Fremsat den 26. marts 2010 af
undervisningsministeren (Tina Nedergaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov
om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
(10. klasse på institutioner, der
udbyder erhvervsuddannelse)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 19 e indsættes før
stk. 1 som nyt stykke:
»Kommunalbestyrelsen
kan i samarbejde med en institution, der udbyder
erhvervsuddannelse, tilbyde et 10. klassesforløb, der
består af 20 uger i folkeskolen efterfulgt af 20 uger i en
erhvervsuddannelses grundforløb. Forløbet på
institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, skal omfatte
undervisning, hvis indhold og niveau svarer til de obligatoriske
10. klassefag dansk, matematik og engelsk samt eventuelt
tilbudsfagene fysik/kemi, tysk og fransk. Folkeskolens
prøver i de nævnte fag kan aflægges efter
afslutning af forløbet.«
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.
2. I
§ 19 e, stk. 2, der bliver stk. 3,
ændres »omfattet af stk. 1« til: »omfattet
af stk. 2«, og 4. pkt. ophæves.
3. I
§ 19 e indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Deltagelse i undervisningsforløb efter stk.1-3 kan kun finde
sted efter aftale med forældrene, jf. § 54, og eleven.
Kommunalbestyrelsen fastsætter for ordningen i stk. 1
antallet af elever, der kan optages, og hvilke kriterier der
lægges til grund for optagelsen, hvis der er flere
ansøgere, end der kan optages.«
4. I
§ 22, stk. 1, ændres
»nr. 2-6« til: »nr. 2-7«
5. § 22,
stk. 1, nr. 5 og 6, ophæves, og i stedet
indsættes:
»5) en
godkendt husholdningsskole,
6) en godkendt
håndarbejdsskole eller
7) en institution,
der udbyder erhvervsuddannelse, for så vidt angår
undervisning i 10. klasse.«
6. I
§ 22, stk. 4, ændres
»nr. 3-6« til: »nr. 3-7«.
7. I
§ 22 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelser
for optagelse, befordring mv. samt om indgåelsen og indholdet
af overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og institutionen, der
udbyder erhvervsuddannelse, om 10. klasseundervisning, jf. stk. 1,
nr. 7.«
§ 2
I lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 2. oktober
2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 1527 af 27. december
2009 og § 7 i lov nr. 140 af 9. februar 2010, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 1, stk. 1, indsættes efter
3. pkt.:
»En institution, der
udbyder erhvervsuddannelse, kan indgå overenskomst med en
kommunalbestyrelse om at varetage 10. klasseundervisning, jf.
folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 7, og § 22, stk.
8.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. august
2010.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
| | | | |
Indholdsfortegnelse |
| | | | |
1. | Indledning |
2. | Lovforslagets
hovedpunkter |
| | 2.1. | 10. klasse på
institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse |
| | | 2.1.1. | Gældende
ret |
| | | 2.1.2. | Den foreslåede
ordning |
| | 2.2. | Kombineret 10.
klasse. |
| | | 2.2.1. | Gældende
ret |
| | | 2.2.2. | Den foreslåede
ordning |
3. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, regioner og
kommuner |
4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet |
5. | Administrative
konsekvenser for borgerne |
6. | Miljømæssige konsekvenser |
7. | Forholdet til
EU-retten |
8. | Hørte
myndigheder og organisationer |
9. | Sammenfattende
skema |
1. Indledning
Unge, der ikke kommer i gang umiddelbart efter grundskolen,
har sværere ved senere i livet at få fodfæste i
uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Langt de fleste
unge klarer selv at komme godt videre. Men der er en gruppe af
unge, som ikke selv formår at komme i gang med uddannelse
eller job.
Regeringen har på denne baggrund i de seneste år
iværksat en lang række initiativer for at styrke
indsatsen for at få flere unge i uddannelse. Med henblik
på at styrke indsatsen yderligere indgik regeringen (Venstre
og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk
Folkeparti og Det Radikale Venstre den 5. november 2009 en aftale
"Flere unge i uddannelse og job".
Aftalen rummer en række initiativer, der skal styrke
indsatsen, så flere unge kommer i job og uddannelse, og
derved på længere sigt resultere i en bedre uddannet
arbejdsstyrke. Foruden rækken af initiativer, hvorom der er
indgået aftale, fremgår det af aftalen, at der
afsættes en reserve med henblik på senest i
foråret 2010 at drøfte forslag vedrørende
overgang fra 10. klasse til erhvervsuddannelserne med 10.
klasseforligskredsen.
I forlængelse af aftalen "Flere unge i uddannelse og
job" har regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) den
26. februar 2010 indgået aftale med Socialdemokraterne, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, om de
elementer, der vedrører overgangen fra 10. klasse til
erhvervsuddannelserne og om brobygning i 10. klasse.
Dette lovforslag omhandler initiativerne vedrørende
overgangen fra 10. klasse til erhvervsuddannelserne.
Lovforslaget omhandler mulighed for, at en kommunalbestyrelse
efter overenskomst med en institution, der udbyder
erhvervsuddannelse, kan henlægge 10. klasse til en
sådan institution, jf. afsnit 2.1. Endvidere omhandler
lovforslaget etablering af 10. klasseforløb, der
består af 20 ugers undervisning i en folkeskole/ungdomsskole
efterfulgt af 20 ugers undervisning i et
erhvervsuddannelsesgrundforløb, jf. afsnit 2.2.
De elementer, som vedrører brobygning i 10. klasse, er
indeholdt i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af
lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre
love (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse,
beskæftigelse mv. og afbureaukratisering mv.).
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. 10. klasse på en
institution, der udbyder erhvervsuddannelse
2.1.1. Gældende ret
10. klasseundervisning skal varetages af folkeskolen, jf.
folkeskolelovens § 20, stk. 1, og kan varetages af de frie
skoler samt af kommunale ungdomsskoler. Der henvises til
folkeskolelovens § 19 g og § 1, stk. 3, i lov om
friskoler og private grundskoler mv., § 2, stk. 4, i lov om
folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler (frie kostskoler) og § 3, stk. 2, nr.
2, i lov om ungdomsskoler.
Efter den gældende lovgivning kan 10. klasse ikke
tilbydes af en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, da det
ligger uden for institutionens almindelige formål, jf. §
1, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
hvoraf det fremgår, at loven omfatter institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, der er godkendt til at give
erhvervsrettet grund- og efteruddannelse.
10. klasse består af en obligatorisk del, som
bl.a.omfatter de obligatoriske fag dansk, matematik og engelsk samt
vejledning og obligatorisk brobygning, jf. folkeskolelovens §
19 c, og af en valgfri del, jf. folkeskolelovens § 19 d.
Undervisningen på de frie skoler skal for den obligatoriske
del stå mål med folkeskolens undervisning, og der skal
tilbydes de dertil knyttede prøver. Endvidere indgår
obligatorisk brobygning. Der er ikke nærmere krav til den
valgfri del af undervisningen, medmindre der tilbydes prøver
herfra (fysik/kemi, tysk og fransk).
10. klasse i ungdomsskolen skal for den obligatoriske del
svare til folkeskolens undervisning. For den valgfrie del
gælder samme rammer som for de frie skoler.
2.1.2. Den foreslåede
ordning
For at sikre flere unge overgang til ungdomsuddannelse har
flere kommuner efterspurgt muligheder for at skabe et tættere
samarbejde mellem folkeskolen og institutioner, der udbyder
erhvervsuddannelser, om 10. klasse. Formålet hermed er, at
10. klasse i højere grad bliver begyndelsen på en
ungdomsuddannelse end afslutningen på folkeskolen.
Det foreslås på denne baggrund, at
kommunalbestyrelsen får mulighed for at indgå
overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om
henvisning af elever til 10. klasseundervisning på
institutionen.
Den foreslåede mulighed omfatter også
tilfælde, hvor en erhvervsskole er fusioneret med et
offentligt gymnasium og/eller VUC, f.eks. med henblik på
etablering af en campus, hvor der også tilbydes 10.
klasseundervisning.
Det foreslås, at undervisningsministeren bemyndiges til
at fastsætte nærmere regler om indholdet af
overenskomsten, herunder om krav til undervisningen. Der henvises
nærmere herom til forslagets § 1, nr. 4-7, og § 2,
nr.1, og bemærkningerne hertil.
2.2. Kombineret 10. klasse
2.2.1. Gældende ret
10. klasse kan i dag tilrettelægges som
helårsforløb eller som forløb af kortere
varighed, jf. folkeskolelovens § 19 b. Hvis forløbet er
kortere, reduceres timetallet tilsvarende. Der er således i
dag mulighed for at etablere et komprimeret 10. klasseforløb
på f.eks. 20 uger. Herved reduceres timetallet til bl.a. de
obligatoriske fag dansk, matematik og engelsk til 210 timer, jf.
folkeskolelovens § 19 b, stk. 1.
Flere kommuner har efterspurgt tættere
samarbejdsmuligheder med erhvervsskolerne. Undervisningsministeriet
har på denne baggrund med hjemmel i folkeskolelovens §
55 udmeldt rammer for forsøg i sommeren 2009. Rammerne
indebærer, at der i en forsøgsperiode kan gives
tilladelse til at udskyde afslutningen af 10. klasse, der i
folkeskolen/ungdomsskolen er tilrettelagt som et forløb
på 20 uger, indtil efter 20 ugers deltagelse i et
grundforløb i en erhvervsuddannelse. 10. klasse
tilrettelægges i forsøget således som
forløb på 20 uger i folkeskolen/ungdomsskolen med
efterfølgende undervisning i en erhvervsuddannelses
grundforløb. Forsøgets målgruppe er
skoletrætte, utilpassede unge med svage faglige
forudsætninger og med svag motivation for skolegang.
2.2.2. Den foreslåede
ordning
Det foreslås i folkeskoleloven at lovfæste
muligheden for at udskyde afslutningen af 10. klasse tilrettelagt
over 20 uger til efter 20 ugers deltagelse i et grundforløb
i en erhvervsuddannelse. Eleven vil herefter først
være indskrevet 20 uger i 10. klasse i
folkeskolen/ungdomsskolen. Derefter optages den
pågældende i en erhvervsuddannelses grundforløb,
hvor det efter 20 uger bliver muligt at afslutte 10. klasse. Der
henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 1, og
bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Lovforslaget er ikke forbundet med økonomiske
konsekvenser. Merudgifter som følger af aftalen om "Flere
unge i uddannelse og job", og som vedrører 10. klasser
på institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, og
kombineret 10. klasse, indgår i de økonomiske
bemærkninger til det samtidigt fremsatte lovforslag om
ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt
forskellige andre love (vurdering af uddannelsesparathed, pligt til
uddannelse, beskæftigelse mv. og afbureaukratisering
mv.)
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og
organisationer
Lovforslaget har været i høring hos
følgende myndigheder og organisationer:
Akademikernes Centralorganisation (AC), Amnesty International,
Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet,
Børnesagens Fællesråd, Danmarks
Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks
Privatskoleforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk
Landbrug, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske
Erhvervsskoler, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske
Studerendes Fællesråd, Danske Underviserorganisationers
Samråd, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd,
Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Efterskoleforeningen, Elevorganisationen for de grundlæggende
social- og sundhedsuddannelser, Erhvervsskolernes
Bestyrelsesforening, Erhvervsskolernes Elevorganisation,
Erhvervsskolelederne, Forbundet for pædagoger og klubfolk
(BUPL), Foreningen af Katolske skoler i Danmark (FAKS), Foreningen
af Kristne Friskoler, Foreningen af Uddannelses- og
Erhvervsvejledere ved Tekniske Skoler, Foreningen Danske
Landbrugsskoler, Forstanderkredsen for Produktionsskoler, Frie
Skolers Lærerforening, FTF, Fællesrådet for
Uddannelses- og Erhvervsvejledning (FUE), Gymnasieskolernes
Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening,
Handelsskolernes forening af studievejledere, Handelsskolernes
Lærerforening, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne,
Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder,
KL, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen
af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud,
Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen i
Danmark (LO), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever,
Landssamråd for PPR-chefer, Lederforeningen (VUC),
Lederforsamlingen for Ungdommens Uddannelsesvejledning,
Lilleskolerne, Læsekonsulenternes Landsforening, Private
Gymnasier og Studenterkurser, Produktionsskoleforeningen,
Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for de
grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet
for Større IT-Sikkerhed, Sammenslutningen af ledere ved
skolerne for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser,
Skole og Samfund, Skolelederne, Studievejlederforeningen for
gymnasiet og hf, Ungdomsringen og Ungdomsskolernes
Udviklingscenter.
9. Sammenfattende skema
| | | |
| | Positive konsekvenser/mindre-
udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
(Lov om folkeskolen)
Til nr. 1 (§ 19 e)
Med forslaget indsættes et nyt stk.
1 i § 19 e.
Med forslaget kan kommunalbestyrelsen i samarbejde med en
institution, der udbyder erhvervsuddannelse, tilbyde en 10.
klasseordning, hvorefter et 10. klasseforløb
sammensættes af først 20 uger i folkeskolen eller den
kommunale ungdomsskole og dernæst 20 uger på en
institution, der udbyder erhvervsuddannelse. Forløbet
tillader at udskyde afslutningen af 10. klasse til 20 uger inde i
erhvervsuddannelsens grundforløb.
Eleven starter med 20 ugers undervisning i folkeskolen og
indskrives derefter i erhvervsuddannelsens
grundforløb.
Forslaget tager afsæt i, at når eleven har
gennemført erhvervsuddannelseselementer, hvor indhold og
niveau svarer til 10. klasse, og imødekommer kravene til
folkeskolens prøver, kan eleven aflægge folkeskolens
prøver efter 20 uger i erhvervsuddannelsen.
De 20 uger i folkeskolen består af 10. klasses
obligatoriske og valgfri del. For så vidt angår de
obligatoriske fag dansk, matematik og engelsk og eventuelt fagene
fysik/kemi, tysk og fransk fra den valgfri del af 10. klasse, der
alene kan indgå som et tilbud til den enkelte elev,
kombineres med 20 ugers undervisning på en institution, der
udbyder erhvervsuddannelse. Undervisningen på institutionen,
der udbyder erhvervsuddannelsen, skal i indhold og niveau svare til
undervisningen i folkeskolen i de nævnte fag. Af den
foreslåede bestemmelse fremgår det, at der i
erhvervsuddannelsesgrundforløbet eventuelt kan undervises i
fagene fysik/kemi, tysk og fransk. Undervisning i tysk og fransk er
dog alene en mulighed i visse af de merkantile erhvervsuddannelser.
Udbuddet af disse fag besluttes, af institutionen, der udbyder
erhvervsuddannelse.
I de 20 uger i folkeskolen indgår endvidere valgfri
elementer efter bestemmelserne herom, jf. folkeskolelovens §
19 d.
Når eleven har gennemført 10. klasse, har eleven
samtidig gennemført et grundforløb eller dele heraf.
Længden af grundforløbene for de 12 indgange i
erhvervsuddannelserne varierer og strækker sig fra 10 uger
til 76 uger. Grundforløbene består af en obligatorisk
del og en valgfri del, og der er for den enkelte elev mulighed for
at forlænge grundforløbet med henblik på at
nå de kompetencemål, der er adgangskrav til
hovedforløbet.
Grundforløbet for de tekniske erhvervsuddannelser og
sosu-uddannelserne varer fra 10-60 uger, hvoraf den valgfri del
udgør 40 uger. For de merkantile uddannelser varer
grundforløbet fra 18 til 76 uger. Dog med mulighed for
forlængelse med op til 40 ugers valgfri undervisning.
Der henvises i øvrigt til forslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.2.1. og 2.2.2.
Ordningen vil også gælde for den kommunale
ungdomsskole. Bekendtgørelsen om ungdomsskolens virksomhed
vil derfor blive ændret i overensstemmelse hermed.
Til nr. 2 og 3 (§ 19 e)
De gældende bestemmelser i § 19 e, stk. 1 og 2,
videreføres efter forslaget som stk. 2 og 3, dog
således, at sidste pkt. i stk. 2, der efter forslaget bliver
stk. 3, om at deltagelse i særligt tilrettelagte
undervisningsforløb alene kan finde sted efter aftale med
forældrene og eleven, som konsekvens af det nyaffattede
stk.1, foreslås flyttet til det ny stk. 4. Der er tale om
justeringer af rent teknisk karakter.
For at sikre kommunerne mulighed for at tilrettelægge et
tilbud ud fra lokale ønsker og behov foreslås det i
det ny stk. 4, at kommunalbestyrelsen fastsætter kapaciteten
i en 10. klasseordning. Endvidere fastsætter
kommunalbestyrelsen, hvilke kriterier der skal lægges til
grund for optagelse, hvis der er flere ansøgere, der
ønsker at benytte tilbuddet, end der er plads til i
ordningen.
Til nr. 4-6 (§ 22, stk. 1 og 4)
Lovforslagets § 1, nr. 4 og 6, udgør
konsekvensændringer af forslaget i § 1, nr. 5.
Den foreslåede bestemmelse til § 22, stk.1, nr. 7, i lovforslagets
§ 1, nr. 5, indebærer, at kommunalbestyrelsen som noget
nyt kan indgå aftale med en institution, der udbyder
erhvervsuddannelse om, at denne kan varetage 10. klasseundervisning
efter overenskomst med kommunalbestyrelsen. For de nærmere
krav hertil henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og §
2, nr. 1, med bemærkninger.
Efter folkeskolelovens § 20, stk. 1, er der et retskrav
på at kunne følge undervisningen i 10. klasse i
folkeskolen. Der kan derfor alene henvises til frie skoler - og med
forslaget også institutioner, der udbyder erhvervsuddannelser
- hvis forældrene samtykker hertil. Der gælder dog
særlige regler, når der sker henvisning som
følge af behov for specialundervisning eller anden
specialpædagogisk bistand.
En kommunalbestyrelse kan fortsat opfylde forpligtelsen til at
kunne tilbyde 10. klasse ved at henvise til en anden kommunes
folkeskoler. Det medfører, at den skole, der er henvist til,
bliver distriktsskole, og eleven får de rettigheder, det
indebærer, bl.a. befordringsgodtgørelse, hvis
betingelserne herfor er opfyldt.
Det vil således fortsat være
kommunalbestyrelsernes ansvar at sørge for, at der er et
udbud af 10. klasseundervisning i regi af folkeskolen enten i den
pågældende kommune eller ved henvisning til en anden
kommunes folkeskoler.
Til nr. 7 (§ 22, stk. 8)
Der foreslås indsat en bemyndigelsesbestemmelse til
undervisningsministeren som konsekvens af lovforslagets § 1,
nr. 5, hvorefter det bliver muligt for kommunalbestyrelsen at
indgå overenskomst med en institution, der udbyder
erhvervsuddannelse, om, at kommunalbestyrelsen kan henvise til
institutionen, der herefter varetager 10. klasseundervisning for
kommunen. Det er en betingelse, at der indgås en overenskomst
(driftsoverenskomst) med institutionen, der udbyder
erhvervsuddannelse, herom. Der henvises nærmere til
lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne
hertil.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler
om, at undervisningen som minimum skal stå mål med
folkeskolens obligatoriske undervisning, vejledning og
obligatoriske opgave, samt indeholde den obligatoriske
brobygning.
Der vil også blive fastsat regler om, at
kommunalbestyrelsen kan bestemme, at indholdet i undervisningen
skal følge folkeskolens regler både for den
obligatoriske og valgfri del eller stå mål med
folkeskolens undervisning, også for så vidt angår
den valgfri del.
Da det er en betingelse for, at andre skoleformer kan tilbyde
undervisning i 10. klasse, at der tilbydes de til den obligatoriske
del tilknyttede prøver, vil der blive fastsat regler om, at
institutionen får pligt til at sikre afholdelsen af de
prøver, der er tilknyttet 10. klasse, og får mulighed
for at udstede et afgangsbevis for 10. klasse.
For at sikre kommunerne mulighed for at tilrettelægge et
tilbud efter lokale ønsker og behov, vil der blive fastsat
regler om, at det blive op til kommunalbestyrelsen at bestemme
kapaciteten i ordningen. Hvis der er flere elever, der
ønsker at benytte kommunalbestyrelsens tilbud om 10. klasse
på en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, end der er
plads til i ordningen, bestemmer kommunalbestyrelsen, hvilke
kriterier der lægges til grund for optagelsen. Dette svarer
til ordningen i forslagets § 1, nr.1, jf. forslagets § 1,
nr. 3 og bemærkningerne hertil.
Der vil endvidere blive fastsat regler om, at hvis
forældrene samtykker i henvisning til 10. klasse på en
institution, der udbyder erhvervsuddannelse, får eleven ret
til befordring, hvis betingelserne herfor i øvrigt er
opfyldt, jf. folkeskolelovens § 26. Kommunalbestyrelsen vil
fortsat være forpligtet til at sørge for
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til
elever med behov herfor.
10. klasseforløbene på institutionen kan
planlægges, som tilfældet er for folkeskoler, frie
skoler m.fl., som helårsforløb og forløb af
kortere varighed. Der vil også blive mulighed for at aftale
en model som den foreslåede i § 1, nr. 1. Det vil sige
20 ugers undervisning, der som minimum skal stå mål med
folkeskolens, for så vidt angår den obligatoriske del,
men således at de under § 1, nr. 1, nævnte fag kan
videreføres efter optagelse i erhvervsuddannelsens
grundforløb under samme betingelser som nævnt i
lovforslagets § 1, nr. 1.
Til § 2
(Lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse)
Til nr. 1 (§ 1, stk. 1)
Forslaget til bestemmelsen i § 1,
stk. 1, 3. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse indebærer, at en institution, der udbyder
erhvervsuddannelse, kan indgå overenskomst
(driftsoverenskomst) med en kommunalbestyrelse om at varetage 10.
klasseundervisning.
Den gældende bestemmelse i § 1 i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse fastlægger det
almindelige formål for institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, der efter bestemmelsen består i at udbyde
erhvervsrettet grund- og efteruddannelse. Med den foreslåede
ændring vil muligheden for at udbyde 10. klasseundervisningen
indgå i formålet for institutioner, der udbyder
erhvervsuddannelse.
Formålet med ændringen er at skabe grundlag for et
tættere samarbejde mellem folkeskolen og institutioner, der
udbyder erhvervsuddannelse, om 10. klasse, således at 10.
klasse i højere grad bliver begyndelsen på en
ungdomsuddannelse end afslutningen på folkeskolen, og dermed
sikre flere unge overgang til ungdomsuddannelse.
Forslaget indebærer, at en institution for
erhvervsrettet uddannelse, der udbyder erhvervsuddannelse, kan
indgå overenskomst med en kommunalbestyrelse om at varetage
10. klasseundervisning. Det forudsættes, at institutionen for
erhvervsrettet uddannelse, der udbyder erhvervsuddannelse, og
kommunalbestyrelsen indgår en overenskomst, der
imødekommer målsætningen om et tættere
samarbejde mellem folkeskolen og institutionen, der udbyder
erhvervsuddannelse, om 10. klasse, for at flere unge overgår
til en ungdomsuddannelse. Overenskomsten skal fastlægge de
konkrete rammer for institutionens varetagelse af 10.
klasseundervisning på vegne af folkeskolen.
Institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, står for
10. klasseundervisningen på vegne af kommunalbestyrelsen.
Ansvaret for opgaveløsningen påhviler fortsat
kommunalbestyrelsen i henhold til folkeskoleloven, og det er derfor
en forudsætning, at institutionen, der udbyder
erhvervsuddannelse, og kommunalbestyrelsen løbende er i
dialog om institutionens varetagelse af 10. klasseundervisningen og
de rammer, der er fastlagt i overenskomsten mellem institutionen og
kommunalbestyrelsen. Det er derfor også en
forudsætning, at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med,
at undervisningen lever op til de rammer, der er fastsat i
overenskomsten, jf. forslaget § 1, nr. 7.
Institutionen er uanset dette omfattet af
undervisningsministerens institutionstilsyn med institutionens
opgavevaretagelse.
Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås
undervisningsministeren bemyndiget til at fastsætte
nærmere regler om overenskomstens indgåelse og indhold.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 7, med
bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
august 2010.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
love
Gældende
formulering | | Lovforslaget I lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009, foretages
følgende ændringer: |
§ 19 e.
Når særlige grunde taler for, at det er til elevens
bedste, kan skolens leder tilbyde, at eleven deltager i
særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 10.
klasse. Særligt tilrettelagte undervisningsforløb er
forløb med undervisning og ulønnet praktik med et
uddannelsesperspektiv og eventuelt frivillig brobygning til
erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning
til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med
et uddannelsesperspektiv, jf. § 19 d, stk. 6. Ungdommens
Uddannelsesvejledning inddrages i tilrettelæggelsen af
forløbene. Stk. 2. Ved
forløb omfattet af stk. 1 kan § 19 c, stk. 2 og 5,
fraviges. Der skal dog undervises i dansk og matematik i et omfang,
så kravene ved prøverne kan opfyldes. Desuden kan
§ 19 d, stk. 2, 4 og 7, fraviges. Deltagelse i særligt
tilrettelagte undervisningsforløb kan kun finde sted efter
aftale med forældrene, jf. § 54, og eleven. | | § 1 1. I § 19 e indsættes før stk.1
som nyt stykke: »Kommunalbestyrelsen kan i
samarbejde med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse,
tilbyde et 10. klassesforløb, der består af 20 uger i
folkeskolen efterfulgt af 20 uger i en erhvervsuddannelses
grundforløb. Forløbet på institutionen, der
udbyder erhvervsuddannelse, skal omfatte undervisning, hvis indhold
og niveau svarer til de obligatoriske 10. klassefag dansk,
matematik og engelsk samt eventuelt tilbudsfagene fysik/kemi, tysk
og fransk. Folkeskolens prøver i de nævnte fag kan
aflægges efter afslutning af forløbet.« Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og
3. |
| | | 2. I § 19 e, stk. 2, der bliver stk. 3,
ændres »omfattet af stk. 1« til: »omfattet
af stk. 2«, og 4. pkt. ophæves. |
| | | |
| | | 3. I § 19 e indsættes som stk. 4: »Stk. 4.
Deltagelse i undervisningsforløb efter stk.1-3 kan kun finde
sted efter aftale med forældrene, jf. § 54, og eleven.
Kommunalbestyrelsen fastsætter for ordningen i stk. 1
antallet af elever, der kan optages, og hvilke kriterier der
lægges til grund for optagelsen, hvis der er flere
ansøgere, end der kan optages.«. |
| | | |
§ 22. En
kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med en anden kommune
eller den pågældende skole, jf. nr. 2-6, henvise elever
til undervisning, jf. § 20, stk. 1 og 2, i 1) en anden kommunes skoler, 2) en statsskole, 3) en anmeldt fri grundskole, 4) en godkendt efterskole, 5) en godkendt husholdningsskole
eller 6) en godkendt
håndarbejdsskole. (…) | | 4. I § 22, stk. 1, ændres »nr.
2-6« til: »nr. 2-7«. 5.§ 22, stk. 1, nr.
5 og 6, ophæves, og i
stedet indsættes: »5) en godkendt
husholdningsskole, 6) en godkendt håndarbejdsskole
eller 7) en institution, der udbyder
erhvervsuddannelse, for så vidt angår undervisning i
10. klasse.« |
§ 22.
(…) (…) Stk. 4.
Henvisning til de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte skoler af
børn og unge kan kun ske med forældrenes samtykke, jf.
§ 54, medmindre henvisningen sker i henhold til stk. 5. (…) | | 6. I § 22, stk. 4, ændres »nr.
3-6« til: »nr. 3-7« |
| | | 7. I § 22 indsættes som stk. 8: »Stk. 8.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelser
for optagelse, befordring mv. samt om indgåelsen og indholdet
af overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og institutionen, der
udbyder erhvervsuddannelse, om 10. klasseundervisning, jf. stk. 1,
nr. 7.« |
| | | |
| | | § 2 I lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 2. oktober
2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 1527 af 27. december
2009 og § 7 i lov nr. 140 af 9. februar 2010, foretages
følgende ændring: |
| | | |
§ 1. Loven omfatter institutioner for
erhvervsrettet uddannelse. Institutionerne er selvejende og
godkendt af undervisningsministeren til at give erhvervsrettet
grund- og efteruddannelse, jf. dog § 4, stk. 1, 1. pkt., og
kan efter aftale med et erhvervsakademi eller en
professionshøjskole, der er sammenlagt med et
erhvervsakademi, gennemføre erhvervsakademiuddannelser og
efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil, jf. kapitel 4 og
4 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 a og 3 b i lov om
erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse
(videreuddannelsessystemet) for voksne. Institutionerne kan i
særlige tilfælde give erhvervsrettet uddannelse
på niveauet for mellemlange videregående uddannelser.
Undervisningsministeren kan godkende, at en institution inden for
den offentlige forvaltning også kan udbyde almengymnasial
uddannelse. | | 1.I § 1, stk. 1, indsættes efter 3.
pkt.: »En institution, der udbyder
erhvervsuddannelse, kan indgå overenskomst med en
kommunalbestyrelse om at varetage 10. klasseundervisning, jf.
folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 7, og § 22, stk.
8.« |
| | | |