Skriftlig fremsættelse (26. marts
2010)
Integrationsministeren (Birthe Rønn
Hornbech):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af
personkredsen, styrket indsats over for
ægtefælleforsørgede m.v.)
(Lovforslag nr. L 187).
Forslag til lov om ændring af
udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler,
samkøring af registre med henblik på styrket kontrol,
reform af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse,
inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde,
skærpede regler om indgivelse af ansøgning om
opholdstilladelse efter indrejse her i landet og opsættende
virkning, m.v.)
(Lovforslag nr. L 188).
De to lovforslag, som jeg fremsætter i dag, har til
formål at gennemføre de ændringer af
integrationsloven og udlændingeloven, som følger af
udlændingeaftalen af 6. november 2009 mellem regeringen og
Dansk Folkeparti og aftalen af 15. marts 2010 mellem regeringen og
Dansk Folkeparti om nye regler for at få permanent
opholdstilladelse og serviceeftersyn af udlændinge- og
integrationspolitikken.
Siden 2001 har regeringen sammen med Dansk Folkeparti
ført en fast og fair udlændingepolitik, der har
resulteret i et markant skifte i indvandringsmønstret til
Danmark og en mere effektiv integration. Siden 2001 er antallet af
flygtninge og familiesammenførte udlændinge reduceret
til under en tredjedel af niveauet i 2001, mens antallet af
udlændinge, der er kommet til Danmark som led i
beskæftigelse eller som led i studier, er steget markant.
Højtkvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for
at sikre vækst, velstand og velfærd i fremtiden.
Regeringen har derfor forbedret mulighederne for, at udenlandske
arbejdstagere kan komme til Danmark, ligesom der er taget en
række initiativer for integration og fastholdelse af
nøglemedarbejderne og deres familier.
Regeringen har gennemført en række initiativer -
bl.a. ændringer af integrationsloven og initiativer på
baggrund af midler fra de årlige satspuljeforhandlinger - med
det formål at styrke integrationen. Der er i den forbindelse
bl.a. sat fokus på børns og unges integration, ligesom
der er sat fokus på at fremme kvinders integration og den
demokratiske integration, herunder styrke inklusion og
medborgerskab.
De gode resultater må ikke blive en sovepude. Det er
vigtigt hele tiden at sikre, at den afbalancerede
udlændingepolitik ikke undergraves af svig og misbrug. Der
skal også findes tidssvarende løsninger på de
integrationsproblemer og udfordringer, som det danske samfund
fortsat er stillet overfor. Regeringens integrationspolitik hviler
på det synspunkt, at en udlænding, der får ophold
her i landet, selv har et ansvar for sin egen integration i det
danske samfund. Den enkelte udlænding skal mødes med
den forventning, at en vellykket integration kræver en aktiv
indsats af den enkelte. En aktiv indsats for egen integration
kræver først og fremmest, at udlændingen
lærer det danske sprog, finder et arbejde og får
kendskab til danske kultur- og samfundsforhold, herunder
retskultur, ligestilling og frihedstraditioner i Danmark.
Lovforslagene fastholder de grundlæggende elementer i
den faste og fair udlændinge- og integrationspolitik.
Lovforslagene styrker medborgerskabet og understreger den enkeltes
personlige ansvar for sin egen integration.
Forslagene nytænker sammenhængen mellem
integrations- og udlændingepolitikken og stiller klare krav
til udlændinge om, hvad der forventes af dem med hensyn til
en vellykket integration.
Lovforslaget om ændring af integrationsloven med flere
love indebærer bl.a. følgende:
-
Integrationslovens formålsbestemmelse ændres,
således at den enkeltes ansvar for sin egen integration
understreges.
-
Integrationskredsens personkreds tilpasses det nuværende
indvandringsmønster og udvides derfor til at omfatte bl.a.
arbejdskraftindvandrere og deres medfølgende
familiemedlemmer samt udlændinge, som har erhvervet
opholdsret i medfør af EU-reglerne.
- Der
indføres et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur
og historie, således at nyankomne udlændinges kendskab
hertil styrkes.
- Der etableres en
medborgerskabsprøve, der viser udlændingens
integrationsgrad målt på vedkommendes fortrolighed med
danske samfundsforhold - herunder spørgsmål om
hverdagsliv i Danmark - og dansk kultur og historie, og som
får betydning for adgangen til at opnå
tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens
regler.
- Kommunerne
får fremover pligt til at give personer - herunder
udlændinge - der forsørges af deres
ægtefælle, beskæftigelsesrettede tilbud, hvorved
de pågældende får en målrettet hjælp
til at opnå beskæftigelse og derigennem kontakt med det
omgivende samfund.
- Herboende
udlændinge bortset fra nordiske statsborgere og statsborgere
i de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union
opnår fremover først kommunal og regional valgret og
valgbarhed efter 4 års uafbrudt fast bopæl i riget.
Lovforslaget om ændring af udlændingeloven
indebærer bl.a. følgende:
- Reglerne om
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse reformeres.
Der etableres et pointsystem, der består af en række
ufravigelige betingelser og en række supplerende
integrationsrelevante kriterier, som skal fremme medborgerskab og
demokratisk integration. Velintegrerede udlændinge, der kan
tale dansk og har forståelse for dansk kultur, bidrager til
det danske samfund og ikke har ligget det danske samfund til last
eller begået kriminalitet, skal kunne få
tidsubegrænset opholdstilladelse hurtigere end i dag, nemlig
allerede efter 4 år. Omvendt bliver det sværere for
dårligt integrerede udlændinge at få
tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Nogle
udlændinge vil formentligt aldrig kunne få
tidsubegrænset opholdstilladelse. Det gælder bl.a.
udlændinge, der afviser det danske samfund ved at begå
kriminalitet og have gæld til det offentlige.
- Adgangen til at
udvise udlændinge, der idømmes ubetinget frihedsstraf
for socialt bedrageri, for grov forstyrrelse af den offentlige
orden og for hærværk i forbindelse hermed, udvides.
- Der etableres
hjemmel til i kontroløjemed at samkøre
udlændingemyndighedernes registre med CPR, BBR og
indkomstregisteret.
-
Studieopholdstilladelser skal kunne inddrages, hvis
udlændingen har arbejdet ulovligt.
- Reglerne om
muligheden for at ansøge om opholdstilladelse efter indrejse
i Danmark skærpes, bl.a. således, at udlændinge,
som har ulovligt ophold, eller som har fået en
afgørelse med en udrejsefrist, kun kan indgive
ansøgning her i landet, hvis Danmarks internationale
forpligtelser kan tilsige det.
- Udlændinge,
der kun har haft opholdstilladelse med henblik på
midlertidigt ophold, skal ikke automatisk have ret til at opholde
sig her i landet ved at klage.
- Også en
tidsubegrænset opholdstilladelse skal kunne inddrages, hvis
en flygtning tager tilbage til hjemlandet på ferie, og
forholdene har ændret sig sådan, at den
pågældende ikke risikerer forfølgelse.
Afgørelse om inddragelse skal kunne ske indtil 10 år
efter meddelelsen af opholdstilladelsen.
- Der
indføres en liste over de oplysninger, der almindeligvis er
nødvendige for Integrationsministeriets bedømmelse
af, om betingelserne for en helbredsbetinget humanitær
opholdstilladelse er opfyldt.
- Reglerne om
genopdragelsesrejser skærpes, således at et barns
opholdstilladelse ikke som i dag først bortfalder efter mere
end 6 måneders ophold i udlandet, hvis der er tale om en
genopdragelsesrejse, men allerede efter 3 måneder.
Kommunernes pligt til at indberette til Udlændingeservice
efter 6 måneder skal derfor allerede indtræde, hvis et
barn har været uden for Danmark i mere end 3 måneder
på genopdragelse.
-
Ægtefællesammenføring skal fremover betinges af,
at den herboende ægtefælle ikke har modtaget
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven i 3 år forud for afgørelsen om
ægtefællesammenføring. I dag gælder kun en
1-års-grænse.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagene og
bemærkningerne hertil, skal jeg anbefale lovforslagene til
Folketingets velvillige behandling.