Fremsat den 7. oktober 2009 af
transportministeren (Lars Barfoed)
Forslag
til
Lov om anlæg af Frederikssundmotorvejen
mellem Motorring 4 og Frederikssund
§ 1.
Transportministeren bemyndiges til
1) at anlægge
en hovedlandevej som motorvej mellem Motorring 4 syd for Ballerup i
forlængelse af den eksisterende Frederikssundmotorvej til
J. F. Willumsensvej (rute 53) øst for
Frederikssund med de fornødne tilslutninger til det
eksisterende vejnet,
2) at anlægge
en hovedlandevej, Tværvej, som motortrafikvej mellem
Kildedalsvej ved Kildedal Station og den i stk. 1
nævnte motorvej ved Ledøje,
3) at
opklassificere kommunevejen Kildedalsvej til hovedlandevej mellem
den nuværende hovedlandevej 522, Frederikssundsvej, og
Tværvej og
4) at
nedklassificere den nuværende hovedlandevej 522,
Frederikssundsvej, til kommunevej mellem Ring 4 i Ballerup og
Udlejrevej i Ølstykke.
§ 2.
Transportministeren kan i særlige tilfælde ekspropriere
en ejendom, der berøres særligt indgribende af det i
§ 1 nævnte projekt, før tidspunktet for de
ordinære ekspropriationer.
Stk. 2.
Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og
taksationsmyndighederne i lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom.
§ 3.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
| |
Almindelige
bemærkninger |
| |
Indholdsfortegnelse: |
1. | Lovforslagets hovedindhold og
baggrund |
| | 1.1 | Hovedindhold |
| | 1.2 | Baggrund |
2. | VVM-undersøgelser og
indstilling |
| | 2.1 | VVM-undersøgelser og
høring |
| | 2.2 | Vejdirektoratets indstilling til
Transportministeriet |
3. | Lovforslagets indhold |
4. | Beskrivelse af vejanlægget |
| | 4.1 | Funktion og kvalitet |
| | 4.2 | Tværprofil |
| | 4.3 | Linjeføring |
| | 4.4 | Forbindelsesanlæg og
tilslutninger |
| | 4.5 | Sideanlæg |
| | 4.6 | Lokalvejnet og stier |
| | 4.7 | Landskabsbroer og faunapassager |
| | 4.8 | Erstatningsnatur |
| | 4.9 | Støjafskærmning |
| | 4.10 | Vejudstyr og beplantning |
| | 4.11 | Vejafvanding |
| | 4.12 | Naboarealer |
5. | Trafikale konsekvenser |
| | 5.1 | Motorvej til Frederikssund |
| | 5.2 | Frederikssundmotorvejens 2. etape |
6. | Trafiksikkerhed |
7. | Plan- og beskyttelsesforhold |
8. | Miljømæssige
konsekvenser |
| | 8.1 | Arealindgreb og barrierevirkning |
| | 8.2 | Støj, luft og klima |
| | 8.3 | Natur, landskab og fortidsminder |
| | 8.4 | Friluftsliv |
| | 8.5 | Overfladevand og grundvand |
| | 8.6 | Ressourceforbrug |
| | 8.7 | Forurenet jord |
9. | Alternativer |
| | 9.1 | Alternativer i Vejdirektoratets
VVM-undersøgelse |
10. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige |
| | 10.1 | Anlægsoverslag |
| | 10.2 | Nettonutidsværdi og intern
rente |
| | 10.3 | Årlige anlægsudgifter til
anlæg af 2. etape |
| | 10.4 | Konsekvenser for Vejdirektoratet |
11. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet |
12. | Administrative konsekvenser for
borgerne |
13. | Forholdet til EU-retten |
14. | Høring over lovforslaget |
15. | Sammenfattende skema |
| | |
1. Lovforslagets hovedindhold og
baggrund
1.1 Hovedindhold
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til
transportministeren til at anlægge en 27 km lang
motorvej mellem Motorring 4 syd for Ballerup og
J. F. Willumsensvej i Frederikssund. Motorvejen
anlægges i forlængelse af Frederikssundmotorvejens
1. etape mellem Motorring 3 og Motorring 4, der er
under anlæg.
Lovforslaget indeholder desuden en bemyndigelse til
transportministeren til at anlægge en 3,8 km lang
2-sporet motortrafikvej, Tværvej, mellem Kildedalsvej ved
Kildedal Station og motorvejen ved Ledøje.
Motortrafikvejen vil sammen med Kildedalsvej forbinde den nye
motorvej med den nuværende Frederikssundsvej og dermed give
mulighed for en etapevis åbning af motorvejen, hvor den
ca. 5 km lange motorvejsstrækning mellem
Motorring 4 og den nye Tværvej anlægges
først som Frederikssundmotorvejens 2. etape.
Lovforslaget er et led i udmøntningen af aftale af 29.
januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og
Liberal Alliance om En grøn
transportpolitik.
Ifølge aftalen afsættes i første omgang
midler til Frederikssundmotorvejens 2. etape omfattende anlæg
af 4-sporet motorvej mellem Motorring 4 og Tværvej samt
anlæg af Tværvej mellem Kildedalsvej og
Frederikssundmotorvejen.
De partier, der deltager i aftalen, ønsker, at der
etableres motorvej på hele strækningen til
Frederikssund og er enige om at drøfte finansieringen af
udbygningen af de resterende etaper i 2011.
1.2 Baggrund
I 1963 udsendte Vejdirektoratet en rapport om det fremtidige
vejsystem i Nordsjælland, der bl.a. beskrev en motorvej syd
om Ballerup til Frederikssund.
I 1967 vedtog Folketinget projekteringslov for en motorvej fra
Motorring 3 ved Ejby til Frederikssund, og i 1968 vedtoges
anlægslov for Frederikssundmotorvejens 1. etape fra
Motorring 3 i Rødovre til Ring 4 (Motorring 4) i
Ballerup.
I 1975 tinglystes byggelinjer til sikring af en
videreføring af motorvejen mod Frederikssund fra Motorring 4
til rute 6 (Roskilde-Slangerup). Disse er senere tilpasset de
aktuelle linjeføringer.
I 1978 blev den vestlige del af Frederikssundmotorvejens
1. etape fra Ring 3 til Motorring 4 åbnet for
trafik, mens anlæg af den østlige del fra
Motorring 3 til Ring 3 blev sat i bero på grund af
et statsligt byggestop.
I 2006 vedtog Folketinget anlægslov for 1. etape af
Frederikssundmotorvejen fra Motorring 3 til Motorring 4 omfattende
anlæg af 6-sporet motorvej fra Motorring 3 til Ring 3 og
udbygning til 6 spor af den eksisterende Frederikssundmotorvej fra
Ring 3 til Motorring 4. Disse anlægsarbejder er igangsat, og
det nye Motorvejskryds Rødovre mellem Motorring 3 og den nye
1. etape forventes afsluttet i 2011 og resten af etapen i
2013.
I anlægsloven fra 2006 indgik desuden en udbygning af
den stærkt trafikerede rundkørsel i krydset
Frederikssundsvej/J. F. Willumsensvej (rute 53) i
Frederikssund. Denne udbygning blev afsluttet i 2008.
Rundkørslen bliver endepunkt for den planlagte motorvej
mellem Motorring 4 og Frederikssund.
2. VVM-undersøgelser og
indstilling
2.1 VVM-undersøgelser og
høringer
Ved aktstykke 174 af 26. april 1999, der udmøntede
vejpuljen fra finanslovsaftalen for 1999, blev der afsat midler til
en VVM-undersøgelse af en eventuel fortsættelse af
Frederikssundmotorvejen.
Undersøgelsen resulterede i 2002 i to hovedforslag,
Hovedforslag 1: en åbent land-løsning gennem
Værebro Ådal og Hovedforslag 2: en
bymotorvejsløsning gennem Ølstykke og Stenløse
samt en række alternative linjeføringsforslag.
Resultatet af undersøgelserne er beskrevet i følgende
rapporter, der kan læses på
vejdirektoratet.dk/Frederikssundfingeren:
- Ny
højklasset vej i Frederikssundfingeren. Sammenfattende
rapport. Rapport 250, Vejdirektoratet 2002.
- Ny
højklasset vej i Frederikssundfingeren. Æstetisk
vurdering og visualisering. Rapport 251, Vejdirektoratet
2002.
- Ny
højklasset vej i Frederikssundfingeren.
Miljøvurdering. Rapport 252, Vejdirektoratet
2002.
- Ny
højklasset vej i Frederikssundfingeren.
Arealanvendelsesanalyse. Rapport 253, Vejdirektoratet
2002.
Rapporterne blev med brev af 23. oktober 2002 sendt til
Trafikudvalget. (Trafikudvalget, 2002-2003, alm. del - bilag 120)
og var fremlagt i offentlig høring i perioden 23. oktober -
18. december 2002. I tilknytning hertil blev der afholdt syv
borgermøder i området, hvor tilsammen ca. 2.100
borgere deltog.
På baggrund af de gennemførte
VVM-undersøgelser og høringen indstillede
Vejdirektoratet til Trafikministeriet primært, at
Hovedforslag 1 skulle lægges til grund for en beslutning om
anlæg af motorvej på strækningen mellem Motorring
3 og Frederikssund, og at der skulle fremsættes
anlægslov for hele strækningen.
Subsidiært indstillede Vejdirektoratet, at der, inden
der træffes beslutning om valg af linjeføring, skulle
gennemføres en supplerende undersøgelse af muligheden
for og konsekvenserne af at etablere øget vejtrafikkapacitet
i Frederikssundfingeren ved udbygning af den eksisterende
Frederikssundsvej.
På baggrund af Vejdirektoratets indstilling blev det ved
Trafikaftalen af 5. november 2003 aftalt, at der skulle
gennemføres supplerende undersøgelser af mulighederne
for udbygning af Frederikssundsvej, således at der
efterfølgende kunne træffes beslutning om
linjeføringen.
Trafikministeren tilkendegav, at de væsentligste
interessegrupper, der havde deltaget i debatten om udbygning af
Frederikssundsvej, ville få lejlighed til at kommentere
kommissoriet for den supplerende undersøgelse.
På denne baggrund blev der nedsat en interessentgruppe
med repræsentanter fra Grøn Trafik i Bycirklen,
Danmarks Naturfredningsforening, Kastaniehøj
Grundejerforening, Kulturøkologisk Forening i Albertslund og
Trafikgruppen i Ledøje-Smørum.
Den supplerende VVM-undersøgelse er beskrevet i
følgende rapporter, der kan læses på
vejdirektoratet.dk/Frederikssundfingeren:
- Ny
højklasset vej i Frederikssundfingeren. Supplerende
VVM-redegørelse for en udbygning af Frederikssundsvej -
Sammenfattende rapport. Rapport 309, Vejdirektoratet
2006.
- Ny
højklasset vej i Frederikssundfingeren. Supplerende
VVM-redegørelse for en udbygning af Frederikssundsvej -
Miljøvurdering.
Rapport 310, Vejdirektoratet 2006.
- Ny
højklasset vej i Frederikssundfingeren. Supplerende
VVM-redegørelse for en udbygning af Frederikssundsvej -
Arealanvendelsesanalyse. Rapport 311, Vejdirektoratet
2006.
Med den supplerende VVM-redegørelse blev fremlagt
følgende 4 forslag:
- Udbygning af
Frederikssundsvej baseret på forslag fra Grøn
Trafik.
- Udbygning af
Frederikssundsvej til motorvej.
- Hovedforslag 1,
anlæg af 4-sporet motorvej gennem det åbne land
på hele strækningen fra Motorring 4 til
Frederikssund.
- Hovedforslag 2,
anlæg af 4-sporet motorvej gennem det åbne land fra
Motorring 4 til Veksø og udbygning af Frederikssundsvej
til 4-sporet motorvej fra Veksø til Frederikssund.
Forslaget fra Grøn Trafik omfatter primært
ombygninger og kapacitetsforbedringer i de større kryds
på den eksisterende Frederikssundsvej. Således
bibeholdes det nuværende antal kørespor i videst mulig
udstrækning. Dog anlægges parallelgader til
lokaltrafikken i Ballerup. Desuden indgår udbygning af den
kollektive trafik, herunder etablering af pendlerbusruter mellem
bolig/arbejdssteder og S-togsstationerne.
Forslaget til udbygning af Frederikssundsvej til motorvej
omfatter etablering af motorvej i forlængelse af den
nuværende Frederikssundmotorvej via Motorring 4 og
Ring 4, idet Ring 4 udbygges til 4-sporet motorvej frem
til Frederikssundsvejen. Herfra udbygges Frederikssundsvejen til
6-sporet motorvej frem til Stenløse og som 4-sporet motorvej
resten af vejen til Frederikssund. Der anlægges parallelgader
til lokaltrafikken i Ballerup og på flere andre
bystrækninger.
Den supplerende VVM-redegørelse var i offentlig
høring i perioden 2. oktober - 27. november 2006, hvor
rapporterne kunne downloades fra Vejdirektoratets hjemmeside og var
fremlagt til afhentning på rådhuse og biblioteker i de
berørte kommuner i Frederikssundfingeren.
Rapporterne blev sendt til en række myndigheder,
institutioner, interesseorganisationer og foreninger m.v., og
husstande i undersøgelseskorridoren modtog et
orienteringsbrev fra Vejdirektoratet.
I forbindelse med høringen blev der afholdt
borgermøder i Skovlundehallen, Ølstykkehallen og
Ledøje-Smørumhallen med deltagelse af i alt ca. 2.400
borgere.
Vejdirektoratet modtog ca. 320 høringssvar, heraf 17
fra offentlige myndigheder m.v., ca. 48 fra foreninger m.v. og ca.
255 fra borgere og virksomheder. Alle høringssvar blev
besvaret individuelt.
Vejdirektoratet modtog endvidere ca. 19.000 underskrifter mod
en udbygning af Frederikssundsvej. Antallet af underskrifter svarer
stort set til antallet, der indkom i den første
høring i 2002 mod anlæg af en ny motorvej i
åbent land.
Høringen er beskrevet i Vejdirektoratets notat fra
august 2008: »Ny højklasset vej i
Frederikssundfingeren, Høringsnotat vedr. den offentlige
høring 2. oktober - 27. november 2006.«, der kan
læses på
vejdirektoratet.dk/Frederikssundfingeren.
De daværende Frederikssund, Ølstykke,
Stenløse og Ballerup kommuner og de daværende
Frederiksborg, Københavns og Roskilde amter samt
Hovedstadens Udviklingsråd gik ind for Hovedforslag 1. Den
daværende Ledøje-Smørum Kommune gik derimod ind
for en udbygning af Frederikssundsvej, og den daværende
Gundsø Kommune ønskede ikke at få en motorvej
gennem kommunen, men så hellere, at man fandt en både
skånsom og fremtidssikret løsning i den eksisterende
Frederikssundsvejs tracé. Glostrup og Albertslund kommuner
anbefalede en udbygning af Frederikssundsvej baseret på
Grøn Trafiks forslag.
I en del høringssvar blev der sat
spørgsmål ved behovet for en motorvej til
Frederikssund, idet man fandt trafikproblemerne af begrænset
omfang, eller at det kun er gennem Ballerup, der er problemer, og
at en motorvej alligevel ikke, eller kun i mindre omfang, kan
løse disse problemer.
I andre høringssvar fremførtes modsat, at der i
lang tid har været fremkommelighedsproblemer, og at den
forventede trafikudvikling underbygger behovet for en motorvej,
hvorfor der hurtigst muligt bør anlægges en motorvej i
Frederikssundfingeren. Nogle høringssvar anmodede om, at der
snarest blev truffet beslutning om motorvejens linjeføring,
så man kunne disponere herefter.
2.2 Vejdirektoratets indstilling til
Transportministeriet
På baggrund af en samlet vurdering af de
gennemførte undersøgelser og høringer og ud
fra en samlet afvejning af de trafikale, arealmæssige,
miljømæssige og økonomiske konsekvenser
indstillede Vejdirektoratet i august 2008 til
Transportministeriet:
- at
VVM-redegørelsens Hovedforslag 1 (åben
land-løsningen) med de ændringer, som er fremkommet
på baggrund af høringen, og som er anbefalet af
Vejdirektoratet, lægges til grund for en beslutning om
arealreservation og anlæg af ny vej i forlængelse af
den nuværende Frederikssundmotorvej,
- at der udarbejdes
forslag til en anlægslov, som omfatter strækningen fra
Motorring 4 til Frederikssund i henhold til ovenstående,
således at linjeføringen derved fastlægges,
- at de i 2003
pålagte byggelinjer for den planlagte Frederikssundmotorvej
for Hovedforslag 2 ophæves, og at Hovedforslag 2 udtages af
ministerens vejplan for hovedlandeveje,
- at Tværvej
anlægges som motortrafikvej fra motorvejen til Kildedal
Station, og at
- at
Frederikssundsvej nedklassificeres fra statsvej til kommunevej fra
Ballerup til Udlejre.
3. Lovforslagets indhold
På baggrund af en samlet vurdering af de
gennemførte undersøgelser og høringer og den
politiske aftale af 29. januar 2009 foreslås, at
transportministeren bemyndiges til at anlægge en motorvej
mellem Motorring 4 og Frederikssund samt en motortrafikvej,
Tværvej, mellem Kildedalsvej ved Kildedal Station og
motorvejen ved Ledøje.
Frederikssundmotorvejen og Tværvej anlægges
på grundlag af Hovedforslag 1, som det er beskrevet i
Vejdirektoratets VVM-redegørelser, med følgende
justeringer:
Det i VVM-redegørelsen forudsatte
tilslutningsanlæg syd for Stenløse og
forbindelsesvejen herfra til Krogholmvej forskydes lidt mod
nordvest under hensyntagen til den stedfundne byudvikling i
lokalområdet i henhold til kommune- og
lokalplanlægningen. Der etableres ingen stipassage på
tværs af motorvejen mellem Hold-an Vej og
Ledøjetoften, idet der ikke findes nogen skærende veje
og stier på denne strækning. Ligeledes etableres ingen
stipassage ved Vadvej syd for Hove, idet Vadvej er nedlagt på
en strækning mellem Hove og Herringløse.
Endvidere foreslås, at transportministeren bemyndiges
til at opklassificere kommunevejen Kildedalsvej til hovedlandevej
mellem den nuværende hovedlandevej Frederikssundsvej og den
nye Tværvej og til at nedklassificere Frederikssundsvej til
kommunevej mellem Ring 4 og Udlejrevej i takt med etableringen
af Frederikssundmotorvejen.
Transportministeren bemyndiges således til at
nedklassificere strækningen af Frederikssundsvej mellem
Ring 4 og Kildedalsvej efter åbning af
Frederikssundmotorvejens 2. etape.
Endelig foreslås en bemyndigelse til transportministeren
til i særlige tilfælde at forlodserhverve ejendomme,
der berøres særligt indgribende af
motorvejsplanerne.
Frederikssundmotorvejen mellem Motorring 4 og
Frederikssund bliver 27,0 km lang og er beliggende i
kommunerne Albertslund (1,7 km), Ballerup (1,0 km),
Egedal (14,2 km), Roskilde (3,1 km) og Frederikssund
(7,0 km).
Tværvej mellem Frederikssundmotorvejen og Kildedal
Station bliver 3,8 km lang og er beliggende i kommunerne
Egedal (3,7 km) og Ballerup (0,1 km).
Motorvejens linjeføring fremgår af Bilag 1.
Med anlæg af Frederikssundmotorvejen vil der være
højklasset vejforbindelse i alle hovedstadsområdets
5 byfingre.
4. Beskrivelse af
vejanlægget
4.1 Funktion og kvalitet
Frederikssundmotorvejen anlægges som 4-sporet motorvej,
mens Tværvej anlægges som 2-sporet motortrafikvej.
Vejene indpasses i det omgivende miljø og landskab på
en æstetisk og miljømæssig afbalanceret
måde og med høj trafiksikkerhedsmæssig
standard.
Frederikssundsmotorvejen gennem åbent land er
kurvemæssigt dimensioneret til en hastighed på 130
km/t.
Frederikssundsmotorvejen er beliggende langs en række
byområder i Frederikssundsfingeren og skal trafikbetjene
disse. Det drejer sig om Ballerup, Ledøje-Smørum,
Gundsømagle, Stenløse, Ølstykke, en ny by ved
Store Rørbæk og Frederikssund. Motorvejen vil skulle
forbindes til Motorring 4 og rute 6. Det betyder, at der skal
etableres mange tilslutningsanlæg for at give adgang til
bysamfundene langs vejen.
Dette indebærer endvidere, at motorvejen anlægges
med relativ kort afstand mellem tilslutningsanlæggene i
forhold til almindelig standard for veje gennem det åbne
land. Af denne årsag kan det på visse strækninger
være problematisk med en tilladt hastighedsgrænse
på 130 km/t. Til sammenligning har motorvejene tæt ved
København med tilsvarende tætliggende
tilslutningsanlæg en hastighedsbegrænsning på 110
km/t.
Vejdirektoratet vil i forbindelse med det videre arbejde i
samarbejde med politiet vurdere muligheden for i videst mulige
omfang at tillade 130 km/t på motorvejen. Tværvej
forudsættes skiltet med en hastighed på
80 km/t.
Vejprojektet gennemføres, så det færdige
anlæg har den nedenfor beskrevne funktion og kvalitet.
Processen, der omfatter projektering, arealerhvervelse, udbud i
licitation og det egentlige anlægsarbejde, gennemføres
på en måde, der er veltilrettelagt, og hvor projektets
forløb er styret, dokumenteret og efterfølgende
evalueret.
4.2 Tværprofil
Frederikssundmotorvejen anlægges som 4-sporet
motorvej.
På strækningen fra Motorring 4 til Udlejrevej
(åbent land-strækningen) udføres motorvejen med
2 kørebaner a 8,5 meter, afstribet med 2 kørespor a
3,75 meter og 2 kantbaner a 0,5 meter, en 2 meter bred
midterrabat med dobbeltsidet autoværn og
2 befæstede nødrabatter a 1 meter samt 2
nødspor a 2,5 meter plus 0,5 meter opkant og 2
yderrabatter a 1 meter.
Da midterrabatten på den eksisterende strækning af
Frederikssundmotorvejen gennem Vestskoven øst for
Motorring 4 bliver ca. 7,5 meter bred efter
udbygningen af denne strækning til 6 spor jf. Lov
nr. 521 af 7. juni 2006 om anlæg af 1. etape af
Frederikssundmotorvejen mellem Motorring 3 og
Motorring 4, udføres midterrabatten med tilsvarende
større bredde på strækningen vest for
Motorring 4 gennem Vestskoven og på strækningen
ved kolonihaverne syd for Ballerup. Herefter indsnævres
midterrabatten gradvist mod vest til 2 meter ved
Ledøjetoften nord for Ledøje.
På strækningen fra Udlejrevej til Frederikssund,
hvor den eksisterende Frederikssundsvej er forberedt til udbygning
til motorvej, udføres motorvejen med 2 kørebaner
a 8,0 meter, afstribet med 2 kørespor a 3,50 meter og
2 kantbaner a 0,5 meter, en 3,5 meter bred
midterrabat og 2 befæstede nødrabatter
a 1 meter samt 2 nødspor a 3,0 meter
plus 0,5 meter opkant, der tages fra yderrabatterne, hvis
bredde herefter bliver 0,5 meter. I den brede midterrabat kan
placeres bropiller og portaler, idet der opsættes
enkeltsidede autoværn i bagkant af
nødrabatterne.
Tværvej anlægges som 2-sporet motortrafikvej med
en 8 meter bred kørebane, afstribet med
2 kørespor a 3,50 meter og 2 kantbaner a 0,5 meter samt
2 nødspor a 2,5 meter og 2 yderrabatter a 1
meter.
4.3 Linjeføring
Den overordnede linjeføring for Frederikssundmotorvejen
og Tværvej fremgår af Bilag 1.
Fra Motorring 4 forløber Frederikssundmotorvejen i
vestlig forlængelse af den eksisterende Frederikssundmotorvej
gennem den nordligste del af Vestskoven og videre gennem det
åbne land syd for Ballerup nord om Ledøje og syd om
Smørumnedre, Edelgave og Hove.
Fra Hove fortsættes i nordvestlig retning nord om
Østrup og gennem den sydøstligste del af
sommerhusområdet Østrup Holme. Motorvejen krydser
Værebro Ådal på en ca. 500 meter lang dalbro
sydvest for Stenløse og fortsætter syd om
Ølstykke frem til sammenfald med den nuværende
Frederikssundsvej ved Udlejrevej.
Motorvejens linjeføring er ved sommerhusområdet
ved Østrup Holme fastlagt bl.a. ud fra hensyn til
særligt værdifulde naturområder, krydsningen af
Værebro Å, blødbunds-forekomsterne i
området og en række fredede fortidsminder. Ved
detailprojekteringen og gennemførelsen af geotekniske
undersøgelser vil blive foretaget en optimering af
linjeføringen inden besigtigelsesforretningerne med
Ekspropriationskommissionen. I den forbindelse vil Vejdirektoratet
endnu engang se på muligheden for at undgå at
berøre sommerhusområdet direkte.
Fra Udlejrevej og frem til rundkørslen på J. F.
Willumsens Vej ved Frederikssund udbygges den nuværende
Frederikssundsvej til motorvej.
Tværvej forløber i sydlig forlængelse af
Kildedalsvej fra rundkørslen på denne ved Kildedal
Station vest om Smørumnedre og øst om
Smørumovre frem til Frederikssundmotorvejen nordvest for
Ledøje.
Som nævnt i afsnit 1.1 forudsættes, at man
først anlægger Frederikssundmotorvejens 2. etape
fra Motorring 4 frem til Tværvej samt selve
Tværvej, og at finansieringen af udbygningen af de resterende
etaper drøftes i 2011.
Strækningen fra Tværvej til Frederikssund kan
anlægges som én eller flere etaper. Den mest
hensigtsmæssige etapeopdeling vil være
fra Tværvej til Udlejrevej, ca. 15 km (som en
3. etape), og fra Udlejrevej til Frederikssund,
ca. 7 km (som en 4. etape).
4.4 Forbindelsesanlæg og
tilslutninger
Forbindelsesanlægget (Motorvejskryds Ballerup) mellem
Frederikssundmotorvejen og Motorring 4 ombygges.
På Frederikssundmotorvejen etableres følgende
tilslutningsanlæg:
- Frakørsel
2, SMØRUM, østvendte ramper til
Smørum Parkvej-Ledøjetoften, idet Smørum
Parkvej forlænges mod syd fra Skebjergvej til
Ledøjetoften.
- Frakørsel
3, TVÆRVEJ, øst- og vestvendte ramper til ny
Tværvej.
- Frakørsel
5, GUNDSØMAGLE, østvendte ramper til
Østrupvej-Holmevej, idet Østrupvej forbindes med
Holmevej øst for Gundsømagle.
- Frakørsel
6, STENLØSE, østvendte ramper til ny vej mellem
Krogholmvej og motorvejen syd for Stenløse.
- Frakørsel
7, ØLSTYKKE, øst- og vestvendte ramper til
fordelerring på rute 6 med tilslutning af Krogholmvej og
Skatkærvej (Området øst for rute 6 og syd
for motorvejen, der i dag har vejadgang til Krogholmvej, kan i
stedet få vejadgang til Lyshøjvej via en ny vej, der
føres under rute 6).
- Frakørsel
8, RØRBÆK, nordvendte ramper til ny vej mellem Store
Rørbækvej og motorvejen syd for Store
Rørbæk.
- Frakørsel
9, FREDERIKSSUND S, nord- og sydvendte ramper til ny vej nord
for Store Rørbæk.
- Frakørsel
10, FREDERIKSSUND N, sydvendte ramper til Ågade ved
Frederikssund.
Motorvejen afsluttes ved J. F. Willumsensvej ved
rundkørslen, som udbygges. Der etableres ingen
tilslutningsanlæg på Tværvej.
Den endelige udformning af det lokale vejnet omkring
tilslutningsanlæggene vil ske i detailprojekteringsfasen og
ved ekspropriationskommissionens behandling.
4.5 Sideanlæg
Der etableres så vidt muligt samkørselspladser
(»Parkér og Samkør«) ved alle
tilslutningsanlæg i det åbne land.
Der etableres ingen rastepladser eller -anlæg på
motorvejen.
Der er fremsat forslag om, at der i forbindelse med etablering
af en ny S-togsstation på Frederikssundsbanen ved Store
Rørbæk etableres et større »Parkér
og Rejs«-anlæg ved tilslutningsanlægget ved Store
Rørbæk. Dette »Parkér og
Rejs«-anlæg indgår ikke i det af lovforslaget
omfattede projekt.
Behovet for busstoppesteder og den eventuelle finansiering
heraf vil blive drøftet med Trafikselskabet Movia.
4.6 Lokalvejnet og stier
Eksisterende skærende veje og stier føres over
eller under Frederikssundmotorvejen eller afbrydes ved denne. For
underføringer dimensioneres som udgangspunkt med en
frihøjde på 4,5 m for veje og 2,5 m for
stier.
På strækningen mellem Motorring 4 og
Tværvej føres følgende veje og stier over eller
under motorvejen: Hold-an Vej, Ledøjetoften, stien mellem
Ledøje og Smørumnedre og Råbrovej.
På strækningen mellem Tværvej og Udlejrevej
føres følgende veje og stier over eller under
motorvejen: Edelgavevej, Overdrevsvej, Hove Møllevej,
forlagt Østrupvej med tilslutning til Holmevej, stien langs
Værebro Å, ny forbindelsesvej mellem Krogholmvej i
Stenløse og motorvejen, rute 6 og
Skrædderbakken.
Nybøllevej forlægges mod syd på
strækningen mellem Syvhøjgård og Overdrevsvej
for at give plads til motorvejen. Sydvest for Ølstykke
forlægges Tranekærvej mellem Tranekær og
Skrædderbakken, så den kan tilsluttes
Skrædderbakken nordøst for motorvejen.
Frederikssundsvej syd for Udlejrevej føres ind i Store
Rørbækvej, og Udlejrevej tilsluttes Frederikssundsvej
i et T-kryds.
På strækningen mellem Udlejrevej og Frederikssund
føres følgende veje og stier over eller under
motorvejen: ny vej til Store Rørbækvej med tilslutning
til motorvejen, Lille Rørbækvej,
Bykærvej-Store Rørbækvej, ny vej nord for Store
Rørbæk med tilslutning til motorvejen (vejen
øst for motorvejen anlægges af kommunen til betjening
af den nye by ved Store Rørbæk og til en eventuel ny
Roskilde Fjordforbindelse syd for Frederikssund), stien langs
S-banen, stien og busruten mellem Gartnervænget og Dalvejen
(behovet for busruten vil afhænge af udformningen af
infrastrukturen i den nye by ved Store Rørbæk),
Strandvangen, stien langs Sillebro Å og Ågade.
Motortrafikvejen Tværvej skærer over Kirkevangen
og Skebjergvej øst for Smørumovre.
Ved Kirkevangen etableres en stibro og ved Skebjergvej en
kombineret vej- og stibro.
Øvrige kommuneveje, private fællesveje, markveje
og stier, der krydser Frederikssundmotorvejen og Tværvej, vil
blive afbrudt, idet det sikres, at der fortsat vil være den
fornødne adgang til alle ejendomme.
Den endelige fastlæggelse af ændringer i det
lokale vej- og stinet vil ske i detailprojekteringsfasen og ved
ekspropriationskommissionens behandling.
4.7 Landskabsbroer og
faunapassager
For at begrænse vejens landskabspåvirkning og
barrierevirkning vil der blive etableret dalbroer og faunapassager
som beskrevet nedenfor:
Frederikssundmotorvejen føres på en kort bro over
Vejleå sydøst for Hove, på en ca. 70 m
lang dalbro over en sø syd for Hove og på en ca.
500 m lang dalbro over Værebro Ådal. Disse steder
vil rådyr kunne passere under motorvejen. Der opsættes
hegn i fornødent omfang for at lede dyrene til
passagerne.
Øvrige vandløbsunderføringer
udføres med min. 1,5 meter brede banketter i begge sider som
faunapassager for mindre landdyr.
Desuden etableres der som udgangspunkt faunarør for
mindre dyr for hver ca. 250 m på strækninger, hvor
motorvejen ligger på dæmning eller i terræn.
Faunarørenes endelige placering fastlægges i
forbindelse med detailprojekteringen.
Der etableres paddeunderføringer og paddehegn på
grundlag af udført kortlægning af paddernes
vandringsveje.
På Tværvej etableres faunapassager for mindre
landdyr i forbindelse med underføringerne af
Sørup Rende og Grønsø Å.
På Smørum Parkvejs forlængelse etableres
der kombineret fauna- og menneskeunderføring for dyr op til
rådyrstørrelse og golfspillere ved
Husesø Mose.
4.8 Erstatningsnatur
De skovområder, der bliver inddraget ved anlæg af
vejen, bliver erstattet andetsteds efter nærmere aftale med
Skov- og Naturstyrelsen. I henhold til skovloven skal der etableres
erstatningsskov svarende til op til det dobbelte af det
fredskovsareal, der ryddes.
For at kompensere for vejens barrierevirkning og for de
vandhuller, der forsvinder ved anlæg af motorvejen, etableres
nye vandhuller efter nærmere aftale med By- og
Landskabsstyrelsen. Som alternativ til etablering af nye vandhuller
kan eksisterende vandhuller eventuelt udvides og/eller oprenses,
således at de bliver egnede for padder.
Vandhullerne skal have en udformning og placering, som sikrer
opretholdelse af den økologiske funktionalitet for de
dyrearter, som findes i området og er listet på
EF-habitatdirektivets bilag IV, og som EU-landene har en
særlig forpligtelse til at sikre levesteder for.
I det omfang der skal flyttes paddeyngel/ægsnore
o.l. fra nuværende vandhuller til fremtidige
erstatningsvandhuller, vil der blive søgt om tilladelse
hertil, jf. artsfredningsbekendtgørelsen.
4.9 Støjafskærmning
Frederikssundmotorvejen og Tværvej vil blive anlagt med
støjdæmpende vejbelægning.
Der etableres støjafskærmende foranstaltninger
på en ca. 2 km lang delstrækning ved
kolonihaverne syd for Ballerup, en ca. 2,5 km lang
strækning ved Nybølle og Hove Overdrev og en
ca. 1,9 km lang strækning ved sommerhusbebyggelsen
ved Østrup.
I forbindelse med detailprojekteringen vil
støjforholdene blive nærmere undersøgt, og
Vejdirektoratet vil ud fra de anlægstekniske og
økonomiske muligheder søge at minimere
støjgenerne. Det kan fx ske ved at anvende overskudsjord til
terrænregulering eller opbygning af jordvolde, hvor dette er
hensigtsmæssigt, eller ved at yde tilskud til
facadeisolering. Ved boliger med en støjbelastning på
mere end 73 dB Lden kan opnås
90 % af udgifterne indenfor det maksimale tilskudsbeløb,
mellem 68 og 73 dB Lden 75 % og
mellem 63 og 68 dB Lden 50 %. Det
maksimale tilskudsbeløb er pr. 1. januar 2009 fastsat til
115.300 kr. inkl. moms (byggereguleringsindeks 121,2).
4.10 Vejudstyr og beplantning
Vejen udstyres med vejtavler, autoværn,
nødtelefoner, kantpæle, trafikregistrerings- og
vintervarslingsudstyr m.v. Afmærkning på
kørebanen vil blive udført med reflekterende
afmærkning.
Der etableres vejbelysning i rundkørsler, i
signalregulerede kryds og på samkørselspladser.
Tilslutningsanlæg og afmærkning vil blive udformet
således, at risikoen for spøgelsesbilister formindskes
mest muligt.
I det åbne land og i skovområder opsættes
vildthegn. Omfanget aftales med By- og Landskabsstyrelsen.
Skråninger og øvrige vejarealer beplantes, hvor
det findes hensigtsmæssigt i forhold til trafiksikkerhed,
æstetik og naturhensyn.
4.11 Vejafvanding
Der etableres kantopsamling af vejvand i vejsiderne, og
vejvandet ledes i et lukket opsamlingssystem til regnvandsbassiner.
I bassinerne kan urenheder bundfældes, og
afstrømningen reguleres, inden vandet ledes til de
nærliggende vandløb. Der etableres
afløbsbygværk med olieudskillerfunktion.
Regnvandsbassinerne er desuden med til at sikre vandløb
og søer mod forurening i forbindelse med uheld på
motorvejen, idet bassinerne er forsynet med lukkemekanisme.
Placering og udformning af bassinerne fastlægges i
forbindelse med detailprojekteringen.
4.12 Naboarealer
På strækningen mellem Udlejrevej og Frederikssund,
hvor motorvejen etableres ved udbygning af den eksisterende
Frederikssundsvej, er planlagt en ny by ved Store
Rørbæk i Frederikssund Kommune. Motorvejsprojektet
indeholder ikke støjdæmpende foranstaltninger for en
evt. fremtidig bebyggelse. Byudlægget er afgrænset mod
det kommende motorvejsanlæg på en sådan
måde, at kommunen i sin videre planlægning kan tage
hensyn til vejens støjkonsekvenser.
På strækningen mellem Ring 4 og Udlejrevej,
hvor motorvejen kommer til at forløbe i et helt nyt
tracé gennem det åbne land, tilstræbes det at
indpasse vejanlægget i det omgivende miljø og landskab
på en æstetisk og miljømæssig afbalanceret
måde.
For at gennemføre anlægsarbejderne er det
nødvendigt at disponere over arbejdsarealer. Disse afleveres
efter endt brug til ejerne. Behovet for arbejdsarealer vil blive
fastlagt i forbindelse med detailprojekteringen.
5. Trafikale konsekvenser
5.1 Motorvej til Frederikssund
De trafikale konsekvenser af at anlægge
Frederikssundmotorvejen fra Motorring 4 til Frederikssund er
beregnet med en trafikmodel med udgangspunkt i en beregning for
basisåret 2015.
Uden anlæg af Frederikssundmotorvejen forventes en
trafikbelastning på den nuværende hovedlandevej,
Frederikssundsvej, på 43.000-52.000 biler mellem Ring 4
og Smørum Parkvej, 30.000-39.000 mellem Smørum
Parkvej og Stenløse og 12.000-18.000 mellem
Gl. Ølstykke og Frederikssund
(hverdagsdøgntrafik beregnet for 2015).
Anlæg af motorvejen vil medføre, at der
overflyttes trafik til motorvejen fra en del af det øvrige
vejnet i området, først og fremmest fra den
nuværende hovedlandevej, Frederikssundsvej, men også
fra mange andre veje i området vest og nordvest for
København.
Frederikssundmotorvejen forventes at blive benyttet af 47.000
biler mellem Motorring 4 og Smørum Parkvej,
29.000-38.000 biler mellem Smørum Parkvej og Stenløse
og 18.000-28.000 biler mellem Stenløse og Frederikssund
(hverdagsdøgntrafik beregnet for 2015). Tværvej vil
få en trafik på ca. 6.000 biler.
Den nuværende hovedlandevej, Frederikssundsvej, vil
blive aflastet med 13.000-16.000 biler på
strækningen mellem Ring 4 og Kildedalsvej og med
7.000-12.000 biler mellem Kildedalsvej og Udlejrevej vest for
Ølstykke.
Motorring 4/Ring 4 aflastes med ca. 5.000 biler
mellem Frederikssundmotorvejen og Frederikssundsvej, og
kommunevejen Frederikssundsvej aflastes med 2.000-3.000 biler
mellem Ring 3 og Ring 4.
Endvidere aflastes Hillerødmotorvejen og rute 207,
Slangerupvej, med henholdsvis 5.000-7000 biler mellem
Motorring 3 og Farum og med 3.000-5.000 biler mellem Farum og
Frederikssund. Endelig aflastes et stort antal vejstrækninger
med 1.000-2.000 biler, herunder Holbækmotorvejen, rute 6
og diverse øst-vestgående siveruter.
Frederikssundmotorvejen vil give anledning til, at trafikken
på Motorring 4 øges med ca. 2.000 biler mellem
Holbækmotorvejen og Frederikssundmotorvejen, og at trafikken
på Motorring 3 øges med 3.000-4.000 biler mellem
Holbækmotorvejen og Frederikssundsvej. Desuden øges
trafikken på Frederikssundsvej nord for J. F. Willumsensvej
med 2.500 biler. Hertil kommer mindre trafikstigninger på
enkelte vejstrækninger.
Frederikssundmotorvejen forventes at give trafikanterne en
samlet tidsbesparelse på ca. 5.800 timer pr.
hverdag.
Motorvejen vil kun påvirke benyttelsen af den kollektive
trafik i meget begrænset omfang. Således forventes den
kollektive trafik (busser og S-tog) at få 0,1 % færre
påstigere i forhold til en situation uden anlæg af
motorvej. For Frederikssundbanen forventes 0,5 % færre
påstigere på strækningen mellem Frederikssund og
Valby.
Anlæg af motorvejen vil forbedre forholdene for
cyklister og fodgængere langs de eksisterende veje, der
aflastes for trafik.
5.2 Frederikssundmotorvejens 2.
etape
Frederikssundmotorvejens 2. etape bestående af
motorvej fra Motorring 4 til Ledøje og 2-sporet
motortrafikvej, Tværvej, fra Ledøje til Kildedalsvej
forventes at blive benyttet af 25.000 biler mellem Ring 4 og
Smørum Parkvej og af 15.000 biler mellem Smørum
Parkvej og Kildedalsvej (hverdagsdøgntrafik beregnet for
2015).
Trafikken på Frederikssundsvej vest for Kildedalsvej vil
blive øget med ca. 3.000 biler.
Den nuværende hovedlandevej, Frederikssundsvej, vil
blive aflastet med 7.000-10.000 biler på
strækningen mellem Ring 4 og Kildedalsvej.
Motorring 4 aflastes med 9.000 biler nord for
Frederikssundmotorvejen, og kommunevejen Frederikssundsvej aflastes
med 1.500 biler mellem Ring 3 og Ring 4. Endvidere
aflastes et stort antal vejstrækninger med 500-2.000
biler.
Frederikssundmotorvejen vil give anledning til, at trafikken
på Motorring 3 øges med 1.000-2.000 biler mellem
Holbækmotorvejen og Frederikssundsvej. Hertil kommer mindre
trafikstigninger på enkelte vejstrækninger.
Frederikssundmotorvejens 2. etape vil give trafikanterne en
samlet tidsbesparelse på ca. 1.700 timer pr.
hverdag.
6. Trafiksikkerhed
Anlæg af motorvejen mellem Motorring 4 og
Frederikssund vil samlet set forbedre trafiksikkerheden på
hele vejnettet i området, dels fordi trafiksikkerheden
på motorveje er langt større end på andre veje,
dels fordi motorvejen vil aflaste det øvrige vejnet. Det er
beregnet, at der efter åbning af motorvejen forventes ca. 14
uheld færre med personskade pr. år
(i 2015-niveau). Reduktionen opgøres som de færre
uheld, der sker som følge af den trafikale aflastning af det
eksisterende vejnet, modregnet de personskadeuheld, der må
forventes på den nye motorvej.
For at sikre, at motorvejen bliver så trafiksikker som
muligt, vil der løbende blive foretaget
trafiksikkerhedsrevision af projektet i forbindelse med
projekteringen af anlægget.
7. Plan- og beskyttelsesforhold
Anlæg af Frederikssundmotorvejen og Tværvej
berører en række vandløb, vandhuller, moser,
skov og andre arealer og fortidsminder, der er beskyttet af
naturbeskyttelseslovens § 3 m.fl.
Naturinteresserne knytter sig overvejende til Vestskoven, den
fredede Harrestrup Mose, lavbundsområderne omkring Harrestrup
Å, Nybølle Å, Grønsø Å, Hove
Å, den fredede Gundsømagle Sø og i
særdeleshed Værebro Å.
Vestskoven og området omkring Gundsømagle
Sø/Bredmose Rende er udpeget som kerneområder i den
tidligere regionplan (nu landsplandirektiv). Et kerneområde
er et større sammenhængende naturområde af
særlig betydning for plante- og dyrelivet.
En stor del af lavbundsområderne på
strækningen er i landsplandirektivet udlagt som
spredningskorridor, dvs. økologiske forbindelseslinjer
mellem kerneområder, der skal sikre, at de biologiske
kerneområder ikke bliver isolerede i landbrugs- og
bylandskabet.
Motorvejen skærer Edelgavevej ved det sydligste punkt af
denne vejs fredede allé-strækning. Fredningen
berøres ikke af selve motorvejen, men den bro, der skal
opføres for at føre Edelgavevej over motorvejen,
kommer til at berøre den sydligste del af alléen med
tilhørende stendige.
Motorvejsprojektet vil desuden berøre to områder
omfattet af versérende fredningssager. I det ene
område, Kathrinebjerg Enge og Nybølle Å
vest for Nybølle, krydser motorvejen over søen syd
for Hove på en ca. 70 m lang dalbro. Det andet
område, Tysmose øst for Nybølle, tangeres af
motorvejen, hvor denne skærer Nybøllevej nord for
mosen. Området berøres således ikke af selve
motorvejen, men en ca. 100 m lang strækning af den
planlagte forlægning af Nybøllevej mod syd vil
gennemskære området.
By- og Landskabsstyrelsen har meddelt sin principgodkendelse
af projektet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 20.
De konkrete tilladelser og dispensationer, der er nødvendige
for vejanlæggets gennemførelse, vil blive søgt
løbende i forbindelse med projekteringen af
anlægget.
Kulturarvsstyrelsen er anmodet om en tilkendegivelse af, at
nødvendige tilladelser og dispensationer i henhold til
museumsloven i forbindelse med de nødvendige indgreb i
berørte fortidsminder kan forventes givet, når der
foreligger et detailprojekt.
8. Miljømæssige
konsekvenser
I VVM-redegørelsen har Vejdirektoratet redegjort for de
forventede miljømæssige konsekvenser af
vejanlægget. Konsekvenserne er resumeret nedenfor.
Vejdirektoratet vil gennemføre en evaluering af de
forventede miljømæssige konsekvenser 3-5 år
efter åbningen af motorvejen.
8.1 Arealindgreb og
barrierevirkning
En del ejendomme vil blive berørt enten direkte ved et
arealindgreb, eller ved at motorvejen kommer til at udgøre
en barriere, fordi krydsning kun bliver mulig ved over- og
underføringer. Det medfører ændrede
adgangsforhold for flere ejendomme.
Ulemperne for landbrugsejendommene vil blive søgt
minimeret ved jordfordeling.
Det vurderes, at der i alt vil skulle totaleksproprieres
30-40 ejendomme inklusive 5-8 sommerhuse.
Da der i forbindelse med detailprojektering af anlægget
kan ske mindre justeringer af linjeføringen, og da
ekspropriationskommissionen skal godkende projektet og
afgøre ekspropriationens omfang, kan der ske ændringer
i omfanget af ekspropriationer.
Ekspropriationerne til vejanlægget sker med hjemmel i
lovforslagets § 2, vejlovens § 43 og efter
reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr.
1161 af 20. november 2008.
8.2 Støj, luft og klima
De støjmæssige effekter af
motorvejsanlægget er dels støj fra trafikken på
selve motorvejen og Tværvej, dels mindre støj langs
Frederikssundsvej og det øvrige vejnet i området, hvor
trafikken bliver reduceret som følge af motorvejen.
Samlet set vil motorvejen medføre, at der bliver ca.
875 færre boliger med støj over den vejledende
grænseværdi på 55 dB (LAeq24h). Støjen er beregnet som et
gennemsnit for hele døgnet ved anvendelse af den nordiske
beregningsmodel vejtrafikstøj fra 1996.
I forbindelse med detailprojekteringen og
ekspropriationskommissionens behandling vil
støjberegningerne blive opdateret efter den nye
beregningsmodel Nord2000. Ved beregning af det gennemsnitlige
støjniveau over døgnet (Lden) gives et tillæg til
støjen om aftenen og om natten på henholdsvis
5 og 10 dB for at tage højde for, at støj
om aftenen og om natten er mere generende. Herved bliver det
beregnede døgngennemsnit ca. 3 dB højere, og den
vejledende grænseværdi er derfor nu fastsat til
58 dB (Lden). Det svarer til
samme beskyttelsesniveau som grænseværdien på
55 dB for LAeq24h.
For at begrænse støjbelastningen vil der blive
anvendt støjreducerende belægning på motorvejen
og gennemført støjafskærmende foranstaltninger,
jf. afsnit 4.9. Desuden vil overskudsjord blive anvendt til
støjskærmende terrænregulering eller opbygning
af jordvolde, hvor dette er hensigtsmæssigt.
I anlægsfasen vil der være støj fra
entreprenørmaskinerne. Der vil blive stillet krav til
entreprenøren om, at anlægsarbejderne
tilrettelægges på en sådan måde, at
naboerne til motorvejen generes mindst muligt.
Anlæg af motorvejen forventes at medføre en
merkørsel på i alt ca. 73 mio. km
pr. år i 2015 svarende til en stigning i den samlede
kørsel i hovedstadsområdet på
ca. 0,5 %. Stigningen skyldes, at det for nogen
trafikanter tidsmæssigt vil kunne betale sig at benytte
motorvejen, selvom det medfører en vis
omvejskørsel.
Som følge af merkørslen vil der komme mindre
stigninger i udledningen af CO2, CO,
NOx, SO2 og partikler på
vejnettet i hovedstadsområdet, mens udledningen af VOC
(kulbrinter) stort set vil være uændret.
Udledningen af CO2 forventes at
stige med i alt ca. 17 tons pr. år i 2015 svarende til
en stigning på 0,7 %. Udledningen af CO forventes at
stige med ca. 207 tons svarende til en stigning på
2,5 %, NOx forventes at stige med ca. 21 tons svarende til en
stigning på 0,7 %, SO2
forventes at stige med ca. 0,6 ton svarende til en stigning
på 0,7 %, og partikler forventes at stige med
ca. 2 ton pr. år svarende til en stigning på
1,7 %.
Beregningerne er foretaget med emissionsfaktorer svarende til
de beregnede gennemsnitshastigheder på de enkelte
delstrækninger. Der er således ikke taget højde
for de positive CO2-effekter, som
følger af, at kødannelser med »stop and
go« i myldretiderne reduceres ved etablering af en ny
motorvej.
Motorvejen medfører endvidere en omfordeling af
emissionerne, hvorved der opnås en reduktion af emissionerne
i byområder af størrelsesordenen 1 %, der
modsvares af lidt større stigninger i det åbne land
(CO 4,2 %, NOx 1,6 %, SO2
1,7 % og partikler 2,9 %).
8.3 Natur, landskab og
fortidsminder
Fra Motorring 4 forløber Frederikssundmotorvejen
mod vest gennem den nordligste del af Vestskoven med
Harrestrup Mose og krydser Harrestrup Å og
Nybølle Å. Motorvejen passerer nord om
Ledøje, der ligesom Nybølle, Smørumovre, Hove
og Lille Rørbæk er udpeget som landsbyer af
særlig kulturhistorisk interesse. Motorvejen ligger i
afgravning i god afstand fra Ledøje og uden for den udvidede
beskyttelseslinje for Ledøje Kirke.
Vest for Ledøje forløber motorvejen gennem
herregårdslandskabet omkring Edelgave 800 m syd for
denne og ca. 100 m syd for den markante gravhøj
Gyngehøj. Herfra fortsætter motorvejen syd om Hove
gennem et meget kuperet terræn med krydsning af
Vejle Å og videre mod Østrup parallelt med
Hove Å nord for Hove Møllegård.
Ved Østrup krydser motorvejen et område med
særlige naturinteresser, hvori indgår Bredmose og
Gundsømagle Sø.
Syd for Stenløse og Ølstykke forløber
motorvejen i overgangen mellem dalstrøget og
morænelandskabet, der rummer stor terrænvariation.
Motorvejen føres op på den nordlige side af
Værebro Ådal langs en nord-syd-gående sidedal.
Forløbet betyder, at sidedalstrøget bevarer sin
visuelle sammenhæng med hovedstrøget omkring
Værebro Å.
Fra Lille Kildebæk sydvest for Stenløse
føres motorvejen gennem et åbent homogent
landbrugsområde med spredte middelstore gårde omgivet
af bevoksning.
Efter passagen af området ved Udlejre fortsættes
til Frederikssund ved at udbygge den nuværende
Frederikssundsvej til motorvej, hvilket vil berøre 2 diger
ved Lille Rørbæk og en række diger
øst for Frederikssund, hvor digerne i forvejen er
gennembrudt af den nuværende vej. Motorvejen vil tangere
beskyttelseslinjen omkring Oppe Sundby Kirke.
Motorvejen vil berøre en række naturområder
direkte andre indirekte. Set fra øst mod vest vil
følgende naturområder blive direkte berørt af
Motorvejen: den nordvestlige del af Vestskoven, Ammetofte Mose,
søerne sydøst for Hove, overdrev og moseområder
sydvest for Østrup Holme, mose/kærpartier ved
Værebro Å vest for Stenløse Bro og
moseområdet ved Svestrup. Forlængelsen af Smørum
Parkvej vil direkte berøre Husesø Mose. Hertil kommer
Tværvejs passage af vandhuller på to lokaliteter mellem
Smørumovre og Smørumnedre. På de direkte
berørte lokaliteter vil anlægsarbejdet medføre
fysisk inddragelse af arealer i forbindelse med etablering af
vejanlægget og dermed medføre reduktion af levesteder
for planter og dyr.
Motorvejen passerer desuden den værdifulde og fredede
Harrestrup Mose i en afstand af 100-200 m og Gundsømagle
Sø, der er fredet og naturreservat, i en afstand af ca. 500
m.
Motorvejen vurderes at have de største
naturmæssige konsekvenser ved passagen af Værebro
Å nord for Åmosen. Værebro Å krydses
på en 500 m lang dalbro over Østrup Holme og
Gundsømagle Holme, hvor dalstrøget er forholdsvis
smalt. Motorvejen vil virke visuelt dominerende og opdelende, hvor
den ligger på dæmning i forlængelse af
brostrækningen. Det vurderes, at dalbroen vil sikre
områdets funktion som spredningskorridor.
Det vurderes, at det samlede projekt kan indpasses i
landskabet på en æstetisk og landskabelig afbalanceret
måde. Det vil være nødvendigt at inddrage visse
naturarealer og dermed reducere levestederne for planter og dyr, og
vejanlægget vil i nogen grad opsplitte naturområderne
og forringe den naturmæssige oplevelsesværdi. Der vil
blive indbygget afværgeforanstaltninger i et omfang og antal,
der sikrer, at vejanlægget ikke skader yngle- og
rasteområder for bilag IV-arter. I forbindelse med vejens
placering og udformning vil der i videst mulige omfang blive taget
hensyn til det naturlige plante- og dyreliv og deres levesteder.
Det vil bl.a. ske ved at indbygge de planlagte større
faunapassager og landskabsbroer som anbefalet i
VVM-undersøgelsen med tilhørende supplerende tekniske
notater.
Linjeføringen krydser ingen Natura 2000-områder.
Projektet vil ikke hverken direkte eller indirekte berøre de
nærmeste beliggende Natura 2000-områder, Roskilde
Fjord, Kattinge Vig og Sø samt Vasby Mose og
Sengeløse Mose.
8.4 Friluftsliv
Nærområdet langs motorvejen er omfattet af
rekreative interesser. Visse områder benyttes til
spejderaktiviteter, hundetræning mv.
Stierne, der krydser motorvejen, vil enten blive bibeholdt
eller forlagt, jf. afsnit 4.6.
8.5 Overfladevand og grundvand
Motorvejen forløber gennem områder med
særlige drikkevandsinteresser. Her gælder, at der
generelt ikke må placeres anlæg, der er mere
forurenende end den hidtidige anvendelse af arealer med
særlige drikkevandsinteresser.
Grundvandet er angivet som sårbart i områder, hvor
der er mindre end 10 meter beskyttende moræneler over
grundvandsmagasinet. Godt halvdelen af motorvejsstrækningen
ligger inden for sådanne sårbare områder.
Motorvejen krydser en række kildepladszoner for
vandindvinding på strækningen mellem Motorring 4
og Frederikssund. Således ligger ca. 9 km af motorvejen inden
for kildepladszoner. Hvor motorvejen krydser kildepladszoner, vil
midterrabatten blive belagt, alternativt tætnet, og
overfladevandet herfra ført til afløbssystemet for at
hindre nedsivning til grundvandet.
Inden for kildepladszonerne vil der blive skærpet
opmærksomhed på at sikre, at der ikke sker
forureningsnedsivning i anlægsfasen.
Vejvandet vil blive opsamlet med kantopsamling og
nedløbsbrønde i tætte ledninger og ledt til
regnvandsbassiner med olieudskiller, hvorfra der etableres
udløb til vandløb. Herved udjævnes
afstrømningen og mængden af skadelige stoffer
nedbringes, inden vandet ledes videre til vandløb, jf.
afsnit 4.11. Afvandingssystemet sikrer, at der under normale
omstændigheder ikke vil være nogen risiko for
indvirkning på kvaliteten i vandløb,
vådområder og grundvand. Hvis der sker spild på
vejen, lukkes bassinets afløb, og forureningen samles op. I
dag nedsiver vejvandet fra hovedlandevejen diffust til grundvandet
og kan ikke tilbageholdes ved spild på vejen.
8.6 Ressourceforbrug
Det samlede forbrug af grusmaterialer til vejens opbygning er
vurderet til ca. 915.000 m3 samt ca. 440.000 tons asfalt. Hertil
kommer forbrug af ca. 32.000 m3
beton og ca. 11.000 tons stål.
Forbruget af råstoffer er lille i forhold til det
samlede råstofforbrug i Danmark men betyder en
miljøbelastning både ved produktion og ved
udlægning (arbejdsmiljø, støj, støv).
Det vurderes, at råstofferne kan skaffes i regionen, så
transport over større afstand kan undgås. Nogle
råstoffer, såsom sten/skærver og olie, er ikke
fornyelige, og forbruget af dem vil derfor blive begrænset
mest muligt.
Ved anlæg af motorvejen skønnes det, at der
bliver ca. 1.240.000 m3 jord i
overskud. Mængden af overskudsjord vil afhænge af den
endelige udformning af forbindelses- og
tilslutningsanlæggene.
Overskudsjorden vil, hvor det er hensigtsmæssigt, blive
anvendt til terrænregulering langs vejen efter nærmere
aftale med By- og Landskabsstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen.
Det forventes, at genanvendelige materialer så vidt muligt
vil blive anvendt til anlægsprojektet, herunder forurenet
jord og restprodukter, forudsat de ikke udgør nogen fare for
jord eller grundvand.
Der vil blive midlertidige oplæg af overskudsjord med
henblik på genanvendelse og indbygning i forbindelse med den
etapevise etablering af motorvejen.
8.7 Forurenet jord
Motorvejen berører to potentielt forurenede arealer og
en lokalitet med kendt forurening. Som udgangspunkt vil denne jord
indgå i vejanlægget i volde, dæmninger og
tilslutnings- og forbindelsesanlæg efter myndighedernes
anvisning/tilladelse efter mere detaljerede undersøgelser
som grundlag for den konkrete jordhåndtering i forbindelse
med projektet.
9. Alternativer
9.1 Alternativer i Vejdirektoratets
VVM-undersøgelse
Til VVM-redegørelsen fra 2002 blev undersøgt en
række alternativer til linjeføringer vest for
Motorring 4/Ring 4, der ud fra en samlet vurdering af miljø,
arealinteresser, trafikale og landskabelige konsekvenser blev
fravalgt som mindre egnede end
Hovedforslag 1 og 2.
Som beskrevet i afsnit 2.1 blev der med den supplerende
VVM-redegørelse for en udbygning af Frederikssundsvej fra
2006 fremlagt 4 forslag inklusive Hovedforslag 1, som dette
lovforslag omfatter. De øvrige 3 forslag kan således
betragtes som alternativer til Hovedforslag 1:
- Udbygning af
Frederikssundsvej baseret på forslag fra Grøn
Trafik.
- Udbygning af
Frederikssundsvej til motorvej.
- Hovedforslag 2,
motorvej gennem det åbne land fra Motorring 4 til
Veksø og udbygning af Frederikssundsvej til motorvej fra
Veksø til Frederikssund.
Disse alternativer er ud fra en samlet vurdering af
miljø, arealinteresser, trafikale, landskabelige og
samfundsøkonomiske konsekvenser fravalgt som mindre egnede
end Hovedforslag 1.
De arealreservationer, der tidligere er foretaget for
løsningsalternativerne, herunder langs den eksisterende
Frederikssundsvej gennem Ballerup og Ølstykke, er
ophævet. Ejerne har fået meddelelse om, at byggelinjene
på deres ejendom aflyses, og at disse vil blive slettet af
tingbogen.
Konsekvensen af ikke at anlægge en ny vej er i
VVM-undersøgelsen beskrevet i form af en fremskrivning af de
trafikale og miljømæssige forhold med uændret
vejnet (også kaldet Basis 2010) og mulig forbedring af
det eksisterende vejnet (0+ alternativet) samt mulige forbedringer
af den kollektive trafik (K+ alternativet).
I VVM-undersøgelsen er alternativerne fravalgt som
mindre egnede end Hovedforslag 1.
10. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
10.1 Anlægsoverslag
Anlægsoverslag for anlæg af
Frederikssundmotorvejen fra Motorring 4 til Frederikssund samt
Tværvej fra Frederikssundmotorvejen til Kildedalsvej er
udarbejdet efter Transportministeriets retningslinjer for ny
budgettering af anlægsprojekter på vej- og
baneområdet.
Anlægsoverslaget er opgjort på 4 niveauer:
Fysikoverslag, basisoverslag, ankerbudget (projektbevilling) og
samlet anlægsbudget.
Fysikoverslaget er udarbejdet ved hjælp af
Vejdirektoratets overslagssystem. Det vil sige, at det er baseret
på teoretiske mængder fra det foreliggende
skitseprojekt og enhedspriser og erfaringer fra de seneste,
sammenlignelige anlægsarbejder.
Fysikoverslaget er behæftet med usikkerhed, da udgifter
til bl.a. ekspropriationer, jordarbejder og asfaltarbejder ikke kan
beregnes præcist på forhånd. Projektets
detaljerede linjeføring, udformning, mængder m.v.
kendes først på et senere tidspunkt, ligesom
udviklingen i priserne på ejendomsmarkedet og konjunktur- og
konkurrencesituationen på licitationstidspunktet er af
væsentlig betydning for anlægsudgifternes endelige
størrelse.
I henhold til principperne for ny anlægsbudgettering har
konsulentfirmaet Capacent for Transportministeriet
gennemført en kvalitetssikring, som har omfattet en
vurdering af Vejdirektoratets økonomiske overslag,
risikostyring og samfundsøkonomiske analyse samt
projektorganisering og udbudstrategi.
Den eksterne kvalitetssikring har ikke afdækket
væsentlige fejl eller mangler i Vejdirektoratets beregninger
og metode for opgørelse af anlægsoverslag m.m. men har
givet anledning til, at anlægsoverslaget vedrørende
dalbroen over Værebro Ådal er revurderet, og
tilslutningsanlægget for en evt. senere videreførelse
af en Tværvejsforbindelse mod syd er udtaget af
overslaget.
Der er på den baggrund beregnet et korrigeret
basisoverslag for anlæg af Frederikssundmotorvejen fra
Motorring 4 til Frederikssund samt Tværvej fra
Frederikssundmotorvejen til Kildedalsvej på 3.686 mio. kr. i 2009-priser (vejindeks
170,7). I overslaget indgår udgifter til etablering af
anlægget, arealerhvervelse, projektering, tilsyn og
administration, men ikke moms.
I henhold til retningslinjerne for ny anlægsbudgettering
vil projektbevillingen på finansloven (ankerbudgettet)
være basisoverslaget tillagt 10 %, dvs. 4.055 mio. kr. Ved indbudgettering på
finansloven afsættes yderligere en reserve på 20 % i
Transportministeriet. Det samlede anlægsbudget vil
således udgøre basisoverslaget + 30 %, dvs. 4.793
mio. kr. i 2009-priser (vejindeks 170,7).
Nedenfor er vist basisoverslag, ankerbudget og samlet
anlægsbudget for projektet i 2009-priser (vejindeks
170,7):
| | | |
Anlægsoverslag
for Frederikssundmotorvejen fra Motorring 4 til Frederikssund
samt Tværvej fra Frederikssundmotorvejen til
Kildedalsvej |
Basisoverslag | Ankerbudget (basisoverslag + 10 %) | Samlet anlægsbudget (basisoverslag + 30 %) |
3.686 mio.
kr. | 4.055 mio.
kr. | 4.793 mio.
kr. |
| | | |
Tilsvarende beregning er gennemført alene for
anlæg af Frederikssundmotorvejens 2. etape fra
Motorring 4 til Tværvej samt Tværvej fra
Frederikssundmotorvejen til Kildedalsvej:
| | | |
Anlægsoverslag
for Frederikssundmotorvejens 2. etape fra Motorring 4 til
Tværvej samt Tværvej fra Frederikssundmotorvejen til
Kildedalsvej |
Basisoverslag | Ankerbudget (basisoverslag + 10 %) | Samlet anlægsbudget (basisoverslag + 30 %) |
936 mio.
kr. | 1.029 mio.
kr. | 1.216 mio.
kr. |
| | | |
10.2 Nettonutidsværdi og intern
rente
Projektets omkostninger og fordele for samfundet er opgjort i
henhold til Transportministeriets manual for
samfundsøkonomisk analyse. På baggrund af disse
opgørelser er beregnet projektets nettonutidsværdi i
2015 i 2009-priser og projektets interne rente.
Den interne rente er den rente, som opnås med den
investerede kapital, når alle fordele og omkostninger
opgøres over den samlede projektperiode. Den interne rente
skal mindst svare til den samfundsøkonomiske
kalkulationsrente på 5 %, for at projektet har et positivt
samfundsøkonomisk afkast. Det bemærkes, at en
række miljøeffekter, herunder barrierevirkning, tab af
naturværdier og støj i naturområder samt
arealindgreb ved anlægsprojekter ikke værdisættes
i den samfundsøkonomiske analyse.
Nettonutidsværdien og den intern rente er beregnet for
såvel det samlede projekt som for 2. etape alene. Ved
beregningerne er benyttet det samlede anlægsbudget
(basisoverslaget + et tillæg på 30 %). Beregningerne er
gennemført med 2009-priser for år 2015.
For Frederikssundsmotorvejen fra Motorring 4 til Frederikssund
er nettonutidsværdien 4.346 mio. kr., og den interne rente er
7,1 pct. For Frederikssundmotorvejens 2. etape fra Motorring 4 til
Tværvej samt Tværvej fra Frederikssundmotorvejen til
Kildedalsvej er nettonutidsværdien 2.862 mio. kr., og den
interne rente er 10,6 pct.
10.3 Årlige
anlægsudgifter til anlæg af 2. etape
Som nævnt i afsnit 1.1 skal der i henhold til den
politiske aftale af 29. januar 2009 i første omgang
afsættes midler til Frederikssundmotorvejens 2. etape, som
vil kunne gennemføres efter følgende tidsplan:
2010-12: | Detailprojektering og udbud |
2010-12: | Besigtigelse og ekspropriation |
2012-16: | Anlæg |
2015: | Åbning af 2. etape |
Under forudsætning af denne tidsplan forventes
følgende årlige bevillinger i 2009-priser:
År | Ankerbudget (projektbevilling) mio. kr. (2009-priser) | Samlet anlægsbudget mio. kr. (2009-priser) |
| | | |
2010: | 39 | 46 |
2011: | 110 | 130 |
2012: | 151 | 178 |
2013: | 249 | 294 |
2014: | 291 | 345 |
2015: | 169 | 200 |
2016: | 20 | 23 |
I alt: | 1.029 | 1.216 |
10.4 Konsekvenser for
Vejdirektoratet
Arbejdet forestås af Vejdirektoratet og har
således primært økonomiske og administrative
konsekvenser for Vejdirektoratet.
Arbejdet med at beskrive anlægget i et detailprojekt,
som kan danne baggrund for udbud, udføres af Vejdirektoratet
i samarbejde med eksterne rådgivningsfirmaer.
Rådgivningsopgaver og anlægsarbejder udbydes efter
gældende regler herfor.
Vejdirektoratet og dets bygherrerådgivere fører
tilsyn med entreprenørernes arbejde for at sikre, at
arbejdet leveres i overensstemmelse med den aftalte kvalitet,
tidsplan og pris. Herudover skal projektforløbet styres,
kontrolleres, dokumenteres og evalueres, og den nødvendige
information formidles til trafikanter og naboer. Trafikafviklingen
skal overvåges, og trafiksikkerhedsmæssige indsatser
skal gennemføres. Vejdirektoratet vil løbende
undersøge mulighederne for anvendelse af nye metoder og ny
teknologi med henblik på at optimere projektet
trafiksikkerhedsmæssigt, miljømæssigt og
økonomisk.
Af den samlede udgift er der til projektering, tilsyn og
administration budgetteret med 17 % for nyanlæg i
åbent land og 18 % for udbygning af den eksisterende
Frederikssundsvej til motorvej mellem Udlejrevej og Frederikssund.
De 17 % er forudsat fordelt med 4,6 % til lønninger til
Vejdirektoratets eget personale, ca. 7,4 % til eksterne
rådgivere og ca. 5 % til øvrige driftsudgifter.
Vejdirektoratets projektbevilling til 2. etape på
1.029 mio. kr. optages på finanslovens
§ 28.21.20 Anlæg af hovedlandeveje mv. (Anlægsbev.). Den centrale reserve
på 185 mio. kr. svarende til 20 % af basisoverslaget
optages på finanslovens
§ 28.11.13 Anlægsreserve (Anlægsbev. ).
11. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Udbygningen af Frederikssundmotorvejen forventes at få
en positiv effekt for erhvervslivet i Frederikssundfingeren og i
hovedstadsområdet generelt. Motorvejen vil betyde kortere
rejsetider til og fra mål i Frederikssundfingeren og
Hornsherred. Herved reduceres transportudgifterne for
erhvervslivet, og arbejdskraften får øget
mobilitet.
I anlægsfasen skønnes der at være en
direkte og indirekte beskæftigelse på
ca. 7.000-8.000 mandår.
De afledte økonomiske virkninger vil i øvrigt
primært være sparet tid og øgede
kørselsomkostninger. Erhvervslivets sparede tid har en
værdi i størrelsesordenen 80 mio. kr. i 2015 og
vil herefter stige i takt med væksten i trafikken og
tidsværdien. Erhvervslivets samlede øgede
kørselsomkostninger som følge af trafikanternes
ændrede rutevalg efter anlæg af motorvejen vurderes at
blive ca. 5 mio. kr. i 2015.
For så vidt angår de strukturelle
økonomiske virkninger for erhvervslivet kan nævnes, at
en forbedret fremkommelighed normalt forventes at give positive
effekter for erhvervslivet. I den forbindelse er det af
væsentlig betydning, at den del af tidsbesparelserne, der
ikke direkte kan henføres til erhvervstrafik og dermed som
afledt økonomisk effekt, i helt overvejende grad er trafik
mellem bolig og arbejdssted, som giver erhvervslivet en positiv
effekt i form af fordele for de ansatte.
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
12. Administrative konsekvenser for
borgerne
Det færdige anlæg vil samlet set forbedre trafik-
og miljøforholdene for borgerne i området men
berører samtidig direkte og indirekte en del mennesker,
bl.a. i form af ekspropriationer og gener under
anlægsarbejdets udførelse.
I det videre forløb i anlægsprocessen vil ejere
og brugere af de berørte ejendomme blive orienteret direkte
dels ved breve fra Vejdirektoratet og ekspropriationsmyndighederne
om anlægsarbejdernes tidsplan og fremdrift, dels ved
personlig kontakt til ejere og brugere, dels ved afholdelse af
møder med grundejerforeninger m.v. Borgerne har endvidere
mulighed for at holde sig løbende orienteret om
anlægsarbejdet på Vejdirektoratet.dk.
Vejdirektoratet vil gennem brugerundersøgelser
måle naboers og lodsejeres tilfredshed med Vejdirektoratets
kommunikation.
13. Forholdet til EU-retten
De miljøundersøgelser og høringer, der er
gennemført, opfylder kravene i Rådets direktiv
85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige
og private projekters indvirkning på miljøet med
senere ændringer (VVM-direktivet) (EF-Tidende 1985 nr. L 175,
side 40) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for deltagelse i forbindelse
med udarbejdelse af visse planer og programmer på
miljøområdet og om ændring af Rådets
direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt
angår offentlig deltagelse og adgang til klage og
domstolsprøvelse (EF-Tidende 2003 nr. L 156, side 17).
Ingen fuglebeskyttelses- eller habitatområder (Natura
2000-områder) i henhold til Rådets
direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af
vilde fugle med senere ændringer
(Fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1)
og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om
bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere
ændringer (Habitatdirektivet) (EF-Tidende 1995 nr. L 1,
side 135) vil blive direkte eller indirekte berørt af
projektet.
14. Høring over
lovforslaget
Lovforslaget har været i høring hos Albertslund,
Ballerup, Egedal, Roskilde og Frederikssund Kommuner, Region
Hovedstaden, Region Sjælland, Danmarks
Naturfredningsforening, Grøn Trafik i Bycirklen,
Kastaniehøj Grundejerforening, Kulturøkologisk
Forening i Albertslund, Trafikgruppen i
Ledøje-Smørum, Dansk Erhverv og Forenede Danske
Motorejere (FDM). Høringssvarene vil blive sendt til
Folketingets Trafikudvalg, ledsaget af de kommentarer, som
udtalelserne måtte give anledning til.
| | | |
15. Sammenfattende
skema |
| | Positive konsekvenser/ mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Mindre udgifter for stat, kommuner og
regioner som følge af færre trafikuheld | Udgift for staten på 4.793 mio.
kr. heraf 1.216 mio. kr. vedrørende 2. etape (2009-priser
inkl. tillæg på 30 %) samt merudgifter til drift og
vedligeholdelse |
Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Meradministration for Vejdirektoratet i
anlægsfasen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Forbedring af fremkommeligheden i
Frederikssundfingeren forventes at medføre reducerede
transportudgifter | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Aflastningen af eksisterende veje vil
betyde mindre støj, luftforurening og barriereeffekt. Antallet af boliger belastet med
støj over 55 dB(LAeq24h)
reduceres med ca. 875 | Motorvejen medfører arealindgreb,
barrierevirkning og forstyrrelse af natur, landskab og
kulturmiljø, bl.a. ved at udgøre en ny
støjkilde og barriere for mennesker og dyr |
Forholdet til EU-retten | De miljøundersøgelser og
høringer, der er gennemført, opfylder kravene i
VVM-direktivet. Ingen fuglebeskyttelses- eller habitatområder
(Natura 2000-områder) i henhold til Rådets direktiver
bliver direkte eller indirekte berørt af vejanlægget.
Det vil gennem afværgeforanstaltninger og kompenserende
tiltag blive sikret, at de arter, der er omfattet af
habitatdirektivets bilag IV, ikke påvirkes negativt af
vejanlægget |
| | | |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Den foreslåede bestemmelse omfatter en bemyndigelse til
transportministeren til at anlægge en ca. 27 km
lang motorvej, Frederikssundmotorvejen, mellem Motorring 4 og
Frederikssund og en ca. 4 km lang 2-sporet motortrafikvej,
Tværvej, mellem Kildedalsvej ved Kildedal Station og
Frederikssundmotorvejen ved Ledøje.
Som en konsekvens af bestemmelsen i nr. 1 foreslås i nr.
4 en bemyndigelse til transportministeren til at nedklassificere
den nuværende hovedlandevej 522, Frederikssundsvej, på
strækningen mellem Ring 4 og Frederikssundsvej, til
kommunevej, idet denne strækning vil blive afløst af
den i nr. 1 nævnte hovedlandevejsstrækning. De
fremtidige vejbestyrelser vil være henholdsvis Ballerup,
Egedal og Frederikssund Kommuner for de strækninger, der
ligger i de respektive kommuner.
Desuden foreslås som en konsekvens af bestemmelsen i nr.
1 og 2 i nr. 3 en bemyndigelse til transportministeren til at
opklassificere den nuværende 0,4 km lange kommunevej
Kildedalsvej til hovedlandevej, idet denne vejstrækning
sammen med Tværvej vil indgå som en del af
hovedlandevejen mellem Motorring 4 og Frederikssund efter
anlæg af 2. etape af Frederikssundmotorvejen mellem
Motorring 4 og Tværvej, jf. pkt. 1.1 ovenfor.
Til § 2
Den foreslåede bestemmelse i § 2
indebærer, at transportministeren i særlige
tilfælde kan ekspropriere en ejendom, der berøres
særligt indgribende af projektet, før tidspunktet for
de ordinære ekspropriationer. Endvidere foreslås det,
at erstatningen fastsættes af ekspropriations- og
taksationsmyndighederne i lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom.
De ordinære ekspropriationer til vejanlægget vil
ske med hjemmel i vejlovens § 43 og efter reglerne i lov
om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november
2008. Ekspropriationerne ledes af Kommissarius ved Statens
Ekspropriationer på Øerne.
Ekspropriationer til vejanlæg af denne type kan normalt
forventes gennemført 1½-3 år efter vedtagelsen
af en anlægslov, da ekspropriationerne først kan
gennemføres, når Vejdirektoratet har udarbejdet et
detailprojekt, og Ekspropriationskommissionen har afholdt de
nødvendige besigtigelser.
Ved større anlæg vil der typisk blive afholdt to
besigtigelser; en linjebesigtigelse, hvor linjeføringen
fastlægges, og en detailbesigtigelse, hvor
ekspropriationsanlæggets konsekvenser for den enkelte ejendom
fastlægges.
Ejendomme, der skal eksproprieres i deres helhed,
eksproprieres efter ekspropriationskommissionens beslutning
på detailbesigtigelsesforretningen. Hvis særlige
forhold gør sig gældende, kan kommissionen beslutte at
ekspropriere hele ejendomme allerede efter
linjebesigtigelsesforretningen. Delekspropriationer kan
først gennemføres, når anlægget er
detailprojekteret, således at ekspropriationsindgrebet
på de enkelte ejendomme nærmere kan
fastlægges.
Ved »særligt indgribende« sigtes til en
situation, hvor Vejdirektoratet vurderer, at der er stor
sandsynlighed for, at den pågældende ejendom senere vil
blive totaleksproprieret.
Selv om kravet om, at ejendommen skal berøres
særligt indgribende af motorvejsplanerne, er opfyldt, kan
transportministeren kun i særlige tilfælde ekspropriere
de pågældende ejendomme før linjebesigtigelsen.
Det vil således normalt være et krav, at der er
særlige personlige årsager til, at ejeren ønsker
ejendommen overtaget. Det kan være sygdom, alder,
familieforøgelse eller andre sociale forhold.
Erhvervsvirksomheder, der ofte drives i selskabsform, vil
normalt ikke kunne opfylde kriteriet om »særlige
personlige årsager« og vil derfor alene skulle opfylde
kriteriet om at være særligt indgribende berørt
af vejprojektet for at kunne opnå ekspropriation før
linjebesigtigelsen.
En fremrykning af ekspropriation vil som udgangspunkt kun
komme på tale, hvis ejeren af den pågældende
ejendom anmoder herom.
Det bemærkes, at ejere af boliger og landbrugsejendomme
også hidtil har haft mulighed for i særlige
tilfælde at få deres ejendom overtaget af staten
på grundlag af planerne om en motorvej mellem
Motorring 4 og Frederikssund.
Efter bestemmelsen i § 2 i lov nr. 521 af 7. juni
2006 om anlæg af 1. etape af Frederikssundmotorvejen mellem
Motorring 3 og Motorring 4 har transportministeren
således forlods kunnet erhverve ejendomme, der berøres
særligt indgribende af planerne om en motorvej mellem
Motorring 4 og Frederikssund, når ejeren af
særlige personlige grunde har ønsket at afstå
ejendommen før det tidspunkt, hvor der kan foretages
ekspropriation.
Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår bl.a.,
at hensigten med bestemmelsen var at give mulighed for at
forlodserhverve ejendomme, der berøres særligt
indgribende af de to hovedforslag til en motorvej mellem
Motorring 4 og Frederikssund, belyst i Vejdirektoratets
VVM-undersøgelse fra 2002. Vejdirektoratet har på
grundlag af bestemmelsen hidtil erhvervet 1 ejendom.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
offentliggørelsen i Lovtidende, således at
transportministeren hurtigst muligt kan påbegynde
gennemførelsen af projektet.
Bilag 1