L 184 Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

(Udvidelse af ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol).

Af: Justitsminister Lars Barfoed (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 24-03-2010

Fremsættelse: 24-03-2010

Skriftlig fremsættelse (24. marts 2010)

20091_l184_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (24. marts 2010)

Justitsministeren (Lars Barfoed):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol)

(Lovforslag nr. L 184).

Formålet med lovforslaget er at udvide anvendelsesområdet for ordningen vedrørende fuldbyrdelse af frihedsstraf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol ("fodlænkeordningen").


Efter de gældende regler kan personer, der idømmes fængselsstraf i indtil 3 måneder, uanset forseelsens art, efter ansøgning få tilladelse til at afsone fængselsstraffen på bopælen med en såkaldt elektronisk fodlænke. Den pågældende skal opfylde en række nærmere angivne betingelser vedrørende bl.a. bolig- og beskæftigelsesforhold.


Undtaget fra ordningen er personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, medmindre straffen tillige er idømt for overtrædelse af anden lovgivning, og den eller de skete lovovertrædelser af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer ikke har været af væsentlig betydning for straffens længde.


Et væsentligt formål med fodlænkeordningen er, at den dømte kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet m.v. under afsoningen, idet dette kan forbedre den pågældendes mulighed for på lang sigt at have en varig tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket generelt vil kunne medvirke til at mindske risikoen for tilbagefald til ny kriminalitet. Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke er samtidig også mindre udgiftskrævende end straffuldbyrdelse i fængsel.


De hidtidige erfaringer med fodlænkeordningen er positive, både her i landet og i udlandet. Fodlænkeordningen har her i landet været under etapevis opbygning, og ordningen er i dag velfungerende både personalemæssigt og organisatorisk. Antallet af tilfælde, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen har tilbagekaldt en tilladelse, er fortsat ret lille.


I Norge og Sverige gælder en fodlænkeordning for personer, som er idømt fængselsstraf på indtil henholdsvis 4 og 6 måneder. Udenlandske erfaringer viser, at der indtræder en stigning i antallet af vilkårsovertrædelser, når en person har afsonet mere end 5 måneder i fodlænke.


Folketinget vedtog den 28. januar 2010 i forbindelse med forespørgsel F 16 om ressourcer til kriminalforsorgen bl.a., at der skal frigøres fængselspladser gennem en udvidelse af fodlænkeordningen.


På den anførte baggrund foreslås det at udvide fodlænkeordningen, så den kommer til at omfatte personer, der idømmes fængselsstraffe på indtil 5 måneder.


Begrænsningen i adgangen til at anvende fodlænkeordningen for visse personer, der er dømt for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, blev indført i 2008 som et led i styrkelsen af indsatsen mod ulovlige skydevåben og knive på offentligt tilgængelige steder. Justitsministeriet tilkendegav i den forbindelse, at ministeriet i lyset af erfaringerne med den styrkede indsats ville drøfte med Direktoratet for Kriminalforsorgen, om begrænsningen i adgangen til at anvende fodlænkeordningen bør opretholdes.


Direktoratet for Kriminalforsorgen har over for Justitsministeriet oplyst, at de hensyn, der lå til grund for indførelsen af begrænsningen i fodlænkeordningen, fortsat gør sig gældende, og at det på den baggrund er direktoratets opfattelse, at begrænsningen bør bevares. Det drejer sig ud over det særlige hensyn til at sikre hurtig afsoning i disse sager om, at der ikke er samme risiko for at miste tilknytningen til arbejde eller uddannelse ved helt korte afsoningsforløb, og at det vil medføre en betydelig ressourcemæssig belastning af kriminalforsorgen, hvis kriminalforsorgen også ved disse helt korte straffe skal foretage det administrative arbejde, der er forbundet med denne afsoningsform, herunder visitation, egnet­heds­vur­de­ring og praktisk iværksættelse.


Justitsministeriet foreslår herefter ingen ændring af den gældende begrænsning.


Der foreslås ikke i øvrigt ændringer af fodlænkeordningen, herunder af betingelserne for at kunne meddeles tilladelse til at afsone på bopælen eller vilkårene for afsoningen. Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet dog ændre den administrative praksis, der knytter sig til straffuldbyrdelseslovens regler om vilkår for afsoning med elektronisk fodlænke således, at den dømte får en vis øget mulighed for ophold uden for bopælen på aktivitetsfrie dage. Baggrunden herfor er udenlandske erfaringer med afsoning med elektronisk fodlænke over længere perioder, end hvad der i dag er muligt i Danmark.


Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.