Fremsat den 24. marts 2010 af
justitsministeren (Lars Barfoed)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af
straf m.v.
(Udvidelse af ordningen vedrørende
fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol)
§ 1
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1337 af 3. december 2007, som
ændret bl.a. ved lov nr. 496 af 17. juni 2008, § 4
i lov nr. 500 af 17. juni 2008 og senest ved § 5 i lov
nr. 501 af 12. juni 2009, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 78 a, stk. 1,
ændres »indtil 3 måneder« til:
»indtil 5 måneder«.
§ 2
Loven træder i kraft
den 1. juli 2010 og finder anvendelse på personer, der
idømmes fængselsstraf efter denne dato.
§ 3
Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Loven kan
ved kongelig anordning sættes i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
| | | |
Almindelige
bemærkninger |
| |
Indholdsfortegnelse |
1. | Indledning |
2. | Gældende ret |
| | 2.1. | Fuldbyrdelse af fængselsstraf i
kriminalforsorgens institutioner mv. |
| | 2.2. | Fuldbyrdelse af straf på
bopælen under intensiv overvågning og kontrol |
| | 2.3. | De hidtidige erfaringer med
ordningen |
3. | Lovforslagets udformning |
4. | De økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, kommuner og regioner |
5. | De økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv. |
6. | De administrative konsekvenser for
borgerne |
7. | De miljømæssige
konsekvenser |
8. | Forholdet til EU-retten |
9. | Hørte myndigheder og organisationer
mv. |
10. | Sammenfattende skema |
| | | |
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at udvide
anvendelsesområdet for ordningen vedrørende
fuldbyrdelse af frihedsstraf på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol ("fodlænkeordningen").
Efter de gældende regler kan personer, der
idømmes fængselsstraf i indtil 3 måneder, uanset
forseelsens art, efter ansøgning få tilladelse til at
afsone fængselsstraffen på bopælen med en
såkaldt elektronisk fodlænke (en sender om anklen). Den
pågældende skal opfylde en række nærmere
angivne betingelser vedrørende bl.a. bolig- og
beskæftigelsesforhold.
Undtaget fra ordningen er personer, der er idømt
fængselsstraf i indtil 14 dage for overtrædelse af
lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, medmindre straffen
tillige er idømt for overtrædelse af anden lovgivning,
og den eller de skete lovovertrædelser af lovgivningen om
våben og eksplosivstoffer ikke har været af
væsentlig betydning for straffens længde.
Der er tale om en særlig afsoningsform, som er mindre
udgiftskrævende end straffuldbyrdelse i fængsel, og som
indebærer visse fordele, herunder at den dømte under
strafudståelsen kan fortsætte i sit job,
uddannelsesforløb mv. De hidtidige erfaringer med
fodlænkeordningen er positive, både her i landet og i
udlandet.
I forbindelse med en forespørgsel til justitsministeren
den 28. januar 2010 om ressourcer til kriminalforsorgen
(forespørgsel F 16) vedtog Folketinget bl.a., at der skal
frigøres fængselspladser gennem en udvidelse af
fodlænkeordningen.
Det foreslås på den anførte baggrund at
udvide fodlænkeordningen, så den kommer til at omfatte
alle personer, der idømmes fængselsstraf i indtil 5
måneder. Undtagelsen for visse personer, der er dømt
for overtrædelse af lovgivningen om våben og
eksplosivstoffer, foreslås opretholdt.
2. Gældende ret
2.1. Fuldbyrdelse af fængselsstraf i kriminalforsorgens
institutioner mv.
Reglerne om fuldbyrdelse af fængselsstraffe,
bødestraffe, betingede domme, herunder med vilkår om
samfundstjeneste, og forvaring findes i straffuldbyrdelsesloven,
jf. herved lovbekendtgørelse nr. 1337 af 3. december 2007
med senere ændringer. Straffuldbyrdelsesloven indeholder i
afsnit II bestemmelser, der særligt tager sigte på
fuldbyrdelse af fængselsstraffe.
Personer på 18 år eller derover afsoner som
altovervejende hovedregel fængselsstraf i fængsel eller
arresthus, jf. straffuldbyrdelseslovens § 20,
stk. 1. Fængselsstraf kan dog i særlige
tilfælde fuldbyrdes i kriminalforsorgens pensioner og i
institutioner mv. uden for kriminalforsorgen, jf. lovens
§ 20, stk. 2, f.eks. hvis den dømte har behov
for særlig behandling eller pleje mv. Fuldbyrdelsen kan
endvidere i særlige tilfælde finde sted på den
dømtes bopæl med elektronisk fodlænke, jf.
lovens § 20, stk. 3, hvis den dømte opfylder
en række betingelser vedrørende bolig- og
beskæftigelsesforhold mv.
Personer under 18 år afsoner som udgangspunkt
fængselsstraf uden for fængsel eller arresthus, dvs.
på hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller institution,
medmindre afgørende hensyn til retshåndhævelsen
taler imod dette, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78,
stk. 2. Sådanne hensyn kan foreligge på grund af
kriminalitetens art, den dømtes farlighed eller erfaringer
med voldelig adfærd, undvigelser eller lignende fra tidligere
ophold i institution mv.
Dømte indkaldes med et varsel på normalt 1
måned til at møde i en bestemt afsoningsinstitution.
Bl.a. i tilfælde, hvor den pågældende er
dømt efter straffelovens § 119 (vold mod
tjenestemand i funktion), § 123 (vidnetrusler),
§ 216 (voldtægt) eller §§ 244-246
(vold), er varslet dog kun 10 dage. Den dømte vejledes i
indkaldelsen bl.a. om muligheden for at ansøge om
udsættelse og benådning, herunder om reglerne om
opsættende virkning af en sådan ansøgning.
Det forkortede varsel på 10 dage, der anvendes i visse
tilfælde, er indført med henblik på, at
strafafsoningen kan påbegyndes 1 måned efter endelig
dom. Som følge af bl.a. de administrative skridt, der skal
iagttages, før der kan meddeles tilladelse til afsoning
på bopælen med elektronisk fodlænke, herunder
gennemførelse af en egnethedsundersøgelse af
ansøgeren, er det ikke muligt at iværksætte
afsoning inden for 1 måned. Administrationen af
fodlænkeordningen er imidlertid indrettet således, at
behandlingen af ansøgninger om tilladelse til afsoning
på bopælen med elektronisk fodlænke fra den
omhandlede persongruppe prioriteres højt. Det samme
gælder for så vidt angår
iværksættelsen af selve strafafsoningen.
2.2. Fuldbyrdelse af straf på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol
2.2.1. Siden 1. juli 2005 har
personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 3
måneder for overtrædelse af færdselsloven, kunnet
få tilladelse til at udstå straffen på
bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter
reglerne i straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a. Reglerne om denne
afsoningsform blev indført ved lov nr. 367 af 24. maj 2005
om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Fuldbyrdelse
af straf på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol samt begrænset fællesskab for "negativt
stærke" indsatte m.v.), jf. Folketingstidende 2004-05 (2.
samling), Tillæg A, s. 426.
Ved lov nr. 304 af 19. april 2006 om ændring af lov om
fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen
vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen
under intensiv overvågning og kontrol samt fratagelse af
mulighed for udgang ved udeblivelse fra afsoning), jf.
Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, s. 2578, blev
fodlænkeordningen udvidet til at omfatte alle personer, som
på gerningstidspunktet var under 25 år, og som
idømmes fængselsstraf i indtil 3 måneder uanset
karakteren af lovovertrædelsen. Ordningen blev endvidere
udvidet til at omfatte personer (uanset alder), der før,
samtidig med eller efter en dom for overtrædelse af
færdselsloven tillige er idømt straf for
overtrædelse af anden lovgivning, hvis den eller de skete
overtrædelser af anden lovgivning ikke har været af
væsentlig betydning for den samlede fængselsstrafs
længde, og hvis længden af den samlede
fængselsstraf ikke overstiger 3 måneder.
Den seneste udvidelse af ordningen blev gennemført ved
lov nr. 496 af 17. juni 2008 om ændring af lov om
fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen
vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen
under intensiv overvågning og kontrol), jf. Folketingstidende
2007-08 (2. samling), Tillæg A, s. 3518, hvor ordningen blev
udvidet til at omfatte alle personer, der idømmes
fængselsstraf i indtil 3 måneder, uanset den
dømtes alder og forseelsens art.
Fodlænkeordningen blev samtidig ved § 4 i lov
nr. 500 af 17. juni 2008 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven, våbenloven og lov om fuldbyrdelse af straf
m.v. (Styrkelse af indsatsen mod ulovlige skydevåben og knive
på offentligt tilgængelige steder), jf.
Folketingstidende 2007-08 (2. samling), Tillæg A, s. 5979,
ændret således, at personer, der er idømt
fængselsstraf i indtil 14 dage for overtrædelse af
lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, ikke kan gives
tilladelse til at afsone med elektronisk fodlænke, medmindre
straffen tillige er idømt for overtrædelse af anden
lovgivning, og den eller de skete lovovertrædelser af
lovgivningen om våben og eksplosivstoffer ikke har
været af væsentlig betydning for straffens
længde.
2.2.2. Efter
straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 1, meddeles
tilladelsen til at afsone straffen på bopælen med
elektronisk fodlænke af justitsministeren eller den, der
bemyndiges dertil.
Det er ikke en betingelse for at få tilladelse til
afsoning af fængselsstraffen på bopælen, at den
fængselsstraf, som ansøgningen vedrører, er
idømt ved én dom, når blot den samlede
fængselsstraf, som den pågældende skal afsone,
ikke overstiger 3 måneder (eller er omfattet af undtagelsen
vedrørende overtrædelse af lovgivningen om våben
og eksplosivstoffer).
En bøde idømt eller vedtaget før,
samtidig med eller efter en idømt fængselsstraf
afskærer ikke en person fra at opnå tilladelse til at
afsone fængselsstraffen på bopælen med
elektronisk fodlænke. Dette gælder, uanset hvilken
lovgivning bøden er udstedt i medfør af. Er en person
således f.eks. idømt en fængselsstraf på 3
måneder for overtrædelse af straffeloven og ved samme
dom en bøde for overtrædelse af
miljøbeskyttelsesloven, kan den pågældende
afsone fængselsstraffen på 3 måneder på
bopælen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er
opfyldt.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 3,
fastsætter justitsministeren regler om den administrative
behandling af ansøgninger om afsoning med elektronisk
fodlænke. Justitsministeren kan i den forbindelse bestemme,
at der kun tillægges ansøgninger indgivet inden
udløbet af bestemte frister opsættende virkning,
således at straffuldbyrdelsen udsættes.
En ansøgning om afsoning med elektronisk fodlænke
kan dog ikke tillægges opsættende virkning, hvis
politidirektøren har underrettet kriminalforsorgen om, at
hensynet til politiets forebyggende virksomhed skønnes at
kræve, at den dømte påbegynder
straffuldbyrdelsen uden at afvente behandlingen af en sådan
ansøgning.
Straffuldbyrdelseslovens § 78 b fastsætter,
hvilke betingelser en person skal opfylde for at kunne meddeles
tilladelse til at afsone på bopælen med
fodlænke.
Efter § 78 b, stk. 1, nr. 1-4, er tilladelse
til afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke
betinget af, at den dømtes
boligforhold gør afsoning på bopælen mulig,
at den dømtes
beskæftigelsesforhold i form af arbejde, uddannelse eller
lignende er af en sådan beskaffenhed, at det er muligt at
kontrollere, at den dømte overholder et vilkår om at
passe sit job eller uddannelse mv., at
den dømte, hvis denne tidligere har afsonet straf på
bopælen med elektronisk fodlænke, i et tidsrum af 2
år forud for idømmelsen af den straf, som
ansøgningen vedrører, ikke er idømt
højere straf end bøde, og
at personer, der har samme bopæl som den dømte,
og som er over 18 år, meddeler samtykke til, at afsoning kan
finde sted på den fælles bopæl.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 2,
kan en tilladelse til afsoning af fængselsstraf på
bopælen med elektronisk fodlænke nægtes, hvis
fuldbyrdelsesformen efter en konkret vurdering af den dømtes
forhold i det enkelte tilfælde ikke findes
hensigtsmæssig. Det kan f.eks. være i tilfælde,
hvor der er grund til at tro, at den dømte ikke vil
overholde de vilkår, som gælder for afsoning med
fodlænke.
Til brug for afgørelsen af, om den dømte
opfylder betingelserne i § 78 b, stk. 1, nr. 1-4,
eller om den dømtes forhold gør straffuldbyrdelse
på bopælen uhensigtsmæssig, foretager
kriminalforsorgen en nærmere undersøgelse af den
dømtes forhold, herunder vedkommendes boligforhold,
beskæftigelsesforhold samt fysiske og psykiske tilstand, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 3.
Opfylder den dømte ikke samtlige de betingelser, der er
nævnt i § 78 b, stk. 1, nr. 1-4, vil den
pågældende få afslag på sin
ansøgning. Det samme er tilfældet, hvis
fuldbyrdelsesformen som følge af den dømtes forhold i
øvrigt ikke findes hensigtsmæssig, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 2.
Straffuldbyrdelseslovens § 78 c, stk. 1, nr.
1-8, indeholder herudover en række vilkår for afsoning
på bopælen med elektronisk fodlænke. Den
dømte må bl.a. ikke begå strafbart forhold,
forlade sin bopæl uden for de af tilsynsmyndigheden fastsatte
tidsrum eller indtage alkohol, euforiserende stoffer eller andre
stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning.
I medfør af § 78 c, stk. 2, kan der
endvidere fastsættes andre vilkår, der findes
hensigtsmæssige, herunder vilkår om, at den
dømte underkaster sig en struktureret, kontrolleret
alkoholistbehandling.
Justitsministeren eller den, der af justitsministeren er
bemyndiget hertil, fastsætter eventuelle vilkår efter
§ 78 c, stk. 2, og påser overholdelsen af
vilkår efter § 78 c, stk. 1 og 2.
En tilladelse til afsoning på bopælen kan
tilbagekaldes efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens
§ 78 e. Tilbagekaldelse kan bl.a. ske, hvis den
dømte anmoder herom, hvis den dømte ikke
længere opfylder betingelserne i lovens § 78 b,
eller hvis den dømte har overtrådt vilkårene i
§ 78 c.
Hvis en tilladelse til afsoning på bopælen
tilbagekaldes før straffuldbyrdelsen
iværksættes, indsættes den dømte snarest
muligt til afsoning i fængsel eller arresthus, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 8, stk. 1.
Sker tilbagekaldelsen efter fuldbyrdelsens
iværksættelse, skal den dømte overføres
til fængsel eller arresthus, jf. herved
straffuldbyrdelseslovens § 78 f, stk. 1.
2.3. De hidtidige erfaringer med ordningen
I perioden fra fodlænkeordningens start den 1. juli 2005
og til og med den 31. december 2009 har kriminalforsorgen
informeret i alt 12.639 domfældte om muligheden for at
søge om at afsone på bopælen i elektronisk
fodlænke. Omkring 64 pct. af disse domfældte (8.087
domfældte) har søgt om tilladelse til afsoning
på bopælen, og heraf har omkring 65 pct. (5.223
domfældte) fået tilladelse. Dette svarer til, at
omkring 41 pct. af de domfældte, der har haft mulighed for at
søge om tilladelse til afsoning på bopælen, har
fået tilladelse hertil.
Af de 5.223 tilladelser, der er blevet givet i perioden fra
den 1. juli 2005 og til og med den 31. december 2009, er 105
(svarende til 2,0 pct.) blevet tilbagekaldt før iværksættelse af
afsoningen, mens 377 (svarende til 7,2 pct.) er blevet tilbagekaldt
efter iværksættelse af
afsoningen.
Hovedårsagerne til, at tilladelser tilbagekaldes, før afsoningen er påbegyndt, er,
at den dømte ikke længere opfylder betingelserne
(f.eks. vedrørende bolig- og beskæftigelsesforhold)
eller har begået nyt strafbart forhold. Den hyppigste
årsag til tilbagekaldelse efter
iværksættelsen af afsoningen er, at den dømte
har indtaget alkohol.
3. Lovforslagets udformning
3.1. Et væsentligt
formål med fodlænkeordningen er, at den dømte
kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet eller
uddannelsessystemet mv. under strafafsoningen, idet dette kan
forbedre den pågældendes muligheder for på lang
sigt at have en varig tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket
generelt vil kunne medvirke til at mindske risikoen for tilbagefald
til ny kriminalitet (recidiv).
Hertil kommer, at afsoning med fodlænke er en billigere
afsoningsform end afsoning i fængsel.
Fodlænkeordningen har været under etapevis
opbygning siden ordningens ikrafttræden bl.a. med henblik
på at give kriminalforsorgen mulighed for at afprøve
det elektroniske overvågningsudstyr. Ordningen er i dag
velfungerende personalemæssigt og organisatorisk.
Efter den seneste udvidelse af ordningen i 2008 er alle
dømte, uanset alder og forseelse, omfattet af ordningen
(undtaget visse personer, der er idømt korte
fængselsstraffe for overtrædelse af lovgivningen om
våben og eksplosivstoffer).
Erfaringerne med at anvende fodlænkeordningen på
denne bredere gruppe af afsonere har været positive. Antallet
af tilfælde, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen har
tilbagekaldt en tilladelse, er fortsat ret lille.
I perioden 1. december 2008 til 30. november 2009 blev
hovedparten af de personer, der i den pågældende
periode blev idømt frihedsstraf på indtil 3
måneder og dermed kunne komme i betragtning til afsoning med
elektronisk fodlænke, dømt for vold (ca. 33 pct.),
tyveri mv. (ca. 14 pct.) og overtrædelse af
færdselsloven (ca. 28 pct.).
I den samme periode blev hovedparten af de personer, der blev
idømt frihedsstraf på mellem 3 og 5 måneder,
dømt for vold (ca. 45 pct.), tyveri mv. (ca. 24 pct.) og
overtrædelse af færdselsloven (ca. 9 pct.).
Fodlænkeordningen kendes fra en række andre lande,
herunder Norge og Sverige, hvor der kan afsones domme på op
til henholdsvis 4 og 6 måneder i fodlænke.
Udenlandske erfaringer viser, at der indtræder en
stigning i antallet af vilkårsovertrædelser, når
en person har afsonet mere end 5 måneder i
fodlænke.
Justitsministeriet finder på denne baggrund, at
fodlænkeordningen bør udvides yderligere i lyset af de
hidtidige positive erfaringer med den nuværende
fodlænkeordning sammenholdt med udenlandske erfaringer
på området, og under hensyn til Folketingets vedtagelse
i forbindelse med forespørgsel F 16 om ressourcer til
kriminalforsorgen, hvorefter der bl.a. skal frigøres
fængselspladser gennem en udvidelse af
fodlænkeordningen. Det foreslås, at ordningen udvides
til at omfatte personer, som idømmes fængselsstraffe
på indtil 5 måneder i stedet for som i dag indtil 3
måneder.
3.2. Som nævnt under pkt.
2.2.1. blev fodlænkeordningen ved § 4 i lov nr. 500
af 17. juni 2008 om ændring af straffeloven, retsplejeloven,
våbenloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrkelse af
indsatsen mod ulovlige skydevåben og knive på
offentligt tilgængelige steder), jf. Folketingstidende
2007-08 (2. samling), Tillæg A, s. 5979, ændret
således, at personer, der er idømt fængselsstraf
i indtil 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om
våben og eksplosivstoffer, ikke kan gives tilladelse til at
afsone med elektronisk fodlænke, medmindre straffen tillige
er idømt for overtrædelse af anden lovgivning, og den
eller de skete lovovertrædelser af lovgivningen om
våben og eksplosivstoffer ikke har været af
væsentlig betydning for straffens længde.
Baggrunden for denne begrænsning i adgangen til at
anvende fodlænkeordningen er, at
personer, der dømmes for ulovlig besiddelse af
skydevåben og knive på offentligt tilgængelige
steder, hurtigt skal påbegynde afsoning, at der ikke ses at være den samme
risiko for at miste tilknytning til arbejde eller uddannelse mv.
ved helt korte afsoningsforløb, og
at det vil medføre en betydelig ressourcemæssig
belastning af kriminalforsorgen, hvis kriminalforsorgen også
ved disse helt korte straffe skal foretage det administrative
arbejde, der er forbundet med denne afsoningsform, herunder
visitation, egnethedsvurdering og praktisk
iværksættelse.
Ud over den nævnte begrænsning indebar lov nr. 500
af 17. juni 2008 også en skærpelse af straffen for
ulovlig besiddelse af skydevåben og knive på offentligt
tilgængelige steder. Kriminalforsorgen blev i
forlængelse af vedtagelsen af loven anmodet om løbende
at følge belægsudviklingen, da der var en vis
usikkerhed om virkningen af strafskærpelsen.
Justitsministeren orienterede ved brev af 4. september 2009
til Folketingets Retsudvalg nærmere om antallet af sager, der
havde været omfattet af begrænsningen i
fodlænkeordningen. Opgørelsen var baseret på en
indberetningsordning i anklagemyndigheden. Justitsministeriet
tilkendegav videre, at ministeriet på grundlag af
erfaringerne med de nye regler ville drøfte med Direktoratet
for Kriminalforsorgen, om begrænsningen bør
fastholdes.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst over for
Justitsministeriet, at de hensyn, der lå bag
indførelsen af begrænsningen i
fodlænkeordningen, fortsat gør sig gældende, og
at det på den baggrund er direktoratets opfattelse, at
begrænsningen bør bevares.
Justitsministeriet foreslår på den anførte
baggrund ingen ændring af den omhandlede begrænsning i
adgangen til at anvende fodlænkeordningen.
3.3. Der foreslås ikke i
øvrigt ændringer af betingelserne for at kunne
meddeles tilladelse til at afsone på bopælen, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 78 b, eller af vilkårene
for afsoning på bopælen, jf. lovens § 78
c.
Efter lovforslaget vil det således ligesom efter
gældende ret ikke være et krav, at den
fængselsstraf, som den dømtes ansøgning
vedrører, er idømt ved én dom, når blot
den samlede fængselsstraf, som den pågældende
skal afsone, ikke overstiger 5 måneder. Således vil
f.eks. en person, som idømmes en ubetinget
fængselsstraf i 40 dage for et knytnæveslag (jf.
straffelovens § 244), og som senere - men inden
tilladelse til afsoning på bopælen er meddelt -
idømmes 3 måneders ubetinget fængsel for
underslæb (jf. straffelovens § 278), kunne meddeles
tilladelse til at afsone den samlede straf af fængsel i 4
måneder og 10 dage på bopælen med elektronisk
fodlænke.
Det vil fortsat være muligt at give tilladelse til, at
en person, der idømmes en såkaldt kombinationsdom, jf.
straffelovens § 58, afsoner den ubetingede del af
straffen på bopælen med elektronisk fodlænke,
hvis den ubetingede del af straffen ikke overstiger 5
måneders fængsel.
Da fodlænkeordningen også efter den
foreslåede udvidelse vedrører fuldbyrdelse af
fængselsstraf, vil en bøde vedtaget eller idømt
før, samtidig med eller efter den dom, som
ansøgningen om afsoning på bopælen
vedrører, fortsat ikke afskære den dømte fra at
få tilladelse til at afsone den idømte
fængselsstraf på bopælen med
fodlænke.
Tilladelse til afsoning på bopælen vil ligesom i
dag ikke kunne meddeles personer på 15-17 år, der som
et alternativ til fængselsstraf er idømt en
såkaldt ungdomssanktion efter straffelovens § 74
a.
Heller ikke personer, som skal afsone forvandlingsstraf, jf.
straffelovens § 53, kan meddeles tilladelse til afsoning
på bopælen.
Endelig vil en person, der har flere uafsonede domme, som
sammenlagt overstiger 5 måneders fængsel, fortsat ikke
kunne få tilladelse til at afsone straffen helt eller delvis
på bopælen med elektronisk fodlænke.
3.4. I forbindelse med den
foreslåede udvidelse af fodlænkeordningen vil
Justitsministeriet i givet fald på et enkelt punkt
ændre den administrative praksis, der knytter sig til
straffuldbyrdelseslovens regler om vilkår for afsoning
på bopælen i elektronisk fodlænke.
Det drejer sig om, at den dømte efter den
nuværende praksis kan få tilladelse til 2 timers
dagligt ophold uden for boligen på aktivitetsfrie dage
(weekender mv.) i de første 2 måneder efter
påbegyndelsen af afsoningen med elektronisk fodlænke og
herefter 3 timers dagligt ophold uden for boligen.
Denne administrative praksis bygger på
bemærkningerne til lovforslag nr. L 97 om ændring af
lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (udvidelse af ordningen
vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen
under intensiv overvågning og kontrol) (fremsat den 12. marts
2008), jf. Folketingstidende 2007-2008 (2. samling), Tillæg
A, s. 3518.
Justitsministeriet vil i givet fald ændre den
administrative praksis på dette område, så det i
den dømtes aktivitetsskema kan fastlægges, at den
dømte på aktivitetsfrie dage i den første
måned af afsoningen har tilladelse til 2 timers dagligt
ophold uden for boligen, i den 2. måned af afsoningen
tilladelse til 3 timers dagligt ophold uden for boligen, i den 3.
og 4. måned tilladelse til 6 timers dagligt ophold uden for
boligen og i den 5. måned tilladelse til 8 timers dagligt
ophold uden for boligen.
Dagligt ophold uden for boligen på aktivitetsfrie dage
vil - efter tilladelse - i givet fald kunne finde sted i tidsrummet
fra kl. 06.00 til kl. 22.00 og højst i 2 dage om ugen. Hvis
den dømte har mere end 2 aktivitetsfrie dage om ugen, kan
timerne dog fordeles på mere end 2 dage, men således at
det samlede antal timer, hvor den dømte har tilladelse til
ophold uden for boligen, forbliver uændret. Tilladelsen vil
ikke kunne lægges sammen med den tilladelse, der efter den
gældende bekendtgørelses § 10, stk. 2,
gives til at foretage personlige indkøb, tøjvask
mv.
Denne forudsatte ændring af den administrative praksis
er inspireret af den svenske IÖV-ordning. Den indebærer
med sin "progression" af frihed på aktivitetsfrie dage en
kompensation for den belastning, der i givet fald vil være
forbundet med, at afsoning på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol kan foregå over længere
tid end i dag.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
En udvidelse af anvendelsesområdet for
fodlænkeordningen fra at omfatte dømte med
fængselsstraffe på indtil 3 måneders
fængsel til at omfatte dømte med fængselsstraffe
på indtil 5 måneders fængsel forventes at
medføre, at kriminalforsorgens nuværende
fodlænkeordning skal udvides med i alt 60 pladser.
Lovforslaget vil på den baggrund medføre
merudgifter for kriminalforsorgen i 2010 på i alt 10 mio. kr.
til indkøb af udstyr og øgede personaleudgifter.
Samtidig muliggøres en udvidelse af kriminalforsorgens
samlede afsoningskapacitet.
Lovforslaget skønnes desuden at medføre visse
administrative konsekvenser for kriminalforsorgen i forbindelse med
administration og undersøgelse af de dømtes forhold
og egnethed til at indgå i ordningen samt til tilsyns- og
kontrolforanstaltninger.
5. De økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. De administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Lovforslaget har været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og
Handelsretten, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Danske
Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten,
Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbundet i
Danmark, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af
Fængselsinspektører og
Vicefængselsinspektører, Kriminalforsorgsforeningen,
Dansk Fængselsforbund, HK-Landsklubben for Kriminalforsorgen,
Dansk Socialrådgiverforening, Landsklubben af
socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen,
Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institut
for Menneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden, Dansk Retspolitisk
Forening, Kriminalpolitisk Forening (KRIM) og Danske
Advokater.
| | | |
10. Sammenfattende
skema | | |
| | Positive konsekvenser/ mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Merudgifter på 10 mio. kr. for
kriminalforsorgen. Ingen for kommuner og regioner. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Visse begrænsede konsekvenser. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
I lovforslagets bilag 1 er den foreslåede bestemmelse
sammenholdt med den nugældende bestemmelse.
Til § 1
Til nr. 1 (§ 78 a, stk. 1)
Den foreslåede ændring i straffuldbyrdelseslovens
§ 78 a, stk. 1 indebærer, at
fodlænkeordningens anvendelsesområde udvides til at
omfatte dømte med fængselsstraffe på indtil 5
måneder, mens ordningen i dag alene omfatter dømte med
fængselsstraffe på indtil 3 måneder. Der
foreslås ingen ændring af fodlænkeordningen i
øvrigt, herunder af de betingelser, der skal være
opfyldt, for at der kan meddeles tilladelse til afsoning på
bopælen, jf. lovens § 78 b, af vilkårene for
afsoning på bopælen, jf. lovens § 78 c, og af
mulighederne for tilbagekaldelse af tilladelse til afsoning
på bopælen, jf. lovens § 78 e.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli
2010 og finder anvendelse på personer, der idømmes
fængselsstraf efter denne dato.
En person, der er idømt flere fængselsstraffe -
f.eks. en fængselsstraf i 3 måneder for underslæb
(jf. straffelovens § 278) og efterfølgende en
fængselsstraf i 40 dage for et knytnæveslag (jf.
straffelovens § 244) - og som ikke ville være
omfattet af de hidtil gældende regler for afsoning på
bopælen med elektronisk fodlænke, fordi den samlede
frihedsstraf udgør mere end 3 måneder, vil kun kunne
opnå tilladelse til afsoning på bopælen med
elektronisk fodlænke mv., hvis begge domme er afsagt 1. juli 2010 eller
senere, eller - i tilfælde, hvor den ene dom er afsagt
før den 1. juli 2010 og den anden efter - hvis den
fængselsstraf, som er idømt før den 1. juli
2010, er afsonet på tidspunktet for kriminalforsorgens
afgørelse af den pågældendes
ansøgning.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale
gyldighedsområde og indebærer, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
Det foreslås, at de foreslåede ændringer af
lov om fuldbyrdelse af straf mv. kan sættes i kraft for
Færøerne ved kongelig anordning med de afvigelser, som
de færøske forhold tilsiger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt
med gældende ret
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | |
| | | § 1 |
| | | I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1337 af 3. december 2007, som
ændret bl.a. ved lov nr. 496 af 17. juni 2008, § 4
i lov nr. 500 af 17. juni 2008 og § 5 i lov nr. 501 af
12. juni 2009, foretages følgende ændring: |
| | | |
§ 78
a. Justitsministeren eller den,
der bemyndiges dertil, kan efter ansøgning fra personer, der
er idømt fængselsstraf i indtil 3 måneder,
meddele tilladelse til, at straffen udstås på
bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter
reglerne i lovens §§ 78 b-78 f. | | 1. I § 78 a, stk. 1, ændres
»indtil 3 måneder« til: »indtil 5
måneder«. |
Stk. 2.
Tilladelse efter stk. 1 kan ikke meddeles personer, der er
idømt fængselsstraf i indtil 14 dage for
overtrædelse af lovgivningen om våben og
eksplosivstoffer, med mindre straffen tillige er idømt for
overtrædelse af anden lovgivning og den eller de skete
overtrædelser af lovgivningen om våben og
eksplosivstoffer ikke har været af væsentlig betydning
for straffens længde. | | |
Stk. 3.
Justitsministeriet fastsætter regler om den administrative
behandling af ansøgninger om strafudståelse på
bopælen under intensiv overvågning og kontrol.
Justitsministeriet kan i forbindelse hermed bestemme, at der kun
tillægges ansøgninger indgivet inden udløbet af
bestemte frister opsættende virkning, således at
straffuldbyrdelsen udsættes. En ansøgning kan dog ikke
tillægges opsættende virkning, hvis
politidirektøren har underrettet kriminalforsorgen om, at
hensynet til politiets forebyggende virksomhed skønnes at
kræve, at den dømte påbegynder
straffuldbyrdelsen uden at afvente behandlingen af en sådan
ansøgning. | | |
| | | |