv. en tilladelse til væddemål og en tilladelse til online kasino. Hvis en spiludbyder søger tilladelse til både udbud af væddemål og udbud af online kasino udgør det samlede ansøgningsgebyr dog kun 350.000 kr. (2010-niveau).

De samlede årlige gebyrer skal modsvare de faktiske omkostninger for spillemyndigheden. Hvis gebyrerne ikke svarer til de faktiske omkostninger for spillemyndigheden kan § 42 revideres.

Det foreslås i stk. 4, at Skatteministeren kan fastsætte gebyrer for spiludbyderne, der skal gå til finansiering af de omkostningerne, som spillemyndigheden har med administrationen med de foreslåede regler, herunder kontrol og tilsyn med spiludbyderne. Det er hensigten, at der skal fastsættes regler om gebyrer for lotteri og væddemål på heste- og hundevæddeløb, jf. § 6 og § 12, klasselotteri, jf. § 8, landbaserede kasinoer, jf. § 14, gevinstgivende spilleautomater, jf. § 19. Derudover foreslås det, at der skal fastsættes regler om gebyrer for begrænsede online tilladelser. Der skal endvidere fastsættes regler om gebyrer til dækning af omkostningerne forbundet med overvågning af spillemarkedet med henblik på at forhindre ulovligt udbud af spil.

Det foreslås i stk. 5, at gebyrerne efter stk. 1 - 3 reguleres efter personskattelovens § 20, svarende til den generelle indkomstudvikling i samfundet.

For en nærmere uddybning henvises til de almindelige bemærkninger punkt 4.10.

Til § 43

Det foreslås, at spillemyndigheden skal have særlig fokus på det liberaliserede spillemarked, hvor der afvikles hurtige spil med stor omsætning, og hvor udbyderne vil konkurrere mod hinanden på gevinstudbetaling og på markedsføring. Det foreslås derfor i stk. 1 at fastsætte, at tilladelsesindehavere til udbud af væddemål og online kasino et år efter, at tilladelse er taget i brug (påbegyndt udbud af spil), skal få udarbejdet en rapport, der gør rede for, om tilladelsesindehaveren udbyder spil i overensstemmelse med betingelserne for en tilladelse. Rapporten skal udarbejdes af et af spillemyndigheden godkendt firma.

Det foreslås i stk. 2 , at tilladelsesindehaverne endvidere i tilladelsesperioden, efter det første år, hvert år skal offentliggøre en årsredegørelse med virksomhedens nøgletal og en beretning om, hvordan tilladelsesindehaveren har efterlevet lovens krav. Årsredegørelsen skal følge regnskabsåret og være offentliggjort senest 2 måneder efter regnskabsårets afslutning. Årsredegørelsen kan bygge på den årsrapport, som virksomheder skal udarbejde i medfør af årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009.

Spillemyndigheden skal nøje gennemgå de rapporter, som tilladelsesindehaverne forpligtes til at udarbejde, med henblik på at indskærpe overtrædelser, fastsætte skærpede vilkår og eventuelt indlede sager om tilbagekaldelse af tilladelsen.

Manglende udarbejdelse af rapporten og årsredegørelsen vil blive betragtet som en grov overtrædelse af loven og kan medføre, at tilladelsen tilbagekaldes i medfør af lovforslagets § 44, stk. 1, nr. 1. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 44, stk. 1, nr. 1.

Til kapitel 8

Tilbagekaldelse og bortfald af tilladelser

Til § 44

Det er almindeligt forekommende i love, hvor der meddeles en autorisation, at autorisationen kan tilbagekaldes, såfremt en eller flere betingelser er til stede.

I bestemmelsen beskrives de situationer, hvor spillemyndigheden kan tilbagekalde en tilladelse til udbud af spil. Bestemmelsen indebærer, at spillemyndigheden i de nævnte tilfælde skal foretage en vurdering af, om der foreligger en eller flere grunde til at tilbagekalde en given tilladelse.

Det foreslås i stk. 1 , at spillemyndigheden kan tilbagekalde en tilladelse til at udbyde spil, hvis en af de seks nævnte situationer gør sig gældende i forhold til tilladelsesindehaveren eller dennes repræsentant, jf. lovforslagets § 30, jf. § 26, stk. 2 og § 27, stk. 2, som på tilladelsesindehaverens vegne varetager denne interesse.

Stk. 1, nr. 1 , medfører, at tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis den pågældende har gjort sig skyldig i en grov overtrædelse af loven m.v. eller gentagne overtrædelse af loven m.v. En grov overtrædelse af loven vil være, hvis der ikke bliver udarbejdet en rapport, jf. lovforslaget § 43, hvis selskabet ikke, efter kendskab hertil, har givet spillemyndigheden oplysninger om direktører, bestyrelsesmedlemmer og ansatte, som i hele tilladelses-/ansættelsesperioden skal opfylde en eller flere betingelser, eller hvis tilladelsesindehaveren har ansat personale, som endnu ikke er godkendt eller tillader fortsat ansættelse, selv om godkendelsen af den ansatte er tilbagekaldt eller bortfaldet.

Stk. 1, nr. 2 , henviser til lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 4. Af § 26, stk. 1, nr. 4 følger, at en tilladelsesindehaver ikke må være dømt for strafbare forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil.

Som udgangspunkt bør frakendelsesspørgsmålet blive behandlet samtidig med strafspørgsmålet i forbindelse med straffesagen, vedrørende det forhold der begrunder den nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, i medfør af straffelovens § 79.

Hvis domstolen i forbindelse med straffesagen har taget stilling til spørgsmålet rettighedsfrakendelse og fundet, at der ikke skal ske rettighedsfrakendelse, kan spillemyndigheden ikke efterfølgende på baggrund af dommen i straffesagen tilbagekalde tilladelsen, idet spørgsmålet må anses for endelig afgjort af retten.

Tilsvarende bestemmelse findes i lov om inkassovirksomhed.

Stk. 1, nr. 3 svarer til den gældende bestemmelse i lov om gevinstgivende spilleautomater § 13, stk. 1, nr. 2, hvortil der henvises.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4- 6, at spillemyndigheden kan tilbagekalde en tilladelse, hvis tilladelsesindehaveren eller dennes repræsentant ikke har angivet afgifter efter lov om afgifter af spil, jf. §§ 21 - 25, ikke betalt forfaldne afgifter eller stiller sikkerhed, jf. lov om afgifter af spil og lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. eller ikke betaler forfaldne gebyrer efter reglerne fastsat i medfør af § 42.

Bestemmelserne i §§ 21 - 25 i lov om afgifter af spil fastsætter reglerne for afgiftsperioder og betalingsfrister for de forskellige spil.

Reglerne for sikkerhedsstillelse for skatter og afgifter følger af opkrævningslovens § 11. Bestemmelsen opregner en række objektive betingelser, som skal være opfyldt, for at told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed at stille sikkerhed. Herudover skal told- og skatteforvaltningen foretage en subjektiv vurdering, som skal tale for at anvende dette forebyggende restanceinstrument. Det fremgår eksempelvis af denne bestemmelse, at told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed at stille sikkerhed, når virksomheden for de seneste 12 afregningsperioder fire gange ikke rettidigt har indbetalt skatter og afgifter m.v.

Hvis en person eller et selskab har flere spilletilladelser, f.eks. flere tilladelser til opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater, vil alle af personens eller selskabets tilladelser kunne tilbagekaldes, såfremt personen eller selskabet alene for et spillested ikke angiver eller betaler forfalden spilleafgifter og gebyrer.

Inden en tilladelse tilbagekaldes, jf. nr. 4 - 6, skal spillemyndigheden meddele tilladelsesindehaveren, at manglende angivelse af spilleafgifter, betaling af forfaldne spilleafgifter og gebyrer og sikkerhedsstillelse vil medføre, at tilladelsen tilbagekaldes. Dette medfører, at tilladelsesindehaveren har mulighed for at bringe forholdene i orden.

Bestemmelserne skal ses som et led i bestræbelserne på at mindske restancerne til det offentlige. I princippet kan selv mindre forfaldne beløb medføre, at tilladelsen tilbagekaldes. Spilleafgiften er ikke forfalden, hvis der indgået en betalingsordning, eller der er stillet fuld sikkerhed for hele beløbet. Det er en forudsætning, at gælden vedrører virksomhed i forbindelse med spil.

For yderligere, henvises til forslag til lov om afgifter af spil og lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 24. april 2003.

Stk. 1, nr. 7 skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 5, og som led i bestræbelserne på at mindske restancerne til det offentlige. Der kræves mere graverende forhold/et større beløb for at kunne tilbagekalde en tilladelse, end det kræves til at nægte en tilladelse, hvorfor det foreslås at gælden til det offentlige skal være 100.000 kr. Dette svarer til det anførte beløb ved tilbagekaldelse af en autorisation i lov nr. 936 af 27. december 1991 om ændring af forskellige lovbestemmelser om erhvervsudøvelse på grundlag af autorisation m.v.

Gælden er ikke forfalden, hvis der er indgået en betalingsordning med inddrivelsesmyndigheden, eller der er stillet fuld sikkerhed for den del af gælden, der overstiger 100.000 kr.

Hvis en person eller et selskab har flere tilladelser, f.eks. flere tilladelser til opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater, vil alle tilladelserne kunne tilbagekaldes, når personen eller selskabet har en forfalden gæld der overstiger 100.000 kr. Det er med andre ord underordnet, hvorfra gælden stammer - om det er fra den ene eller den anden tilladelse.

Det er ikke afgørende, om gælden vedrører spillevirksomhed i henhold til en eksisterende eller tidligere tilladelse, men alene en forudsætning, at der er tale om gæld til det offentlige. Beløbet skal ikke pristalsreguleres.

I vurderingen af, om en tilladelse bør tilbagekaldes bør indgå, om gælden er pludselig opstået, f.eks. som følge af likviditetsproblemer, eller om den gennem længere tid er vokset, og om der i den forbindelse er truffet effektive foranstaltninger fra tilladelsesindehaverens side til nedbringelse af gælden inden for en rimelig tidsfrist.

Inden en tilladelse tilbagekaldes, jf. nr. 7, skal spillemyndigheden meddele tilladelsesindehaveren, at en fortsat restance på over 100.000 kr. vil medføre, at tilladelsen tilbagekaldes, således at tilladelsesindehaveren har mulighed for at indfri restancen, indgå en betalingsordning eller stille fuld sikkerhed for den del af gælden, der overstiger 100.000 kr.

Stk. 1, nr. 8 er en konsekvens af lovforslaget til lov om afgifter af spil. En forudsætning for at kunne tage en tilladelse i brug er, at der er sket anmeldelse af den afgiftspligtige virksomhed. Hvis forudsætningen om anmeldelse brister, er det en naturlig konsekvens, at tilladelsen bortfalder.

Stk. 2 svarer til § 13, stk. 1, nr. 3, i lov om gevinstgivende spilleautomater. Tilbagekaldelsen vil typisk ske på baggrund af en henvendelse fra politiet. Det er ikke en forudsætning, at det vedrører forhold, der kan lægges tilladelsesindehaveren til last.

Til § 45

Tilsvarende lovforslagets § 44, er det almindeligt forekommende i love, hvor der meddeles en autorisation, at autorisationen bortfalder under givne omstændigheder. I bestemmelsen foreslås de situationer, hvor en tilladelse til udbud af spil bortfalder.

Det foreslås i stk. 1 , at en tilladelse til at udbyde spil kan bortfalde, hvis en af de fem nævnte situationer gør sig gældende. Fælles for nævnte situationer er, at de alle er forudsætninger for at få eller have en tilladelse til at udbyde spil.

Stk. 1, nr. 1 , er en konsekvens af, at der kræves tilladelse til at udbyde spillevirksomhed og at tilladelsesindehaveren ønsker at udbyde spil.

Stk. 1, nr. 2 og 3 , svarer til § 22, stk. 1, nr. 6 og 7, i lov om forsikringsformidling. Det foreslås at indføre samme betingelser på spilleområdet, således at det er en forudsætning for en tilladelse, at den tages i brug senest 12 måneder efter spillemyndigheden har meddelt tilladelse og at der herefter kontinuerligt udbydes spil. Dog tillades en perioden på seks måneder, hvor der ikke udbydes spil. Forudsætningerne skal navnlig ses i sammenhæng med tilrettelæggelse af kontrollen. Stk. 1, nr. 2 og 3, er en konsekvens af forudsætningen for at få meddelt en tilladelse, nemlig at virksomheden udbyder spil. Seks måneders reglen finder ikke anvendelse i forhold til spillesteder, der er sæsonlukket i mere end seks måneder - som f.eks. Bakken og Tivoli.

Stk. 1, nr. 4 svarer til § 12, stk. 1, i gældende lov om gevinstgivende spilleautomater. Da tilladelsen vil være knyttet til en bestemt person eller selskab m.v., vil tilladelsen som naturlig konsekvens bortfalde, hvis tilladelsesindehaveren afgår ved døden eller ophører med at opfylde en eller begge af de to nævnte betingelser for tilladelsen, jf. lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 2, (om værgemål) og nr. 3 (om betalingsstandsning m.v.).

Vedrørende lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 2 og 3, er der tale om generelle krav til opnåelse af en tilladelse og grundlag for bortfald af en tilladelse. Angående § 26, stk. 1, nr. 2 og 3, henvises der til bemærkningerne til lovforslagets § 26.

Stk. 1, nr. 5 er en konsekvens af, at virksomheden, som er blevet meddelt en tilladelse, ikke længere eksisterer og dermed ikke længere kan drive virksomhed med spil.

Det foreslås i stk. 2 , at det i visse tilfælde er muligt at fortsætte driften med spillevirksomheden med henblik på afvikling eller afhændelse. Bestemmelsen svarer til, hvad der er gældende i lov om gevinstgivende spilleautomater § 12, stk. 3.

Stk. 3 er en konsekvens af, at det følger af lovforslagets § 19, at det er en forudsætning for at få en tilladelse, at restauranten har en alkoholbevilling. Når alkoholbevilling inddrages eller bortfalder, forsvinder forudsætningen for tilladelsen til at udbyde spil på gevinstgivende spilleautomater.

Det forudsættes, at politiet underretter spillemyndigheden om inddragelse og bortfald af bevillinger.

Konsekvensen af, at en tilladelse bortfalder, er at aktiviteten skal bringes til ophør. En fortsættelse af aktiviteten uden tilladelse, vil være en strafbar overtrædelse af loven.

Til kapitel 9

Tilsyn og videregivelse af information

Til § 46

Det foreslås i stk. 1 , at spillemyndigheden fører tilsyn med overholdelsen af denne lov, regler fastsat i medfør af loven samt tilladelsesindehaverens overholdelse af vilkår for tilladelse.

Spillemyndigheden varetager i dag ansvaret for kontrol med Danske Spil, Klasselotteriet samt gevinstgivende spilleautomater, som tilsammen står for langt størstedelen af spilleomsætningen og spiludbuddet på det danske spillemarked. I et liberaliseret spillemarked foreslås det, at spillemyndigheden varetager ansvaret for kontrollen med alle de nuværende spiludbydere samt med de nye kommercielle spiludbydere, der i forbindelse med liberaliseringen får tilladelse til at udbyde online kasino og væddemål.

Spiludbydernes spil skal kontrolleres, så spillerne garanteres en høj sikkerhed ved alle former for spil. Spillemyndigheden skal i sin kontrol af spillemarkedet

- sætte fokus på spillernes interesse - f.eks. ved at sikre, at spillerne får deres retmæssige gevinstandele,

- sikre at teknisk udstyr, der anvendes til udbud af spil, er kontrolleret og godkendt til formålet af anerkendte testinstitutter, og

- sikre, at statens interesser varetages - f.eks. ved at tilladelsesindehaverne indbetaler korrekte afgifter.

Tilsynet med de enkelte spil vil være tilpasset de forskellige spiltyper ud fra en væsentligheds- og risikovurdering af spillets omfang, udbredelse, sikkerhed, karakter, gevinsternes størrelse og risikoen for at spillerne kan blive snydt m.v. I de former for spil, hvori der er indbygget tilfældighedselementer (lotteritrækninger, uddeling af spillekort, terningkast m.v.), vil det f.eks. være vigtigt, at mekanismen, der genererer det tilfældige resultat, fungerer efter hensigten, dvs. tilfældigheden er korrekt. I puljespil vil det endvidere være vigtigt, at beregningen af gevinstudbetalinger til spillerne er foretaget korrekt.

Spillemyndigheden skal endvidere føre tilsyn med, om spiludbyderne overholder de vilkår, som er fastsat i loven, bekendtgørelse og i vilkårene for tilladelsen. Spillemyndigheden skal således overvåge spiludbuddet, markedsføringen og spilafviklingen for løbende bl.a. at vurdere om spiludbyderne markedsfører sine produkter f.eks. vildledende.

For så vidt angår markedsføringen bemærkes, at det forudsættes, at spillemyndigheden og Forbrugerombudsmanden etablerer et uformelt samarbejde herom, idet Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med markedsføringsloven.

Det foreslås, at spillemyndigheden skal have særlig fokus på det liberale spillemarked, hvor der afvikles hurtige spil med stor omsætning, og hvor udbyderne vil konkurrere mod hinanden på gevinstudbetaling og ved markedsføring.

Der henvises til punkt 4.8 i de almindelige bemærkninger for en uddybende gennemgang af spillemyndighedens tilsyn.

I henhold til det foreslåede stk. 2 , skal justitsministeren af historiske grunde føre tilsyn med Landbrugslotteriet og Almindeligt Danske Vare- og Industrilotteri.

Til § 47

Den i stk. 1 foreslåede bestemmelse giver spillemyndigheden adgang til uden retskendelse at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af tilladelsesindehavere til udbud og arrangering af spil, og til at efterse disses forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance og andre dokumenter, der kan have betydning for udbuddet af spil. Der vil således kunne foretages eftersyn i lokaler, der ligger andre steder end der, hvor eksempelvis spillet gennemføres, men som benyttes til f.eks. administrative aktiviteter i forbindelse med arrangementet, herunder kontorlokaler og beboelseslokaler.

Lignende bestemmelser findes i dag i eksempelvis spilleautomatlovens § 32, stk. 1, og spillekasinoafgiftslovens § 7, stk. 1. Som følge af, at spillelovgivningen nu foreslås samlet og spiludbuddet delvist liberaliseres, foreslås det, at adgangen til eftersyn uden retskendelse omfatter alle tilladelsesindehavere efter denne lov.

Det følger af den foreslåede bestemmelse og almindelige forvaltningsretlige principper, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret vurdering af, om indgrebet er nødvendigt, og om formålet med undersøgelsen står i rimeligt forhold til undersøgelsens indgribende karakter. Det vil derfor kun i helt særlige tilfælde kunne komme på tale at foretage husundersøgelse af f.eks. lokaler, der anvendes til privat beboelse.

Indgreb efter den foreslåede bestemmelse vil skulle foretages under iagttagelse af reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Der skal særligt peges på lovens § 9, hvoraf det bl.a. følger, at hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven. Dette gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.

De i stk. 2 og 3 foreslåede bestemmelser medfører, at tilladelsesindehavere og dennes ansatte skal yde spillemyndigheden vejledning og hjælp ved foretagelsen af et kontroleftersyn, samt udlevere eller indsende det efterspurgte materiale til spillemyndigheden. Bestemmelsen i stk. 2 svarer til spilleautomatlovens § 32, stk. 4, og spillekasinoafgiftslovens § 7, stk. 3. En bestemmelse svarende til stk. 3, findes i momsloven samt i langt størstedelen af de gældende afgiftslove.

Der skal i den forbindelse henvises til § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, hvorefter den foreslåede bestemmelse ikke vil gælde i forhold til personer, hvor der er konkret mistanke om, at den pågældende har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse og almindelige forvaltningsretlige principper, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret vurdering af, om det er nødvendigt at indhente de pågældende oplysninger for at udøve tilsyn med, at lovens regler bliver overholdt.

Om det foreslåede stk. 4 følger, at leverandører og udlejere af udstyr til udbud af spil på begæring skal give spillemyndigheden oplysninger om deres leverancer til tilladelsesindehavere omfattet af denne lov.

Spiludstyr, der leveres til landbaserede kasinoer, opstillere af gevinstgivende spilleautomater, lotteriudbydere og andre tilladelsesindehavere skal overholde en række tekniske krav, der er fastsat i bekendtgørelse. I de former for spil, hvori der er indbygget tilfældighedselementer (lotteritrækninger, uddeling af spillekort, terningkast m.v.), vil det f.eks. være vigtigt, at mekanismen, der genererer det tilfældige resultat, fungerer efter hensigten.

Som hovedregel vil der være fastsat krav til, at det tekniske udstyr, der anvendes til afvikling af spil er kontrolleret af et godkendt testinstitut, der godkender, at udstyret lever op til lovens krav. Der vil dog kunne opstå situationer, hvor tilsynsmyndigheden har behov for at få uddybet detaljer om tekniske funktioner i spiludstyret for at få klarlagt om systemet lever op til lovens krav. I den forbindelse skal leverandøren på begæring udlevere disse oplysninger til tilsynsmyndigheden.

Til § 48

Det foreslås, at politiet skal yde spillemyndigheden bistand i forbindelse med eftersyn efter § 47, stk. 1.

At politiet yder bistand i forbindelse med tilsynet, er en almindelig forekommende bestemmelse i reguleringslove med tilsyn, f.eks. konkurrencelovens § 18, stk. 8, § 53 i lov om fødevarer og § 33 i lov om gevinstgivende spilleautomater.

Til § 49

De foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2 er, udover tilføjelsen af »udenlandske myndigheder«, identiske med § 45 i forslag til lov om afgifter af spil m.v. Spilleafgiftsloven og nærværende lov skal administreres af to selvstændige forvaltningsmyndigheder (told- og skatteforvaltningen samt spillemyndigheden) og af hensyn til bestemmelserne i persondataloven er det nødvendigt at lovene indeholder klare hjemler om adgang til at udveksle oplysninger myndighederne i mellem, og om at disse oplysninger kan leveres i elektronisk form med henblik på registersamkøring.

Spillemyndigheden forventer at samarbejde med udenlandske spillemyndigheder, og det foreslås i den forbindelse, at der er klar hjemmel til udveksling af oplysninger mellem spillemyndigheden og udenlandske myndigheder.

Spillemyndigheden vil f.eks. have brug for oplysninger fra udlandet om eventuelle domfældelser, jf. lovforslaget § 26, stk. 1, nr. 4, og § 44, stk. 1, nr. 2, i forbindelse med meddelelse og annullering af tilladelser. Endvidere er det en forudsætning for, at spillemyndigheden kan indgå en aftale med en udenlandsk myndighed om samarbejde om at forskellige former for kontrol - at kontrollen skal varetages af den udenlandske myndighed eller spillemyndigheden - at myndighederne kan udveksle kontroloplysninger, f.eks. til brug for vurdering af om betingelserne til meddelelse, tilbagekaldelse eller bortfald af en tilladelse er opfyldt, kontroldata eller afgifter.

Af bestemmelsen følger, at spillemyndigheden bl.a. vil kun indhente oplysninger efter anmodning fra en udenlandsk myndighed til brug for den udenlandske myndigheds arbejde, uden at spillemyndigheden selvstændigt har brug for oplysningerne. Spillemyndigheden vil alene kunne videregive oplysninger vedrørende en virksomhed omfattet af loven, som udbyder spil eller ønsker at udbyde spil til det land, hvor den udenlandske myndighed er hjemhørende.

Det er ikke hensigten, at persondatalovens regler skal fraviges.

Det er kun de nødvendige oplysninger til brug for registrering og kontrol, som må udveksles med danske eller udenlandske myndigheder, og det er ikke hensigten, at spillemyndigheden skal indsamle oplysninger om spillerne. Det er heller ikke hensigten, at spillemyndigheden skal kunne udveksle eventuelle oplysninger om spillerne med told- og skatteforvaltningen.

Der kan ikke gives en udtømmende præcisering af, hvilke oplysninger der vil blive omfattet. Der kan f.eks. være tale om udveksling af oplysninger om, hvilke personer og virksomheder, der har fået en tilladelse efter spilleloven. Eller der kan være tale om udveksling af data vedrørende en tilladelsesindehavers afvikling af konkrete spil. I forhold til udenlandske myndigheder kan der eksempelvis være tale om udveksling af oplysninger om en given spiludbyders tilladelse til at drive spillevirksomhed.

Det er told- og skatteforvaltningen og spillemyndigheden, der kan foretage samkøring og samstilling.

Til kapitel 10

Klager over afgørelser truffet af spillemyndigheden

Til § 50

Det foreslås, at Landsskatteretten bliver administrativ rekursmyndighed for spillemyndighedens afgørelser. Landsskatteretten er omfattet af lov om skatteforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006 om skatteforvaltning.

Bestemmelsen er et eksempel på udmøntning af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 3, hvorefter Landsskatteretten afgør klager, der efter anden lovgivning er henlagt til Landsskatterettens afgørelse.

Henvisningen til skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3, medfører, at retspræsidenten kan bestemme, at afgørelser truffet af spillemyndigheden skal afgøres uden medvirken af retsmedlemmer som nævnt i skatteforvaltningsloven § 12, stk. 3.

Det følger af skatteforvaltningsloven og Landsskatterettens forretningsorden, at Landsskatteretten er den øverste administrative klageinstans. Landsskatterettens afgørelser er dermed endelige og kan ikke påklages yderligere administrativt. Landsskatterettens afgørelser kan derimod indbringes for domstolene.

Til § 51

Bestemmelsen præciserer hvilken afgørelser om tilbagekaldelse af en tilladelse til at udbyde spil, der ved klage til Landsskatteretten tillægges opsættende virkning og hvilke afgørelser, der ikke tillægges opsættende virkning. Systematikken om hvilke klager om tilbagekaldelse, der som udgangspunkt medfører opsættende virkning, og hvilke der ikke gør, svarer til de almindelig gældende principper, som kommer til udtryk i andre love, hvor autorisation kan tilbagekaldes.

Stk. 1 omhandler de grundlag for tilbagekaldelses som foreslås at tillægges opsættende virkning ved klage, med mindre Landsskatteretten træffer beslutning om det modsatte. Fælles for grundlagene i stk. 1 er, at spillemyndighedens afgørelse bygger på en skønsvurdering, f.eks. skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af loven m.v., dømt for et strafbart forhold og ikke længere vil kunne drive virksomhed med spil på forsvarlig måde, som medfører at tilladelsen tilbagekaldes.

Af det foreslåede stk. 2 følger, at klager over spillemyndighedens afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til udbud af spil ikke at tillægges opsættende virkning, med mindre Landsskatteretten finder, at der foreligger særlige omstændigheder herfor.

Det foreslås, at en afgørelse om opsættende virkning kan træffes af retspræsidenten, en retsformand eller en kontorchef i Landsskatteretten, således at ikke mindst 3 retsmedlemmer skal deltage i afgørelsen som fastslået i lov omskatteforvaltning § 13, stk. 1.

Fælles for grundlagene i stk. 2 er, at spillemyndighedens afgørelse ikke bygger på en skønsvurdering, men på noget faktuelt, f.eks. hvis tilladelsesindehaveren ikke angiver afgifter, ikke betaler spilleafgifter eller har forfalden gæld til det offentlige der overstiger 100.000 kr. Disse grundlag er med andre ord let konstaterbare forhold.

Afgrænsningen af det forhold, der kan medføre tilbagekaldelse af tilladelsen efter stk. 2, er langt mere klart end efter stk. 1, hvor det skal bevises, at tilladelsesindehaveren har gjort sig skyldig i forhold, der giver grund til at antage, at vedkommende ikke fremtidigt vil udøve virksomheden på forsvarlig måde. Af retssikkerhedsmæssige grunde anses opsættende virkning derfor ikke for nødvendigt i stk. 2.

De i stk. 2 nævnte formål med tilbagekaldelsen, f.eks. at forhindre at gælden til det offentlige stiger yderligere, undergraves hvis klagen tillægges opsættende virkning.

Endvidere foreslås det i stk. 2, at en klage over tilbagekaldelse af tilladelsen på grundlag af lovforslagets § 44, stk. 2, hvor politiet har meddelt spillemyndigheden, at en tilladelse til udbud af spil er til væsentlig forstyrrelse af den offentlig orden, ikke tillægges opsættende virkning medmindre Landsskatteretten bestemmer andet.

Til § 52

Bestemmelsen præciserer hvilken afgørelser, om tilbagekaldelse af en godkendelse af en bestyrer eller ansat, der ved klage til Landsskatteretten tillægges opsættende virkning..

Der er i bestemmelsen tale om tilbagekaldelse på baggrund af en skønsmæssig vurdering i form af, at bestyreren eller en ansat er dømt for et strafbart forhold eller ikke antages længere at ville lede spillestedet/udføre sit arbejde på forsvarlig måde, jf. § 38, stk. 4 og § 39, stk. 4, hvorfor det foreslås, at en klage over tilbagekaldelsen tillægges opsættende virkning, med mindre Landsskatteretten træffer beslutning om det modsatte.

Til § 53

Bestemmelsen præciserer, hvilke afgørelser om tilbagekaldelse af en godkendelse af en repræsentant, der ved klage til Landsskatteretten tillægges opsættende virkning og hvilke afgørelser, der ikke tillægges opsættende virkning.

Stk. 1 omhandler de grundlag for tilbagekaldelse, som foreslås tillagt opsættende virkning ved klage, med mindre Landsskatteretten træffer beslutning om det modsatte. Fælles for grundlagene i stk. 1 er, at spillemyndighedens afgørelse kan bygge på en skønsvurdering, nemlig at repræsentanten er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil eller ikke længere har bopæl eller er etableret her i landet, som medfører at tilladelsen tilbagekaldes.

Stk. 2 omhandler det forhold, at repræsentanten har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr. Dette grundlag er et let konstaterbart forhold, der ikke bygger på en skønsvurdering. Det foreslås derfor, at klagen ikke tillægges opsættende virkning, med mindre Landsskatteretten finder, at der foreligger særlige omstændigheder herfor.

Til § 54

Bestemmelsen præciserer, hvilke afgørelser om at et bestyrelses- eller direktionsmedlem skal udtræde af bestyrelsen eller direktionen, der ved klage til Landsskatteretten tillægges opsættende virkning og hvilke afgørelser, der ikke tillægges opsættende virkning.

I stk. 1 foreslås det, at klage over afgørelser om, at medlemmet skal udtræde på grund af at denne er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil tillægges opsættende virkning. Dette skyldes, at spillemyndighedens afgørelse bygger på en skønsmæssig vurdering.

I stk. 2 foreslås at klage over afgørelser om, at medlemmet skal udtræde på grund af at denne har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr. ikke tillægges opsættende virkning, med mindre Landsskatteretten finder, at der foreligger særlige omstændigheder herfor.

Til kapitel 11

Domstolsprøvelse

Til § 55

Det foreslås at indføre en frist på tre måneder for klageren til at indbringe spillemyndighedens afgørelse eller, efter påklage til Landsskatteretten, Landsskatterettens afgørelse for domstolene. Dermed er klagefristen den samme, uanset om der er tale om en klage til Landsskatteretten eller domstolsprøvelse. Sagen er anlagt, når stævningen er indleveret til retten. Sagens anlæggelse medfører afbrydelse af fristen.

Tre måneders fristen skal regnes fra datoen for afgørelsen og er en absolut fristregel, der kun kan fraviges såfremt domstolen, der har kompetencen til at meddele evt. fristforlængelse, accepterer dette. Tre måneders fristen forudsætter, at klagevejledningen ikke er mangelfuld.

Bestemmelsen svarer til § 48, stk. 3, i skatteforvaltningsloven, hvor en endelig administrativ afgørelse ikke kan indbringes for domstolene senere end tre måneder, efter afgørelsen er truffet.

Til § 56

Bestemmelsen gælder uanset om det er spillemyndigheden eller tilladelsesindehaveren m.v. der anlægger sag ved domstolene. Det foreslås, at der indføres de samme regler for opsættende virkning ved domstolsprøvelse som ved klagesagsbehandling ved Landsskatteretten.

Til § 57

Det foreslås at indføre samme systematik ved anke, som er gældende for tilsvarende bestemmelser i anden lovgivning vedrørende erhvervsregulering, nemlig at det i dommen, hvor tilbagekaldelse eller bortfald findes lovlig/ikke lovlig, kan fastsættes, at der må/ikke må udøves virksomhed med spil eller arbejdes med spil under ankesagens behandling.

Til § 58

Forslaget svarer i hovedtræk til § 14, stk. 1, i lov om gevinstgivende spilleautomater. Da tilbagekaldelse af en tilladelse til udbud af spil, med undtagelse af tilladelser til almennyttige lotterier og lokale puljevæddemål, i medfør af § 44, stk. 1, nr. 1-3 indebærer en (betydelig) skønsudøvelse, er det i bestemmelsen fastsat, at den pågældende person eller virksomhed kan forlange spillemyndighedens afgørelse indbragt for domstolene uden først at udnytte muligheden for administrativ rekurs. Det følger af bestemmelsen, at spillemyndigheden foranlediger domstolsprøvelsen (anlægger sagen). Bestemmelsen svarer til tilsvarende bestemmelser i anden lovgivning vedrørende erhvervsregulering.

Tilladelsesindehaveren kan i stedet for anmodning om domstolsprøvelse, udnytte muligheden for administrativ rekurs og påklage afgørelsen om tilbagekaldelse til Landsskatteretten, jf. lovforslagets kapitel 10.

Reglerne om opsættende virkning er ens ved domstolsprøvelse og administrativ rekurs.

Spillemyndighedens afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse til et almennyttigt lotteri og til lokale puljevæddemål kan ikke af tilladelsesindehaveren anmodes indbragt for domstolene, således at spillemyndigheden skal anlægge sagen. Dette skal navnlig ses i lyset af, at almennyttige lotterier og lokale puljevæddemål ikke drives erhvervsmæssigt, hvorfor en tilbagekaldelse af en tilladelse hertil ikke findes at have særlig indgribende betydning for tilladelsesindehaveren. Det bemærkes i den forbindelse, at tilladelsesindehaveren til et almennyttigt lotteri eller et lokalt puljevæddemål (selv) vil kunne anlægge sag ved domstolene mod spillemyndigheden med henblik på at få omstødt en tilbagekaldelse af tilladelsen, jf. herved grundlovens § 63.

Til kapitel 12

Straffebestemmelser

Til § 59

Det foreslås i stk. 1-3 , at det kan straffes med bøde eller fængsel i op til 1 år at udbyde, arrangere eller formidle deltagelse i ulovlige spil.

Bestemmelserne omfatter spil, som, uden tilladelse, udbydes her i landet (af en spiludbyder), og de spil, der, uden tilladelse, arrangeres, uden der er en spiludbyder, som står for arrangementet, f.eks. spil der arrangeres sammen af en gruppe af spillere.

Spil, der udbydes via internettet, anses for at være udbudt i Danmark, såfremt spiludbyderen modtager indsatser i spillet fra personer her i landet. En spiludbyder, der er etableret i et andet land end Danmark, skal derfor overholde nærværende lovs bestemmelser - herunder kravet om tilladelse - såfremt spiludbyderen modtager indsats i det udbudte spil fra personer her i landet.

For lovens anvendelsesområde henvises i øvrigt til § 2, og de bemærkninger, der knytter sig til denne bestemmelse.

Formidling

Ved formidling af spil uden tilladelse, forstås i denne lov enhver form for aktivitet, der har til formål at etablere spil eller at udbrede deltagelsen i ulovligt spil, hvad enten de udbydes elektronisk eller på anden måde.

Der vil eksempelvis være tale om formidling, såfremt der anvendes links til hjemmesider hos spiludbydere, der ikke har tilladelse til udbud af spil efter denne lov. Bestemmelsen forbyder således, at spillere i Danmark ad fysisk eller digital vej hjælpes til at spille hos spiludbydere uden tilladelse.

Informationskontorer i Danmark for spiludbydere uden tilladelse vil kunne være omfattet af formidling af deltagelse, hvis kontoret driver erhverv på at reklamere eller informere om mulighederne for at spille hos spiludbyderen. Omfattet vil dog ikke være redaktionel omtale af ulovlige spil i trykte eller digitale nyhedsmedier.

Medvirken til overtrædelse af bestemmelserne vil kunne straffes efter de almindelige regler i straffelovens § 23.

Omfattet af medvirken kan eksempelvis være personer, som arbejder for ulovlige spiludbydere, og som har ydet en væsentlig indsats for selskabets forretning. Det kunne f.eks. være salgsagenter og personer, der samler information om danske sportsbegivenheder til brug for spiludbyderens væddemål.

Private personer eller firmaer, hvis servere indeholder hjemmesider, der indebærer overtrædelser af forbuddet i bestemmelsen, kan også være omfattet af medvirken. For at kunne straffe de såkaldte »hosts« kræves der normalt, at myndighederne har henvendt sig til »hosten« med et påbud om at fjerne den ulovlige hjemmeside, og »hosten« ikke straks retter sig efter påbuddet.

Betalingsformidling og transmission af information på kommunikationsnet

Hvad angår stk. 2, foreslås det at udvide straffebestemmelserne vedrørende formidling af spiludbydere uden tilladelse, således at det bliver strafbart at formidle betalinger af indsats og gevinst i spil samt at transmittere information på et kommunikationsnet til et ulovligt spilsystem/spiludbyder.

En internetudbyder, der stiller en DNS-server til rådighed for egne slutbrugere eller andre udbyderes slutbrugere (herefter internetudbydere), kan herved straffes for at transmittere information (levere internetgang) til et bestemt internetdomæne med et ulovligt spilsystem.

Et pengeinstitut kan straffes for formidling af betalinger af indsatser og gevinster til og fra en bestemt konto tilhørende en ulovlig spiludbyder.

Det er ikke en forudsætning for, at der kan indledes strafforfølgning mod den pågældende internetudbyder eller betalingsinstitution, at den pågældende har modtaget henstilling fra spillemyndigheden. Hvis en internetudbyder f.eks. har kendskab, at denne formidler internetadgang til et ulovligt spilsystem, vil der således - bl.a. under forudsætning af den fornødne tilregnelse - kunne indledes strafforfølgning, selv om spillemyndigheden ikke ved en henstilling har informeret internetudbyderen om, at der efter myndighedens opfattelse er tale om formidling af internetadgang til et ulovligt spilsystem.

Afgørelsen af, hvorvidt der i det enkelte tilfælde er tale om et ulovligt spilsystem, der i strid med § 59, stk. 1, jf. stk. 2, er formidlet adgang til, henhører under domstolene.

Teleudbydere, der står som medarrangør af et ulovligt lotteri, vil kunne straffes efter reglerne om ulovligt udbud (eller medvirken hertil) eller for ulovlig formidling.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 4.7.

Med det foreslåede stk. 4 følger det, at udbud af pyramidespil, jf. § 24, straffes med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år. Bestemmelsen svarer til § 5 a, stk. 2 i lov om offentlige indsamlinger. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

Det foreslås i stk. 5, nr. 1 , at der kan idømmes bødestraf for en række af de foreslåede bestemmelser.

Efter den forslåede stk. 5 vil det være strafbart forsætligt eller groft uagtsomt at overtræde de foreslåede bestemmelser i § 13, stk. 3, § 15, § 16, § 20, § 21, § 22, § 23, § 28, stk. 1, 2. punktum og stk. 3, § 30, § 34, stk. 1 og 3, § 35, § 36, stk. 1, § 37, § 38, stk. 1 og 3, § 39, stk. 1 og 3, § 40, § 43 og § 47, stk. 2-4.

§ 13, stk. 3 fastslår, at når en begivenhed, der indgås væddemål på, finder sted på en afgrænset bane, må indsatsen i væddemålet kun ske inden for banens område og i direkte tilknytning til begivenheden. Når begivenheden, der indgås væddemål på, ikke foregår på en afgrænset bane, må indsatsen kun ske på et af politiet godkendt sted og kun på selve dagen for begivenheden og med politiets tilladelse den forudgående dag. Straf for overtrædelse af bestemmelsen kan pålægges tilladelsesindehaveren.

§ 15 fastslår, at landbaserede kasinoer skal være offentligt tilgængelige, dog kun for personer over 18 år. Straf for overtrædelse af bestemmelsen kan pålægges tilladelsesindehaveren og bestyreren, da den daglige drift skal forestås af en af disse.

§ 16 fastslår, at gevinstgivende spilleautomater opstillet i landbaserede kasinoer skal udbetale penge eller værdibeviser, der kan kræves omvekslet til penge. Straf for overtrædelse af bestemmelsen kan pålægges tilladelsesindehaveren.

§ 20 fastslår, at der i en spillehal ikke må udbydes andre spil eller finde anden erhvervsvirksomhed sted end spil på gevinstgivende spilleautomater. Salg af slik, snacks og drikkevarer, bortset fra stærke drikke, kan dog finde sted, i det omfang sådan virksomhed ikke omfattes af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. I en spillehal må opstilling af ikke-gevinstgivende spilleautomater ikke finde sted. Straf for overtrædelse af bestemmelsen kan pålægges tilladelsesindehaveren og bestyreren, da den daglige drift skal forestås af en af disse.

§ 21 fastslår, at gevinstgivende spilleautomater opstillet i spillehaller eller på restaurationer skal udbetale penge eller værdibeviser, der kan kræves omvekslet til penge. Straf for overtrædelse af bestemmelsen kan pålægges tilladelsesindehaveren.

§ 22 fastslår, at personer under 18 år ikke må få adgang til spillehaller og ikke må spille på gevinstgivende spilleautomater i restaurationer. Straf for overtrædelse af bestemmelsen kan pålægges tilladelses-indehaveren og bestyreren, da den daglige drift af spillehallen skal forestås af en af disse samt restauratøren i forhold til spilleautomaterne i restaurationen.

§ 23 fastslår, at spillehaller skal være bemandet i hele åbningstiden, samt at bemandingen skal forestås af tilladelsesindehaveren, bestyreren eller en af tilladelsesindehaveren eller bestyreren ansat person, der er til stede i spillehallen eller i et tilstødende lokale, hvorfra der er direkte adgang til spillehallen. Straf for overtrædelse af bestemmelsen kan pålægges tilladelsesindehaveren og bestyreren, da den daglige drift skal forestås af en af disse.

§ 28, stk. 1, 2. pkt. fastslår, at indtræder der et nyt medlem af bestyrelsen eller ansættes et nyt medlem i direktionen, skal dette inden 14 dage anmeldes til spillemyndigheden. Straf for overtrædelse af bestemmelsen kan pålægges tilladelsesindehaveren.

§ 28, stk. 3, fastslår, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i selskaber m.v. skal udtræde af bestyrelsen eller direktionen, hvis medlemmet ikke længere opfylder en af betingelserne i § 26, stk. 1, nr. 2 og 3, er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil eller har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr. Straf for overtrædelse af bestemmelsen kan pålægges tilladelsesindehaveren.

§ 30 fastslår, at en udpeget repræsentant, jf. § 27, stk. 2, skal godkendes af spillemyndigheden. Repræsentanten skal opfylde betingelserne i § 26, stk. 1 og have bopæl eller være etableret her i landet. Straf for overtrædelse af bestemmelsen kan pålægges tilladelsesindehaveren.

§ 34, stk. 1 fastslår, at modtagelse af indsats fra personer under 18 år til spil samt anden formidling af sådanne personers deltagelse i spil er ikke tilladt. Straf for overtrædelse af bestemmelsen kan pålægges tilladelsesindehaveren og bestyreren, såfremt der er tale om landbaseret udbud, da den daglige drift skal forestås af en bestyrer eller af tilladelsesindehaveren. Endvidere kan den der formidler deltagelsen straffes.

§ 34, stk. 3 fastslår, at for landbaseret lotteri, jf. § 6 og § 8, kan der ikke modtages indsats for personer under 16 år og anden formidling af sådanne personers deltagelse i lotteriet er ikke tilladt. Straf for overtrædelse af bestemmelsen kan pålægges tilladelsesindehaveren og bestyreren, såfremt der er tale om landbaseret udbud, da den daglige drift skal forestås af en bestyrer eller af tilladelsesindehaveren. Endvidere kan den der formidler deltagelsen straffes.

§ 35 fastslår, at tilladelsesindehaveren ikke må yde spilleren kredit for deltagelse i spil. Straf for overtrædelse af bestemmelsen kan pålægges tilladelsesindehaveren og bestyreren, såfremt der er tale om landbaseret udbud, da den daglige drift skal forestås af en bestyrer eller af tilladelsesindehaveren.

§ 36, stk. 1 fastsætter en række krav til markedsføringen af spil bl.a. i forhold til fremstillingen af gevinstchancen. Straf for overtrædelse af bestemmelsen kan pålægges tilladelsesindehaveren.

§ 37 fastslår, at den daglige drift af landbaserede kasinoer, spillehaller med gevinstgivende spilleautomater og butikker, hvor der udbydes lotteri eller væddemål, jf. §§ 6, 8, 11 og 12, skal forestås af tilladelsesindehaveren selv eller en bestyrer. Straf for overtrædelse af bestemmelsen kan pålægges tilladelses-indehaveren.

§ 38, stk. 1 fastslår bl.a., at bestyreren, jf. § 37, forud for ansættelsen skal godkendes af spillemyndigheden. Straf for overtrædelse af bestemmelsen kan pålægges tilladelsesindehaveren.

§ 38, stk. 3 fastslår, at en godkendt bestyrer, skal give spillemyndigheden besked, hvis vedkommende ikke længere opfylder betingelserne for godkendelse i § 26, stk. 1, nr. 2. Straf for overtrædelse af bestemmelsen kan pålægges bestyreren.

§ 39, stk. 1 fastslår bl.a., at en ansat i landbaserede kasinoer forud for ansættelsen skal godkendes af spillemyndigheden. Straf for overtrædelse af bestemmelsen kan pålægges tilladelsesindehaveren eller bestyreren, såfremt denne forestår ansættelsen.

§ 39, stk. 3 fastslår, at en godkendt ansat skal give spillemyndigheden besked, hvis vedkommende ikke længere opfylder betingelserne for godkendelse i § 26, stk. 1, nr. 2. Straf for overtrædelse af bestemmelsen kan pålægges den ansatte.

§ 40 fastslår, at ansatte i butikker, hvor der hovedsageligt sælges lotteri og væddemål, samt ansatte i spillehaller med gevinstgivende spilleautomater skal være fyldt 18 år. Straf for overtrædelse af bestemmelsen kan pålægges tilladelsesindehaveren eller bestyreren, såfremt denne forestår ansættelsen.

§ 43 fastslår, at indehavere af tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller online kasino, jf. § 18, skal et år efter, at tilladelsen er taget i brug, få udarbejdet en rapport, der redegør for, om tilladelsesindehaveren i det forgangne år har udbudt spil i overensstemmelse med betingelserne for tilladelsen. Rapporten skal udarbejdes af et af spillemyndigheden godkendt virksomhed. Rapporten skal være spillemyndigheden i hænde senest 14 måneder efter den dato, hvor tilladelsen er taget i brug. Straf for overtrædelse af bestemmelsen kan pålægges tilladelsesindehaveren.

§ 47 fastslår, at tilladelsesindehaveren og dennes ansatte skal yde spillemyndigheden fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af eftersynet. Det fremgår endvidere, at spillemyndigheden kan pålægge tilladelsesindehaverne at afgive oplysninger om spillevirksomheden samt anmode om udlevering eller indsendelse af det i stk. 1 nævnte materiale, samt at leverandører og udlejere af udstyr til udbud af spil skal på begæring give spillemyndigheden oplysninger om deres leverancer til virksomheder m.v. omfattet af denne lov. Straf for overtrædelse af bestemmelsen kan pålægges tilladelsesindehaveren, leverandører, udlejere af udstyr og en bestyrer, såfremt denne forestår den daglige drift.

Hvad angår stk. 5, nr. 2 , foreslås det at gøre det strafbart at stille lokaler til rådighed for spil, der ikke har tilladelse efter denne lov. Bestemmelsens formål er at præcisere, at det ikke er tilladt at udleje lokaler til arrangementer, hvor der afvikles ulovligt spil.

Efter det foreslåede stk. 5, nr. 3 , vil det kunne straffes at tilsidesætte fastsatte vilkår. Straf for overtrædelse af bestemmelsen kan pålægges tilladelsesindehaveren og bestyreren, såfremt den daglige drift forestås af denne.

Hvad angår stk. 5, nr. 4 , foreslås det at gøre reklamering for spil eller spiludbydere, der ikke har tilladelse efter denne lov strafbart. Bestemmelsen er en omformulering af tips- og lottolovens § 10, stk. 3, nr. 3. Reklamering omfatter modtagelse af sponsorater fra ulovlige spiludbydere.

Ved sponsorater forstås typisk et økonomisk bidrag til en aktivitet, et arrangement m.v. med sigte på at fremme afsætningen af spiludbyderens produkter. Spiludbydere, der giver sponsorater til idrætsforeninger, behandlingsinstitutioner m.fl., vil som oftest forvente en modydelse fra modtageren i form af reklamering, positiv omtale og lignende. Ofte vil den ulovlige spiludbyder også anvende navnet på modtageren af sponsoratet i sin egen markedsføring.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at en ulovlig spiludbyder på denne måde kan »legitimere« sin virksomhed i markedsføringen.

Hvad angår stk. 5, nr. 5 , foreslås det at gøre det strafbart i erhvervsmæssigt øjemed at formidle deltagelse i en tilladelseshavers spil uden tilladelsesindehaverens godkendelse. Bestemmelsen er en omformulering af tips- og lottolovens § 10, stk. 3, nr. 2 samt klasselotterilovens § 4 a, stk. 3, nr. 1 og 2. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

Hvad angår stk. 5, nr. 6, foreslås det at gøre det strafbart at søge erhverv ved spil, der ikke er givet tilladelse til efter denne lov. Bestemmelsen svarer til de regler, der gælder for erhvervsmæssigt deltagelse i utilladt hasardspil i henhold til straffelovens § 203, stk. 1. Nærværende forslag har en bredere anvendelse, da bestemmelsen omfatter erhvervsmæssig deltagelse i alle utilladte spil - f.eks. væddemål, der i henhold til straffelovens § 203 ikke betragtes som et hasardspil.

Medvirken til overtrædelse af bestemmelserne vil kunne straffes efter de almindelige regler i straffelovens § 23.

Til § 60

Efter den foreslåede bestemmelse, vil det være strafbart forsætligt eller groft uagtsomt at overtræde bestemmelser i forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lov. Tilsvarende bestemmelse er almindeligt forekommende reguleringslove, f.eks. arbejdsmiljølovens § 84 og lov om gevinstgivende spilleautomater § 40, stk. 2.

Til § 61

Det foreslås i bestemmelsen, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Tilsvarende bestemmelse er normalt forekommende i reguleringslove.

Til § 62

Med den foreslåede bestemmelse tilsigtes en forhøjelse af bødeniveauet for større virksomheder og det foreslås, at bøden udmåles under hensyn til virksomhedens omsætning således, at den præventive effekt bliver bedre sammenlignelig for virksomhederne uanset disses omsætning. Herved undgås, at den store virksomhed med de traditionelle bødestørrelser betragter bødesanktioner som almindelige driftsomkostninger, og at virksomheden med den større omsætning ikke straffes på samme niveau som virksomheden med den mindre omsætning.

Forslaget omfatter alle tilladelsesindehavere og uanset selskabskonstruktionen, f.eks. om virksomheden er selskabs- eller enkeltmandsejet samt personer og selskaber m.v. der udbyder utilladt spil.

Med bestemmelsen skabes udtrykkelig hjemmel for en differentiering af bøderne efter virksomhedernes omsætning.

Bødeniveau

Overtrædelse af lovgivningen om udbud af spil eller vilkår for tilladelsen vil kunne straffes med en bøde. Bøderne bør generelt have en sådan (præventiv) størrelse, at de klart overstiger størrelsen af personens/virksomhedens økonomiske fordel ved at udbyde spil i strid med spillelovgivningen. Ved udmålingen af bødestraffen skal derfor udover de almindelige principper i straffeloven, herunder overtrædelsens grovhed, tages hensyn til virksomhedens størrelse.

I overensstemmelse med reglerne i straffelovens kapitel 9 kan der ved siden af bøden ske konfiskation af et udbytte (en økonomisk fordel) opnået ved den strafbare overtrædelse af spillelovgivningen.

Hvis der ikke kan ske konfiskation, f.eks. på grund af bevismæssige vanskeligheder med at dokumentere størrelsen/værdien af den økonomiske fordel eller hvor der har været tilsigtet, men ikke (beviseligt) er opnået en økonomisk fordel ved overtrædelsen, skal der tages særligt hensyn dertil ved at forhøje bøden/udmåle en »vindingsbøde«.

Formålet er i alle tilfælde at sikre, at der sker en neutralisering eller konfiskation af en tilsigtet eller opnået økonomisk fordel.

Til § 63

Den foreslåede hjemmel til at meddele administrative bøder er en videreførelse af tilsvarende regler i tips- og lottoloven, lov om gevinstgivende spilleautomater, anden skatte- og afgiftslovgivning og en række andre love. Disse administrative bøder kan anvendes i mindre, ukomplicerede sager.

Anvendelse af udenretligt afgørelse af sagen forudsætter den pågældendes positive medvirken og indebærer en aflastning for politiet og domstolene og formentlig tillige en hurtigere afgørelse af sagen.

Det administrative bødeforelæg vil alene kunne anvendes i overtrædelsessager, hvor sagen er klar såvel med hensyn til overtrædelsens indhold som med hensyn til de retsregler, der er overtrådt, ligesom bødestørrelsen skal være i overensstemmelse med faste retningslinier, der fastsættes på baggrund af praksis. Det er ligeledes som anført i bestemmelsen en forudsætning, at den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og enig i, at sagen afgøres med et bødeforelæg.

Administrativt bødeforelæg vil ofte blive opfattet som en mere enkel og mindre belastende afgørelsesform end en indenretlig afgørelse, som involverer såvel politi som retsvæsen. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at borgeren i relativt ukomplicerede sager kan vælge mellem de to muligheder.

Efter stk. 2 finder retsplejelovens § 832, stk. 2, jf. § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2 (om udformning af bødeforelæg, jf. kravet til indholdet af anklageskrifter) tilsvarende anvendelse ved vedtagelse af administrative bøder, ligesom retsplejelovens § 752 (om at sigtede ikke er forpligtet til at udtale sig) tilsvarende finder anvendelse for modtageren af bødeforelægget.

Til § 64

Det foreslås, at spillemyndigheden i forlængelse af en bødevedtagelse eller idømt straf for overtrædelse af denne lov, bekendtgørelse m.v. kan fastsætte nye eller skærpede vilkår for en tilladelsesindehaver. Formålet med fastsættelse eller skærpelse af eksisterende vilkår skal forebygge yderligere overtrædelser af samme karakter. De nye eller skærpede vilkår skal være relevante og proportionale.

Bestemmelsen skal sikre, at der føres skærpet tilsyn med tilladelsesindehavere, der har overtrådt loven. Tilsynet kan føre til, at spillemyndigheden indleder en tilbagekaldelsessag mod tilladelsesindehaveren i tilfælde af grov eller gentagne overtrædelser af gældende eller nye vilkår.

Spillemyndigheden vil i forbindelse med sagens behandling oplyse tilladelsesindehaveren, såfremt der i forbindelse en bødevedtagelse eller idømt straf vil blive fastsat nye vilkår for tilladelsen.

Til kapitel 14

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

Til § 65

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 , træder loven i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2 og 3.

Det følger af det foreslåede stk. 2 , at § 67 træder i kraft den 1. juli 2010. Herved træder de skærpede straffebestemmelser, der indsættes i tips- og lottoloven, i kraft før den 1. januar 2011, hvor lov om spil træder i kraft.

Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede ændring af lov om visse spil, lotterier og væddemål (tips- og lottoloven), efter regeringens (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstres og Liberal Alliances opfattelse, ikke har betydning for strafbarheden af overtrædelser af tips- og lottolovens bestemmelser om ulovlig udbud af spil samt formidling af og reklamering for ulovlige spiludbydere/spil (tips- og lottolovens § 10, stk. 2 og 3), der er begået inden lovforslagets ikrafttræden. Dette skyldes særligt, at der med lovforslaget ikke foreslås en afkriminalisering af de nævnte områder, idet det både efter den gældende spillelovgivning og efter lovforslaget vil være strafbart at udbyde spil uden en dansk tilladelse samt at formidle og reklamere for spiludbydere, der ikke har en dansk tilladelse.

Det er efter den gældende tips- og lottolovs § 2 ikke muligt for andre spiludbydere end Danske Spil A/S, at få en tilladelse til at udbyde spil omfattet af loven, ligesom det ikke efter den gældende tips- og lottolovs § 10, stk. 3, nr. 3 er lovligt at reklamere for andre spiludbydere end Danske Spil A/S. Det vil således ikke for andre spiludbydere end Danske Spil A/S være muligt at opfylde kravet om en dansk tilladelse før lovforslaget træder i kraft.

Sager om overtrædelse af tips- og lottolovens bestemmelser om udbud af spil uden en tilladelse samt formidling af og reklamering for ulovlige spiludbydere/spil, der er begået før den 1. januar 2011, skal på den anførte baggrund bedømmes efter de regler, der gjaldt på gerningstidspunktet.

Vedrørende lovforslagets § 67, nr. 2, bemærkes, at det følger af straffelovens § 3, stk. 1, 1. pkt., at den foreslåede skærpede sanktion ikke finder anvendelse på overtrædelser, der er begået inden denne bestemmelses ikrafttrædelse.

Om baggrunden for og anvendelsen af de bestemmelser, der indsættes i tips- og lottolovens § 10, henvises til bemærkningerne til § 67.

Det foreslåede stk. 3 er en særlig ikrafttrædelsesbestemmelse, der træder i kraft dagen efter lovens offentliggørelse i Lovtidende. Det foreslås i bestemmelsen, at spillemyndigheden fra dagen efter lovens offentliggørelse i Lovtidende kan behandle ansøgninger og træffe afgørelser om udstedelse af tilladelser til udbud af væddemål og online kasino. Det foreslås, at ansøgeren i forbindelse med indgivelse af ansøgninger om tilladelse til udbud af væddemål og online kasino skal betale 250.000 kr. (2010-niveau). Gebyret skal betales senest samtidig med indgivelse af ansøgningen. Gebyret skal dække omkostningerne forbundet med spillemyndighedens behandling af ansøgningen. Det foreslås, at ansøgningsgebyret skal betales både for ansøgninger om henholdsvis en tilladelse til væddemål og en tilladelse til online kasino. Hvis en spiludbyder søger tilladelse til både udbud af væddemål og udbud af online kasino udgør det samlede ansøgningsgebyr dog kun 350.000 kr. (2010-niveau).

Tilladelserne, der udstedes, kan tidligst have virkning fra 1. januar 2011.

Efter det foreslåede stk. 4 kan klager over afgørelser om udstedelse af tilladelser, jf. stk. 3, påklages til Landsskatteretten. Lov om skatteforvaltning § 13, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på klager over afgørelser truffet af spillemyndigheden. Reglerne i bestemmelsen svarer til de regler der er foreslået i § 50. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at spillemyndigheden skal have mulighed for at modtage og behandle ansøgninger til udbud af væddemål og online kasinospil, og at skatteministeren kan udstede regler i bekendtgørelse til dækning af omkostningerne i forbindelse med behandlingen af ansøgninger. Ansøgningsgebyret skal svare til det niveau, der er angivet i punkt 4.10 i de almindelige bemærkninger.

Til § 66

Som følge af en række love om spil samles, ophæves følgende love ved denne lovs ikrafttrædelse.

1) Lov nr. 278 af 9. juni 1948 om Tipning.

2) Lov nr. 462 af 31. maj 2000 om gevinstgivende spilleautomater.

3) Lov nr. 145 af 31. marts 1950 om totalisatorspil.

4) Lov nr. 235 af 8. april 1992 om Det Danske Klasselotteri A/S.

5) Lov af 6. marts 1869 om Classelotteriets Ordning og Forbud mod andet Lottospil m.m.

6) Lov nr. 397 af 13. juni 1990 om spillekasinoer.

7) § 5 a i lov om offentlige indsamlinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 6. juni 2006.

8) Lov nr. 63 af 1. april 1913 om Indskrænkning i Adgangen til omsætning af Lotterisedler m.m.

Til § 67

Til nr. 1

Det foreslås, at der i tips- og lottolovens § 10 indsættes et nyt stk. 2, hvorefter der ved formidling af spil uden tilladelse bl.a. forstås transmission af information på et kommunikationsnet til et ulovligt spilsystem.

Det foreslås derved at udvide straffebestemmelserne i tips- og lottolovens § 10 vedrørende formidling af spiludbydere uden tilladelse, således at det bliver strafbart at transmittere information på et kommunikationsnet (herunder internetadgang) til et ulovligt spilsystem/spiludbyder.

Reglen om strafbar transmission af information på et kommunikationsnet svarer til de regler, der er fastsat herom i lovforslagets § 59, stk. 2. For anvendelsen af reglen henvises der derfor til bemærkningerne til § 59, stk. 2.

Bestemmelsen indsættes for, at der skal være skærpet fokus på håndhævelse af tips- og lottolovens § 10 i perioden fra lovforslaget vedtages, indtil den ny spillelov træder i kraft den 1. januar 2011, og at internetadgangen til spiludbydere med ulovlige spilsystemer kan hindres.

Bestemmelserne om ulovlig formidling i tips- og lottoloven kan anvendes overfor de spiludbydere, der markedsfører sig i danske medier eller på anden måde retter spillene mod danske spillere - f.eks. ved at have en spilside på dansk. Det fremgår således af bemærkningerne til tips- og lottolovens § 10, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslag L111, FT saml. 2002-2003, side 20, at

»Formålet….er at præcisere, at det efter dansk ret er ulovligt for udenlandske spilleudbydere at udbyde spil, som ved markedsføring, sprog eller udvalg af spil retter sig direkte mod danske spillere, Spil, der udbydes via internettet, må anses for at for at være udbudt i Danmark, såfremt spillet er rettet mod det danske marked, f.eks. ved at spilleudbyderens hjemmeside er affattet på dansk, at spillerne kan få råd og vejledning på dansk (dansk kundeservice), eller spiludbyderens udbud af væddemål har en sammensætning, således at det fremgår, at spillet er rettet mod danske spillere«.

Det følger modsætningsvist, at bestemmelserne i tips- og lottolovens § 10 om ulovlig formidling, som gælder i overgangsperioden mellem lovens vedtagelse og lovens ikrafttræden, ikke kan anvendes i forhold til de spiludbydere, der ikke markedsfører sig i Danmark eller retter spillene mod danske spillere. Det er, i henhold til tips- og lottoloven, isoleret set ikke ulovligt at modtage spil fra danskere. Dette ændres i spillelovens § 59, som træder i kraft den 1. januar 2011. I henhold til § 59, stk. 1, vil spil, der udbydes via internettet, anses for at være udbudt i Danmark, såfremt spiludbyderen modtager indsatser i spillet fra personer her i landet. En spiludbyder, der er etableret i et andet land end Danmark, skal derfor, efter spillelovens ikrafttræden, overholde nærværende lovs bestemmelser - herunder kravet om tilladelse - såfremt spiludbyderen modtager indsatser i det udbudte spil fra personer her i landet.

Det bemærkes, at det følger af straffelovens § 3, stk. 1, 1. pkt., at den foreslåede skærpede sanktion ikke finder anvendelse på overtrædelser, der er begået inden denne bestemmelses ikrafttrædelse.

Til nr. 2

Det foreslås, at der i tips- og lottolovens § 10 indsættes bestemmelse om, at der ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1 og 4 skal der udover de almindelige principper i straffeloven tages hensyn til virksomhedens omsætning. Kan der ikke ske konfiskation af en økonomisk fordel, jf. reglerne i straffelovens 9. kapitel, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Med bestemmelsen tilsigtes en forhøjelse af bødeniveauet for større virksomheder, og det foreslås at bøden udmåles under hensyn til virksomhedens omsætning således, at den præventive effekt bliver bedre sammenlignelig for virksomhederne uanset disses omsætning. Herved undgås, at den store virksomhed med de traditionelle bødestørrelser betragter bødesanktioner som almindelige driftsomkostninger, og at virksomheden med den større omsætning ikke straffes på samme niveau som virksomheden med den mindre omsætning.

Bestemmelsen svarer til den i § 62, foreslåede bestemmelse. For uddybende bemærkninger henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 3

Det foreslås, at de nye bestemmelser, der indsættes i tips- og lottolovens § 10, stk. 2 og 8, jf. nærværende bestemmelses nr. 1 og 2 ikke finder anvendelse på Færøerne og Grønland.

Til § 68

Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at klager over tilsynsmyndighedens afgørelser efter lov om offentligt hasardspil i turneringsform kan påklages til Landsskatteretten i henhold til reglerne i kapitel 10 i lov om spil. Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at tilsynet med reglerne om afholdelse af spil samles i spillemyndigheden. Ved at indsætte klageadgang til Landsskatteretten i lov om offentligt hasardspil i turneringsform fastsættes der ens regler for klager over tilsynsmyndighedens afgørelser på hele spilområdet.

Til § 69

Det foreslås, at tilladelser til udbud og arrangering af spil udstedt før lovens ikrafttræden fortsat er gyldige efter lovens ikrafttræden.

Tilladelser udstedt til de landbaserede kasinoer, udbydere gevinstgivende spilleautomater og klasselotterier kan herved fortsætte udbuddet af spil uden at skulle ansøge om tilladelse på ny.

Til § 70

Det foreslås i stk. 1 , at personer, der inden lovens ikrafttræden er ansat i eller bestyrer af et kasino, ansat i eller bestyrer af en spillehal eller medlem af direktionen eller bestyrelsen i et selskab, der har tilladelse til udbud af gevinstgivende spilleautomater, er blevet godkendt, ikke på ny skal søge om godkendelse.

For den nævnte personkreds i bestemmelsen vil der ikke være tale om en ændring, da de allerede i dag skal opfylde tilsvarende for at blive godkendt af politiet eller Spillemyndigheden.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at personer, der inden lovens ikrafttræden er bestyrer af en butik, hvor der udbydes lotteri eller væddemål, ikke skal godkendes. Bestyrere af butikker, hvor der udbydes lotteri og væddemål, der er ansat inden lovens ikrafttræden, skal derfor ikke godkendes efter lovens ikrafttræden. Nyansættelser af bestyrere efter den 1. januar 2011 vil skulle godkendes i henhold til reglerne i kapitel 6.

Af den foreslåede stk. 3. følger, at for personer, der inden lovens ikrafttræden er ansat i en butik, hvor der hovedsageligt udbydes lotteri eller væddemål, finder lovens § 40 ikke anvendelse. Personer under 18 år, der inden lovens ikrafttræden er ansat i butikker, hvor der hovedsageligt udbydes lotteri eller væddemål, kan derfor fortsætte ansættelsen efter lovens ikrafttræden.

Til § 71

Det foreslås, at de kommunalt ansatte personer, der varetager opgaven med kontrol af de landbaserede kasinoer overflyttes til Skatteministeriet, jf. også bemærkningerne til § 72.

Til § 72 og § 73

Bestemmelserne, som svarer til § 68 og § 69 i lov skatteforvaltning, indebærer, at tjenestemænd og andre ansatte overføres til staten efter regler og på vilkår svarende til dem, der gjaldt ved overførsel af personale fra kommuner til staten i forbindelse med kommunalreformen.

Overgang til ansættelse hos den nye ansættelsesmyndighed vil ikke i sig selv være en forflyttelse. De tjenestemænd, der overføres efter § 71, vil således ikke kunne kræve sig afskediget med rådighedsløn/ventepenge eller pension som følge af selve overgangen til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed.

Det forudsættes, at der ikke sker forringelser i løn- og andre ansættelsesvilkår som følge af overgangen frem til den 31. marts 2011, svarende til den 3-årige aftaleperiode på det kommunale område. Det forudsættes endvidere, at tjenestemændene herefter fuldt ud omfattes af de løn- og ansættelsesvilkår, der gælder for tjenestemænd i staten. Sikringen mod forringelser ophører, hvis tjenestemanden på eget initiativ bliver ansat i en anden stilling.

Endvidere forudsættes det, at det ved den pensionsmæssige indplacering i staten bliver sikret, at der ikke sker forringelser af den pensionsret, der er optjent efter kommunale regler, frem til udgangen af den 3-årige aftaleperiode eller ved tjenestemandens fratræden inden dette tidspunkt.

Til § 74

Det foreslås, at loven ikke gælder Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Bilag 1 - fortegnelse over spillelovgivningen

Spil er i dag reguleret i en række love, bekendtgørelser og cirkulærer under Skatteministeriet, Justitsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Nedenfor er en fortegnelse over lovgivningen, som regulerer spillemarkedet, og hvilket ministerium, der administrerer lovgivningen.

For en redegørelse om, hvad lovene m.v. indeholder henvises til kapitel 3 i »Betænkning om offentligt hasardspil i turneringsform«, jf. Justitsministeriets betænkning nr. 1499/2009.

Skatteministeriet administrerer:

1. Tips- og lottoloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 17. april 2008 om visse spil, lotterier og væddemål. Loven, der er fra 1948, indeholder bestemmelser om regulering, kontrol og afgift af Danske Spil A/S samt om anvendelsen af selskabets overskud.

2. Klasselotteriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 901 af 12. november 2003 om Det Danske Klasselotteri A/S. Loven indeholder bestemmelser om regulering, kontrol og beskatning af Det Danske Klasselotteri A/S.

3. Spilleautomatloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 26. juni 2006 om gevinstgivende spilleautomater. Loven, som er fra 2000, indeholder bestemmelser om regulering, kontrol og afgift af gevinstgivende spilleautomater, herunder også vedrørende spilleautomater i Danske Spil A/S' datterselskab, Dansk Automatspil A/S samt om udlodning af midler herfra.

4. Lov om lokale totalisatorspil, jf. lovbekendtgørelse nr. 22 af 16. januar 2006 om lokale totalisatorspil. Loven, der er fra 1950, indeholder bestemmelser om regulering, kontrol og afgift af lokale totalisatorspil i forbindelse med bl.a. hunde- og cykelløb samt kapflyvninger med duer.

5. Spillekasinoafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1145 af 2. december 2005 om afgift af spillekasinoer. Loven, der er fra 1990, indeholder bestemmelser om afgift af kasinoer.

6. Gevinstafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 2. december 2005 om afgift af gevinster ved lotterispil m.v. Loven, der er fra 1956, indeholder bestemmelser om afgift af gevinster i offentlige udbudte lotterier, præmie- og gættekonkurrencer.

7. Statsskatteloven, jf. lov nr. 149 af 10. april 1922 om Indkomst- og Formueskat til Staten. Ifølge § 4, litra f skal der betales indkomst af lotterispil, samt andet spil og væddemål. Bestemmelsen er anvendelig i alle tilfælde, hvor gevinst og præmie ikke er skattefri på grund af afgiftsbetaling.

Justitsministeriet administrerer:

8. Straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1034 af 29. oktober 2009. §§ 203-204 indeholder bestemmelserne om hasardspil, som er gældende for de spil med indsats, som ikke er reguleret i særlovgivningen.

9. Lotteriforbudsloven, jf. lov nr. 18027 af 6. marts 1869 om Classelotteriets Ordning og Forbud mod andet Lottospil m.m. Loven forbyder udenlandske og danske lotterier med visse undtagelser. Tilladelser til og kontrol med klasselotterierne Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri (Varelotteriet) er udstedt med hjemmel i lotteriforbudsloven.

10. Bortlodningscirkulæret, jf. cirkulære nr. 147 af 1. august 1994. Cirkulæret, der er udstedt med hjemmel i lotteriforbudsloven, indeholder bestemmelser om regulering og kontrol af lotterier og bankospil, hvor overskuddet anvendes til velgørende formål.

11. Lov nr. 63 af 1. april 1913 om Indskrænkning i Adgangen til Omsætning af Lotterisedler m.m.

12. Spillekasinoloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 10. oktober 1994 om spillekasinoer. Loven, der er fra 1990, indeholder bestemmelser om regulering og kontrol af kasinoer.

13. Bekendtgørelse om offentlige forlystelser, jf. bekendtgørelse nr. 502 af 17. juni 2005 om offentlige forlystelse. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. bestemmelser om regulering og kontrol af roulettespil, tombola m.v. på offentlige forlystelsessteder.

14. Indsamlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 6. juni 2006 om offentlige indsamlinger og pyramidespil. Loven indeholder i § 5 a bestemmelser, der forbyder pyramidespil.

15. Lov om offentligt hasardspil i turneringsform, jf. lov nr. 1504 af 27. december 2009. Loven indeholder bestemmelser om tilladelse til afholdelse af turneringspoker.

Økonomi- og Erhvervsministeriet (Forbrugerstyrelsen) administrerer:

16. Markedsføringsloven, jf. lov nr. 839 af 31. august 2009 om markedsføring. Lovens § 11 fastsætter regler for brug af lodtrækning og præmiekonkurrencer som en salgsfremmende foranstaltning.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling administrerer:

17. Bekendtgørelse nr. 991 af 6. november 2000 om informations- og indholdstjenester med integreret taksering (tidligere service 900-tjenester). Ifølge § 10, stk. 1, må informations- eller indholdstjenester, som omfattet af bekendtgørelsen, ikke indeholde spil. I bekendtgørelsens § 10, stk. 2 fastsættes, hvad der i denne forbindelse forstås ved en »konkurrence«.

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering		Lovforslaget

		§ 67 I lov om visse spil, lotterier og væddemål-lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 17. april 2008, som ændret ved § 16 i lov nr. 521 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

§ 10. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt 1) udbyder spil, lotterier eller væddemål her i landet uden at have bevilling efter § 1, 2) formidler deltagelse i spil, lotterier eller væddemål, der ikke er omfattet af en bevilling efter § 1. Stk. 2. Under skærpende omstændigheder, herunder navnlig ved gentagelse, eller når lovovertrædelsen har haft særlig omfattende karakter, kan straffen efter stk. 1 stige til fængsel i 1 år. Stk. 3. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt 1) i erhvervsmæssigt øjemed formidler deltagelse i bevillingshaverens spil, lotterier og væddemål uden bevillingshaverens godkendelse, 2) udbyder nogen form for spil, lotterier, væddemål eller konkurrence ved benyttelse af bevillingshaverens spillekuponer, spilleresultater, materiel m.v. uden bevillingshaverens tilladelse, 3) reklamerer for spil, lotterier eller væddemål, der ikke er omfattet af en bevilling efter § 1. Stk. 4. Det staten unddragne afgiftsbeløb, jf. § 1 A, bliver at erstatte. Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 6. Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, bemyndiges til at overvåge spillemarkedet med henblik på at sikre overholdelsen af reglerne i stk. 1-3. Nærmere regler herom kan fastsættes. Omkostningerne ved overvågningen bæres af det i § 2, stk. 1, 1. pkt., nævnte selskab, og skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyrer til dækning af disse omkostninger.		1. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke. »Stk. 2. Som formidling af deltagelse i spil uden tilladelse, jf. stk. 1, nr. 2, anses bl.a. transmission af information på et kommunikationsnet til et ulovligt spilsystem.« Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7 . 2. I § 10 indsættes som stk. 8: »Stk. 8. Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1, 2 og 4 skal der udover de almindelige principper i straffeloven tages hensyn til virksomhedens omsætning. Ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, skal der tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.«

§ 17. Lovens §§ 11 og 12 gælder ikke for Grønland og Færøerne.		3.§ 17 affattes således: »§ 17. Lovens § 10, stk. 2 og 8, samt §§ 11 og 12 gælder ikke for Færøerne og Grønland«.

		§ 68 I lov nr. 1504 af 27. december 2009 om offentligt hasardspil i turneringsform, foretages følgende ændring.

Kapitel 5 Tilsyn og kontrol		1. Overskriften til kapitel 5 affattes således: »Tilsyn, kontrol og klage«

		2. Efter § 25 indsættes i kapitel 5 : » § 25 a. Ved klager over tilsynsmyndighedens afgørelser finder § 50 i lov om spil tilsvarende anvendelse.«

Officielle noter

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.

Folketinget

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 202 Forslag til lov om spil.

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 26-03-2010