L 191 Forslag til lov om Danske Spil A/S.

Af: Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 26-03-2010

Fremsat: 26-03-2010

Fremsat den 26. marts 2010 af finansministeren (Claus Hjorth Frederiksen)

20091_l191_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 26. marts 2010 af finansministeren (Claus Hjorth Frederiksen)

Forslag

til

Danske Spil A/S

Danske Spil A/S' formål m.v.

§ 1. Danske Spil A/S' formål er at foranstalte lotterier, væddemål og øvrige spil samt anden virksomhed i forbindelse hermed.

Stk. 2. Danske Spil A/S og selskabets datterselskaber skal drives på et forretningsmæssigt grundlag.

Danske Spil A/S' aktiekapital m.v.

§ 2. I tilfælde af Danske Spil A/S' opløsning har aktionærerne kun krav på indløsning af deres aktier til parikurs samt til eventuelt at få udbetalt udbytte for det løbende regnskabsår. Der tages bestemmelse på finansloven om anvendelsen af den herefter tilbageværende selskabsformue.

Stk. 2. I tilfælde af salg af Danske Spil A/S' datterselskaber tilfalder indtægten fra salget staten. Der tages bestemmelse på finansloven om anvendelsen af indtægten.

Stk. 3. Det årlige udbytte udgør seks pct. af aktiekapitalen.

Danske Spil A/S' ledelse

§ 3. Danske Spil A/S ledes af en bestyrelse.

Stk. 2. Generalforsamlingen for Danske Spil A/S vælger indtil otte medlemmer af bestyrelsen, herunder en formand og en næstformand, for en periode på et år med mulighed for genvalg.

Stk. 3. Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger har, så længe de er aktionærer i Danske Spil A/S, ret til at indstille én kandidat hver til valg til bestyrelsen.

Overskud fra Danske Spil A/S og selskabets datterselskaber

§ 4. Overskud, der fremkommer ved foranstaltning af lotteri samt heste- og hundevæddemål her i landet, opgøres og udloddes efter lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål.

Stk. 2. Overskud udover det i stk. 1 nævnte efter udredelsen af skatter, afgifter og gebyrer, gevinsterne og udgifterne til administration, afskrivning m.v. samt eventuelle udgifter i forbindelse med foranstaltning af spil uden for landet, anvendes som konsolidering af kapitalgrundlaget i det pågældende datterselskab eller udbetales til staten.

Ikrafttræden m.v.

§ 5. Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Finansministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 3.

Stk. 3. Ved ikrafttræden af § 3 ophæves § 2, stk. 3, 3. pkt., og § 3, stk. 2-3, i lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 17. april 2008, som ændret ved § 16 i lov nr. 512 af 12. juni 2009.

Stk. 4. Ved lovens ikrafttræden ophæves § 2, stk. 3, 1.-2. pkt., og § 3 i lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 17. april 2008, som ændret ved § 16 i lov nr. 512 af 12. juni 2009.

§ 6. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning


Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance er enige om, at der gennemføres lovgivning vedrørende en reguleret, delvis liberalisering af det danske spillemarked. Forslaget er en del af denne aftales udmøntning.


Nærværende lovforslag har til formål at fastsætte ejerskabsforholdene og selskabsledelses-strukturen for Danske Spil A/S i forbindelse med gennemførslen af en reguleret, delvis liberalisering af det danske spillemarked.


I tilknytning hertil er det hensigten med lovforslaget at modernisere rammerne for statens varetagelse af ejerskabet for Danske Spil A/S med henblik på at skabe en selskabsledelses-struktur, der efterlever principper for god selskabsledelse.


Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de fremsatte forslag til lov om afgifter på spil (Spilleafgiftsloven), forslag til lov om spil (Spilleloven) og forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål (Spiludlodningsloven).


2. Lovforslagets baggrund


De seneste ca. femten år er der kommet stadigt større fokus på styringen af selskaber, herunder statslige aktieselskaber. Samtidig ventes markedssituationen på spillemarkedet efter en delvis liberalisering at blive mere kompliceret med en række nye konkurrenter og nye produkter. Dermed vil der for at håndtere den nye konkurrencesituation være et behov for en fortsat udvikling af strategi og udvikling af nye produkter m.v. både inden for den liberaliserede del og monopoldelen.


Det følger af principperne for god selskabsledelse, som beskrevet i publikationen Staten som aktionær, at den overordnede målsætning for både staten og det enkelte statslige aktieselskab er, at det statslige aktieselskab skal drives professionelt på en sådan måde, at det vil være muligt at inddrage private medaktionærer - også selv om privatisering ikke er aktuel for det pågældende selskab. Det enkelte statslige selskab skal dermed drives på egne præmisser, ud fra hvad der tjener selskabet bedst i forhold til forretningsmæssig drift og værdiskabelse, mens sektorpolitiske hensyn primært varetages gennem sektorlovgivningen.


I den forbindelse er valg af selskabets bestyrelse en væsentlig styringsparameter for staten, og principperne for god selskabsledelse udstikker en række anbefalinger til sammensætning af bestyrelser.


Det følger således af den generelle ejerskabspolitik for statslige selskaber, at disse bør ledes af bestyrelser med 4-6 generalforsamlingsvalgte medlemmer. Antallet skal ses som en afvejning mellem at sikre en bred kompetenceprofil for bestyrelsen som helhed samt hensynet til en konstruktiv debat og en effektiv beslutningsproces. Bestyrelsesmedlemmer bør desuden udpeges på baggrund af deres professionelle kompetencer, således at bestyrelsen som kollektiv har den nødvendige viden og erfaring.


3. Gældende ret


Lovgivningen om aktieselskaber er gældende for Danske Spil A/S med de undtagelser, der følger af tips- og lottoloven.


Staten har siden stiftelsen af Danske Spil A/S (tidligere Dansk Tipstjeneste) i 1948 ejet 80 pct. af aktiekapitalen, mens medstifterne Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI) hver ejer 10 pct. Aktierne kan efter § 3, stk. 1, 3. pkt. i tips- og lottoloven kun overdrages med godkendelse af selskabets bestyrelse. Efter § 3, stk. 4, har aktionærerne i tilfælde af selskabets opløsning kun krav på indløsning af deres aktier til parikurs samt til eventuelt at få udbetalt dividende for det løbende regnskabsår. Om anvendelsen af den herefter tilbageværende selskabsformue tages bestemmelse på finansloven.


Bestyrelsessammensætningen i Danske Spil A/S er i dag reguleret i tips- og lottolovens § 3, stk. 2. Heri fastsættes det, at selskabet skal ledes af en bestyrelse med en formand og indtil 14 medlemmer, hvoraf indtil fem udpeges af selskabets medarbejdere. Retten til at udnævne/vælge de generalforsamlingsvalgte medlemmer tilfalder i dag fire ministre og seks organisationer. Således udpeger finansministeren ét medlem (formanden), ligesom skatteministeren, undervisningsministeren og kulturministeren udpeger ét medlem hver. Endvidere udpeger Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger, Dansk Boldspil-Union, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd og Friluftsrådet ét medlem hver. Endelig udpeger medarbejderne fem medlemmer. I dag har staten dermed ikke kompetence til at vælge et flertal af medlemmerne i bestyrelsen, på trods af at dette normalt anses for at udgøre en væsentlig ejerskabskompetence for en flertalsaktionær.


I tips- og lottoloven, § 3, stk. 2, er det angivet, at bestyrelsesmedlemmet med det ældste mandat, eksklusive formanden og de af medarbejderne udpegede medlemmer, afgår hvert år. Der er mulighed for genudnævnelse (valg).


Finansministeren er efter § 3, stk. 2 og stk. 3, i tips- og lottoloven tillagt kompetence til at udnævne formanden for bestyrelsen og at udpege et af bestyrelsesmedlemmerne til som næstformand at fungere i formandens forfald samt til at fastsætte størrelsen af formandens og bestyrelsesmedlemmernes vederlag. Endvidere skal selskabets vedtægter eller ændringer i disse efter § 2, stk. 3, 3. pkt. i tips- og lottoloven godkendes af finansministeren.


4. Lovforslagets indhold


Med lovforslaget foreslås det at ændre selskabsledelses-strukturen i Danske Spil A/S til en mere moderniseret form, således at rammerne for ledelsen af Danske Spil A/S i højere grad kan medvirke til at håndtere den ændrede konkurrencesituation på spillemarkedet efter en delvis liberalisering.


Det foreslås, at bestyrelsen frem for at blive udpeget på baggrund af interesserepræsentation vælges af generalforsamlingen ud fra ejernes overvejelser om kompetencer og erfaringer, der er relevante for Danske Spil A/S. Endvidere skal bestyrelsen som kollektiv så vidt muligt dække selskabets behov for strategisk og overordnet ledelse. Idet Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger i dag ejer hver 10 pct. af aktierne i Danske Spil A/S foreslås det, at de har ret til at indstille hver én kandidat til valg af bestyrelsen på generalforsamlingen. Indstillingsretten gælder så længe Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger er aktionærer i Danske Spil A/S. Staten som flertalsaktionær har til hensigt at ville stemme for valg af de indstillede kandidater fra henholdsvis Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, med mindre saglige hensyn taler imod.


Tips- og lottoloven indebærer en række afvigelser fra lovgivningen om aktieselskaber. Danske Spil A/S vil med lovforslaget være underlagt reglerne om statslige aktieselskaber i såvel selskabslovgivningen som regnskabslovgivningen med de afvigelser, der følger af nærværende lovforslag.


Vedtægterne for Danske Spil A/S og eventuelle ændringer heraf skal godkendes af generalforsamlingen efter reglerne i selskabslovgivningen.


5. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner


Det følger af nærværende lovforslag, at det overskud i Danske Spil A/S, der fremkommer ved foranstaltning af lotteri og heste- og hundevæddemål opgøres og udloddes i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål. For en beskrivelse af de økonomiske konsekvenser for staten og udlodningsmodtagerne som følge heraf henvises til det fremsatte forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål.


Endvidere følger det af nærværende lovforslag, at det overskud, der herudover fremkommer efter udredelsen af skatter, afgifter og gebyrer, gevinsterne og udgifterne til administration, afskrivning m.v. samt eventuelle udgifter i forbindelse med foranstaltning af spil uden for landet, anvendes som konsolidering af kapitalgrundlaget i det pågældende datterselskab eller udbetales til staten. Det skønnes med stor usikkerhed, at overskuddet herfra før skat isoleret set vil udgøre ca. op til 175 mio. kr. årligt, når især online kasinospillene er fuldt implementerede. Overskuddet afhænger bl.a. af tilbagebetalingsprocenten på spillene og omkostningsniveauet. Efter betaling af selskabsskat på ca. 45 mio. kr. skønnes overskuddet isoleret set til op til ca. 130 mio. kr. Dette skal dog ses i sammenhæng med de økonomiske konsekvenser af de øvrige lovforslag som led i den delvise liberalisering af spillemarkedet. For en nærmere beskrivelse af de økonomiske konsekvenser henvises til bemærkningerne til de fremsatte forslag til lov om afgifter på spil samt forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål.


Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de fremsatte forslag til lov om afgifter på spil (Spilleafgiftsloven), forslag til lov om spil (Spilleloven) og forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål (Spiludlodningsloven).


Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner eller kommuner.


Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for stat, regioner eller kommuner.


6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet


Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.


7. Administrative konsekvenser for borgere


Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgere.


8. Miljømæssige konsekvenser


Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.


9. Forholdet til EU-retten


Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.


Lovforslaget blev den 12. februar 2010 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:


Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brammer Advokater, Casinoforeningen, Center for Ludomani, CEPOS, Compu-Game A/S, DR, Danmarks Bridgeforbund, Danmarks Rederiforening, Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Danmarks Tankesports-Forbund, Danmarks Tivoliforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Automat Expert A/S, Dansk Backgammon Forbund, Dansk Boldspil-Union (DBU), Danske Dagblades Forening, Dansk Døve-Idrætsforbund, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF), Dansk Galop, Dansk Go Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), Dansk Handicap-Idræts Forbund, Danske Handicaporganisationer, Dansk L'Hombre Union, Dansk Othello Forbund, Dansk MisbrugsBehandling, Århus, Dansk Skak Union, Dansk Skoleidræt, Dansk Skole Skak, Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Danske Advokater, Danske Spil A/S, Danske Regioner, Datatilsynet, De Danske Skytteforeninger (DDS), De Samvirkende Købmænd (DSK), Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Klasselotteri A/S, DI, Divisionsforeningen, European Betting and Gaming Association, Finansrådet, FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Centeret, Friluftsrådet, Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond (HFF), Horesta, Horten, ISOBRO, JKL A/S, Jyllands Attraktioner, Kommunernes Landsforening, Kortclub´en af 1993, Ladbrokes Nordic, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landbrugslotteriet, Lokale- og Anlægsfonden, Majorgaarden, Pokerstars v. Nikolaj Bøgh, JKL A/S, RGA - Remote Gambling Association, Stanleybet, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, Team Danmark, TV2 og Varelotteriet.


   
11. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/mindre udgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Overskuddet der tilfalder staten skønnes med stor usikkerhed isoleret set at udgøre op til ca. 130 mio. kr. årligt efter skat. Dette skal dog ses i sammenhæng med de økonomiske konsekvenser af de øvrige lovforslag som led i den delvise liberalisering af spillemarkedet.
Ingen.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen.
Ingen.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen.
Ingen.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen.
Ingen.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen.
Ingen.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen.
Ingen.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
   


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

I forslaget til § 1, stk. 1, er angivet formålsbeskrivelse for Danske Spil A/S. Med formålsbeskrivelsen foreslås det, at Danske Spil A/S, evt. gennem datterselskaber, kan foranstalte lotterier, væddemål og spil generelt, herunder poker- og kasinospil på internettet. Anden virksomhed i forbindelse hermed kan bestå af drift af fritidsaktiviteter i nær tilknytning til foranstaltning af spil. Der henvises til kapitel 2 i forslaget til lov om spil for en nærmere definition af de enkelte spil. Formålsbeskrivelsen viderefører formålsbeskrivelsen for Danske Spil A/S, dog er begreberne justeret i overensstemmelse med begreberne i kapitel 2 i forslaget til lov om spil.


I stk. 2 foreslås det, at Danske Spils A/S og selskabets datterselskaber skal drives på et forretningsmæssigt grundlag. Det medfører, at Danske Spil A/S og selskabets datterselskaber skal drives på egne præmisser, ud fra hvad der tjener selskabet bedst i forhold til forretningsmæssig drift og værdiskabelse, jf. de almindelige bemærkninger. Der kan oprettes datterselskaber til overtagelse af opgaver, som det vurderes hensigtsmæssigt at udskille. Efter en delvis liberalisering vil der skulle ske en selskabsmæssig adskillelse mellem udbud af monopolomfattede spil, og spil der udbydes på et liberaliseret marked.


Til § 2

Den nuværende ejerskabsfordeling indebærer, at staten ejer 80 pct. af aktierne og Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger hver ejer 10 pct. Ejerskabsfordelingen medfører, at Danske Spil A/S i lighed med de nuværende regler vil være undergivet regler om statslige aktieselskaber. Det indebærer bl.a., at Danske Spil A/S er pålagt samme åbenhed over for offentligheden som selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, herunder at generalforsamlingerne er åbne for pressen.


I tips- og lottolovens § 3, stk. 1, er det angivet, at aktierne i Danske Spil A/S kun kan overdrages med godkendelse af selskabets bestyrelse. Med nærværende forslag udgår bestemmelsen. Det skal ses i lyset af, at bestyrelsen i henhold til lovforslaget fremover vælges af generalforsamlingen. Overdragelse af aktier vil således fremover være et ejerskabsanliggende frem for et anliggende for bestyrelsen.


I stk. 1, pkt. 1, foreslås det, at i tilfælde af selskabets opløsning har aktionærerne kun krav på indløsning af deres aktier til parikurs samt til eventuelt at få udbetalt udbytte for det løbende regnskabsår.


I pkt. 2 foreslås det, at der tages bestemmelse på finansloven om anvendelsen af den herefter tilbageværende selskabsformue.


Forslagets stk. 1 er en videreførelse af § 3, stk. 4, i tips- og lottoloven.


I stk. 2 foreslås det, at i tilfælde af salg af Danske Spil A/S' datterselskaber tilfalder indtægten staten. Sammen med stk. 1 er det en præcisering af, at selskabsværdien af Danske Spil A/S og dets datterselskaber, udover parikursen af mindretalsaktionærernes aktier samt eventuelt udbytte for det løbende regnskabsår, tilfalder staten.


I stk. 3 foreslås det, at udbyttet udgør seks pct. af aktiekapitalen. Det er en fortsættelse af gældende praksis i Danske Spil A/S.


I tips- og lottolovens § 3, stk. 1, fremgår det, at aktiekapitalen i selskabet skal være på mindst 500.000 kr. Bestemmelsen er ikke videreført i nærværende lovforslag, da kravet til aktiekapitalen er reguleret i sel­skabs­lov­giv­nin­gen.


Til § 3

I forslagets stk. 1 er det anført, at Danske Spil A/S ledes af en bestyrelse.


I stk. 2 foreslås det, at generalforsamlingen for Danske Spil A/S vælger indtil otte medlemmer, herunder en formand og en næstformand, for en periode på et år med mulighed for genvalg. Medarbejderne har, jf. lovgivningen om aktieselskaber, ret til at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for disse svarende til halvdelen af det antal medlemmer, der vælges af generalforsamlingen eller udpeges af offentlige myndigheder eller andre. Af tips- og lottolovens § 3, stk. 2, fremgår det, at selskabet skal ledes af en bestyrelse bestående af en formand og indtil 14 medlemmer inklusive fem medarbejderrepræsentanter. Det foreslås dermed, at det maksimale antal bestyrelsesmedlemmer i Danske Spil A/S reduceres.


Med forslaget foreslås det, at udpegningsretten for finansministeren, skatteministeren, undervisningsministeren, kulturministeren, Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Dansk Boldspil Union, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd og Friluftsrådet til ét medlem hver af bestyrelsen afskaffes. Vedrørende Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger henvises til bemærkningerne til stk. 3.


I tips- og lottolovens § 3, stk. 3, er det anført, at størrelsen af formandens og bestyrelsesmedlemmernes vederlag fastsættes af finansministeren. Fremover skal disse forhold vedtages af selskabets generalforsamling. Endvidere skal vedtægterne for Danske Spil A/S og eventuelle ændringer heraf godkendes af generalforsamlingen efter reglerne i selskabslovgivningen.


Af tips- og lottolovens § 3, stk. 2, fremgår det, at af bestyrelsen, eksklusive formanden og de af medarbejderne udpegede medlemmer, afgår det ældst udnævnte (valgte) medlem hvert år, eventuelt efter lodtrækning. Der er i dag mulighed for genvalg. Det foreslås at ændre reglerne for valgperiodens længde samt princippet for stillingtagen til det enkelte bestyrelsesmedlem.


I tips- og lottolovens § 3, stk. 2, er det angivet, at i tilfælde af formandens eller et bestyrelsesmedlems afgang uden for tur foretages supplerende udnævnelse (valg). Da bestyrelsen efter nærværende forslag til § 3, stk. 1, vælges af generalforsamlingen, er den tidligere bestemmelse ikke længere relevant og er derfor ikke videreført.


Endvidere fremgår det af tips- og lottoloven, § 3, stk. 2, at hvis et af de af medarbejderne udpegede medlemmer afgår uden for tur, indtræder den valgte suppleant. Dette forhold er reguleret i lovgivningen om aktieselskaber og er derfor ikke videreført i nærværende lovforslag.


I stk. 3 foreslås det, at Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger har, så længe de er aktionærer i Danske Spil A/S, ret til at indstille én kandidat hver til valg til bestyrelsen.


Det er selskabsrettens udgangspunkt, at generalforsamlingen vælger samtlige bestyrelsesmedlemmer. Det medfører, at staten som flertalsaktionær i princippet kan vælge samtlige bestyrelsesmedlemmer. Det er dog som følge af bestemmelsens stk. 3 hensigten, at staten som flertalsaktionær vil stemme for valg af de indstillede kandidater fra henholdsvis Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, med mindre saglige hensyn taler imod. Det er således formålet med bestemmelsen, at Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger i kraft af deres medejerskab af Danske Spil A/S også fremover vil have en repræsentant hver i bestyrelsen.


Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at overskud, der fremkommer ved foranstaltning af lotteri og heste- og hundevæddemål her i landet, opgøres og udloddes efter lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål. Det omfatter Danske Spil A/S og eventuelt selskabets datterselskabers foranstaltning af spil, hvortil der i henhold til lov om spil kun kan gives tilladelse til ét selskab. Endvidere omfatter det kun overskud fra lotteri og heste- og hundevæddemål her i landet, og således ikke overskud fra lotteri og heste- og hundevæddemål i Grønland, på Færøerne eller udlandet. Dette overskud opgøres som overskuddet efter udredelsen af skatter, afgifter og gebyrer, gevinster og udgifter til administration, afskrivning, henlæggelser m.v. samt udbytte. Udbyttet udgør seks pct. af aktiekapitalen, jf. § 2, stk. 3.


I stk. 2 foreslås det, at overskud udover det i stk. 1 nævnte efter udredelsen af skatter, afgifter og gebyrer, gevinsterne og udgifterne til administration, afskrivning m.v., samt eventuelle udgifter i forbindelse med foranstaltning af spil uden for landet, anvendes som konsolidering af kapitalgrundlaget i det pågældende datterselskab eller udbetales til staten. Dette overskud vedrører foranstaltning af spil på det liberaliserede marked samt spil uden for landet, herunder Grønland og Færøerne. Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med de økonomiske konsekvenser af de øvrige lovforslag som led i den delvise liberalisering af spillemarkedet.


Vedrørende overskuddet fra Danske Spil A/S og selskabets datterselskabers foranstaltning af spil i Grønland skal der i samarbejde med Grønlands Selvstyre tages særskilt stilling til den konkrete ordning, jf. bemærkningerne til § 6. Vedrørende Danske Spil A/S og selskabets datterselskabers eventuelle foranstaltning af spil på Færøerne fastlægges Danske Spil A/S og selskabets datterselskabers eventuelle udgifter forbundet hermed i en særskilt aftale mellem Danske Spil A/S og/eller selskabets datterselskaber og det færøske spilleselskab Itróttarvedding, udover hvad der følger af øvrig lovgivning, jf. bemærkningerne til § 6.


Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2011.


I stk. 2 foreslås det dog, at tidspunktet for ikrafttræden af § 3 fastsættes af finansministeren. Ikrafttræden af § 3 skal dog ikke være senere end den 1. januar 2011. Herved opnås, at forberedelserne til den nødvendige tilpasning af bestyrelsen kan gennemføres inden loven træder i kraft. Som udgangspunkt er § 3 tiltænkt at skulle træde i kraft september 2010, og der vil i umiddelbar tilknytning til ikrafttrædelsestidspunktet skulle afholdes en ekstraordinær generalforsamling med henblik på valg af bestyrelse og tilretning af vedtægter m.v.


I stk. 3 foreslås det, at de bestemmelser i lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 17. april 2008, som ændret ved § 16 i lov nr. 512 af 12. juni 2009, der vedrører bestyrelsessammensætning, fastsættelse af størrelsen af formandens og bestyrelsesmedlemmernes vederlag samt godkendelse af vedtægter og eventuelle ændringer i disse, ophæves ved ikrafttræden af § 3.


I stk. 4 foreslås det, at de bestemmelser i tips- og lottoloven, der i øvrigt vedrører organiseringen af Danske Spil A/S, reglerne for aktiekapital og anvendelse af selskabsværdien i tilfælde af selskabets opløsning, ophæves ved lovens ikrafttræden.


Til § 6

Det foreslås, at loven ikke gælder for Grønland og Færøerne.


Det skal nævnes, at tips- og lottoloven er gældende for Grønland. Der skal i samarbejde med Grønlands Selvstyre tages særskilt stilling til den fremtidige form. Evt. særlovgivning vil blive fremsat i efteråret 2010, jf. bemærkningerne til det fremsatte forslag til lov om afgifter af spil.


Danske Spil A/S og selskabets datterselskaber kan indgå aftale med det færøske spilleselskab Itróttarvedding om foranstaltning af spil på Færøerne.