Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 11. november 2009
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2009 og var til 1.
behandling den 23. oktober 2009. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Lovforslaget har ikke været sendt i høring.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 7 spørgsmål til
skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Nogle af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar
herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget
til vedtagelse uændret.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale
Venstres medlemmer af udvalget vil stemme for lovforslaget og
bemærker desuden, at lovforslaget er et første skridt
på en stadig lang vej til at udrydde skattelyenes skadelige
politik.
Danmark får med disse aftaler (samt de øvrige
aftaler, der er aftalt med tidligere skattely fra dansk-nordisk
side) en smule bedre muligheder for at forfølge
skattesvindel, der udnytter bankhemmeligheden og meget lave
skattesatser til at unddrage sig den demokratisk vedtagne
skattebetaling. Men dels bør aftalerne og øget
åbenhed ikke begrænse sig til Danmark og de
øvrige nordiske lande, som i fællesskab har forhandlet
aftalerne hjem, men gælde alle lande. Dels bør det
fortsat tilstræbes, at der indføres automatisk spontan
informationsudveksling og ikke kun den mulighed for
efterspørgselsbaseret udveksling af information, som ligger
i aftalerne i det foreliggende lovforslag.
Det er kun, når Danmark selv kender til en ulovlighed,
at skattelyene skal give Danmark informationer - og ulovligheder er
selvsagt svære at opdage, når alle transaktioner,
ejerskabsforhold og selskabskonstruktioner er omgærdet af
stor hemmelighed. Udviklingslande med svage skattevæsener har
nærmest ingen chance i det spil, hvorfor kapitalflugten og
skatteunddragelsen fra disse lande er på astronomiske
beløb og f.eks. i Afrika gør stor skade for
udviklingen.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale
Venstres medlemmer af udvalget hæfter sig ved, at det
schweiziske forbundsråds erklæring af 13. marts 2009,
jf. svaret på spørgsmål 7, ikke indeholder
omtale af, at bankhemmeligheden skal bringes til ophør,
hvorimod det nævnes, at tilslutningen til OECD-standarden
ikke vil have nogen betydning for skatteydere, der er bosat i
Schweiz. Det understreger, at denne aftale med Schweiz kun er et
beskedent første skridt, som den danske regering bør
arbejde målrettet på at forbedre.
Partierne mener, at Danmark i internationale sammenhænge
som EU, OECD og FN samt i de bilaterale kontakter med især
USA, bør gå forrest i kampen for, at der skabes
ordnede forhold på området, og at skattelypolitikken
havner i historiebøgerne. Ud over automatik i
informationsudvekslingen, og at alle lande omfattes af aftalerne,
kan der arbejdes med nye regnskabsregler med land til
land-opgørelser, der besværliggør
skattesvindel. Som en afløser for OECD's listesystem, der
har været for blød en handske at tage på
skattelyene med, bør der laves en internationalt vedtaget
rangliste, der opgør skattelyenes lukkethed og skadevirkning
i forhold til hemmeligholdelse af informationer, der i sidste ende
fører til skattesvig, uretfærdig konkurrence
m.v.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og
Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens
afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Torsten Schack Pedersen
V Karsten Lauritzen V Flemming Møller V
Jacob Jensen V Mikkel Dencker DF Pia Adelsteen DF
Mike Legarth KF Charlotte Dyremose KF
Anders Samuelsen LA nfmd.
Nick Hækkerup S John Dyrby Paulsen S
Thomas Horn S René Skau Björnsson S
Thomas Jensen S Jesper Petersen SF
Niels Helveg Petersen RV fmd. Frank Aaen EL
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 | | Liberal Alliance (LA) | 3 |
Socialdemokratiet (S) | 45 | | Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Dansk Folkeparti (DF) | 25 | | Siumut (SIU) | 1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 | | Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 18 | | Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Det Radikale Venstre (RV) | 9 | | Uden for folketingsgrupperne | 1 |
Enhedslisten (EL) | 4 | | (UFG) | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 17
Bilagsnr.
| Titel
|
---|
1 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
2 | Fastsat tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget |
3 | 1. udkast til betænkning |
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 17
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm., om den nye dobbeltbeskatningsaftale
vil gøre det nemmere at forhindre, at multinationale
selskaber unddrager sig skattebetaling i Danmark, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
2 | Spm. om, i hvilket omfang aftalen og den
nugældende DBO giver mulighed for, at danske
skattemyndigheder besøger Schweiz og foretager besøg
hos dér registrerede selskaber for at konstatere, om der
foregår en reel aktivitet i de pågældende
selskaber på deres officielle adresse, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå |
3 | Spm. om, i hvilket omfang danske
skattemyndigheder kan få oplysninger fra de schweiziske
myndigheder om selskaber registreret i Schweiz, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm., om danske myndigheder kan indhente
oplysninger om et i Schweiz registreret selskab, hvis dette selskab
ejes af et selskab i udlandet, der også har danske
datterselskaber, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
5 | Spm., om danske myndigheder kan indhente
oplysninger om et i Schweiz registreret selskab, hvis dette selskab
ejes af en i udlandet skattemæssigt hjemmehørende
person, der samtidig ejer et eller flere danske selskaber, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
6 | Spm., om de danske skattemyndigheder kan
indhente oplysninger om en i Schweiz skattemæssigt
hjemmehørende person, der ejer aktiekapitalen i et dansk
selskab, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
7 | Spm. om med henvisning til artiklen
»Masser af danske selskaber kryber i skattely« i
Berlingske Tidende den 23. oktober 2009 at oplyse, hvor detaljerede
oplysninger de danske skattemyndigheder kan forvente at få
fra Schweiz, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
Bilag 2
Nogle af
udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes
svar herpå
Spørgsmål 2, 3 og 7 og skatteministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra S, SF og RV.
Spørgsmål 2:
I hvilket omfang giver aftalen og den nugældende DBO
mulighed for, at danske skattemyndigheder besøger Schweiz,
og foretager besøg hos der registrerede selskaber for at
konstatere, om der foregår en reel aktivitet i de
pågældende selskaber på deres officielle
adresse?
Svar:
Indledningsvis skal det understreges, at den
væsentligste betydning af ændringen af artiklen om
informationsudveksling er, at de schweiziske skattemyndigheder ikke
kan afvise at give de danske skattemyndigheder oplysninger, som de
danske myndigheder har anmodet om, med den begrundelses, at
oplysningerne skal indhentes i en bank, eller at Schweiz ikke
behøver oplysningerne til dets egen beskatning.
Ændringerne har derimod ikke betydning for mulighederne
for, at embedsmænd fra danske skattemyndigheder kan
være til stede i Schweiz for at foretage undersøgelser
hos andre selskaber der.
OECD's bemærkninger til artikel 26, stk. 1,
nævner, at artiklen tillader udveksling af oplysninger
på tre måder: efter anmodning, automatisk og spontant.
Det nævnes videre, at de kontraherende stater kan anvende
andre teknikker til udveksling af oplysninger, herunder samtidige
revisioner og tilstedeværelse af embedsmænd på et
andet lands territorium.
Vedrørende embedsmænds tilstedeværelse
på et andet lands territorium nævner
OECD-bemærkningerne, at skattemyndighederne i et land kan
tillade, at repræsentanter fra det andet lands
skattemyndigheder besøger det førstnævnte land
for at udspørge fysiske personer eller undersøge et
foretagendes bogføring eller være til stede ved
undersøgelse, som foretages af førstnævnte
lands myndigheder.
OECD-landene har mulighed for at indsætte forbehold til
OECD-modellen om, at de ikke vil følge en artikel i
modellen, eller observationer om, at de ikke tilslutter sig den
fortolkning af en artikel i modellen, som er angivet i
OECD-bemærkningerne.
Schweiz har hidtil haft forbehold både vedrørende
artikel 26, stk. 1, og stk. 5, men har i marts 2009 trukket disse
forbehold tilbage.
Under alle omstændigheder tillader
dobbeltbeskatningsoverenskomsternes artikel om
informationsudveksling ikke, at skattemyndigheder fra et land
på egen hånd foretager myndighedsudøvelse i form
af kontrolbesøg hos personer og selskaber i et andet
land.
Artiklen tillader derimod, at danske embedsmænd efter
aftale med et andet lands myndigheder kan besøge det andet
land for at foretage undersøgelser hos personer eller
foretagender i dette andet land eller for at være til stede
ved det andet lands undersøgelser dér.
Det vides ikke, om eller i hvilket omfang Schweiz, efter at
forbeholdet vedrørende artikel 26, stk. 1, er trukket
tilbage, vil tillade, at danske embedsmænd besøger
Schweiz for at foretage undersøgelser dér.
Spørgsmål 3:
I hvilket omfang kan danske skattemyndigheder få
oplysninger fra de schweiziske myndigheder om selskaber registreret
i Schweiz, herunder deres aktionærer og deres aktivitet, hvis
de danske myndigheder har mistanke om, at det
pågældende selskab ejes af danske aktionærer, men
ikke har egentlig dokumentation for dette?
Svar:
Skattemyndighederne i Schweiz har pligt til at sende de
oplysninger til de danske skattemyndigheder, som de danske
skattemyndigheder anmoder om, når betingelserne i den nye
artikel om informationsudveksling er opfyldt.
Det medfører især, at de oplysninger, der anmodes
om, skal kunne forudses at være relevante for dansk
beskatning, dvs. ansættelse af grundlaget for danske skatter
og afgifter af enhver art. De danske myndigheder skal altså i
anmodningen begrunde, hvorfor de anser oplysningerne for at
være relevante for dansk beskatning.
Hvis danske myndigheder anmoder et andet lands myndigheder om
oplysninger vedrørende et selskab i dette land, herunder
dets ejerkreds og aktivitet, fordi de har mistanke om, at selskabet
ejes af danske aktionærer, forudsættes de altså
at kunne begrunde, dels hvorfor de har mistanke vedrørende
ejerskabet og aktiviteten, dels hvilken betydning oplysningerne vil
have vedrørende dansk beskatning.
Spørgsmål 7:
Med henvisning til artiklen »Masser af danske selskaber
kryber i skattely« i Berlingske Tidende den 23. oktober 2009,
hvor en skatterådgiver udtaler, at aftalen med Schweiz ikke
er meget værd, med henvisning til at schweizerne ikke vil
opgive bankhemmeligheden, ønskes oplyst, hvor detaljerede
oplysninger de danske skattemyndigheder kan forvente at få
fra Schweiz.
Svar:
Det schweiziske Forbundsråd har den 13. marts 2009
udstedt en erklæring om, at Schweiz har tilsluttet sig OECD's
standard for administrativ bistand i skattesager i overensstemmelse
med artikel 26 i OECD's modeldobbeltbeskatningsoverenskomst.
OECD's standard indebærer, at et lands skattemyndigheder
ikke kan afvise at give et andet lands skattemyndigheder
oplysninger, som de har anmodet om, med den begrundelse, at
oplysningerne skal indhentes i en bank. Standarden indebærer
ikke, at et land skal opgive at have bankhemmelighed, men alene at
bankhemmeligheden skal praktiseres således, at den ikke
hindrer videregivelse af oplysninger til andre landes
skattemyndigheder. Erklæringen fra Det schweiziske
Forbundsråd indeholder da heller ingen omtale af, at
bankhemmeligheden skal bringes til ophør, hvorimod det
nævnes, at tilslutningen til OECD-standarden ikke vil have
nogen betydning for skatteydere, der er bosat i Schweiz.
Det er på grundlag heraf min forventning, at
detaljeringsniveauet for de oplysninger, som de danske
skattemyndigheder fremover vil modtage fra de schweiziske
skattemyndigheder, vil være det samme som for oplysninger,
som de danske skattemyndigheder modtager fra andre udenlandske
skattemyndigheder.