Skriftlig fremsættelse (24. marts
2010)
Justitsministeren
(Lars Barfoed):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen
vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen
under intensiv overvågning og kontrol)
(Lovforslag nr. L 184).
Formålet med lovforslaget er at udvide
anvendelsesområdet for ordningen vedrørende
fuldbyrdelse af frihedsstraf på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol ("fodlænkeordningen").
Efter de gældende regler kan personer, der
idømmes fængselsstraf i indtil 3 måneder, uanset
forseelsens art, efter ansøgning få tilladelse til at
afsone fængselsstraffen på bopælen med en
såkaldt elektronisk fodlænke. Den
pågældende skal opfylde en række nærmere
angivne betingelser vedrørende bl.a. bolig- og
beskæftigelsesforhold.
Undtaget fra ordningen er personer, der er idømt
fængselsstraf i indtil 14 dage for overtrædelse af
lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, medmindre straffen
tillige er idømt for overtrædelse af anden lovgivning,
og den eller de skete lovovertrædelser af lovgivningen om
våben og eksplosivstoffer ikke har været af
væsentlig betydning for straffens længde.
Et væsentligt formål med fodlænkeordningen
er, at den dømte kan bevare tilknytningen til
arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet m.v. under afsoningen,
idet dette kan forbedre den pågældendes mulighed for
på lang sigt at have en varig tilknytning til
arbejdsmarkedet, hvilket generelt vil kunne medvirke til at mindske
risikoen for tilbagefald til ny kriminalitet. Afsoning på
bopælen med elektronisk fodlænke er samtidig også
mindre udgiftskrævende end straffuldbyrdelse i
fængsel.
De hidtidige erfaringer med fodlænkeordningen er
positive, både her i landet og i udlandet.
Fodlænkeordningen har her i landet været under etapevis
opbygning, og ordningen er i dag velfungerende både
personalemæssigt og organisatorisk. Antallet af
tilfælde, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen har
tilbagekaldt en tilladelse, er fortsat ret lille.
I Norge og Sverige gælder en fodlænkeordning for
personer, som er idømt fængselsstraf på indtil
henholdsvis 4 og 6 måneder. Udenlandske erfaringer viser, at
der indtræder en stigning i antallet af
vilkårsovertrædelser, når en person har afsonet
mere end 5 måneder i fodlænke.
Folketinget vedtog den 28. januar 2010 i forbindelse med
forespørgsel F 16 om ressourcer til kriminalforsorgen bl.a.,
at der skal frigøres fængselspladser gennem en
udvidelse af fodlænkeordningen.
På den anførte baggrund foreslås det at
udvide fodlænkeordningen, så den kommer til at omfatte
personer, der idømmes fængselsstraffe på indtil
5 måneder.
Begrænsningen i adgangen til at anvende
fodlænkeordningen for visse personer, der er dømt for
overtrædelse af lovgivningen om våben og
eksplosivstoffer, blev indført i 2008 som et led i
styrkelsen af indsatsen mod ulovlige skydevåben og knive
på offentligt tilgængelige steder. Justitsministeriet
tilkendegav i den forbindelse, at ministeriet i lyset af
erfaringerne med den styrkede indsats ville drøfte med
Direktoratet for Kriminalforsorgen, om begrænsningen i
adgangen til at anvende fodlænkeordningen bør
opretholdes.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har over for
Justitsministeriet oplyst, at de hensyn, der lå til grund for
indførelsen af begrænsningen i
fodlænkeordningen, fortsat gør sig gældende, og
at det på den baggrund er direktoratets opfattelse, at
begrænsningen bør bevares. Det drejer sig ud over det
særlige hensyn til at sikre hurtig afsoning i disse sager om,
at der ikke er samme risiko for at miste tilknytningen til arbejde
eller uddannelse ved helt korte afsoningsforløb, og at det
vil medføre en betydelig ressourcemæssig belastning af
kriminalforsorgen, hvis kriminalforsorgen også ved disse helt
korte straffe skal foretage det administrative arbejde, der er
forbundet med denne afsoningsform, herunder visitation,
egnethedsvurdering og praktisk
iværksættelse.
Justitsministeriet foreslår herefter ingen ændring
af den gældende begrænsning.
Der foreslås ikke i øvrigt ændringer af
fodlænkeordningen, herunder af betingelserne for at kunne
meddeles tilladelse til at afsone på bopælen eller
vilkårene for afsoningen. Hvis lovforslaget vedtages, vil
Justitsministeriet dog ændre den administrative praksis, der
knytter sig til straffuldbyrdelseslovens regler om vilkår for
afsoning med elektronisk fodlænke således, at den
dømte får en vis øget mulighed for ophold uden
for bopælen på aktivitetsfrie dage. Baggrunden herfor
er udenlandske erfaringer med afsoning med elektronisk
fodlænke over længere perioder, end hvad der i dag er
muligt i Danmark.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale
lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.