Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2009 og var til 1. behandling den 30. oktober 2009. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

To udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte henholdsvis den 26. februar 2009 og den 7. oktober 2009 disse udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2008-09, alm. del - bilag 184 og L 19 - bilag 1. Den 26. august 2009 og den 22. oktober 2009 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget, jf. folketingsåret 2008-09, alm. del - bilag 380 og L 19 - bilag 3.

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at lovforslaget fortrinsvis har til formål at gennemføre en række ændringer til momssystemet, som allerede er vedtaget i EU. Med forslaget indføres en meget høj grad af forbrugslandsbeskatning for grænseoverskridende salg af ydelser. For at undgå, at leverandører af ydelser skal momsregistreres og indbetale moms i alle lande, hvor de har kunder, foreslås samtidig gennemført regler om, at køberne skal indbetale momsen - såkaldt omvendt betalingspligt. Dette gælder dog ikke private købere. Desuden fastsættes det tillige - for at hindre momskarruselsvig i forbindelse med handel med CO2-kvoter og CO2-kreditter - at indenlandsk handel med CO2-kvoter og CO2-kreditter også omfattes af den omvendte betalingspligt. Det foreslås, at den grænseoverskridende handel med ydelser omfattes af kontrolsystemet VIES, der i dag alene omfatter varehandelen. I henhold til de bagvedliggende EU-bestemmelser foreslås ligeledes, at indberetninger til VIES af salget af både varer og ydelser som hovedregel skal ske månedligt. Endelig indeholder lovforslaget bestemmelser om et nyt og forbedret system for, hvordan virksomheder, der har momsbelagte udgifter (dvs. indkøb) i lande, hvor de ikke er registreret, kan søge om godtgørelse af denne moms i købslandet. De foreslåede regler baseres i højere grad end i dag på elektronisk ansøgning om godtgørelse. De forskellige elementer i forslaget er relevante ændringer, og navnlig lukningen af skattehuller har Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis udelte opbakning. På denne baggrund er det forstemmende at konstatere, at regeringen og Dansk Folkeparti kobler forslaget direkte sammen med forårspakke 2.0, også kendt som rødvinsreformen. Rødvinsreformen er historisk skæv og forøger uligheden i Danmark. Den medfører, at de bedst stillede får en langt større andel af skattelettelserne end lav- og mellemindkomstgrupperne. De 10 pct. rigeste får over en tredjedel af skattelettelserne, mens de 10 pct. af danskerne med den laveste indkomst får sølle 3 pct. af skattelettelserne. Mens bankdirektøren får omtrent 11.600 kr. ekstra til forbrug om måneden, kan en pensionist eller en social- og sundhedshjælper regne med omtrent 150 kr. om måneden. Dem med de højeste indkomster får altså en højere skattelettelse både relativt og i kroner og øre. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti synes ikke, at det er retfærdigt, at dem med de højeste indkomster får så meget større skattelettelser end dem med helt almindelige lav- og mellemindkomster. Partierne synes ikke, at samfundet bør belønne bankdirektørens indsats så meget højere end f.eks. social- og sundhedsassistentens eller lærerens indsats. Den uudtalte følge af regeringens og Dansk Folkepartis ensidige satsning på eliten er, at en af de mest danske værdier af alle kommer under pres: den danske forståelse af fællesskabet; forståelsen for, at alle skal have mulighed for at realisere deres potentiale; bevidstheden om, at friheden er størst, når den gives til alle og ikke forbeholdes de få; kravet om lige muligheder og afstandtagen fra den voksende ulighed. Regeringen og Dansk Folkepartis rødvinsreform er et opgør med den sammenhængskraft, som gør Danmark til et unikt land i verden - den sammenhængskraft, det fællesskab, der ikke alene betyder, at vi forstår hinanden, har fælles referencer og kan snakke sammen om de samme ting, men også den sammenhængskraft, der udgør Danmarks suverænt bedste konkurrenceparameter.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.