Skriftlig fremsættelse (26. marts
2010)
Justitsministeren
(Lars Barfoed):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
færdselsloven og straffeloven (Skærpet indsats mod
vanvidskørsel, indførelse af alkolåsordning og
udvidet mulighed for udenretlig vedtagelse af
førerretsfrakendelse m.v.)
(Lovforslag nr. L 179).
Hovedformålet med lovforslaget er at forbedre
færdselssikkerheden gennem strafskærpelser på
færdselsområdet og præventive foranstaltninger,
der retter sig mod trafikanter, som groft tilsidesætter
hensynet til andre i trafikken. Herudover har lovforslaget
navnlig til formål at forenkle sagsbehandlingen i visse typer
af færdselssager.
Med lovforslaget lægges der op til væsentlige
skærpelser af straffene for særlig hensynsløs
kørsel og for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse begået i forbindelse med
spirituskørsel, narkokørsel mv. eller særlig
hensynsløs kørsel i øvrigt.
Nærmere bestemt indebærer forslaget, at straffen
for særlig hensynsløs kørsel forhøjes
fra det gældende niveau på 10-14 dages fængsel i
normaltilfældene til 30-40 dages fængsel, selv om
kørslen ikke har resulteret i personskade. Det er
regeringens opfattelse, at det kan bero på rene
tilfældigheder, hvis særlig hensynsløs
kørsel ikke har resulteret i alvorlige personskader eller
dødsfald, og dette bør i højere grad afspejles
i strafudmålingen.
De foreslåede strafskærpelser indebærer
endvidere, at straffen for uagtsomt manddrab i forbindelse med
spirituskørsel, narkokørsel mv. eller særlig
hensynsløs kørsel forhøjes fra 10-12
måneders fængsel til 16-18 måneders fængsel
i normaltilfældene, og at straffen i de groveste
tilfælde - som i dag ligger på op til 2 1/2-3 års
fængsel - fremover vil skulle komme op på op til 5
års fængsel. Der lægges ligeledes op til, at
straffen for uagtsom betydelig legemsbeskadigelse begået
under tilsvarende særlig skærpende omstændigheder
forhøjes fra 2-5 måneders fængsel til 6-8
måneders fængsel i normaltilfældene. Det
forudsættes i den forbindelse, at også straffen i de
groveste tilfælde - som i dag ligger på op til 8-10
måneders fængsel - vil komme op på et
højere niveau.
Med lovforslaget foreslås det derudover at udvide
ordningen om obligatorisk konfiskation af
motorkøretøjer. Forslaget indebærer, at
konfiskation skal være en obligatorisk følge i alle
tilfælde, hvor en fører tre gange på 3 år
har gjort sig skyldig i forseelser, som hver især begrunder
en ubetinget frakendelse af førerretten. Endvidere
foreslås en yderligere skærpelse af ordningen med
obligatorisk konfiskation for så vidt angår
spiritus- og narkokørsel mv., så
køretøjet skal konfiskeres allerede anden gang,
føreren inden for en periode på 3 år gør
sig skyldig i spirituskørsel med en promille over 1,20 eller
i grov narkokørsel mv., hvis den anden kørsel er
sket i frakendelsestiden.
Herudover foreslås det i lovforslaget at indføre
mulighed for ubetinget frakendelse af førerretten ved
særlig grove hastighedsoverskridelser. Forslaget
indebærer, at førerretten som udgangspunkt skal
frakendes ubetinget, hvis man kører med en hastighed
på 200 km i timen eller derover, eller hvis man overskrider
en hastighedsgrænse med mere end 100 pct., dog kun hvis man
samtidig kører over 100 km i timen. Efter regeringens
opfattelse er hastighedsovertrædelser i den nævnte
størrelsesorden helt uacceptable og bør derfor
føre til ubetinget frakendelse af førerretten, uanset
at kørslen ikke i situationen har fremkaldt konkret fare for
andre.
Det foreslås derudover at indføre alkolåse
i sanktionssystemet vedrørende spirituskørsel,
således at personer, der frakendes førerretten
ubetinget som følge af grove tilfælde af
spirituskørsel, herunder visse
gentagelsestilfælde, fremover skal deltage i en
alkolåsordning i de første 2 år efter
frakendelsestidens udløb som en (obligatorisk) betingelse
for at generhverve førerretten i denne 2-årige
periode. Undtaget fra den nævnte ordning er
førstegangstilfælde af spirituskørsel med
en promille på op til 2,00 og andengangstilfælde
af spirituskørsel med en promille på op til 1,20 efter
et førstegangstilfælde med en promille på
højst 2,00. I disse tilfælde foreslås der i
stedet indført en (valgfri) mulighed for at generhverve
førerretten 1 år før den oprindelige
frakendelsesperiodes udløb på betingelse af, at
den pågældende dels lader sig undersøge for et
eventuelt behandlingskrævende alkoholmisbrug og i givet fald
går i behandling, dels deltager i en alkolåsordning i 2
år.
Med henblik på at forenkle sagsbehandlingen
foreslås det endvidere at der indføres adgang til
udenretlig afgørelse af visse færdselsstraffesager
omfattet af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, hvor
føreren under tilsidesættelse af væsentlige
hensyn til færdselssikkerheden har voldt skade på
person eller ting eller fremkaldt fare herfor, og derfor skal
frakendes førerretten betinget. Forslaget indebærer,
at sådanne sager kan afgøres udenretligt, hvis den
sigtede erkender sig skyldig heri og anerkender, at
førerretten på den baggrund skal frakendes den
pågældende. Forslaget omfatter de "typetilfælde"
vedrørende færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1,
hvor der er fast retspraksis for betinget frakendelse af
førerretten (eller kørselsforbud), og sagen skal kun
kunne afgøres ved udenretlig vedtagelse i de tilfælde,
hvor politi og anklagemyndighed skønner, at der er et
sikkert grundlag for betinget frakendelse (eller
kørselsforbud).
Lovforslaget indebærer herudover, at domsmænd -
ligesom det er tilfældet i sager om spirituskørsel,
narkokørsel mv. og kørsel i frakendelsestiden - ikke
skal medvirke i sager om kørsel uden at have erhvervet
førerret.
Endelig indebærer lovforslaget, at der indføres
adgang for Kriminalforsorgen til at parkere uden at overholde
standsnings- og parkeringsforbuddene i færdselslovens
§§ 28 og 29, når det er nødvendigt af hensyn
til arbejdet, og der træffes fornødne
sikkerhedsforanstaltninger.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale
lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.