Betænkning afgivet af Udvalget for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 26. maj 2010
1. Ændringsforslag
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 3
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. marts 2010 og var til 1.
behandling den 12. april 2010. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og justitsministeren sendte den
22. december 2009 dette udkast til udvalget, jf. FLF alm. del -
bilag 104. Den 24. marts 2010 sendte justitsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 14 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et mindretal i udvalget (V, DF og
KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse
uændret og stemmer imod de stillede
ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget gør
opmærksom på, at vi forventer, at der kommer
øget fokus på den daglige dødelighed i
forbindelse med stikprøvekontrollerne. Her forstås det
antal af kyllinger, der er døde i et hus på en given
dag, herunder dem, der er blevet aflivet f.eks. på grund af
sygdom. Ved samlet dødelighed forstås det antal
kyllinger, der på det tidspunkt, hvor kyllingerne udtages af
et hus for at blive solgt eller slagtet, er døde siden
indsættelsen i huset, herunder dem, der er blevet aflivet
på grund af sygdom eller af andre grunde. Udgangspunktet med
lovforslaget er 33 kg levende vægt pr. m2, men såfremt dyrevelfærden
er høj, kan dette hæves til et gennemsnit på 40
kg levende vægt pr. m2.
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
Et andet mindretal i udvalget (S,
SF, RV og Christian H. Hansen (UFG)) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et tredje mindretal i udvalget
(EL) i udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag. Såfremt ændringsforslagene ikke
vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet stemme hverken for
eller imod lovforslaget ved 3. behandling.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal
(SF), tiltrådt af et mindretal
(S, RV, EL og Christian H. Hansen (UFG)):
1) I
det under nr. 4 foreslåede § 7 b, stk. 1, ændres
»42« to steder til: »40«.
[Ændring af den maksimale
belægningsgrad]
Af et mindretal
(SF), tiltrådt af et mindretal
(S, RV, EL og Christian H. Hansen (UFG)):
2) I
den under nr. 4 foreslåede § 7 b udgår stk. 3.
[Krav til gennemsnitlig
belægningsgrad udgår]
Af et mindretal
(SF), tiltrådt af et mindretal
(S, RV, EL og Christian H. Hansen (UFG)):
3) I
det under nr. 9 foreslåede § 13, stk. 2, ændres
»42« til: »40«.
[Konsekvensændring]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Ifølge den foreslåede ændring ændres
den maksimale tilladte belægningsgrad i et hus efter den
foreslåede § 7 b fra 42 kg til 40 kg levende vægt
pr. m2 friareal.
Som en konsekvens heraf udgår bestemmelsen i § 7 b,
stk. 3, om, at den gennemsnitlige belægningsgrad i det
pågældende hus ikke må overstige 40 kg levende
vægt pr. m2 friareal.
Til nr. 3
Ændringen er en konsekvens af, at den maksimale tilladte
belægningsgrad i et hus ændres til 40 kg levende
vægt pr. m2 friareal.
Torsten Schack Pedersen
V nfmd. Peter Madsen V
Erling Bonnesen V Jens Kirk V Eyvind Vesselbo V
René Christensen DF fmd. Bent Bøgsted DF
Christian H. Hansen UFG Tage Leegaard KF
Bjarne Laustsen S Ole Vagn Christensen S
Vibeke Grave S Benny Engelbrecht S Kristen Touborg
SF Pia Olsen Dyhr SF Bente Dahl RV Per Clausen
EL
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 | | Liberal Alliance (LA) | 3 |
Socialdemokratiet (S) | 45 | | Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 | | Siumut (SIU) | 1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 | | Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 | | Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Det Radikale Venstre (RV) | 9 | | Uden for folketingsgrupperne | 3 |
Enhedslisten (EL) | 4 | | (UFG) | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 182
Bilagsnr.
| Titel
|
---|
1 | Høringsoversigt og
høringssvar, fra justitsministeren |
2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
3 | 1. udkast til betænkning |
4 | Retningslinjer for hold af slagtekyllinger
udarbejdet af Det Danske Fjerkræraad, fra
justitsministeren |
5 | 2. udkast til betænkning |
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 182
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm., om ejeren og den daglige leder af en
slagtekyllingebedrift som minimum skal have en
landmandsuddannelse/landbrugsassistentuddannelse, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
2 | Spm. om de økonomiske konsekvenser
for det brugerfinansierede område, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
3 | Spm. om, hvordan udgifterne til kontrollen
på slagterierne vil blive styret, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
4 | Spm. om, hvornår retningslinjerne
for hold af slagtekyllinger foreligger, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
5 | Spm. om, hvad forventningen er til, hvor
mange der vil kunne opnå dispensation til en
belægningsgrad på 40 kg, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
6 | Spm. om størrelsen af gebyret for
stikprøvekontrollen i dag, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
7 | Spm. om, hvor mange
stikprøvekontroller der bliver foretaget i dag, og hvad
planen er for de fremtidige stikprøver, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
8 | Spm. om, hvordan dødeligheden
opgøres/regnskabsføres, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
9 | Spm., om belægningsgraden i et hus -
beregnet over tre hold af slagtekyllinger - på intet
tidspunkt overstiger 40 kg levende vægt pr. m2 friareal, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
10 | Spm. om redegørelse for indholdet
af den forbedrede kontrol på slagterierne, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
11 | Spm. om, hvordan kyllingernes vægt
opgøres og kontrolleres, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
12 | Spm., om betingelserne for at anvende en
belægningsgrad på op til 42 kg levende vægt er
objektive og målbare, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
13 | Spm. om, hvordan antallet af daggamle
kyllinger fra producenten opgøres, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
14 | Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse
af et ændringsforslag, der indebærer, at der
indføres en maksimal belægningsgrad på 40 kg
levende vægt pr. m2, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |