L 187 Forslag til lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love.

(Udvidelse af personkredsen, styrket indsats over for ægtefælleforsørgede m.v.).

Af: Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V)
Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 26-03-2010

Skriftlig fremsættelse (26. marts 2010)

20091_l187_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (26. marts 2010)

Integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen, styrket indsats over for ægtefælleforsørgede m.v.)

(Lovforslag nr. L 187).

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler, samkøring af registre med henblik på styrket kontrol, reform af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde, skærpede regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landet og opsættende virkning, m.v.)

(Lovforslag nr. L 188).

De to lovforslag, som jeg fremsætter i dag, har til formål at gennemføre de ændringer af integrationsloven og udlændingeloven, som følger af udlændingeaftalen af 6. november 2009 mellem regeringen og Dansk Folkeparti og aftalen af 15. marts 2010 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om nye regler for at få permanent opholdstilladelse og serviceeftersyn af udlændinge- og integrationspolitikken.


Siden 2001 har regeringen sammen med Dansk Folkeparti ført en fast og fair udlændingepolitik, der har resulteret i et markant skifte i indvandringsmønstret til Danmark og en mere effektiv integration. Siden 2001 er antallet af flygtninge og familiesammenførte udlændinge reduceret til under en tredjedel af niveauet i 2001, mens antallet af udlændinge, der er kommet til Danmark som led i beskæftigelse eller som led i studier, er steget markant. Højtkvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for at sikre vækst, velstand og velfærd i fremtiden. Regeringen har derfor forbedret mulighederne for, at udenlandske arbejdstagere kan komme til Danmark, ligesom der er taget en række initiativer for integration og fastholdelse af nøglemedarbejderne og deres familier.


Regeringen har gennemført en række initiativer - bl.a. ændringer af integrationsloven og initiativer på baggrund af midler fra de årlige satspuljeforhandlinger - med det formål at styrke integrationen. Der er i den forbindelse bl.a. sat fokus på børns og unges integration, ligesom der er sat fokus på at fremme kvinders integration og den demokratiske integration, herunder styrke inklusion og medborgerskab.


De gode resultater må ikke blive en sovepude. Det er vigtigt hele tiden at sikre, at den afbalancerede udlændingepolitik ikke undergraves af svig og misbrug. Der skal også findes tidssvarende løsninger på de integrationsproblemer og udfordringer, som det danske samfund fortsat er stillet overfor. Regeringens integrationspolitik hviler på det synspunkt, at en udlænding, der får ophold her i landet, selv har et ansvar for sin egen integration i det danske samfund. Den enkelte udlænding skal mødes med den forventning, at en vellykket integration kræver en aktiv indsats af den enkelte. En aktiv indsats for egen integration kræver først og fremmest, at udlændingen lærer det danske sprog, finder et arbejde og får kendskab til danske kultur- og samfundsforhold, herunder retskultur, ligestilling og frihedstraditioner i Danmark.


Lovforslagene fastholder de grundlæggende elementer i den faste og fair udlændinge- og integrationspolitik. Lovforslagene styrker medborgerskabet og understreger den enkeltes personlige ansvar for sin egen integration.


Forslagene nytænker sammenhængen mellem integrations- og udlændingepolitikken og stiller klare krav til udlændinge om, hvad der forventes af dem med hensyn til en vellykket integration.


Lovforslaget om ændring af integrationsloven med flere love indebærer bl.a. følgende:


- Integrationslovens formålsbestemmelse ændres, således at den enkeltes ansvar for sin egen integration understreges.

- Integrationskredsens personkreds tilpasses det nuværende indvandringsmønster og udvides derfor til at omfatte bl.a. arbejdskraftindvandrere og deres medfølgende familiemedlemmer samt udlændinge, som har erhvervet opholdsret i medfør af EU-reglerne.

- Der indføres et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, således at nyankomne udlændinges kendskab hertil styrkes.

- Der etableres en medborgerskabsprøve, der viser udlændingens integrationsgrad målt på vedkommendes fortrolighed med danske samfundsforhold - herunder spørgsmål om hverdagsliv i Danmark - og dansk kultur og historie, og som får betydning for adgangen til at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens regler.

- Kommunerne får fremover pligt til at give personer - herunder udlændinge - der forsørges af deres ægtefælle, beskæftigelsesrettede tilbud, hvorved de pågældende får en målrettet hjælp til at opnå beskæftigelse og derigennem kontakt med det omgivende samfund.

- Herboende udlændinge bortset fra nordiske statsborgere og statsborgere i de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union opnår fremover først kommunal og regional valgret og valgbarhed efter 4 års uafbrudt fast bopæl i riget.



Lovforslaget om ændring af udlændingeloven indebærer bl.a. følgende:


- Reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse reformeres. Der etableres et pointsystem, der består af en række ufravigelige betingelser og en række supplerende integrationsrelevante kriterier, som skal fremme medborgerskab og demokratisk integration. Velintegrerede udlændinge, der kan tale dansk og har forståelse for dansk kultur, bidrager til det danske samfund og ikke har ligget det danske samfund til last eller begået kriminalitet, skal kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse hurtigere end i dag, nemlig allerede efter 4 år. Omvendt bliver det sværere for dårligt integrerede udlændinge at få tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Nogle udlændinge vil formentligt aldrig kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse. Det gælder bl.a. udlændinge, der afviser det danske samfund ved at begå kriminalitet og have gæld til det offentlige.

- Adgangen til at udvise udlændinge, der idømmes ubetinget frihedsstraf for socialt bedrageri, for grov forstyrrelse af den offentlige orden og for hærværk i forbindelse hermed, udvides.

- Der etableres hjemmel til i kontroløjemed at samkøre udlændingemyndighedernes registre med CPR, BBR og indkomstregisteret.

- Studieopholdstilladelser skal kunne inddrages, hvis udlændingen har arbejdet ulovligt.

- Reglerne om muligheden for at ansøge om opholdstilladelse efter indrejse i Danmark skærpes, bl.a. således, at udlændinge, som har ulovligt ophold, eller som har fået en afgørelse med en udrejsefrist, kun kan indgive ansøgning her i landet, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

- Udlændinge, der kun har haft opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, skal ikke automatisk have ret til at opholde sig her i landet ved at klage.

- Også en tidsubegrænset opholdstilladelse skal kunne inddrages, hvis en flygtning tager tilbage til hjemlandet på ferie, og forholdene har ændret sig sådan, at den pågældende ikke risikerer forfølgelse. Afgørelse om inddragelse skal kunne ske indtil 10 år efter meddelelsen af opholdstilladelsen.

- Der indføres en liste over de oplysninger, der almindeligvis er nødvendige for Integrationsministeriets bedømmelse af, om betingelserne for en helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse er opfyldt.

- Reglerne om genopdragelsesrejser skærpes, således at et barns opholdstilladelse ikke som i dag først bortfalder efter mere end 6 måneders ophold i udlandet, hvis der er tale om en genopdragelsesrejse, men allerede efter 3 måneder. Kommunernes pligt til at indberette til Udlændingeservice efter 6 måneder skal derfor allerede indtræde, hvis et barn har været uden for Danmark i mere end 3 måneder på genopdragelse.

- Ægtefællesammenføring skal fremover betinges af, at den herboende ægtefælle ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i 3 år forud for afgørelsen om ægtefællesammenføring. I dag gælder kun en 1-års-grænse.



Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagene og bemærkningerne hertil, skal jeg anbefale lovforslagene til Folketingets velvillige behandling.