Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 6. maj 2010
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. marts 2010 og var til 1.
behandling den 12. april 2010. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1503/2010 om
optagelse og protokollering af forklaringer i straffesager.
Justitsministeren sendte den 20. januar 2010 betænkningen til
udvalget, jf. REU alm. del - bilag 243. Betænkningen har
været sendt i høring, og den 26. marts 2010 sendte
justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget
til vedtagelse uændret.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale
Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget hilser det
velkommen, at retten nu kan bruge lydoptagelser i stedet for
skriftlig protokollering i retssager, hvor det er
hensigtsmæssigt. Det er vigtigt for S, SF, RV og EL, at vi
hele tiden effektiviserer og smidiggør sagsbehandlingen ved
domstolene. Derfor ærgrer vi os også over, at
regeringen ikke er så fremsynet, at der med det samme
afsættes midler til, at alle landets retskredse får
udstyr til at lave lydoptagelser, så
effektiviseringspotentialet hurtigst muligt kan frigøre
ressourcer til domstolene, som netop nu kæmper med lange
sagsbehandlingstider.
S, SF, RV og EL er imidlertid enige med høringsparterne
i, at forslaget ikke må berøre kvaliteten af
sagsbehandlingen eller føre til uhensigtsmæssige
besparelser på retssekretærerne, der også
udfører andre opgaver end protokollering - og særlig
ikke i en tid, hvor domstolene som en følge af
domstolsreformen stadig kæmper med store sagsbunker. S, SF,
RV og EL finder derfor, at erfaringerne med brugen af lydoptagelser
skal følges nøje.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og
Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens
afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Kim Andersen V
Kristian Pihl Lorentzen V Karsten Nonbo V
Peter Skaarup DF fmd.
Marlene Harpsøe DF Pia Adelsteen DF
Tom Behnke KF Vivi Kier KF
Simon Emil Ammitzbøll LA Karen Hækkerup
S Maja Panduro S Mogens Jensen S Julie Skovsby S
Anne Baastrup SF nfmd.
Karina Lorentzen Dehnhardt SF Lone Dybkjær RV
Line Barfod EL
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 | | Liberal Alliance (LA) | 3 |
Socialdemokratiet (S) | 45 | | Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 | | Siumut (SIU) | 1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 | | Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 18 | | Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Det Radikale Venstre (RV) | 9 | | Uden for folketingsgrupperne | 2 |
Enhedslisten (EL) | 4 | | (UFG) | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 186
Bilagsnr.
| Titel
|
---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra justitsministeren |
2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
3 | Godkendt tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget |
4 | 1. udkast til betænkning |
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 186
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm., om ministeren vil støtte, at
der i bødesager gives en § 19-bemyndigelse til
retssekretæren til at udføre de sager, hvor der ikke
er kommet indsigelse, som foreslået af HK i deres
høringssvar, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |