Fremsat den 7. oktober 2009 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om indgåelse af protokol om
ændring af overenskomst mellem Danmark og Schweiz til
undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af
indkomst og formue
§ 1.
Protokol af 21. august 2009 mellem Kongeriget Danmark og Det
Schweiziske Forbund om ændring af overenskomst til
undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af
indkomst og formue, underskrevet i Bern den 23. november 1973, som
ændret ved protokollen underskrevet i København den
11. marts 1997, kan tiltrædes på Danmarks vegne.
Protokollen er optaget som bilag 1 til denne lov.
Stk. 2. Protokollen
træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter
bestemmelserne i protokollens artikel XI.
§ 2.
Loven træder i kraft den 1. januar 2010.
§ 3.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Indholdsfortegnelse
| |
1. | Indledning |
2. | Gældende ret og baggrunden for
protokollen |
3. | Ændringer i forhold til den
gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst |
| 3.1. | Artikel 10 (Udbytte) |
| 3.2. | Artikel 11 (Renter), artikel 12
(Royalties)og artikel 21(Indkomst, der ikke udtrykkelig er
omtalt) |
| 3.3. | Artikel 18 (Pensioner) og artikel 28
(Forskellige bestemmelser) |
| 3.4. | Artikel 23 (Metoder til ophævelse af
dobbeltbeskatning) |
| 3.5. | Artikel 25 (Fremgangsmåden ved
indgåelse af gensidige aftaler) |
| 3.6. | Artikel 27 (Udveksling af
oplysninger) |
4. | Økonomiske konsekvenser for det
offentlige |
5. | Administrative konsekvenser for det
offentlige |
6. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet |
7. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet |
8. | Administrative konsekvenser for
borgerne |
9. | Miljømæssige
konsekvenser |
10. | Forholdet til EU-retten |
11. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. |
12. | Sammenfattende skema |
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Med lovforslaget søges Folketingets samtykke til, at
protokol af 21. august 2009 om ændring af den gældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Schweiz kan
træde i kraft.
Protokollen er indgået, fordi den eksisterende
overenskomst, der er fra 1973, er utidssvarende og
uhensigtsmæssig på en række punkter. Protokollen
skal endvidere ses i lyset af OECD's bestræbelser på at
øge udvekslingen af oplysninger blandt OECD's medlemslande,
som bl.a. har ført til, at en række lande, der hidtil
kun har udvekslet oplysninger i skattesager i begrænset
omfang, herunder Schweiz, i foråret 2009 har tilsluttet sig
OECD's standarder for udveksling af oplysninger i
skattesager.
Protokollen ændrer navnlig den eksisterende overenskomst
på følgende punkter:
- Aftaleparterne
udveksler fremover oplysninger efter anmodning i skattesager,
herunder oplysninger, der skal indhentes fra banker og andre
finansielle aktører, og oplysninger, som den anmodede
aftalepart ikke selv skal bruge til skattemæssige
formål.
- Pensioner, der
ikke er sociale pensioner, kan i fremtiden også beskattes i
kildelandet.
- Kildelandet kan
fremover beskatte udbytter med op til 15 pct., dog ikke udbytter
fra et datterselskab til et moderselskab, hvor moderselskabet ejer
mindst 10 pct. af kapitalen, samt udbytter til pensionsfonde.
2. Gældende ret og baggrunden
for protokollen
En dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem to lande har som
hovedformål at ophæve international dobbeltbeskatning i
forholdet mellem disse lande. Overenskomsten medvirker derved til
at fjerne de hindringer, som dobbeltbeskatning kan medføre
for udviklingen af de økonomiske relationer mellem de to
lande. Dobbeltbeskatning forekommer typisk, når en person
eller et selskab, der er hjemmehørende i det ene land,
modtager indkomst fra det andet land, og begge lande efter deres
interne regler kan beskatte denne indkomst.
Både Danmark og Schweiz beskatter som hovedregel efter
globalindkomstprincippet. Det betyder, at en person eller et
selskab, der er hjemmehørende i Danmark (henholdsvis
Schweiz), er fuldt skattepligtig til Danmark (henholdsvis Schweiz),
dvs. skattepligtig af samtlige sine indkomster, uanset hvorfra i
verden de hidrører. Samtidig har begge lande regler om
begrænset skattepligt for personer og selskaber, der ikke er
fuldt skattepligtige i det pågældende land, men
modtager indkomst fra kilder i dette land.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz
skal undgå denne dobbeltbeskatning, og det formål kan
kun opnås ved, at den ene eller den anden stat eller begge
stater nedsætter den beskatning, som skulle ske efter den
interne skattelovgivning, hvis der ikke var en overenskomst.
De bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark
har indgået, er som hovedregel udformet med udgangspunkt i
OECD's model til sådanne aftaler. Denne model er alene en
anbefaling og er ikke bindende. OECD foretager løbende
ændringer i modellen, der senest er opdateret i 2005 og
2008.
Den gældende overenskomst mellem Danmark og Schweiz,
overenskomst af 23. november 1973, som ændret ved protokol af
11. marts 1997, har samme overordnede struktur som OECD's model,
men indholdsmæssigt lever den på en række punkter
ikke op til de standarder, som er resultatet af de senere års
udvikling af OECD-modellen. Endvidere tillægger
overenskomstens artikel om pensioner (artikel 18)
bopælslandet beskatningsretten til pensioner, hvilket strider
imod den praksis, som Danmark i en årrække har fulgt
ved forhandling om nye dobbeltbeskatningsoverenskomster. Danmark
søger herved at opnå, at kildelandet tillægges
beskatningsretningen til pensionsudbetalinger, hvor indbetalinger
til ordningen er sket med fradragsret eller bortseelsesret i
indkomst i kildelandet.
Den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst indeholder -
i overensstemmelse med de overordnede rammer for
dobbeltbeskatningsoverenskomster - en række regler (artikel
6-21), som angiver, hvornår Danmark henholdsvis Schweiz kan
beskatte indkomst, som en person, der er hjemmehørende i den
ene stat (bopælsstaten), modtager fra den anden stat
(kildestaten). Herunder er der bl.a. regler om udbytter (artikel
10), renter (artikel 11), royalties (artikel 12), pensioner
(artikel 18) og anden indkomst (artikel 21). For kildestaten er der
tale om, at denne stat indskrænker eller helt frafalder sin
begrænsede skattepligt på indkomst, der oppebæres
af en modtager i den anden stat. For bopælsstaten kan der
ligeledes være tale om begrænsninger i denne stats ret
til at beskatte en person eller et selskab, der er
hjemmehørende i denne stat, af indkomst fra den anden stat.
Bopælsstaten skal anvende den metode til lempelse af
dobbeltbeskatning, som overenskomsten foreskriver.
Ud over bestemmelserne om fordeling af beskatningsretten har
overenskomsten en række generelle bestemmelser, herunder
bl.a. en bestemmelse om, hvordan de to stater skal lempe for
dobbeltbeskatning (artikel 23). Denne såkaldte
metodebestemmelse angiver, hvordan en stat skal lempe for
dobbeltbeskatning, når en person eller et selskab, der er
hjemmehørende i denne stat (bopælsstaten), modtager
indkomst fra den anden stat (kildestaten), og kildestaten kan
beskatte indkomsten efter de andre artikler i overenskomsten.
Metodebestemmelsen er nødvendig, fordi overenskomsten ikke
hindrer bopælsstaten i at medregne den udenlandske indkomst i
sit beskatningsgrundlag, selv om kildestaten har ret til at
beskatte denne indkomst. Der forefindes flere forskellige
lempelsesmetoder, hvoraf Danmark anvender credit-metoden.
Overenskomsten har også en bestemmelse om
fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
(artikel 25). Artiklen foreskriver den fremgangsmåde, der
skal anvendes, hvis en person, som er hjemmehørende i en af
de to stater, mener sig udsat for en beskatning, som er i strid med
overenskomsten. Det er herunder fastsat, at de kompetente
myndigheder i Danmark og Schweiz ved gensidig aftale skal
søge at løse de vanskeligheder eller
tvivlsspørgsmål, der måtte opstå. Parterne
er ikke forpligtet til at opnå enighed, men i praksis
når myndighederne i de fleste tilfælde frem til en
løsning, som er acceptabel for alle parter.
Endelig indeholder den gældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst en bestemmelse om udveksling af
oplysninger i skattesager (artikel 27).
Håndhævelse af skattelovgivningen er i høj
grad afhængig af, at skattemyndighederne kan få
oplysninger om skattepligtiges forhold, både fra de
pågældende skattepligtige selv og fra tredjeparter,
hvad enten der er tale om skattepligtige og tredjeparter her i
landet eller i udlandet.
Danmark har altid deltaget aktivt i international udveksling
af oplysninger på skatteområdet. Danmark har
således indgået en række forskellige aftaler med
andre lande og områder om udveksling af oplysninger til brug
i skattesager.
International udveksling af skatteoplysninger sker især
på grundlag af en bestemmelse herom i de bilaterale
dobbeltbeskatningsoverenskomster, der som hovedregel er udformet
med udgangspunkt i OECD's model til sådanne aftaler. Modellen
er alene en anbefaling og ikke bindende. Artiklen om
informationsudveksling i OECD-modellen fra før 2005 gav
bl.a. mulighed for, at en stat kunne afvise at give oplysninger fra
f.eks. pengeinstitutter. Således indeholder artikel 27 i
overenskomsten med Schweiz et forbehold om, at oplysninger kun kan
udveksles, såfremt de "kan opnås i medfør af de
respektive landes skattelovgivning inden for rammerne af normal
forvaltningspraksis".
Hidtil har nogle lande, herunder Schweiz, ikke villet
acceptere at udveksle oplysninger, som først skal indhentes
i pengeinstitutter m.fl., idet indhentning af disse oplysninger
ville stride imod de pågældende landes regler om
bankhemmelighed.
Den teknologiske udvikling og den stigende
internationalisering har medført bedre muligheder for, at
skattepligtige i et land kan have indtægter og kapital i et
andet land.
Den øgede betydning af internationale forhold har
øget betydningen af, at et lands skattemyndigheder
også har adgang til oplysninger fra udlandet, herunder
især bankoplysninger. Ellers kan der blive tale om en mere
ulige fordeling af skattebyrden. Faldende skatteprovenu fra
geografisk mobile skattekilder kan medføre, at lande bliver
tvunget til at øge beskatningen af skattekilder, som ikke
kan flyttes til udlandet. Skattepligtige med udenlandske
transaktioner kan få muligheder for at undgå beskatning
i deres hjemland, hvilket kan øge beskatningen af andre
skattepligtige.
I de senere år har der derfor været internationale
bestræbelser med det formål at bekæmpe skadelig
skattepraksis, bl.a. ved forbedret samarbejde mellem de forskellige
landes skattemyndigheder om udveksling af oplysninger.
Som led i dette arbejde offentliggjorde OECD i april 2002 en
standardaftale om udveksling af oplysninger i skattesager.
Standardaftalen var udarbejdet i samarbejde med en række
ikke-medlemslande. Standardaftalen kan bruges som udgangspunkt for
indgåelse af aftaler mellem de forskellige stater og
områder. Standardaftalen medfører bl.a., at de stater
og områder, der indgår aftaler på grundlag af
standardaftalen, skal bistå hinanden med oplysninger - og om
nødvendigt først indhente oplysningerne, og at denne
pligt også gælder oplysninger fra pengeinstitutter
m.fl.
På grundlag af denne standardaftale har Danmark i de
senere år indgået aftaler om informationsudveksling med
en række områder med vigtige finansielle centre,
herunder Isle Of Man, Guernsey og Jersey. Aftalerne er allerede
godkendt af Folketinget, jf. lov nr. 471 af 17. juni 2008 om
indgåelse af skatteaftaler mellem Danmark og Isle Of Man og
lov nr. 284 af 15. april 2009 om indgåelse af skatteaftaler
mellem Danmark og henholdsvis Guernsey og Jersey. Danmark har i
løbet af 2009 også indgået skatteaftaler med
Aruba, Bermuda, De Britiske Jomfruøer, Cayman Islands og De
Nederlandske Antiller, som forelægges Folketinget i et
selvstændigt lovforslag samtidig med dette lovforslag.
I 2005 blev OECD-modellens artikel 26 om international
informationsudveksling ændret tilsvarende, så pligten
til at videresende oplysninger - og om nødvendigt
først at indhente oplysningerne - også gælder
oplysninger fra pengeinstitutter m.fl.
Schweiz, som hidtil har afvist international udveksling af
bankoplysninger, har nu accepteret at ville give andre landes
skattemyndigheder sådanne oplysninger, når der er
indgået aftale herom med de berørte lande. Protokollen
med Schweiz indeholder en bestemmelse om, at artikel 27 om
udveksling af oplysninger ændres i overensstemmelse hermed.
Danmark har indgået protokoller med henholdsvis Luxembourg
den 4. juni 2009, Belgien den 7. juli 2009, Singapore den 25.
august 2009 og Østrig den 16. september 2009 om tilsvarende
ændringer i artiklerne om udveksling af oplysninger i disse
dobbeltbeskatningsoverenskomster. Disse protokoller
forelægges Folketinget i et selvstændigt lovforslag
samtidig med dette lovforslag.
3. Ændringer i forhold til den
gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst
Protokollen med Schweiz medfører, at den gældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst ændres for så vidt
angår artikel 10 (udbytte), artikel 11 (renter), artikel 12
(royalties), artikel 18 (pensioner), artikel 21 (indkomst, der ikke
udtrykkelig er omtalt), artikel 23 (metoder til ophævelse af
dobbeltbeskatning), artikel 25 (fremgangsmåden ved
indgåelse af gensidige aftaler), artikel 27 (udveksling af
oplysninger) og artikel 28 (forskellige bestemmelser). Protokollen
om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten er ledsaget af
en protokol, der dels præciserer definitionen af nogle
udtryk, der anvendes i dobbeltbeskatningsoverenskomsten i den
ændrede formulering, dels præciserer rammerne for
udveksling af oplysninger efter overenskomstens nye artikel
27.
3.1. Artikel 10 (Udbytte)
Udbytter kan efter den gældende overenskomst kun
beskattes i modtagerens bopælsstat. Dette er hverken i
overensstemmelse med dansk eller schweizisk nutidig aftalepraksis.
Der er derfor enighed om at ændre artiklen, således at
udbytterne også kan beskattes i kildestaten, men hvis den
retmæssige ejer af udbytterne er hjemmehørende i den
anden stat, gælder der begrænsninger i kildestatens
beskatningsret.
Kildestaten kan således ikke beskatte udbyttet, hvis den
retmæssige ejer er et selskab (bortset fra et
interessentskab), som direkte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i
det udloddende selskab. Kildestaten kan heller ikke beskatte
udbyttet, hvis den retmæssige ejer er en pensionskasse
el.lign. I andre tilfælde kan kildestaten beskatte udbyttet
med 15 pct.
Udtrykket »udbytte« er defineret i artiklens
stk. 4. Definitionen følger den definition, der
anvendes i OECD-modellen, idet begrebet mineaktier (engelsk:
»mining shares«) dog er udeladt, idet dette begreb
hverken anvendes i dansk eller schweizisk ret.
Hvis udbytter indgå i indkomsten i et fast driftssted
eller et fast sted i kildestaten, og den aktiebesiddelse, der
ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med det
faste driftssted eller faste sted, kan sådanne udbytter efter
stk. 5 beskattes som indkomst ved erhvervsmæssig
virksomhed efter enten artikel 7 eller artikel 14.
En stat kan efter bestemmelserne i stk. 6 ikke beskatte
et selskab i den anden stat af udloddet eller ikke udloddet
fortjeneste under henvisning til, at den underliggende indkomst er
indtjent i den førstnævnte stat. Dog kan en
aktionær bosiddende i den førstnævnte stat
naturligvis beskattes af sin del af udbyttet.
3.2. Artikel 11 (Renter), artikel 12
(Royalties) og artikel 21 (Indkomst, der ikke udtrykkelig er
omtalt)
Artikel 11 (Renter) og artikel 12 (Royalties) indeholder begge
et stykke 1, hvorefter indkomst af den pågældende art,
der betales til en person, som er hjemmehørende i den anden
stat, kun kan beskattes i bopælsstaten. Desuden indeholder
alle tre artikler et stykke 3, hvori det fastslås, at
indkomst af den pågældende art, der har direkte
forbindelse med et fast driftssted, skal beskattes som indkomst ved
erhvervsmæssig virksomhed efter artikel 7.
Formuleringen af de nævnte stykker er ikke i
overensstemmelse med nutidig OECD-standard. Der foreslås
derfor ændrede formuleringer, der præciserer, at
stk. 1 i artikel 11 og 12 gælder for retmæssige
ejere, samt ændrede formuleringer, der fastslår, at
også indkomst, der har direkte forbindelse med et fast sted
som fastlagt ved artikel 14 (Frit erhverv), skal beskattes som
sådan.
3.3. Artikel 18 (Pensioner) og
artikel 28 (Forskellige bestemmelser)
Pensionsudbetalinger kan ifølge den gældende
overenskomst kun beskattes i bopælsstaten. Protokollen
indebærer, at private pensioner fremover også kan
beskattes i kildestaten, hvis kildestaten i opsparingsfasen enten
har givet fradrag for indbetalinger til pensionsordningen eller
givet bortseelsesret for en arbejdsgivers indbetaling af
pensionsbidrag. Bestemmelsen herom gælder således
både for ordninger med forbindelse til
ansættelsesforhold og for privat oprettede ordninger.
Ifølge den nye artikel 18, stk. 2, gælder
adgangen til beskatning i kildestaten ikke for betalinger efter
staternes sociale sikringslovgivning.
Der er dansk forhandlingspraksis for at opnå
kildestatsbeskatning for pensioner såvel for sociale
pensioners som for private og beskæftigelsesrelaterede
pensioners vedkommende. Schweiz har imidlertid alene tilsluttet
sig, at private og beskæftigelsesrelaterede pensioner kan
omfattes af beskatning i kildelandet, i det omfang der har
været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalinger til
ordningen.
Den gældende overenskomst indeholder endvidere i artikel
28, stk. 3, en bestemmelse om, at schweiziske statsborgere har
fradragsret for bidrag til den offentlige schweiziske forsikring
for ældre, efterladte og invalider i dansk skattepligtig
indkomst, og i stk. 4, en bestemmelse om, at bidrag betalt af
en skattepligtig i den ene stat til en skattemæssigt
anerkendt pensionsordning i den anden stat, som den
pågældende var medlem af før flytning til den
nuværende bopælsstat, er fradragsberettiget i
skattepligtig indkomst i bopælsstaten på samme
måde som bidrag til skattemæssigt anerkendte
pensionsordninger oprettet i bopælsstaten.
Til afløsning af disse regler er der aftalt et nyt
artikel 28, stk. 3, der fastslår, at bidrag til
pensionskasser o.lign. i en stat, som betales af eller på
vegne af en person, der yder personligt arbejde i den anden stat,
skattemæssigt skal behandles på samme måde og
undergives samme betingelser og begrænsninger som bidrag til
en pensionsordning i sidstnævnte stat. Den nye formulering
tydeliggør, at både fradragsberettigede og
bortseelsesberettigede pensionsbidrag (betalt af en arbejdsgiver)
er omfattet. Det er fortsat en betingelse, at den
pågældende lønmodtager m.fl. var medlem af
ordningen, inden vedkommende begyndte at arbejde i den anden stat,
og at den anden stat anser pensionsordningen for overordnet at
svare til skattemæssigt anerkendte pensionsordninger i den
anden stat.
Den ledsagende protokol til ændringsprotokollen - jf.
dennes artikel X - indeholder en opregning af, hvilke
pensionsordninger der omfattes af overgangen til
kildestatsbeskatning og den nye formulering vedrørende
fradrags- og bortseelsesret. For Danmarks vedkommende drejer det
sig om pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens
afsnit I.
Den ledsagende protokol til ændringsprotokollen
indeholder endvidere en præcisering af, at udtrykket
»pensioner« også omfatter sumudbetalinger.
Af hensyn til personer, som allerede er bosat i en af
staterne, er der i protokollens ikrafttrædelsesbestemmelse
aftalt en overgangsordning, der betyder, at kildestatsbeskatningen
af pensioner ikke gælder i forhold til personer, der var
flyttet fra den ene stat til den anden forud for den 21. august
2009, for så vidt angår pensionsordninger, hvor
udbetalingerne var påbegyndt forud for den 21. august 2009.
Begge betingelser skal være opfyldt. Danmark kan
således beskatte personer, der allerede er flyttet til
Schweiz, af udbetalinger fra deres danske pensionsordninger, hvis
udbetalingerne først påbegyndes efter den 21. august
2009. Danmark kan også fortsætte med at beskatte
nuværende pensionister, der flytter fra Danmark til Schweiz
efter den 21. august 2009, af deres udbetalinger fra danske
pensionsordninger. Den danske kildestatsbeskatning vil dog
først få virkning fra det indkomstår, hvor
protokollen får virkning, hvilket med forbehold for den
schweiziske ratifikationsproces forventes at være
indkomståret 2011.
Den danske kildestatsbeskatning af pensionsordninger for
personer, der bor i Schweiz, vil blive praktiseret sådan, at
når en person opfylder betingelserne for at være
fritaget fra kildestatsbeskatningen, så omfatter fritagelsen
også andre danske pensionsordninger, som den
pågældende har, men hvor udbetalingerne ikke var
påbegyndt før den 21. august 2009.
Fritagelsen for dansk kildestatsbeskatning gælder kun i
forhold til personer, der var bosat i Schweiz den 21. august 2009,
og kun så længe de forbliver boende i Schweiz.
Fritagelsen ophører således, hvis en person, der er
berettiget til fritagelse, senere flytter fra Schweiz til Danmark
eller til et tredjeland.
3.4. Artikel 23 (Metoder til
ophævelse af dobbeltbeskatning)
Artiklen indeholder den såkaldte metodebestemmelse, dvs.
den fremgangsmåde, som landene hver især skal anvende,
når der konstateres tilfælde af
dobbeltbeskatning.
Schweiz anvender lempelsesmetoden exemption med
progressionsforbehold. Dette betyder, at den schweiziske skat
nedsættes med det beløb, der forholdsmæssigt
falder på den udenlandske indkomst. Lempelsen er
således uafhængig af størrelsen af den danske
skat. Imidlertid indgår indkomsten i det schweiziske
beskatningsgrundlag og får således progressionsvirkning
for beskatningen som helhed - heraf udtrykket
"progressionsforbehold".
Schweiz har ønsket at ændre sin
metodebestemmelse. Lempelsesmetoden exemption med
progressionsforbehold fastholdes som hovedregel, men suppleres nu
med særlige creditregler vedrørende udbytte fra danske
selskaber. Lempelsesmetoden credit betyder almindeligvis, at hvis
en person eller et selskab m.v., som er hjemmehørende i
Schweiz, modtager udbytte fra et dansk selskab, skal Schweiz give
nedslag i den schweiziske skat med det mindste af to beløb,
nemlig enten den skat, der er betalt i Danmark, eller den del af
den schweiziske skat, der falder på den danske indkomst.
Schweiz har imidlertid også mulighed for alene at give et
beløbsmæssigt nedslag i den schweiziske skat eller for
delvist at fritage udbyttet fra schweizisk skat. Schweiz bestemmer,
hvilken lempelse der finder anvendelse.
3.5. Artikel 25 (Fremgangsmåden
ved indgåelse af gensidige aftaler)
OECD-modellens artikel om gensidige aftaler er i den seneste
udgave af modellen, som er offentliggjort i 2008, udvidet med et
stykke, der omhandler voldgift i tilfælde, hvor de to parters
kompetente myndighed ikke kan nå til enighed. Den
berørte person kan ikke påtvinges voldgift, og der kan
endvidere ikke indledes voldgift om spørgsmål, som
allerede er afgjort af en domstol eller en administrativ
klageinstans i en af parterne. Hvordan voldgift skal
gennemføres i praksis, overlades til nærmere gensidig
aftale mellem parternes kompetente myndigheder. Bestemmelsen er i
modellen suppleret med en note om, at ikke alle stater
ønsker at anvende sådanne bestemmelser eller
måske ikke ønsker at anvende dem generelt.
Protokollen indeholder efter schweizisk ønske en
artikel, der indfører OECD-modellens voldgiftsbestemmelse i
fuld udstrækning. Danmark er dog blandt de lande, som ikke
har intern lovhjemmel for at sætte en sådan
voldgiftsprocedure i værk, og Danmark har ikke aktuelle
planer om at ændre sin lovgivning, således at det
gøres muligt at træffe endelige afgørelser ved
voldgiftskendelser i stedet for ved dom.
I overensstemmelse hermed er det derfor aftalt i protokollens
ikrafttrædelsesbestemmelse, at voldgiftsbestemmelsen
først træder i kraft ved notifikation fra Danmark om,
at det har tilvejebragt sine interne forudsætninger og
procedurer for at kunne gennemføre ordningen.
Ikrafttrædelsesbestemmelsen indeholder dog samtidig en
mestbegunstigelsesklausul, der går ud på, at
voldgiftsbestemmelsen får virkning på det tidspunkt,
hvor tilsvarende bestemmelser i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
mellem Danmark og et tredjeland måtte få virkning. Det
bemærkes herved, at Danmarks nye
dobbeltbeskatningsoverenskomst af 9. september 2009 med Israel
både indeholder en tilsvarende voldgiftsbestemmelse og en
tilsvarende mestbegunstigelsesklausul i artikel 23, stk. 5 og
6, jf. det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om
indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og
Israel.
3.6. Artikel 27 (Udveksling af
oplysninger)
Protokollen indebærer, at den gældende
dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 27 udgår og erstattes
af en formulering på grundlag af den nye artikel 26 i
OECD-modellen til dobbeltbeskatningsoverenskomster fra 2005.
OECD-modellens nye artikel 26 er også optaget i Danmarks
udkast til forhandlinger om dobbeltbeskatningsoverenskomst og er
første gang anvendt i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af
30. august 2005 med Taiwan. Den nye formulering er også
anvendt i de nye dobbeltbeskatningsoverenskomster med Israel og
Serbien og i de fire nye protokoller om ændring af
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med henholdsvis Belgien,
Luxembourg og Singapore, som er forelagt Folketinget ved tre
samtidig hermed fremsatte lovforslag.
Den nye artikel 27 i Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst
med Schweiz pålægger på den ene side den danske
kompetente myndighed (SKAT) og på den anden side de
schweiziske kompetente myndigheder at udveksle oplysninger, som kan
forudses at være relevante for, at overenskomstens
bestemmelse eller staternes interne skattelovgivning kan
føres ud i livet, dvs. at skatteligningen kan foretages
korrekt. Pligten til at udveksle oplysninger gælder kun for
skatter omfattet af overenskomsten, for så vidt som
beskatningen ikke vil være i strid med overenskomsten.
De skatter, der er omfattet af overenskomsten, er
afgrænset ved dennes artikel 2, som ikke er ændret ved
protokollen. Der skal herefter udveksles oplysninger
vedrørende såvel statslige som kommunale
indkomstskatter i Danmark og vedrørende skatter af indkomst
og formue på statsligt, kanton- og kommunalt niveau i
Schweiz.
Det er ikke nogen betingelse for udvekslingen af oplysninger,
at den pågældende person er hjemmehørende i
Danmark eller Schweiz. Det medfører, at Danmark og Schweiz
f.eks. kan udveksle oplysninger til brug for dansk beskatning af et
fast driftssted her i landet af et foretagende fra et
tredjeland.
Udvekslede oplysninger skal behandles som fortrolige på
samme måde som de oplysninger, som en skattemyndighed
indhenter til sit eget brug.
Oplysninger skal udveksles efter
anmodning. Hvis f.eks. SKAT i Danmark i en konkret sag har
grund til at formode, at skattemyndighederne i Schweiz har eller
kan fremskaffe oplysninger, som er nødvendige for
skatteligningen, kan SKAT anmode myndighederne i Schweiz om at
fremsende oplysningerne til brug i denne sag. Det er dog en
forudsætning, at myndighederne i Danmark forinden selv har
gjort, hvad de kunne for selv at fremskaffe oplysningerne, jf.
også punkt 3, litra a, i den ledsagende protokol. Artikel 27
giver ikke hjemmel til at foretage såkaldte
»fiskeriekspeditioner«, hvor en stats myndigheder
anmoder en anden stats myndigheder om oplysninger uden
nærmere at angive den sag, som anmodningen angår. Dette
er udtrykkelig nævnt i punkt 3, litra b, i den ledsagende
protokol, men ville også være gældende, hvis
præciseringen ikke havde været der.
Ordlyden af artikel 27 udelukker ikke spontan udveksling af
oplysninger, dvs. videregivelse af oplysninger, som én af
aftaleparterne kommer i besiddelse af, og som man skønner
vil være nødvendige for skattemyndighederne i den
anden stat, men som denne ikke har anmodet om. Ordlyden udelukker
heller ikke automatisk udveksling af oplysninger, f.eks. at SKAT
automatisk videregiver oplysninger til de schweiziske
skattemyndigheder om betalinger af løn til personer, der har
oplyst, at de er hjemmehørende i Schweiz. Den ledsagende
protokols punkt 3, litra d, præciserer dog, at overenskomsten
ikke forpligter parterne til at udveksle oplysninger på
automatisk eller spontan basis.
Der er endvidere ikke noget i ordlyden af artikel 27, der
hindrer, at staternes skattemyndigheder kan foranstalte
fælles undersøgelser i konkrete sager,
undersøgelser målrettet mod særlige
erhvervsgrene etc. Dette er heller ikke udelukket ved den
ledsagende protokol.
Artikel 27, stk. 3, medfører, at en stat ikke er
forpligtet til at meddele oplysninger eller udføre
forvaltningsakter, som strider mod denne stats lovgivning eller
forvaltningspraksis, eller som ville røbe
forretningshemmeligheder eller stride mod almene interesser.
Hvis myndighederne i en stat ikke allerede er i besiddelse af
de oplysninger, som den anden stats myndigheder anmoder om, har de
pligt til om muligt at fremskaffe oplysningerne. Undtagelsen om
ikke at udføre forvaltningakter, som strider mod intern
lovgivning eller forvaltningspraksis, medfører dog ikke, at
en stats myndigheder kan afvise at indhente de oplysninger, som den
er blevet anmodet om, med den begrundelse, at disse myndigheder
ikke selv har brug for oplysningerne til egen beskataning.
Undtagelsen om ikke at udføre forvaltningsakter, som
strider mod intern lovgivning eller forvaltningspraksis,
medfører heller ikke, at en stats myndigheder kan afvise at
indhente oplysninger fra en bank eller anden finansiel institution,
repræsentant eller personer, der optræder som
bemyndiget m.v., eller indhentet oplysninger om, hvem der ejer et
selskab m.v.
Den ledsagende protokols punkt 3, litra c, opregner en
række oplysninger, som skal ledsage en anmodning fra den ene
stats myndigheder. Anmodningen skal således angive
identiteten på den person eller det selskab, som anmodningen
angår, perioden, der ønskes oplysninger for, en
beskrivelse af de oplysninger, der anmodes om, herunder om i
hvilken form den anmodende stat ønsker at modtage dem,
oplysning om det skattemæssige formål, som
oplysningerne skal bruges til, samt navn og adresse på den
person, som antages at besidde oplysningerne.
Endelig er det aftalt i den ledsagende protokols punkt 3,
litra e, at de administrative proceduremæssige regler om
skatteyderes rettigheder, der findes i den anmodede stat, finder
anvendelse, inden oplysningerne videregives til den anmodende stat.
Formålet hermed er at sikre skatteyderen en
retssikkerhedsmæssigt betryggende sagsgang og ikke at
forhindre eller i urimeligt omfang forsinke udvekslingen af
oplysninger.
4. Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
Aftalen med Schweiz om udveksling af oplysninger, som
schweiziske banker og selskaber m.v. måtte ligge inde med af
relevans for ansættelsen af dansk skat, medvirker til at
sikre, at indkomster, der hidtil har været skjult for de
danske skattemyndigheder, bliver beskattet i Danmark.
Der foreligger ikke oplysninger om de reelle indtægter
fra formuer i Schweiz. Derfor er skønnet over merprovenuet
fra forslaget behæftet med megen usikkerhed.
EU's rentebeskatningsdirektiv (2003/48/EF) indeholder regler
om pengeinstitutters indberetning til skattemyndighederne af
rentebetalinger til fysiske personer, der befinder sig i en anden
medlemsstat end pengeinstituttet. Enkelte medlemsstater har dog en
overgangsordning, som betyder, at disse medlemsstater i stedet
opkræver kildeskat af rentebetalingerne. EU har den 24.
oktober 2004 indgået en arbejdsaftale med Det Schweiziske
Forbund om anvendelse af tilsvarende regler i forholdet mellem
Schweiz og EU's medlemsstater. Denne aftale indebærer, at
også Schweiz opkræver kildeskat af rentebetalinger fra
schweiziske pengeinstitutter til fysiske personer i
EU-medlemsstaterne og overfører 75 pct. af provenuet til
rentemodtagers bopælsstat uden at oplyse rentemodtagers
identitet.
På baggrund af oplysninger om de beløb, som
Danmark har fået udbetalt som renteskat fra Schweiz i henhold
til den ovennævnte aftale og en antagelse om, at der tillige
er indtægter fra investeringsforeninger m.v. uden renteskat,
skønnes merprovenuet til ca. 60 mio. kr. årligt.
På baggrund af oplysninger om pensionsudbetalinger til
personer i Schweiz skønnes indførelsen af
kildestatsbeskatning af pensioner at medføre et varigt
merprovenu i størrelsesordenen 25 mio. kr. årligt. I
de første år skønnes merprovenuet at blive
beskedent, da de ændrede regler alene omfatter fremtidige
pensionister bosiddende i Schweiz.
Adgangen til at beskatte udbyttebetalinger til
porteføljeaktionærer skønnes netto at
medføre et varigt merprovenu i størrelsesordenen 10
mio. kr. årligt.
Samlet set skønnes aftaleændringerne at kunne
indbringe et varigt merprovenu i størrelsesordenen 95 mio.
kr. årligt.
5. Administrative konsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget vil medføre administrative omkostninger
til systemændringer i TastSelv. Det skyldes, at funktionerne
i TastSelv som led i Forårspakke 2.0 udvides, så
også borgere med udenlandsk indkomst kan bruge TastSelv til
angivelse af deres udenlandske indkomster og dermed også kan
få en on-line årsopgørelse. Borgerne skal her
kunne indtaste land, indkomsttype og eventuelt supplerende
oplysninger. Omkostningerne til ændringer i TastSelv,
så dette kan håndtere indkomst fra Schweiz korrekt i
forhold til det nu aftalte, herunder de aftalte overgangsordninger
vedrørende pensioner, skønnes med usikkerhed at
udgøre 500.000 kr. Der er tale om en
engangsomkostning.
Den udvidede adgang til udveksling af oplysninger har ikke
nævneværdige administrative konsekvenser for det
offentlige. Der sker allerede udveksling af oplysninger i
skattesager i betydeligt omfang mellem danske og udenlandske
myndigheder, ligesom kildeskattetræk af betaling af
aktieudbytter til udlandet og dansk beskatning af
pensionsudbetalinger til udenlandsk bosatte modtagere er
arbejdsrutiner, der i forvejen er kendt i SKAT.
6. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ingen umiddelbare økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget ændrer ikke
beskatningen af udbytter fra et datterselskab i det ene land
(kildelandet) til et moderselskab i det andet land
(bopælslandet), som ejer mindst 10 pct. af det udloddende
datterselskab.
Lovforslagets del om at kildebeskatte udbyttebetalinger til
porteføljeaktionærer kan medføre, at
incitamentet for aktionærer i bopælslandet til at
investere i kildelandet mindskes. Der foreligger ikke statistiske
oplysninger, som kan anskueliggøre størrelsen af
adfærdseffekterne. Men det skønnes, at effekterne er
meget beskedne, idet det vurderes, at størstedelen af de
investeringer, som foretages i Danmark af ejere, som er
hjemmehørende i Schweiz, foretages af selskaber.
7. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
9. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Lovforslaget har ikke været i høring, idet der er
tale om at indhente Folketingets godkendelse af allerede
indgåede aftaler.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
| Positive konsekvenser/ mindre
udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Varigt merprovenu i
størrelsesordenen 95 mio.kr. årligt. | Ingen |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Engangsomkostning til tilpasninger i
TastSelv på ca. 500.000 kr. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Efter lovforslagets § 1 bemyndiges regeringen til at
tiltræde protokollen om ændring af
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Schweiz. Protokollen er
optaget som bilag 1 til lovforslaget. Regeringen vil efter lovens
vedtagelse kunne gennemføre aftalens bestemmelser i Danmark,
når dens betingelser herfor er opfyldt.
Disse betingelser er, at de to parter skal udveksle noter,
hvorved de over for hinanden bekræfter, at de
forfatningsmæssige fremgangsmåder, som skal
følges i de respektive stater, er gennemført. Det vil
for Danmarks vedkommende sige, at dette lovforslag er
vedtaget.
§ 1, stk. 2, medfører, at aftalen
træder i kraft den dag, hvor den sidste aftalepart har givet
den anden underretning om, at de forfatningsmæssige
fremgangsmåder, som er påkrævet efter partens
lovgivning, er gennemført, jf. protokollens artikel
XI.
Protokollens artikel XI indeholder en række
bestemmelser, der præciserer anvendelsestidspunktet for de
forskellige ændringer af
dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
Ændringerne i artikel 10 og 23 vedrørende udbytte
finder anvendelse på udbytte, der forfalder på eller
efter den 1. januar i året efter det år, hvor
protokollen er trådt i kraft.
Den nye artikel 18 om pensioner finder anvendelse på
pensioner, der forfalder på eller efter den 1. januar i
året efter det år, hvor protokollen træder i
kraft. Det gælder dog ikke pensioner, hvorfra udbetalingerne
er påbegyndt inden datoen for underskrivelsen af protokollen,
og hvor udbetaling sker til berettigede, der er flyttet fra den ene
kontraherende stat til den anden kontraherende stat forud for denne
dato. Om baggrunden for og den nærmere betydning heraf
henvises til bemærkningerne til de nye pensionsbestemmelser,
afsnit 3.3. i de almindelige bemærkninger.
Den nye artikel 27 om udveksling af oplysninger finder
anvendelse for skatteår, der begynder på eller efter
den 1. januar i året efter det år, hvor protokollen er
trådt i kraft.
Det nye artikel 28, stk. 3, om fradrags- eller
bortseelsesret for pensionsindbetalinger finder anvendelse på
bidrag, der betales vedrørende skatteår, der begynder
på eller efter den 1. januar i året efter det år,
hvor denne protokol træder i kraft.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1.
januar 2010. Ifølge tilkendegivelser fra Schweiz forventes
ratifikationsprocessen dér at kunne påbegyndes i
efteråret 2009 og gennemføres i løbet af 2010.
Der er således mulighed for, at aftalen kan få virkning
fra indkomståret 2011.
Til § 3
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for
Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Bestemmelser i den gældende
dansk-schweiziske dobbeltbeskatningsoverenskomst, som ændres
ved protokollen af 21. august 2009, jf. bekendtgørelse nr.
117 af 31. oktober 1974 og bekendtgørelse nr. 2 af 27.
januar 1998 (tidligere ændringsprotokol)
Artikel 10
Udbytter
1. Udbytte, som betales af et
selskab, der er hjemmehørende i en af de kontraherende
stater, til en person, som er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket "udbytte" betyder i
denne artikel indkomst af aktier, udbyttebeviser eller
udbytterettigheder, stifterandele eller - bortset
fra gældsfordringer - andre rettigheder til andel i
fortjeneste, såvel som indkomst fra andre
selskabsrettigheder, der sidestilles med indkomst fra aktier i
henhold til skattelovgivningen i den stat, i hvilken det selskab,
der foretager udlodningen, er hjemmehørende.
3. Stykke 1 finder ikke anvendelse i
tilfælde, hvor udbyttet oppebæres af en person,
hjemmehørende i en af de kontraherende stater, som har et
fast driftssted i den anden kontraherende stat, i hvilken det
selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende,
såfremt de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen,
har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald
skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.
4. Hvor et selskab, som er
hjemmehørende i en af de kontraherende stater,
oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden
kontraherende stat, kan denne anden stat ikke pålægge
nogen skat på udbytte, som betales af selskabet til personer,
der ikke er hjemmehørende i denne anden stat, eller
underkaste selskabets ikke udloddede indkomst nogen skat på
ikke-udloddet indkomst, selv om det betalte udbytte eller den
ikke-udloddede indkomst helt eller delvis består af
fortjeneste eller indkomst fra kilder i denne anden stat.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra
en af de kontraherende stater og betales til en i den anden
kontraherende stat hjemmehørende person, kan kun beskattes i
denne anden stat.
---
3. Stykke 1 finder ikke anvendelse i
tilfælde, hvor renten oppebæres af en person,
hjemmehørende i en af de kontraherende stater, som har et
fast driftssted i den anden kontraherende stat, hvorfra renten
hidrører, såfremt den fordring, der ligger til grund
for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med det faste
driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde
anvendelse.
---
Artikel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører
fra en af de kontraherende stater og betales til en person, som er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun
beskattes i denne anden stat.
---
3. Stykke 1 finder ikke anvendelse i
tilfælde, hvor den i en af de kontraherende stater
hjemmehørende modtager af nævnte royalties har et fast
driftssted i den anden kontraherende stat, fra hvilken de
nævnte royalties hidrører, såfremt den rettighed
eller ejendom, som ligger til grund for de nævnte royalties,
har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald
skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.
---
Artikel 18
Pensioner
Medmindre artikel 19 finder anvendelse, kan pensioner og andre
lignende vederlag, der udbetales for tidligere tjenesteydelser til
en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende
stater, kun beskattes i denne stat.
Artikel 23
Metoder til ophævelse af
dobbeltbeskatning
---
2. For så vidt angår en
i Schweiz hjemmehørende person, fritager Schweiz den
indkomst eller de formuedele, hvortil Danmark i medfør af de
foregående artikler har beskatningsretten, fra beskatning.
Imidlertid kan Schweiz ved beregningen af skatten af den
pågældende persons øvrige indkomst eller
øvrige formuedele anvende den skattesats, som ville
være bragt i anvendelse, hvis den fritagne indkomst eller
formuedele ikke var blevet fritaget for beskatning.
Artikel 27
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters
kompetente myndigheder kan på begæring udveksle
oplysninger, som kan opnås i medfør af de respektive
landes skattelovgivning inden for rammerne af normal
forvaltningspraksis, og som er nødvendige for en rigtig
gennemførelse af denne overenskomst. Enhver oplysning, der
således udveksles, skal holdes hemmelig og må ikke
meddeles til nogen, der ikke er beskæftiget med
påligningen eller opkrævningen af de skatter, som
omfattes af denne overenskomst, henholdsvis med retsbehandling
eller strafforfølgning vedrørende disse. Der må
ikke udveksles oplysninger, som ville røbe nogen handels-
eller bankhemmelighed, erhvervsmæssig eller faglige
hemmeligheder eller forretningsmetoder.
2. Bestemmelserne i denne artikel
skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der
pålægges nogen af de kontraherende stater pligt til at
foretage forvaltningsakter, der afviger fra dens egne regler eller
egen forvaltningspraksis eller strider mod den
pågældende stats suverænitet, dens sikkerhed,
dens almene interesser eller ordre public, eller til at meddele
oplysninger, som ikke kan fremskaffes ifølge dens egen
lovgivning og i medfør af lovene i den stat, der
fremsætter begæring om oplysninger.
Artikel 28
Forskellige bestemmelser
---
3. Bidrag fra schweiziske
statsborgere, som er hjemmehørende i Danmark, til den
offentlige schweiziske forsikring for ældre, efterladte og
invalider (AHV) tillades i Danmark fradraget den skattepligtige
indkomst.
4. Bidrag, som en i den ene af de
kontraherende stater hjemmehørende fysisk person, der ikke
er statsborger i denne kontraherende stat, betaler til en
skattemæssigt anerkendt personalepensionsordning i den anden
kontraherende stat, hvoraf vedkommende allerede var medlem,
før han blev hjemmehørende i den
førstnævnte kontraherende stat, kan i
førstnævnte kontraherende stat fradrages vedkommendes
skattepligtige indkomst på samme måde som bidrag til en
skattemæssigt anerkendt personalepensionsordning i denne
stat; arbejdsgiverens bidrag anses i dette tilfælde ikke som
skattepligtig indkomst for arbejdstageren.
Bilag 1
PROTOKOL
MELLEM KONGERIGET DANMARK OG DET SCHWEIZISKE FORBUND TIL
ÆNDRING AF OVERENSKOMSTEN TIL UNDGÅELSE AF
DOBBELTBESKATNING VEDRØRENDE SKATTER AF INDKOMST OG FORMUE,
UNDERSKREVET I BERN DEN 23. NOVEMBER 1973, SOM ÆNDRET VED
PROTOKOLLEN UNDERSKREVET I KØBENHAVN DEN 11. MARTS
1997
Kongeriget Danmark
og
Det Schweiziske Forbund,
der ønsker at indgå en protokol til ændring
af overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Det Schweiziske
Forbund til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende
skatter af indkomst og formue, underskrevet i Bern den 23. november
1973, som ændret ved protokollen underskrevet i
København den 11. marts 1997 (herefter omtalt som
»overenskomsten«),
Er blevet enige om følgende:
ARTIKEL I
Overenskomstens artikel 10 (Udbytter) ophæves og
erstattes af følgende artikel:
»Artikel 10
Udbytte
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes
i denne anden stat.
2. Sådant udbytte kan dog også beskattes i den
kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er
hjemmehørende, og efter lovgivningen i denne stat, men hvis
den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den
anden kontraherende stat, kan den skat, der pålignes, ikke
overstige 15 pct. af udbyttets bruttobeløb.
3. Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan udbytte, der
udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i
den anden kontraherende stat, kun beskattes i denne anden stat,
hvis den retmæssige ejer er
a) et selskab (dog
ikke et interessentskab), som direkte ejer mindst 10 pct. af
kapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet; eller
b) en pensionskasse
eller en anden lignende institution, som tilbyder
pensionsordninger, hvori fysiske personer kan deltage med det
formål at sikre sig alders-, invalide- eller
efterladtepensionsydelser, når denne pensionskasse eller
anden lignende institution er oprettet, skattemæssigt
anerkendt og kontrolleret i overensstemmelse med lovgivningen i
denne anden stat.
De kontraherende staters kompetente myndigheder
fastlægger ved gensidig aftale måden hvorpå disse
begrænsninger skal finde anvendelse.
Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte
selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
4. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel
indkomst af aktier, »jouissance«-aktier eller
»jouissance«-rettigheder, stifteraktier eller andre
rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret
til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre
selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige
behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den
stat, hvori det selskab, der foretager udlodningen, er
hjemmehørende.
5. Bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3 finder ikke
anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvor det
udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et
dér beliggende fast driftssted eller udøver frit
erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted,
og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af
udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast
driftssted eller fast sted. I så fald finder henholdsvis
artikel 7 eller artikel 14 anvendelse.
6. Oppebærer et selskab, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, fortjeneste eller indkomst fra den anden
kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne
nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre
udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i
denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger
til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med
et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne
anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste
en skat på selskabets ikke-udloddede fortjeneste, selv om det
udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller
delvis består af fortjeneste eller indkomst, der
hidrører fra denne anden stat.«
ARTIKEL II
1. Overenskomstens artikel 11, stk. 1, (Renter)
ophæves og erstattes af følgende stykke:
»Renter, der hidrører fra én af de
kontraherende stater, og hvis retmæssige ejer er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun
beskattes i denne anden stat.«
2. Overenskomstens artikel 11, stk. 3, (Renter)
ophæves og erstattes af følgende stykke:
»3. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse,
hvis rentens retmæssige ejer, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden
kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, gennem et
dér beliggende fast driftssted eller udøver frit
erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted,
og den fordring, som ligger til grund for den betalte rente, har
direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast
sted. I så fald finder henholdsvis artikel 7 eller artikel 14
anvendelse.«
ARTIKEL III
1. Overenskomstens artikel 12, stk. 1, (Royalties)
ophæves og erstattes af følgende stykke:
»Royalties, der hidrører fra én af de
kontraherende stater, og hvis retmæssige ejer er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun
beskattes i denne anden stat.«
2. Overenskomstens artikel 12, stk. 3, (Royalties)
ophæves og erstattes af følgende stykke:
»3. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse,
hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra
royaltybeløbet hidrører, gennem et dér
beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne
anden stat fra et dér beliggende fast sted, og den rettighed
eller det formuegode, som ligger til grund for de udbetalte
royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast
driftssted eller fast sted. I så fald finder henholdsvis
artikel 7 eller artikel 14 anvendelse.«
ARTIKEL IV
Overenskomstens artikel 18 (Pensioner) ophæves og
erstattes af følgende artikel:
»Artikel 18
Pensioner
1. Pensioner og andet lignende vederlag, såvel
tilknyttet som uafhængigt af tidligere beskæftigelse,
som hidrører fra en kontraherende stat og betales til en
person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
kan beskattes i den førstnævnte stat, hvis bidragene
betalt af
a) den berettigede
til pensionsordningen har været fradraget i den berettigedes
skattepligtige indkomst i den førstnævnte
kontraherende stat i henhold til denne stats lovgivning; eller
b) en arbejdsgiver
ikke var skattepligtig indkomst for den berettigede i den
førstnævnte kontraherende stat i henhold til denne
stats lovgivning.
2. Ved anvendelsen af denne artikel omfatter udtrykket
»pensioner og andet lignende vederlag« ikke betalinger
efter den sociale sikringslovgivning i en kontraherende
stat.«
ARTIKEL V
1. Den gældende ordlyd af overenskomstens artikel 21
(Indkomst, der ikke udtrykkelig er omtalt) bliver
stk. 1.
2. Følgende stykke 2 indsættes i denne
artikel:
»2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse
på indkomst, bortset fra indkomst af fast ejendom som
defineret i artikel 6, stk. 2, hvis modtageren af sådan
indkomst, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra
indkomsten hidrører, gennem et dér beliggende fast
driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra
et dér beliggende fast sted, og den rettighed eller det
formuegode, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har
direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast
sted. I så fald finder henholdsvis artikel 7 eller artikel 14
anvendelse.«
ARTIKEL VI
Overenskomstens artikel 23, stk. 2, (Metoder til
ophævelse af dobbeltbeskatning) ophæves og erstattes af
følgende stykke:
»2. I Schweiz skal dobbeltbeskatning undgås
således:
a) | I tilfælde, hvor en person, der er
hjemmehørende i Schweiz, oppebærer indkomst eller ejer
formue, der efter bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes
i Danmark, skal Schweiz - medmindre bestemmelserne i litra b
tilsiger andet - fritage sådan indkomst eller formue fra
beskatning, men kan ved skatteberegningen af den
pågældende persons øvrige indkomst eller formue
anvende den skattesats, som skulle have været anvendt, hvis
den fritagne indkomst eller formue ikke havde været fritaget
fra beskatning. |
b) | I tilfælde, hvor en person, der er
hjemmehørende i Schweiz, oppebærer udbytte, som efter
artikel 10 kan beskattes i Danmark, skal Schweiz efter anmodning
tillade den pågældende person en lempelse. Lempelsen
kan bestå i: |
| (i) | et fradrag i den pågældende
persons schweiziske indkomstskat på et beløb svarende
til den skat, der er pålignet i Danmark i overensstemmelse
med artikel 10; et sådant fradrag kan dog ikke overstige den
del af den schweiziske skat, beregnet inden fradraget er givet, som
kan henføres til den indkomst, som kan beskattes i Danmark;
eller |
| (ii) | et beløbsmæssigt nedslag i
den schweiziske skat; eller |
| (iii) | en delvis fritagelse af sådant
udbytte fra schweizisk skat, i alle tilfælde mindst
bestående af et fradrag af den skat, der er pålignet i
Danmark, fra udbyttets bruttobeløb. |
| Schweiz bestemmer, hvilken lempelse der
finder anvendelse, og fastsætter fremgangsmåden i
overensstemmelse med de schweiziske bestemmelser om effektueringen
af Det Schweiziske Forbunds internationale aftaler til
undgåelse af dobbeltbeskatning. |
c) | Et selskab, som er hjemmehørende i
Schweiz, og som oppebærer udbytte fra et selskab, som er
hjemmehørende i Danmark, har med hensyn til schweizisk skat
af sådant udbytte ret til den samme lempelse, som ville
være tilkommet selskabet, dersom det udbyttebetalende selskab
havde været hjemmehørende i Schweiz.« |
ARTIKEL VII
I artikel 25 (Fremgangsmåden ved indgåelse af
gensidige aftaler) indsættes som nyt stykke 5:
»5. Hvor
a) en person i
henhold til stk.1 har indbragt en sag for den kompetente myndighed
i en kontraherende stat med den begrundelse, at foranstaltninger
truffet af en af eller begge de kontraherende stater for den person
har medført en beskatning, som ikke er i overensstemmelse
med bestemmelserne i denne overenskomst, og
b) de kompetente
myndigheder ikke er i stand til at nå til enighed om at
løse sagen i overensstemmelse med stk. 2 inden tre
år fra indbringelsen af sagen for den kompetente myndighed i
den anden kontraherende stat,
skal ikke afgjorte spørgsmål, der måtte
opstå af sagen, undergives voldgift, hvis personen anmoder om
det. Disse ikke afgjorte spørgsmål skal dog ikke kunne
undergives voldgift, hvis en afgørelse om disse
spørgsmål allerede er truffet af en domstol eller en
administrativ klageinstans i en af staterne. Medmindre en person,
der er umiddelbart berørt af sagen, ikke accepterer den
gensidige aftale, som gennemfører
voldgiftsafgørelsen, eller de kompetente myndigheder og de
personer, der er umiddelbart berørt af sagen, aftaler en
anden løsning inden for seks måneder efter, at de er
blevet underrettet om afgørelsen, er
voldgiftsafgørelsen bindende for begge stater og skal
gennemføres uden hensyn til, hvilke tidsfrister der er
fastsat i disse staters interne lovgivning. De kontraherende
staters kompetente myndigheder skal ved gensidig overenskomst
beslutte måden, hvorpå dette stykke skal finde
anvendelse.
De kontraherende stater kan til den voldgiftsret, der er
nedsat efter bestemmelserne i dette stykke, frigive sådanne
oplysninger, som er nødvendige til gennemførelsen af
voldgiftssagen. Voldgiftsrettens medlemmer er undergivet de
begrænsninger med hensyn til videregivelse, som er beskrevet
i artikel 27, stk. 2, med hensyn til oplysninger, der er
således frigivet.«
ARTIKEL VIII
Artikel 27 (Udveksling af oplysninger) ophæves og
erstattes af følgende artikel:
»Artikel 27
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal
udveksle sådanne oplysninger, som må forventes at
være af betydning for gennemførelsen af bestemmelserne
i denne overenskomst eller for administrationen eller
håndhævelsen af de kontraherende staters interne
lovgivning vedrørende skatter omfattet af overenskomsten,
for så vidt som denne beskatning ikke strider imod
overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset
af artikel 1.
2. Alle oplysninger, der modtages efter stk. 1 af en
kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme
måde som oplysninger, der er tilvejebragt i henhold til denne
stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer
eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder),
der er beskæftiget med ligning, opkrævning,
inddrivelse, håndhævelse eller retsforfølgning
med hensyn til, eller klageafgørelser i forbindelse med de
skatter, der er nævnt i stk. 1. Sådanne personer
eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de
nævnte formål. De må meddele oplysningerne under
offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser. Uanset det
foranstående må oplysninger modtaget af en
kontraherende stat anvendes til andre formål, når
oplysningerne må anvendes til sådanne andre
formål ifølge lovgivningen i begge stater, og den
kompetente myndighed i den stat, der har afgivet oplysningerne,
giver tilladelse til sådan anvendelse.
3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan i intet
tilfælde fortolkes således, at der pålægges
en kontraherende stat en pligt til:
1) at udføre
forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden
kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
2) at meddele
oplysninger, som ikke kan indhentes i henhold til denne eller den
anden kontraherende stats lovgivning eller almindelige
forvaltningspraksis;
3) at meddele
oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig
hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis
offentliggørelse ville stride imod almene hensyn (ordre
public).
4. Hvis en kontraherende stat anmoder om oplysninger efter
denne artikel, skal den anden kontraherende stat
iværksætte sine foranstaltninger for at indhente de
oplysninger, der anmodes om, selv om denne anden stat ikke
måtte have behov for disse oplysninger til egne
skattemæssige formål. Forpligtelsen i det
foregående punktum er undergivet begrænsningerne i
stk. 3, men i intet tilfælde gør sådanne
begrænsninger det muligt for en kontraherende stat at undlade
at levere oplysninger alene med den begrundelse, at den ikke selv
har nogen skattemæssig interesse i sådanne
oplysninger.
5. I intet tilfælde kan
bestemmelserne i stk. 3 fortolkes således, at de
gør det muligt for en kontraherende stat at afslå at
meddele oplysninger, alene fordi oplysningerne besiddes af en bank,
anden finansiel institution, repræsentant eller person, som
optræder som bemyndiget eller som formynder, eller fordi
oplysningerne drejer sig om ejerforhold i en person. For at skaffe
sådanne oplysninger skal skattemyndighederne i den
kontraherende stat, der er anmodet om oplysningerne, kunne
gennemtvinge udlevering af oplysninger omfattet af dette stykke
uanset stk. 3 eller eventuelle modstridende bestemmelser i
dens interne lovgivning.«
ARTIKEL IX
Overenskomstens artikel 28, stk. 3 og 4, (Forskellige
bestemmelser) ophæves og erstattes af følgende
stykke:
»3. Bidrag til en pensionskasse eller en anden lignende
institution, som tilbyder pensionsordninger, som er oprettet og
skattemæssigt anerkendt i en kontraherende stat, som betales
af eller på vegne af en person, som yder personligt arbejde i
den anden kontraherende stat skal, med henblik på
fastsættelsen af personens skattebetaling samt fortjeneste
for et foretagende, som kan beskattes i denne anden stat, behandles
i denne anden stat på samme måde og undergives de samme
betingelser og begrænsninger som bidrag til en
pensionsordning, som er skattemæssigt anerkendt i denne stat,
under forudsætning af, at
a) personen ikke
var hjemmehørende i denne stat og var deltager i
pensionsordningen, umiddelbart før han begyndte at yde
personligt arbejde i denne stat, og
b)
pensionsordningen anerkendes af den kompetente myndighed i denne
stat som værende overordnet svarende til pensionsordninger,
der er skattemæssigt anerkendt i denne stat.«
ARTIKEL X
Aftalen tilføjes en protokol med følgende
indhold:
»PROTOKOL
Kongeriget Danmark
og
Det Schweiziske Forbund
Er ved underskrivelsen af protokollen mellem Kongeriget
Danmark og Det Schweiziske Forbund om ændring af
overenskomsten til undgåelse af dobbeltbeskatning
vedrørende skatter af indkomst og formue, underskrevet i
Bern den 23. november 1973, som ændret ved protokollen
underskrevet i København den 11. marts 1997, enige om
følgende bestemmelser, som skal udgøre en integreret
del af overenskomsten.
1. Med hensyn til artikel 10, stk. 3, litra b, og artikel
28, stk. 3,
er der enighed om, at udtrykket »en pensionskasse eller
en anden lignende institution, som tilbyder
pensionsordninger« omfatter de følgende ordninger og
ordninger af samme eller væsentligt samme art, der er
oprettet i henhold til lovgivning, der er trådt i kraft efter
underskrivelsen af denne protokol:
i Danmark, pensionsordninger omfattet af afsnit I i
pensionsbeskatningsloven.
I Schweiz alle ordninger omfattet af
(i) Forbundslov om
alders- og efterladteforsikring af 20. december 1946;
(ii) Forbundslov om invalideforsikring af 19. juni 1959;
(iii) Forbundslov om supplerende pensioner vedrørende
alders-, efterladte- og invaliditetsforsikring af 6. oktober
2006;
(iv) Forbundslov om beskæftigelsesrelateret alders-,
efterladte- og invalideforsikring af 25. juni 1982, herunder
uregistrerede pensionsordninger, som tilbyder
beskæftigelsesrelaterede pensionsordninger, og
(v) de former for individuelle godkendte pensionsordninger
efter paragraf 82 i Forbundslov om alders-, efterladte- og
invalideforsikring af 25. juni 1982, som er sammenlignelige med
beskæftigelsesrelaterede pensionsordninger.
Der er endvidere enighed om, at udtrykket »pensionskasse
eller pensionsordning« indbefatter investeringsfonde og
trusts, hvor alle interesser i fondene eller trustene besiddes af
pensionskasser eller pensionsordninger.
2. Med hensyn til artikel 18 og 19
Er der enighed om, at udtrykket »pensioner«, som
anvendt i henholdsvis artikel 18 og 19, ikke kun omfatter
periodiske udbetalinger, men også sumudbetalinger.
3. Med hensyn til artikel 27
a) | Er der enighed om, at der kun anmodes om
udveksling af oplysninger, når den anmodende kontraherende
stat har udtømt alle normale kilder til oplysninger, der
står til rådighed under den interne skatteproces. |
b) | Er der enighed om, at den administrative
bistand, der er indeholdt i artikel 27, ikke indbefatter
foranstaltninger, der kun er rettet imod simpel indsamling af
bevismidler (»fiskeriekspeditioner«). |
c) | Er der enighed om, at den anmodende stats
skattemyndigheder skal afgive følgende oplysninger til
skattemyndighederne i den anmodede stat, når de anmoder om
oplysninger i henhold til overenskomstens artikel 27: |
| (i) | navn og adresse på den eller de
personer, som er genstand for undersøgelse eller
efterforskning, og, i det omfang de er tilgængelige, andre
oplysninger, der befordrer identifikationen af personen,
såsom fødselsdato, civilstand eller
skatteidentifikationsnummer; |
| (ii) | perioden, som der anmodes om oplysninger
for; |
| (iii) | en erklæring om de oplysninger, der
anmodes om, herunder om disses karakter og den form, i hvilken den
anmodende stat ønsker at modtage oplysningerne fra den
anmodede stat; |
| (iv) | det skattemæssige formål, for
hvilken oplysningerne søges; |
| (v) | navn og adresse på enhver person,
som antages at besidde de oplysninger, der anmodes om. |
d) | Er der endvidere enighed om, at
overenskomstens artikel 27 ikke forpligter de kontraherende stater
til at udveksle oplysninger på en automatisk eller spontan
basis. |
e) | Er der enighed om, at i tilfælde af
udveksling af oplysninger skal de administrative
proceduremæssige regler om skatteyderes rettigheder, der
forefindes i den anmodede kontraherende stat, finde anvendelse,
inden oplysningerne videregives til den anmodende kontraherende
stat. Der er endvidere enighed om, at denne bestemmelse har til
formål at sikre skatteyderen en retssikkerhedsmæssigt
betryggende sagsgang og ikke at forhindre eller i urimeligt omfang
forsinke processen med udveksling af oplysninger.« |
ARTIKEL XI
Denne protokol træder i kraft efter udveksling af noter,
der bekræfter, at de forfatningsmæssige
fremgangsmåder, som skal følges i hver af de
kontraherende stater, før protokollen kan træde i
kraft, er gennemført. Protokollen finder anvendelse:
a) for så
vidt angår overenskomstens artikel 10 og 23 på udbytte,
der forfalder på eller efter den 1. januar i året efter
det år, hvor denne protokol træder i kraft;
b) for så
vidt angår overenskomstens artikel 18 på pensioner, der
forfalder på eller efter den 1. januar i året efter det
år, hvor protokollen træder i kraft, dog bortset fra
pensioner, hvorfra udbetalingerne er påbegyndt inden datoen
for underskrivelsen af protokollen, og hvor udbetaling sker til
berettigede, der er flyttet fra den ene kontraherende stat til den
anden kontraherende stat forud for denne dato;
c) for så
vidt angår overenskomstens artikel 25, stk. 5, på
det tidligste af de følgende to tidspunkter: notifikation
fra Danmark om, at det har tilvejebragt sine interne
forudsætninger og procedurer for at kunne gennemføre
det nævnte stykke, eller fra den dato, hvor en overenskomst
til undgåelse af dobbeltbeskatning mellem Danmark og et
tredjeland, som omfatter en tilsvarende bestemmelse (om voldgift),
har virkning;
d) for så
vidt angår overenskomstens artikel 27 for skatteår, der
begynder på eller efter den 1. januar i året efter det
år, hvor denne protokol træder i kraft;
e) for så
vidt angår overenskomstens artikel 28, stk. 3, på
bidrag, der betales vedrørende skatteår, der begynder
på eller efter den 1. januar i året efter det år,
hvor denne protokol træder i kraft.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, dertil
behørigt autoriseret af deres respektive regeringer,
underskrevet denne protokol.
Udfærdiget i København den 21. august 2009 i to
eksemplarer på dansk, tysk og engelsk, idet alle tekster har
samme gyldighed. I tilfælde af uoverensstemmelse om
fortolkning mellem de danske og tyske tekster skal den engelske
tekst anvendes.
| |
For Kongeriget Danmark | For Det Schweiziske Forbund |
| |
Kristian Jensen | Werner Bardill |