Fremsat den 7. oktober 2009 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Serbien
§ 1.
Overenskomst af 15. maj 2009 mellem Kongeriget Danmarks regering og
Republikken Serbiens regering til undgåelse af
dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og
formueskatter kan tiltrædes på Danmarks vegne.
Overenskomsten er optaget som bilag 1 til denne lov.
Stk. 2.
Overenskomsten træder i kraft og finder anvendelse i Danmark
efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 28.
Stk. 3.
Overenskomsten mellem Den Socialistiske Forbundsrepublik
Jugoslavien og Kongeriget Danmark til undgåelse af
dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og
formueskatter, undertegnet i Beograd den 19. marts 1981,
ophæves i forholdet mellem Danmark og Serbien, og dens
bestemmelser ophører med at have virkning efter
bestemmelserne i artikel 28, stk. 3, i overenskomsten som
nævnt i stk. 1.
§ 2.
Personer, som den 15. maj 2009 var hjemmehørende i Serbien,
og som på dette tidspunkt modtog pensioner, sociale ydelser
og lignende betalinger, der kan beskattes i Danmark i medfør
af artikel 18 i den overenskomst, der er nævnt i
§ 1, stk. 1, fritages for beskatning i Danmark af de
pågældende beløb, hvis disse beløb i
medfør af artikel 18 eller artikel 20 i den overenskomst,
der er nævnt i § 1, stk. 3, kun kunne
beskattes i Serbien.
Stk. 2. Fritagelse
for beskatning efter stk. 1 bortfalder, hvis den
pågældende ophører med at være
hjemmehørende i Serbien, eller hvis de pensioner, sociale
ydelser og lignende betalinger, der er nævnt i stk. 1,
ophører. Dette gælder dog ikke, hvis retten til en
ydelse ophører og afløses af retten til en anden
ydelse i umiddelbar forlængelse heraf.
Stk. 3. Der kan
ikke senere gives fritagelse efter stk. 1, hvis fritagelse er
bortfaldet efter stk. 2.
§ 3.
Loven træder i kraft den 1. december 2009.
§ 4.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund og
indhold.
Med lovforslaget søges Folketingets samtykke til, at en
ny dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Serbien for
så vidt angår indkomst- og formueskatter kan
træde i kraft og dens bestemmelser gennemføres i
Danmark, når overenskomstens betingelser herfor er
opfyldt.
Den nye overenskomst omfatter i lighed med den gamle
såvel indkomstskatter som formueskatter. Danmark
pålægger ikke generelle formueskatter, men
ejendomsværdiskatten anses for en partiel formueskat.
Ejendomsværdiskatteloven indeholder imidlertid regler om
lempelse for dobbeltbeskatning, og det har således ingen
betydning for beskatningen i Danmark, at formueskatten er omfattet
af overenskomsten.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten har som hovedformål at
undgå international dobbeltbeskatning som følge af, at
både Danmark og Serbien beskatter en person eller et selskab
af den samme indkomst. Dette sker typisk, når en person eller
et selskab, der er hjemmehørende i den ene stat, modtager
indkomst fra den anden stat.
Både Danmark og Serbien beskatter efter
globalindkomstprincippet. En person, som er hjemmehørende i
Danmark (hhv. Serbien), er fuldt skattepligtig til Danmark (hhv.
Serbien), d.v.s. skattepligtig af samtlige sine indkomster uanset
hvorfra i verden, de måtte hidrøre.
Samtidig har begge lande regler om begrænset
skattepligt. Hvis eksempelvis en person eller et selskab, som er
hjemmehørende i Serbien, modtager indkomster fra kilder i
Danmark, vil Danmark efter reglerne om begrænset skattepligt
i kildeskatteloven eller selskabsskatteloven beskatte denne
indkomst. Imidlertid vil modtageren også være
skattepligtig af den pågældende indkomst i Serbien
(globalindkomstprincippet), og der vil hermed foreligge et
tilfælde af dobbeltbeskatning. Det samme gælder med
modsat fortegn, hvis indkomsten hidrører fra Serbien og
modtages i Danmark.
Det bemærkes dog, at der for danske selskaber
gælder et territorialbeskatningsprincip, således at den
ovenfor anførte hovedregel ikke gælder for danske
selskabers faste driftssteder i Serbien og faste ejendomme i
Serbien. Sådanne faste driftssteder og faste ejendomme vil
som hovedregel kun blive beskattet i Serbien.
Den foreliggende dobbeltbeskatningsoverenskomst indeholder
regler for, hvornår Danmark hhv. Serbien kan beskatte
indkomst, som en person, der er hjemmehørende i den ene stat
(bopælsstaten), modtager fra den anden stat (kildestaten).
For kildestatens vedkommende er der tale om, at denne stat
indskrænker eller helt frafalder sin begrænsede
skattepligt på indkomster, der tilflyder en modtager i den
anden stat. For bopælsstaten kan der ligeledes være
tale om begrænsninger i beskatningsretten, ligesom
bopælsstaten skal anvende den metode for lempelse af
dobbeltbeskatning, som overenskomsten foreskriver, jf.
nedenfor
Det bemærkes, at overenskomsten ikke i sig selv
medfører, at Danmark beskatter en given indkomst. Hvis
Danmark skal beskatte en indkomst, som flyder til eller fra
Serbien, skal der være hjemmel til dette såvel i den
interne danske skattelovgivning som i
dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten
kan således godt tillægge Danmark beskatningsretten til
en bestemt type indkomst, men Danmark kan kun udnytte denne
beskatningsret i det omfang, at der i den danske skattelovgivning
er hjemmel til at opkræve den pågældende
skat.
Udover regler om fordeling af beskatningsretten indeholder
overenskomsten bestemmelser om, hvordan dobbeltbeskatning lempes,
den såkaldte metodebestemmelse. Metodebestemmelsen er
nødvendig, fordi dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke i sig
selv forhindrer bopælsstaten i at medregne den udenlandske
indkomst i sit beskatningsgrundlag. Dobbeltbeskatningen
ophæves først
»efterfølgende«.
Lempelsesmetoden er ordinær credit. For Danmarks
vedkommende indebærer dette, at hvis en person eller et
selskab hjemmehørende i Danmark modtager indkomst fra en
kilde i Serbien, og Serbien efter overenskomsten har ret til at
beskatte denne indkomst, vil Danmark skulle nedsætte sin skat
af indkomsten med den skat, der er betalt i Serbien.
Nedsættelsen kan dog ikke overstige den danske skat af den
pågældende indkomst. Samme lempelsesmetode anvendes i
de interne danske lempelsesregler, jf. ligningslovens
§ 33. Det bemærkes dog, at danske selskaber som
ovenfor nævnt er omfattet af et territorialbeskatningsprincip
for så vidt angår faste driftssteder og fast ejendom i
udlandet.
Endvidere indeholder dobbeltbeskatningsoverenskomsten
bestemmelser om administrativ bistand gennem udveksling af
oplysninger (artikel 26). Efter bestemmelserne i denne artikel skal
de danske skattemyndigheder indhente oplysninger hos personer eller
selskaber m.v. her i landet til brug for de serbiske
skattemyndigheder. Indhentning af oplysninger sker efter reglerne i
skattekontrolloven. Tilsvarende skal skattemyndighederne i Serbien
indhente oplysninger til de danske myndigheder, som så kan
anvende disse oplysninger ved skatteligningen her i landet.
Endelig indeholder overenskomsten bestemmelser om
ikke-diskriminering, bestemmelser om løsning af
tvivlsspørgsmål, bestemmelser om diplomater samt
bestemmelser om ikrafttrædelse og opsigelse af
overenskomsten.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten følger i vidt omfang
den model, som er udarbejdet i OECD-regi (OECD-modellen), og som
også ligger til grund for det danske forhandlingsoplæg.
OECD-modellen er dog på ingen måde bindende for
kontraherende stater. I praksis ses mange afvigelser fra modellen,
og en dobbeltbeskatningsoverenskomst må nødvendigvis
være et kompromis mellem to landes synspunkter.
2. Økonomiske konsekvenser for
det offentlige.
De provenumæssige konsekvenser af overenskomsten
skønnes at være beskedne.
3. Administrative konsekvenser for
det offentlige.
Lovforslaget skønnes at medføre merudgifter i
størrelsesordenen 100.000 kr. til systemtilretning.
4. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
Samlet vurderes dobbeltbeskatningsoverenskomsten at være
en fordel for foretagender og personer, idet der med sådanne
overenskomster skabes klarhed over skattemæssige konsekvenser
af økonomiske dispositioner.
5. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for
borgerne.
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige
konsekvenser.
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Sammenfattende skema.
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
| Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Beskedne provenumæssige
konsekvenser | Beskedne provenumæssige
konsekvenser |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Udgifter i størrelsesordenen
100.000 kr. til systemtilretning. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Dobbeltbeskatningsoverenskomster skaber
klarhed over de skattemæssige konsekvenser af
økonomiske dispositioner | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
| | |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Efter lovforslagets § 1 bemyndiges regeringen til at
tiltræde dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og
Serbien. Overenskomsten er optaget som bilag 1 til lovforslaget, og
dens bestemmelser gennemgås nedenfor. Regeringen vil efter
lovens vedtagelse kunne gennemføre overenskomstens
bestemmelser i Danmark, når dens betingelser herfor er
opfyldt.
Disse betingelser er, at de to staters regeringer skal
underrette hinanden, når de forfatningsmæssige
betingelser for overenskomstens ikrafttræden er opfyldt.
Dette vil for Danmarks vedkommende sige, at dette lovforslag er
endeligt vedtaget og stadfæstet.
Overenskomsten træder i kraft, når begge lande har
givet underretning, og den finder anvendelse fra og med det
næstfølgende indkomstår, jf. overenskomstens
artikel 28. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten vil herefter
være en del af de to landes skattelovgivning.
Serbien meddelte den 17. juni 2009, at betingelserne for
overenskomstens ikrafttrædelse fra serbisk side er opfyldt.
Forudsat at dette lovforslag er vedtaget og stadfæstet inden
årets udgang, vil overenskomsten således finde
anvendelse for indkomstår, som påbegyndes fra og med 1.
januar 2010.
Når den nye dobbeltbeskatningsoverenskomst træder
i kraft, ophæves den eksisterende dansk-jugoslaviske
dobbeltbeskatningsoverenskomst fra 1981 i forholdet mellem Danmark
og Serbien. Bestemmelserne i den gamle overenskomst ophører
med at have virkning fra det tidspunkt, hvor den nye overenskomst
får virkning. Serbien succederede i 1996 i den
dansk-jugoslaviske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
De enkelte artikler i den nye dansk-serbiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst har følgende
bestemmelser:
Artikel 1. Personer omfattet af overenskomsten.
Overenskomsten omfatter fysiske eller juridiske personer, der
er hjemmehørende (d.v.s. fuldt skattepligtige) i en eller
begge stater. Typisk vil situationen være den, at en person
er fuldt skattepligtig til den ene stat (bopælsstaten) og
begrænset skattepligtig til den anden stat af indkomster fra
denne (kildestaten).
Artikel 2. Skatter omfattet af overenskomsten.
Artiklen opregner de skatter, der er omfattet af
overenskomsten. Alle danske indkomstskatter samt
ejendomsværdiskatten er omfattet, uanset om skatterne
pålignes af staten eller kommunerne.
Ejendomsværdiskatten anses for en partiel formueskat og er
medtaget, fordi overenskomsten også omfatter formueskatter.
Som nævnt under de almindelige bemærkninger har dette
ingen praktiske konsekvenser for beskatningen i Danmark, idet
ejendomsværdiskatteloven i sig selv indeholder bestemmelser
om lempelse for dobbeltbeskatning.
Overenskomsten omfatter desuden alle skatter af samme eller
væsentligt samme art, der efter overenskomstens
underskrivelse pålignes som tillæg til eller i stedet
for de gældende skatter. Denne bestemmelse er en
særdeles praktisk foranstaltning, idet en
dobbeltbeskatningsoverenskomst typisk vil være gældende
i ganske mange år. Valgte man blot at opregne de skatter, der
er gældende på tidspunktet for overenskomstens
indgåelse, ville en sådan liste hurtigt kunne
være forældet.
Artikel 3. Almindelige definitioner.
Artiklen definerer i stk. 1 en række generelle
begreber, der anvendes i overenskomsten, og som overalt i
overenskomsten har den anførte betydning.
Færøerne og Grønland er specifikt udelukket fra
definitionen af Danmark, da skatteområdet er et
selvstyreanliggende for disse dele af riget.
For så vidt angår definitionen af Serbien
bemærkes, at Danmark anerkender Kosovo som en
selvstændig stat. Danmark anser således ikke Kosovo for
at være en del af Republikken Serbiens territorium.
Udtrykket person omfatter en
fysisk person og et selskab samt enhver anden sammenslutning af
personer, mens udtrykket selskab omfatter enhver sammenslutning af
personer, der i skattemæssig henseende behandles som en
juridisk person. Artiklen definerer endvidere udtrykkene foretagende i en kontraherende stat, international
trafik, kompetent myndighed og statsborger.
Videre fastsættes i stk. 2, at medmindre andet
følger af sammenhængen, skal alle udtryk, som ikke er
defineret i overenskomsten, have den betydning, som de har i
skattelovgivningen i den stat, der skal anvende
overenskomsten.
Artikel 4. Skattemæssigt hjemsted.
Artiklen fastsætter, hvornår en person i
skattemæssig henseende anses for at være hjemmehørende i en af de to stater.
Udtrykket en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, betyder efter
stk. 1 en person, der er (fuldt) skattepligtig til den
pågældende stat på grund af bopæl,
hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet lignede
kriterium. Udtrykket omfatter også den pågældende
stat som sådan og dertil hørende politiske
underafdelinger og lokale myndigheder.
Imidlertid kan en person være fuldt skattepligtig i
begge stater efter disses interne lovgivning
(»dobbeltdomicil«), og stk. 2 og stk. 3
opstiller en række kriterier for løsning af dette
problem. Det er nødvendigt at fastslå, i hvilken stat
den pågældende person i
overenskomstens forstand i en sådan situation er
hjemmehørende, den såkaldte bopælsstat, idet
dette er afgørende for beskatningsrettens fordeling mellem
de to stater (bopælsstaten og kildestaten). En person kan i
overenskomstens forstand aldrig være hjemmehørende i
mere end én stat.
For fysiske personer afgøres spørgsmålet i
henhold til kriterierne i stk. 2, nr. 1)-4). Kriterierne
anvendes i den rækkefølge, de står anført
i overenskomsten. For selskaber anvendes bestemmelsen i
stk. 3. Et selskab, som er fuldt skattepligtigt i begge
stater, anses for at være hjemmehørende i den stat,
hvor selskabets virkelige ledelse har sit sæde.
Artikel 5. Fast driftssted.
Artikel 5 fastsætter, hvornår erhvervsvirksomhed,
som et foretagende i den ene stat udøver i den anden stat,
er af en sådan beskaffenhed, at den skal anses for at
udgøre et fast driftssted. Er der tale om fast driftssted, vil kildestaten kunne
beskatte den fortjeneste, som foretagendet opnår gennem det
faste driftssted. Ellers er hovedreglen, at fortjeneste erhvervet
af et foretagende ved erhvervsvirksomhed i den anden stat kun kan
beskattes i bopælsstaten, jf. artikel 7.
Udtrykket »fast driftssted« omfatter efter
stk. 2 især et sted, hvorfra et foretagende ledes, en
filial, et kontor, en fabrik, et værksted, en mine, en olie-
eller gaskilde, et stenbrud eller et andet sted, hvor
naturforekomster udvindes.
Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør
efter stk. 3 dog kun et fast driftssted, hvis arbejdet
strækker sig over mere end 12 måneder. Efter de interne
danske regler udgør et bygge- og anlægsarbejde et fast
driftssted allerede fra første dag.
12-månedersfristen, som er hentet fra OECD-modellen for
dobbeltbeskatningsoverenskomster, er et gensidigt afkald på
beskatning i kildestaten af indkomst ved bygge- og
anlægsarbejder af en begrænset varighed. Sådan
indkomst kan herefter kun beskattes i bopælsstaten.
Som ovenfor nævnt vil en mine, en olie- eller gaskilde,
et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes,
altid udgøre et fast driftssted. Efter artikel 5,
stk. 4, gælder dog, at boreplatforme, anlæg eller
skibe, der anvendes ved efterforskning efter naturforekomster - men
ikke ved den efterfølgende udvinding af sådanne - kun
udgør et fast driftssted, hvis arbejdet strækker sig
over mere end 12 måneder. Det er ikke muligt for forbundne
foretagender at omgå dette ved at arrangere sig sådan,
at det ene foretagende foretager efterforskning i f. eks. otte
måneder, hvorefter det andet foretagende fortsætter
arbejdet de følgende otte måneder. I sådanne
tilfælde lægges perioderne sammen. OECD-modellen
indeholder ikke bestemmelser om en sådan
12-månedersfrist ved efterforskning efter naturforekomster,
og en sådan bestemmelse findes heller ikke i den eksisterende
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Artikel 5, stk. 5, fastslår, at opretholdelse af
forskellige hjælpefunktioner ikke i sig selv udgør et
fast driftssted, mens stk. 6 og stk. 7 omhandler
spørgsmålet om virksomhed udøvet gennem en
agent i kildestaten. Princippet er, at virksomhed udøvet
gennem en uafhængig repræsentant ikke udgør et
fast driftssted, mens der vil foreligge fast driftssted, hvis
repræsentanten har fuldmagt til at indgå aftaler i
foretagendets navn. Der vil dog ikke foreligge fast driftssted,
hvis repræsentantens virksomhed er begrænset til
indkøb af varer for foretagendet.
Salgsvirksomhed udelukkende i form af fjernsalg gennem en
repræsentant, som ikke er ansat som lønmodtager hos
fuldmagtsgiveren, men som har fuldmagt til at forpligte denne,
medfører efter de danske skatteregler ikke, at
fuldmagtsgiveren får fast driftssted i Danmark. En
sådan sælger i Danmark vil efter overenskomsten
udgøre et fast driftssted for en serbisk fuldmagtsgiver, men
Danmark udnytter efter sin interne lovgivning ikke denne
beskatningsret.
Endelig fastslås i stk. 8, at det forhold, at et
moderselskab i den ene stat har et datterselskab i den anden, ikke
i sig selv skal medføre, at det ene selskab anses for et
fast driftssted af det andet.
Artikel 6. Indkomst af fast ejendom.
Artiklen bestemmer, at indkomst af fast ejendom altid kan
beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende.
Artikel 7. Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.
Stk. 1 fastslår den hovedregel, at fortjeneste ved
erhvervsvirksomhed kun kan beskattes i bopælsstaten,
medmindre virksomheden udøves gennem et fast driftssted i
kildestaten. Er dette tilfældet, kan kildestaten beskatte den
fortjeneste, der kan henføres til det faste
driftssted.
Stk. 2-6 indeholder bestemmelser om opgørelsen af
den skattepligtige indkomst i et fast driftssted. Stk. 7
fastslår, hvis en fortjeneste omfatter indkomster, der er
særskilt omhandlet i andre artikler, skal de
pågældende indkomster behandles efter bestemmelserne i
disse artikler.
Artikel 8. International trafik.
Fortjeneste erhvervet ved drift af skibe, fly eller
køretøjer i international trafik, kan efter
stk. 1 kun beskattes i den stat, hvor den virkelige ledelse
for rederiet eller luftfartsselskabet har sit sæde. Hvis den
virkelige ledelse for et rederi har sit sæde om bord på
et skib, anses ledelsen efter stk. 2 for at have sit
sæde i den stat, hvor skibet har hjemsted, eller i mangel
heraf i den stat, hvor rederen er hjemmehørende.
Fortjeneste ved anvendelse, rådighedsstillelse eller
udleje af containere, som anvendes til transport af varer i
international trafik, kan kun beskattes i den stat, hvor
foretagendets virkelige ledelse har sit sæde, når
sådan anvendelse, rådighedsstillelse eller udleje sker
i tilknytning til driften af skibe, fly eller
køretøjer i international trafik, jf. stk. 3.
Det er præciseret, at sådan fortjeneste i andre
tilfælde beskattes som erhvervsindkomst efter artikel 7.
Herved undgås mulige fremtidige diskussioner om, hvorvidt
sådanne betalinger skal anses for royalties, som kan
beskattes i kildestaten efter artikel 12. (Den eksisterende
overenskomst indeholder ikke bestemmelser om containere.)
Efter stk. 4 gælder det foregående
også, når rederier eller luftfartsselskaber deltager i
en pool, et forretningsfællesskab eller en international
driftsorganisation.
I stk. 5 findes der en særlig bestemmelse om
beskatningen af SAS, hvorefter artiklens bestemmelser kun finder
anvendelse på den del af SAS's indkomst, der svarer til den
danske partners andel i SAS, nemlig 2/7.
Artikel 9. Forbundne foretagender.
Artiklen knæsætter det såkaldte »arm's
length«-princip for transaktioner mellem forbundne
foretagender. Herved forstås, at hvis forbundne foretagender
som f.eks. et moderselskab i den ene stat og et datterselskab i den
anden handler med hinanden på andre vilkår end de, der
ville gælde i et frit marked, kan de to stater foretage en
regulering af indkomsten og dermed af beskatningsgrundlaget,
således at indkomsten fastsættes, som den ville have
været, hvis selskaberne havde handlet på almindelige
markedsmæssige vilkår.
Artikel 10. Udbytte.
Udbytter kan efter bestemmelserne i stk. 1 beskattes i
modtagerens bopælsstat. Udbytterne kan efter stk. 2
også beskattes i kildestaten, men hvis den retmæssige
ejer af udbytterne er hjemmehørende i den anden stat,
gælder følgende begrænsninger på
kildestatens beskatningsret:
Kildestaten kan højst beskatte udbytter med 5 pct.,
hvis den retmæssige ejer er et selskab (bortset fra et
interessentskab), som ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det
selskab, som betaler udbyttet. I andre tilfælde kan
kildestaten højst beskatte udbytte med 15 pct. Dette svarer
til bestemmelserne i den eksisterende overenskomst.
Udtrykket »udbytte« er defineret i stk. 3.
Hvis udbytter indgår i indkomsten i et fast driftssted (eller
fast »sted«) i kildestaten, og den aktiebesiddelse, der
ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med det
faste driftssted (eller faste »sted«), skal
sådanne udbytter efter stk. 4 beskattes som indkomst ved
erhvervsmæssig virksomhed efter bestemmelserne i artikel 7
eller artikel 14.
En stat kan efter bestemmelserne i stk. 5 ikke beskatte
et selskab i den anden stat af udloddet eller ikke-udloddet
fortjeneste under henvisning til, at den underliggende indkomst er
indtjent i den førstnævnte stat. Dog kan en
aktionær bosiddende i den førstnævnte stat
naturligvis beskattes af sin del af udbyttet.
Artikel 11. Renter.
Renter kan efter stk. 1 beskattes i modtagerens
bopælsstat. Renter kan efter stk. 2 dog også
beskattes i kildestaten, men skatten må ikke overstige 10
pct. Efter den eksisterende overenskomst kan renter kun beskattes i
bopælsstaten.
Der gælder dog efter stk. 3 nogle yderligere
begrænsninger på kildestatens beskatningsret, idet
kildestaten ikke kan beskatte renter, som betales til den anden
stat eller dennes politiske underafdelinger eller lokale
myndigheder, til den anden stats centralbank eller nationalbank,
eller til offentlig myndighed eller offentlig institution (herunder
en finansiel institution), der fuldt ud ejes eller kontrolleres af
regeringen eller tilhørende politiske underafdelinger eller
lokale myndigheder. Serbien vil således ikke kunne beskatte
renterne af et lån, som er ydet af den danske stat eller af
Danmarks Nationalbank, eller som hidrører fra lån ydet
af andre offentlige institutioner i Danmark.
Danmark har kun i særlige tilfælde intern hjemmel
til at beskatte renter, der betales til en udenlandsk
långiver. Baggrunden herfor er en formodning om, at en
udenlandsk långiver under alle omstændigheder vil
beregne sig en rente på et vist niveau. Pålægger
kildestaten en renteskat, vil långiveren indkalkulere denne i
den rente, han vil forlange af låntageren, og nettoresultatet
vil være et forhøjet renteniveau for kildestatens
erhvervsliv.
Udtrykket »renter« defineres i stk. 4, mens
stk. 5 gentager princippet fra artikel 10, stk. 4,
således at renter af fordringer, der har direkte forbindelse
med et fast (drifts)sted, beskattes som erhvervsindkomst i det
faste (drifts)sted efter artikel 7 eller artikel 14.
Stk. 6 fastsætter regler for, hvornår renter
anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, mens
stk. 7 gentager det »arm's length«-princip, der er
indeholdt i artikel 9.
Artikel 12. Royalties.
Royalties kan efter stk. 1 beskattes i modtagerens
bopælsstat. Royalties kan efter stk. 2 dog også
beskattes i kildestaten, men skatten må ikke overstige 10
pct. Dette svarer til reglerne i den eksisterende
overenskomst.
Udtrykket »royalties« er defineret i stk. 3,
mens stk. 4 er en parallel til bestemmelserne i artikel 10,
stk. 4, og artikel 11, stk. 5, således at
royalties, der har direkte forbindelse med et fast (drifts)sted,
beskattes som erhvervsindkomst i det faste (drifts)sted efter
artikel 7 eller artikel 14.
Stk. 6 gentager det »arm's length«-princip,
der er indeholdt i artikel 9.
Artikel 13. Kapitalgevinster.
Efter stk. 1 og 2 kan fortjeneste ved afhændelse af
fast ejendom eller af rørlig formue, som udgør en del
af erhvervsformuen i et fast driftssted eller fast sted - eller af
det faste (drifts)sted som sådant - beskattes i den stat,
hvor ejendommen eller det faste (drifts)sted er beliggende.
Fortjeneste ved afhændelse af skibe, fly og
køretøjer, der anvendes i international trafik, eller
af rørlig formue, som er knyttet til driften af
sådanne skibe, fly eller køretøjer, kan efter
stk. 3 kun beskattes i den stat, hvor foretagendets virkelige
ledelse har sit sæde.
Fortjeneste ved afhændelse af aktier, hvis værdi
for mere end 50 pct.'s vedkommende hidrører fra fast ejendom
beliggende i den anden stat, kan efter stk. 4 beskattes i
denne anden stat. Efter stk. 5 kan andre kapitalgevinster kun
beskattes i bopælsstaten.
Endelig indeholder stk. 6 en parallel til bestemmelsen i
artikel 8, stk. 5, således at bestemmelserne for SAS's
vedkommende kun finder anvendelse på den del af fortjenesten,
der svarer til den andel af konsortiet, som ejes af den danske
partner.
Artikel 14. Frit erhverv.
Frit erhverv kan kun beskattes i bopælsstaten, medmindre
hvervet udøves gennem et såkaldt »fast
sted« beliggende i den anden stat, eller den
pågældende opholder sig i den anden stat i en eller
flere perioder, som tilsammen udgør mindst 183 dage inden
for en rullende 12-månedersperiode. Dette er en parallel til
bestemmelserne om fast driftssted i artikel 7 kombineret med
bestemmelserne i artikel 15 om personligt arbejde i
ansættelsesforhold.
Artiklen om frit erhverv findes ikke længere i
OECD-modellen, men visse lande ønsker stadig at få den
med - herunder således Serbien.
Artikel 15. Personligt arbejde i
ansættelsesforhold.
Artiklen vedrører beskatning af lønindkomst.
Udfører en person, der er hjemmehørende i den ene
stat, lønarbejde i den anden stat, kan denne anden stat
(kildestaten) beskatte denne lønindkomst, medmindre lønmodtageren ikke opholder
sig i kildestaten i mere end 183 dage i en rullende
12-månedersperiode, og lønnen betales af eller for en
arbejdsgiver, som ikke er hjemmehørende i kildestaten
(»arbejdsstaten«), og lønnen ikke påhviler
et fast driftssted, som en arbejdsgiver i bopælsstaten har i
kildestaten, jf. stk. 1 og stk. 2. Alle tre betingelser
skal være opfyldt.
En arbejdstager, som er hjemmehørende i Danmark, og som
af en dansk arbejdsgiver udsendes til arbejde i Serbien i op til
183 dage i en 12-månedersperiode, vil således kun blive
beskattet i Danmark af sin lønindkomst optjent i Serbien,
når denne er betalt af den danske arbejdsgiver. Udbetales
lønnen af et fast driftssted, som den danske arbejdsgiver
har i Serbien, kan lønindkomsten også beskattes i
Serbien.
Efter stk. 3 kan lønindkomst ved arbejde om bord
på skibe, fly og køretøjer i international
trafik beskattes i den stat, hvor foretagendets virkelige ledelse
har sit sæde.
Artikel 16. Bestyrelseshonorarer.
Bestyrelseshonorarer kan beskattes i kildestaten.
Artikel 17. Kunstnere og sportsfolk.
Kunstnere og sportsfolk kan efter stk. 1 beskattes i den
stat, hvor de udøver deres virksomhed. Dette gælder
også, når vederlaget tilfalder en anden end kunstneren
eller sportsudøveren selv, jf. stk. 2. Dette vil typisk
være et selskab.
Disse bestemmelser gælder dog ikke, hvis indkomsten er
erhvervet i forbindelse med et besøg i den anden stat,
når besøget væsentligt er støttet af
offentlige midler fra den ene stat eller dem begge, eller når
virksomheden udøves inden for rammerne af et kulturelt eller
sportsligt udvekslingsprogram.
Danmark har ikke intern hjemmel til at beskatte serbiske
kunstnere på optræden i Danmark, med mindre opholdet
eller arbejdet er af en sådan karakter, at der bliver tale om
skattepligt efter de almindelige regler.
Artikel 18. Pensioner, sociale ydelser og lignende
betalinger.
Sociale ydelser, f.eks. sociale pensioner, kan efter
stk. 1 beskattes i kildestaten. Det samme gælder andre
former for offentlige ydelser.
Private pensioner og lignende vederlag kan efter stk. 2
som udgangspunkt kun beskattes i bopælsstaten. Dette
gælder, hvad enten de pågældende pensioner eller
vederlag har forbindelse med tidligere ansættelsesforhold
eller ej. Dog gælder, at sådanne pensioner og vederlag
også kan beskattes i kildestaten, hvis kildestaten i
opsparingsfasen har givet fradrag for indbetalinger til
pensionsordningen eller givet bortseelsesret for arbejdsgivers
indbetaling af pensionsbidrag.
Det fastsættes i stk. 3, hvornår en
pensionsbetaling skal anses for at hidrøre fra en af de to
stater.
Efter den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst kan
pensioner kun beskattes i bopælsstaten, bortset fra sociale
pensioner, der også kan beskattes i kildestaten.
Det er dansk forhandlingspolitik at opnå
kildestatsbeskatning for pensioner. Baggrunden er for de sociale
pensioners vedkommende, at disse er fastsat på et
sådant niveau, at de kan rumme en almindelig dansk beskatning
(»bruttoficering«). Beskatter bopælsstaten
sociale pensioner med en meget lav sats - eller slet ikke - uden at
der sker beskatning i kildestaten, vil dette medføre et
nettopensionsbeløb langt ud over det tilsigtede.
For de private pensioners vedkommende er baggrunden, at
Danmark gennem en mangeårig opsparingsfase har båret et
skattefradrag for indbetalingerne. Dette bør modsvares af
dansk beskatning af udbetalingerne, uanset om
pensionsbeløbene udbetales til pensionister i Danmark eller
i udlandet.
Efter den gældende dansk-serbiske (dansk-jugoslaviske)
dobbeltbeskatningsoverenskomst kan pensioner, bortset fra sociale
pensioner, kun beskattes i bopælsstaten. Hvis det danske
skatteniveau er højere end det serbiske, vil anvendelse af
den nye dobbeltbeskatningsoverenskomst indebære, at personer
i Serbien, som i øjeblikket modtager dansk
pensionsbetalinger, der hidtil kun har kunnet beskattes i Serbien,
vil blive ringere stillet. Det samme kan være tilfældet
for modtagere af andre offentlige ydelser fra Danmark end sociale
pensioner.
Det er derfor fastsat i lovforslagets § 2, at
personer, som den 15, maj 2009 (datoen for undertegnelsen af den
nye dobbeltbeskatningsoverenskomst) var hjemmehørende i
Serbien, og som på dette tidspunkt modtog pensioner, sociale
ydelser og lignende betalinger, som efter artikel 18 i den nye
overenskomst kan beskattes i Danmark, men som efter artikel 18
eller artikel 20 i den gamle overenskomst kun kunne beskattes i
Serbien, ikke får ændret deres vilkår.
Hvis en sådan person på den nævnte dato
modtog pensioner m.v., som kun kunne beskattes i Serbien, vil
Danmark fortsat undlade at beskatte de pågældende
beløb. Personer, som efter undertegnelsen af den nye
overenskomst begynder at modtage ydelser som nævnt i den nye
overenskomsts artikel 18, vil blive beskattet efter de nye
regler.
Hvis en person, som er omfattet af denne
fritagelsesbestemmelse, ophører med at være
hjemmehørende i Serbien eller ophører med at modtage
de nævnte ydelser, bortfalder fritagelsen én gang for
alle, medmindre retten til den pågældende ydelse
afløses af retten til en anden ydelse i umiddelbar
forlængelse heraf. Der tænkes her især på
den situation, at en udbetaling af dansk førtidspension
eller anden ydelse ophører på grund af overgang til
folkepension.
Artikel 19. Offentligt hverv.
Vederlag til offentligt ansatte beskattes efter stk. 1
som hovedregel kun i den udbetalende stat (kildestaten), men i den
anden stat (bopælsstaten) hvis arbejdet er udført
dér og modtageren enten er statsborger i denne stat eller
ikke er blevet hjemmehørende i bopælsstaten alene for
at påtage sig det pågældende hverv. Bestemmelsen
har stort set udelukkende betydning for ambassadepersonale
o.l.
Tjenestemandspensioner kan som hovedregel kun beskattes i
kildestaten, jf. stk. 2. Dog kan de kun beskattes i
bopælsstaten, hvis modtageren er hjemmehørende i og
statsborger i denne stat.
Er der tale om vederlag i forbindelse med udøvelse af
erhvervsvirksomhed, anvendes bestemmelserne i artiklerne 15-18, jf.
stk. 3.
Artikel 20. Studerende.
Stipendier o.l. til studerende og erhvervspraktikanter fra den
anden kontraherende stat beskattes ikke i opholdsstaten, forudsat
at sådanne stipendier o.l. hidrører fra kilder uden
for opholdsstaten.
Artikel 21. Anden indkomst.
Indkomster, der ikke er specifikt omhandlet andre steder i
overenskomsten, kan kun beskattes i bopælsstaten, undtagen
når indkomsten erhverves af et fast driftssted i den anden
stat.
Artikel 22. Formue.
Formue bestående af fast ejendom kan efter stk. 1
beskattes i den stat, hvor ejendommen er beliggende. Formue
bestående af rørlig formue, der udgør en del af
erhvervsformuen i et fast (drifts)sted, som en person har til
rådighed i den anden stat, kan efter stk. 2 beskattes i
denne anden stat.
Formue bestående af skibe, fly og
køretøjer i international trafik og rørlig
formue knyttet til sådan virksomhed kan efter stk. 3 kun
beskattes i den stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit
sæde. For SAS's vedkommende finder denne bestemmelse kun
anvendelse på den del af formuen, som svarer til den andel,
som den danske partner ejer. Al anden formue kan kun beskattes i
ejerens bopælsstat.
Som tidligere anført har disse bestemmelser ikke
betydning for beskatningen i Danmark.
Artikel 23. Ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 23 indeholder den såkaldte metodebestemmelse, d.v.s. den
fremgangsmåde der skal anvendes, når der konstateres
tilfælde af dobbeltbeskatning.
Danmark anvender credit-metoden
som lempelsesmetode, jf. stk. 2. Hvis en person eller et
selskab m.v., som er hjemmehørende i Danmark, modtager en
indkomst fra en serbisk kilde, og Serbien også kan beskatte
denne indkomst, skal Danmark give nedslag med det mindste af to
beløb, nemlig enten den skat, der er betalt i Serbien, eller
den del af den danske skat, der falder på den serbiske
indkomst. Samme lempelsesmetode anvendes i de interne danske
regler, jf. ligningslovens § 33.
Hvis en person i Danmark modtager indkomst, som efter
overenskomsten kun kan beskattes i Serbien, anvendes exemption med progressionsforbehold. Dette
betyder, at den danske skat nedsættes med det beløb,
der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.
Lempelsen er således uafhængig af størrelsen af
den serbiske skat. Imidlertid indgår indkomsten i det danske
beskatningsgrundlag og får således progressionsvirkning
for beskatningen som helhed - heraf udtrykket
»progressionsforbehold«. Samme lempelsesmetode anvendes
ved lempelse for udenlandsk lønindkomst efter ligningslovens
§ 33A.
For Serbiens vedkommende anvendes samme metode.
Formuleringerne varierer lidt, men indholdet er det samme.
Artikel 24. Ikke-diskriminering.
Efter artiklens bestemmelser må de to stater ikke
diskriminere hinandens statsborgere i skattemæssig henseende.
Dette gælder både for fysiske og for juridiske
personer. Reglen gælder også for personer, der ikke er
hjemmehørende i en af de to stater. En stat er dog ikke
forpligtet til at give personer, som er hjemmehørende i den
anden stat, de samme personlige skattemæssige fordele som
følge af forsørgerpligt el. lign., som måtte
blive indrømmet til en person, der er hjemmehørende i
den pågældende stat.
Ikke-diskriminationsbestemmelsen gælder i forhold til de
skatter, der er omfattet af overenskomsten.
Artikel 25. Fremgangsmåden ved indgåelse af
gensidige aftaler.
Artiklen foreskriver den fremgangsmåde, der skal
anvendes, hvis en person, som er hjemmehørende i en af de to
stater, mener sig udsat for en beskatning, som er i strid med
overenskomsten. Det er herunder fastsat, at de kompetente
myndigheder i de to stater ved gensidig aftale skal søge at
løse de vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål,
der måtte opstå med hensyn til anvendelsen af
overenskomsten.
Overenskomsten pålægger imidlertid ikke de to
staters kompetente myndigheder nogen pligt til at blive enige, og
den indeholder intet om voldgiftsprocedurer. I praksis når
myndighederne dog i de fleste tilfælde frem til en
løsning, som er acceptabel for alle parter, men
overenskomsten rummer ingen garanti for, at alle
dobbeltbeskatningskonflikter vil kunne løses.
Artikel 26. Udveksling af oplysninger.
Artiklen, som er en fuldstændig gengivelse af
OECD-modellens artikel om udveksling af oplysninger,
pålægger generelt de to staters kompetente myndigheder
at udveksle oplysninger, som kan forudses at være af
betydning for, at overenskomstens bestemmelser eller de to staters
interne skattelovgivning kan føres ud i livet, d.v.s. at
skatteligningen kan foretages korrekt. Pligten til at udveksle
oplysninger gælder for skatter af enhver art, som
pålignes af de to stater eller deres politiske
underafdelinger eller lokale myndigheder, for så vidt som
beskatningen ikke vil være i strid med overenskomsten. Der
skal således udveksles oplysninger til brug ved
påligningen af såvel statslige som kommunale skatter i
Danmark og tilsvarende ved påligningen af de statslige,
regionale og lokale skatter, der eksisterer i Serbien.
Det er ikke nogen betingelse for udvekslingen af oplysninger,
at de pågældende skatter er omfattet af
dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Pligten til at udveksle
oplysninger gælder som nævnt for skatter »af
enhver art«. For Danmarks vedkommende er samtlige
indkomstskatter samt ejendomsværdiskatten omfattet af
overenskomsten, men pligten til at udveksle oplysninger ville
også have omfattet ejendomsværdiskatten, hvis denne -
som det ofte er tilfældet i dobbeltbeskatningsoverenskomster
- ikke havde været nævnt i artikel 2. Skulle Serbien
have indkomst- eller formueskatter, som ikke er omfattet af
overenskomsten, omfatter pligten til udveksling af oplysninger
ligeledes oplysninger til brug ved Serbiens påligning af
disse skatter.
Betegnelsen »skatter af enhver art« omfatter ikke
alene direkte skatter. Indirekte skatter (moms, punktafgifter m.v.)
er også omfattet af bestemmelsen. Danmark og Serbien kan
således på dette grundlag også udveksle
oplysninger til brug ved eksempelvis momsopkrævningen.
Det er heller ikke nogen betingelse for udvekslingen af
oplysninger, at den pågældende person er
hjemmehørende i Danmark eller Serbien. Hvis Danmark fra et
tredjeland modtager oplysninger, som kunne være af betydning
for Serbien, kan Danmark således videregive de
pågældende oplysninger, selvom vedkommende person evt.
hverken er hjemmehørende i Danmark eller i Serbien.
Tilsvarende kan Serbien videregive oplysninger til Danmark.
En stat er dog ikke forpligtet til at meddele oplysninger
eller udføre forvaltningsakter, som strider mod denne stats
lovgivning eller forvaltningspraksis, eller som vil røbe
forretningshemmeligheder eller stride mod almene interesser.
Imidlertid kan en stat ikke afslå at indhente og
udveksle oplysninger med den begrundelse, at denne stat ikke selv
har brug for oplysningerne. Man kan heller ikke afslå at
indhente oplysninger alene med den begrundelse, at oplysningerne
skal indhentes i en bank. Bestemmelsen respekterer således
ikke nogen form for bankhemmelighed.
Udvekslede oplysninger skal behandles som fortrolige på
samme måde som de oplysninger, som en skattemyndighed
indhenter til sit eget brug.
Artikel 27. Diplomater m.v.
Overenskomsten berører ikke skattemæssige
begunstigelser for diplomater. Artiklen begrænses i sit
indhold af folkeretten på dette område.
Artikel 28. Ikrafttræden.
De to staters regeringer skal underrette hinanden, når
de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens
ikrafttræden er opfyldt. Dette vil for Danmarks vedkommende
sige, at lovforslag er endeligt vedtaget og stadfæstet.
Overenskomsten træder i kraft på datoen for den sidste
af disse underretninger, og den finder anvendelse for
indkomstår, der påbegyndes fra og med 1. januar i det
næstfølgende år.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten vil herefter være en del af
de to landes skattelovgivning.
Serbien meddelte den 17. juni 2009, at betingelserne for
overenskomstens ikrafttrædelse fra serbisk side er opfyldt.
Forudsat at dette lovforslag er vedtaget og stadfæstet inden
årets udgang, vil overenskomsten således finde
anvendelse for indkomstår, som påbegyndes fra og med og
med 1. januar 2010.
Samtidig ophører den eksisterende
dobbeltbeskatningsoverenskomst af 19. marts 1981, som blev
indgået mellem Danmark og det daværende Jugoslavien med
at have virkning i forholdet mellem Serbien og Danmark.
Artikel 29. Opsigelse.
Overenskomsten har virkning på ubestemt tid, men den kan
efter fem år opsiges med et varsel på seks
måneder til udgangen af et kalenderår.
Til § 2
Det foreslås, at personer, som den 15. maj 2009 (datoen
for undertegnelsen af overenskomsten) var hjemmehørende i
Serbien, og som på dette tidspunkt modtog pensioner, sociale
ydelser og lignende betalinger, som efter artikel 18 i den nye
overenskomst kan beskattes i Danmark, men som efter artikel 18
eller artikel 20 i den gamle overenskomst kun kunne beskattes i
Serbien, fritages for beskatning i Danmark af de
pågældende ydelser.
Det foreslås videre, at denne fritagelse bortfalder
én gang for alle, hvis den pågældende
ophører med at være hjemmehørende i Serbien,
eller de pågældende betalinger ophører.
Hvis en person, der er omfattet af fritagelsesbestemmelsen,
bliver hjemmehørende i Danmark eller i et tredjeland, og den
pågældende senere vender tilbage til Serbien, vil
reglerne i den nye overenskomst være gældende. Det
samme vil gælde, hvis en person, som er omfattet af
fritagelsesbestemmelsen, modtager en ydelse som nævnt i
artikel 18, og denne ydelse ophører, medmindre retten til
den pågældende ydelse afløses af retten til en
anden ydelse i umiddelbar forlængelse heraf. Der tænkes
her især på den situation, at en udbetaling af dansk
førtidspension eller anden ydelse ophører på
grund af overgang til folkepension.
Hvis den pågældende derimod senere modtager en ny
ydelse, vil denne blive beskattet efter de nye regler.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
december 2009.
Til § 4
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, da skatteområdet hører under
selvstyreordningerne for disse dele af riget.
Bilag 1
Oversættelse
OVERENSKOMST MELLEM KONGERIGET DANMARKS REGERING OG
REPUBLIKKEN SERBIENS REGERING TIL UNDGÅELSE AF
DOBBELTBESKATNING FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMST- OG
FORMUESKATTER
KONGERIGET DANMARKS REGERING OG REPUBLIKKEN SERBIENS
REGERING
der ønsker at indgå en overenskomst til
undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår
indkomst- og formueskatter,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
PERSONER OMFATTET AF OVERENSKOMSTEN
Denne overenskomst finder anvendelse på personer, der er
hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende
stater.
Artikel 2
SKATTER OMFATTET AF OVERENSKOMSTEN
1. Denne overenskomst finder anvendelse på skatter
på indkomst og formue, der udskrives på vegne af en
kontraherende stat eller dens politiske underafdelinger eller
lokale myndigheder uden hensyn til, hvordan de
opkræves.
2. Som indkomst- og formueskatter anses alle skatter, der
pålægges hele indkomsten, hele formuen eller dele af
indkomsten eller formuen, herunder skatter af fortjeneste ved
afhændelse af rørlig eller fast ejendom, skatter
pålignet den samlede lønsum, der udbetales af
foretagender, såvel som skatter på
formueforøgelse.
3. De gældende skatter, som overenskomsten finder
anvendelse på, er især:
i Serbien:
1)
selskabsskatten,
2) den personlige
indkomstskat,
3)
formueskatten;
(herefter omtalt som »serbisk skat«),
i Danmark:
1) indkomstskatten
til staten,
2) den kommunale
indkomstskat,
3)
ejendomsværdiskatten,
(herefter omtalt som »dansk skat«).
4. Denne overenskomst finder også anvendelse på
skatter af samme eller væsentligt samme art, der efter datoen
for overenskomstens undertegnelse udskrives som tillæg til,
eller i stedet for de gældende skatter. De kontraherende
staters kompetente myndigheder skal underrette hinanden om
væsentlige ændringer, som er foretaget i deres
skattelovgivning.
Artikel 3
ALMINDELIGE DEFINITIONER
1. Følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor
angivne betydning:
1) udtrykkene
»en kontraherende stat« og »den anden
kontraherende stat« betyder Serbien eller Danmark, alt efter
sammenhængen,
2) udtrykket
»Serbien« betyder Republikken Serbien og betyder
når det anvendes i geografisk sammenhæng Republikken
Serbiens territorium,
3) udtrykket
»Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert
område uden for Danmarks territorialfarvand, som i
overensstemmelse med folkeretten og ifølge dansk lovgivning
er eller senere måtte blive betegnet som et område,
inden for hvilket Danmark kan udøve
suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og
udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens
undergrund og de overliggende vande og med hensyn til anden
virksomhed med henblik på efterforskning og økonomisk
udnyttelse af området. Udtrykket omfatter ikke
Færøerne og Grønland,
4) udtrykket
»person« omfatter en fysisk person, et selskab og
enhver anden sammenslutning af personer,
5) udtrykket
»selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver
enhed, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person,
6) udtrykket
»foretagende i en kontraherende stat« og
»foretagende i den anden kontraherende stat« betyder
henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende,
som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat,
7) udtrykket
»international trafik« betyder enhver transport med
skib, fly eller køretøj, der anvendes af et
foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en
kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet, flyet
eller køretøjet udelukkende anvendes mellem steder i
den anden kontraherende stat,
8) udtrykket
»kompetent myndighed« betyder:
- i Serbien,
finansministeren eller dennes befuldmægtigede
stedfortræder,
- i Danmark,
skatteministeren eller dennes befuldmægtigede
stedfortræder,
9) udtrykket
»statsborger« betyder:
- enhver fysisk
person, der har indfødsret i en kontraherende stat;
- enhver juridisk
person, interessentskab eller sammenslutning, der består i
kraft af den gældende lovgivning i en kontraherende stat.
2. Ved en kontraherende stats anvendelse af overenskomsten til
hver en tid skal ethvert udtryk, som ikke er defineret deri,
medmindre andet følger af sammenhængen,
tillægges den betydning, som det har på dette tidspunkt
i denne stats lovgivning vedrørende de skatter, som
overenskomsten finder anvendelse på, idet enhver betydning i
de skattelove, der anvendes i denne stat, skal gå forud for
den betydning, dette udtryk måtte være tillagt andre
steder i denne stats lovgivning.
Artikel 4
SKATTEMÆSSIGT HJEMSTED
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person,
der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver
person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er
skattepligtig der på grund af bopæl, hjemsted,
ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende
karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil
hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed. Dette
udtryk omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne
stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat eller formue,
der befinder sig der.
2. Hvis en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er
hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans
status bestemmes efter følgende regler:
han skal anses for kun at være hjemmehørende i
den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis
han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal
han anses for at være hjemmehørende i den stat, med
hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske
forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser),
hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har
midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast
bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses
for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han
sædvanligvis har ophold,
hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller
hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han
anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor
han er statsborger,
hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er
statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters
kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved
gensidig overenskomst.
3. Hvis en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1
er hjemmehørende i begge kontraherende stater, skal den
anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor
dens virkelige ledelse har sit sæde.
Artikel 5
FAST DRIFTSSTED
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast
driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et
foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter
især:
1) et sted, hvorfra
et foretagende ledes
2) en filial,
3) er kontor,
4) en fabrik
5) et
værksted, og
6) en mine, en
olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor
naturforekomster udvindes.
3. En byggeplads eller et anlægs- eller
monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis det
varer mere end 12 måneder.
4. En installation, en borerig eller et skib, der anvendes ved
efterforskning af naturforekomster, udgør kun et fast
driftssted, hvis virksomheden varer ved i mere end 12
måneder. Virksomhed, som udøves af et foretagende, som
er forbundet med et andet foretagende, anses for udøvet af
det foretagende, med hvilket det er forbundet, hvis den
pågældende virksomhed:
1) i det
væsentlige er den samme som den, der udøves af det
sidstnævnte foretagende, og
2) er
beskæftiget med det samme projekt eller den samme
operation,
medmindre de pågældende aktiviteter udøves
samtidig. Ved anvendelsen af dette stykke skal foretagender anses
for at være forbundne, når de samme personer direkte
eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen over eller
kapitalen i foretagenderne.
5. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel
skal udtrykket »fast driftssted« ikke anses for at
omfatte:
1) anvendelsen af
indretninger udelukkende med henblik på oplagring, udstilling
eller udlevering af varer tilhørende foretagendet,
2) opretholdelsen
af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med
henblik på oplagring, udstilling eller udlevering,
3) opretholdelsen
af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med
henblik på forarbejdning hos et andet foretagende,
4) opretholdelsen
af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at
foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for
foretagendet,
5) opretholdelsen
af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at
udøve enhver anden virksomhed af forberedende eller
afhjælpende karakter for foretagendet,
6) opretholdelsen
af et fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver
kombination af de i nr. 1) til 5) nævnte former for
virksomhed, forudsat at det faste forretningssteds samlede
virksomhed som resultat af denne kombination er af forberedende
eller afhjælpende karakter.
6. Hvis en person, som ikke er en sådan uafhængig
repræsentant som omhandlet i stykke 7, handler på et
foretagendes vegne, og denne person i en kontraherende stat har og
sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå
aftaler i foretagendets navn, skal dette foretagende uanset
bestemmelserne i stykke 1 og 2 anses for at have et fast driftssted
i denne stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne person
påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons
virksomhed er begrænset til sådan virksomhed, som er
nævnt i stykke 5, og som, hvis den var udøvet gennem
et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste
forretningssted til et fast driftssted i henhold til bestemmelserne
i dette stykke.
7. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast
driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver
erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler,
kommissionær eller enhver anden uafhængig
repræsentant, forudsat at sådanne personer handler
inden for rammerne af deres sædvanlige
erhvervsvirksomhed.
8. Den omstændighed at et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kontrollerer eller
kontrolleres af et selskab, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, eller som driver erhvervsvirksomhed i denne
anden stat (hvad enten det sker gennem et fast driftssted eller
på anden måde), skal ikke i sig selv medføre, at
det ene selskab anses for et fast driftssted for det andet.
Artikel 6
INDKOMST AF FAST EJENDOM
1. Indkomst som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, erhverver af fast ejendom (herunder indkomst af
land- eller skovbrug), som er beliggende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges
den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat,
hvor den pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket
skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast
ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og
skovbrug, rettigheder på hvilke bestemmelserne i civilretten
om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom og
retten til variable eller faste betalinger som vederlag for
udnyttelsen af, eller retten til at udnytte, mineralforekomster,
kilder og andre naturforekomster. Skibe, fly og
køretøjer anses ikke for fast ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på
indkomst, der hidrører fra direkte brug, udleje eller
benyttelse i enhver anden form af fast ejendom.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde
anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører
et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, som anvendes
ved udøvelsen af frit erhverv.
Artikel 7
FORTJENESTE VED ERHVERVSVIRKSOMHED
1. Fortjeneste, som erhverves af et foretagende i en
kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre
foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende
stat gennem et der beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet
driver førnævnte erhvervsvirksomhed, kan foretagendets
fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun den del deraf, som
kan henføres til dette faste driftssted.
2. Hvis et foretagende i en kontraherende stat driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der
beliggende fast driftssted, skal der, medmindre bestemmelserne i
stykke 3 medfører andet, i hver kontraherende stat til dette
faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne
forventes at opnå, hvis det havde været et frit og
uafhængigt foretagende, der var beskæftiget med den
samme eller lignende virksomhed på de samme eller lignende
vilkår, og som under fuldstændigt frie forhold gjorde
forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det
er.
3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste
kan der fradrages omkostninger, som er afholdt for det faste
driftssted, herunder generalomkostninger afholdt til ledelse og
administration, hvad enten omkostningerne er afholdt i den stat,
hvor det faste driftssted er beliggende, eller andre steder.
4. Hvis det har været sædvane i en kontraherende
stat at ansætte den fortjeneste, der kan henføres til
et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af
foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige
afdelinger, skal intet i stykke 2 forhindre denne kontraherende
stat i at ansætte den skattepligtige fortjeneste på
grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling. Den
valgte fordelingsmetode skal dog være sådan, at
resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er
fastlagt i denne artikel.
5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast
driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget
indkøb af varer for foretagendet.
6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den
fortjeneste, der henføres til det faste driftssted,
ansættes efter samme metode år for år, medmindre
der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden
fremgangsmåde.
7. Hvis fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet
særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal
bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af
bestemmelserne i denne artikel.
Artikel 8
INTERNATIONAL TRAFIK
1. Fortjeneste ved drift af skibe, fly eller
køretøjer i international trafik, kan kun beskattes i
den kontraherende stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har
sit sæde.
2. Hvis den virkelige ledelse af et rederi har sit sæde
om bord på et skib, anses ledelsen for at have sit sæde
i den kontraherende stat, hvor skibet har sit hjemsted, eller, hvis
der ikke er et sådant hjemsted, i den kontraherende stat,
hvor rederen er hjemmehørende.
3. Fortjeneste, der erhverves af et foretagende i en
kontraherende stat ved anvendelse, rådighedsstillelse eller
udlejning af containere (herunder anhængere, pramme og
lignende udstyr til transport af containere), som anvendes til
transport af varer i international trafik af dette foretagende, kan
kun beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendets
virkelige ledelse har sit sæde, når sådan
anvendelse, rådighedsstillelse eller udlejning sker i
tilknytning til driften af skibe, fly eller køretøjer
i international trafik. I andre tilfælde skal sådan
fortjeneste behandles i overensstemmelse med bestemmelserne i
artikel 7.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 finder også anvendelse
på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et
forretningsfællesskab eller en international
driftsorganisation.
5. Med hensyn til fortjeneste, som erhverves af det danske,
norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System
(SAS), finder bestemmelserne i stykkerne 1, 2 og 3 kun anvendelse
på den del af fortjenesten, som svarer til den andel af dette
konsortium, der ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines
System.
Artikel 9
FORBUNDNE FORETAGENDER
1. Hvis
1) et foretagende i
en kontraherende stat direkte eller indirekte deltager i ledelsen
af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den anden
kontraherende stat, eller
2) de samme
personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen
med eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende
stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to
foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende
deres forretningsmæssige eller finansielle forbindelser, der
afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt
mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som,
hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være
tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af disse
vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette
foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse
hermed.
2. Hvis en kontraherende stat til et foretagendes fortjeneste
i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter -
fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er
blevet beskattet af i denne anden stat, og den således
medregnede for tjeneste er fortjeneste, som ville være
tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis
vilkårene, der er af talt mellem de to foretagender, havde
været de samme, som ville have været aftalt mellem
uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en
passende regulering af det skattebeløb, som er beregnet der
af fortjenesten. Ved fastsættelsen af sådan regulering
skal der tages skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i
denne overenskomst, og de kontraherende staters kompetente
myndigheder skal om nødvendigt rådføre sig med
hinanden.
Artikel 10
UDBYTTE
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes
i denne anden stat.
2. Sådant udbytte kan dog også beskattes i den
kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er
hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat,
men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den
således pålignede skat ikke overstige:
1) 5 pct. af
bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er
et selskab (bortset fra et interessentskab), som direkte eller
indirekte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som
udbetaler udbyttet,
2) 15 pct. af
bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.
De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved
gensidig overenskomst fastsætte de nærmere regler for
gennemførelsen af disse begrænsninger.
Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at beskatte
selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
3. Udtrykket »udbytte« som anvendt i denne artikel
betyder indkomst af aktier eller andre rettigheder, som ikke er
gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste,
såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er
undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af
aktier i henhold til lovgivningen i den stat, hvor det selskab, der
foretager udlodningen, er hjemmehørende.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis
udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden
kontraherende stat, hvor det udbyttebetalende selskab er
hjemmehørende, gennem et dér beliggende fast
driftssted, eller driver frit erhverv gennem et dér
beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund
for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et
sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald
finder bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 og artikel 14
anvendelse.
5. Hvis et selskab, som er hjemmehørende i en
kontraherende stat, erhverver fortjeneste eller indkomst fra den
anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke
påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af
selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er
hjemmehørende i denne anden stat, eller medmindre den
aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet,
har direkte forbindelse med et fast driftssted eller fast sted, der
er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets
ikke-udloddede fortjeneste en skat på selskabets
ikke-udloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den
ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af
fortjeneste eller indkomst, der hidrører fra denne anden
stat.
Artikel 11
RENTER
1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og
betales til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådanne renter kan dog også beskattes i den
kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til
lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af
renterne er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
må den pålagte skat ikke overstige 10 pct. af renternes
bruttobeløb. De kontraherende staters kompetente myndigheder
skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler
for gennemførelsen af denne begrænsning.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 2 kan renter, som
hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person,
som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kun
beskattes i denne anden stat, når modtageren er den
retmæssige ejer af renterne, og sådanne renter
erhverves af:
1) regeringen i den
anden kontraherende stat eller dertil hørende politiske
underafdelinger eller lokale myndigheder,
2) den anden
kontraherende stats centralbank eller nationalbank,
3) nogen offentlig
myndighed eller anden offentlig institution (herunder en finansiel
institution), som fuldt ud ejes eller kontrolleres af regeringen i
denne anden stat eller dertil hørende politiske
underafdelinger eller lokale myndigheder.
4. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel
indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er
sikret ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de
indeholder en ret til en andel i skyldnerens fortjeneste eller
ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst
af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og
gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser,
obligationer eller forskrivninger. Ved anvendelsen af denne artikel
anses straftillæg ved for sen betaling ikke for at være
renter.
5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis
renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden
kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører, gennem et
dér beliggende fast driftssted eller udøver frit
erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted,
og den fordring, som ligger til grund for de betalte renter, har
direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast
sted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 eller artikel
14 finde anvendelse.
6. Renter skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, når de betales af en person, der er
hjemmehørende i denne stat. Hvis den person, der betaler
renterne, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende
stat eller ikke, har et fast driftssted eller et fast sted i en
kontraherende stat, i forbindelse med hvilket gældsforholdet,
hvoraf renterne er betalt, var stiftet, og sådanne renter
påhviler et sådant fast driftssted eller fast sted,
skal sådanne renter dog anses for at hidrøre fra den
stat, hvor det faste driftssted eller det faste sted er
beliggende.
7. Hvis en særlig forbindelse mellem den, der betaler
renter, og den retmæssige ejer eller mellem disse og en
tredje person har bevirket, at renterne set i forhold til den
gældsfordring, for hvilken de er betalt, overstiger det
beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren
og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke
havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde
anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så
fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i
overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater
under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne
overenskomst.
Artikel 12
ROYALTIES
1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat,
og hvis retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådanne royalties kan dog også beskattes i den
kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til
lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af
royaltybeløbet er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, må den således pålagte skat
ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet af
royaltybeløbet. De kontraherende staters kompetente
myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de
nærmere regler for gennemførelsen af denne
begrænsning.
3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel
betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen
af, eller retten til at anvende, enhver ophavsret til et
litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder
spillefilm eller film eller bånd beregnet på udsendelse
i radio eller fjernsyn, ethvert patent, varemærke,
mønster eller model, tegning eller model, plan, hemmelig
formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af, eller
retten til at anvende, industrielt, kommercielt eller
videnskabeligt udstyr eller for oplysninger om industrielle,
kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis
royaltybeløbets retmæssige ejer, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra
royaltybeløbet hidrører, gennem et dér
beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne
anden stat fra et dér beliggende fast sted, og den rettighed
eller det formuegode, som ligger til grund for de udbetalte
royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast
driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i
artikel 7 eller artikel 14 i denne overenskomst finde
anvendelse.
5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, når de betales af en person, der er
hjemmehørende i denne stat. Hvis den person, der betaler
royaltybeløbet, hvad enten han er hjemmehørende i en
kontraherende stat eller ikke, har et fast driftssted eller fast
sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket
forpligtelsen til at betale royaltybeløbet var stiftet, og
sådanne royalties påhviler et sådant fast
driftssted eller fast sted, skal sådanne royalties dog anses
for at hidrøre fra den stat, hvor det faste driftssted eller
det faste sted er beliggende.
6. Hvis en særlig forbindelse mellem den, der betaler
royalties, og den retmæssige ejer eller mellem disse og en
tredje person har bevirket, at royaltybeløbet set i forhold
til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken det er
betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet
aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis en
sådan forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne
i denne artikel kun finde anvendelse på det sidstnævnte
beløb. I så fald skal det overskydende beløb
kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de
kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige
bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 13
KAPITALGEVINSTER
1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast
ejendom som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig ejendom,
der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted,
som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden
kontraherende stat, eller ved afhændelse af rørlig
ejendom, der tilhører et fast sted, som en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, har til
rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden
kontraherende stat, herunder fortjeneste ved afhændelse af et
sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele
foretagendet) eller af et sådant fast sted, kan beskattes i
denne anden stat.
3. Fortjeneste, der erhverves af et foretagende i en
kontraherende stat ved afhændelse af skibe, fly og
køretøjer, som anvendes i international trafik, eller
af rørlig ejendom, som er knyttet til driften af
sådanne skibe, fly eller køretøjer, kan kun
beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendets virkelige
ledelse har sit sæde.
4. Fortjeneste, som er person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af aktier,
hvis værdi for mere end 50 pct.'s vedkommende direkte eller
indirekte hidrører fra fast ejendom beliggende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
5. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre formuegoder
end dem, der er nævnt i stykke 1, 2, 3 og 4, kan kun
beskattes i den kontraherende stat, hvor afhænderen er
hjemmehørende.
6. Med hensyn til fortjeneste, som erhverves af det danske,
norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System
(SAS), finder bestemmelserne i stykke 3 kun anvendelse på den
del af fortjenesten, som svarer til den andel af dette konsortium,
der ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines
System.
Artikel 14
FRIT ERHVERV
1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde af
selvstændig karakter erhvervet af en person, som er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i
denne stat, medmindre:
han har et fast sted, som til stadighed står til
rådighed for ham i den anden kontraherende stat med henblik
på udøvelse af hans virksomhed. I så fald kan
kun den del af indkomsten, som kan henføres til dette faste
sted, beskattes i denne anden kontraherende stat, eller
hans ophold i den anden kontraherende stat strækker sig
over en eller flere perioder, der tilsammen udgør mindst 183
dage inden for en 12-månedersperiode, der begynder eller
slutter i det pågældende skatteår. I så
fald kan kun den del af indkomsten, som erhverves ved virksomhed
udøvet i denne anden kontraherende stat, beskattes i denne
anden stat.
2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især
selvstændig videnskabelig, litterær og kunstnerisk
virksomhed samt uddannelses- og undervisningsvirksomhed såvel
som selvstændig virksomhed som læge, advokat,
ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.
Artikel 15
PERSONLIGT ARBEJDE I ANSÆTTELSESFORHOLD
1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19
medfører andet, kan gage, løn og andre lignende
vederlag, som erhverves for personligt arbejde af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne
stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende
stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som
erhverves herfor, beskattes i denne anden stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som
erhverves af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, for personligt arbejde udført i den
anden kontraherende stat, kun beskattes i den
førstnævnte stat, hvis:
modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere
perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i en
12-måneders periode, der begynder eller slutter i det
pågældende skatteår, og
vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i den anden stat, og
vederlaget ikke påhviler et fast driftssted, som
arbejdsgiveren har i den anden stat.
3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan
vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord
på et skib, fly eller køretøj, der anvendes i
international trafik, beskattes i den kontraherende stat, hvor
foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
Artikel 16
BESTYRELSESHONORARER
Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som erhverves
af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
i hans egenskab af medlem af bestyrelse eller et tilsvarende organ
i et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 17
KUNSTNERE OG SPORTSFOLK
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst,
som erhverves af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, som optrædende kunstner, såsom
teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker eller
som sportsudøver, ved personligt udøvet virksomhed
som sådan i den anden kontraherende stat, beskattes i denne
anden stat.
2. Hvis indkomst ved personlig virksomhed, som udøves i
egenskab af optrædende kunstner eller sportsudøver,
ikke tilfalder kunstneren eller sportsudøveren selv, men en
anden person, kan denne indkomst uanset bestemmelserne i artiklerne
7, 14 og 15 beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstnerens
eller sportsudøverens virksomhed udøves.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse
på indkomst, der erhverves ved virksomhed, som udøves
i en kontraherende stat af kunstnere eller sportsudøvere,
hvis
besøget i denne stat helt eller i hovedsagen er
finansieret af offentlige midler fra den ene eller begge
kontraherende stater eller politiske underafdelinger eller lokale
myndigheder, eller
virksomheden udøves i en kontraherende stat inden for
rammerne af et kulturelt eller sportsligt udvekslingsprogram, som
er anerkendt af begge kontraherende stater.
I så fald kan indkomsten kun beskattes i den
kontraherende stat, hvor kunstneren eller sportsudøveren er
hjemmehørende.
Artikel 18
PENSIONER, SOCIALE YDELSER OG LIGNENDE BETALINGER
1. Betalinger, som en fysisk person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, modtager efter den
sociale sikringslovgivning i den anden kontraherende stat eller
efter enhver anden ordning fra midler tilvejebragt af denne anden
stat eller en dertil hørende politisk underafdeling eller
lokal myndighed, kan beskattes i denne anden stat.
2. Medmindre bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel og
artikel 19, stykke 2, medfører andet, kan pensioner og andre
lignende vederlag, der hidrører fra en kontraherende stat og
udbetales til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, hvad enten dette sker for tidligere
tjenesteydelser eller ikke, kun beskattes i denne anden stat.
Pensioner og andre lignende vederlag kan dog beskattes i den
førstnævnte kontraherende stat hvis:
1) bidrag indbetalt
af modtageren til pensionsordningen blev fratrukket i modtagerens
skattepligtige indkomst i den førstnævnte
kontraherende stat efter lovgivningen i denne stat; eller
2) bidrag indbetalt
af en arbejdsgiver ikke var skattepligtig indkomst for modtageren i
den førstnævnte stat efter lovgivningen i denne
stat.
3. Pensioner skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, hvis de udbetales af en pensionskasse eller
anden tilsvarende institution, der udbyder pensionsordninger, som
fysiske personer kan tilslutte sig med henblik på at sikre
sig pensionsydelser, når en sådan pensionskasse eller
anden tilsvarende institution er oprettet, skattemæssigt
anerkendt og kontrolleret i overensstemmelse med lovgivningen i
denne stat.
Artikel 19
OFFENTLIGT HVERV
1.
1) Gage, løn
og andre lignende vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en
kontraherende stat, eller en dertil hørende politisk
underafdeling eller lokal myndighed til en fysisk person for
udførelse af hverv for denne stat, eller underafdeling eller
myndighed, kan kun beskattes i denne stat.
2) Sådan
gage, løn eller andre lignende vederlag kan dog kun
beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er
udført i denne stat, og den pågældende er en i
denne stat hjemmehørende person, som:
- er statsborger i
denne stat; eller
- ikke blev
hjemmehørende i denne stat alene med det formål at
udføre hvervet.
2.
1) Enhver pension,
som udbetales af en kontraherende stat eller en dertil
hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed, eller
fra midler tilvejebragt af disse, til en fysisk person for
udførelse af hverv for denne stat eller underafdeling eller
myndighed, kan kun beskattes i denne stat.
2) En sådan
pension kan dog kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis
modtageren er hjemmehørende i og statsborger i denne
stat.
3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16, 17, og 18 finder
anvendelse på gage, løn og andre lignende vederlag, og
på pensioner, der udbetales for udførelse af hverv i
forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende
stat, eller en dertil hørende politisk underafdeling eller
lokal myndighed.
Artikel 20
STUDERENDE
Beløb, som en studerende eller lærling, der er,
eller som umiddelbart før han besøger en
kontraherende stat, var hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, og som opholder sig i den
førstnævnte stat udelukkende i studie- eller
uddannelsesøjemed, modtager med henblik på sit
underhold, studium eller uddannelse, skal ikke beskattes i denne
stat under forudsætning af, at sådanne beløb
hidrører fra kilder uden for denne stat.
Artikel 21
ANDEN INDKOMST
1. Indkomster, som erhverves af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er
behandlet i de forudgående artikler i denne overenskomst, kan
kun beskattes i denne stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 finder ikke anvendelse på
indkomst, bortset fra indkomst af fast ejendom som defineret i
artikel 6, stykke 2, hvis den i en kontraherende stat
hjemmehørende modtager af sådan indkomst driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et
dér beliggende fast driftssted eller udøver frit
erhverv fra et dér beliggende fast sted, og den rettighed
eller det formuegode, som ligger til grund for den udbetalte
indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast
driftssted eller fast sted. I så fald finder bestemmelserne i
artikel 7 eller artikel 14 i denne overenskomst anvendelse.
Artikel 22
FORMUE
1. Formue bestående af fast ejendom som nævnt i
artikel 6, som ejes af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, og som er beliggende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Formue bestående af rørlig formue, der
udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et
foretagende i en kontraherende stat ha ri den anden kontraherende
stat, eller rørlig formue, der hører til et fast
sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, har til rådighed i den anden kontraherende stat med
henblik på udøvelse af frit erhverv, kan beskattes i
denne anden stat.
3. Formue bestående af skibe, fly og
køretøjer, som anvendes i international trafik, og
rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne,
skibe, fly og køretøjer, kan kun beskattes i den
kontraherende stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit
sæde.
4. Med hensyn til formue, som ejes af det danske, norske og
svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS),
finder bestemmelserne i stykke 3 kun anvendelse på den del af
formuen, som svarer til den andel af dette konsortium, der ejes af
den danske partner i Scandinavian Airlines System.
5. Al anden formue tilhørende en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i
denne stat.
Artikel 23
OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNING
1. I Serbien skal dobbeltbeskatning skal undgås på
følgende måde:
1) Hvis en person,
som er hjemmehørende i Serbien, erhverver indkomst eller
ejer formue, som efter bestemmelserne i denne overenskomst kan
beskattes i Danmark, skal Serbien:
- nedsætte
den pågældende persons indkomstskat med et beløb
svarende til den indkomstskat, der er betalt i Danmark,
- nedsætte
den pågældendes formueskat med et beløb svarende
til den formueskat, der er betalt i Danmark.
Denne nedsættelse skal dog i intet tilfælde
overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet
inden nedsættelsen er givet, som kan henføres til den
indkomst henholdsvis den formue, som kan beskattes i Danmark.
2) Hvis indkomst
som erhverves eller formue som ejes af en person, som er
hjemmehørende i Serbien, efter bestemmelserne i
overenskomsten er fritaget fra beskatning i Serbien, må
Serbien ved beregningen af skatten på den resterende del af
indkomsten eller formuen tage den fritagne indkomst eller formue i
betragtning.
2. I Danmark skal dobbeltbeskatning undgås på
følgende måde:
1) Hvis en person,
som er hjemmehørende i Danmark, erhverver indkomst eller
ejer formue, som efter af bestemmelserne i denne overenskomst kan
beskattes i Serbien, skal Danmark - medmindre bestemmelserne i nr.
3) medfører andet
- nedsætte
den pågældende persons skat på indkomsten med et
beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i
Serbien,
- nedsætte
den pågældende persons skat på formuen med et
beløb svarende til den formueskat, som er betalt i
Serbien.
2) Denne
nedsættelse kan dog i intet tilfælde overstige den del
af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet inden
nedsættelsen er givet, som kan henføres til den
indkomst henholdsvis den formue, som kan beskattes i Serbien.
3) Hvis en person,
der er hjemmehørende i Danmark, erhverver indkomst eller
ejer formue, som efter bestemmelserne i denne overenskomst kun kan
beskattes i Serbien, kan Danmark medregne denne indkomst i
beskatningsgrundlaget, men skal nedsætte indkomstskatten
eller formueskatten med den del, som kan henføres til den
indkomst, der hidrører fra Serbien, eller den formue, der
ejes i Serbien.
Artikel 24
IKKE-DISKRIMINERING
1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden
kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den
beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden
stat under samme forhold, særligt med hensyn til hjemsted, er
eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel
1 finder denne bestemmelse også anvendelse på personer,
der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de
kontraherende stater.
2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en
kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må
ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end
beskatningen af foretagender i denne anden stat ved udøvelse
af samme virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes
som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme
personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser
og nedsættelser, som den som følge af
ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for
familie indrømmer personer, der er hjemmehørende
inden for dens eget område.
3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, artikel 11, stykke 7,
eller artikel 12, stykke 6, finder anvendelse, kan renter,
royalties og andre udbetalinger, der betales af et foretagende i en
kontraherende stat til en person, der er hjemmehørende i den
anden kontraherende stat, fradrages ved ansættelsen af et
sådant foretagendes skattepligtige fortjeneste under samme
betingelser, som hvis de var blevet betalt til en person, der er
hjemmehørende i den førstnævnte stat.
4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis kapital helt
eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af
en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan ikke i den førstnævnte stat
undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er
anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed
forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den
førstnævnte stat er eller måtte blive
undergivet.
5. Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse på
de skatter, der er nævnt i artikel 2.
Artikel 25
FREMGANGSMÅDEN VED INDGÅELSE AF GENSIDIGE
AFTALER
1. Hvis en person mener, at foranstaltninger truffet af en af
eller begge de kontraherende stater for ham medfører eller
vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse
med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke
retsmidler der måtte være foreskrevet i disse staters
interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed
i den kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende eller,
hvis hans sag er omfattet af artikel 24, stykke 1, for den
kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er
statsborger. Sagen skal indbringes inden tre år fra den dag,
hvor der er givet ham den første underretning om den
foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer
den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå
frem til en rimelig løsning, søge at løse
sagen ved gensidig overenskomst med den kompetente myndighed i den
anden kontraherende stat med henblik på at undgå
beskatning, der ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst.
Enhver indgået overenskomst skal gennemføres uden
hensyn til, hvilke tidsfrister der er fastsat i de kontraherende
staters interne lovgivning.
3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal
søge ved gensidig overenskomst at løse vanskeligheder
eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med
hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af denne overenskomst.
De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning
i tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan
træde i direkte forbindelse med hinanden, herunder gennem en
fælles kommission bestående af dem selv eller deres
repræsentanter, med henblik på indgåelse af en
overenskomst i overensstemmelse med de foregående
stykker.
Artikel 26
UDVEKSLING AF OPLYSNINGER
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal
udveksle sådanne oplysninger, som må forventes at
være af betydning for gennemførelsen af bestemmelserne
i denne overenskomst eller for administrationen eller
håndhævelsen af de kontraherende staters interne
lovgivning vedrørende skatter af enhver art eller
betegnelse, som pålægges på vegne af de
kontraherende stater eller deres politiske underafdelinger eller
lokale myndigheder, for så vidt som denne beskatning ikke
strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke
begrænset af artikel 1 og 2.
2. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat,
skal behandles som hemmelige på samme måde som
oplysninger, der er tilvejebragt i henhold til denne stats interne
lovgivning og må kun meddeles til personer eller myndigheder
(herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er
beskæftiget med ligning, opkrævning, inddrivelse,
håndhævelse eller retsforfølgning med hensyn
til, eller klageafgørelser i forbindelse med de skatter, der
er nævnt i stykke 1, eller ved tilsynsopgaver i forbindelse
hermed. Sådanne personer eller myndigheder må kun
benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan
meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i
retsafgørelser.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan i intet tilfælde
fortolkes således, at der pålægges en
kontraherende stat en pligt til:
1) at udføre
forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden
kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis,
2) at meddele
oplysninger, som ikke kan indhentes i henhold til denne eller den
anden kontraherende stats lovgivning eller almindelige
forvaltningspraksis,
3) at meddele
oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig
hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis
offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre
public).
4. Hvis en kontraherende stat anmoder om oplysninger efter
denne artikel, skal den anden kontraherende stat
iværksætte foranstaltninger for at indhente de
ønskede oplysninger, selv om denne anden stat ikke
måtte have behov for disse oplysninger til egne
skattemæssige formål. Forpligtelsen i det
foregående punktum er med forbehold for begrænsningerne
i stykke 3, men i intet tilfælde gør sådanne
begrænsninger det muligt for en kontraherende stat at undlade
at levere oplysninger alene med den begrundelse, at denne stat ikke
selv har nogen skattemæssig interesse i sådanne
oplysninger.
5. I intet tilfælde kan
bestemmelserne i stykke 3 fortolkes således, at de gør
det muligt for en kontraherende stat at afslå at meddele
oplysninger, blot fordi oplysningerne skal indhentes hos en bank,
anden finansiel institution, repræsentant eller person, som
optræder som bemyndiget eller som formynder, eller fordi
oplysningerne drejer sig om ejerforhold i en person.
Artikel 27
MEDLEMMER AF DIPLOMATISKE REPÆRSENTATIONER OG
KONSULÆRE EMBEDER
Intet i denne overenskomst berører de
skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske
repræsentationer eller konsulære embeder nyder i
henhold til folkerettens almindelige regler eller særlige
aftaler.
Artikel 28
IKRAFTTRÆDEN
1. De kontraherende stater skal skriftligt underrette hinanden
om afslutningen af de procedurer, der foreskrives i deres
lovgivning for, at overenskomsten kan træde i kraft.
2. Denne overenskomst træder i kraft på datoen for
den sidste af disse underretninger, og den har herefter virkning
for skatteår, som begynder den 1. januar eller senere i det
år, der følger det år, hvor overenskomsten
træder i kraft.
3. Overenskomsten mellem Den Socialistiske Forbundsrepublik
Jugoslavien og Kongeriget Danmark til undgåelse af
dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og
formueskatter, undertegnet i Beograd den 19. marts 1981,
ophæves i forholdet mellem Serbien og Danmark ved
ikrafttrædelsen af denne overenskomst, og dens bestemmelser
ophører med at have virkning fra det tidspunkt, hvor denne
overenskomst får virkning.
Artikel 29
OPSIGELSE
Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges
af en kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan
opsige overenskomsten efter udløbet af et tidsrum på
fem år fra datoen for overenskomstens ikrafttræden ved
ad diplomatisk vej at give den anden kontraherende stat skriftlig
underretning om opsigelsen mindst seks måneder før
udløbet af et kalenderår. I så fald skal denne
overenskomst ophøre med at have virkning for skatteår,
som begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, der
følger det år, hvor underretning om opsigelse er
givet.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil
behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne
overenskomst.
Udfærdiget i to eksemplarer i København den 15.
maj 2009 på engelsk. Begge eksemplarer har samme
gyldighed.
FOR KONGERIGET DANMARKS REGERING
Per Stig Møller
FOR REPUBLIKKEN SERBIENS REGERING
Vuk Jeremic