Skriftlig fremsættelse (26. marts
2010)
Justitsministeren
(Lars Barfoed):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
retsplejeloven og lov om ændring af retsplejeloven
(Gengivelse af forklaringer i straffesager og justering af
landsdommernormering)
(Lovforslag nr. L 186).
Formålet med lovforslaget er for det første at
indføre en fleksibel ordning med adgang til lydoptagelse af
indenretlige forklaringer i straffesager.
Ordningen vil forbedre vilkårene for retsledelse og
retsmøders forløb, og den vil medføre en
lettelse af processen og arbejdet med efterbehandling af
retsbøger mv. i de mange tilfælde, hvor der ikke er
behov for en skriftlig gengivelse af forklaringer. Lydoptagelse af
forklaringer indebærer endvidere en autentisk, entydig og
sikker metode til at registrere forklaringer, og man vil, så
længe optagelsen opbevares, altid kunne gå tilbage og
konstatere, hvad der på et givent tidspunkt faktisk blev
sagt.
Denne del af lovforslaget bygger på
Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1513/2010 om
optagelse og protokollering af forklaringer i straffesager, og
forslaget svarer med visse ændringer til udvalgets lovudkast.
Udvalget har haft til opgave at overveje spørgsmålet
om en modernisering af reglerne om protokollering i straffesager ud
fra en retssikkerhedsmæssig synsvinkel og under hensyntagen
til de teknologiske muligheder. Udvalget har bl.a. inddraget
evalueringen af den forsøgsordning med lydoptagelse, der har
været gennemført med hjemmel i retsplejelovens §
33 a.
Lovforslaget indebærer, at der som udgangspunkt skal ske
lydoptagelse af forklaringer, der afgives i byretten under
hovedforhandlinger, i tilståelsessager og i sager om
tiltalefrafald. Forklaringer afgivet i andre retsmøder vil
efter lovforslaget kunne lydoptages, hvis rettens formand bestemmer
det. Der lægges op til en fleksibel ordning, hvor retten kan
vælge at fravige hovedreglen om lydoptagelse ved
hovedforhandling mv. og har mulighed for at bruge lydoptagelse ved
andre retsmøder - alt efter hvad der i det konkrete
tilfælde skønnes mest hensigtsmæssigt. Samtidig
foreslås det, at hvis der er videooptageudstyr til
rådighed, kan retten vælge at foretage samtidig
optagelse af billede og lyd.
I de tilfælde, hvor der sker lyd- eller billedoptagelse
af forklaringer, skal indholdet af forklaringen som udgangspunkt
ikke protokolleres, dvs. optages i retsbogen, og forklaringerne
medtages som udgangspunkt kun i dommen i det omfang, det er
nødvendigt at gengive forklaringerne i begrundelsen for
dommen. Forklaringer vil dog blive optaget i retsbogen, hvis (1)
rettens formand bestemmer det, (2) sigtede, tiltalte, forsvareren
eller anklagemyndigheden anmoder om det, (3) en dom ankes, et
spørgsmål i sagen indbringes for højere ret,
eller der indgives ansøgning til
Procesbevillingsnævnet, eller (4) der gives aktindsigt i
medfør af retsplejelovens § 41 d (om retlig interesse)
i indførsler i retsbogen vedrørende en forklaring.
Herved tages hensyn til det behov for skriftlig gengivelse af
forklaringer, der fortsat vil være i en række
tilfælde.
Det foreslås, at den sigtede eller tiltalte skal have
adgang til at se eller høre en billed- eller lydoptagelse af
en forklaring, medmindre den pågældende ikke har adgang
til at gøre sig bekendt med forklaringen. Anklagemyndigheden
har adgang til at få en kopi af billed- eller lydoptagelser
af forklaringer i sagen. Det samme gælder som udgangspunkt
forsvareren.
Det foreslås endvidere, at personer, der har mulighed
for aktindsigt efter retsplejelovens § 41 f (journalister mv.)
eller § 41 g (meroffentlighed for bl.a. forskere) i
indførsler i retsbogen vedrørende en forklaring, hvor
der er sket billed- eller lydoptagelse, uden at forklaringen er
optaget i retsbogen, har adgang til at høre optagelsen hos
retten, medmindre retten finder det betænkeligt. Under samme
betingelser vil retten kunne tillade, at der mod betaling
tilvejebringes en afskrift af en lydoptagelse af en forklaring til
brug for meddelelse af aktindsigt til journalister og forskere mv.
Billed- eller lydoptagelse vil efter lovforslaget herudover ikke
være genstand for aktindsigt.
Med henblik på en præcisering af de gældende
regler om omfanget og indholdet af skriftlige gengivelser af
forklaringer foreslås en fælles regel for alle
retsmøder i straffeprocessen, hvorefter det væsentlige
indhold af afgivne forklaringer skal gengives i de tilfælde,
hvor en forklaring skal optages i retsbogen.
Det foreslås endvidere, at den gældende
bestemmelse i retsplejelovens § 36 lempes således, at
der efter dommerens bestemmelse kan ske oplæsning og
vedståelse af rettens gengivelse af en forklaring, når
det findes hensigtsmæssigt. Det foreslås også, at
vidner, hvis forklaring gengives i retsbogen, skal have adgang til
at gennemse gengivelsen af forklaringen efter
retsmødet.
Herudover foreslås, at den ordning med lydoptagelse af
rettens gengivelse af en forklaring (diktatoptagelse), der har
været gældende som et forsøg ved en række
byretter, videreføres som en generel ordning som supplement
til den foreslåede ordning med lydoptagelse af forklaringer i
straffesager.
Lovforslaget har for det andet til formål i lyset af
erfaringerne siden politi- og domstolsreformens ikrafttræden
at justere antallet af landsdommerstillinger ved begge landsretter.
Denne del af lovforslaget fremsættes efter anmodning fra
Domstolsstyrelsen.
Antallet af landsdommere, der er fastsat i retsplejeloven,
foreslås således nedsat fra 59 til 57 landsdommere ved
Østre Landsret (en præsident og 56 andre landsdommere)
og fra 39 til 37 landsdommere ved Vestre Landsret (en
præsident og 36 andre landsdommere). Nedsættelsen vil
ske ved tilfælde af ledighed i en fast landsdommerstilling i
henholdsvis Østre og Vestre Landsret.
Idet jeg i øvrigt tillader mig at henvise til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.