Fremsat den 26. marts 2010 af
undervisningsministeren (Tina Nedergaard)
Forslag
til
Lov om studiekompetencegivende eksamen i
forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
Kapitel 1
Studiekompetencegivende eksamen i
forbindelse med erhvervsuddannelse (eux)
§ 1.
Formålet med studiekompetencegivende eksamen i forbindelse
med erhvervsuddannelse (eux) er at give unge et tilbud om i
forbindelse med gennemførelse af en erhvervsuddannelse, jf.
lov om erhvervsuddannelser, at gennemføre studierettet
undervisning på gymnasialt niveau og opnå generel
studiekompetence.
§ 2.
En elev, som efter denne lov gennemfører et forløb,
hvor der i en erhvervsuddannelse indgår undervisning på
A-, B- og C-niveau (gymnasialt niveau), har ud over ret til bevis
for den gennemførte erhvervsuddannelse efter lov om
erhvervsuddannelser ret til bevis for at have opnået generel
studiekompetence (eux-bevis).
§ 3.
Et forløb, hvor der i en erhvervsuddannelse indgår
undervisning på gymnasialt niveau, skal for at kunne give ret
til eux-bevis omfatte:
1) Dansk på
A-niveau, engelsk på B-niveau samt matematik og samfundsfag
på C-niveau.
2) Yderligere et
antal fag på A-, B- eller C-niveau, herunder løft af
de fag, der er nævnt i nr. 1, til et højere niveau.
Forløbet skal ud over de obligatoriske fag, jf. nr. 1,
omfatte mindst to fag på mindst B-niveau. Den enkelte elev
skal selv kunne vælge mindst ét af fagene i
forløbet.
3) En større
skriftlig opgave.
4) Et skriftligt
eksamensprojekt, der udarbejdes i to eller tre fag. Fagene skal
omfatte mindst ét fag på mindst B-niveau og ét
fag fra erhvervsuddannelsen.
Stk. 2. Den samlede
uddannelsestid for de fag m.v., der fremgår af stk. 1, skal
svare til uddannelsestiden for uddannelse til højere
forberedelseseksamen, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Et
forløb, der kan give ret til eux-bevis, udformes i forhold
til den enkelte erhvervsuddannelse, så de fag m.v. på
gymnasialt niveau, der skal indgå i forløbet, sammen
med den obligatoriske undervisning i erhvervsuddannelsen
indgår i en hensigtsmæssig helhed i forhold til
elevernes opnåelse af generel studiekompetence.
Stk. 4.
Uddannelsestiden, jf. stk. 2, for et forløb, der kan give
ret til eux-bevis, kan afkortes på baggrund af de
kompetencer, som eleven kan opnå fra undervisning i
erhvervsuddannelsen.
§ 4.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om,
hvilke krav et forløb i forhold til en bestemt
erhvervsuddannelse skal opfylde, for at forløbet kan give
ret til eux-bevis. Undervisningsministeren kan i den forbindelse
fastsætte, at visse fag på gymnasialt niveau i
forløbet skal være fra én eller flere bestemte
gymnasiale uddannelser.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan til brug for forløb, der kan
give ret til eux-bevis, udvikle fag på gymnasialt niveau, der
ikke er fra eksisterende gymnasiale uddannelser eller udgør
et grundfag fra erhvervsuddannelsen. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om sådanne fag,
herunder om mål, indhold, omfang og niveau.
§ 5.
En eksamen, der giver ret til eux-bevis, skal omfatte seks
prøver i fag på gymnasialt niveau, jf. § 3, stk.
1, nr. 1-2, en større skriftlig opgave, jf. § 3, stk.
1, nr. 3, samt en mundtlig prøve med udgangspunkt i det
skriftlige eksamensprojekt, jf. § 3, stk. 1, nr. 4.
Stk. 2. Skolens leder
afholder prøver og udsteder eux-bevis.
Stk. 3. Eux-beviset
indeholder prøvekaraktererne i fag m.v. på gymnasialt
niveau, jf. stk. 1, og afsluttende standpunktskarakterer
(årskarakterer) i alle fagene på gymnasialt niveau.
Stk. 4. Karaktererne
på beviset indgår med forskellig vægt i
eksamensresultatet.
Kapitel 2
Udvikling af fag på gymnasialt
niveau til brug for erhvervsuddannelser
§ 6.
Undervisningsministeren kan ud over de fag, der udvikles efter
§ 4, stk. 2, udvikle fag på A- eller B-niveau, der giver
mulighed for trinvis opbygning af studiekompetencegivende niveauer,
eller som har en særlig tilknytning til bestemte
erhvervsområder. Fagene kan for elever i en
erhvervsuddannelse indgå i den valgfri del af et
grundforløb og i supplerende studieforberedende
undervisning, jf. lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
fag nævnt i stk. 1, herunder om mål, indhold, omfang og
niveau.
Kapitel 3
Fælles bestemmelser for
undervisning på gymnasialt niveau i erhvervsuddannelser
§ 7.
For undervisning på gymnasialt niveau, der indgår i en
erhvervsuddannelse, gælder lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 2. §§
29-31 om lærerkvalifikationer, § 33 om skolens
pædagogiske opgaver og ansvar og §§ 34-37, stk. 1,
om tilsyn, kvalitetssystem og klage i lov om uddannelserne til
højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen
(htx) gælder tilsvarende for den undervisning, der er
nævnt i stk. 1, bortset fra for grundfag fra
erhvervsuddannelsen.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
prøver og eksamen for den undervisning, der er nævnt i
stk. 1, herunder om udstedelse af eux-bevis.
Undervisningsministeren fastsætter endvidere nærmere
regler om klage over afgørelser i forbindelse med
prøver og eksamen, herunder om at omprøve og
ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.
Stk. 4. Rådet for
de Gymnasiale Uddannelser, jf. lov om uddannelsen til
studentereksamen (stx) (gymnasieloven), og Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, jf. lov om
erhvervsuddannelser, kan rådgive undervisningsministeren om
den undervisning, der er nævnt i stk. 1.
Kapitel 4
Gymnasiale suppleringskurser
(GSK)
§ 8.
Personer, som har opnået et eux-bevis, eller som har
afsluttet en erhvervsuddannelse og som led i erhvervsuddannelsen
eller som enkeltfagsundervisning uden for uddannelsen har
gennemført mindst ét studierettet enkeltfag på
mindst C-niveau, har samme ret til optagelse på gymnasiale
suppleringskurser (GSK), jf. lov om uddannelsen til
studentereksamen (stx) (gymnasieloven), som personer med en
gymnasial eksamen.
Kapitel 5
Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser m.v.
§ 9.
Loven træder i kraft den 1. august 2010.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan godkende, at forløb, hvor der i
en erhvervsuddannelse indgår undervisning på gymnasialt
niveau, og som påbegyndes efter lovens ikrafttræden,
kan give ret til eux-bevis, uanset at der ikke ved forløbets
start er fastsat nærmere regler om forløbet i
medfør af § 4. Det er en betingelse for godkendelse
efter 1. pkt., at det konkrete forløb, hvad angår fag,
niveauer og omfang, svarer til § 3.
§ 10.
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse 1244 af
23. oktober 2007, som ændret ved § 3 i lov nr. 1173 af
10. december 2008, § 17 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, §
2 i lov nr. 1218 af 14. december 2009 og § 1 i lov nr. 1527 af
27. december 2009, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 4, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »enkelte uddannelser«: »,
herunder forløb som nævnt i § 33 a«.
2.
Efter § 33 indsættes:
»Kapitel 4 a
Studiekompetencegivende eksamen i
forbindelse med erhvervsuddannelse (eux)
§ 33
a. Formålet med studiekompetencegivende eksamen i
forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) er at give unge et tilbud
om i forbindelse med gennemførelse af en erhvervsuddannelse
at gennemføre studierettet undervisning på gymnasialt
niveau og opnå generel studiekompetence.
Stk. 2. En elev, som
efter lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med
erhvervsuddannelse (eux) m.v. og regler fastsat i medfør
heraf gennemfører et forløb, hvor der i en
erhvervsuddannelse indgår undervisning på A-, B- og
C-niveau (gymnasialt niveau), har ud over ret til bevis for den
gennemførte erhvervsuddannelse efter denne lov ret til bevis
for at have opnået generel studiekompetence (eux-bevis).
Stk. 3. Forløb
som nævnt i stk. 2 kan gennemføres på skoler
m.v., der er godkendt til at udbyde den pågældende
erhvervsuddannelse, og som har de nødvendige
forudsætninger for at udbyde undervisning og afholde
prøver på gymnasialt niveau eller har indgået en
samarbejdsaftale med en lokal skole, der har sådanne
forudsætninger. Undervisningsministeren kan
pålægge en skole at ophøre med at
tilrettelægge forløb som nævnt i stk. 2, hvis
skolen ikke opfylder betingelsen i 1. pkt. eller i øvrigt
ikke følger de regler, der er nævnt i stk. 2.
Ministeren kan pålægge en anden skole at optage elever,
som har påbegyndt et forløb på en skole, der
efter pålæg herom efter 2. pkt. ophører med
undervisningen.
Stk. 4. For
prøveaflæggelse i fag på gymnasialt niveau og
for klage herover gælder de regler, der fastsættes i
medfør af lov om studiekompetencegivende eksamen i
forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
§ 33
b. Personer, som har opnået et eux-bevis, eller som
har afsluttet en erhvervsuddannelse og som led i
erhvervsuddannelsen eller som enkeltfagsundervisning uden for
uddannelsen har gennemført mindst ét studierettet
enkeltfag på mindst C-niveau, har samme ret til optagelse
på gymnasiale suppleringskurser (GSK), jf. lov om uddannelsen
til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), som personer med en
gymnasial eksamen.«
3. I
§ 61 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. At en
elev opgiver at gennemføre undervisning på gymnasialt
niveau som forudsat i uddannelsesaftalen, kan ikke begrunde
ophævelse efter stk. 1 eller 2.«
§ 11.
I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse
nr. 842 af 8. september 2009, som ændret ved § 1 i lov
nr. 1218 af 14. december 2009, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 5, stk. 2, 1. pkt.,indsættes efter »§ 24, stk.
3 og 4,«: »og § 33 a«.
§ 12.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
| | | | |
Indholdsfortegnelse |
| | | | |
1. | Indledning |
2. | Lovforslagets
indhold |
| | 2.1. | Forløb, hvor
der i en erhvervsuddannelse indgår undervisning på
gymnasialt niveau med efterfølgende aflæggelse af
eksamen (eux) |
| | | 2.1.1. | Gældende
ret |
| | | 2.1.2. | Den foreslåede
ordning |
| | 2.2. | Nye fag til brug for
erhvervsuddannelser |
| | | 2.2.1. | Gældende
ret |
| | | 2.2.2. | Den foreslåede
ordning |
| | 2.3. | Udvidet adgang til
gymnasiale suppleringskurser (GSK) |
| | | 2.3.1. | Gældende
ret |
| | | 2.3.2. | Den foreslåede
ordning |
3. | Økonomiske
konsekvenser for stat, regioner og kommuner |
| | 3.1. | Eux |
| | 3.2. | Studieforberedende
undervisning i øvrigt i erhvervsuddannelser |
| | 3.3. | Gymnasiale
suppleringskurser |
4. | Administrative
konsekvenser for stat, regioner og kommuner |
5. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet |
6. | Administrative
konsekvenser for borgerne |
7. | Miljømæssige konsekvenser |
8. | Forholdet til
EU-retten |
9. | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. |
10. | Sammenfattende
skema |
1. Indledning
Lovforslaget er et led i udmøntningen af den aftale om
at iværksætte initiativer, som skal bringe flere unge i
uddannelse og job, som regeringen (Venstre og det Konservative
Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale
Venstre indgik den 5. november 2009. Det indgår i aftalen, at
der skal skabes fleksible uddannelsesforløb på
erhvervsuddannelserne, som gør det muligt for stærke
elever at kombinere erhvervsuddannelsen med generel eller delvis
studiekompetence.
Baggrunden for forslaget er et ønske om at
forøge erhvervsuddannelsernes almindelige status og
rekrutteringsflade især i forhold til teoretisk stærke
elever. I en længere periode er overgangsfrekvensen til de
gymnasiale uddannelser steget, således at der nu er mere end
60 pct. af en ungdomsårgang, der søger optagelse i en
gymnasial uddannelse. En fortsat udvikling i denne retning vil alt
andet lige reducere tilgangen til de erhvervsrettede
ungdomsuddannelser, som på mange områder er en
forudsætning for erhvervsudviklingen i Danmark. Hertil
kommer, at mange vælger en erhvervsuddannelse, efter at de
har gennemført en gymnasial uddannelse, eller en gymnasial
uddannelse, efter at de har gennemført en
erhvervsuddannelse.
Forslaget er ligeledes begrundet i et ønske om at skabe
en adgangsvej fra erhvervsuddannelserne til de videregående
uddannelser, som understøtter, at der uddannes f.eks.
ingeniører med en erhvervsfaglig baggrund. Det faglige
udvalg inden for metalområdet og en række større
virksomheder, herunder Danfoss og Grundfos, foreslog i 2004, at der
blev etableret forsøg med at kombinere erhvervsuddannelser
med uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx) i
femårige forløb, som skulle afsluttes med, at eleverne
både fik udstedt et erhvervsuddannelsesbevis og et htx-bevis.
Forslaget om sådanne forsøg byggede blandt andet
på, at der skulle tilrettelægges særlige
forløb i en struktur med relativt lange skoleophold og
afkortede praktikperioder. Herudover skulle skoleundervisningen
indrettes, så der blev skabt synergi mellem fagene i
erhvervsuddannelsen og htx-fagene med det resultat, at omfanget af
skoleundervisningen kunne reduceres væsentligt i forhold til
summen af skoleundervisningen i htx og i den pågældende
erhvervsuddannelse.
Forsøget blev påbegyndt i 2005 med to hold
på de to institutioner for erhvervsrettet uddannelse EUC Syd
i Sønderborg og EUC Midt - det nuværende Mercantec - i
Viborg. Forsøgstilladelsen blev givet efter htx-reglerne,
idet eleverne blev optaget som erhvervsuddannelseselever. Samtidig
blev forløbet tilrettelagt inden for rammerne af
lovgivningen om erhvervsuddannelser, som giver mulighed for
både at udvide grundforløbet i op til halvandet
år og for at tilrettelægge studierettet påbygning
af et omfang af op til halvandet år i
hovedforløbet.
De fravigelser af de sædvanlige htx-regler, som var
omfattet af forsøgstilladelsen, gik på
optagelsesbetingelser, struktur og timetal, idet der for hvert af
de relevante htx-fag blev fraregnet et antal timer, svarende til de
studierettede kompetencer, som eleverne ville kunne opnå som
resultat af erhvervsuddannelsesundervisningen.
Forsøget blev evalueret i november 2008, dvs. inden
afslutningen af de hold, der begyndte i august 2005. Siden er der
optaget ét nyt hold på hver skole hvert år.
Holdene omfatter erhvervsuddannelserne elektronikfagtekniker,
automatikfagtekniker og industritekniker, dvs. erhvervsuddannelser
med et højt teoretisk indhold.
Den gennemsnitlige holdstørrelse har ligget på
ca. 12 elever, hvilket må betegnes som beskedent. Frafaldet
er gennemsnitligt set indtil nu på ca. 17 pct., hvor langt de
fleste er fortsat på en almindelig erhvervsuddannelse. De
elever, der er optaget, er kendetegnet ved at være meget
målrettede, og der har indtil nu ikke været
væsentlige faglige problemer for de elever, der er fortsat i
forsøget. Skolerne har problemer med holdorganiseringen
på grund af de små hold, som både skal integreres
i erhvervsuddannelsesundervisningen og i htx-undervisningen.
De virksomheder, der har indgået praktikaftale med de
elever, der er med i forsøget, er generelt set godt
tilfredse med forløbet, selvom der er visse tendenser til,
at de meget målrettede elever indimellem har mere fokus
på skoleforløbet end på virksomheden.
På baggrund af de nuværende erfaringer med
forsøget må det konstateres, at ambitionsniveauet har
været meget højt, især fordi det er forudsat, at
eleverne i tillæg til deres erhvervsuddannelse skal
gennemføre studierettet undervisning i et omfang, der giver
baggrund for at erhverve et sædvanligt htx-bevis, som normalt
forudsætter tre års gymnasial undervisning. Det
vurderes, at dette er hovedårsagen til, at det har
været vanskeligt at rekruttere et tilstrækkeligt antal
elever, om end der blandt erhvervsuddannelseselever i bred
almindelighed vil være begrænset interesse for at
supplere erhvervsuddannelsen med studierettet undervisning i et
omfang, som fører til en fuld gymnasial uddannelse.
Skal intentionen med forsøget fastholdes, bør
der gennemføres ændringer i modellen, som
indebærer en lettelse for eleverne. Dette understøttes
af, at fire andre skoler har fået forsøgstilladelse
inden for andre erhvervsuddannelsesområder, uden at dette har
ført til et tilstrækkeligt antal tilmeldinger.
Dette lovforslag har til hensigt at skabe grundlag for mere
fleksible modeller for kombination af erhvervsuddannelse og
studierettet undervisning, herunder særligt tilrettelagte
forløb, der giver generel studiekompetence. Forslaget
omfatter uddannelser, der har hjemmel i lov om erhvervsuddannelser,
dvs. det tekniske og det merkantile område samt social- og
sundhedsområdet og landbrugsområdet.
Lovforslaget indeholder således tre hovedpunkter:
- Etablering af en
ny eksamen (eux) på gymnasialt niveau, hvorved en
erhvervsuddannelse med relevante fag m.v. på gymnasialt
niveau ud over erhvervskompetencen kan give generel
studiekompetence på linje med de eksisterende gymnasiale
uddannelser. Hvad angår den studierettede undervisning, skal
eux have et omfang og et niveau - men ikke de samme fag - som en
højere forberedelseseksamen.
- En hjemmel til at
etablere fag, der ikke i forvejen eksisterer i en gymnasial
uddannelse eller en erhvervsuddannelse, til brug for elever i en
erhvervsuddannelse i den valgfri del af et grundforløb og i
supplerende studieforberedende undervisning (studierettet
påbygning) i hovedforløbet eller umiddelbart derefter
- dvs. erhvervsuddannelseselevers valg af studierettede fag,
herunder med henblik på delvis studiekompetence.
- En hjemmel til,
at personer, der har afsluttet en erhvervsuddannelse med et
eux-bevis, eller som i øvrigt har erfaring med at
gennemføre undervisning på gymnasialt niveau,
får samme ret til at vælge gymnasiale suppleringskurser
som personer med eksamen fra de gymnasiale uddannelser og på
samme vilkår.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Forløb, hvor der i en
erhvervsuddannelse indgår undervisning på gymnasialt
niveau med efterfølgende aflæggelse af eksamen
(eux)
2.1.1. Gældende ret
Der er allerede i dag i lovgivningen om erhvervsuddannelser
adgang til at tilbyde eleverne studieforberedende undervisning i en
erhvervsuddannelse.
Studieforberedende undervisning kan både
gennemføres som valgfag i grundforløbet og som
studierettet påbygning i hovedforløbet eller
umiddelbart herefter. Formålet med den studierettede
undervisning er, at eleven skal kunne supplere sin
erhvervskompetence med studiekompetence. Eleverne har mulighed for
at vælge fag på C-niveau fra erhvervsuddannelsernes
almene grundfag eller A-, B- eller C-niveau fra hhx eller htx.
Sådanne fag kan alt efter elevens
videreuddannelsesønske sammen med erhvervskompetencen give
adgang til erhvervsakademiuddannelser og andre videregående
uddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af elevens
erhvervsuddannelse. Den studierettede påbygning i
hovedforløbet kan vare indtil 1 ½ år som
heltidsundervisning.
Der eksisterer imidlertid ikke i dag noget særligt
tilbud for en erhvervsuddannelseselev, der måtte ønske
generel studiekompetence. Vedkommende må derfor søge
optagelse på en gymnasial uddannelse og søge merit for
gennemført undervisning på gymnasialt niveau eller
gennemføre de nødvendige gymnasiale enkeltfag med
henblik på at sammenstykke en enkeltfagseksamen. Dertil
kommer de forsøg, der er omtalt ovenfor under afsnit
1.
2.1.2. Den foreslåede
ordning
Det foreslås, at det skabes lovhjemmel til at udvikle
særlige eux-forløb, som kan tilrettelægges i
sammenhæng med en given erhvervsuddannelse.
Forudsætningen herfor vil være, at der er
efterspørgsel efter et eux-forløb, og at den
pågældende erhvervsuddannelse har et sådant
indhold, at der er baggrund for at opnå synergi mellem
erhvervsuddannelsesfagene og de nødvendige fag på
gymnasialt niveau. Udvikling af nye forløb kan blandt andet
ske efter indstilling fra det relevante faglige udvalg.
I givet fald udvikler Undervisningsministeriet
eux-forløbet. I den forbindelse vil ministeriet inddrage det
relevante faglige udvalg og eventuelt én eller flere
relevante uddannelsesinstitutioner.
Der henvises til lovforslagets §§ 1-5 med
tilhørende bemærkninger.
Eux-forløb kan udbydes af institutioner, der udbyder
den pågældende erhvervsuddannelse, hvis institutionen
opfylder de nødvendige forudsætninger herfor, hvad
angår lærerkvalifikationer og andre særlige
forudsætninger der knytter sig til gennemførelse af
gymnasial undervisning, eller indgår en samarbejdsaftale med
en lokal institution, der opfylder disse betingelser. Elever
optages i de særlige forløb efter de almindelige
regler for erhvervsuddannelser.
Der henvises til lovforslagets § 10 med tilhørende
bemærkninger.
Det er forudsat, at et eux-forløb udvikles, så
bestemte fag og andre uddannelseselementer - samt mindst ét
valgfag - på gymnasialt niveau skal følges
sideløbende med undervisningen i erhvervsuddannelsen,
så synergien mellem fagene kan udnyttes. Hermed kan
undervisningstiden til de gymnasiale fag m.v. på samme
måde som i de igangværende forsøg afkortes med
den begrundelse, at målene i et vist omfang er tilgodeset
gennem undervisning i erhvervsuddannelsen. Tilsvarende vil der
være mulighed for at afkorte praktikperiodernes længde,
dog sådan at praktikmålene skal kunne nås.
Den studiekompetence, som en eux-elev forudsættes at
opnå, skal svare til den studiekompetence, der opnås
gennem hf-uddannelsen. Dette indebærer, at eux skal kunne
anerkendes som adgangsgivende eksamen i forhold til de
videregående uddannelser på linje med eksamener fra de
gymnasiale uddannelser.
Det forudsættes i forslaget, at ethvert
eux-forløb skal indeholde de samme obligatoriske fag, som er
fælles for de fire gymnasiale uddannelser, dvs. dansk
på A-niveau, engelsk på B-niveau, matematik på
C-niveau og samfundsfag på C-niveau. Hertil kommer en
række yderligere fag på gymnasialt niveau, som ofte vil
være kendetegnet ved at have et vist slægtskab med
erhvervsuddannelsen og ved at have relation til oplagte
videreuddannelsesmuligheder i forhold til erhvervsområdet.
Endelig vil et eux-forløb indeholde mindst ét valgfag
på gymnasialt niveau efter elevens interesse eller behov.
Styringen af fagsammensætningen forudsættes
gennemført, så eux-elever ikke låses til
bestemte videreuddannelser. Fagenes niveau og antal skal
fastsættes inden for samme ramme som for hf-uddannelsen.
Efter forslaget vil de fag på gymnasialt niveau, der kan
indgå i et eux-forløb, kunne være eksisterende
fag på C-niveau, som disse er beskrevet i reglerne for
erhvervsuddannelserne, fag på A-, B-, eller C-niveau, som
disse er beskrevet i de gymnasiale uddannelser, samt eventuelt
særligt udviklede fag, som har særlig relevans i det
pågældende eux-forløb.
Der henvises til lovforslagets § 3 med tilhørende
bemærkninger.
Forslaget indeholder en særlig hjemmel, så der kan
udstedes eux-beviser. Et sådant bevis skal indeholde elevens
karakterer i seks prøver til eksamen. Prøvefagene for
den enkelte elev fastlægges af Undervisningsministeriet ved
udtræk, idet der dog i fag, som afsluttes med både
skriftlig og mundtlig prøve, altid aflægges mindst
én prøve. Endvidere vil der indgå karakteren
for den større skriftlige opgave samt karakteren for
prøven i det foreslåede eksamensprojekt. Der gives
afsluttende standpunktskarakterer i alle fag, og disse karakterer
påføres eksamensbeviset. Det forudsættes, at
prøverne følger prøveterminerne i de
gymnasiale uddannelser, og at reglerne om censur og andre
eksamensregler om censorer m.v. for disse uddannelser
følges.
Der henvises til lovforslagets § 5 med tilhørende
bemærkninger.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om det konkrete eux-forløb i reglerne om den enkelte
erhvervsuddannelse, idet det faglige udvalg dog skal godkende
eventuelle fravigelser fra de almindelige regler om den
pågældende erhvervsuddannelse.
Efter gennemførelsen af de nødvendige fag m.v.
på gymnasialt niveau afsluttes forløbet med en
eksamen, hvorefter der udstedes et eux-bevis ved siden af beviset
for gennemført erhvervsuddannelse. Eux-beviset udformes
efter samme hovedprincipper som de eksisterende gymnasiale
eksamensbeviser, herunder om eksamen er bestået, og
eux-beviset giver adgang til optagelse i videregående
uddannelser på linje med hf-uddannelsen.
Der henvises til lovforslagets §§ 4-5 med
tilhørende bemærkninger.
2.2. Nye fag til brug for
erhvervsuddannelser
2.2.1. Gældende ret
Som nævnt ovenfor under afsnit 2.1.1. er der allerede i
dag adgang til studieforberedende undervisning i
erhvervsuddannelserne.
På erhvervsuddannelsesområdet efterspørges
der imidlertid gymnasiale fag, særligt på B-niveau, som
ikke findes i den gymnasiale fagrække. Derfor bliver der i
dag gennemført forsøg med engelsk på B-niveau
og dansk på B-niveau i de merkantile erhvervsuddannelsers
grundforløb, hg (handelsuddannelsernes grunduddannelse).
Disse fag giver, som en del af en trinvis opbygget kompetence,
eleverne mulighed for senere at gennemføre et A-niveau.
Hertil kommer, at engelsk på B-niveau umiddelbart kan
anvendes som et specifikt adgangsgivende fag.
2.2.2. Den foreslåede
ordning
I forbindelse med bestræbelsen på at skabe mere
fleksible uddannelsesforløb på erhvervsuddannelserne,
som gør det muligt for stærke elever at kombinere
erhvervsuddannelsen med studiekompetence, kan der endvidere blive
behov for at udvikle studierettede fag, som har sammenhæng
med bestemte erhvervsuddannelsesområder, f.eks. social- og
sundhedsområdet.
På baggrund heraf omfatter forslaget en hjemmel til at
udvikle særlige læreplaner (dvs. læreplaner, der
ikke i forvejen eksisterer i en gymnasial uddannelse eller en
erhvervsuddannelse) på A- og B-niveau, der enten giver
mulighed for trinvis opbygning af studiekompetencegivende niveauer,
eller som har en særlig tilknytning til bestemte
erhvervsområder.
Også fag, der måtte blive udviklet til brug i
bestemte eux-forløb, vil kunne udbydes som enkeltfag.
Der henvises til lovforslagets §§ 6-7 med
tilhørende bemærkninger.
2.3. Udvidet adgang til gymnasiale
suppleringskurser (GSK)
2.3.1. Gældende ret
Der udbydes i dag gymnasiale suppleringskurser (GSK) efter
bekendtgørelse nr. 1493 af 12. december 2007 om gymnasial
supplering (GS-bekendtgørelsen), der har hjemmel i § 43
i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx)
(gymnasieloven).
Gymnasiale suppleringskurser har i dag til formål at
give ansøgere med en gymnasial eksamen mulighed for
efterfølgende at erhverve tilstrækkelige
forudsætninger for at kunne blive optaget på og
gennemføre en videregående uddannelse ved at tilbyde
undervisning og prøve i gymnasiale fag og niveauer, der
udgør specifikke adgangskrav til videregående
uddannelser. Ansøgere med kun en erhvervsuddannelse har i
dag ikke adgang til gymnasiale suppleringskurser.
2.3.2. Den foreslåede
ordning
Der stilles forslag om, at også visse personer med en
erhvervsuddannelse gives adgang til gymnasiale suppleringskurser, i
det omfang de har erfaringer med at gennemføre undervisning
på gymnasialt niveau. Konkret foreslås det, at der
gives adgang til erhvervsuddannede, der har opnået et
eux-bevis, eller som har gennemført mindst ét
studierettet enkeltfag på mindst C-niveau.
Der henvises til lovforslagets § 8 og § 10 med
tilhørende bemærkninger.
3. Økonomiske konsekvenser for
stat, regioner og kommuner
Initiativerne i lovforslaget medfører udgifter for
staten på 2 mio. kr. i 2010, 3 mio. kr. i 2011 og 2 mio. kr.
i 2012. Samtlige udgifter er finansieret på finansloven for
2010 i forbindelse med aftale om »Flere unge i uddannelse og
job«.
3.1. Eux
Det forudsættes, at 90 elever årligt på
landsplan påbegynder en særligt tilrettelagt ca. fire
et halvt-årig erhvervsuddannelse, hvor en erhvervsuddannelse
kombineres med undervisning på gymnasialt niveau med
efterfølgende aflæggelse af eksamen (eux), som giver
generel studiekompetence. Af de 90 elever, der rekrutteres til
eux-forløb, er det forudsat, at de 80 alternativt havde
valgt htx, hvorfor denne udgift er fraregnet. Der er
halvårseffekt i 2010.
Det er hensigten, at elever på den del af
forløbet, som består af grundforløbs- eller
hovedforløbsundervisning på en erhvervsuddannelse,
udløser de gældende undervisnings-,
fællesudgifts-, og bygningstaxametre for erhvervsuddannelsen.
Færdiggørelse af grundforløbet på et
eux-forløb vil udløse den
færdiggørelsestakst, som grundforløbet på
den relevante erhvervsuddannelse udløser. Taxametrenes
størrelse fastsættes på de årlige
finanslove.
Det er endvidere hensigten, at den del af forløbet, som
består af gymnasial undervisning, udløser
undervisnings-, fællesudgifts- og bygningstaxameter svarende
til gennemsnittet af taxametrene til hhx og htx. Ydermere vil
færdiggørelse af hovedforløbet udløse en
færdiggørelsestakst, som svarer til gennemsnittet af
færdiggørelsestaksten til hhx og htx. Taxametrenes
størrelse fastsættes på de årlige
finanslove.
Der er i merudgiften medregnet udgifter til statsligt tilskud
til lønrefusion, som vedrører studieforberedende
undervisning i en erhvervsuddannelses grundforløb og
hovedforløb.
Initiativet finansieres af en reserve afsat på
finansloven med henblik på at udmønte forslaget om
eux. Reserven vil blive udmøntet på forslag til lov om
tillægsbevilling for finansåret 2010 samt på
forslag til finanslov for 2011 for perioden 2011-2012 i
overensstemmelse med lovforslaget.
Der er i merudgiften ikke medregnet udgifter til statens
uddannelsesstøtte, da disse finansieres af
aktivitetsreserven til opfyldelse af målsætningen om,
at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en
ungdomsuddannelse.
I forbindelse med forslaget forventes udgifter til
systemtilretning. Fra 2011 og frem forventes ligeledes øgede
udgifter til tilpasning af XPRS (Eksamens- og
Prøveadministrativt System) og til tilvejebringelse af
tilpassede eksamensopgaver. Merudgifterne fremgår ikke af
tabellen, da de forventes at være marginale. Merudgifterne
vil blive finansieret inden for Undervisningsministeriets samlede
ramme.
3.2. Studieforberedende undervisning
i øvrigt i erhvervsuddannelser
Initiativet vil ikke medføre merudgifter for staten.
Der er allerede i dag adgang til at tilbyde studieforberedende
undervisning, og der forventes et uændret aktivitetsniveau
på disse tilbud.
Valgfag på grundforløbet udløser
almindelige erhvervsuddannelsestaxametre, selvom de hentes fra
gymnasiale uddannelser.
På finansloven for 2010 er opført taxametre til
studierettet påbygning til henholdsvis merkantile
erhvervsuddannelser og tekniske erhvervsuddannelser. Studierettet
påbygning til en merkantil erhvervsuddannelse udløser
undervisnings-, fællesudgifts- og bygningstaxameter svarende
til taxametrene til hhx, mens studierettet påbygning til en
teknisk erhvervsuddannelse udløser undervisnings-,
fællesudgifts- og bygningstaxameter svarende til taxametrene
til htx. Studierettet påbygning udløser ikke
færdiggørelsestaxameter.
Det er hensigten at ændre undervisnings-,
fællesudgifts- og bygningstaxametrene til studierettet
påbygning på finanslovforslaget for 2011, så de
svarer til gennemsnittet af taxametrene for hhx og htx. Herved
bliver der ens tilskudsvilkår med eux, jf. ovenfor. Dette
medfører ikke øgede statslige udgifter.
3.3. Gymnasiale suppleringskurser
(GSK)
Det forudsættes at 300 erhvervsuddannede årligt
vil gennemføre et GSK-kursus af gennemsnitligt 100 timers
varighed. Heraf ville de 200 alternativt have taget et
ordinært enkeltfag på eksempelvis et
voksenuddannelsescenter, hvorfor denne udgift er fraregnet.
På finansloven for 2010 er opført taxametre for
personer, som opnår adgang til gymnasial supplering på
baggrund af en gymnasial eksamen. Det foreslås, at personer
der opnår adgang til gymnasial supplering på baggrund
af gymnasial undervisning i eller ud over en erhvervsuddannelse,
skal udløse de samme taxametre.
Endvidere forudsættes det, at erhvervsuddannede skal
betale deltagerbetaling, hvis det gymnasiale suppleringskursus
påbegyndes senere end den 1. oktober i det kalenderår,
der er to år efter det kalenderår, hvor
erhvervsuddannelsen er afsluttet.
Ovenstående regel er parallel til reglen om, at
kursister, som opnår adgang på baggrund af en gymnasial
eksamen, skal betale deltagerbetaling, hvis det gymnasiale
suppleringskursus påbegyndes senere end den 1. oktober i det
kalenderår, der er to år efter det kalenderår,
hvor den gymnasiale eksamen er afsluttet. Deltagerbetalingen
fastsættes på de årlige finanslove.
Der er i udgiften ikke medregnet udgifter til statens
uddannelsesstøtte, da disse finansieres af
aktivitetsreserven til opfyldelse af målsætningen om,
at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en
ungdomsuddannelse.
4. Administrative konsekvenser for
stat, regioner og kommuner
Initiativerne i lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for stat, regioner og kommuner.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Praktikpladsvirksomhedernes udgifter til
erhvervsuddannelseselevers løn i skoleperioder bliver
refunderet fra Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). Alle
arbejdsgivere betaler et bidrag pr. fuldtidsansat til AER. Bidraget
fastsættes i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Lovforslaget indebærer en udvidelse af de normale
skoleperioder for elever, der følger et eux-forløb
eller anden studieforberedende undervisning i en
erhvervsuddannelse. Grundet elevtalsforventningerne og det
statslige tilskud til lønrefusion ved studieforberedende
undervisning i en erhvervsuddannelses grundforløb og
hovedforløb vil de afledte stigende refusionsudgifter for
AER være så begrænsede, at de forventes at kunne
finansieres inden for det eksisterende fastsatte AER-bidrag.
6. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Det bemærkes, at forslaget om betaling for visse
udenlandske elever ikke vil omfatte elever omfattet af EU-retten,
herunder EØS-aftalen. Disse elever vil indgå ved
beregningen af taxametertilskud og kan ikke optages som betalende
heltidsstuderende.
9. Hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Lovforslaget har været i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Akademikernes Centralorganisation (AC), Arbejdsgivernes
Elevrefusion (AER), Bestyrelsesforeningen for Social- og
Sundhedsskoler, Center for Ligebehandling af Handicappede, Danmarks
Evalueringsinstitut (EVA), Danmarks Jurist- og Økonomforbund
(DJØF), Danmarks Vejlederforening, Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI),
Dansk Landbrug, Dansk Magisterforening, Danske Erhvervsskoler -
Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske
Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Danske Handicaporganisationer
(DH), Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske
Universiteter, Det Centrale Handicapråd,
Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening,
Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO), Foreningen af
studenterkursusrektorer, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Gymnasieskolernes
Pædagogikumforening, Gymnasieskolernes Rektorforening,
Handelsskolernes Lærerforening (HL),
Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i
Danmark (IDA), KL, LandboUngdom, Landselevbestyrelsen for det
pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og
sundhedsområdet, Landsorganisationen i Danmark (LO),
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederforsamlingen for
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Private Gymnasier og
Studenterkurser, Professionshøjskolernes Rektorkollegium,
Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for de Gymnasiale
Uddannelser, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og
Professionsbacheloruddannelser (REP), Rådet for Etniske
minoriteter, Rådet for Internationalisering af Uddannelserne,
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA),
SOSU-Lederforeningen, Uddannelsesforbundet.
10. Sammenfattende skema
| | | |
| | Positive konsekvenser/mindre-
udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Statslige udgifter på 2 mio. kr. i
2010, 3 mio. kr. i 2011 og 2 mio. kr. i 2012. |
Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Ingen |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen angiver formålet med
studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med
erhvervsuddannelse (eux), nemlig at give unge et tilbud om i
forbindelse med gennemførelse af en erhvervsuddannelse at
gennemføre studierettet undervisning på gymnasialt
niveau og opnå generel studiekompetence.
Unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, kan
således efter bestemmelserne i lovforslaget opnå
generel studiekompetence ved hjælp af et eux-bevis. Generel
studiekompetence indebærer, at eux foreslås at
være adgangsgivende til videregående uddannelser
ligesom de eksisterende gymnasiale eksamener, dvs.
studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere
handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. § 3, stk.
1, i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 239 af 15.
marts 2010 om adgang, indskrivning og orlov mv. ved
Undervisningsministeriets videregående uddannelser og §
2, stk. 2, i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings
bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v.
ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne
(adgangsbekendtgørelsen). De to bekendtgørelser vil
blive ændret, når loven er trådt i kraft,
så eux bliver tilføjet som adgangsgivende eksamen. Som
ansøgere med eksamen fra de gymnasiale uddannelser kan
ansøgere med eux-bevis møde yderligere specifikke
krav i forhold til adgang til specifikke videregående
uddannelser, i form af krav om bestemte fag på bestemte
niveauer, herunder minimumskarakterer. I sådanne situationer
vil det være relevant, at disse ansøgere med
lovforslaget får adgang til gymnasiale suppleringskurser
på samme måde som personer med eksamen fra de
gymnasiale uddannelser og på samme vilkår, jf.
lovforslagets § 8.
Til § 2
Efter forslaget forstås der ved eux et bestemt
studiekompetencegivende niveau, der kan opnås af den elev,
som gennemfører et forløb, hvor der i en
erhvervsuddannelse indgår undervisning på gymnasialt
niveau i overensstemmelse med lovforslaget, herunder aflægger
den foreskrevne eksamen, og derved ud over ret til bevis for den
gennemførte erhvervsuddannelse, jf. lov om
erhvervsuddannelser, får ret til et eux-bevis for at have
opnået generel studiekompetence. I forhold til
erhvervskompetence svarer niveauet således fuldt ud til den
pågældende erhvervsuddannelse tilrettelagt på
sædvanlige vilkår, mens studiekompetenceniveauet, som
vil være sammenligneligt med et hf-niveau, giver generel
studiekompetence ligesom de eksisterende gymnasiale
eksamener.
I bestemmelsen foreslås det fastsat, at der i loven ved
gymnasialt niveau forstås A-, B- og C-niveau, hvilket
også kan omfatte grundfag på C-niveau i henhold til
bekendtgørelse nr. 882 af 6. juli 2007 om grundfag og
centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne. Det
fremgår således af nævnte bekendtgørelse,
at C-niveau »svarer til det gymnasiale niveau C«.
Der henvises til de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, afsnit 2.1.2.
Til § 3
Bestemmelsen giver efter forslaget en overordnet beskrivelse
af, hvad et eux-forløb skal omfatte for, at det kan give ret
til et eux-bevis, nærmere bestemt, hvilke fag m.v. på
gymnasialt niveau der skal indgå i det samlede forløb.
(Termen »m.v.« refererer til de uddannelseselementer,
der er nævnt i forslaget til stk. 1, nr. 3-4.) De
nærmere krav til udformningen af forløbene vil blive
fastsat i reglerne for den enkelte erhvervsuddannelse, udstedt i
medfør af lovforslagets § 4.
Beskrivelsen i det foreslåede stk. 1 tager udgangspunkt
i, at undervisningen, hvad angår niveau og omfang af
studierettet undervisning, skal svare til en højere
forberedelseseksamen (hf). Der stilles for det første krav
om, at forløbet altid skal omfatte fagene dansk på
A-niveau, engelsk på B-niveau samt matematik og samfundsfag
på C-niveau, jf. nr. 1. Dette er begrundet i, at netop disse
fire fag er obligatoriske i alle de gymnasiale uddannelser.
Derudover skal forløbet omfatte yderligere et antal fag
på A-, B- eller C-niveau, jf. nr. 2. Løft af et af de
fire generelt obligatoriske fag til et højere niveau svarer
i den forbindelse til et fag. Ud over de i nr. 1 nævnte fag
skal forløbet omfatte mindst to fag på mindst
B-niveau. Grundfag på C-niveau fra erhvervsuddannelsen vil -
afhængig af de nærmere regler, der vil blive udstedt om
forløbene - kunne tælle med på linje med fag
på C-niveau fra de gymnasiale uddannelser. Forslaget
indeholder krav om, at mindst ét af fagene på
gymnasialt niveau i eux-forløbet vælges af eleven selv
(valgfag). Også her svarer løft af et fag til et
højere niveau til et fag.
Efter nr. 3 og 4 bliver der endvidere krav om, at
forløbet omfatter såvel en større skriftlig
opgave som et skriftligt eksamensprojekt, som eventuelt kan
tilrettelægges sammen med elevens svendeprøve eller
anden afsluttende erhvervsuddannelsesprøve. Den
større skriftlige opgave vil følge de samme
principper som i hf-uddannelsen. Det indebærer blandt andet,
at opgaven er individuel og skal besvares inden for ét, to
eller tre fag efter elevens eget valg. Opgaven stilles af
læreren, og opgavebesvarelsen skal udarbejdes af eleven inden
for en uge under vejledning. Også eksamensprojektet kendes
fra hf-uddannelsen. Det vil være hensigtsmæssigt, at
såvel det erhvervsrettede som det studierettede formål
med eux-forløbet tilgodeses i eksamensprojektet, hvorfor der
bliver krav om, at projektet udarbejdes i to eller tre fag efter
elevens eget valg, hvori indgår mindst ét fag på
B-niveau og ét fag fra erhvervsuddannelsens
fagrække.
Det fremgår af forslaget til stk. 2, at den samlede
uddannelsestid for de elementer i forløbet, der
fremgår af stk. 1, skal svare til uddannelsestiden for
uddannelsen til højere forberedelseseksamen. Med de
gældende regler, jf. bekendtgørelse nr. 745 af 11.
juli 2008 om uddannelsen til 2-årigt hf
(hf-bekendtgørelsen), er uddannelsestiden for et
toårigt hf-forløb på 1625-1800 timer, hvilket
indebærer, at de pågældende fag m.v. i et
eux-forløb skal omfatte mindst 1625 timer og højst
1800 timer á 60 minutter, jf. dog nedenfor ad stk. 4, hvoraf
det fremgår, at de 1625-1800 timer har karakter af et
beregningsmæssigt udgangspunkt, forinden der foretages
afkortning.
I stk. 3 opstilles et generelt krav til udformningen af
forløbene, som vil blive udmøntet i reglerne for
eux-forløb i forhold til den enkelte erhvervsuddannelse. Et
eux-forløb med udgangspunkt i den konkrete
erhvervsuddannelse, der er tale om, skal således udformes
således, at de fag m.v. på gymnasialt niveau, der skal
indgå i forløbet, sammen med den obligatoriske
undervisning fra erhvervsuddannelsen indgår i en
hensigtsmæssig helhed i forhold til elevernes opnåelse
af generel studiekompetence. Det ligger blandt andet heri, at
når en given erhvervsuddannelse skal sammentænkes med
supplerende fag m.v. på gymnasialt niveau til et samlet
forløb, tages der udgangspunkt i erhvervsuddannelsens
karakteristika. Det vil i den forbindelse f.eks. have betydning, om
der er tale om en teknisk erhvervsuddannelse, en merkantil
erhvervsuddannelse eller en social- og sundhedsuddannelse, idet
disse uddannelser varierer en del fra hinanden, hvad angår
fagudbud, forhold mellem teoretiske og praktiske elementer,
forholdet mellem grundforløb og hovedforløb m.v.
Derfor kan der også være forskel på, hvordan den
gymnasiale undervisning mest hensigtsmæssigt indpasses i den
enkelte erhvervsuddannelse. For en teknisk erhvervsuddannelse vil
det f.eks. være naturligt at stille krav om, at der i et
eux-forløb indgår naturvidenskabelige fag på
gymnasialt niveau for at udnytte sammenhængen til
erhvervsuddannelsesfagene. Fastsættelsen af de konkrete krav
til eux-forløbet vil endvidere fokusere på, at
forløbet skal tilgodese det formål, at eleven
opnår generel studiekompetence. For hvert af de
eux-forløb, der bliver udviklet, vil det blive
præciseret på bekendtgørelsesniveau, hvilke fag
og niveauer der skal indgå i forløbet ud over de
generelt obligatoriske fag, der er nævnt i stk. 1, nr. 1. I
udformningen af de specifikke krav til forløbene vil
Undervisningsministeriet sikre, at der altid forekommer
undervisning på gymnasialt niveau i forbindelse med
såvel grundforløbet som hovedforløbet på
erhvervsuddannelsen, blandt andet for at sikre, at den elev, der er
motiveret for sådan undervisning, løbende bliver
fagligt udfordret.
Den samlede uddannelsestid for et toårigt
hf-forløb er som nævnt på 1625-1800 timer, og da
intentionen er at etablere en adgangsgivende eksamen, der hvad
angår niveau og omfang af studierettet undervisning, skal
svare til en højere forberedelseseksamen, vil dette tal
blive brugt som et beregningsmæssigt udgangspunkt, når
reglerne om de konkrete forløb skal udarbejdes. Stk. 4 giver
mulighed for, at uddannelsestiden kan afkortes på baggrund af
de studierettede kompetencer, som eleverne kan opnå gennem
undervisning i fagene fra erhvervsuddannelsens fagrække.
Begrundelsen for afkortning af uddannelsestiden for de gymnasiale
fag m.v. vil være den synergi, der kan opnås mellem
undervisning i visse erhvervsuddannelsesfag og bestemte fag m.v.
på gymnasialt niveau. Eksempelvis kan undervisningen i et
givet erhvervsuddannelsesfag, der sigter mod anvendelsesorienterede
erhvervsrettede kompetencer, tænkes samtidig at tilgodese
nogle af de samme mål som undervisningen i fysik på et
gymnasialt niveau, hvorfor der kan ske afkortning i
sidstnævnte ud fra synspunkter om synergi. Det er også
en mulighed, at erhvervsuddannelsens praktikperioder kan afkortes
med den begrundelse, at den stærke og motiverede elevgruppe,
som følger eux-forløb, ud fra en generel betragtning
må påregnes at kunne nå de
uddannelsesmæssige mål med praktikken hurtigere. I
henhold til reglerne på erhvervsuddannelsesområdet vil
afkortning af praktikperioderne altid forudsætte det faglige
udvalgs godkendelse. Efter afkortning vil den samlede varighed af
eux-forløbet typisk være mellem fire og fem
år.
Afkortning sker i forbindelse med udmøntningen i
reglerne for eux-forløb i forhold til den enkelte
erhvervsuddannelse, jf. den foreslåede § 4. Afkortningen
vil ske med udgangspunkt i de timetal, som de
pågældende fag m.v. på tilsvarende niveau har i
de gymnasiale uddannelser. Med den gældende lovgivning er der
tale om følgende timetal: dansk A = 240 timer; engelsk B =
210 timer; matematik C = 125 timer; andre C-niveauer, herunder
samfundsfag C = 75 timer; større skriftlig opgave = 25
timer; eksamensprojekt = 25 timer; løft fra C- til B-niveau
= 125 timer; løft fra B- til A-niveau= 125 timer. Når
de faste elementer af et eux-forløb, jf. § 3, stk. 1,
nr. 1 og nr. 3-4, tælles sammen uden at tage højde for
afkortning, giver det i alt 700 timer, hvilket betyder, at de
resterende elementer, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, - igen
før afkortning - skal dække mindst 925 timer, hvilket
vil være tilfældet for eksempelvis to yderligere fag
på B-niveau (i alt 400 timer) og syv fag på C-niveau (i
alt 525 timer).
Grundfag på C-niveau fra erhvervsuddannelsen, der
måtte indgå i eux-forløbet, indgår
beregningsmæssigt med 75 timer.
Om udbudsret til eux-forløb henvises til lovforslagets
§ 10 med tilhørende bemærkninger.
Der henvises til de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, afsnit 2.1.2.
Til § 4
Bestemelsen indeholder efter forslaget i stk. 1 en
bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsætte
nærmere regler om, hvilke krav der skal opfyldes af et
eux-forløb, for at forløbet kan give ret til
eux-bevis. Reglerne om, hvordan en konkret erhvervsuddannelse
sammensættes med undervisning på gymnasialt niveau i et
samlet eux-forløb, vil blive fastsat i
uddannelsesbekendtgørelsen for den pågældende
erhvervsuddannelse.
Reglerne vil tage udgangspunkt i den enkelte
erhvervsuddannelses indhold og struktur og vil især komme til
at indeholde:
- krav til, hvilke
fag på gymnasialt niveau der skal indgå i
forløbet ud over de generelt obligatoriske fag. Det kan i
reglerne fastsættes, at bestemte fag på gymnasialt
niveau i forløbet skal være fra én eller flere
bestemte gymnasiale uddannelser. Kravene vil blive fastsat,
så rækken af fag på gymnasialt niveau i
sammenhæng med de obligatoriske fag fra erhvervsuddannelsen
indgår i en hensigtsmæssig helhed dels i forhold til
elevernes erhvervsuddannelse, dels i forhold til elevernes
opnåelse af generel studiekompetence, jf. lovforslagets
§ 3, stk. 3.
- krav til
uddannelsestiden for de enkelte fag m.v. på gymnasialt niveau
og den samlede varighed af uddannelsen. Der er tale om en
afkortning ud fra synspunkter om synergi, jf. bemærkningerne
til lovforslagets § 3, stk. 4.
- krav til bestemte
fags afslutning, blandt andet under hensyn til gymnasiale
eksamensterminer.
Undervisningsministeren vil inddrage det for de
pågældende erhvervsuddannelser relevante faglige udvalg
i forbindelse med udformning af reglerne. Hvis der fastsættes
krav til det samlede eux-forløbs nærmere struktur,
herunder fordeling på skoleperioder og praktikperioder, som
afviger fra de almindelige regler om den pågældende
erhvervsuddannelse, er det en forudsætning, at det faglige
udvalg godkender reglerne.
De gældende regler om erhvervsuddannelser giver
forholdsvis vide rammer for den enkelte skoles konkrete
tilrettelæggelse af erhvervsuddannelsen, ligesom der er
indbygget valgmuligheder for den enkelte elev. Sådan
fleksibilitet vil blive opretholdt i de regler, der vil blive
fastsat for eux-forløb i forhold til uddannelserne,
medmindre afgørende hensyn taler for, at
tilrettelæggelsen normeres nærmere af hensyn til
samspillet mellem erhvervsuddannelsen og fagene m.v. på
gymnasialt niveau. Det kan være tilfældet for et
eventuelt krav om, at et fag fra erhvervsuddannelsen, som giver
grundlag for afkortning af uddannelsestiden for et gymnasialt fag,
skal afvikles på et bestemt tidspunkt i forhold til det
gymnasiale fag af hensyn til progressionen i faget.
Udstedelse af regler om eux-forløb i forhold til en
bestemt erhvervsuddannelse vil kun ske, hvis der må antages
at ville være en rimelig efterspørgsel efter eux netop
i forhold til den pågældende uddannelse. Der er
erhvervsuddannelser, der fortrinsvis er praktisk orienterede, og
hvor elevgruppen ud fra en generel betragtning ikke kan forventes
at have interesse og mulighed for på en fornuftig måde
at kombinere erhvervsuddannelsen med undervisning i fag på
gymnasialt niveau, som fører frem til generel
studiekompetence.
Efter forslaget vil der principielt være tre typer af
fag på gymnasialt niveau, der kan indgå i et
eux-forløb: Fag, der hentes fra eksisterende gymnasiale
uddannelser og dermed efter omstændighederne kan være
tonet i en bestemt retning med udgangspunkt i denne uddannelses
særlige formål, grundfag fra erhvervsuddannelsen og
endelig fag, der udvikles specielt til brug i forløbet
(eller eventuelt til brug i eux-forløb i forhold til flere
erhvervsuddannelser), jf. § 4, stk. 2. Det skal fremgå
af reglerne, hvis der skal gælde særlige krav til,
hvilken læreplan et givet fag på gymnasialt niveau i et
eux-forløb skal læses efter, jf. herved § 4, stk.
1, 2. pkt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, afsnit 2.1.2.
Til § 5
Bestemmelsen omhandler efter forslaget de overordnede
bestemmelser om en eksamen, som giver ret til eux-bevis.
Det foreslås, at der bliver krav om, at eksamen omfatter
seks prøver i fag på gymnasialt niveau, en
større skriftlig opgave samt en mundtlig prøve med
udgangspunkt i det skriftlige eksamensprojekt. Prøvefagene
for den enkelte elev fastlægges af Undervisningsministeriet
ved udtræk, idet der dog i fag, hvor læreplanen
foreskriver, at der både kan afholdes skriftlig og mundtlig
prøve, altid aflægges mindst én af disse
prøver. I fagene dansk og engelsk vil der således
altid skulle aflægges mindst én prøve.
Efter forslaget afholder skolens leder prøverne og
udsteder bevis for prøver og eksamen. Det er forudsat, at
betingelserne for indstilling til prøve (deltagelse i
undervisningen) er opfyldt, og at eux-beviset med hjemmel i §
7, stk. 3, udstedes på en blanket, der er godkendt af
ministeren, med angivelse af prøvekarakterer,
årskarakterer, en karakter for den større skriftlige
opgave og eksamensresultat. Skolens leder udsteder bevis, så
snart betingelserne herfor er opfyldt. Lederen udsteder endvidere -
som på de gymnasiale uddannelser - prøvebeviser
(attestationer) for gennemførte forløb med
prøve, der ikke samtidig indgår i en samlet
eksamen.
Det er hensigten, at eleverne skal have afsluttende
standpunktskarakterer i alle fag på gymnasialt niveau efter
samme principper, som gælder i f.eks. htx. Dette vil der
blive fastsat nærmere regler om, jf. herved lovforslagets
§ 7, stk. 3.
Karaktererne vil indgå med forskellig vægt i
eksamensresultatet, afhængigt af det enkelte fags niveau.
Fagets »vægt«, udtrykt ved niveauet (C, B eller
A), i det samlede forløb vil således afspejle sig i
karakterens betydning ved beregningen af eksamensresultatet.
Eksamensresultatet beregnes som det vægtede gennemsnit af
alle karakterer på eksamensbeviset. Vægtningen vil
komme til at foregå, som det fremgår af § 40 i
bekendtgørelse nr. 738 af 9. juli 2009 om prøver og
eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og
voksenuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Dvs. fag
på A-niveau tildeles vægten 2, fag på B-niveau
tildeles vægten 1,5, fag på C-niveau tildeles
vægten 1, den større skriftlige opgave tildeles
vægten 1,5, og det skriftlige eksamensprojekt tildeles
vægten 1,5. For fag, der afsluttes med mere end én
karakter, deles vægten ligeligt mellem karaktererne.
Ved optagelse i videregående uddannelse vil personer med
et eux-bevis blive omfattet af tilsvarende bonusordninger som
personer med eksamener fra de fire gymnasiale uddannelser.
Eux-beviset er et supplement til uddannelsesbeviset, der
udstedes efter lov om erhvervsuddannelser, og derved kan der ikke
udstedes et eux-bevis uden samtidig udstedelse af et
uddannelsesbevis.
Der henvises til de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, afsnit 2.1.2.
Til § 6
Efter forslaget gives undervisningsministeren en bemyndigelse
til ud over de i § 4, stk. 2, nævnte fag, der udvikles
med henblik på eux-forløb, at udvikle fag på A-
eller B-niveau, der giver mulighed for trinvis opbygning af
studiekompetencegivende niveauer, eller som har en særlig
tilknytning til bestemte erhvervsområder.
Sådanne fag skal kunne bruges af elever i en
erhvervsuddannelse i den valgfri del af et grundforløb og i
supplerende studieforberedende undervisning (studierettet
påbygning) i hovedforløbet eller umiddelbart derefter.
Hensigten er blandt andet at kunne tilbyde eleverne trinvis
opbygning af B- eller A-niveauer, hvilket kan forudsætte, at
der skal udvikles særlige læreplaner på B-niveau.
Derudover kan der være behov for at udvikle særlige
læreplaner for eksisterende fag, så disse fag får
en særlig tilknytning til bestemte
brancheområder.
Læreplanerne for sådanne særligt udviklede
fag vil blive fastsat i en bekendtgørelse. I 2009 er der som
led i forsøg allerede udviklet dansk på B-niveau og
engelsk på B-niveau til brug for erhvervsuddannelserne.
Efter § 24, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser kan
elever i erhvervsuddannelse i den valgfri del af
grundforløbet blandt andet tilbydes undervisning, hvormed
eleven kan supplere sin uddannelse med grundlæggende fag, og
undervisning, der er af betydning for videre uddannelse. Skolerne
tilrettelægger undervisningen i grundforløbet inden
for regler fastsat i henhold til lovens § 4, stk. 1, hvorefter
undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelserne i
almindelighed. Reglerne om tilrettelæggelsen af
grundforløbet fremgår i dag af især § 18 i
bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Det fremgår
blandt andet heraf, at den valgfri undervisning i
grundforløbet højst varer 40 uger.
Ved supplerende studieforberedende undervisning (studierettet
påbygning) forstås den supplering, der består af
studieforberedende enkeltfag, som tages i en erhvervsuddannelses
hovedforløb eller umiddelbart derefter. Det følger af
§ 24, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, at skolen skal
tilbyde eleven supplerende studieforberedende eller erhvervsrettet
undervisning i uddannelsens hovedforløb eller umiddelbart
derefter. Skolerne tilrettelægger undervisningen i
hovedforløbet efter regler fastsat i henhold til lovens
§ 4, stk. 2, hvorefter undervisningsministeren
fastsætter regler om de enkelte uddannelser. Efter lovens
§ 25, stk. 5, fastsætter undervisningsministeren
nærmere regler om supplerende undervisning efter § 24,
stk. 4, herunder om undervisningens varighed. Bemyndigelsen er i
dag udmøntet i § 30 i bekendtgørelse om
erhvervsuddannelser. Det fremgår af § 30, stk. 1, at
»(f)ormålet med studierettet påbygning er, at
eleven skal kunne supplere erhvervskompetencen med hel eller delvis
studiekompetence. Eleven skal kunne vælge studierettede
enkeltfag (almene grundfag og erhvervsgymnasiale fag), som sammen
med erhvervsuddannelseskompetencen giver adgang til de
erhvervsakademiuddannelser og andre videregående uddannelser,
der ligger i naturlig forlængelse af elevens
erhvervsuddannelse. Skolen kan også tilbyde eleven flere af
de erhvervsgymnasiale fag, som er nødvendige for at
opnå den fulde studiekompetence ved påbygning.
Studierettet påbygning kan vare indtil 1 1/2 år som
heltidsundervisning«. Det fremgår af stk. 3, at
»(p)åbygning finder sted i en erhvervsuddannelses
hovedforløb eller umiddelbart derefter, jf. § 24, stk.
4, i lov om erhvervsuddannelser. Hvis den supplerende, frivillige
skoleundervisning finder sted i elevens arbejdstid, aftaler
uddannelsesaftalens parter i forbindelse med valg af
undervisningen, om der udbetales løn under den supplerende
skoleundervisning, og om uddannelsestiden skal forlænges
tilsvarende«.
Det er hensigten, at bekendtgørelse om
erhvervsuddannelser skal ændres således, at der i
studierettet påbygning - ud over ovennævnte
særligt udviklede enkeltstående fag - også kan
indgå fag, der er særligt udviklede til brug for
eux-forløb, jf. herved lovforslagets § 4, stk. 2.
Der henvises til de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, afsnit 2.2.2.
Til § 7
Paragraffen omhandler efter forslaget nogle fælles
bestemmelser for undervisning på gymnasialt niveau, der
indgår i en erhvervsuddannelse. Efter forslaget til stk. 1
fastsættes det, at sådan undervisning er omfattet af
lov om erhvervsuddannelser.
Efter forslaget til stk. 2 skal nærmere angivne
bestemmelser - om lærerkvalifikationer, skolens
pædagogiske opgaver og ansvar, tilsyn, kvalitetssystem og
klage - fra lov om uddannelserne til højere handelseksamen
og højere teknisk eksamen dog gælde tilsvarende for
den pågældende undervisning, også selvom der er
tale om fag m.v., der ikke er fra én af disse uddannelser.
Det drejer sig om de fag, der er nævnt i lovforslagets §
4, stk. 2, (dvs. fag, der er udviklet med det formål at
indgå i ét eller flere eux-forløb) og § 6
(dvs. fag på A- og B-niveau, der er udviklet til brug for
elever i en erhvervsuddannelse i den valgfri del af et
grundforløb og i supplerende studieforberedende
undervisning) samt eventuelle fag fra de øvrige gymnasiale
uddannelser. Dette gælder dog ikke grundfag på C-niveau
fra erhvervsuddannelsen, der også for så vidt
angår disse forhold er omfattet af lovgivningen om
erhvervsuddannelser.
Hensigten er at sikre den fornødne klarhed om, hvilket
regelsæt der gælder. Ved kommende revisioner af
eksisterende bekendtgørelser, der er udstedt i medfør
af én af de nævnte bestemmelser, vil det blive skrevet
ind i bekendtgørelserne, at reglerne har et udvidet
anvendelsesområde.
Hvad angår lærerkvalifikationer, blev der med
bekendtgørelse nr. 18 af 14. januar 2009 om
undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser
(pædagogikumbekendtgørelsen) pr. 1. august 2009
indført nye krav om pædagogikum for undervisere
på de gymnasiale uddannelser. I det omfang en person uden det
nye pædagogikum fortsat har undervisningskompetence på
hhx eller htx efter bekendtgørelsens kapitel 9 om
ikrafttrædelse og overgangsregler, vil vedkommende tillige
kunne forestå undervisning på gymnasialt niveau, der
indgår i en erhvervsuddannelse.
Den materielle lovhjemmel for de statslige tilskud til
undervisningen er - i overensstemmelse med stk. 1 - lov om
erhvervsuddannelser, dvs. p.t. §§ 19-19 d. Der henvises
til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 3,
for en nærmere omtale af tilskuddene.
Af det foreslåede stk. 3 fremgår det, at
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
prøver og eksamen for undervisningen, herunder om udstedelse
af eux-bevis. I dag gælder bekendtgørelse nr. 738 af
9. juli 2009 om prøver og eksamen i de almene og
studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser
(eksamensbekendtgørelsen) for fag fra gymnasiale
uddannelser, der tages som led i en erhvervsuddannelse, men der vil
være behov for at foretage tilføjelser og justeringer
af bekendtgørelsen i konsekvens af lovforslaget, herunder om
eux.
Efter forslaget til stk. 4 kan såvel Rådet for de
Gymnasiale Uddannelser som Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser rådgive undervisningsministeren
om undervisningen.
Til § 8
Gymnasiale suppleringskurser (GSK) har i dag til formål
at give ansøgere med studentereksamen, højere
forberedelseseksamen, højere handelseksamen, højere
teknisk eksamen eller anden tilsvarende gymnasial eksamen, mulighed
for efterfølgende at erhverve tilstrækkelige
forudsætninger for at kunne blive optaget på og
gennemføre en videregående uddannelse ved at tilbyde
undervisning og prøve i de gymnasiale fag og niveauer, der
er adgangskrav til videregående uddannelser.
Forslaget tilsigter at give visse personer med afsluttet
erhvervsuddannelse adgang til gymnasiale suppleringskurser, for at
den enkelte erhvervsuddannede herved kan få mulighed for at
opfylde eventuelle specifikke optagelseskrav til videregående
uddannelser, hvortil den pågældende erhvervsuddannelse
er adgangsgivende.
Det vil gælde personer, som har opnået et
eux-bevis efter bestemmelserne i lovforslagets kapitel 1, eller som
har afsluttet en erhvervsuddannelse og som led i
erhvervsuddannelsen eller som enkeltfagsundervisning uden for
uddannelsen har gennemført mindst ét studierettet
enkeltfag på mindst C-niveau. Ved studierettede enkeltfag
forstås fag fra de gymnasiale uddannelser, almene grundfag
fra erhvervsuddannelsen samt eventuelle særligt udviklede
fag, jf. lovforslagets § 4, stk. 2, og § 6.
Der henvises til de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, afsnit 2.3.2.
Til § 9
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
august 2010.
Skoleåret 2010-11 vil i forhold til eux blive brugt til
forsøg og udviklingsarbejde med henblik på fuld
implementering fra og med 2011-12. Forslaget til stk. 2 giver
mulighed for, at der kan iværksættes forsøg med
særlige forløb, hvor Undervisningsministeriet giver
eleverne tilsagn om, at de ved afslutning heraf vil kunne få
et eux-bevis, selvom der ikke fra starten foreligger den
fornødne bekendtgørelsesdækning af
forløbet. Udviklingsarbejdet vil blive gennemført i
et samarbejde mellem Undervisningsministeriet, interesserede
skoler, interesserede virksomheder og eventuelt faglige
udvalg.
Til § 10
Der stilles forslag om visse ændringer af lov om
erhvervsuddannelser.
Til nr. 1 (§ 4, stk. 2)
Forslaget er begrundet i hensynet til brugerne af lov om
erhvervsuddannelser. Der indsættes i lov om
erhvervsuddannelsers § 4, stk. 2, der bemyndiger
undervisningsministeren til at fastsætte regler for de
enkelte erhvervsuddannelser, en henvisning til den foreslåede
§ 33 a, jf. lovforslagets § 10, nr. 2. § 33 a
henviser igen til, at undervisningsministeren i medfør af
den foreslåede lov om studiekompetencegivende eksamen i
forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. kan fastsætte
regler om eux-forløb i forhold til den enkelte
erhvervsuddannelse.
Til nr. 2 (kapitel 4 a)
I sammenhæng med forslaget om en ny lov om
studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med
erhvervsuddannelse (eux) m.v. foreslås der indsat et nyt
kapitel 4 a om eux i lov om erhvervsuddannelser. Kapitlet
indeholder efter forslaget to nye bestemmelser, § 33 a og
§ 33 b.
Ad § 33 a
I det foreslåede stk. 1 gentages formålet med eux,
jf. lovforslagets § 1, af hensyn til brugerne af lov om
erhvervsuddannelser. Endvidere henvises der i stk. 2 til, at en
elev, som efter lov om studiekompetencegivende eksamen i
forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. og de i medfør
heraf fastsatte regler gennemfører et forløb, hvor
der i en erhvervsuddannelse indgår undervisning på
gymnasialt niveau, ud over ret til eud-bevis efter lov om
erhvervsuddannelser har ret til eux-bevis for at have opnået
generel studiekompetence. Der kan henvises til de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, afsnit 2.1., og til
bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser,
især til §§ 3-4. Som det fremgår dér,
vil reglerne blive nærmere fastsat i
uddannelsesbekendtgørelsen for den pågældende
erhvervsuddannelse.
Det foreslåede stk. 3 omhandler udbudsretten i forhold
til eux-forløb. Retten til at gennemføre
eux-forløb i forhold til en given erhvervsuddannelse har en
skole m.v., hvis denne er godkendt til at udbyde den
pågældende erhvervsuddannelse tilrettelagt på
sædvanlige vilkår - dvs. den relevante
fællesindgang og hovedforløbet. Udbudsretten
forudsætter, at skolen har de nødvendige
forudsætninger for at udbyde undervisning og afholde
prøver på gymnasialt niveau eller har indgået en
samarbejdsaftale med en lokal skole, der har sådanne
forudsætninger - det gælder især
lærerkvalifikationer. Det vil skolen normalt have, hvis den
er godkendt til at udbyde én eller flere gymnasiale
uddannelser. Den kan dog også skaffe disse
forudsætninger eller - eventuelt i en overgangsperiode, mens
den opbygger de nødvendige forudsætninger -
tilvejebringe disse i kraft af et samarbejde med en anden skole i
nærområdet. Undervisningsministeren kan
pålægge en skole at ophøre med at udbyde
eux-forløb, hvis ministeren i forbindelse med sit tilsyn
konstaterer, at skolen ikke besidder de nødvendige
forudsætninger herfor eller ikke følger reglerne om
forløbet. I så fald sikres elevernes mulighed for at
afslutte deres forløb på en anden skole.
Eux-forløbet vil typisk blive gennemført
på baggrund af en uddannelsesaftale omfattende den
pågældende erhvervsuddannelse samt de fag m.v. på
gymnasialt niveau, der skal give eleven generel studiekompetence
via eux-beviset, men kan også gennemføres på
baggrund af skolepraktik, hvis der findes skolepraktik i
uddannelsen. De gældende regler for optagelse i
erhvervsuddannelserne i § 5 i lov om erhvervsuddannelser
gælder for elever, der ønsker optagelse i et
eux-forløb. Efter denne bestemmelse har alle, der har
opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven, adgang til en
erhvervsuddannelse. Dog henvises der til det samtidig fremsatte
forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse
og erhverv samt forskellige andre love (Vurdering af
uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse mv.,
afbureaukratisering mv.).
En elev vil typisk starte på eux-forløbet
samtidig med, at eleven starter på en erhvervsuddannelses
grundforløb. En elev, der er i gang med en
erhvervsuddannelse, kan dog også overgå til et
eux-forløb, hvis det på baggrund af en
kompetencevurdering af eleven vurderes, at eleven vil kunne
gennemføre forløbet. Det er elevens skole, der
fortager vurderingen. Vurderingen foretages blandt andet på
grundlag af elevens forudgående skoleundervisning, uddannelse
eller beskæftigelse. Vurderingen skal tillige give eleven en
klar forståelse af egne forudsætninger og behov.
Indebærer vurderingen, at eleven kan overgå til et
eux-forløb, skal der ske en revision af uddannelsesplanen i
overensstemmelse hermed. Skolen sørger for at dække et
eventuelt supplerende behov for undervisning.
I det foreslåede stk. 4 henvises der til, at der for
prøveaflæggelse i fag på gymnasialt niveau og
klage herover fastsættes regler i medfør af lov om
studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med
erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. herved lovforslagets § 7,
stk. 3. Grundfag på C-niveau fra erhvervsuddannelsen er dog
omfattet af de almindelige regler om erhvervsuddannelser.
Ad § 33 b
Med den foreslåede § 33 b optages i lov om
erhvervsuddannelser en tilsvarende bestemmelse som lovforslagets
§ 8. Det er hensynet til den samlede personkreds, for hvem den
udvidede adgang til gymnasial supplering kan være relevant, -
dvs. dels personer med et eux-bevis, dels andre erhvervsuddannede,
der har gennemført mindst ét studierettet enkeltfag
på mindst C-niveau - der begrunder, at en sådan
bestemmelse fremgår af begge love.
Til nr. 3 (§ 61, stk. 5)
Bestemmelserne om elevens retsstilling, som fremgår af
kapitel 7 i lov om erhvervsuddannelser, finder anvendelse for
uddannelsesaftaler, hvori der indgår aftale om
gennemførelse af et eux-forløb, jf. herved også
lovforslagets § 7, stk. 1. Herved gælder samme regler
for blandt andet opsigelse, lønforhold, forlængelse og
afkortning af uddannelsestiden.
Viser det sig, at eleven i et eux-forløb ikke kan
gennemføre de elementer, der giver eleven generel
studiekompetence, herunder afsluttende prøve og eksamen for
disse elementer, kan arbejdsgiveren ikke begrunde en
ophævelse af uddannelsesaftalen i medfør af § 61,
stk. 1 og 2, i lov om erhvervsuddannelser under henvisning til
denne omstændighed, jf. herved forslaget til § 10, nr.
3. Det samme gælder opgivelse af at gennemføre anden
studieforberedende undervisning, jf. bemærkningerne til
lovforslagets § 6. Arbejdsgiver og elev må herefter
efter behov indgå en tillægsaftale til
uddannelsesaftalen, der tager højde for en eventuel afkortet
uddannelsestid.
Til § 11
Der stilles forslag om en præcisering af en bestemmelse
i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Efter lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion yder Arbejdsgivernes
Elevrefusion refusion til arbejdsgivere, der i henhold til
uddannelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til
elever under erhvervsuddannelse. Taksterne for lønrefusion
fastsættes i de årlige finanslove efter indstilling fra
bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Efter den gældende lovs § 5, stk. 2, 1. pkt.,
afholder staten »en del af de udgifter til
lønrefusion, som vedrører valgfri supplerende
undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses
grundforløb og hovedforløb, jf. § 24, stk. 3 og
4, i lov om erhvervsuddannelser«.
Med forslaget præciseres det, at denne bestemmelse
også omfatter studieforberedende undervisning i
eux-forløb.
Til § 12
Det foreslås, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | |
| | | (…) |
| | | Kapitel 5 Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser m.v. § 9.
Loven træder i kraft den 1. august 2010. Stk. 2.
Undervisningsministeren kan godkende, at forløb, hvor der i
en erhvervsuddannelse indgår undervisning på gymnasialt
niveau, og som påbegyndes efter lovens ikrafttræden,
kan give ret til eux-bevis, uanset at der ikke ved forløbets
start er fastsat nærmere regler om forløbet i
medfør af § 4. Det er en betingelse for godkendelse
efter 1. pkt., at det konkrete forløb, hvad angår fag,
niveauer og omfang, svarer til § 3. |
| | | |
| | | § 10.
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse 1244 af
23. oktober 2007, som ændret ved § 3 i lov nr. 1173 af
10. december 2008, § 17 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, §
2 i lov nr. 1218 af 14. december 2009 og § 1 i lov nr. 1527 af
27. december 2009, foretages følgende ændringer: |
§ 4.
(…) | | |
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter endvidere regler for de
enkelte uddannelser. Reglerne fastsættes efter de faglige
udvalgs bestemmelse, hvis dette følger af § 38. | | 1. I § 4, stk. 2, 1. pkt., indsættes
efter »enkelte uddannelser«: », herunder
forløb som nævnt i § 33 a«. |
(…) | | 2. Efter §
33 indsættes: |
| | | »Kapitel 4 a Studiekompetencegivende eksamen i
forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) § 33
a. Formålet med studiekompetencegivende eksamen i
forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) er at give unge et tilbud
om i forbindelse med gennemførelse af en erhvervsuddannelse
at gennemføre studierettet undervisning på gymnasialt
niveau og opnå generel studiekompetence. Stk. 2. En
elev, som efter lov om studiekompetencegivende eksamen i
forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. og regler fastsat i
medfør heraf gennemfører et forløb, hvor der i
en erhvervsuddannelse indgår undervisning på A-, B- og
C-niveau (gymnasialt niveau), har ud over ret til bevis for den
gennemførte erhvervsuddannelse efter denne lov ret til bevis
for at have opnået generel studiekompetence
(eux-bevis). Stk. 3.
Forløb som nævnt i stk. 2 kan gennemføres
på skoler m.v., der er godkendt til at udbyde den
pågældende erhvervsuddannelse, og som har de
nødvendige forudsætninger for at udbyde undervisning
og afholde prøver på gymnasialt niveau eller har
indgået en samarbejdsaftale med en lokal skole, der har
sådanne forudsætninger. Undervisningsministeren kan
pålægge en skole at ophøre med at
tilrettelægge forløb som nævnt i stk. 2, hvis
skolen ikke opfylder betingelsen i 1. pkt. eller i øvrigt
ikke følger de regler, der er nævnt i stk. 2.
Ministeren kan pålægge en anden skole at optage elever,
som har påbegyndt et forløb på en skole, der
efter pålæg herom efter 2. pkt. ophører med
undervisningen. Stk. 4. For
prøveaflæggelse i fag på gymnasialt niveau og
for klage herover gælder de regler, der fastsættes i
medfør af lov om studiekompetencegivende eksamen i
forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.« |
| | | |
| | | § 33
b. Personer, som har opnået et eux-bevis, eller som
har afsluttet en erhvervsuddannelse og som led i
erhvervsuddannelsen eller som enkeltfagsundervisning uden for
uddannelsen har gennemført mindst ét studierettet
enkeltfag på mindst C-niveau, har samme ret til optagelse
på gymnasiale suppleringskurser (GSK), jf. lov om uddannelsen
til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), som personer med en
gymnasial eksamen.« |
§ 61.
Misligholder en af parterne i uddannelsesaftalen væsentligt
sine forpligtelser, kan den anden part hæve aftalen. Stk. 2. Hvis
en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen
viser sig at være urigtig eller senere brister, kan parten
hæve aftalen. Stk. 3.
Ophævelse efter stk. 1 eller stk. 2 skal ske inden for l
måned efter, at den hævende part har fået
kendskab til eller ved anvendelse af almindelig agtpågivenhed
burde have fået kendskab til den omstændighed, som
begrunder ophævelsen. Stk. 4. At en
elev gennemgår supplerende skoleundervisning efter § 51,
stk. 1, kan ikke begrunde ophævelse efter stk. 1 eller
2. | | |
| | | 3. I § 61 indsættes som stk. 5: |
| | | »Stk. 5.
At en elev opgiver at gennemføre undervisning på
gymnasialt niveau som forudsat i uddannelsesaftalen, kan ikke
begrunde ophævelse efter stk. 1 eller 2.« |
| | | |
| | | § 11.
I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse
nr. 842 af 8. september 2009, som ændret ved § 1 i lov
nr. 1218 af 14. december 2009, foretages følgende
ændring: |
§ 5.
Taksterne for lønrefusion fastsættes i de årlige
finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Elevrefusion. | | |
Stk. 2. Staten
afholder en del af de udgifter til lønrefusion efter stk. 1,
som vedrører valgfri supplerende undervisning, der er
studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og
hovedforløb, jf. § 24, stk. 3 og 4, i lov om
erhvervsuddannelser. Statens tilskud beregnes med en sats svarende
til SU-stipendiesatsen for udeboende, der er fyldt 20 år, og
udbetales kvartalsvis til Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra
bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion nærmere regler
om ordningen, herunder om revisorattestation af oplysninger fra
skolerne. | | 1. I § 5, stk. 2, 1. pkt.,indsættes efter »§ 24, stk.
3 og 4,«: »og § 33 a«. |
| | | (…) |